Er dette m\u00e5let?<\/p>\n\n\n\n
Vi skulle dr\u00f8fte hvad der g\u00f8r et lykkeligt liv, og hvad form\u00e5let med det kunne v\u00e6re, hvis det havde et form\u00e5l. PA mente stadig at m\u00e5let med livet var at eje ting og rigdom og magt, og at man skulle have lov til at g\u00f8re hvad man ville, og at alle stridigheder kunne afg\u00f8res fuldt retf\u00e6rdigt, hvad der kun kunne ske ved at vinde over alle andre, og hvis det ikke rigtig kunne lade sig g\u00f8re, s\u00e5 i det mindste over nogle f\u00e5 andre.<\/p>\n\n\n\n
Men Sofia henviste til dem der havde skaffet sig ejendom og formue, rigdom og magt, heller ikke de blev lykkelige, penge hjalp dem ikke.<\/p>\n\n\n\n
Mahmoud kom i tanker om en fatalist han kendte, en person overbevist om at alt i forvejen er fastlagt, intet kan forandres, alt er styret af den alm\u00e6gtige, som m\u00e5ske er udstyret med guddommelige kr\u00e6fter. For denne fatalist, eller determinist, kunne det hele v\u00e6re ligegyldigt, det kunne ikke betale sig at lave noget om, han blev fort\u00f8rnet hvis nogen mente at man selv har en indflydelse, det ville n\u00e6rme sig blasfemi og ringeagt for den alm\u00e6gtige, og var derfor forbudt. Den trosretning var Mahmoud en smule charmeret af, den gjorde det hele s\u00e5 bekvemt, sagde han. Og sp\u00e6ndende, at betragte som tilskuer. Man kunne godt se det lune smil stikke frem bag hans fors\u00f8g p\u00e5 at se alvorlig ud.<\/p>\n\n\n\n
Her i den seneste tid var Nalle vokset betydeligt, han havde l\u00e6rt noget vigtigt, efter egen mening. PA var skrumpet tilsvarende, han havde ikke l\u00e6rt noget, kun efter egen mening, selvf\u00f8lgelig ogs\u00e5 skrumpet som f\u00f8lge af de p\u00e5f\u00f8rte legemlige reduktioner. Jagten p\u00e5 Peggy var afsluttet f\u00f8r hun blev indhentet, og som deres f\u00e6lles instrukt\u00f8r i den svundne fortid havde forudset, var der blevet god plads i k\u00f8en. Hun havde mistet alle attraktioner og var oven i k\u00f8bet blevet gnaven, og Nalle var t\u00e6t p\u00e5 at opgive sit fors\u00e6t om at f\u00e5 hende til sidst. Sofia st\u00f8ttede og hjalp ham med at komme over det, og Peggy var ligeglad.<\/p>\n\n\n\n
Nalles konkluderende tanker havde f\u00e5et det bedste med fra Sofia og Saraghina, selvom han ikke altid havde h\u00f8rt ordentligt efter. Nu dukkede de op underbevidst, og de pegede p\u00e5 den enkeltes pligt til at bidrage med redningen. Det indebar st\u00f8rre bevidsthed om klima og biodiversitet, om verdensledernes mishandling af lande, havomr\u00e5der, befolkninger og civilisationer, og at der m\u00e5tte stilles krav til demokratiet og andre styreformer om at tage livsgrundlaget seri\u00f8st.<\/p>\n\n\n\n
Til geng\u00e6ld var PA blevet forsk\u00e5net for tilsvarende p\u00e5virkning, han havde jo ogs\u00e5 i en l\u00e6ngere periode f\u00f8rt et helt andet liv, efter sine egne idealer.<\/p>\n\n\n\n
– Hvorfor spilde tiden med at im\u00f8deg\u00e5 ubegrundede holdninger og tossede meninger. Lad dem dog sk\u00e6ndes indbyrdes, s\u00e5 meget de vil.<\/p>\n\n\n\n
Sofia og Mahmoud havde indg\u00e5et en alliance, de anlagde samme syn p\u00e5 de store og mellemstore perspektiver, og hvad angik de mindste, tilkendte de hinanden en part i \u00e6ren for Nalles forandring. Nalle selv kunne ikke finde ud af om deres alliance ogs\u00e5 var af romantisk art, den del af tilv\u00e6relsens g\u00e5der havde han stadig ikke l\u00f8st.<\/p>\n\n\n\n
Men Sofia og Mahmoud talte om hvordan verdens store problemer bedst kunne l\u00f8ses, om den demokratiske parlamentarisme kunne v\u00e6re til gavn eller forhindring, om den i det hele taget kunne bruges tildet.<\/p>\n\n\n\n
– Hvis de n\u00f8dvendige metoder bliver tiltr\u00e5dt af et flertal, sagde Sofia, – s\u00e5 skyldes det kun at de behager flertallets bekvemmelighed, for det er jo ubekvemt at anl\u00e6gge holdninger der g\u00e5r imod ens bekvemmelighed.<\/p>\n\n\n\n
– Ja, selv uklare holdninger kan selvf\u00f8lgelig begrundes, men n\u00e5r de kun begrundes i \u00f8nsket om at opn\u00e5 flertallets opbakning, er det jo, af de grunde vi s\u00e5 tit har talt om tidligere, ingen begrundelse.<\/p>\n\n\n\n
– Nej, vi ved hvad der skal til, og alle ved hvad der skal til. Ben\u00e6gterne, det er dem der ikke kan tale rent, n\u00e5r de f\u00e5r al deres udenomssnak galt i halsen, n\u00e5r de f\u00e5r mavepine af alle deres undskyldninger. I s\u00e5 fald burde de lytte til deres mavefornemmelse, der for en gangs skyld ikke er ude p\u00e5 at snyde dem.<\/p>\n\n\n\n
Nalle var godt klar over at verdens problemer var langt st\u00f8rre end demokratiets.<\/p>\n\n\n\n
Demokratiets problem, som Saraghina sagde, eller var det hans egen mor? demokratiets problem er at folk stemmer p\u00e5 det, som de tror er bedst for dem selv, her og nu. Uden at t\u00e6nke p\u00e5, at det bedste for dem selv, her og nu, m\u00e5ske slet ikke er det bedste for de andre, for samfundet, for civilisationen, for kloden. Demokratiets indbyggede svagheder kan ikke repareres. Man kan justere en lille smule, man kan s\u00f8rge for at det generelle oplysningsniveau bliver h\u00f8jere. Selvom det bliver uden virkning i en verden, hvor l\u00f8gn t\u00e6ller lige s\u00e5 meget som sandhed og ofte mere, n\u00e5r en l\u00f8gn p\u00e5 ti ord er lettere at forst\u00e5 end en sandhed p\u00e5 hundrede, s\u00e5dan som det er med l\u00f8gne og sandheder.<\/p>\n\n\n\n
– Men det er ikke min opgave, sagde Nalle. – Jeg ved kun hvordan det er, ikke hvordan verden kan reddes. Noget kan g\u00f8res, men det bliver sv\u00e6rt. Og det kommer til at g\u00f8re ondt. Ligesom med en sygdom der breder sig i al hast, mens man bruger tiden med at sk\u00e6ndes om diagnose og behandling. Til sidst bliver det n\u00f8dvendigt med en livreddende operation, men denne gang uden bed\u00f8velse. Er patienten, verdens befolkning, parat til det? Eller vil den hellere dyrke den bekvemme uenighed, uds\u00e6tte det n\u00f8dvendige og forts\u00e6tte sin evindelige strid om hvad der skal g\u00f8res, til l\u00e6nge efter at den sidste chance er forpasset?<\/p>\n\n\n\n
S\u00e5dan blev Nalle ved med at give udtryk for b\u00e5de sine velovervejede tanker og sine uovervejede indfald, akkompagneret af de forudsigelige suk og indvendinger fra den sv\u00e6kkede men st\u00e6dige PA.<\/p>\n\n\n\n
– Det kan v\u00e6re meget godt, sagde Nalle. – Men lad os nu passe vores verden.<\/p>\n\n\n\n