P\u00e5 intensivafsnittet afsluttes redningsfors\u00f8g p\u00e5 en nyopereret. Respirator, slanger og overv\u00e5gningsudstyr afkobles, rutiner igangs\u00e6ttes efter foreskrevne procedurer, langsom tilbagevenden til normale tilstande. I det omfang noget p\u00e5 et intensivafsnit kan siges at v\u00e6re normalt. <\/p>\n\n\n\n
Stilhed i kontrast til travlheden for kort tid siden. I vagtstuen samles det f\u00f8r s\u00e5 travle, nu resignerede hold, i fors\u00f8g p\u00e5 at klarl\u00e6gge hvad der gik galt, hvis noget kunne siges at v\u00e6re g\u00e5et galt, og hvis ikke, for at st\u00f8tte hinanden i sammen at komme tilbage til velfungerende leje. I andre fag med h\u00f8j forekomst af mentalt pres kaldet debriefing. <\/p>\n\n\n\n
P\u00e5 sygehuset forefindes sekstimersrum, sektionsstue og kapel, men patologisk personale skal ved behov tilkaldes fra hovedsygehuset. Til geng\u00e6ld kan der tr\u00e6kkes p\u00e5 lokal neurologisk speciall\u00e6gebistand for at bekr\u00e6fte hjerneaktivitetens oph\u00f8r. Ikke for at an\u00e6stesiologerne skulle v\u00e6re i tvivl, men for det tilf\u00e6lde at de skulle f\u00f8le behov for en s\u00e5dan bekr\u00e6ftelse. Det handler om ansvar og dokumentation over for en ikke us\u00e6dvanlig skepticisme i kredse der r\u00e5der over afbryderknapper, ikke for respiratorer, men for hele sygehusafdelinger. <\/p>\n\n\n\n
Vi er i et affolkningsomr\u00e5de, hvilket sygehusets specialesammens\u00e6tning afspejler ganske godt. Almen medicin, organkirurgi og som n\u00e6vnt neurologi, er de specialer der fylder i sengeafsnittene og ambulatorierne. F\u00f8dsler, ortop\u00e6dkirurgi, psykiatri og som antydet patologi, m\u00e5tte afst\u00e5s for nogle \u00e5r siden, efter en sygehusplan der skulle tilpasse udbuddet efter behovene i de enkelte lokalomr\u00e5der. Herregud, selv i t\u00e6t befolkede omr\u00e5der m\u00e5 specialerne fordeles p\u00e5 de forh\u00e5ndenv\u00e6rende institutioner. N\u00e6gtes kan det ikke, at der f\u00f8des f\u00e6rre end der d\u00f8r, og at fraflytningen hvert \u00e5r overstiger tilflytningen med et par procent. At der trods dette er stigende behov for psykiatrisk bistand fik ikke betydning for lukning af den dav\u00e6rende afdeling, det var et sp\u00f8rgsm\u00e5l om at redde sygehusets renomm\u00e9. Alt dette og meget mere havde den p\u00e5g\u00e6ldende patient i en lang \u00e5rr\u00e6kke v\u00e6ret dybt involveret i. Hvilket kan t\u00e6nkes at v\u00e6re anledningen til en vis \u00f8get aktivitet omkring ham, b\u00e5de ante, per og post mortem.<\/p>\n\n\n\n
Den lokale neurolog som blev konsulteret forud for trykket p\u00e5 afbryderknappen, er mig. At jeg herefter deltog i holdets f\u00f8lelsesm\u00e6ssige rutsjeture skal erkendes, men at jeg m\u00e5tte gennemt\u00e6nke begivenheden og dens konsekvenser af andre grunde, m\u00e5 jeg nok hellere vente med at g\u00f8re rede for.<\/p>\n\n\n\n
et sted hvor en fort\u00e6lling ogs\u00e5 kan begynde<\/strong><\/p>\n\n\n\n Chauff\u00f8ren m\u00e5 ikke samtale under k\u00f8rslen. S\u00e5dan et skilt kunne godt bruges nu. Som p\u00e5 kollegiet i studietiden, monteret p\u00e5 undersiden af sengehylden, mellem erotiske fotografier. Kunne ses fra sengen, n\u00e5r man l\u00e5 p\u00e5 ryggen. Skiltet fra en bus. Man m\u00e5 koncentrere sig: k\u00f8rsel eller samtale. Har hverken k\u00f8rt, talt, eller gjort noget andet der kan forbindes med s\u00e5dan en tekst. Men skiltet huskes. L\u00e5 sj\u00e6ldent p\u00e5 ryggen i min egen seng. Skilt: oplysning til passagererne om chauff\u00f8ren. Der var vist noget med lidt utilpashed, for hurtig og rigelig indtagelse. En glemt episode, for mange \u00e5r siden, hvorfor dukker den op nu? <\/p>\n\n\n\n Jo, situationen v\u00e6kker minder om en medstuderende fra kollegiet. En der aldrig s\u00e5 det skilt, aldrig kom med p\u00e5 nogen tur. Genstanden for en ung chauff\u00f8raspirants ubesvarede attr\u00e5, passageren der ikke ville med p\u00e5 k\u00f8reture og blev anledningen til mere end \u00e9n rigelig indtagelse. Efter \u00e5rs adskillelse blev vi kolleger. Ansat p\u00e5 hver sin afdeling, samme sygehus. Hvordan kunne hun v\u00e6re interesseret i at komme helt her ud? Der findes vagabonder, ogs\u00e5 i vores fag. Nomader er m\u00e5ske et bedre ord, men ikke for hende, hun var vagabond. Det kan v\u00e6re grunden. Senere fik vi begge slutstillinger, slut med vagabonderen. N\u00e5r vi en gang imellem m\u00f8des, kan vi komme til at strejfe f\u00e6lles fortid. Mellem det aktuelle stof, der kr\u00e6ver mere af vores opm\u00e6rksomhed. N\u00e5r man ikke kunne blive hendes elsker, kunne man da blive hendes ven. Hukommelse d\u00e6mrer, glemte enkeltheder tr\u00e6der frem, nu dette skilt. Som godt kunne bruges igen, her og nu.<\/p>\n\n\n\n Ligger jeg da p\u00e5 ryggen? Nej, en anden g\u00f8r. En anden vagabond. Som snakker. T\u00e6nk hvis man skulle tage stilling til denne kvinde ogs\u00e5. Personlighed karakteriseret ved begyndende tab af hudens elasticitet, samt en ganske behagelig kropsduft, beh\u00f8ver ikke tilsl\u00f8res kemisk. Samt denne p\u00e5g\u00e5ende snakkesalighed. Personlighed? sikkert ikke, h\u00f8jst personlige kendetegn. Kan udpeges i m\u00f8rke mellem andre, endda i stilhed. Ingen tvivl om en vis rutine hos begge, m\u00e5 konstateres ikke uden en vis tilfredshed, ukompliceret og vellykket forl\u00f8b i betragtning af f\u00f8rstegangsm\u00f8de. <\/p>\n\n\n\n Det uforudsigelige og sp\u00e6ndende tilh\u00f8rer gennemlevede livsfaser, nu handler det om h\u00e5ndelag. Et samliv med denne kvinde ville ikke kunne lade sig g\u00f8re, et forbig\u00e5ende samv\u00e6r kan, det er det hele. Med skiltet som n\u00f8dvendigt rekvisit for at undg\u00e5 snak. Flere kendetegn? Slank til middel, spinkel men sp\u00e6ndstige l\u00e5r der smalner lidt ind mod de faste baller og hofter og igen lidt smallere mod taljen. Skuldrene skr\u00e5nende og armene bl\u00f8dt formet med rundinger der mildner overgangene mellem de lige og de fleksible dele. Smidig. S\u00e5dan er Britt ogs\u00e5. Den eneste ene. Med den forskel, at Britts ansigt har de runde, lidt barnlige tr\u00e6k, der kalder smil og venlighed frem, og skaffer hende den omsorg hun m\u00f8der fra alle sider. Denne har et mere kantet ansigt, de beskyttende instinkter udebliver, hun ser det og insisterer plagsomt p\u00e5 mit n\u00e6rv\u00e6r. Hvis nogen adf\u00e6rd er d\u00f8mt til at mislykkes p\u00e5 forh\u00e5nd, s\u00e5 m\u00e5 det v\u00e6re den der minder om mist\u00e6nksomhed og jalousi. Men det her er jo kun det f\u00f8rste indtryk.<\/p>\n\n\n\n Dette samv\u00e6r foreg\u00e5r p\u00e5 hendes initiativ. Hendes ansvar. Men hvorfor? Hun er nysgerrig, hun er fr\u00e6k. Snakker i de forkerte situationer, helst i dem. Sp\u00f8rger men f\u00e5r ikke svar. Det er forklaringen. Hun vil have mere. Af noget helt andet. Tror, at rutineret bombardement med mindelser om smidig hud og personlig kropsduft nedbryder forsvarsv\u00e6rker. Vedholdenhed kan tilskrives drift, men den er forbeholdt de unge. Den hun plager mig med er m\u00e5lrettet, og jeg pr\u00f8ver at g\u00e6tte hvad hun er ude efter. Hun tror at jeg har g\u00e6ttet det, men holder hende hen. To muligheder – jeg kan give hende hvad hun \u00f8nsker, jeg kan lede hende p\u00e5 vildspor. Jeg kunne holde hende hen, hvis jeg absolut ville holde hende i sengen, men det vil jeg ikke. Alts\u00e5 kun \u00e9n mulighed. Selvom det ikke er s\u00e6rlig p\u00e6nt at lede nogen p\u00e5 vildspor.<\/p>\n\n\n\n Vellykket lur, stadig d\u00f8sig. En opv\u00e5gnen i en andens arme kan v\u00e6re ledsaget af de m\u00e6rkeligste fornemmelser, fra fryd til skr\u00e6k. Denne var neutral. Jeg kan f\u00f8le hende hele vejen ned langs den ene side, hun sover ikke, og er ikke tilfreds med svaret.<\/p>\n\n\n\n – N\u00e5. Mere vil du ikke sige?<\/p>\n\n\n\n S\u00e5dan sp\u00f8rger hun. Lettere ut\u00e5lmodig, stemmen en anelse skuffet. Har jeg da sagt noget?<\/p>\n\n\n\n – Du sov!<\/p>\n\n\n\n Derfor kan man godt sige noget. Det er h\u00f8rt f\u00f8r, n\u00e6vner jeg.<\/p>\n\n\n\n – Ja. Men det gav ikke nogen mening.<\/p>\n\n\n\n Den ene h\u00e5nd om hendes nakke, den anden finder frem til f\u00f8lsomme steder og kilder hende, hun farer hvinende sammen. Al den snak under dynen i intimt samv\u00e6r med en kvinde. Dur ikke, i hvert fald ikke om alvor, slet ikke om andre. Undgik heldigt under forn\u00f8jelsens h\u00f8jdepunkter for kort tid siden at slippe navne ud p\u00e5 tidligere og nuv\u00e6rende veninder, for ikke at n\u00e6vne Britt derhjemme. Fejlsikret tiltaleform: Skat, Snut, standard k\u00e6leord, aldrig personnavne, det er for nemt at tage fejl.<\/p>\n\n\n\n – Vi er kun os, hvisker hun, – men du vil ikke sige hvad du ved? Vi kunne tage t\u00f8j p\u00e5 og s\u00e6tte os hen til bordet, jeg kunne tage blokken frem… eller vil du hellere tale til mikrofon?<\/p>\n\n\n\n Faktisk m\u00e5 jeg ikke sige noget. Selv under forh\u00f8r. Selv under moderat fysisk pres. The rest is silence, det m\u00e5 hun kunne forst\u00e5.<\/p>\n\n\n\n – P\u00e5l\u00e6gger jeg dig moderat fysisk pres?<\/p>\n\n\n\n Jeg bekr\u00e6fter at der allerh\u00f8jst kan v\u00e6re tale om mildt fysisk pres. Ganske blidt og behageligt, mildt fysisk pres.<\/p>\n\n\n\n – Okay. Tavshedspligt. Vi m\u00e5 hellere tale om noget andet.<\/p>\n\n\n\n Hvorfor tale? N\u00e5 ja, hun er journalist. Opsnappe oplysninger. Danne sig indtryk, det f\u00f8rste er ufuldst\u00e6ndigt, hun m\u00e5 selv udfylde de tomme omr\u00e5der. Hjernens st\u00f8rste lyst som bekendt, at fylde huller ud. Som hos patienter med beskadigede synsnerver, mistede dele af synsfeltet, hjernen finder selv p\u00e5 noget, noget den tror skal v\u00e6re der. Patienten opdager ingenting. S\u00e5 h\u00f8flig er hjernen! Patienten k\u00f8rer bil, \u00f8jet ser alt, men hjernen ser ingenting i venstre side, den husker at der er veje og huse, de har v\u00e6ret der hele tiden, men ser ikke trafikanterne, de er lige kommet. Det er ikke ret smart. Hjerner er gode til at kompensere for det, som \u00f8jet ser men hjernen ikke modtager. Mon journalister ogs\u00e5 g\u00e6tter alt det, de ikke ved?<\/p>\n\n\n\n – Vi bev\u00e6ger os altid p\u00e5 sikker grund! svarer hun p\u00e5 et direkte sp\u00f8rgsm\u00e5l.<\/p>\n\n\n\n Jeg tillader mig at tvivle.<\/p>\n\n\n\n – N\u00e6sten altid. S\u00e5 sikker som muligt! Det er vigtigt med flere sikre kilder. Helst mange. Og s\u00e5 er det godt at knytte kontakter og danne netv\u00e6rker. Det kan v\u00e6re n\u00f8dvendigt, og det kan v\u00e6re sjovt!<\/p>\n\n\n\n Hun giver mig et kys. Jeg antyder, at underliv godt kan v\u00e6re v\u00e6ldig gode knudepunkter i netv\u00e6rker. Dog ikke altid de mest stabile, er der noget der siger mig…<\/p>\n\n\n\n – Hold op! Det m\u00e5 vel v\u00e6re tilladt at g\u00e5 hjem med en l\u00e6kker fyr. Eller hjem og hjem, hvad kalder du egentlig den her rodebunke?<\/p>\n\n\n\n Jeg fort\u00e6ller at det er mit vagtv\u00e6relse, hun omtaler p\u00e5 den m\u00e5de.<\/p>\n\n\n\n – Jeg g\u00e5r nu. Du bliver aldrig en del af mit netv\u00e6rk!<\/p>\n\n\n\n Hun er inde p\u00e5 noget af det rigtige. Man kan s\u00f8ge i netv\u00e6rker, men find f\u00f8rst de rigtige. Som bekendt. Netv\u00e6rker, de inkompetentes erstatning for kompetence. Den kan de godt undv\u00e6re, n\u00e5r de f\u00f8rst har hinanden. Det der binder dem sammen, det er afh\u00e6ngighed. Den skal v\u00e6re gensidig, s\u00e5 bliver den st\u00e6rk. Netv\u00e6rker er sorteringsmaskiner. Alle l\u00e6gges ud p\u00e5 rysteristen. Nogle drysser ud for neden, dem som netv\u00e6rket ikke har brug for. Andre flyver ud for oven, dem som ikke har brug for noget netv\u00e6rk. Men dem interesserer netv\u00e6rket sig heller ikke for. Tilbage bliver en filtret klump af folk med masser af netv\u00e6rk i stedet for kvalifikationer. Den slags klumper handler autonomt, de har indflydelse, de er magtfaktorer i store, mellemstore og sm\u00e5 samfund, ogs\u00e5 i denne by. De findes i alle typer virksomheder og institutioner, selv p\u00e5 dette sygehus. Og deres adf\u00e6rd kan kalkuleres! Noget af det fort\u00e6ller jeg hende gerne, men hvorfor ikke hellere sende hende p\u00e5 opdagelse. Jeg \u00f8nsker hende rigtig god forn\u00f8jelse, tror hun finder ud af mange sp\u00e6ndende ting. Det er bare med at f\u00e5 fat i en l\u00f8s ende, trevle den sammenfiltrede knude op, s\u00e5 let som en strikket str\u00f8mpe. Begynd med menighedsr\u00e5dene. S\u00e5 sportsklubberne. Og golf. Der er foreninger for bridge og selskabsdans. F\u00f8lg promiskuiteten! Den er et godt pejlem\u00e6rke. Glem ikke familierne og sl\u00e6gtstavlerne! G\u00e5 en tur p\u00e5 lokalhistorisk arkiv, se p\u00e5 gravstene p\u00e5 kirkeg\u00e5rden, se p\u00e5 billederne med realskolens afgangsklasser…<\/p>\n\n\n\n – Du er ellers ved at komme godt i gang! Hvad er der i vejen med menighedsr\u00e5d og golfklubber?<\/p>\n\n\n\n Jeg har ikke sagt noget om at der skulle v\u00e6re noget i vejen med dem, s\u00e5 vidt jeg ved. Kun at de er nyttige. Knuderne, det er gengangerne…<\/p>\n\n\n\n – Stop stop! Jeg skal bare udforske et banalt d\u00f8dsfald. P\u00e5 dit sygehus!<\/p>\n\n\n\n Jeg \u00f8nsker hende held og lykke. Lover at svare hvis hun sp\u00f8rger om noget jeg gerne m\u00e5 svare p\u00e5.<\/p>\n\n\n\n Hun samler str\u00f8mper og undert\u00f8j sammen fra stolen og sofaen og er hurtigt f\u00e6rdig med at kl\u00e6de sig p\u00e5. Jeg f\u00f8lger efter, retter p\u00e5 skjorte og bukser og kommer i skoene.<\/p>\n\n\n\n – Jeg kommer igen! hvisker hun. – Kom nu i tanker om noget! Jeg skal nok finde dig. Her er mit nummer.<\/p>\n\n\n\n Hun r\u00e6kker mig sit visitkort. F\u00f8rst nu kommer jeg i tanker om, at jeg endnu ikke har h\u00f8rt hendes navn. M\u00e5ske har jeg bare glemt det? Krydderi i hed erotik, noget skal glemmes, andet skal huskes uden at afsl\u00f8res for andre. De hemmeligheder jeg er bedst til at holde p\u00e5, er dem jeg slet ikke ved findes. Hvad betyder navne. Her st\u00e5r det, Christina, jeg havde ikke husket det. Sammen med to telefonnumre og en mailadresse. F\u00f8r var den lille begivenhed helt sin egen, nu er den anbragt et sted mellem andre i en slags tilsyneladende virkelighed.<\/p>\n\n\n\n Forresten er der vel ikke noget forkert i at give hende gode r\u00e5d. S\u00e5dan noget som at f\u00f8lge magten. Jeg foresl\u00e5r hende, som andre efterforskere, at g\u00e5 efter motivet. Ikke pengene, de g\u00e6lder andre steder i tilv\u00e6relsen, her er det magten.<\/p>\n\n\n\n Hun vender sig i d\u00f8ren, ser for f\u00f8rste gang t\u00e6nksom ud, og giver mig et hurtigt kys.<\/p>\n\n\n\n P\u00e5 sygehuset er der sket et d\u00f8dsfald. En yngre, attraktiv kvinde har p\u00e5tvunget mig sit selskab det meste af natten p\u00e5 grund af et d\u00f8dsfald. Fordi en \u00e6ldre patient med kroniske lidelser er sovet stille ind, hvilket ikke i sig selv er nogen grund til at p\u00e5tvinge andre sit selskab, folk d\u00f8r alle steder, og det er meget almindeligt at v\u00e6lge et sygehus. Der er mange m\u00e5der at d\u00f8 p\u00e5, det kan f.eks. v\u00e6re den v\u00e6rdige afslutning p\u00e5 et langt og begivenhedsrigt liv, og det kan v\u00e6re den uafvendelige afslutning p\u00e5 l\u00e6ngere tids sv\u00e6r sygdom. Sygehuset har det med at stille sengeplads og behandlingskapacitet til r\u00e5dighed for netop patienter med sv\u00e6re lidelser, s\u00e5 den slags sammentr\u00e6f kan ikke helt undg\u00e5s.<\/p>\n\n\n\n – Sygehuset er et farligt sted at opholde sig! siger folk til hinanden ude i byen. De nikker, for de har h\u00f8rt det f\u00f8r, og det er sagt f\u00f8r, og de har det nu bedst med at sige hvad de har h\u00f8rt f\u00f8r og hvad der er sagt f\u00f8r. For at sl\u00e5 det fast, bliver det gerne bekr\u00e6ftet med en bem\u00e6rkning om, at det er da helt sikkert.<\/p>\n\n\n\n S\u00e5dan set ganske normalt. Men i dette tilf\u00e6lde var patienten en politiker, og de tilbagev\u00e6rende politikere er begyndt at stille sp\u00f8rgsm\u00e5l. F\u00f8rst til hinanden, s\u00e5 til forvaltningen, og endelig til sygehuset.<\/p>\n\n\n\n – Det var ikke godt! siger politikerne, uden hverken at t\u00e6nke p\u00e5 afd\u00f8de eller vente p\u00e5 svar. – Er det ikke der, Vrangstrup arbejder? Den slags burde ikke kunne ske…<\/p>\n\n\n\n Vrangstrup, ham kender de. Han st\u00e5r i loge med flere medlemmer af amtsr\u00e5det, en af dem endda medlem af selve sygehusudvalget. Vrangstrup selv, overl\u00e6ge med indflydelse indenfor og udenfor sygehuset, fremtr\u00e6dende medlem af borgerforeningen, golfklubben, og den gren af selskabslivet, der b\u00e6rer slips og g\u00e5r med n\u00e5l i reversen. Og s\u00e5 er han s\u00e5 flot med sin distingverede fremtoning, den markante profil, de venlige men lidt flaksende \u00f8jne bag uindfattede briller, altid velsoigneret, med lige skilning, h\u00f8j pande og de gr\u00e5nende tindinger, som sammen med n\u00e6sens form og ikke mindst stemmen har givet ham \u00f8genavnet Alliken. En anelse overv\u00e6gt giver ham pondus uden at h\u00e6mme hans bev\u00e6gelser. Ja, is\u00e6r hans bev\u00e6gelser, kontrollerede og graci\u00f8se, m\u00e5ske med tendens til ansp\u00e6ndt rankhed og overstrakte kn\u00e6.<\/p>\n\n\n\n – Det kunne vel ikke komme bag p\u00e5 nogen, siger folk igen til hinanden p\u00e5 gaden. – Det kommer ikke bag p\u00e5 nogen, at det skulle ske p\u00e5 dette sygehus! Det har i forvejen ikke det bedste ry, trods Vrangstrup. Sygehuset er et farligt sted at opholde sig!<\/p>\n\n\n\n Hvorefter b\u00e5de det sagte og det usagte betones med en betydningsladet pause, og ledsages af en efter egen opfattelse lige s\u00e5 betydningsladet mimik.<\/p>\n\n\n\n – Det er da helt sikkert!<\/p>\n\n\n\n Politikerne i sygehusudvalget, som har det formelle ansvar for sygehusene, rynker derimod brynene i fors\u00f8g p\u00e5 at se handlekraftige ud, mens de truer med passende sanktioner.<\/p>\n\n\n\n En n\u00e6rmere unders\u00f8gelse af omst\u00e6ndighederne er de ikke meget for, i erkendelse af at den slags vil s\u00e6tte deres indflydelse tilbage i forhold til folk der ved besked. Men den ville nok vise, at d\u00f8dsfaldet ikke alene er sket p\u00e5 det lokale sygehus, men ogs\u00e5 p\u00e5 en n\u00e6rmere bestemt afdeling. P\u00e5 afdelingerne er man nemlig begyndt at forberede sig p\u00e5 sp\u00f8rgsm\u00e5l fra politikernes side, og derefter stille dem til hinanden, hver is\u00e6r i h\u00e5b om at slippe for ansvaret. Men det politiske flertal mener som ventet ikke, at en s\u00e5dan n\u00e6rmere unders\u00f8gelse kan v\u00e6re ulejligheden v\u00e6rd. Til politisk brug er skyldssp\u00f8rgsm\u00e5let afklaret fuldt d\u00e6kkende, og politikerne forlanger til straf sygehusets budget besk\u00e5ret med en overl\u00e6gel\u00f8n. S\u00e5 kan de p\u00e5 sygehuset selv finde ud af, hvilken overl\u00e6ge der skal finde andet arbejde, og n\u00e5r han alligevel skal det, hvorfor s\u00e5 ikke eksempelvis i den private sektor.<\/p>\n\n\n\n Afd\u00f8de var tidligere medlem af samme amtsr\u00e5d som Vrangstrups logebroder, for det var Nordensgaard, selve den tidligere formand for det amtslige sygehusudvalg. Han var ogs\u00e5 byens forhenv\u00e6rende og h\u00f8jt respekterede borgmester, det var inden han blev et lige s\u00e5 respekteret medlem af amtsr\u00e5det. Ben\u00e5det med en for politikere helt us\u00e6dvanlig indsigt i sine sagsomr\u00e5der havde han med heldig h\u00e5nd medvirket til at l\u00f8fte betingelserne for en r\u00e6kke specialer p\u00e5 flere af sygehusene, og herunder skabt grundlag for to eller indtil tre velfungerende afdelinger p\u00e5 dette sted. N\u00e6rmest naturstridigt, efter manges mening, for p\u00e5 alle andre omr\u00e5der var sygehuset uhj\u00e6lpeligt i fare for at sygne hen. Neurologisk afdeling var blandt dem, han havde givet gode betingelser og som havde opn\u00e5et gode resultater. Den havde som eneste afdeling opbygget et fagligt renomm\u00e9 der rakte langt ud over amtsgr\u00e6nserne. Tilf\u00e6ldigvis havde neurologisk afdeling intet at g\u00f8re med Nordensgaards sygdomsforl\u00f8b, men ved hans bortgang havde den mistet en vigtig fortaler og betydelig st\u00f8tte.<\/p>\n\n\n\n Nu var det velkendt, at de folkevalgte af hensyn til deres habilitet ikke m\u00e5tte have for meget begreb om det, de p\u00e5tog sig ansvar for. Uvidenhed var deres privilegium, og foruds\u00e6tningen for deres beslutningskraft. I sygehusudvalget kendte medlemmerne normalt ikke noget til forskellene mellem sygehusets afdelinger, og s\u00e5dan noget blev jo heller ikke tillagt st\u00f8rre v\u00e6gt i den befolkning, der havde valgt dem. Nordensgaard var undtagelsen, han var bedre inde i forholdene end sygehusledelsen, selvom det m\u00e5ske heller ikke sagde s\u00e5 meget. Men selv i sygehusledelsen havde man et vist kendskab til afdelingerne, man vidste kun lidt om hvad der foregik p\u00e5 dem, men s\u00e5 meget om deres \u00f8konomi, og hvis en afdeling p\u00e5drog sig risiko for et eventuelt erstatningsansvar, kunne det v\u00e6re et sp\u00f8rgsm\u00e5l af allerst\u00f8rste betydning for institutionen, rent \u00f8konomisk. Rettidig omhu for forsvaret af egne interesser kr\u00e6vede derfor af sygehuschefen, at han i forl\u00e6ngelse af afdelingernes ansvarsunddragende sp\u00f8rgsm\u00e5l til hinanden satte en unders\u00f8gelse i gang for at f\u00e5 at vide, p\u00e5 n\u00f8jagtig hvilken af afdelingerne d\u00f8dsfaldet var sket, og p\u00e5 hvilket tidspunkt. Indl\u00e6ggelses- og overflytningssedler blev gennemg\u00e5et, og afdelingernes patientregistreringer blev sammenholdt. Det lykkedes hurtigt for de uvildige unders\u00f8gere fra administrationen, uden at ulejlige en eneste person ude i institutionen, og kun ved at kigge i papirerne, at finde tilstr\u00e6kkeligt bel\u00e6g for at udpege den uheldige afdeling. Det var Nielsens kirurgiske afdeling.<\/p>\n\n\n\n Var der sket en fejl? Kunne en fejl v\u00e6re medvirkende \u00e5rsag til en patients d\u00f8d? Nielsen havde ikke v\u00e6ret til stede p\u00e5 afdelingen, for det var sket en nat mens en anden var vagthavende. Men Nielsen havde selv udf\u00f8rt den operation, patienten gennemgik to d\u00f8gn inden sin d\u00f8d.<\/p>\n\n\n\n Nielsen mener, at dette er hvad der m\u00e5 forventes p\u00e5 et eller andet tidspunkt. I betragtning af den vagtbemanding der er til r\u00e5dighed. Kvalifikationer og ressourcer. Og n\u00e5r samarbejdet med den afdeling i naboamtet man tidligere har delt vagtkapacitet med, nu pludselig er blevet forhindret p\u00e5 grund af nogle vanvittige, ikke fagligt men politisk betingede restriktioner. Og n\u00e5r nu den eneste mulighed for kapacitetsudj\u00e6vning dermed er bortfaldet. Og n\u00e5r der nu endda er lukket for at henvise patienter til andre amter. Enhver normaltbegavet m\u00e5 kunne indse konsekvenserne. De burde v\u00e6re im\u00f8deg\u00e5et ved rettidig omhu i forsvaret ikke for egne interesser, men for egen ansvarlighed. Udtalelsen falder ved et lille m\u00f8de p\u00e5 sygehuschefens kontor.<\/p>\n\n\n\n – Vi har jo frit sygehusvalg! indvender sygehuschefen for at tilbagevise bem\u00e6rkningen om den lukkede henvisningsmulighed, som han kalder en p\u00e5stand.<\/p>\n\n\n\n – Det g\u00e6lder som bekendt for patienter, siger Nielsen roligt, – indtil de har det uheld at blive indlagt her. Afdelingerne har ikke noget frit sygehusvalg, husk det! Hvilket i sig selv er et alvorligt problem.<\/p>\n\n\n\n – Hvad er der i vejen med vagtbemandingen? sp\u00f8rger sygehuschefen, – Det kan umuligt v\u00e6re et ressourceproblem, kan det v\u00e6re et ledelsesproblem p\u00e5 afdelingen?<\/p>\n\n\n\n – Et ledelsesproblem? S\u00e5dan et problem kan vi overhovedet ikke genkende! protesterer chefl\u00e6gen, som udenfor overl\u00e6ger\u00e5dets lukkede d\u00f8r godt kan optr\u00e6de solidarisk med sine kolleger. – Men det kan v\u00e6re et planl\u00e6gningsproblem!<\/p>\n\n\n\n – Fint nok, siger Nielsen, – vi planl\u00e6gger vores beredskab. En helt ny metode: Det skal v\u00e6re til r\u00e5dighed de minutter hvor patienterne bliver d\u00e5rlige, resten af vagttiden er spild, og beh\u00f8ver som f\u00f8lge heraf ikke bemandes.<\/p>\n\n\n\n Sygehuschefen lytter interesseret.<\/p>\n\n\n\n – Er der et konkret forslag til det? sp\u00f8rger han.<\/p>\n\n\n\n – Naturligvis, svarer Nielsen, – Vi skal kun d\u00e6kke vagter hvis patienterne er ved at d\u00f8. Brandfolkene skal kun m\u00f8de de dage hvor der opst\u00e5r brand. Politiet kan roligt blive hjemme, undtagen den dag der beg\u00e5s forbrydelser, og hvis de er hurtige nok, kan de m\u00e5ske n\u00e5 at forhindre dem. Jeg har set en film med en superhelt, der kunne. Hvilke besparelser! Almindelig forudseenhed. Rettidig omhu. Alt p\u00e5 sin rette plads! Vi m\u00e5 investere i flere krystalkugler, arbejde for egen overfl\u00f8digg\u00f8relse. Det m\u00e5 kunne indf\u00f8jes i overenskomsterne.<\/p>\n\n\n\n En administrativ medarbejder har allerede sl\u00e5et op i beredskabsdirektivet og overenskomsterne, og bem\u00e6rker lavm\u00e6lt for sygehuschefen at Nielsens forslag vil v\u00e6re omst\u00e6ndeligt indtil det urealistiske at realisere.<\/p>\n\n\n\n Sygehuschefen ser forvirret ud. Fremf\u00f8rt med Nielsens lavm\u00e6lte men velartikulerede stemme kan hans replikker opfattes som saglige indl\u00e6g, og sygehuschefen h\u00f8rer efter, men noterer sig medarbejderens vurdering, gennemt\u00e6nker bem\u00e6rkningerne og f\u00e5r mistanke om en vis sarkasme. Han r\u00f8mmer sig.<\/p>\n\n\n\n – Er det et strukturelt problem?<\/p>\n\n\n\n – Som enhver ved: Den enkelte fejl er den enkeltes ansvar. Men stiger fejlraten, er det systemets ansvar. Det er som med sundhed og sygdom. Sundhed er den enkeltes ansvar. Men stiger sygeligheden, er det et samfundsproblem. Som med kriminalitet. Den enkelte forbrydelse er forbryderens ansvar, men stiger kriminaliteten, er det samfundets ansvar. Ja, det er et strukturelt problem!<\/p>\n\n\n\n – Javel, jeg tror ikke vi skal snakke politik lige nu. Er det et kapacitetsproblem?<\/p>\n\n\n\n – Med det nuv\u00e6rende misforhold mellem patientbelastning og personaleressourcer medf\u00f8rer de strukturelle problemer i h\u00f8j grad et kapacitetsproblem.<\/p>\n\n\n\n – Er det et kvalifikationsproblem?<\/p>\n\n\n\n – Med de vilk\u00e5r vi under g\u00e6ldende tilstande kan tilbyde personalet, er det ikke muligt at knytte tilstr\u00e6kkelige kvalifikationer til stedet.<\/p>\n\n\n\n – Er det s\u00e5 et strukturelt problem eller et ledelsesproblem?<\/p>\n\n\n\n – Begge dele.<\/p>\n\n\n\n – Hvori ligger problemet da?<\/p>\n\n\n\n Sygehuschefen l\u00e6ner sig tilbage. Han ser for sig problemet indkredset og forventer en redeg\u00f8relse, muligvis en tilst\u00e5else. Kuglepennen f\u00f8rer en slags selvst\u00e6ndigt liv og laver m\u00f8nstre i papirernes h\u00f8jre margin. Papir og kuglepen er hans holdepunkter, de \u00f8vrige tilstedev\u00e6rende har ikke noget at klamre sig til, og n\u00f8jes med at lytte ansp\u00e6ndt.<\/p>\n\n\n\n – Hos vagthavende, i afdelingsledelsen, i den administrative sygehusledelse, hos forvaltningen og i sygehusudvalget, svarer Nielsen. – Her, is\u00e6r her, ligger problemet.<\/p>\n\n\n\n Svaret behager ikke sygehuschefen, som efter en kort pause betoner, at de taler i en lukket kreds, og st\u00e6rkt m\u00e5 bet\u00e6nke hvad der kan komme ud om sagen. Og som efter en lynhurtig konsultation med den administrative medarbejder finder det n\u00f8dvendigt at p\u00e5l\u00e6gge deltagerne dobbelt tavshedspligt, det m\u00e5 end ikke komme ud, at emnet har v\u00e6ret diskuteret.<\/p>\n\n\n\n Jeg er selv tilstede ved m\u00f8det, som observat\u00f8r udpeget af overl\u00e6ger\u00e5det, hvilket kr\u00e6ver at jeg forholder mig neutralt. Overl\u00e6ger\u00e5det rummer jo ikke kun \u00e9n men mange holdninger. Sygehuschefens p\u00e5mindelse om tavshed er derfor ikke mindst m\u00f8ntet p\u00e5 mig. Jeg er i den situation, at jeg intet kender til Nordensgaards sygehistorie, hvorimod jeg ved en hel del om de faglige kvalifikationer p\u00e5 de forskellige afdelinger. Herunder Nielsens, som efter min opfattelse g\u00f8r sig fuldt fortjent til faglig respekt, i langt h\u00f8jere grad end visse andre. Jeg m\u00e5 ikke lade mig m\u00e6rke med noget fra min plads i sofaen. Den sofa, som v\u00e6kker distraherende genkendelse fra et st\u00e6vnem\u00f8de med den tidligere sygehuschefs sekret\u00e6r. Den tidligere sygehuschefs afskedsreception udviklede sig forholdsvis uformelt og temmelig selskabeligt. Hvor blev hun egentlig af, denne sekret\u00e6r, der b\u00e5de var k\u00f8n, velformet og ivrig? Den tidligere sygehuschef var en helt anden myndig type end sin afl\u00f8ser, nu sidder han sikkert et sted i forvaltningen og laver demografiske statistikker, sygelighedsfremskrivning og nyt\u00e5rsskrifter, sammen med studentermedhj\u00e6lperne. Den nye sygehuschef er p\u00e5 ingen m\u00e5de markant, en ret udvisket person, hverken myndig eller synlig p\u00e5 anden m\u00e5de. Har slet ikke format til at have en personlig sekret\u00e6r. Og nu har jeg allerede glemt begge navne, b\u00e5de p\u00e5 den tidligere og den nuv\u00e6rende sygehuschef. Sekret\u00e6rens navn l\u00e6rte jeg heller aldrig at kende.<\/p>\n\n\n\n – Hvordan kan problemet afhj\u00e6lpes? forts\u00e6tter sygehuschefen.<\/p>\n\n\n\n – Meget enkelt, svarer Nielsen. – Mere viden, st\u00e6rkere engagement og st\u00f8rre ansvarlighed hos de budgetansvarlige. Og s\u00e5 naturligvis flere ressourcer til afdelingerne, som enhver kan se at der er katastrofal mangel p\u00e5.<\/p>\n\n\n\n – St\u00f8rre ansvarlighed og flere ressourcer! sukker sygehuschefen hovedrystende, – det rimer ikke. \u00d8konomisk ansvarlighed, det er jo ikke at bruge flere penge. Det er at sk\u00e6re ned p\u00e5 forbruget!<\/p>\n\n\n\n – Jeg ved godt, vrisser Nielsen, mens han rejser sig skramlende for at g\u00e5, – at s\u00e5dan er det blevet moderne at fordreje et godt gammelt ord som ansvar! \u00d8konomisk ansvarlighed, det er blevet synonymt med at puge penge. Men det kan koste menneskeliv! Og det kan jeg ikke se noget specielt ansvarligt i. Hvis der skal placeres noget ansvar i denne sag, m\u00e5 jeg insistere p\u00e5 at hele behandlingsforl\u00f8bet kortl\u00e6gges, ikke kun fra og med overflytningen til min afdeling!<\/p>\n\n\n\n Nielsen er g\u00e5et. M\u00f8det afsluttes, og jeg g\u00e5r derfra med en fornemmelse af at ikke alt er blevet sagt. Ikke kun chefl\u00e6gen, ogs\u00e5 Nielsen og de fleste af kollegerne, er gode til at holde viden, synspunkter og interne uenigheder for sig selv. S\u00e5 l\u00e6nge der er inkompetente og up\u00e5lidelige mennesker til stede, i dette tilf\u00e6lde sygehusledelsen.<\/p>\n\n\n\n Fornemmelsen f\u00f8lger mig gennem byen hele vejen ned til restauranten der kalder sig Orienten, hvilket betyder \u00f8sten, selvom den ligger i centrum. Her s\u00e6tter jeg mig for at f\u00e5 noget at spise. Lokalet ligner noget fra en westernfilm, trods navnet. Inventaret robust, velegnet til at kaste rundt med, bardisken som skabt til at s\u00f8ge beskyttelse bag. Et stykke inde i dagens ret med mere lokalt end orientalsk pr\u00e6g h\u00f8res p\u00e5 afstand brudstykker af en samtale. Jeg pr\u00f8ver at t\u00e6nke p\u00e5 noget andet for at undg\u00e5 at blande mig, selvom samtalen handler om d\u00f8dsfaldet.<\/p>\n\n\n\n – Det ville aldrig v\u00e6re sket, hvis det var et privat hospital!<\/p>\n\n\n\n – Det kan man da ikke vide.<\/p>\n\n\n\n – Har du h\u00f8rt om nogen der d\u00f8r p\u00e5 privathospitaler?<\/p>\n\n\n\n – N\u00e6. Jo – der var da engang, du ved\u2026<\/p>\n\n\n\n – Jamen det var jo et uheld! Det er aldrig sket siden.<\/p>\n\n\n\n – Det er ogs\u00e5 fordi de kun tager patienter med sygdomme, man ikke d\u00f8r af.<\/p>\n\n\n\n – Sikke noget vr\u00f8vl! Jo flere der kommer p\u00e5 privathospital, jo f\u00e6rre d\u00f8r!<\/p>\n\n\n\n – Vil du s\u00e5 mene, at d\u00f8dstallet g\u00e5r ned, n\u00e5r vi f\u00e5r flere privathospitaler?<\/p>\n\n\n\n – Det er da helt sikkert.<\/p>\n\n\n\n Jeg lister mig til at dreje hovedet en smule for at f\u00e5 et glimt af de talende g\u00e6ster. Det er et par helt unge m\u00e6nd. Is\u00e6r den ene forekommer bekendt. Orienten er ikke et sted der henvender sig til byens ungdom, men de to er heller ikke som de s\u00e6dvanlige unge mennesker fra byen. De minder mere om studerende fra et handelsgymnasium, og det n\u00e6rmeste ligger i nabobyen.<\/p>\n\n\n\n Nu er der for nogen tid siden \u00e5bnet et privat hospice i en fl\u00f8j til Strandhotellet, men det har s\u00e5 vidt vides ikke nedbragt d\u00f8dstallet. Det l\u00e5 vist heller ikke i pr\u00e6misserne, at det skulle v\u00e6re form\u00e5let. Hospicet tiltr\u00e6kker ikke mange lokale patienter, for egenbetalingen er ganske h\u00f8j. Men beliggenheden er god. Strandhotellet er fra gammel tid et velbes\u00f8gt feriested, og mange patienter har ikke noget imod at tilbringe deres sidste tid omgivet af gamle sommerminder. Foruden specialister i palliativ pleje og smertebehandling har hospicet en pr\u00e6st ansat p\u00e5 fuldtid, og p\u00e5 kontraktbasis tilknyttet pr\u00e6dikanter fra forskellige trossamfund. Desuden to advokater i d\u00f8gnturnus, med testamenter som hovedbesk\u00e6ftigelse. Formuende enlige \u00e6ldre bliver uds\u00f8gt behandlet, og da det ikke sj\u00e6ldent h\u00e6nder, at hospicet og Strandhotellet bliver bet\u00e6nkt testamentarisk p\u00e5 en fordelagtig m\u00e5de, er det ogs\u00e5 muligt at gennemf\u00f8re testamentariske \u00e6ndringer lige til det sidste, uden sal\u00e6r. Det benytter hospicets g\u00e6ster sig af, is\u00e6r dem der p\u00e5 \u00e9n gang er velhavende, velg\u00f8rende overfor velg\u00f8renhedsform\u00e5l, og p\u00e5holdende over for p\u00e5r\u00f8rende.<\/p>\n\n\n\n – Der d\u00f8r da patienter p\u00e5 hospicet selvom det er privat, bliver der spagf\u00e6rdigt fremf\u00f8rt af den mere spagf\u00e6rdige af g\u00e6sterne bag mit venstre \u00f8re.<\/p>\n\n\n\n – Jamen det er noget helt andet, siger den anden. – Det er folk, der selv \u00f8nsker at d\u00f8!<\/p>\n\n\n\n For det meste kan jeg selv bestemme om jeg vil lytte til eller lukke af for den snak der omgiver mig fra alle sider, n\u00e5r den ikke lige er henvendt til mig. Denne snak er ikke henvendt til mig, det tror jeg ikke, men den tr\u00e6nger ind p\u00e5 grund af emnet, den irriterer mig ved at v\u00e6re s\u00e5 mangelfuldt informeret og s\u00e5 d\u00e5rligt begrundet. Jeg fristes til at foresl\u00e5 de unge, fortrinsvis den ene af dem, at skaffe sig noget mere at vide f\u00f8r man udtaler sig s\u00e5 skr\u00e5sikkert, men opgiver. At tale og lytte vil ikke hj\u00e6lpe meget her. De er ikke \u00e6ldre end at de kan n\u00e5 at opleve ting de fleste l\u00e6rer noget helt andet af. Med modvillig opm\u00e6rksomhed har jeg lyttet p\u00e5 samtalen. S\u00e5 meget at jeg n\u00e6r har overset endnu en g\u00e6st, der er ankommet i mellemtiden. Denne g\u00e6st har fundet en plads bag en halvv\u00e6g, der b\u00e5de skal g\u00f8re det ud for rygl\u00e6n og en slags vindfang ved indgangsd\u00f8ren. Bortset fra nakke og isse kan han ikke ses fra min plads, men jeg kan se tjeneren fjerne bestik og dug fra bordet, og derefter skrue p\u00e6ren ud i lampen ovenover. Et halvt minut senere tumler g\u00e6sten ud. Med ansigtet skjult, s\u00e5 jeg ikke ser om det er i forbl\u00f8ffelse eller raseri. Men jeg ser, at det er en person under middelh\u00f8jde, der til geng\u00e6ld fylder ret godt i bredden.<\/p>\n\n\n\n – Han blev vist vred! h\u00f8rer jeg bag mig.<\/p>\n\n\n\n – Det er da helt sikkert!<\/p>\n\n\n\n tager sin begyndelse<\/strong><\/p>\n\n\n\n Nordensgaards efterladte viste sig ikke fra deres gener\u00f8se side, selvom de bestemt ikke var forbig\u00e5et testamentarisk, og de stillede sig ikke tilfreds med en upr\u00e6cis bortforklaring om gr\u00e6nserne mellem l\u00e6geligt og administrativt ansvar. De anlagde erstatningssag.<\/p>\n\n\n\n Derfor sidder vi igen i et m\u00f8de med sygehuschefen, og igen g\u00f8r vi klar til at afslutte m\u00f8det uden at det har f\u00f8rt til noget, p\u00e5 grund af sygehuschefens selvp\u00e5lagte tavshed. Hvorfor jeg lige s\u00e5 godt kan foresl\u00e5 chefl\u00e6gen at m\u00f8des med ham alene p\u00e5 dennes kontor for den videre afstemning af informationerne i erstatningssagen. Vi n\u00e5r ikke at rejse os inden Eriksen, den ansvarlige for journalsystemet, og dermed for den nye elektroniske patientjournal, banker p\u00e5 hos sygehuschefen.<\/p>\n\n\n\n – Her er udskrifterne fra EPJ! siger Eriksen. – Alts\u00e5 den elektroniske patientjournal, tilf\u00f8jer han af hensyn til sygehuschefen, som ikke altid er klar over hvad der foreg\u00e5r. Eriksen er en venlig og hj\u00e6lpsom person.<\/p>\n\n\n\n – Den har v\u00e6ret nede det meste af tiden, som I nok ved. Men her er de! Og her er de manuelle journalnotater, de skal tilbage til afdelingen inden i morgen.<\/p>\n\n\n\n – Hvad vil du sige med det? sp\u00f8rger sygehuschefen.<\/p>\n\n\n\n – Jo, de bruger dem jo, men vi m\u00e5 l\u00e5ne dem, s\u00e5 vi kan sammenholde begge dele. EPJ og journaler. S\u00e5 kan vi m\u00e5ske stykke forl\u00f8bet sammen.<\/p>\n\n\n\n – Ja, det h\u00e5ber jeg fandeme at vi kan! Er det ikke form\u00e5let med at f\u00f8re journaler?<\/p>\n\n\n\n – Der er lige et problem…<\/p>\n\n\n\n – Hvad er problemet?<\/p>\n\n\n\n – Der mangler journaloptegnelser p\u00e5 denne patient fra to uger sidste sommer. Halvanden m\u00e5ned f\u00f8r d\u00f8dsfaldet.<\/p>\n\n\n\n – Det kan vel forklares. Har patienten v\u00e6ret udskrevet? Det er jo i ferietiden.<\/p>\n\n\n\n – Der er ikke nogen udskrivningsseddel.<\/p>\n\n\n\n – Har han v\u00e6ret p\u00e5 en anden afdeling? I feries\u00e6sonen flytter vi gerne patienter sammen, s\u00e5 vi kan lukke nogle sengeafsnit.<\/p>\n\n\n\n – Det kan vi ikke se i systemet.<\/p>\n\n\n\n Chefl\u00e6gen trommer med fingrene i bordet.<\/p>\n\n\n\n – Hvis det nu var en sag politiet skulle opklare, siger han langsomt, – hvordan ville de s\u00e5 gribe det an?<\/p>\n\n\n\n – Du tror vel ikke at det er en politisag? sp\u00f8rger sygehuschefen.<\/p>\n\n\n\n – Selvf\u00f8lgelig ikke! er du rigtig klog. Men deres metoder – unders\u00f8ge alle muligheder, grave i alle motiver – vende hver sten…<\/p>\n\n\n\n – Du f\u00e5r det til at lyde som en forbrydelse. Skulle vi ikke n\u00f8jes med at se det som en h\u00e6ndelig fejl?<\/p>\n\n\n\n – Forbrydelse eller fejl. Der m\u00e5 ikke ske fejl i journaliseringen!<\/p>\n\n\n\n – Jamen h\u00f8r nu, indskyder Eriksen, – det er ikke f\u00f8rste gang der mangler noget! Det har kostet store afbr\u00e6k, overf\u00f8ringen til det nye journalsystem. Jeg kan garantere for at vi vil finde st\u00f8rre fejl end denne her!<\/p>\n\n\n\n – Den synes jeg vi skal holde vores mund med! siger sygehuschefen, – indtil vi f\u00e5r endnu st\u00f8rre problemer. EPJ er vigtigt, for os og for forvaltningen! Men du er meget velkommen til at dokumentere fejl. Til internt brug! Tidsspildet har vi dokumenteret forl\u00e6ngst. Og tak for materialet!<\/p>\n\n\n\n Da Eriksen er g\u00e5et, foresl\u00e5r chefl\u00e6gen at sp\u00f8rge Nielsen. Jeg er enig, sygehuschefen ikke i stand til at tage stilling. Chefl\u00e6gen kalder Nielsen op og beder ham kigge ind.<\/p>\n\n\n\n Man kan ikke s\u00e5dan uden videre bede Nielsen om at kigge ind. Det m\u00e5 blive efter arbejdstid. Og det m\u00e5 blive hos Nielsen, ikke hos chefl\u00e6gen. Respekt for Nielsens patienter og for hans afdeling, det m\u00e5 chefl\u00e6gen finde sig i. Jeg selv kan benytte en velkommen pause til ogs\u00e5 at vise mine patienter og min afdeling en smule respekt. Godt, at s\u00e5dan noget som kollegiale forpligtelser og formandskaber g\u00e5r p\u00e5 omgang.<\/p>\n\n\n\n Nielsens kontor er p\u00e5 samme st\u00f8rrelse som de andre, og indrettet som de andre. Skrivebordet bedre ryddet, m\u00f8debordet til geng\u00e6ld ubrugeligt til sit form\u00e5l, brugt til fral\u00e6gning, bel\u00e6sset med journaler, sager og artikler i stakke med gule sedler imellem. Og s\u00e5 er der et klaver. Nielsens eget klaver, ikke et der engang har h\u00f8rt til en sengeafdeling. Med Debussy i nodeholderen.<\/p>\n\n\n\n Chefl\u00e6gen l\u00e6gger ud.<\/p>\n\n\n\n – Nu er det her jo g\u00e5et hen og blevet en erstatningssag. Hvad siger du, Nielsen? Det var da ogs\u00e5 satans med alle de erstatningssager, det ender vel med at vi skal g\u00e5 hen og budgettere med dem? Hvad tror du politikerne vil sige, hvis vi viser dem et budget hvor der st\u00e5r tolv millioner til erstatninger for l\u00e6gelige fejl? Tror du ikke at de politikere vil se p\u00e5 hvilke afdelinger erstatningssagerne kommer fra? Kan du ikke se dem give afdelingerne karakter efter hvor meget de koster dem i erstatninger?<\/p>\n\n\n\n – Erstatninger til patienter, svarer Nielsen, – eller til p\u00e5r\u00f8rende der vinder klagesager, afholdes af amtet.<\/p>\n\n\n\n – Inden for sygehusets budgetramme! Det er os selv der betaler. Hvad hvis de skulle afholdes af afdelingen selv inden for dens budgetramme?<\/p>\n\n\n\n – Det vil ingen afdeling kunne overleve.<\/p>\n\n\n\n – Ved du hvordan man s\u00e5 g\u00f8r ude i det private erhvervsliv? S\u00e5 fusionerer man! De heldige overtager de mindre heldige.<\/p>\n\n\n\n – Du taler mod bedre vidende, siger Nielsen. – I det private erhvervsliv g\u00e5r man konkurs og opretter nye firmaer, p\u00e5 den m\u00e5de t\u00f8rrer man ansvar og forpligtelser af midt i ansigtet p\u00e5 kunderne og leverand\u00f8rerne.<\/p>\n\n\n\n – Vil du have at vi lukker sygehuset og opretter et nyt?<\/p>\n\n\n\n – Som sagt, s\u00e5dan g\u00f8r man i det private erhvervsliv. Det er derfor sygdomsbehandling h\u00f8rer under det offentlige! \u00c9t sted m\u00e5 der v\u00e6re nogen der ikke kan l\u00f8be fra deres ansvar. Og \u00e9t er sygehus, noget helt andet er afdelinger. Jeg interesserer mig for afdelinger. Deres ansvar er det faglige. Det \u00f8konomiske p\u00e5hviler institution og forvaltning.<\/p>\n\n\n\n Nielsen opfordrer chefl\u00e6gen og sygehuschefen til at gennemg\u00e5 h\u00e6ndelsesforl\u00f8bet ud fra de tilg\u00e6ngelige registreringer og udlede alt ansvar for begivenheden p\u00e5 baggrund heraf. Han lover, hvis sagen skulle udvikle sig fagretligt eller strafferetligt, at supplere med vidneudsagn under ansvar for de relevante fora, naturligvis i respekt for tavshedspligt og kildebeskyttelse. Men g\u00f8r samtidig opm\u00e6rksom p\u00e5, at han under ingen omst\u00e6ndigheder vil bryde sin kollegiale loyalitet, eller p\u00e5 nogen m\u00e5de lade sin viden tilg\u00e5 kredse udenfor disse n\u00e6vnte fora.<\/p>\n\n\n\n Han giver sig til at forts\u00e6tte sin gennemgang af de papirer han havde lagt frem p\u00e5 sit skrivebord, hvorefter chefl\u00e6gen og sygehuschefen indser, at audiensen er afsluttet og gr\u00e6nsen for Nielsens meddelsomhed om Nordensgaard-sagen, som den uofficielt er navngivet, er n\u00e5et. De rejser sig og forlader kontoret med en kort hilsen, som ikke besvares. Hvorefter Nielsen sender mig et blik, der kunne antyde en indforst\u00e5et disrespekt for disse to medlemmer af sygehusledelsen. Det tredje og eneste kvindelige medlem, chefsygeplejersken, har ikke vist sig, og er ikke blevet inddraget i dr\u00f8ftelserne af Nordensgaard-sagen. Det gamle princip om at fordele indflydelsen p\u00e5 s\u00e5 f\u00e5 h\u00e6nder som muligt, s\u00e5 der bliver mere til hver. Yderligere bem\u00e6rkninger er overfl\u00f8dige, s\u00e5 jeg tager ogs\u00e5 afsked, og belaver mig som s\u00e5 ofte f\u00f8r p\u00e5 denne tid af ugen, p\u00e5 hjemturen.<\/p>\n\n\n\n P\u00e5 vej hjem. Aften p\u00e5 landevejen – fredagsrutine – i toget kan man blunde – lige foran kommer et landbrugsredskab pludselig ud fra en sidevej – m\u00f8rkelagt – dette er farligt – undg\u00e5r mirakul\u00f8st katastrofen – med rutine ved man hvad man g\u00f8r – men rutine g\u00f8r uopm\u00e6rksom, tr\u00e6thed g\u00f8r sl\u00f8v – beredskab og forholdsregler kr\u00e6ves ogs\u00e5 ved bilk\u00f8rsel – koncentration der svigter – de rutineredes konstante udfordring – stigende til skr\u00e6k. B\u00f8r ved lejlighed lade sig teste for anl\u00e6g for narkolepsi.<\/p>\n\n\n\n Lysv\u00e5gen. Skr\u00e6kken l\u00e6gger sig langsomt. Provokerede tankestr\u00f8mme. Genkalde sig erindringerne tilbage fra hospitalerne i de afrikanske krigszoner. Fire gange udsendt i projekter for n\u00f8dhj\u00e6lps organisationer, sidste gang sammen med Britt. De to store var med den gang, p\u00e5 hjemrejsen ventede Britt den tredje. Genkalde sig situationer hvor sundhed og sygdom er absolutte begreber, ikke relative som hos os. Hvor liv og d\u00f8d ligger hinanden s\u00e5 n\u00e6r som i dag og i morgen.<\/p>\n\n\n\n Endelig v\u00e6re rigtigt hjemme, t\u00e6nk at have et hjem, at v\u00e6re s\u00e5 privilegeret. S\u00e5 indiskutabelt rigtigt, det f\u00f8les fysisk helt her ind. Det er den indvendige snurren, der kommer af at have en kone og tre b\u00f8rn, v\u00e6re sammen med dem, og elske dem. Vidunderligt. Hvilken kone. Og hvilke b\u00f8rn. Man begynder modstr\u00e6bende at tro p\u00e5 f\u00e6nomenet familie som institution. Har familierne nogensinde dannet grundlag for h\u00f8jere civilisationsformer? N\u00e6h, kun for lavere. Har begrebet familie tidligere givet positive associationer? Ikke i min erindring. \u00c5h jo, der var engang, dybt i erindringens ursuppe. Da der var en mor. Da jeg ikke var meget st\u00f8rre end Signe. Men som hun nu er, lige s\u00e5 afh\u00e6ngig af n\u00e6re p\u00e5r\u00f8rende.<\/p>\n\n\n\n Familien flytter med mig. Britt, Stefan, Signe, Malene. Det er planen. Men det venter til min stilling er sikret. Det vil sige, til neurologicentret er en realitet. Hvis det etableres et helt andet sted, og det kan ikke udelukkes, m\u00e5 jeg flytte efter det, og familien flytter helst ikke for mange gange. Hvor mange ukvalificerede politiske beslutninger skal der til for at afg\u00f8re, hvilken dialekt vores b\u00f8rn vokser op med? Hvilket ikke g\u00f8r s\u00e5 meget, v\u00e6rre er, at disse beslutninger ogs\u00e5 afg\u00f8r hvor meget jeg skal se b\u00f8rnene og f\u00f8lge dem under deres opv\u00e6kst. Hvilket er uantageligt. Kan man for helvede ikke forene interessen for sit fag med interessen for sin familie? Ja, det er en banal problemstilling, jeg er vel ikke den eneste der er ramt af pendlerlivet. Og kan vi i det hele taget n\u00e5 at flytte her over inden b\u00f8rnene flytter hjemmefra?<\/p>\n\n\n\n Stefan har siden f\u00f8dslen haft motorisk dysfunktion, havde en sv\u00e6r tid som sp\u00e6d, og l\u00e6rte sent og usikkert at tale. Har stadig middelsv\u00e6r afasi. Sk\u00e6bnens ironi for en, hvis far er anerkendt som neurologisk specialist. Signe var straks fra f\u00f8dslen hans mods\u00e6tning, vellykket p\u00e5 alle punkter, sov og v\u00e5gnede p\u00e5 faste tidspunkter, og m\u00f8dte tilv\u00e6relsen med den st\u00f8rste appetit og veloplagthed. Hun talte fra de allerf\u00f8rste ord med krystalklar diktion, udviklede et stort ordforr\u00e5d i et forrygende tempo, og overhalede Stefan i pr\u00e6stationer og i modenhed. Hun er to \u00e5r yngre. Malene er et kapitel for sig. Mage til indtagende charmetrold findes ikke. Det p\u00e5st\u00e5r jeg med sindsro og uden praleri, da det er \u00e5benlyst for enhver, at hun ikke kan v\u00e6re mit biologiske afkom.<\/p>\n\n\n\n Og Britt, den vidunderligste kvinde der nogensinde er set, men som aldrig har lovet mig at jeg kunne have hende for mig selv. Javel, ogs\u00e5 jeg uds\u00e6ttes for pr\u00f8velser under vores adskillelse. Men i vores hellige stunder i weekenden – da falder det hele p\u00e5 plads. S\u00e5 enkelt som igen og igen at l\u00e6gge det gamle puslespil med to brikker, og hver gang f\u00e5 bekr\u00e6ftet at vi to, og kun vi to, passer sammen som ingen andre brikker. Overdriver jeg? Eller er det en hel uges frav\u00e6r, der hver gang g\u00f8r oplevelsen helt ny.<\/p>\n\n\n\n og genfremkaldte erindringer<\/strong><\/p>\n\n\n\n Skal til indvielsesreception p\u00e5 et nyt sygehus, men kan ikke helt afg\u00f8re om dette er en dr\u00f8m, det kan godt ligne lidt. Har f\u00e5et grundig vejledning om hvordan man finder lokalet hvor indl\u00e6gsholderne skal m\u00f8des, men alle parkeringspladser er optaget, ankommer lidt for sent, finder ikke m\u00f8delokalet, for d\u00f8ren med det angivne rumnummer mangler i korridoren. Leder efter kontaktmanden p\u00e5 mobiltelefonen men han er ikke kodet ind. G\u00e5r tilbage til hovedindgangen og finder informationsskranken, den lille k\u00f8 bliver forholdsvis hurtigt afviklet s\u00e5 jeg kan sp\u00f8rge om vej, det viser sig at rumnummeret h\u00f8rer til i en helt anden fl\u00f8j. F\u00e5r ogs\u00e5 at vide at der faktisk er en genvej gennem en paneld\u00f8r i korridoren, gennem den kan man springe afstanden over ved at tage tilflugt til en dimension der ikke er vist p\u00e5 oversigtsplanen, og hvortil der ganske vist h\u00f8rer et password, men det udleveres uden videre formaliteter p\u00e5 et g\u00e6stekort. Her opst\u00e5r den f\u00f8rste mistanke om at det er en dr\u00f8m, men det kan selvf\u00f8lgelig ogs\u00e5 skyldes at oversigtsplanen p\u00e5 dette sted er ret d\u00e5rlig, eller at der tages temmelig let p\u00e5 proceduren ved udstedelse af g\u00e6stekort. Ankommet til m\u00f8delokalet finder jeg det tomt, men ser i det samme en gruppe h\u00e6le og habitter forsvinde ned ad en trappe l\u00e6ngere fremme ad korridoren, anr\u00e5ber dem, de svarer undvigende og p\u00e5st\u00e5r at m\u00f8det er forbi. Jeg kender dem. De lader altid som om det er dem der styrer og planl\u00e6gger. De p\u00e5st\u00e5r at de traf en velovervejet beslutning efter grundige overvejelser, men enhver automat havde gjort det samme. De g\u00f8r altid det eneste rigtige, s\u00e5 l\u00e6nge det er det eneste mulige. De f\u00f8ler sig alvorlige og betydningsfulde efter det tunge forarbejde og det sv\u00e6re valg mellem \u00e9n mulighed. Er det kun idioter der t\u00e6nker som jeg? Det sp\u00f8rgsm\u00e5l er aldrig afklaret, og jeg undlader at diskutere det med dem. Imens viser det sig at de er p\u00e5 vej til den \u00e5bningsceremoni, der var den egentlige grund til invitationen: Sygehuset er i sidste \u00f8jeblik inden ibrugtagningen blevet ombygget til et indk\u00f8bscenter med polerede kunstmarmorgulve som man kan spejle sig i, med glas, plastic, spejle, lysreklamer og rustfrit st\u00e5l, modbydeligt syntetisk indeklima, et frygteligt kemisk lys og en frast\u00f8dende elektrisk parfumelugt, den slags der bruges til at udviske forskellene mellem kvalitet og m\u00e6rkevare, mellem gastronomi og slagteriaffald. Godt, at sygehusafdelinger ikke lugter som stormagasiner.<\/p>\n\n\n\n M\u00f8dedeltagerne er nu blevet til k\u00f8bevillige kunder i et indk\u00f8bscenter, det virker ikke som en velovervejet beslutning, men f\u00f8lger m\u00e5ske alligevel sin egen logik, nu sidder de allerede i bistroen og spiser fed frituremad med rigelige m\u00e6ngder ketchup og s\u00f8de l\u00e6skedrikke for at modvirke kvalmen, men inden de r\u00f8ber n\u00e6ste tr\u00e6k afsl\u00f8rer de sig utilsigtet som sm\u00e5dj\u00e6vle i forkl\u00e6dning. De fors\u00f8ger at skjule det, men hos \u00e9n stikker halen frem, hos en anden h\u00f8res den haltende bukkehov, de pr\u00f8ver p\u00e5 samme tid at udviske deres egen identitet og min hukommelse, jeg skal helst ikke afsl\u00f8re dem som sygehuschefer, forvaltningschefer og udvalgsmedlemmer.<\/p>\n\n\n\n Og s\u00e5 skuldrer de. St\u00e5r sammen, skulder ved skulder, duknakkede, i kreds med ryggene udad, \u00f8rerne er allerede spidse, hovederne hopper op og ned i f\u00e6lles undertrykte grin, de m\u00e5 passe p\u00e5 at holde hugt\u00e6nderne inde bag l\u00e6berne, hvilket kun lykkes d\u00e5rligt p\u00e5 grund af de krampagtige smil. H\u00e6h\u00e6h\u00e6h\u00e6, gn\u00e6gger de vellystigt, skulende listigt tilbage over de forenede skuldre mens de fors\u00f8ger at stille neutrale attituder an. Stemmerne r\u00f8mmes, den f\u00e6lles ryg ranker sig og opl\u00f8ses i enkeltindivider, en smule imod deres natur og derfor langsomt, modvilligt.<\/p>\n\n\n\n Den enstemmige beslutning er taget, og kan forkyndes med alvorlig mine og forholdsvis klar stemme. Hvis stemme det er kan jeg ikke afg\u00f8re, de er sv\u00e6re at skelne fra hinanden. Det er sandsynligvis forvaltningschefen, han m\u00e5 v\u00e6re det indlysende valg mellem ganske f\u00e5 muligheder, m\u00e5ske kun \u00e9n.<\/p>\n\n\n\n V\u00e5gner op og genkender det netop oplevede som en dr\u00f8m. Ved godt, at dette er indersiden af en bordtennisbold, man er aldrig helt klar over hvad der er udenfor. M\u00e5ske er det der opleves som en bordtennisbold i virkeligheden et sort hul som indefra ser hvidt ud, eller ogs\u00e5 er det bare et punktum i en tekst, som man ikke kan l\u00e6se uden at komme ud af punktummet. Eller en dr\u00f8m. Det kan man ikke v\u00e6re helt sikker p\u00e5 f\u00f8r man kommer ud.<\/p>\n\n\n\n Og s\u00e5 var der tropehospitalet. Det dukker tit op i erindringen. Is\u00e6r under en diset opv\u00e5gnen. Jeg var ansat som l\u00e6gekonsulent for opbygningen af en n\u00f8dhj\u00e6lpsstation. Jeg fik ansvaret for at opl\u00e6re det lokale personale. Jeg fik tildelt en supervisor. Det var en erfaren medarbejder, som sagde: – Du skal bare komme, hvis der er noget. Vi beh\u00f8ver jo ikke lade det hele g\u00e5 til chefen, vel? Bare kom her med tingene, s\u00e5 klarer vi det inden der bliver problemer.<\/p>\n\n\n\n Alt hvad jeg herefter gjorde, aftalte jeg med min supervisor. Alle problemer, alle forslag til probleml\u00f8sninger og forbedringer, dem dr\u00f8ftede jeg med min supervisor. Jeg afrapporterede ugentligt hvordan det gik med projektets fremskridt. Der blev opbygget et rigtig godt tillidsforhold, vi inviterede hinanden hjem og m\u00f8dtes til spisning hos hinanden med fruer, konerne tog p\u00e5 shoppingture sammen, det var p\u00e5 alle m\u00e5der en kolossal hj\u00e6lp at blive modtaget og introduceret i lokalsamfundet p\u00e5 den m\u00e5de, for tilflyttere som os.<\/p>\n\n\n\n Og s\u00e5 blev jeg fyret. Uden at ane ur\u00e5d blev jeg kaldt ind til chefen. Denne forelagde mig en r\u00e6kke graverende forhold, at disse forhold havde st\u00e5et p\u00e5 i en periode, at der ikke var mulighed for forhandling, der var kun \u00e9n udgang af dette, og det var afskedigelse.<\/p>\n\n\n\n St\u00e6rkt desorienteret ops\u00f8gte jeg samme aften min supervisor, mentor og vejleder. Jeg spurgte om jeg kunne komme forbi som jeg havde gjort s\u00e5 tit. Det var der naturligvis ikke noget i vejen for.<\/p>\n\n\n\n Jeg blev modtaget af supervisoren og frue, og der blev trukket en flaske vin op.<\/p>\n\n\n\n Uden un\u00f8dige omsv\u00f8b gik jeg til mit \u00e6rinde. Jeg var fyret og stod uden appelmulighed, uden begrundelse, uden forklaring, og uden overblik over hvordan det var sket.<\/p>\n\n\n\n – Jamen det kan jeg da godt forklare dig, sagde supervisoren. – Det er sket p\u00e5 min anbefaling. Tror du, at det gamle fjols handler ud fra sine indskydelser? Nej, han skal have besked p\u00e5 hvad han skal g\u00f8re.<\/p>\n\n\n\n Jeg troede ikke mine egne \u00f8rer. Her sad min vejleder og fortrolige, en af mine n\u00e6rmeste venner i den senere tid, troede jeg, og fortalte, at han havde f\u00e5et mig fyret.<\/p>\n\n\n\n Jeg bad om at f\u00e5 en grund, en forklaring, det er vel det mindste man kan forlange.<\/p>\n\n\n\n – Nu skal jeg sige dig en ting. Var du ikke klar over, at det var min opgave at overv\u00e5ge dig? Vidste du ikke, at vores undervisningslokaler ligger v\u00e6g om v\u00e6g mod hinanden? Der er et lille depot imellem, derfra kunne jeg overh\u00f8re dine undervisningstimer. Jeg m\u00e5 sige, at det var slemt. Det var s\u00e5 slemt, at der ikke var andet at g\u00f8re end at f\u00e5 det stoppet.<\/p>\n\n\n\n Det passede alts\u00e5 ikke. Alle mine timer gik forrygende godt. Og hvordan kunne han snige sig til at h\u00f8re min undervisning n\u00e5r han selv havde timer?<\/p>\n\n\n\n – Kan du ikke regne ud, sagde han, – hvad alle vores skriftlige pr\u00f8ver skal bruges til? Eleverne tror at de bruges til at overv\u00e5ge deres standpunkter, men i de pauser det giver, kan vi overv\u00e5ge vores kolleger. Hvis du har f\u00e5et et andet indtryk, beklager jeg.<\/p>\n\n\n\n Nu inds\u00e5 jeg, at al hans hj\u00e6lp, hans beredvillighed, hans im\u00f8dekommenhed, kun var et skalkeskjul for at f\u00e5 min \u00e5benhed.<\/p>\n\n\n\n – I en organisation som denne m\u00e5 vi benytte os af de muligheder vi har.<\/p>\n\n\n\n Jeg n\u00e6gtede at forst\u00e5. Og deres selskabelighed. Hans og fruens m\u00e5de at \u00e5bne deres hjem for mig, for Britt og mig.<\/p>\n\n\n\n – Beklager. Det er vilk\u00e5rene!<\/p>\n\n\n\n Hans kone viste tegn p\u00e5 ubehag, og ville nok helst have v\u00e6ret et helt andet sted. Hun undgik mit blik og s\u00e5 ud som om hun s\u00f8gte efter n\u00e6rmeste udgang. Det slap hun for, jeg kunne selv finde ud.<\/p>\n\n\n\n Forinden m\u00e5tte jeg fort\u00e6lle dem, hvad jer havde l\u00e6rt af dette. Jeg var ked af at det skulle siges her midt i deres eget hjem, men det havde de jo i forvejen besudlet ved at g\u00f8re det til skueplads for deres falske spil. Jeg troede at de var mennesker. De var lus. Den eneste grund til at modarbejde mig med alle deres muldvarpemetoder, det var at de var bange for mig. De var klar over at jeg var langt bedre kvalificeret. De frygtede konkurrence. De afsl\u00f8rede sig selv ved at bruge middelm\u00e5dighedens metode: At undergrave konkurrenten. Det fortalte jeg dem.<\/p>\n\n\n\n Jeg var rystet. Ikke s\u00e5 meget over at v\u00e6re fyret, men over forr\u00e6deriet. Jeg gik hjem besluttet p\u00e5 at g\u00f8re alt for at bek\u00e6mpe denne side af det menneskelige vanvid. Jeg undrede mig over hvorfor jeg ikke f\u00f8lte h\u00e6vnt\u00f8rst, men var mere optaget af hvordan man kunne g\u00f8re menneskenes tanker bedre. Skuffelse var nok et bedre ord, hykleriet skuffede mig, de skrumpede og blev mindre i mine tanker, de var ikke v\u00e6rd at ofre tanker p\u00e5.<\/p>\n\n\n\n Skuffelse, det f\u00f8ler man ogs\u00e5 p\u00e5 sygehuset her, over de manglende viljer, de manglende evner og de manglende visioner. T\u00e6nk at sidde i en organisation og bek\u00e6mpe den indre modstand man m\u00f8der, som om de faglige forventninger og pr\u00e6stationskrav ikke var nok. De synlige aktiviteter, de fiktive succeser, boldene der skal holdes i luften, n\u00f8dvendigheden af at snakke beslutningstagerne efter munden, og trods det forsyne dem med overraskelser og ikke mindst succeshistorier, som de kan tage med hjem for at h\u00f8ste \u00e6ren og de politiske gevinster.<\/p>\n\n\n\n Weekenden var en af de vellykkede, ingen selskabelige forpligtelser, alene med familien. Men de bruges op, weekender, der skal tages afsked, der skal tages hul p\u00e5 en ny uge. Der er rutiner, forh\u00e5bentlig uden koncentrationssvigt. Og der er faglige udfordringer, med krav til viden, erfaring, iagttagelsesevne og fagligt sk\u00f8n. Og tillid til faglige samarbejdspartnere trods tidligere skuffelser.<\/p>\n\n\n\n Jeg ligger og t\u00e6nker p\u00e5 alt det der skal tages stilling til i l\u00f8bet af den kommende dag og uge. Til natradioens nyhedsresume. Noget af det tr\u00e6nger ind, selv tr\u00e6nger man for et \u00f8jeblik ud i en virkelighed der viser sig at v\u00e6re det indvendige af endnu en bordtennisbold der bare er lidt st\u00f8rre. Man kan v\u00e6lge at transcendere gennem det man h\u00f8rer, r\u00e6sonnere bag facaderne, lade tankerne bore sig ud og ind gennem koncentriske bordtennisbolde, i mangel af mere uudgrundeligt udformede \u00e6ggeskaller. Eller man kan forberede sig p\u00e5 andre realiteter, str\u00e6be sig frem i fem timer gennem skiftende nattelandskaber, ved lysets genkomst se dem blive b\u00e5de mere virkelige og mere fjerne, for til sidst at m\u00f8de frem i fuldt beredskab, gennemg\u00e5 et rituelt morgenbad, og konfronteres med vagtplaner, kolleger, patienter. Og chefer med tilh\u00f8rende problemer der uundg\u00e5eligt har hobet sig op, fordi man har tilladt sig at v\u00e6re v\u00e6k i to d\u00f8gn. S\u00e5 kan det ikke blive mere virkeligt.<\/p>\n\n\n\n<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/a> Det er da helt sikkert<\/h1>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
En pinagtig erstatningssag <\/h1>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/a> Et glad gensyn<\/h1>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
Dj\u00e6vle <\/h1>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n