uden s\u00e6rlige kendetegn<\/strong><\/p>\n\n\n\n Man n\u00e6rmer sig byen og f\u00e5r \u00f8je p\u00e5 sygehuset f\u00f8r noget andet. Fra alle retninger, ses forude, allerede fra stor afstand, byens vartegn og stolthed. Dens st\u00f8rste arbejdsplads. Fra toget ser man ikke noget frem og tilbage, kun til siderne, den store hovedbygning viser sig langt ude til venstre, mens banelinjen f\u00f8r stationen sl\u00e5r en elegant bue bagom fjorden. P\u00e5 klare morgener kastes sollyset glitrende tilbage fra de lange, vandrette vinduesb\u00e5nd. Toget udf\u00f8rer sin halve knibtangsman\u00f8vre om byen, den gr\u00e5sorte gavl bliver til horisontens dominerende element, og man f\u00e5r \u00f8je p\u00e5 den mellemliggende bebyggelse, huse, tage, gader og pladser, den gamle bymidte. Til fods fra baneg\u00e5rden gennem krogede gader, op mod sygehuset ad den stigende tilk\u00f8rselsvej, og det optiske bedrag afsl\u00f8res. <\/p>\n\n\n\n Bygningen ligger p\u00e5 den eneste bakke i n\u00e6rheden. Vejen bliver smallere, h\u00e6kkene lavere, en Potemkintrappe. F\u00f8r i tiden kunne et pralende udtryk svare til betydning og status. Dengang man ikke skammede sig ved praleri, nu virker det latterligt. Kan det selvh\u00f8jtidelige have spillet ind ved sygehusets planl\u00e6gning og opf\u00f8relse? Muligvis, kan ikke vides. Hvis man har let ved at skuffes ved noget der foregiver at v\u00e6re st\u00f8rre end det er, bekr\u00e6ftes fornemmelsen allerede p\u00e5 halvvejen. Helt fremme hj\u00e6lper det lidt, for her kommer bygningen ned i naturlig st\u00f8rrelse, man ser ogs\u00e5 behandlingsbygningerne og serviceafdelingerne, nogle af dem sammenbygget med sengefl\u00f8jen i de to nederste etager, andre fritliggende. Kompleksets bygninger er kasseformede, forskellige af st\u00f8rrelse men ensartede i byggestil, med rette vinkler, facader p\u00e5 kryds og gavle p\u00e5 tv\u00e6rs. Den \u00e6ldre bydel nedenfor med blandet boligbebyggelse og sm\u00e5industri er uordentligt anlagt med smalle gader i sk\u00e6ve vinkler, og sygehusets mekaniske struktur virker som udset til at erstatte den organiske. <\/p>\n\n\n\n Et eller andet m\u00e5 have standset udviklingen, de firkantede bygningers fremmarch st\u00e5r fastfrosset midt i en brat opbremsning, to meter f\u00f8r et forskr\u00e6mt gavlhj\u00f8rne p\u00e5 et af de gamle huse. Et arkitektonisk trafikuheld, et par totalskadede bygningsvrag i vejsiden. Hvor l\u00e6nge skal de ligge her inden de bliver fejet v\u00e6k? Ingen sikkerhedsafm\u00e6rkning og presenninger, men matterede ruder i vinduerne n\u00e6rmest sammenst\u00f8det. P\u00e5 sygehusets side alts\u00e5, naboens vinduer n\u00f8dt\u00f8rftigt bl\u00e6ndet af med b\u00f8lgepap. Den smalle passage mellem hushj\u00f8rnerne fors\u00f8gt afsp\u00e6rret med tr\u00e5dhegn, skilte henviser personalet til de autoriserede adgangsveje. Men passagen er hurtigste genvej fra parkeringspladsen til personaleomkl\u00e6dningen, hegnet nedtr\u00e5dt og skiltene uden virkning, en selvbestaltet adgangsvej gennem naboens baghave, stiltiende accepteret.<\/p>\n\n\n\n Skjult bag de gr\u00e5, kubiske former og flader ligger en nostalgisk r\u00f8dstensbygning med granitsokkel og skifertag, sandstensornamenter p\u00e5 gavle og indgangsparti, over dette et ur der ikke g\u00e5r, og en gammel marmortavle med inskription der ikke l\u00e6ngere passer. Sygehusets tidligere hovedbygning, n\u00e5r m\u00e5ske at passere sin hundred\u00e5rsdag inden en truende sygehuslukning. Sygehuset som det oprindeligt var t\u00e6nkt, pomp\u00f8st og alligevel fors\u00f8gt harmonisk indpasset i sine omgivelser. Den gamle hovedbygning, nu uanvendelig til sit oprindelige form\u00e5l. Nederst et par ydmyge k\u00e6lderfunktioner som fysioterapi og h\u00f8reklinik. I stueetagen sygehusledelsens kontorer, et par m\u00f8delokaler og en samlingssal, der h\u00f8rer under administrationen og bruges af forskellige forsamlinger, blandt andet overl\u00e6ger\u00e5det. Desuden en r\u00e6kke grupperum, der l\u00e5nes ud om aftenen til motionsklubber, f\u00f8rstehj\u00e6lpskurser og patientforeninger. P\u00e5 f\u00f8rste sal l\u00e6gekontorerne. De er rummelige, for det er tidligere sekssengsstuer, nu i stedet for senge n\u00f8dt\u00f8rftigt m\u00f8bleret med reoler, skriveborde og en lille sofagruppe i hvert rum. Alts\u00e5 hos overl\u00e6gerne, f\u00f8rste reservel\u00e6gerne er tre om at dele et kontor, de almindelige reservel\u00e6ger op til otte. De gamle sengestuer havde ikke eget toilet, s\u00e5 det har disse l\u00e6gekontorer heller ikke. Alle l\u00e6ger bruger f\u00e6lles toiletter og baderum ved enden af gangen.<\/p>\n\n\n\n Her har jeg mit arbejde, sammen med et stort antal medarbejdere inden for et stort antal sundhedsfaglige grene. Som overl\u00e6ge med ret til at disponere over et af l\u00e6gekontorerne. Samt et vagtv\u00e6relse oppe under taget, for jeg bor med min familie i den anden ende af landet, hvor jeg bes\u00f8ger dem i weekender og ferier.<\/p>\n\n\n\n Ud over at v\u00e6re overl\u00e6ge p\u00e5 neurologisk ogs\u00e5 udpeget af overl\u00e6ger\u00e5det som neutral biv\u00e5ner af ansvarsplaceringen i forbindelse med et nyligt d\u00f8dsfald. Den position kan jeg formentlig bevare lige s\u00e5 l\u00e6nge det skal v\u00e6re, forudsat de kan holde sagen k\u00f8rende og jeg ikke skal udtale mig om den. Overl\u00e6ger\u00e5det – labilt som italienske parlamenter. Formandsposten g\u00e5r p\u00e5 omgang mellem afdelingsledelserne, en ny ordning for at slippe for de hyppige, opslidende og altid konfliktskabende nyvalg.<\/p>\n\n\n\n til en normal arbejdsuge med hvad den indeb\u00e6rer<\/strong><\/p>\n\n\n\n Netop ankommet. I de f\u00f8rste \u00e5r kom man ind med morgentoget ad den smukke bue bagom fjorden, nu er sove- og liggevogne afskaffet. Fem timer i bilen, en lidelse, de lange tomme veje eneste formildende omst\u00e6ndighed, for her kan man lade tankerne l\u00f8be om det der er ved at ske med ens arbejdsplads. Adspredt af natradioens genudsendelser af ugens debatprogrammer. Har h\u00f8rt enkelte i forvejen, ogs\u00e5 det en lidelse. Kaffen, god til at begynde med, n\u00e5r at blive lunken i termokanden. <\/p>\n\n\n\n God id\u00e9 at k\u00f8re sent p\u00e5 natten og tidligt p\u00e5 morgenen, hvor man har det meste af vejen for sig selv. M\u00f8der nogenlunde frisk p\u00e5 afdelingen klokken syv, h\u00f8rer hvordan det st\u00e5r til, gennemg\u00e5r journaler og ser til to patienter inden konferencen. Akutte indl\u00e6ggelser fra l\u00f8rdag klokken seksten, atten og toogtyve, s\u00f8ndag klokken syv og elleve, to af dem gamle kendinge fra ambulatoriet, to er nye tilf\u00e6lde til udredning, en enkelt klar fejlvisitation fra en af de praktiserende l\u00e6ger, som har en kendt mani med at sl\u00e5 sig p\u00e5 denne afdeling. Desuden en overf\u00f8rsel fra almen medicinsk afdeling til observation – ja naturligvis, hvordan skulle de selv kunne finde ud af det. Der findes medicinske afdelinger der kan. Tilser yderligere to patienter, gennemg\u00e5r elektroencefalogrammer og laboratoriesvar, ser scanningsudskrifter og radiologernes notater, m\u00f8der til morgenkonference.<\/p>\n\n\n\n Omgang med mennesker, det er hvad der kendetegner denne arbejdsplads. Mylder som p\u00e5 en baneg\u00e5rd. Chefer, medarbejdere, folk og folkevalgte. Menneskeligt og klinisk set ligestillede, uanset indflydelse. Alle kan blive gamle, alle kan f\u00e5 sygdomme, alle kan komme til skade, alle kan f\u00e5 samme behov. Alle har krav p\u00e5 samme opm\u00e6rksomhed, og det f\u00e5r de. N\u00e5r de kommer som patienter.<\/p>\n\n\n\n En aftale med en p\u00e5r\u00f8rende. Mor til en ung pige der har v\u00e6ret udsat for en alvorlig trafikulykke, v\u00e6ret gennem traumecentret og neurokirurgisk, nu sat i langvarigt efterbehandlingsforl\u00f8b med genoptr\u00e6ning p\u00e5 et fysiurgisk hospital med speciale i rehabilitering efter hjerneskader.<\/p>\n\n\n\n M\u00f8de med denne mor. Skal fort\u00e6lle om resultater, beskrive muligheder og fremtidsudsigter, der ikke ser opl\u00f8ftende ud. Stillet over for et ulykkeligt og sorgtynget menneske. Bliver selv ber\u00f8rt, har v\u00e6ret gennem alle faser i dette tilf\u00e6lde af kn\u00e6kket livsbane, grusomt bortrevet fremtid. Sv\u00e6rt at lade den professionelle distance g\u00e5 ind foran indf\u00f8lingen, er ikke pr\u00e6st, er hverken i besiddelse af troens n\u00e5degave eller overbevisningens kraft. Hvordan give erkendelse, fortr\u00f8stning, h\u00e5b, n\u00e5r man bare er et menneske. H\u00e5ber forf\u00e6ngeligt at v\u00e6re et s\u00e5dant. En skulder. Hun hulker ved en skulder. I armens anden ende er der en h\u00e5nd, den l\u00e6gges p\u00e5 hendes, hun gr\u00e6der igennem. Det kan man tilbyde, men s\u00e5 er gr\u00e6nsen n\u00e5et for hvor personligt man kan stille sig til r\u00e5dighed. En h\u00e5nd at trykke, en skulder at gr\u00e6de ved. Kan d\u00e5rligt nok tillade sig at t\u00f8rre hendes t\u00e5rer bort, slet ikke l\u00e6gge armen om hende. L\u00e6ge og patient kan komme t\u00e6t p\u00e5 hinanden, der forekommer som bekendt invasive indgreb. Mellem l\u00e6ge og p\u00e5r\u00f8rende er det anderledes, gr\u00e6nsen for intimsf\u00e6ren er ikke som ude p\u00e5 gaden, men den er der, h\u00e5rfin, og individuel. Hos de fleste p\u00e5r\u00f8rende ville denne stilling med hovedet p\u00e5 ens skulder allerede v\u00e6re gr\u00e6nseoverskridende. Men her er der afmagt, der er fortvivlelse, der er tomrum. Kan man v\u00e6re fort\u00f8jningsp\u00e6l i en malstr\u00f8m, skal man v\u00e6re det.<\/p>\n\n\n\n Midt i den kejtede, ufuldendte omfavnelse erkendes duften fra hendes t\u00e5rer. Samme duft som kommer fra hendes n\u00e6se, hendes \u00e5nde. Syrlig, en anelse patologisk, jordsl\u00e5et. Kommer det n\u00e5r bel\u00e6gninger af fastgroet sorg frig\u00f8res? Opl\u00f8ses og bortspr\u00e6nges i skaller, s\u00e5 nye t\u00e5rer kan bryde igennem og springe frem som friske kilder? Gr\u00e6de s\u00e5 l\u00e6nge det renser. Duften er vedholdende, m\u00e5ske skal der mere til end rensende gr\u00e5d. M\u00e5ske lugter hun simpelthen s\u00e5dan. R\u00e6kker hende et papirlommet\u00f8rkl\u00e6de, hun t\u00f8rrer \u00f8jnene, tr\u00e6kker sig tilbage og pudser n\u00e6sen. S\u00e5 g\u00e5r hun. M\u00f8der hendes blik i d\u00f8ren. Et dybt smertefuldt blik, taknemmeligt.<\/p>\n\n\n\n S\u00e6tter sig og g\u00f8r klar til den n\u00e6ste patient. Et aflyst seminar, det giver god tid, og det kan man benytte sig af. Lad patienten tale ud, s\u00e5 g\u00e5r alting lettere bagefter, og man undg\u00e5r at begynde forfra n\u00e6ste gang patienten kommer. Indkaldelsen til seminaret l\u00e6gges i skuffen. Emnet er kommunikation og patientklager, men det er aflyst fordi kirurgerne ikke har tid, de er kommet bagud og vil have f\u00e6rre m\u00f8der og mere knivtid. Sekret\u00e6ren har ringet rundt efter ambulante patienter fra ventelisten. “Der er en ledig knivtid i eftermiddag, kan du komme?” M\u00e5ske ikke den mest vellykkede m\u00e5de at berolige nerv\u00f8se p\u00e5.<\/p>\n\n\n\n Kan n\u00e5 seks patienter i den tid hvor seminaret skulle have v\u00e6ret holdt. Den aflysning var ikke forg\u00e6ves. Godt at den ene af de seks har ledsager med, patienten selv husker vist ikke meget af det der tales om.<\/p>\n\n\n\n Sygehusets nye hygiejnesygeplejerske har indf\u00f8rt en tjeneste, lader med mellemrum sin behagelige stemme lyde over sygehusets h\u00f8jttaleranl\u00e6g. B\u00e5ndsl\u00f8jfe som i tog og lufthavne: Passagerer opfordres til ikke at lade bagage henst\u00e5 uden opsyn. Not to leave any personal belongings unattended. Her bare andre s\u00e6tninger, cirkulerer i fast turnus. “Bes\u00f8gende opfordres til at vaske h\u00e6nder f\u00f8r og efter toiletbes\u00f8g.” “Alle vandhaner p\u00e5 toiletter og i baderum er automatiske, undg\u00e5 venligst at ber\u00f8re inventar og installationer.” “Personale, patienter og bes\u00f8gende opfordres til s\u00e5 vidt muligt at undlade h\u00e5ndtryk, og hvis de er behandlingsm\u00e6ssigt indikeret, da at vaske h\u00e6nder f\u00f8r og efter.” “Alle d\u00f8re p\u00e5 sygehuset er automatiske eller har albueb\u00f8jler. Hvis ber\u00f8ring af d\u00f8rgreb er uundg\u00e5elig, opfordres til h\u00e5ndvask f\u00f8r og efter.” “Brug fingertutter, fugt under ingen omst\u00e6ndigheder fingrene med spyt ved h\u00e5ndtering af aviser, pjecer, journaler og andet papir.” “Patienter, bes\u00f8gende og personale opfordres til ikke at b\u00e6re n\u00f8gler, handsker, parkeringsbilletter, pengesedler og \u00f8vrige genstande der kan komme i ber\u00f8ring med andre, med munden.”<\/p>\n\n\n\n Det er da i orden. V\u00e6nne sig til nye skikke. Hygiejnen p\u00e5 sygehusene er blevet et problem. P\u00e5 grund af – hygiejnen. Klinisk milj\u00f8 i renkultur er biotop for nye typer mikrober, der kun kan trives netop der. Slip naturen ind, og de resistente g\u00e5r til grunde, de kan jo ikke klare sig i fri konkurrence. Ny parole: Mere mudder p\u00e5 tr\u00e6skoene. S\u00e5dan udfordres de multiresistente stammers monopol. Men s\u00e5 l\u00e6nge det s\u00e5rbare milj\u00f8 p\u00e5 sygehusene opretholdes og de resistente fremmes, m\u00e5 man undlade at give h\u00e5nd og slikke journaler, det er den slags der b\u00e6rer mikroberne rundt. L\u00f8sningen: at flytte ud. Nye lokaler til sengestuer og operationsafdelinger hvert halve \u00e5r! Afdelinger b\u00f8r cirkulere mellem flere bygninger, ligesom i forrige \u00e5rhundrede hvor man avlede i vekseldrift for at undg\u00e5 plantesygdomme. Lokalerne bliver p\u00e5 skift supermarked, farvehandel, socialkontor, skoleklasser, maskinv\u00e6rksted, fr\u00f8lager, inden de om ti \u00e5r bliver sygehusafdelinger igen. Det samme med personalet, folk skal have karant\u00e6ne med j\u00e6vne mellemrum. Rejs til den tropiske regnskov, i n\u00f8dhospitalet var der ingen hospitalsresistente stafylokokker. Ud og bo blandt beduinnomader, i indiske og sydamerikanske slumkvarterer, tag arbejde i banker, kostalde, parfumeforretninger og b\u00f8rnehaver, indtil jeres bakterieflora igen er blevet normal. S\u00e5 meget personale har vi bare ikke, vi kan ikke afse nogen til karant\u00e6ne.<\/p>\n\n\n\n Problemet med hygiejnesygeplejersken er netop hendes behagelige stemme. Nyhedsopl\u00e6sere med det obligatoriske smil i stemmen. De g\u00f8r krige og naturkatastrofer til morsomheder, de g\u00f8r voldt\u00e6gter og drab til lystne l\u00e6kkerier. S\u00e5dan inspirerer hun ogs\u00e5 til alt det hun advarer imod. Bes\u00f8gende sutter p\u00e5 hinanden og afdelingens d\u00f8rh\u00e5ndtag, derefter p\u00e5 frim\u00e6rker som sendes til familie i Amerika, Asien og Australien. P\u00e5r\u00f8rende kysser patienterne og slikker deres s\u00e5r, p\u00e5 vejen hjem opbevarer de m\u00f8nter og billetter i munden, n\u00e5r de kommer hjem savler de hen over deres koner, m\u00e6nd og b\u00f8rn. Kender Karina, hygiejnesygeplejersken. Ved, at det kun er stemmen der er uimodst\u00e5elig. Var den lige s\u00e5 t\u00f8r og uinspirerende som hende selv, gjorde hun mindre skade.<\/p>\n\n\n\n Og s\u00e5 er der jo de andre multiresistente mikroorganismer, der kommer fra helt andre milj\u00f8er. Overforbruget af antibiotika i den animalske f\u00f8devareproduktion, vent bare, hospitaler er ikke de eneste steder hvor der sker fremavl af antibiotikaresistente stammer. Godt at man ikke er specialist i immunologi og infektionsmedicin, der kommer pres p\u00e5 omr\u00e5det.<\/p>\n\n\n\n m\u00e5 l\u00e6re seri\u00f8sitet<\/strong><\/p>\n\n\n\n Telefonopkald, introduktion og de f\u00f8rste kliniske patientkontakter for et hold nye studenterpraktikanter. Amanda, sygeplejeinstrukt\u00f8ren, vil have mig til at pr\u00e6sentere afdelingen. Instruktionssygeplejersken, kalder hun sig. Vi har j\u00e6vnligt bes\u00f8g fra sygeplejeskolen og de medicinske fakulteter, noget m\u00e5 der g\u00f8res for rekrutteringen, de unges interesse skal vindes for specialet. Politikere og administratorer kan undv\u00e6res, jo f\u00e6rre des bedre, studerende kan ikke. Og man skal v\u00e6re positiv. Holdet samles i konferencestuen for en generel orientering, s\u00e5 bliver de vist rundt, derefter skal de m\u00f8de et par udvalgte patienter. Den f\u00f8rste er Dagny. Hun er femogfirs, har en journal p\u00e5 et par kilo, og afdelingen er hendes andet hjem. Jeg har sikret mig at hun er indforst\u00e5et, hun har pr\u00f8vet turen f\u00f8r.<\/p>\n\n\n\n – Hvor kommer disse mange unge mennesker fra? st\u00f8nner hun. Kun de der kender hende, aner en sk\u00e6lmsk undertone.<\/p>\n\n\n\n – De kommer for at hj\u00e6lpe! siger Amanda i stedet for at svare, med p\u00e5taget smil i stemmen, betryggende som hygiejnesygeplejersker der skal fort\u00e6lle om krigskatastrofer. – Nej, sikke flotte blomster, du har f\u00e5et!<\/p>\n\n\n\n Dagny vender hovedet, hendes blik m\u00f8der mit, hun sp\u00e6rrer \u00f8jnene op.<\/p>\n\n\n\n – Hun er mere interesseret i mine blomster end i min sygdom! hvisker hun. Alle h\u00f8rer det undtagen Amanda.<\/p>\n\n\n\n – Der skal flere \u00f8jne til at se p\u00e5 dig! smiler Amanda, – s\u00e5 vi ikke overser noget! Det er ogs\u00e5 for, hvis du en dag skulle m\u00f8de nye folk p\u00e5 vagterne, s\u00e5 skulle det jo gerne v\u00e6re en, der kender dig. N\u00e5, nu ser vi lige efter hvad du fejler, bagefter aftaler vi, hvad vi kan g\u00f8re for at hj\u00e6lpe dig.<\/p>\n\n\n\n – Tak skal du ha’, siger den gamle. – Ja det forst\u00e5r jeg godt, de unge skal ogs\u00e5 l\u00e6re noget. S\u00e5 h\u00e5ber jeg bare at der er noget at se, der er vist ikke s\u00e5 meget at prale af l\u00e6ngere.<\/p>\n\n\n\n – Det kan du sandelig tro! smiler Amanda igen, – du er et meget vigtigt menneske, du er den eneste grund til at vi er her, vi er her kun for at finde den bedste m\u00e5de at behandle dig p\u00e5!<\/p>\n\n\n\n – Ja, det tror jeg ikke meget p\u00e5. Men v\u00e6rsgo hvis I mener I kan bruge mig til noget.<\/p>\n\n\n\n De unge g\u00f8r kliniske observationer og noterer almenindtryk, hudfarve og hudtemperatur. Kun de forreste kan komme til, de n\u00e6ste ser de f\u00f8rstes rygge, og bag i gruppen er et par mere optaget af at pr\u00f8ve p\u00e5 hinanden.<\/p>\n\n\n\n – Pr\u00f8v at f\u00f8le, siger Amanda. Hun opfordrer en af de unge til at sammenligne temperaturen p\u00e5 patientens to kn\u00e6.<\/p>\n\n\n\n – Kan du m\u00e6rke forskel?<\/p>\n\n\n\n – Det kan jeg da godt, bliver der svaret, – men er det ikke ret upr\u00e6cist?<\/p>\n\n\n\n – Jo, hvis man g\u00f8r som dig, du bruger begge h\u00e6nder. Brug samme h\u00e5nd p\u00e5 skift! Hvorfor?<\/p>\n\n\n\n – Er h\u00e6nderne ikke enige?<\/p>\n\n\n\n – S\u00e5dan kan man godt sige det. Bedre forslag?<\/p>\n\n\n\n – Hvis nu den ene h\u00e5nd lige har v\u00e6ret i lommen…<\/p>\n\n\n\n – Typisk bem\u00e6rkning fra en mand, de ved noget om at g\u00e5 med h\u00e5nden i lommen! Hvad sker der s\u00e5?<\/p>\n\n\n\n – S\u00e5 er h\u00e6nderne ikke lige varme.<\/p>\n\n\n\n – Rigtigt g\u00e6ttet. Hvor sidder forresten det bedste sted p\u00e5 kroppen, til at f\u00f8le temperatur? Bedre end h\u00e6nderne?<\/p>\n\n\n\n Pause.<\/p>\n\n\n\n – Det lyder lidt fr\u00e6kt, siger en pige med et fr\u00e6kt smil, langsomt.<\/p>\n\n\n\n – Ved munden, overl\u00e6ben? fors\u00f8ger en anden.<\/p>\n\n\n\n – Ja! S\u00e5dan gjorde vi da vi var sm\u00e5, indskyder en tredje, – n\u00e5r vi skulle m\u00e6rke om der var fugleunger i \u00e6ggene…<\/p>\n\n\n\n – Kom de voksne fugle s\u00e5 tilbage til reden? sp\u00f8rger en fjerde. – De troede vel du var et \u00e6gspisende monster?<\/p>\n\n\n\n – De kom da tilbage…<\/p>\n\n\n\n – Hvis du var heldig!<\/p>\n\n\n\n – Ja netop! afbryder Amanda, – l\u00e6berne, huden over overl\u00e6ben, pr\u00f8v selv.<\/p>\n\n\n\n – S\u00e5 er det derfor fyrene med oversk\u00e6g er s\u00e5 uf\u00f8lsomme! siger pigen med det fr\u00e6kke smil.<\/p>\n\n\n\n En ung mand gemmer sit oversk\u00e6g bag \u00e6rmet. Der bliver grinet, og han p\u00e5st\u00e5r at det er for at m\u00e6rke \u00e6rmets temperatur. Amanda opgiver ikke sit p\u00e6dagogiske forehavende.<\/p>\n\n\n\n – Hos dyr og mennesker sidder de fineste sanseorganer der hvor ford\u00f8jelseskanalen begynder.<\/p>\n\n\n\n – Hvad s\u00e5 der hvor den slutter, protesterer oversk\u00e6gget, – er k\u00f8nsdelene m\u00e5ske ikke fine sanseorganer?<\/p>\n\n\n\n – Det m\u00e5 du vise os! Med det samme! griner det fr\u00e6kke smil.<\/p>\n\n\n\n – Ja, alt det ved jeg ikke noget om, sukker den gamle dame, – jeg s\u00e5 aldrig min mand uden t\u00f8j p\u00e5…<\/p>\n\n\n\n – Du fik da fem b\u00f8rn! siger Amanda, som har kastet et blik i journalen.<\/p>\n\n\n\n Dagny anl\u00e6gger et listigt udtryk, holder h\u00e5nden op for ansigtet og hvisker til Amanda og de n\u00e6rmeste.<\/p>\n\n\n\n – Jaja, men de var ikke hans! Hun klukker indvendigt. – Men jeg lod ham blive i troen!<\/p>\n\n\n\n – Kommer de s\u00e5 og bes\u00f8ger dig?<\/p>\n\n\n\n – De skal ikke komme her! De har bare at vente til jeg kommer hjem!<\/p>\n\n\n\n – Men s\u00e5 m\u00e5 du da have set andre m\u00e6nd uden t\u00f8j p\u00e5! r\u00e6sonnerer det fr\u00e6kke smil.<\/p>\n\n\n\n – Det skal ikke kommenteres her! Forresten l\u00e5 mit ene kn\u00e6 udenfor dynen lige indtil I kom. Det var fordi jeg havde det for varmt. Men s\u00e5 m\u00e5tte jeg jo tr\u00e6kke det lidt ind, for en anst\u00e6ndigheds skyld.<\/p>\n\n\n\n Hendes smil er blevet til et undertrykt fnis.<\/p>\n\n\n\n – Det er kun det ene ben der er noget i vejen med, forts\u00e6tter hun, – det andet kan jeg godt g\u00e5 med!<\/p>\n\n\n\n Hun ryster opgivende p\u00e5 hovedet.<\/p>\n\n\n\n Det lykkes ikke for Amanda at genindf\u00f8re samling og koncentration om emnet.<\/p>\n\n\n\n – H\u00e5nden i lommen, st\u00f8nner en elev, – fugleunger, overl\u00e6ber, k\u00f8nsorganer. Er det s\u00e5dan man l\u00e6rer klinisk observation?<\/p>\n\n\n\n – Det er s\u00e5dan man husker ting, svarer Amanda.<\/p>\n\n\n\n Den mandlige og kvindelige studerende der \u00f8vede sig p\u00e5 hinanden st\u00e5r i hed omfavnelse i et hj\u00f8rne.<\/p>\n\n\n\n – Vi pr\u00f8ver bare at m\u00e6rke! griner han til Amanda mens pigen skjuler et smil bag h\u00e6nderne, – hun er kold p\u00e5 panden og \u00f8rerne, varm p\u00e5 tindingerne og munden. Er det s\u00e5dan man skal f\u00f8le p\u00e5 patienterne?<\/p>\n\n\n\n – Absolut ikke! Heller ikke p\u00e5 hinanden og slet ikke her p\u00e5 afdelingen! Bortset fra det viser din observation ikke tegn p\u00e5 sygdom hos fors\u00f8gspersonen.<\/p>\n\n\n\n Jeg holder mig i baggrunden. Amanda er optaget af sin instrukt\u00f8rrolle og glemmer at bede mig udrede tilf\u00e6ldet. Hvordan kan man blive sygeplejerske uden hverken at se eller h\u00f8re? Elendig instruktion, d\u00e5rligt eksempel for de unge. Holdet skal videre til an\u00e6stesiafdelingen, den ligger bag den automatiske d\u00f8r lidt l\u00e6ngere nede ad gangen. Jeg har lovet at introducere holdet og spurgt om lov til et kort bes\u00f8g. Den lille sorth\u00e5rede afdelingssygeplejerske kommer frem og giver alle h\u00e5nd, som om hun ikke har h\u00f8rt hygiejnesygeplejerskens instrukser masser af gange. Den sidste h\u00e5nd er min. Hun holder fast, og unders\u00f8ger den som for at l\u00e6gge drop.<\/p>\n\n\n\n – Neeej! udbryder hun, mens hun holder min h\u00e5nd frem. – Se de \u00e5rer!<\/p>\n\n\n\n Den lange lysh\u00e5rede sygeplejerske ved skrivebordet kigger hen over brillerne.<\/p>\n\n\n\n – N\u00f8\u00f8\u00f8j! r\u00e5ber hun, – ja, dem kan man jo ramme her ovre fra!<\/p>\n\n\n\n Hun er i et spring p\u00e5 vej med en n\u00e5l parat. Jeg skynder mig at stikke h\u00e6nderne i kittellommen.<\/p>\n\n\n\n Jeg forklarer holdet, at her p\u00e5 afdelingen er de hurtige, s\u00e5 man skal holde h\u00e6nderne for sig selv.<\/p>\n\n\n\n Jeg vender mig for at g\u00e5, og f\u00e5r et spark bagi. Det er afdelingssygeplejersken. Jeg pr\u00f8ver at f\u00e5 fat i benet der sparkede, uden held. De unge griner, p\u00e5 vej ind for at se en an\u00e6stesiafdelings virkelighed. Jeg udtrykker h\u00e5b om at de kommer til at m\u00f8de Margit, overl\u00e6gen. Og h\u00e5ber indvendigt at de kan opf\u00f8re sig ordentligt inde p\u00e5 intensiv.<\/p>\n\n\n\n som senere f\u00e5r en vis betydning<\/strong><\/p>\n\n\n\n Den, der i l\u00e6ngst svunden fortid boede i v\u00e6relset ved siden af mens rygleje pludselig blev n\u00f8dvendigt for en yngre mand i forbig\u00e5ende sv\u00e6kkelse, endda med udsigt til et skilt med instruks om chauff\u00f8rers adf\u00e6rd under busk\u00f8rsel, var Margit. Den, der ustandselig optr\u00e5dte forf\u00f8rende p\u00e5 indersiden af lukkede \u00f8jenl\u00e5g og af og til var \u00e5rsag til hurtig og rigelig indtagelse, var Margit. Der gik mange \u00e5r uden nogen form for kontakt, derefter afvist tiln\u00e6rmelse konverteret til venskab, f\u00f8rst p\u00e5 afstand, men det blev anderledes, nu kan man bare l\u00e6gge vejen om ad l\u00e6gegangen. Uden antydning af vibrationer mellem k\u00f8nnene, s\u00e5dan foreg\u00e5r det ikke hos Margit. Us\u00e6dvanligt. <\/p>\n\n\n\n Allerede i studietiden skilte Margit sig ud. Hendes snakkelyst apropos skiltet, at hun ikke tog et svar for et svar, at hun ikke tog en besked for en besked. At hun hver gang ville g\u00e5 bagom udsagn for at unders\u00f8ge motiver. Det kan v\u00e6re grunden til at hun ikke blev politiker, for politikere tager stilling til udsagn, ikke til motiver. Det viste sig, at ikke alle hun spurgte havde gode motiver for hvad de gjorde og sagde. De afsl\u00f8rede ikke gerne deres motiver, de rystede p\u00e5 hovedet og kaldte hende paranoid. Sokratisk var nok en bedre karakteristik, if\u00f8lge de mere venligtsindede, der fulgte f\u00e6nomenet p\u00e5 n\u00e6rmere hold. Besynderligt, at denne Margit var blevet an\u00e6stesiolog. I det fag skal der handles, ikke diskuteres. Det kan selvf\u00f8lgelig ikke udelukkes at hun i mellemtiden var blevet en slags handlingens kvinde. Forskertype, det var hun, oprigtigt optaget af sit fag og senere af sin forskning, bredt bel\u00e6st, langt bedre alment orienteret og kulturelt funderet end nogen anden p\u00e5 studiet. <\/p>\n\n\n\n Var hun allerede dengang en original? Det er hun nu. Nyder stor faglig autoritet p\u00e5 og udenfor afdelingen, skifter i sin fritid fremtoning til landevejsridder, ikke med barnevogn, men med motorcykel. Det sociale instinkt dyrker hun ikke sammen med andre motorcyklister, det g\u00f8r hun p\u00e5 havnen, hvor hun fungerer som mor og s\u00f8ster for havnebumsene, og ser ud som en der h\u00f8rer til sl\u00e6nget. Hun har andel i en gammel fiskerb\u00e5d, som en lille forening reddede fra ophugning. Hun ryger cigaretter og drikker \u00f8l sammen med fiskere uden fisk siden fisken forsvandt, arbejdere uden arbejde siden arbejdet forsvandt, og kontanthj\u00e6lpsmodtagere uden kontanter siden kontanthj\u00e6lpen forsvandt. N\u00e5r hun ikke er i bagvagt, for s\u00e5 drikker hun vand. Margit p\u00e5st\u00e5r at de l\u00e6rte hende alt, havnebumserne, navnlig Carlo som d\u00f8de for fire \u00e5r siden. Det passer selvf\u00f8lgelig ikke, jeg husker at hun m\u00e5tte have l\u00e6rt en del i forvejen. Men Carlo var det mest oprigtige menneske, hun havde m\u00f8dt, sagde hun. Og Carlo endte som patient p\u00e5 intensiv. Margit h\u00e5ndterede det professionelt, men f\u00e6rdedes p\u00e5faldende meget p\u00e5 afdelingen mens det stod p\u00e5, p\u00e5 alle tider af d\u00f8gnet. <\/p>\n\n\n\n Carlo stod ikke til at redde, for mange organer var holdt op med at fungere. Som at b\u00f8de et garn der er s\u00e5 m\u00f8rt at maskerne springer bare man ser p\u00e5 dem. N\u00e5r man reparerer p\u00e5 den ene, ryger den anden, og den forklaring anerkendte de p\u00e5 havnen, mens de drak grav\u00f8l i en uge. Carlo kom fra en indremissionsk familie, fortalte Margit, derfor blev han buddhist. Det holdt dog ikke l\u00e6nge, inden de d\u00e5rlige erfaringer med andre religioner f\u00f8rte ham ind i filosofien, og han endte som ateist. Da han d\u00f8de, havde han hverken lyst til det evige liv eller til evig reinkarnation i livets hjul. Han havde lyst til at tr\u00e6kke stikket ud.<\/p>\n\n\n\n Hun har selvf\u00f8lgelig forandret sig, Margit. Blevet mere moden, om man s\u00e5 m\u00e5 sige, siden man vendte sig p\u00e5 sengen i savn efter hende, og kompenserede med hyppige bes\u00f8g hos andre unge kvinder. De var ikke mangelvare p\u00e5 kollegiet. Men ikke Margit. Vi boede v\u00e6g om v\u00e6g, hendes seng stod f\u00e5 centimeter fra min, b\u00e5de lyde og vibrationer tr\u00e6ngte tydeligt ind til hende. Det tog jeg mig ikke af. Tv\u00e6rt imod h\u00e5bede jeg at det kunne inspirere hende. En fantastisk humor, evolutionen er udstyret med! M\u00e5den vi formerer os p\u00e5, den sjovest t\u00e6nkelige! N\u00e5, er det skaberen? For min skyld gerne, der er altid nogen hvis fantasi ikke r\u00e6kker til noget mere fantastisk end en skaber. Da vi var unge t\u00e6nkte vi ikke p\u00e5 at formere os, vi t\u00e6nkte kun p\u00e5 sjov. Og sjov blev det til. Kun ikke med Margit, og det plagede mig.<\/p>\n\n\n\n Koncentrationen efter en travl arbejdsdag kan sl\u00e5s fra p\u00e5 mange m\u00e5der. Man kan g\u00e5 en tur, tr\u00e6kke en \u00f8l op, g\u00e5 i bad, l\u00e6se avis. Jeg bes\u00f8ger Margit. S\u00e6dvanligvis uanmeldt og uden \u00e6rinde. Her kan man vende verdens almene tilstand, rigets, sygehusets og fagets. Og bringe et aktuelt d\u00f8dsfald p\u00e5 bane. Og gennemt\u00e6nke egen situation et \u00f8jeblik. Kunne man da for pokker f\u00e5 skub i centerplanerne igen. Alting lader til at v\u00e6re sat i st\u00e5.<\/p>\n\n\n\n – Hvad sker der s\u00e5 med din afdeling? sp\u00f8rger Margit, – nu hvor vi ikke l\u00e6ngere har Nordensgaard?<\/p>\n\n\n\n – Det er netop sp\u00f8rgsm\u00e5let.<\/p>\n\n\n\n – Nordensgaard var uundv\u00e6rlig. Han styrede dem og satte en stopper for deres mest vanvittige id\u00e9er. Han var den eneste der vidste hvad et sygehus er. Siden er det kun g\u00e5et tilbage. N\u00e5 nej, det er ogs\u00e5 urimeligt at forlange at de skal vide noget, det skal de jo ikke, de skal bare beslutte. Sundhed forst\u00e5r de sig ikke p\u00e5, men forretning! Nu bliver der sluppet en byge l\u00f8s af udliciteringer, de skal nok f\u00e5 det hele reduceret til kontrakter, ydelser, fakturaer, penge! D\u00e9t er noget de kr\u00e6mmere forst\u00e5r sig p\u00e5. Har du t\u00e6nkt over, hvem der kommer til at tegne sygehusudvalget?<\/p>\n\n\n\n – Her giver man sig af med at frygte, ikke t\u00e6nke, siger jeg. Det er ikke til at sige hvem, lettere at sige hvad. Tankegangen om hvad der kan betale sig. Sm\u00e5kirurgi p\u00e5 erhvervsaktive betaler sig, akutte behandlinger p\u00e5 gamle og svage betaler sig ikke. A-patienter og B-patienter. Der bliver A- og B-specialer. Vi har mange gamle og svage. S\u00e5dan noget pr\u00f8ver jeg at give udtryk for.<\/p>\n\n\n\n – P\u00e5 min afdeling er vi mere rolige, siger Margit, – an\u00e6stesi skal bruges allevegne. Men at man placerede neurologien helt her ude p\u00e5 kysten! Det var nok ikke helt gennemt\u00e6nkt, typisk folkevalgte! En studehandel fra den forrige amtsborgmesters tid, han kom jo her udefra. S\u00e5 byttede de lige over, gyn-obst og gastroenterologien flyttede ind p\u00e5 hovedsygehuset, neurologien og ortop\u00e6dkirurgien kom her ud. T\u00e5beligt! Belastningen steg lidt p\u00e5 r\u00f8ntgenafdelingen, men faldt hos os. Det fortalte vi ikke noget om, vi blev heller ikke spurgt. Vi har ikke l\u00e6ngere s\u00e5 mange kejsersnit her ude. Kan du fort\u00e6lle hvorfor gyn-obst pludselig forsvandt? Ingen ved hvorfor den kom i sin tid, ingen ved hvorfor den skulle v\u00e6k igen. M\u00e5ske opdagede de for sent, at det er et affolkningsomr\u00e5de. Men man kan aldrig undg\u00e5 akutte sectio helt. Hvor der er en akutmodtagelse og en kirurg, f\u00e5r man akutte sectio. Sidste \u00e5r havde vi et hver anden m\u00e5ned. Det er selvf\u00f8lgelig ikke noget der tages h\u00f8jde for i planl\u00e6gningen, for det er uofficielt. Alligevel skal vi tage h\u00f8jde for det i beredskabet.<\/p>\n\n\n\n Margit henter elkogeren og sk\u00e6nker kaffe i to krus. Fire teskefulde instant kaffepulver i hver. I tek\u00f8kkenet st\u00e5r de tomme flasker ikke s\u00e5 t\u00e6t som hos mig, men p\u00e5 bordet et ut\u00f8mt askeb\u00e6ger.<\/p>\n\n\n\n – Vi fortalte ikke politikerne, at belastningen p\u00e5 afdelingen var g\u00e5et ned. Det var grunden til at vi i dag kan d\u00e6kke vagterne. Og s\u00e5 naturen. Og lystb\u00e5dehavnen. Det er derfor vi kan f\u00e5 stillingerne besat!<\/p>\n\n\n\n – Der m\u00e5 da ogs\u00e5 v\u00e6re noget med din afdelings renomm\u00e9, siger jeg, – glem ikke din faglige anseelse.<\/p>\n\n\n\n – Det skal du ikke regne med. Hvis det virkelig var s\u00e5dan, fik vi nok mere seri\u00f8se ans\u00f8gere. Nej, det giver ikke plus i karakterbogen at blive for l\u00e6nge her ude.<\/p>\n\n\n\n Jeg lader en halv kop st\u00e5 og rejser mig for at komme videre.<\/p>\n\n\n\n – Det bliver nok snart afklaret hvem der bliver udvalgsformand, forts\u00e6tter Margit. – Under den konstituerede formand sker der jo ikke noget. Men udsigterne er ikke gode. Efter hvad der slipper ud fra forvaltningen. Forresten – Forvaltningschefen! Hvis du render p\u00e5 ham under private former, kan du s\u00e5 ikke sige til?<\/p>\n\n\n\n – Hvorfor?<\/p>\n\n\n\n – Jeg skal ha en snak med ham! Et lille h\u00e6ngeparti. Det er noget fra vores ungdom.<\/p>\n\n\n\n – Du kan aftale et m\u00f8de med ham. Han er ikke s\u00e5 vanskelig.<\/p>\n\n\n\n – Nej! Han skal v\u00e6re uforberedt. Jeg vil se hans reaktion.<\/p>\n\n\n\n – S\u00e5 har det v\u00e6ret belastet, jeres forhold?<\/p>\n\n\n\n – Det vil vise sig. Jeg skal bare have l\u00f8st et mysterium. Noget der har irriteret mig i lang tid.<\/p>\n\n\n\n – Kan du l\u00f8se det ved at m\u00f8de ham?<\/p>\n\n\n\n – Det vil ogs\u00e5 vise sig! En t\u00f8ven. Et flakkende blik. En tr\u00e6kning i \u00f8jenkrogen. Det er svar nok.<\/p>\n\n\n\n Det kommer ikke mig ved hvad Margit havde med denne forvaltningschef at g\u00f8re i deres ungdom. Teoretisk kan de have v\u00e6ret k\u00e6rester. M\u00e5ske er det bare en uafsluttet diskussion, det er mere sandsynligt, som man kender Margit.<\/p>\n\n\n\n som tidligere havde stor betydning<\/strong><\/p>\n\n\n\n Det er rigtigt, som Margit siger. Udsigterne for neurologien er ikke opl\u00f8ftende. Tiltroen til de besluttende instanser er v\u00e6k.<\/p>\n\n\n\n En hund hvis t\u00e6ppe er lagt til vask, s\u00e5 den ikke kan finde hvile. I s\u00e5dan et hum\u00f8r forlader jeg Margit. Hvor blev platformen af, hvad sker der med afdelingens fremtid, patienternes sk\u00e6bne lagt i helt forkerte h\u00e6nder, skal man affinde sig med det? Alle kender partiet bag det urokkelige flertal, b\u00e5de i sygehusudvalget og amtsr\u00e5det, og alle kender den ukuelige, yderligg\u00e5ende fl\u00f8j i partiet. For Nordensgaard var de kun en generende sten i skoen, og han benyttede sig af altid at v\u00e6re mere vidende og bedre forberedt end dem. Han sk\u00e5nede dem ikke, han lo \u00e5benlyst ad dem, hver gang de latterliggjorde sig selv. Men den slags var de immune for, og deres bagland opdagede intet. Nu kan denne fl\u00f8j af uvidende lystfanatikere f\u00e5 stor indflydelse p\u00e5 sygehusets fremtid. Som Goethe sagde: Det mest frygtindgydende af alt – uvidenhed i aktion.<\/p>\n\n\n\n Jeg m\u00e5 l\u00e6re af Margit. Hun er altid positiv, og det hj\u00e6lper hende tit. I sin ungdom stillede hun sp\u00f8rgsm\u00e5lene, det blev ikke altid godt modtaget, m\u00e5ske fordi det ikke var let at svare. Nu sp\u00f8rger hun ikke l\u00e6ngere, m\u00e5ske fordi hun ikke forventer noget svar. Jeg tror hun har mistet h\u00e5bet, ikke l\u00e6ngere tror p\u00e5 at det nogensinde bliver bedre, forsoner sig med selv det der \u00f8delagde h\u00e5bet, det kan man blive meget venlig af. Jeg pr\u00f8ver bare at v\u00e6re neutral, objektiv, upartisk. Men Margit er venlig, b\u00e5de venlig og tolerant. Repressivt venlig, repressivt tolerant. Er skadelige synspunkter lige s\u00e5 gyldige som de gode? Skal man anerkende dem? Aldrig. Men man m\u00e5 anerkende at de findes. Objektivitet og neutralitet er ikke at l\u00e6gge sig midt i middelv\u00e6rdien af de forefundne holdninger. Det er at analysere holdningerne, udpege de \u00e5benlyst skadelige, kassere dem, isolere v\u00e6rdierne i resten og v\u00e6gte dem n\u00f8je efter betydning. Der er jo altid et dybere form\u00e5l bag alle de overfladiske. Et slutm\u00e5l bag delm\u00e5lene. Og slutm\u00e5let er at g\u00f8re en fremtid mulig. For alle, ellers er den jo ikke mulig.<\/p>\n\n\n\n Derfor vil jeg meget gerne v\u00e6re venlig og positiv ligesom Margit, ogs\u00e5 n\u00e5r der ikke er nogen grund til det. P\u00e5 den m\u00e5de man har l\u00e6rt som l\u00e6ge, overfor patienterne. Nielsen kan. Han kan godt fort\u00e6lle beslutningstagerne at de er idioter, uden at de opdager det. Fordi han g\u00f8r det p\u00e5 en yderst venlig m\u00e5de, s\u00e5 kun de mest skarpsindige gennemskuer hans f\u00e6lder. Men siden Nordensgaard er der ingen skarpsindige tilbage mellem beslutningstagerne, kun j\u00e6vnt begavede egoister. Herregud. Selv egoister har rettigheder, selv dem der endnu ikke er begyndt at t\u00e6nke sig om. Hos nogle af dem findes oven i k\u00f8bet gode egenskaber. Skjulte. Den bedste af deres gode egenskaber er potentialet til forbedring, det er stort, og det m\u00e5 man ikke \u00f8del\u00e6gge. Resten kan man ikke g\u00f8re noget ved, udover at fors\u00f8ge at afhj\u00e6lpe f\u00f8lgerne af deres uvidenhed. Som de kun modvilligt giver slip p\u00e5.<\/p>\n\n\n\n Nogle begivenheder er uafvendelige, andre skyldes tilf\u00e6ldigheder. Men s\u00e5dan var det ikke med min ans\u00e6ttelse p\u00e5 dette sted. Jeg blev i sin tid hentet hertil, efter sigende for at styrke afdelingen. Det blev aldrig indr\u00f8mmet \u00e5bent, men heller ikke diskuteret, som f\u00f8lge af Arnes mange uudtalte p\u00e5- og forbud. Uden Arne var der ikke nogen grund til at arbejde her, uden ham havde dette v\u00e6ret en ganske almindelig afdeling p\u00e5 et ganske almindeligt provinssygehus, endda temmelig afsides, beliggende i et udkantomr\u00e5de. En \u00e5rr\u00e6kke gik, m\u00e6rkeligt at det ikke \u00f8delagde karrieren helt. De andre afdelinger p\u00e5 stedet er alt andet end meriterende, det tr\u00e6kker n\u00e6rmest fra at have v\u00e6ret her, som Margit er inde p\u00e5. <\/p>\n\n\n\n Men denne afdeling. Den var et fund. Jeg gik med ind i Arnes planer om at udbygge en landsdelsfunktion p\u00e5 det neurologiske omr\u00e5de. Tanken var at oprette et neurologisk center, placeringen var ikke afg\u00f8rende, derfor kunne man lige s\u00e5 godt basere det p\u00e5 denne afdeling med de s\u00e6rlige kvalifikationer, der i forvejen var respekteret langt ud over amtets gr\u00e6nser. Det var i en tid hvor der fandtes udsyn og fremsyn blandt beslutningstagerne, her p\u00e5 stedet repr\u00e6senteret ved Nordensgaard. Afdelinger og behandlingscentre skal planl\u00e6gges grundigt, desv\u00e6rre ikke kun hvad det faglige ang\u00e5r, ogs\u00e5 p\u00e5 det politiske omr\u00e5de. Og her kan ingen vide sig sikker, for politik handler om at v\u00e6lge mellem usammenlignelige st\u00f8rrelser – sygehuse, skoler, kloakker, \u00e6ldrepleje, motorveje, overf\u00f8rselsindkomster. Javel, sygehusene blev administreret af amterne, s\u00e5 de var kun i konkurrence med s\u00e6rforsorg, gymnasier, landeveje og milj\u00f8planer. Og s\u00e5 det allervigtigste, pengene i borgernes lommer. Skattelettelser. Denne by har siden handelsskolens lukning ingen ungdomsuddannelser, den har aldrig haft et gymnasium, og det kan man godt m\u00e6rke, som de sagde i psykiatrisk. At der i det hele taget blev grundlagt en institution som sygehuset helt her ude, skyldtes naturligvis en forl\u00e6ngst glemt men dengang magtfuld bykonge. Politik er magtens dom\u00e6ne, ikke fornuftens.<\/p>\n\n\n\n N\u00e5, men Arnes udviklingsplaner for det neurologiske center blev forelagt og gennemg\u00e5et i det han mente var de sagsrelevante fora. M\u00e6ngder af udvalgs- og amtsr\u00e5dsm\u00f8der blev holdt. Der blev lyttet, og der blev nikket. Om planerne blev helt forst\u00e5et, var mindre sikkert. Alligevel blev de popul\u00e6re, for i en \u00e5rr\u00e6kke kunne de bruges som emner for besparelser. Det er altid godt for budgetl\u00e6gningen at have nogle investeringer, der kan udskydes endnu et \u00e5r eller to, det giver lidt bev\u00e6gelsesfrihed.<\/p>\n\n\n\n Men nu er noget der tyder p\u00e5 at det alt sammen var forg\u00e6ves. En lille h\u00e5ndfuld folkevalgte liberalistiske fantaster, mere skal der ikke til, og specialet synker tilbage i middelm\u00e5digheden. Tolv \u00e5r der kunne v\u00e6re brugt bedre, p\u00e5 dette sted eller endnu bedre, et helt andet sted.<\/p>\n\n\n\n Selvf\u00f8lgelig var en enkelt mand som Nordensgaard et alt for spinkelt fundament at bygge en faglig udvikling og opblomstring p\u00e5, men s\u00e5 var der jo Arne, og han var ikke spinkel. Afdelingsledere som ham findes ikke l\u00e6ngere. Hans type er alle administratorers skr\u00e6k. Selv for sin tid var han en anakronisme, og kort efter min ans\u00e6ttelse overv\u00e6rede jeg et af de fyraftensm\u00f8der, hvor den dav\u00e6rende sygehusledelse beklagede sig over regnskabstal der overskred budgettet. De ville fors\u00f8ge at rette afdelingerne ind efter de ledelsesm\u00e6ssige idealer. Tavlen i auditoriet var blevet flittigt brugt til at visualisere tidens sidste nye ledelsesprincipper, der i eftertiden hurtigt blev glemt, for senere at blive genoplivet under nyt navn. For at vise det havde sygehuschefen havde tegnet et diagram med firkantede kasser og forbindelseslinjer, der viste den hierarkiske struktur. Afdelingerne for neden, og sygehusledelsen for oven. Aller\u00f8verst forvaltningen og det politiske udvalg.<\/p>\n\n\n\n Arne gik til tavlen, tog svamp og kridt, viskede ud og tegnede en ny figur.<\/p>\n\n\n\n – Det du viser, sagde han, – det er administratorernes billede. Nu skal du se, hvordan virkeligheden ser ud!<\/p>\n\n\n\n Arnes tegning viste otte til ti cirkler, fra hver cirkel en ret linje ned til et f\u00e6lles punkt, og fra dette punkt en lodret linje ned til en tyk, vandret streg. Det lignede et bundt balloner sat til salg p\u00e5 en markedsplads.<\/p>\n\n\n\n – Det er afdelingerne, sagde Arne og pegede p\u00e5 ballonerne. – Det her, han pegede p\u00e5 den vandrette streg for neden, – det er middelm\u00e5digheden, repr\u00e6senteret ved de folkevalgte. Og knuden her, det er den lokale sygehusadministration. Kap linerne, og vi kan flyve! Skal det v\u00e6re over eller under knuden?<\/p>\n\n\n\n Hverken sygehuschefen eller nogen anden fra administrationen deltog i den almindelige munterhed. Det benyttede Arne til at s\u00e6tte n\u00e6ste stik ind.<\/p>\n\n\n\n – Og jeg ved ikke, hvorfor du igen og igen skal underholde os med dine budgetter og regnskabstal. Vi skal nok tage os af patienterne! Det er vores ansvar. Din opgave, det er at skaffe pengene!<\/p>\n\n\n\n Noget af det, der hidsede Arne st\u00e6rkt op mod politikerne, var Vrangstrups ans\u00e6ttelse. At de havde valgt den d\u00e5rligst kvalificerede blandt ganske vist ikke s\u00e6rlig mange ans\u00f8gere, til at lede almen medicinsk afdeling, det var ganske enkelt utilgiveligt. Uanset denne ans\u00f8gers gode forhold til et varigt og stabilt flertal i amtsr\u00e5det. Vrangstrup havde end ikke de n\u00f8dvendige godkendelser, det lille problem l\u00f8ste man ved at ans\u00e6tte ham i et vikariat. Om han nogensinde opn\u00e5ede godkendelserne eller fik en normeret stilling, det interesserede ikke Arne. Han spurgte ikke, han samarbejdede ikke p\u00e5 noget tidspunkt med Vrangstrups afdeling, og han skjulte aldrig sin disrespekt for de beslutningstagere, der stod bag dette ledelsesm\u00e6ssige makv\u00e6rk.<\/p>\n\n\n\n Arne var j\u00e6vnligt i pressen, et par gange lod han sig interviewe til TV, politikerne og administratorerne bandede og svovlede fordi han ikke gik i f\u00e6lden, for det var nemt at fange en der kritiserede forholdene p\u00e5 sin arbejdsplads. Det gjorde han ikke, han generaliserede, henviste til tidligere offentliggjorte forhold, henviste til velkendte og veldokumenterede problemstillinger, som han omplantede til et fiktivt sted i udlandet. Og s\u00e5 gik han p\u00e5 pension. Som han fejrede blandt olivenavlere p\u00e5 gr\u00e6ske \u00f8er og f\u00e5rehyrder p\u00e5 den anatolske h\u00f8jslette.<\/p>\n\n\n\n<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
Ankomst <\/h1>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
Elever <\/h1>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
Margit, <\/h1>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
Arne, <\/h1>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n