og et selskabeligt sygehusudvalg<\/strong><\/p>\n\n\n\n Mandag eftermiddag, p\u00e5 indk\u00f8b efter n\u00f8dforsyninger til en lille uges ophold. I Kvicklys foyer lige indenfor svingd\u00f8ren ses en let genkendelig person, Svend Svendsen, medlem af sygehusudvalget. P\u00e5 vej ind, med utilfreds mine og forknyt tillukkethed. Jeg selv p\u00e5 vej ud med to indk\u00f8bsposer, nogenlunde sluppet for at f\u00e5 hum\u00f8ret spoleret af et bes\u00f8g i det lokale handelsmekka. Svend Svendsen standser og ser sig omkring. Skulende, med h\u00f8jde under middel og bredde over middel. Han kan v\u00e6re benh\u00e5rd, han kan v\u00e6re sky. Her virker han som afsl\u00f8ret i noget skamfuldt.<\/p>\n\n\n\n – Goddag, smiler jeg venligt, som jeg nu har l\u00e6rt det. – Lad dig nu ikke friste over evne!<\/p>\n\n\n\n – Friste? Det ku’ ikke falde mig ind, brummer Svend Svendsen studst. – Jeg handler ikke her! Jeg skal bare se hvad det er for en ombygning, de praler s\u00e5 meget med.<\/p>\n\n\n\n – S\u00e5 er det l\u00e6nge siden du har v\u00e6ret her sidst?<\/p>\n\n\n\n – Sidst? Jeg har aldrig v\u00e6ret her f\u00f8r! Her kommer jo kun – Svend Svendsen skutter sig og ryster p\u00e5 hovedet med det fyldige underansigt, – socialdemokrater og den slags!<\/p>\n\n\n\n Tonefaldet og den udtryksfulde gestik skal vistnok vise foragt, men falder lidt komisk ud.<\/p>\n\n\n\n – Jeg handler d\u00e9r ovre! forklarer han i en helt anden stemmef\u00f8ring, med et nik i retning mod stork\u00f8bmandens varehus, – d\u00e9r ovre er det ganske anderledes sympatiske mennesker!<\/p>\n\n\n\n Sympatiske? Jeg vil ikke kopiere Svend Svendsens man\u00e9r med at gentage det sidste ord. Uden held pr\u00f8ver jeg at forestille mig denne stork\u00f8bmand og sm\u00e5svindler som sympatisk. Spekulanten, kendt fra pyramidespil og pantebrevskarruseller, og som tilf\u00e6ldigvis ejer varehuset for tiden. De er sikkert gode handelspartnere, svindleren og Svendsen. Det er n\u00e6sten for oplagt at drille ham lidt.<\/p>\n\n\n\n – Herinde kommer ellers mange du kender, siger jeg, – mindst tre har jeg hilst p\u00e5 i dag! Jeg synes at man m\u00f8der alle sine bekendte her. M\u00e5ske skulle jeg en dag pr\u00f8ve at g\u00e5 over p\u00e5 den anden side, hvis du siger at man kan m\u00f8de en helt anden slags mennesker. Hvordan kan man se om de er sympatiske?<\/p>\n\n\n\n – Og det sp\u00f8rger du om, som k\u00f8rer en god vogn og g\u00e5r p\u00e6nt kl\u00e6dt!<\/p>\n\n\n\n – Javel, hvis der ikke skal mere til…<\/p>\n\n\n\n Jeg forts\u00e6tter ud til bilen og overvejer om den g\u00f8r mig mere eller mindre sympatisk. Jeg er ikke kommet l\u00e6ngere end til at l\u00e6sse varerne ind og lukke bagklappen, da Svend Svendsen bredsporet kommer masende forbi p\u00e5 vej tilbage.<\/p>\n\n\n\n – D\u00e5rligt byggeri! vrisser han. – For\u00e6ldet byggemetode, s\u00e5dan kan man ikke tjene penge i vore dage! Men vi ses vel i aften?<\/p>\n\n\n\n Han mener vel m\u00f8det i sygehusudvalget. Som medlem af sygehusets byggeudvalg er jeg opfordret til at deltage, men har endnu ikke afklaret om jeg kan tillade mig at g\u00f8re det, af hensyn til afdelingens vagtd\u00e6kning.<\/p>\n\n\n\n Byggeudvalget er ikke noget der specielt interesserer mig. Jeg interesserer mig for et neurologisk center og derfor i de overordnede beslutninger, og gik kun ind i byggeudvalget fordi nogen skulle. Alligevel m\u00f8der jeg frem, lidt for sent, fordi der har v\u00e6ret travlt p\u00e5 afdelingen. Det er ikke nemt at se hvad der er op og ned p\u00e5 den aktuelle sag. Den b\u00e6rer pr\u00e6g af en vis forvirring, men jeg har pr\u00f8vet at trevle den op, og vil gerne be- eller afkr\u00e6ftes i min opfattelse af at man – igen – er p\u00e5 vej til at beg\u00e5 fejltagelser. Forsinket, men n\u00e5r alligevel frem i god tid inden den del af m\u00f8det jeg er inviteret til. Der hvor der skal forel\u00e6gges nogle udbygningsplaner for et par af sygehusene. <\/p>\n\n\n\n Udbygningerne er \u00e9n ud af mange uforudsete konsekvenser af \u00e9n ud af mange tidligere politiske beslutninger. En beslutning der blev truffet i tide, som Svend Svendsen har sagt, af hensyn til fremtidens udfordringer. Investeringer, t\u00e6nker han vel, som enhver entrepren\u00f8r vil t\u00e6nke. For at komme p\u00e5 forkant af udviklingen, siger de, for at lyde som dem der vil \u00e5bne for fremtiden. For at binde fremtidige dispositioner, t\u00e6nker de vel, som dem der vil forme den. De uigennemt\u00e6nkte om- og sammenl\u00e6gninger er tiden allerede l\u00f8bet fra, men de er besluttet alligevel. Som s\u00e6dvanlig, det handler ikke s\u00e5 meget om reelle behov, men vistnok mere om at investere s\u00e5 meget som overhovedet muligt, inden amtet trues med sammenl\u00e6gning med nogle andre, s\u00e5dan som der g\u00e5r rygter om.<\/p>\n\n\n\n Jeg kommer for sent til m\u00f8destart men tidsnok til dagsordenspunktet og venter udenfor, sammen med arkitekten og ingeni\u00f8ren. Sender en tanke til mine ambulatoriepatienter. Der m\u00e5 v\u00e6re g\u00e5et politik i et af de f\u00f8rste m\u00f8depunkter. S\u00e5 bliver byggeplanerne nok ekspederet tilsvarende hurtigere. D\u00f8ren bliver \u00e5bnet for r\u00e5dgivere, teknikere og medarbejderrepr\u00e6sentanter. Tavshed i salen. Tillukkede og tavse udvalgsansigter. De har sikkert brug for lidt ro efter sk\u00e6nderierne. Arkitekten er inviteret for at gennemg\u00e5 udbygningsalternativer og deres konsekvenser p\u00e5 anl\u00e6gsbudgettet, og har taget ingeni\u00f8rfirmaets lokale afdelingsleder med. Ikke fordi ingeni\u00f8ren kan bidrage med noget s\u00e6rligt, ved m\u00f8det tager han kun ordet for at berolige med at den forn\u00f8dne kapacitet er til stede eller let kan etableres, for s\u00e5 vidt ang\u00e5r vand, kloakering, el, kraft og fjernvarme, hvorefter han g\u00e5r over til at foresl\u00e5 indretning af byggeplads, adgangsveje og byggestr\u00f8m. Mens nogle falder i s\u00f8vn ovenp\u00e5 de tidligere anstrengelser, g\u00f8r Svend Svendsen notater og sl\u00e5r op i sine papirer. Han sidder i byr\u00e5det og i sygehusudvalget, men driver ogs\u00e5 en lille entrepren\u00f8rforretning ved siden af sin ejendomshandel, og l\u00e6gger ikke skjul p\u00e5 en vis interesse i byggeplanerne.<\/p>\n\n\n\n Udvalgsformanden, det er Vrissum, den legendariske Nordensgaards efterf\u00f8lger, mener at forel\u00e6ggelsen er ved at g\u00e5 i detaljer p\u00e5 et alt for tidligt stadium. Han beder g\u00e6ster, personalerepr\u00e6sentanter og r\u00e5dgivere afslutte deres forel\u00e6ggelse, selvom kun ingeni\u00f8ren og arkitekten er blevet h\u00f8rt, men nu skal de forlade salen og igen tage plads udenfor. N\u00e5 ja, det kunne i bedste fald tyde p\u00e5 at udvalget er klar til at tr\u00e6ffe et valg. I v\u00e6rste fald i f\u00e6rd med at lade sig forlede til et bestemt valg.<\/p>\n\n\n\n I foyeren finder jeg en avis. Ved bordet ved siden af sl\u00e5r de to r\u00e5dgivende teknikere sig ned.<\/p>\n\n\n\n – Nu er det sp\u00e6ndende om han bed p\u00e5 den! hvisker ingeni\u00f8ren til arkitekten. – Lagde du m\u00e6rke til at det interesserede ham?<\/p>\n\n\n\n – Det er da klart, svarer arkitekten, – du l\u00e6gger maddingen frem lige for n\u00e6sen p\u00e5 ham, det er n\u00e6sten for tykt. Bare han ikke opdager f\u00e6lden. Den indretning du foresl\u00e5r, er jo som skr\u00e6ddersyet for hans liftmontage!<\/p>\n\n\n\n – Netop! Selvf\u00f8lgelig opdager han det, men s\u00e5 er han ogs\u00e5 den eneste. Nu arbejder han for vores projekt, det var slet ikke for tidligt at snakke monteringsplan!<\/p>\n\n\n\n Jeg genkender ingeni\u00f8rens m\u00e5de at t\u00e6nke p\u00e5. Ikke fra nogen bestemt, alligevel er den velkendt. Sandsynligvis er det ogs\u00e5 hans m\u00e5de at tjene penge p\u00e5, det faglige i opgaverne kan de fleste ingeni\u00f8rfirmaer l\u00f8se bedre, if\u00f8lge snakken i byen.<\/p>\n\n\n\n Efter et stykke tid kommer udvalgsmedlemmerne ud. Med g\u00e6ster i n\u00e6rheden m\u00e5 de p\u00e5l\u00e6gge sig tavshed, men man fornemmer igen efterd\u00f8nningerne af hede debatter, ikke alene om udbygningsplanerne, ogs\u00e5 og m\u00e5ske is\u00e6r om de andre emner, hvoraf g\u00e6sterne kun kender dem der er p\u00e5 den \u00e5bne dagsorden. P\u00e5 de opr\u00f8mte stemmer p\u00e5 vej ud af den dobbeltd\u00e6mpede d\u00f8r kan det h\u00f8res, at lydniveauet f\u00f8rst lige er begyndt at l\u00e6gge sig. Ansigterne er stadig r\u00f8de af ophidselse. Mange mennesker tr\u00e6nger til mental stimulans i hverdagen, de burde g\u00e5 ind i lokalpolitik. Mens jeg overvejer muligheden af politisk arbejde som ordineret terapi, f\u00e5r Svend Svendsen ild p\u00e5 en cerut og n\u00e6rmer sig gruppen der sidder og venter.<\/p>\n\n\n\n – N\u00e5, hvad s\u00e5? sp\u00f8rger Svend Svendsen grinende.<\/p>\n\n\n\n – Jo tak! ingeni\u00f8ren skynder sig at komme arkitekten i fork\u00f8bet, og ser p\u00e5 sit ur, – vi sad s\u00e5m\u00e6nd lige s\u00e5 stille og fik lyst til en bid br\u00f8d. Var det ikke noget for dig ogs\u00e5?<\/p>\n\n\n\n – Jo da, siger Svendsen roligt og kigger ogs\u00e5 p\u00e5 uret, – Det lyder som en rigtig fin id\u00e9!<\/p>\n\n\n\n Han ser sig omkring og f\u00e5r \u00f8je p\u00e5 Vrissum.<\/p>\n\n\n\n – H\u00f8r du! r\u00e5ber han, – Konsult-konfus giver en middag! Kan du ikke ogs\u00e5 tage din forvaltningschef med?<\/p>\n\n\n\n – Kofu Consult! korrigerer ingeni\u00f8ren, leende men besk\u00e6mmet. – Efter stifternes forbogstaver, Karl Overg\u00e5rd og Frederik Ullemose.<\/p>\n\n\n\n – Ja netop! griner Svend Svendsen, – t\u00e6nk at det skulle overg\u00e5 os, alle de uller i mosen!<\/p>\n\n\n\n Kun han selv griner. Gruppen supplerer sig med yderligere nogle politikere og embedsm\u00e6nd, og fordeler sig p\u00e5 to biler.<\/p>\n\n\n\n – Det skal v\u00e6re et sted hvor de opf\u00f8rer sig ordentligt over for g\u00e6sterne! r\u00e5ber Svend Svendsen. – Jeg kender et sted hvor de l\u00e6gger dug p\u00e5 og t\u00e6nder lys!<\/p>\n\n\n\n Bem\u00e6rkningen v\u00e6kker tilsyneladende genklang hos enkelte der kender Svend Svendsens forhold til restaurationsmilj\u00f8et, for der grines stille men indforst\u00e5et. Jeg bliver spurgt om jeg vil med. Jeg svarer undvigende, men m\u00e5 indr\u00f8mme, at alternativet er vagtv\u00e6relset og m\u00e5ske en god bog, og jeg skal alligevel have noget at spise. Der er ikke undskyldninger nok, ingen trov\u00e6rdige.<\/p>\n\n\n\n egnet til uformelle m\u00f8der<\/strong><\/p>\n\n\n\n Selskabet ankommer til en lun kro i bymidten, med tyk m\u00e5tte i vindfanget, m\u00f8rkt interi\u00f8r, vinduer med blyglasruder, tunge gardiner og antikviteter, tr\u00e6gulve med h\u00e5ndknyttede t\u00e6pper, i indgangspartiet under et spotlys en guldfiskedam med springvandsskulptur i keramik, i de \u00f8vrige lokaler d\u00e6mpet lys og d\u00e6mpet lyd mellem tekstilerne og de polstrede m\u00f8bler. Man kan d\u00e5rligt forestille sig st\u00f8rre kontrast til hospitalsmilj\u00f8et. Byretten hedder kroen, det hedder spisekortets specialitet ogs\u00e5.<\/p>\n\n\n\n Hvis de fremm\u00f8dte skal b\u00e6nkes samlet, m\u00e5 et par af de tilstedev\u00e6rende g\u00e6ster vige deres plads. Men det er ikke noget problem for Svend Svendsen, for han kender de to bankm\u00e6nd. Ungdommelige, nyklippede, slipsekorrekte, som fra t\u00f8jkataloger. P\u00e5 Svendsens h\u00f8jr\u00f8stede vink flytter de sig villigt til et andet bord.<\/p>\n\n\n\n Der bliver bestilt, og de fleste skal have byretten, der best\u00e5r af engelsk b\u00f8f p\u00e5 stenplade med bagt kartoffel, br\u00f8ndkarse og hvidl\u00f8gssm\u00f8r. Ingeni\u00f8ren byder p\u00e5 drikkevarer ad libitum. Da b\u00f8fferne ankommer efter en kort ventetid, er der allerede indtaget betragtelige m\u00e6ngder r\u00f8dvin og fad\u00f8l.<\/p>\n\n\n\n Svend Svendsen r\u00e5ber op. Under spisningen sender han j\u00e6vnligt h\u00f8jr\u00f8stede kommentarer til de to bankfolk, afvekslende med grov latter. Efter b\u00f8ffen genner han hele holdet af politikere, embedsm\u00e6nd og r\u00e5dgivere ind i slyngelstuen til et slag terninger, ogs\u00e5 bankfolkene. Svendsen introducerer de to for ingeni\u00f8ren, han skal lige have et par ting p\u00e5 plads, det drejer sig om adgangsforhold, terr\u00e6narbejde og skurby.<\/p>\n\n\n\n Jeg ringer Margit op.<\/p>\n\n\n\n – Hvis du er interesseret, s\u00e5 er den samlede elite med indflydelse p\u00e5 vores arbejdsplads til stede her!<\/p>\n\n\n\n – Er det ikke spild af tid?<\/p>\n\n\n\n – Jo, hvis du venter for l\u00e6nge.<\/p>\n\n\n\n – Jeg er ikke meget for lobbyvirksomhed, ved du.<\/p>\n\n\n\n – Det er dit valg. Forvaltningschefen er her ogs\u00e5. Han har f\u00e5et ca. 5 genstande.<\/p>\n\n\n\n – Jeg kommer!<\/p>\n\n\n\n Svend Svendsen pr\u00f8ver at tirre de to bankm\u00e6nd.<\/p>\n\n\n\n – Det her virker helt forkert! I gamle dage kendte man jer i hele byen som hinandens modstandere, nu sidder I og hygger jer sammen, fuldt offentligt, ha! Hvad g\u00e5r der af jer?<\/p>\n\n\n\n – Det er flere \u00e5r siden vi blev enige, i stedet for at modarbejde hinanden ville vi arbejde sammen. Du har vel h\u00f8rt om fusioner? Vi blev sammenlagt! tidligere konkurrenter, nu i samme firma, under samme navn, heldigvis et nyt navn. Under samme logo, heldigvis et nyt logo. Nogle gange under samme tag, det er nu det v\u00e6rste!<\/p>\n\n\n\n – Ja, siger den anden, – t\u00e6nk at jeg brugte al min tid p\u00e5 at bek\u00e6mpe ham. Og nu arbejder jeg med ham!<\/p>\n\n\n\n – Konkurrencesamfundets lyksaligheder! Fortryder du, at du bek\u00e6mpede ham?<\/p>\n\n\n\n – Man kan aldrig fortryde at bek\u00e6mpe en som ham! Jeg fortryder kun at det ikke lykkedes.<\/p>\n\n\n\n – Det jeg fortryder, siger den f\u00f8rste, det er al den tid jeg spildte p\u00e5 ham! Nu m\u00e5 vi indhente det fors\u00f8mte, g\u00e5 sammen, bek\u00e6mpe nogen helt andre. G\u00f8r det, du er bedst til, det g\u00f8r vi! Sk\u00e5l!<\/p>\n\n\n\n – Jeg savnede nu vores gamle logo, siger den anden. – Kan du huske det? Det var Merkur, ham med vinger ved anklerne, du ved tyvenes gud.<\/p>\n\n\n\n – Nej! Nej!, retter han sig selv, dybt besk\u00e6mmet, – handelens gud! Handelens gud, for Guds skyld! Og gudernes sendebud! Det var derfor han gik p\u00e5 vinger! Ham som gr\u00e6kerne kaldte Hermes!<\/p>\n\n\n\n – Det er da fuldst\u00e6ndig rigtigt, bem\u00e6rker jeg stilf\u00e6rdigt, – det du siger om tyvenes gud…<\/p>\n\n\n\n – Handelens gud! Handelens gud! r\u00e5ber bankmanden, og fors\u00f8ger besv\u00e6rgende at slette de fatale ord med f\u00e6gtende arme.<\/p>\n\n\n\n – De var jo ikke dumme, de gamle gr\u00e6kere, siger jeg for ikke at g\u00f8re det for let at tilbagekalde fortalelsen, – de vidste udm\u00e6rket, at handel og tyveri var to sider af samme sag, de lange arme n\u00e5r dig overalt! De lange fingre kommer ned i alle pengetanke og alle baglommer! Vinger ved anklerne, s\u00e5 de kommer v\u00e6k i en fart! Svindlernes og merkantilismens kendetegn!<\/p>\n\n\n\n – Hov hov, nu skifter vi emne! det er Vrissum der kommer forbi og giver mig et klap p\u00e5 skulderen, – du g\u00e5r jo hen og bliver helt politisk!<\/p>\n\n\n\n – Det kan for fanden v\u00e6re ligegyldigt! r\u00e5ber Svend Svendsen, – for politik har de to der ikke forstand p\u00e5! han peger p\u00e5 bankfolkene, – det eneste de skal, det er at ryste op med en ordentlig rente! Og nu har de snydt os! Vi kan ikke l\u00e6ngere spille dem ud mod hinanden! De danner monopol! Tro dem ikke!<\/p>\n\n\n\n – N\u00e5, lad os nu ikke komme ned p\u00e5 det plan, protesterer jeg, – det er ikke kun politik. Hermes, Merkur, det er historie. Religionshistorie, kulturhistorie.<\/p>\n\n\n\n – Kun politik? gentager Svend Svendsen, – skal historie nu g\u00f8res til mere end politik?<\/p>\n\n\n\n Han kniber \u00f8jenl\u00e5gene sammen til en smal spalte. – Historie, det er fortiden! Politik, det er fremtiden! Bare vent, om et par \u00e5r, s\u00e5 kan du se tilbage, s\u00e5 skal du se hvor indflydelsen l\u00e5. S\u00e5 skal du f\u00e5 historie!<\/p>\n\n\n\n Svend Svendsen klapper munden i og skyder underk\u00e6ben frem, s\u00e5 han ligner en bulldog, b\u00e5de mund og n\u00e6se stritter opad. Den profil holder han i et par sekunder. En trang til at grine m\u00e5 undertrykkes, t\u00e6nk hvis det er et fors\u00f8g p\u00e5 at se snu ud. For at undg\u00e5 at fejltolke v\u00e6lger jeg at tage hans replik mere alvorligt end hans mimik. Og pr\u00f8ver herunder at overveje om blinde taler mere koncentreret og mindre distraheret end andre.<\/p>\n\n\n\n – Rafleb\u00e6grene p\u00e5 bordet!<\/p>\n\n\n\n Svend Svendsen er blevet spillelysten. Tjeneren skaffer det forn\u00f8dne. Svendsen g\u00e5r i gang uden videre. Jeg kender ikke reglerne men pr\u00f8ver at f\u00f8lge med. Det ligner en turnering, spillerne falder fra efterh\u00e5nden, der er kun f\u00e5 finalister tilbage i hver runde. Til geng\u00e6ld er runderne korte, s\u00e5 der kan n\u00e5s mange omgange, og med korte mellemrum skal man til Viborg, uden at jeg har fundet ud af hvorfor. Der er indlagt faste sk\u00e5lerunder som led i spillets gang. Jeg ryger ud tidligt i hver runde, men det ser ikke ud til at skade min sag. Derimod kommer ingeni\u00f8ren langt, han vinder endda et af spillene, men s\u00e5 viser det sig at prisen er, at han skal give en omgang. Vundet eller tabt, han holder lav profil i resten af turneringen. I en afg\u00f8rende runde bliver Svendsen selv snydt til sin store utilfredshed, og to folkevalgte fra hver ende af amtet lader til at fryde sig i det skjulte. De hyppige hentydninger til konkurrence mellem byer og duellering mellem lokalomr\u00e5der afl\u00f8ses af undren over Svendsens skuffende kampform.<\/p>\n\n\n\n I mellemtiden er Margit ankommet. Hun lader overrasket over at m\u00f8de bekendte, det ved jeg at hun ikke har grund til, og hilser h\u00f8fligt p\u00e5 dem hun kender. Ogs\u00e5 en anden kommer ind, en h\u00f8j \u00e6ldre mand, som g\u00e5r lige hen til Svend Svendsen uden hensyn til terningspil, og uden at tage frakken af. Under den ses hans ulastelige jakkes\u00e6t og slips. Advokaten, ankommet direkte fra dagens retsm\u00f8der. Svend Svendsen har flere sager k\u00f8rende mod konkurrenter, det ved alle, det er gerne noget med rettigheder og overskridelse af konkurrencebestemmelser.<\/p>\n\n\n\n – Tillykke! siger advokaten.<\/p>\n\n\n\n – Tak. Hvordan gik det?<\/p>\n\n\n\n – Vi fik ret! Han blev d\u00f8mt. En b\u00f8de, og en erstatning.<\/p>\n\n\n\n Svend Svendsen kniber \u00f8jnene sammen.<\/p>\n\n\n\n – Det m\u00e5 jeg nok sige! hvisker han. – Hvor meget?<\/p>\n\n\n\n De to, Svendsen og advokaten, bliver tavse, skuler til alle sider og stikker hovederne sammen nede mellem skuldrene.<\/p>\n\n\n\n – Javel, javel! siger Svendsen listigt. – S\u00e5 meget troede jeg alligevel ikke vi havde ret!<\/p>\n\n\n\n – Nej, siger advokaten og retter sig op, – det er hvad der kommer af at have en god advokat!<\/p>\n\n\n\n En ny omgang hentes ind. Samtalen kommer antydningsvis ind p\u00e5 sygdom, og en kontorchef fra forvaltningen lister forsigtigt n\u00e6rmere og stiller mig et sp\u00f8rgsm\u00e5l.<\/p>\n\n\n\n – Jeg har f\u00e5et noget her, siger han og l\u00e6gger en h\u00e5nd p\u00e5 halsen og det \u00f8verste af brystkassen. – Det ligesom sn\u00e6rer og sp\u00e6nder, is\u00e6r n\u00e5r jeg tr\u00e6kker vejret dybt.<\/p>\n\n\n\n Kontorchefen er en person som ikke g\u00f8r sig bem\u00e6rket ved andet end sin loyalitet over for sin forvaltning og de politiske ledere, den er til geng\u00e6ld bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdig. Somme tider sl\u00e5r loyalitet over i sin karikatur, n\u00e5r man som embedsmand ikke vil irritere beslutningstagerne med sin faglighed. Den type embedsm\u00e6nd har ikke min tillid. De er efter min erfaring meget lidt trov\u00e6rdige og derfor ogs\u00e5 meget farlige. Tilf\u00e6ldige festg\u00e6sters sm\u00e5skavanker er i \u00f8vrigt ikke noget jeg bryder mig om at kommentere, slet ikke n\u00e5r det ligger p\u00e5 felter hvor jeg ikke har specialviden.<\/p>\n\n\n\n – Det lyder ikke alvorligt, siger jeg da kontorchefen er f\u00e6rdig med sin udredning. – Og det g\u00e5r over. Den slags skal man ikke bekymre sig om.<\/p>\n\n\n\n – Jamen hvorfor? sp\u00f8rger kontorchefen. – Er I l\u00e6ger ikke sat i verden for at helbrede sygdomme?<\/p>\n\n\n\n – Vi er sat i verden ved et \u00f8jebliks ubet\u00e6nksomhed fra vores for\u00e6ldre! Og vi kan ikke helbrede alle sygdomme.<\/p>\n\n\n\n – Jamen det er ikke noget s\u00e6rligt, det er bare lidt \u00f8mhed i brystet. Det ligesom tr\u00e6kker sig sammen. Tror du det kan udvikle sig? Man har jo h\u00f8rt om aneurisme, infarkt, lungeemboli.<\/p>\n\n\n\n – Ja ja. Men i s\u00e5 fald er der alligevel ikke meget at stille op. Hold \u00f8je med det! Hvis du glemmer det, er det fordi det er g\u00e5et over, hvis det bliver ved, m\u00e5 du nok g\u00e5 til egen l\u00e6ge.<\/p>\n\n\n\n – Det er vel ogs\u00e5 et sp\u00f8rgsm\u00e5l om det kan betale sig! Det er Margit der blander sig, og svarer den stakkels kontorchef. – Du er dj\u00f8f’er, ikke?<\/p>\n\n\n\n – Jo! \u00f8konom, HD, cand. merc.<\/p>\n\n\n\n – S\u00e5 kan du ogs\u00e5 anl\u00e6gge en costbenefit betragtning! Det er, som du ved, ligesom med billigt leget\u00f8j fra skrammelfabrikkerne, armb\u00e5ndsure til en halvtredser, industriprodukter der ikke er beregnet til at reparere men til at smide ud. Da min nev\u00f8 var lille, splittede han sit leget\u00f8j ad. Bagefter bad han sin far reparere det. Det lykkedes aldrig, for det billige stads kunne ikke repareres! Ikke skilles ad uden at \u00f8del\u00e6gges! Han fik en erfaring. Ting har ingen v\u00e6rdi! Det er dyrere at reparere end at k\u00f8be nyt. Han elskede ting, nu har han ingen respekt for ting. Der gik inflation i ting, industriprodukter har principielt ingen v\u00e6rdi! Salgsv\u00e6rdi? Lige indtil de kommer gennem kasseapparatet. Brugsv\u00e6rdi? Lige indtil de g\u00e5r i stykker! Resten er skrotv\u00e6rdi!<\/p>\n\n\n\n – Hvad har alt det med mine symptomer at g\u00f8re?<\/p>\n\n\n\n – N\u00e5nej, det var m\u00e5ske lidt sv\u00e6rt at f\u00f8lge med i. Man reparerer ikke p\u00e5 dj\u00f8f’ere. Dem erstatter man! Hvis det st\u00e5r i kontrakten, er der en fratr\u00e6delsesgodtg\u00f8relse eller en retr\u00e6tepost. Fort\u00e6l din udvalgsformand om an\u00e6stesiologisk afdelings akutte behov for to speciall\u00e6ger og fem sygeplejersker, s\u00e5 skal jeg fort\u00e6lle hvordan du kan forbedre dine karrieremuligheder betydeligt med sm\u00e5 midler!<\/p>\n\n\n\n – Din sarkasme er forst\u00e5et. Og jeg kan efterh\u00e5nden godt forst\u00e5 de mange i vores omr\u00e5de der ops\u00f8ger alternative behandlere! Skal jeg hellere g\u00f8re det?<\/p>\n\n\n\n – Jamen det kan jeg da v\u00e6ldig godt forst\u00e5! Hvis der er noget i vejen med min motorcykel, s\u00e5 sp\u00f8rger jeg ogs\u00e5 bageren, for det har mekanikeren da ikke forstand p\u00e5! Alternativ behandling, det elsker politikerne, for s\u00e5 er vi alle lige: Ingen ved mere end andre, alle ved ingenting! Politikernes \u00f8nskedr\u00f8m, at ingen ved noget, for det er deres berettigelse! Alternativ behandling, t\u00e6nk dig om. Det er ogs\u00e5 alletiders grobund for brugerbetaling! En patient bliver snydt af sin healer, bagefter er han villig til at betale for kvalificeret behandling. Er det ikke det vores sundhedsudvalg g\u00e5r efter? At patienten vil betale? Brugerbetaling, sundhedsforsikringer? Somme tider skulle man tro at sundhedsudvalget bare var en gruppe lobbyister ude p\u00e5 at g\u00f8re os til et privathospital!<\/p>\n\n\n\n Sygehuschefen n\u00e6rmer sig. Han har holdt til ved den anden ende af bordet sammen med de mest indflydelsesrige, herunder enkelte politikere der ogs\u00e5 har en slags indflydelse. Nu har han h\u00f8rt ordvekslingen p\u00e5 vej tilbage fra toilettet, ikke mindst Margits bidrag, og s\u00e6tter sig. Han erindrer Margit om at udvalget har t\u00e6nkt sig at sk\u00e6re i budgettet til sygehuset. Margit fors\u00f8ger at gentage hvad sygehuschefen ikke ser ud til at have forst\u00e5et, sygehuschefen h\u00f8rer ikke efter men gentager ogs\u00e5 hvad han \u00e9n gang har sagt, beder Margit v\u00e6re p\u00e5passelig, for der er overforbrug p\u00e5 driften, is\u00e6r hvad ang\u00e5r l\u00f8nninger. Margit vender sig brat om mod ham.<\/p>\n\n\n\n – Er du ikke klar over hvad dit arbejde best\u00e5r i? Du skaffer pengene! s\u00e5 skal vi andre nok tage os af patienterne!<\/p>\n\n\n\n Det lader ikke til at sygehuschefen helt har fattet dybden i Margits bem\u00e6rkning, eller ogs\u00e5 ved han bare ikke hvad han skal stille op med den. Han rejser sig, og finder igen en plads blandt dem han er mere tryg ved.<\/p>\n\n\n\n Margits bem\u00e6rkning har jeg vist h\u00f8rt f\u00f8r. Fra min gamle chef Arne. Sagt til en helt anden sygehuschef.<\/p>\n\n\n\n Margit vender sig tilbage mod kontorchefen.<\/p>\n\n\n\n – Jeg skriver et middel op til dig! Det er det bedste der findes. Hvis du tager to tabletter hver morgen og to hver aften, er du symptomfri p\u00e5 syv dage!<\/p>\n\n\n\n Kontorchefen lytter interesseret.<\/p>\n\n\n\n – Hvis du ikke tager det, siger Margit, – g\u00e5r det over af sig selv i l\u00f8bet af en uge.<\/p>\n\n\n\n Svend Svendsen er blevet mere stille. Om han er tankefuld eller bare snedig er ikke til at sige, men der g\u00e5r flere minutter inden han igen blander sig i samtalen.<\/p>\n\n\n\n Jeg f\u00f8lger Margit til baren. I selskabet opst\u00e5r momentvis en distraktion, og stemningen sl\u00e5r om. Brat som et sceneskift uden t\u00e6ppe, kostumeskift p\u00e5 scenen, skuespillere der skifter karakter og t\u00f8j simultant. Jeg kan ikke f\u00f8lge hvad grunden er, og sp\u00f8rger Margit om hun har observeret noget, hvad hun ikke har. Men en af politikerne har f\u00e5et et telefonopkald. Bundtet af politikere og administrative funktion\u00e6rer samles som en fiskestime, de er nok ikke selv klar over hvor tydeligt det kan ses bagfra. M\u00e5den at stikke hovederne indforst\u00e5et sammen p\u00e5, m\u00e5den ikke at lade sig m\u00e6rke med det p\u00e5, stanken af sammenspisthed. Fiskestimer skifter kurs p\u00e5 et signal, og de stinker n\u00e5r de er halet p\u00e5 land og r\u00e5dner i solen. Det kommer denne stime ogs\u00e5 til, lad os se om de udvikler dj\u00e6vletr\u00e6k. Det bliver kun til den karakteristiske duknakkethed med det skumle sideblik, der afsl\u00f8rer en viden der ikke skal ud til alle og enhver. M\u00e5ger er ikke gode til at holde p\u00e5 hemmeligheder. N\u00e5r de finder en fiskestime der er halet p\u00e5 land og begyndt at r\u00e5dne, lokker de alle de andre m\u00e5ger til med deres skrig. Politikere kan heller ikke skjule en f\u00e6lles viden, selvom ingen af dem \u00f8nsker at den bliver kendt. Jo, visse drevne politikere kan holde p\u00e5 visse hemmeligheder, det er et sp\u00f8rgsm\u00e5l om rutine. V\u00e6lgerne er undertiden naive, det er politikernes redning, v\u00e6lgerne forveksler alt for let den iscenesatte fremtoning med dens mods\u00e6tning: trov\u00e6rdighed. De foretr\u00e6kker en kontrolleret politiker for en \u00e6rlig politiker. Og i deres naivitet overvejer de ikke et \u00f8jeblik, om kontrasten mellem det ydre og det indre skulle bero p\u00e5 retorisk metode eller psykiatriske tilstande.<\/p>\n\n\n\n Hele den lille uro i fiskestimen skyldes en avisartikel. Redakt\u00f8ren p\u00e5 den lokale avis har ringet sygehuschefen op, midt under den sammenkomst som Svend Svendsen har lokket det blandede selskab med til, og spurgt om det kan v\u00e6re rigtigt. Artiklen, han s\u00f8ger verificeret, er et interview med administrerende overl\u00e6ge p\u00e5 den kirurgiske afdeling, som havde fortalt om arbejdet p\u00e5 sin afdeling, og beskrevet behovet for \u00f8get kapacitet p\u00e5 en r\u00e6kke specialer, herunder sit eget. Redakt\u00f8ren, som kommer privat sammen med Vrissum, vil sikre sig at de fremsatte betragtninger har d\u00e6kning hos sygehusledelsen. Og, i ben\u00e6gtende fald, \u00e5bne mulighed for en korrigerende udtalelse fra sygehusledelsen i forl\u00e6ngelse af interviewet.<\/p>\n\n\n\n Margit og jeg er de eneste tilstedev\u00e6rende fra sygehusets l\u00e6gepersonale. Jeg f\u00f8ler en uvant interesse vendt mod mig, navnlig fra mine administrativt foresatte. Hvad bruger man i \u00f8vrigt administrativt foresatte til? Mig bekendt ikke til andet end at sikre bevillinger til specialet, her er jeg p\u00e5 linje med Margit. Men blikkene fastholdes, der stikkes til mig med hentydninger, mine holdninger til systemets v\u00e6rdier udfordres, det samme bliver, m\u00e5ske endnu vigtigere, mine tilb\u00f8jeligheder til at udtale mig gennem pressen. Jeg svarer, at nok har jeg min lovhjemlede og overenskomstsikrede ytringsfrihed, men det er ikke noget jeg hverken har t\u00e6nkt mig eller f\u00f8ler behov for at benytte mig af, mit m\u00e5l er at g\u00f8re en fagligt forsvarlig og fyldestg\u00f8rende indsats, hverken mere eller mindre. Det stemmer forh\u00f8rspanelet mildere, men de vil gerne v\u00e6re p\u00e5 det rene med hvad man som ansat g\u00e5r og udbreder sig om offentligt, det m\u00e5 enhver da kunne forst\u00e5.<\/p>\n\n\n\n – Og ikke mindst udvikle afdelingen! tilf\u00f8jer jeg, og lader som om jeg overh\u00f8rer den sidste bem\u00e6rkning. – Det er vigtigt at skabe de bedst mulige betingelser for en specialafdeling her i omr\u00e5det, jeg har tal der viser hvor meget behandling vi kunne yde i forhold til vores naturlige patientunderlag, alts\u00e5 den befolkning der har kortere vej til os end til andre afdelinger der laver det samme. Vi f\u00e5r patienter udefra fordi vi har specielle tilbud, men m\u00e5 ogs\u00e5 sende patienter udenamts, uden nogen faglig grund. Og det er absolut ikke acceptabelt at lade patienter, der er visiteret til specialafdelinger, ligge og vente p\u00e5 vores alment medicinske afdelinger. Der skal ikke s\u00e5 meget til, for vi har kvalifikationerne, vi skal bare have l\u00f8ftet normeringssituationen s\u00e5 den svarer til behovet! Det vil \u00f8jeblikkeligt g\u00f8re alle vores tilbud tidssvarende.<\/p>\n\n\n\n Det synspunkt stemmer ikke panelet mildt. Det forst\u00e5s ikke, det tages som en temmelig upassende bem\u00e6rkning p\u00e5 en aften, hvor man ellers skulle pr\u00f8ve at finde ud af det med hinanden.<\/p>\n\n\n\n – Desuden, tilf\u00f8jer jeg uden hensyn til stemningen, er der forholdene for de patienter der udskrives til eget hjem. Uden kommunal service, uden ad\u00e6kvat st\u00f8tte fra prim\u00e6rsektor…<\/p>\n\n\n\n – Det tager vi ikke stilling til her! bryder forvaltningschefen ind. – Det er kommunernes problem! Lav et notat, og find et tidspunkt hvor du kan g\u00f8re rede for dine synspunkter i udvalget!<\/p>\n\n\n\n Den invitation vil jeg ikke lade ubesvaret.<\/p>\n\n\n\n – M\u00e5 jeg sp\u00f8rge dig om noget? afbryder Svend Svendsen uden at tage hensyn til den diskussion der lige er \u00e5bnet. Eller uden at h\u00f8re efter. Han kommer n\u00e6rmere og tr\u00e6kker mig til side. – Det m\u00e5 v\u00e6re noget du har forstand p\u00e5! Ja, nu skal du h\u00f8re. Du ved, strukturudvalget, som forhandler specialefordeling, dem har vi m\u00f8de med hver m\u00e5ned, og der var der en der brugte et ord, som han ikke ville forklare. Selvom jeg spurgte hvad det bet\u00f8d, ville han ikke svare! Ja, det var noget han sagde i en pause, ikke ved selve m\u00f8det, og han sagde det ikke til mig men til en anden. Det virkede som om det ikke var s\u00e5 godt at jeg havde h\u00f8rt det.<\/p>\n\n\n\n – Du ved, siger Svendsen, – jeg l\u00e6rte aldrig noget i skolen. Det jeg l\u00e6rte, det l\u00e6rte jeg hjemme. Jeg regner ikke uddannelse! Jeg har aldrig savnet noget. Jeg regner heller ikke sygehuse! Jeg har aldrig fejlet noget. Men hvad bet\u00f8d det ord, han ikke ville forklare? Han sagde “residualbefolkningen”! Kan du sige mig hvad det betyder? Han v\u00e6vede noget om at det var den oprindelige befolkning eller s\u00e5dan noget, de indf\u00f8dte af en slags, kan det passe? Og hvis der er noget s\u00e6rligt ved dem der har v\u00e6ret her altid, ja s\u00e5 kunne jeg da godt t\u00e6nke mig at vide det. Men det ville den psykiatersnude ikke uddybe noget om! Og s\u00e5 m\u00e5 man jo t\u00e6nke selv!<\/p>\n\n\n\n Jeg skal lige til at give ham en forklaring.<\/p>\n\n\n\n – N\u00e6 n\u00e6, du skal ikke svare! siger han, – for jeg fandt ud af det! Tro ikke at jeg ikke kan huske s\u00e5dan et ord. Residual-befolkningen! Jeg begyndte at t\u00e6nke, og da jeg selv var til unders\u00f8gelse for nylig, h\u00f8rte jeg ordet igen. Jeg skulle unders\u00f8ges for et eller andet med vandv\u00e6rket, og s\u00e5 skulle de m\u00e5le min residualurin. Residual-urin! Det var jo n\u00e6sten det samme ord! Og s\u00e5 spurgte jeg hvad det bet\u00f8d, ja det ved du: Det der bliver tilbage hvis man ikke kan t\u00f8mme bl\u00e6ren helt! Det er derfor man g\u00e5r og drypper lidt bagefter, sagde de! Det er til at forst\u00e5. Og ved du hvad, det er dejligt at vi har sygehusene til det, for s\u00e5 kan vi altid komme hen n\u00e5r befolkningstallet drypper, og l\u00e6re hvordan man t\u00f8mmer det helt!<\/p>\n\n\n\n – Ja, det er da rigtig dejligt, gentager han langsomt uden at lyde imponeret, – at vi har sygehusene til s\u00e5dan noget! Og s\u00e5 er det, at jeg vil sp\u00f8rge dig: Har jeg forst\u00e5et det rigtigt, det med residual-urin og residual-befolkning? Hvordan vil du forklare det?<\/p>\n\n\n\n – N\u00e5 ja, siger jeg, – overf\u00f8rt kan det vel betyde noget i retning af dem der bliver tilbage n\u00e5r de andre er rejst. Nogle kommer til, andre rejser, og nogen bliver tilbage. Det kunne m\u00e5ske v\u00e6re dem.<\/p>\n\n\n\n – Tak for forklaringen! Psykiaterne skelner mellem dem der bliver tilbage, og dem der rejser til de store byer for at uddanne sig! H\u00f8r nu, mange af dem kommer aldrig tilbage igen! Og ved du hvad, dem regner jeg ikke! Kan du ikke se, dem der rejste da de var unge, og kommer tilbage efter mange \u00e5r? S\u00e5dan en der ikke duede hjemme, han har gjort det godt i det fremmede, og s\u00e5 skal han lige pr\u00f8ve at spille stor mand hjemme! M\u00e5ske skal han ogs\u00e5 pr\u00f8ve at \u00f8del\u00e6gge \u00e6rlige folks forretninger! N\u00e6 n\u00e6, jeg kender den slags, og det er aldrig lykkedes for nogen af dem at vriste bare en enkelt byggegrund fra Svend Svendsen! Residualbefolkningen! Er det os der m\u00e5tte blive hjemme, fordi de ikke mente at vi var kloge nok til de store byer? Residualbefolkningen – det er mig!<\/p>\n\n\n\n Jeg ser en sammenh\u00e6ng og bliver helt kold. Der g\u00e5r ubekr\u00e6ftede rygter om de m\u00f8der i strukturudvalget, Svend Svendsen taler om. Enhver ved, at psykiatrien kun ligger tilbage som resultat af en gammel politisk studehandel, den gang byen blev snydt for et hjerteafsnit og f\u00f8deafdelingen, men fik ortop\u00e6dkirurgien, psykiatrien og lidt mere organkirurgi i stedet. Og i mellemtiden blev psykiatrien ogs\u00e5 afskaffet. T\u00e6nk, hvis Svend Svendsens reaktioner er beskrivende for beslutningsprocesserne i strukturudvalget!<\/p>\n\n\n\n Svend Svendsen har ikke studeret, men han kan godt huske. Og han kan sl\u00e5 handler af. Alle kender Svend Svendsen som en magtfuld mand p\u00e5 sin hjemegn, hvorfra han blev stemt ind i byr\u00e5d og amtsr\u00e5d i lange perioder. Ham kan man hverken komme udenom i stemmetal eller i forhandlinger. “En god mand for byen!” Hvis den kan gavne ham selv. Han sidder p\u00e5 den f\u00e6drene g\u00e5rd og har gennem \u00e5rene tilk\u00f8bt og tillagt jorder, nogle af dem s\u00e5 t\u00e6t p\u00e5 byen at han heller ikke er til at komme udenom hvis byen skal vokse, og han er den i byen man kender med flest sk\u00f8der p\u00e5 ejendomme.<\/p>\n\n\n\n – Nu skal vi se hvor mange residual-afdelinger der bliver tilbage! ler han brovtende. – Hvor l\u00e6nge tror du, at du har arbejde p\u00e5 en rigtig residualafdeling? P\u00e5 en af dem der snart flytter til de store byer! Ha, ha!<\/p>\n\n\n\n Svend Svendsen sl\u00e5r sig p\u00e5 l\u00e5rene og ler indvendigt, l\u00e6nge, som folk der kun griner over egne bem\u00e6rkninger kan grine. Han r\u00e5ber tjeneren an og bestiller en omgang til hele stuen, enhver kan selv v\u00e6lge. Han v\u00e6lger selv en dobbelt whisky med \u00e9n isterning. Desv\u00e6rre falder sjussen ud af h\u00e5nden p\u00e5 ham inden han f\u00e5r den op til munden, s\u00e5 han m\u00e5 have en ny, mens tjeneren kravler under bordet og pr\u00f8ver at fjerne glassk\u00e5rene mellem f\u00f8dderne p\u00e5 ham. Samtidig med at hans magt over de tilstedev\u00e6rende bliver mere og mere synlig, bliver hans tale mindre og mindre forst\u00e5elig. Da disse to egenskaber er ved at g\u00e5 op i en h\u00f8jere enhed, kommer et andet selskab ind i krostuen. Det ville ikke i sig selv v\u00e6re noget st\u00f8rre problem, hvis ikke den ene af de nyankomne var Svend Svendsens s\u00f8n. Far og s\u00f8n opdager straks hinanden, og Svend Svendsen bliver p\u00e5 stedet om ikke \u00e6dru, s\u00e5 dog mere kontrolleret.<\/p>\n\n\n\n – Goddag Mads! er hans velkomst. – Hvad i alverden laver du her?<\/p>\n\n\n\n – Vi er p\u00e5 vej hjem fra et m\u00f8de i gruppen.<\/p>\n\n\n\n – En gruppe? Har du f\u00e5et lov til det? Det husker jeg ikke. Hvad er det for en gruppe?<\/p>\n\n\n\n Mads svarer ikke, en af hans ledsagere kommer ham til unds\u00e6tning.<\/p>\n\n\n\n – Den hedder Terminator! Med inspiration i filmene, dem kender du vel?<\/p>\n\n\n\n – Hvad hedder du?<\/p>\n\n\n\n – Martin. Undskyld at jeg ikke pr\u00e6senterede mig.<\/p>\n\n\n\n – Hvem er din far?<\/p>\n\n\n\n – Vrissum! Politiker. Sygehusudvalgsformand.<\/p>\n\n\n\n – Det var da som… jeg troede at du l\u00e6ste i de store byer?<\/p>\n\n\n\n – Ja, faktisk, sammen med Mads! Men vi kommer her af og til. Ikke mindst for at holde gruppen i gang.<\/p>\n\n\n\n – Jeg vidste ikke at Mads havde s\u00e5 d\u00e5rlig smag! siger Svend Svendsen, missende med \u00f8jnene. – Alts\u00e5 med hensyn til film. N\u00e6h du, Svend Svendsen kender ikke s\u00e5dan nogen film! Hvad skal I ha at drikke?<\/p>\n\n\n\n – Tak, tak, jeg tror at vi klarer os! skynder Mads sig at komme ham i fork\u00f8bet.<\/p>\n\n\n\n De to bankfolk slutter sig straks til de nyankomne, s\u00e5 de p\u00e5 den m\u00e5de danner en hel lille gruppe. Den passer lige til et barokt langbord i krogen som de har reserveret i forvejen, det ser ud som et aftalt m\u00f8de.<\/p>\n\n\n\n omgang med embedsstanden<\/strong><\/p>\n\n\n\n Margit passer forvaltningschefen op i baren. Kender de hinanden? Forvaltningschefen nikker genkendende, uden den store begejstring.<\/p>\n\n\n\n – Du skal jo holde sammen p\u00e5 en umage flok politikere, siger Margit efter de meget korte hilseritualer. – Kan det lade sig g\u00f8re?<\/p>\n\n\n\n – Det g\u00e5r.<\/p>\n\n\n\n – Hvordan med udvalgsformanden? Jeg m\u00e5 sige, jeg er ikke imponeret. Kan du styre ham?<\/p>\n\n\n\n – I det omfang det kr\u00e6ves.<\/p>\n\n\n\n – Ogs\u00e5 n\u00e5r han er p\u00e5 vildspor?<\/p>\n\n\n\n – Han kan holdes p\u00e5 sporet.<\/p>\n\n\n\n – Hvem udl\u00e6gger det spor? Du fort\u00e6ller vel ikke, at vi har embedsmandsv\u00e6lde?<\/p>\n\n\n\n – Han afstikker selv kursen.<\/p>\n\n\n\n – Skal du s\u00e5 rette ham ind?<\/p>\n\n\n\n – Jeg fort\u00e6ller ham, hvad der er muligt og hvad der ikke er muligt.<\/p>\n\n\n\n – Advarer du ham ogs\u00e5 n\u00e5r det er – om ikke umuligt, s\u00e5 dristigt?<\/p>\n\n\n\n – I princippet, ja.<\/p>\n\n\n\n – I princippet?<\/p>\n\n\n\n – Beslutningstagere skal f\u00f8le sig informeret, ikke manipuleret.<\/p>\n\n\n\n – Jeg kan se for mig, at det kan give nogle spekulationer. Hvem skal du redde f\u00f8rst, sygehusene eller din udvalgsformand?<\/p>\n\n\n\n – Begge. Den fornemste opgave er at beskytte en beslutningstager mod at beg\u00e5 fejl!<\/p>\n\n\n\n – Nu er din udvalgsformand ikke kendt for at v\u00e6re midts\u00f8gende. Han g\u00e5r tit til ekstremerne. Hvor langt kan du lade ham g\u00e5 planken ud, inden du m\u00e5 komme ham til unds\u00e6tning?<\/p>\n\n\n\n – Ja se, det er jo kunsten…<\/p>\n\n\n\n Forvaltningschefen lader forst\u00e5, at her g\u00e5r gr\u00e6nsen for hans talelyst. I stedet for at g\u00f8re s\u00e6tningen f\u00e6rdig vender han ryggen til og indleder en samtale med en anden af politikerne, der tilf\u00e6ldigt st\u00e5r ved hans anden side. En person, som efter de flestes opfattelse ikke giver problemer med gr\u00e6nsen mellem information og manipulation. Hvis han i det hele taget kender de ord.<\/p>\n\n\n\n Margit har ikke i sinde at lade forvaltningschefen slippe, da en lille episode p\u00e5kalder sig opm\u00e6rksomhed. Svend Svendsens s\u00f8n, der hedder Mads, hans ven Martin og de to bankm\u00e6nd er opslugt i deres egen samtale, holder hovederne sammen og kigger med mellemrum interesseret rundt som for at notere sig hvem der er med fra udvalgsm\u00f8det, mens de fors\u00f8ger at undg\u00e5 Svend Svendsens afbrydelser.<\/p>\n\n\n\n – Mads! r\u00e5ber han. – Har du talt med Mor?<\/p>\n\n\n\n – Nej, det har jeg da ikke!<\/p>\n\n\n\n Samtalerne forts\u00e6tter rundt om i lokalet, ved hvert bord for sig. Lavm\u00e6lt i baren, hvor Margit ikke har held til at f\u00e5 mere ud af forvaltningschefen. Mere h\u00f8jr\u00f8stet ved Svend Svendsens bord, hvor han sidder omgivet af sine st\u00f8tter, det vi sige folk der har gjort sig afh\u00e6ngige af ham. Et kvarter senere r\u00e5ber han:<\/p>\n\n\n\n – Mads! Ring til Mor!<\/p>\n\n\n\n – Hvad skal jeg sige?<\/p>\n\n\n\n – Sig at jeg kommer senere!<\/p>\n\n\n\n Den n\u00e6ste halve time g\u00e5r med nye emner og nye drinks, det ser ud som om Svend Svendsen har sat sig for at pr\u00f8ve dem alle sammen. Han brokker sig h\u00f8jlydt og irettes\u00e6tter tjeneren, der adlyder, han skal ikke indlade sig p\u00e5 un\u00f8dige diskussioner med byens matador.<\/p>\n\n\n\n – Mads! r\u00e5ber han igen. – Har du talt med Mor?<\/p>\n\n\n\n Mads, der er i fuld gang med at g\u00f8re sig g\u00e6ldende i en kreds af absolut selvhjulpne unge m\u00e6nd, som kalder sig Terminator, dukker sig. Det er en betydningsfuld kreds, nu tilsyneladende suppleret med et par lidt mere erfarne bankfolk. Det \u00e6nser hans far ikke, Svend Svendsen gentager endnu h\u00f8jere sit sp\u00f8rgsm\u00e5l. Mads skrumper ind i undselighed.<\/p>\n\n\n\n – Ja!<\/p>\n\n\n\n – Hvad sagde Mor?<\/p>\n\n\n\n – Hun sagde “N\u00e5!”<\/p>\n\n\n\n Svend Svendsen ser sig omkring og r\u00e6sonnerer at han hellere m\u00e5 komme hjemad.<\/p>\n\n\n\n – I teorien har jeg to muligheder, mumler han, – i betragtning af fruens hum\u00f8r nok kun \u00e9n.<\/p>\n\n\n\n – Mads! r\u00e5ber han. – Ring efter en taxa!<\/p>\n\n\n\n Margit og jeg har besluttet at forlade selskabet, som ikke l\u00e6ngere giver nogen mening. Men vi vil f\u00f8rst sikre os, at Svend Svendsen bliver fulgt betryggende til d\u00f8rs. Taxaen kommer efter f\u00e5 minutter.<\/p>\n\n\n\n – Mads! r\u00e5ber Svend Svendsen. – Hj\u00e6lp mig ud!<\/p>\n\n\n\n under faglig modstand<\/strong><\/p>\n\n\n\n Dagligdagen p\u00e5 afdelingerne ligner sig selv. P\u00e5 overfladen, nedenunder anes en uro. P\u00e5 afdelingerne sk\u00e6nker man sj\u00e6ldent politikere og administratorer en tanke, men stemningen er p\u00e5virket af Nordensgaards d\u00f8dsfald. F\u00f8rst var der vanskelighederne ved at forklare hvordan noget kunne g\u00e5 galt, som ikke m\u00e5tte g\u00e5 galt. S\u00e5 kom savnet af hans person. Han var ikke en ligegyldig politiker som de fleste andre, ham var der respekt om. Hvilket sikkert skyldtes hans viden om alle de afg\u00f8rende forhold for sygehuset og dets afdelinger, og selvf\u00f8lgelig hans indflydelse p\u00e5 beslutningerne. Det v\u00e6rste er frygten for fremtiden efter ham. Navnlig er frygten stor hos de personer, der kender noget til de politiske konsekvenser. Hvad skal der ske, hvem kan blive hans efterf\u00f8lger? Udsigterne er ikke betryggende, de foreliggende muligheder taget i betragtning.<\/p>\n\n\n\n Jeg bes\u00f8ger Margit igen, og Margit er rasende. Der er sket en fejl under overv\u00e5gning af en patient p\u00e5 intensiv. Patienten overlever, har ikke lidt skade, men det er kun et lykketr\u00e6f. Ingen udenfor afdelingen opdagede uheldet, m\u00e5ske ogs\u00e5 et lykketr\u00e6f. Men Margit vil vide mere. Hun kender kun patienten fra journalen. Der kan v\u00e6re sket fejldiagnosticering, men det kan ogs\u00e5 v\u00e6re en fejl fra Intensivs side, det m\u00e5 ikke finde sted! Hun gennemg\u00e5r samtlige notater. Det skete under afpr\u00f8vning af ny overv\u00e5gningsteknologi. Et projekt, som afdelingen er p\u00e5lagt fra sygehusledelsen, fordi en lokal import\u00f8r har sponseret overv\u00e5gningsudstyret. Naturligvis ikke anonymt, hvilket sker, men sj\u00e6ldent. De fleste har grunde til at v\u00e6re privat sponsor. I dette tilf\u00e6lde en kendt virksomhed, ogs\u00e5 udenfor lokalomr\u00e5det. En kendt indehaver, navnlig i lokalomr\u00e5det. Han leverer overv\u00e5gningsudstyr til banker, storcentre og dagligvarek\u00e6der, til industrivirksomheder, skoler, festivaler, museer og offentlige kontorer, til politi, retsv\u00e6sen, milit\u00e6r og efterretningstjenester. Han har en s\u00e6rlig ekspertise i aflytningsudstyr til udend\u00f8rs arealer, siges det, eksempelvis golfbaner. Interessen for at g\u00e5 atten huller p\u00e5 den bane der gr\u00e6nser op til hans ejendom, er k\u00f8lig blandt dem der kender ham. Men selvom han oprindelig er uddannet radiotekniker, gik den teknologiske udvikling ham forbi, og han tager sig kun af import, reeksport og salg. Ved siden af den entrepren\u00f8rforretning og ejendomshandel, der efterh\u00e5nden er blevet hans hovedaktivitet, formelt i samarbejde med, men reelt i skarp konkurrence mod Svend Svendsen, der sidder i sygehusudvalget. I det skjulte kaldes han v\u00e5benhandleren, men det er nok at g\u00e5 lidt for vidt, da ingen ved om det har noget p\u00e5 sig. Til geng\u00e6ld kan han godt ligne en, at d\u00f8mme efter de stereotype fremstillinger af skurke og v\u00e5bensmuglere i spionfilmene.<\/p>\n\n\n\n Overv\u00e5gningsprojektet p\u00e5 intensiv er et pilotprojekt, og meningen er at unders\u00f8ge, om en ny slags h\u00f8jteknologisk monitorering med mange alarmer med bip og blinkende lygter kan g\u00f8re driften af et intensivafsnit billigere, ved at spare hovedparten af bemandingen. Margit er direkte imod. Allerede fra starten, ved leverand\u00f8rens introduktionsm\u00f8de med betalt middag og det hele, sagde hun:<\/p>\n\n\n\n – Glem ikke det kliniske blik! Er der kameraer der registrerer hvordan patienten ser ud?<\/p>\n\n\n\n – Sensorer og infrar\u00f8dkameraer registrerer legemstemperatur og hudtemperatur p\u00e5 udvalgte steder, svarede firmaets salgschef. – M\u00e5lepunkterne kan aftales efter afdelingens eget valg. Intet undg\u00e5r sensorerne, de har langt st\u00f8rre sensitivitet end dine sanser!<\/p>\n\n\n\n – Der indg\u00e5r mange flere observationer i det kliniske blik end dem du kan n\u00e6vne! Og der indg\u00e5r erfaring! Hvordan har jeres apparater det med erfaring?<\/p>\n\n\n\n – Intet problem! Erfaringer fra generationer af an\u00e6stesiologer er lagt ind i programmet, som er p\u00e5 st\u00f8rrelse med de skakprogrammer som stormestrene ikke kan sl\u00e5. Du kan roligt regne med at det tager h\u00f8jde for alt, hvad de h\u00f8jst kvalificerede specialister kan komme ud for!<\/p>\n\n\n\n – Jamen det er jo vidunderligt! Programmet er stort, det tager h\u00f8jde for alt, men processoren er ikke st\u00f8rre end den der st\u00e5r p\u00e5 dit skrivebord. Det vil tage den tre m\u00e5neder at regne p\u00e5 alle de oplysninger den f\u00e5r ind. Og t\u00e6nk, hvis nu det virkede! Ikke blot bliver man aflastet, man slipper ogs\u00e5 for at holde specialet vedlige! Ikke mere uddannelse til de unge, for de kommer aldrig p\u00e5 h\u00f8jde med din skakcomputer. Der er bare tre bem\u00e6rkninger: Kan programmet udvikle sig ligesom specialet har gjort indtil nu? Og hvem er de specialister der st\u00e5r bag produktet? For jeg er temmelig gammeldags, jeg vil hellere stole p\u00e5 den der udvikler produktet, end p\u00e5 den der s\u00e6lger det! Og hvad med fremtiden for specialet? Skal det d\u00f8 teknologid\u00f8den ligesom de gamle h\u00e5ndv\u00e6rksfag, b\u00f8dkere, karetmagere, hjulmagere? Hvem skal overv\u00e5ge monitorerne, nu hvor man ikke overv\u00e5ger patienter l\u00e6ngere? Undskyld, det bliver et till\u00e6gssp\u00f8rgsm\u00e5l. Skal det v\u00e6re l\u00e6ger eller ufagl\u00e6rte? Sidder de her i n\u00e6rheden eller i det fjerne \u00f8sten? Har man indregnet deres timel\u00f8n, hvem tager h\u00f8jde for deres faglighed? For deres ansvar?<\/p>\n\n\n\n Det var introduktionsm\u00f8det den gang. Nu holdes et nyt m\u00f8de, det handler om evaluering af fors\u00f8gsperioden. Jeg f\u00f8lger med Margit til m\u00f8det. Under hendes bem\u00e6rkninger, der gentager de forrige, bliver der siddet uroligt i stolene bag hende. Navnlig i de stole, hvor administratorerne og politikerne sidder.<\/p>\n\n\n\n – M\u00e5ske skulle vi minde om, lyder det bagfra, – at fagets udvikling ikke er et anliggende for dette sygehus. Uddannelse og forskning foreg\u00e5r p\u00e5 universitetshospitalerne! Her skal vi behandle patienter! Vi skal g\u00f8re det hurtigt, korrekt og effektivt, i respekt for skatteydernes penge. Med det nye overv\u00e5gningsudstyr kan vi spare i omegnen af femten stillinger p\u00e5 amtets intensivafdelinger. De stillinger kan komme patienterne til gode p\u00e5 andre afdelinger, s\u00e5 vi kan f\u00e5 nedbragt ventelisterne!<\/p>\n\n\n\n – Skal udstyret finansieres over sparede stillinger? sp\u00f8rger Margit. – N\u00e5r man indf\u00f8rer h\u00f8jteknologiske l\u00f8sninger, flytter man kun ressourcer fra afdelingen til leverand\u00f8ren. Vi sparer stillinger p\u00e5 afdelingen, der bliver oprettet lige s\u00e5 mange stillinger hos producenterne. S\u00e5 vidt jeg kan se g\u00e5r det lige op, der bliver ikke noget tilbage til at nedbringe ventelister. Medmindre det er sundhedsv\u00e6senets opgave at erstatte vores herv\u00e6rende sundhedspersonale med underbetalte teknikere i udviklingslande?<\/p>\n\n\n\n – Der er forskel p\u00e5 l\u00f8bende udgifter og engangsinvesteringer. Materielanskaffelser er investeringer. De kan reducere l\u00f8ntimeforbruget, og l\u00f8ntimeforbruget er vores akillesh\u00e6l, ingen anden omkostningsfaktor er tiln\u00e6rmelsesvis lige s\u00e5 belastende!<\/p>\n\n\n\n – I s\u00e5 fald ren kasset\u00e6nkning. Det er f\u00f8rste gang jeg h\u00f8rer om investeringer der ikke skal f\u00f8lges op p\u00e5, det er f\u00f8rste gang jeg h\u00f8rer om materiel som ikke kan slides op, og du snakker om udvikling, har du ikke ligesom os h\u00f8rt om teknologisk for\u00e6ldelse? Om fem \u00e5r er investeringen blevet v\u00e6rdil\u00f8s, nyt grej koster en femtedel og er blevet fem gange s\u00e5 godt, m\u00e5ske endda mere sikkert. F\u00f8lger der ikke l\u00f8bende udgifter med, n\u00e5r man v\u00e6lger ny teknologi? Hvem skal f.eks. uddannes i at betjene det, koster det ikke noget?<\/p>\n\n\n\n Margit holder en pause og ser sig om.<\/p>\n\n\n\n – Nu har I h\u00f8rt mit synspunkt! forts\u00e6tter hun, – pr\u00f8v at overbevise mig om det modsatte. I har forst\u00e5et mine sp\u00f8rgsm\u00e5l, og til den der kan svare fyldestg\u00f8rende, giver jeg en middag! I mellemtiden tager jeg det faglige ansvar p\u00e5 den eneste fagligt ansvarlige m\u00e5de. Det sker ved at jeg bestemmer hvilke personer der har forvagt og hvem der har bagvagt. Det skal der ikke pilles ved, ellers har vi ikke l\u00e6ngere nogen an\u00e6stesiologi her p\u00e5 stedet!<\/p>\n\n\n\n Uroen stiger. I forsamlingen ryster producentens repr\u00e6sentanter opgivende p\u00e5 hovederne. En af dem rejser sig og \u00e5bner munden som for at tage til h\u00f8jlydt genm\u00e6le, ordene bliver siddende i halsen p\u00e5 ham, han ligner en hane der skal gale men ikke kan. Man n\u00e5r dog at h\u00f8re ordet udviklingsomkostninger, og at nogle skal b\u00e6re udviklingsomkostningerne, inden kollegerne dysser ham til ro p\u00e5 en lidt robust m\u00e5de.<\/p>\n\n\n\n En anden pr\u00f8ver at g\u00e5 direkte h\u00e5ndgribeligt til v\u00e6rks men bliver p\u00e5 samme m\u00e5de forhindret af egne hj\u00e6lpere, derfor undg\u00e5r Margit et voldeligt overgreb. Beslutningstageres resistens overfor argumenter er vi efterh\u00e5nden godt kendt med, men jeg t\u00e6nker et \u00f8jeblik over, om jeg ikke tidligere har set tumulter brugt som d\u00e6kke for t\u00e5beligheder? Jeg kan have overset noget.<\/p>\n\n\n\n F\u00f8rst da uroen har lagt sig g\u00f8r Margit opm\u00e6rksom p\u00e5 den fejl, der kunne v\u00e6re blevet sk\u00e6bnesvanger, for b\u00e5de patient, afdeling og leverand\u00f8r af avanceret materiel, men som blev l\u00f8st af en vagthavende, der tilf\u00e6ldigt kom forbi og s\u00e5 til patienten en ekstra gang, selvom det ikke var foreskrevet. Margit freml\u00e6gger roligt monitoreringsrapporten sammen med den vagthavendes notater.<\/p>\n\n\n\n – Teknologien svigtede! siger hun, – intuitionen og det kliniske blik vandt!<\/p>\n\n\n\n Der spores forskr\u00e6kkelse og bestyrtelse i forsamlingen, der ses hastige sideblikke og h\u00f8res spredte fors\u00f8g p\u00e5 ansvarsfral\u00e6ggelse udlagt som damage control, der breder sig almindelig skepsis over Margits p\u00e5stand, episoden udviklede sig jo slet ikke fatalt, hvordan kan hun s\u00e5 vide at udstyret ikke fungerede?<\/p>\n\n\n\n – Skal der lig p\u00e5 bordet? sp\u00f8rger hun. – Skal vi absolut vente til der kommer d\u00f8dsfald og livsvarige skader? Se dokumentationen! Hun l\u00e6gger plancherne fra sig p\u00e5 bordet. – Skal vi ogs\u00e5 have dem op p\u00e5 v\u00e6ggen? Alts\u00e5 plancherne, ikke ligene!<\/p>\n\n\n\n Hun t\u00e6nder projektoren. Ser sig omkring. Her er det tydeligt hvem der ikke \u00f8nsker at se denne dokumentation udstillet. Hun t\u00f8ver og lader sit sp\u00f8rgsm\u00e5l h\u00e6nge i luften indtil enhver kan m\u00e6rke den d\u00e5rlige samvittighed der fylder rummet, og h\u00f8re hvor den kommer fra.<\/p>\n\n\n\n Da de p\u00e5g\u00e6ldende har svedt l\u00e6nge og synligt nok, slukker hun igen projektoren.<\/p>\n\n\n\n – Der skal ikke laves noget om p\u00e5 min afdeling! siger Margit, – som jeg ikke kan tage fagligt ansvar for! Kom med jeres isenkram, s\u00e6t det op, lad os f\u00e5 al den computermonitorering vi kan, men det m\u00e5 aldrig tr\u00e6de i stedet for l\u00e6geligt eller andet sundhedsfagligt beredskab! Mennesker kan beg\u00e5 menneskelige fejl, men vi m\u00e5 aldrig tolerere apparatfejl! Apparaterne er og bliver et supplement, og der kan ikke sk\u00e6res \u00e9n time i beredskabet begrundet i ny teknik. Ikke s\u00e5 l\u00e6nge teknikken er p\u00e5 fors\u00f8gsstadiet, og det er mig der er ansvarlig!<\/p>\n\n\n\n – S\u00e5 l\u00e6nge det er dig? lyder det bagfra. – Det var dog en \u00e5bning.<\/p>\n\n\n\n – Sig mig, er du ikke lidt gammeldags? lyder det fra fl\u00f8jen, – medicoteknologien har forl\u00e6ngst overtaget alle v\u00e6sentlige overv\u00e5gningsopgaver, i cardiologien, i endokrinologien, alle andre steder! Hvad i alverden havde I gjort p\u00e5 intensiv uden monitorering? Har du ikke opdaget alle de mange nye omr\u00e5der der kommer til, det ene efter det andet? Ingen kan klare sig i dag uden!<\/p>\n\n\n\n Det er et af de yngre, fremstormende udvalgsmedlemmer. Han har en direkt\u00f8rstilling og er bestyrelsesformand i flere firmaer, samtidig med at han driver et antal egne virksomheder, nogle mod succes, andre mod konkurs, og arbejder freelance med management, medier og undervisning. Sandsynligvis ogs\u00e5 med medicoteknik s\u00e5vel som med sikkerhedsoverv\u00e5gning, i hans kompagniskab med storentrepren\u00f8ren om golfbanen. Elegant p\u00e5kl\u00e6dning, trimmet frisure og selvsikker fremtoning. Skr\u00e6kvisionen af en svigers\u00f8n. Hans stemme – som n\u00e5r grisene skryder i stalden. N\u00e5r man ser p\u00e5 ham, m\u00e5 man erkende at han faktisk ogs\u00e5 ligner s\u00e5dan en, h\u00e5rfarven og trynen passer, de nedadvendte mundvige. Det eneste m\u00e6rkelige ved ham er, at han blev politiker trods en god position i erhvervslivet. Politik – en gumpetung, kikset bestilling, sammenlignet med jetsettets glatte surfen rundt p\u00e5 samfundsdybets overflade. Livet i overhalingsbanen som de selv kalder det, uden at det fremg\u00e5r om overhalingerne skal foreg\u00e5 indenom eller udenom, p\u00e5 et atletikstadion, en motorvej eller en aktieb\u00f8rs. Helt oplivende at finde en metode til at f\u00e5 selv politikere til at fremst\u00e5 sympatiske – som man kan ved at holde dem op mod st\u00f8tterne i deres bagland, alt er jo relativt. Og s\u00e5 svigers\u00f8n. En frygtelig tanke. Forh\u00e5bentlig vil det vare meget meget l\u00e6nge, inden noget s\u00e5dant skal afpr\u00f8ves derhjemme.<\/p>\n\n\n\n – Jo! svarer Margit. – Jeg er gammeldags. Det er grunden til at s\u00e5 mange overlever p\u00e5 Intensiv!<\/p>\n\n\n\n af afdelingens uforanderlige sider<\/strong><\/p>\n\n\n\n Tiden kan ind imellem g\u00e5 forbi alt for ubem\u00e6rket. Det er hvad der sker i arbejdets hede. Hjemme forsvinder b\u00f8rnenes barndom \u00e5r for \u00e5r, hvad man ikke opdager f\u00f8r det er for sent. Her ude forsvinder sygehuscheferne efter en forudsigelig rytme, det er normalt noget med d\u00e5rlige regnskabstal. N\u00e6sten alt andet er uforandret, selv Anita, l\u00e6gesekret\u00e6ren.<\/p>\n\n\n\n Jeg frygter ikke for min afdelings faglighed, tvivler heller ikke p\u00e5 min egen, men m\u00e5 forberede mig p\u00e5, at forvaltningen kan f\u00e5 nemmere ved at stikke skovlen under alle andre end Arne.<\/p>\n\n\n\n Der opst\u00e5r stadig konflikter med det politisk-administrative system ligesom i Arnes tid, men uden Arnes mentale overskud i konfrontationerne. Politikerne henholder sig til v\u00e6lgernes \u00f8nsker, som de siger. De taler om at overholde valgl\u00f8fterne og de indg\u00e5ede kontrakter med v\u00e6lgerne, men hvem andre end politikere husker den slags, i hverdagens omtumlede praksis satser de p\u00e5 v\u00e6lgernes korte hukommelse. De ubehagelige beslutninger, som amtsborgmesteren med j\u00e6vne mellemrum siger til sin gruppe, de skal tages i \u00e9t hug mellem valgene, s\u00e5 tidligt som muligt. De milde gaver drysser man ud i sm\u00e5portioner, sidst i perioden. V\u00e6lgerne skal have nogle sm\u00e5 gode historier, som de kan huske ved n\u00e6ste valg. Den taktik kan de hurtigt enes om hos flertallet i amtsr\u00e5det.<\/p>\n\n\n\n Sundhedspolitik er et godt felt at profilere sig p\u00e5, som han siger, Vrissum, den nye sygehusudvalgsformand.<\/p>\n\n\n\n Efter min mening burde de profilere sig ved at forbedre sundhedspolitikken, ikke ved at s\u00e6tte uvidenhedens stempel p\u00e5 den, en s\u00e6r herostratisk m\u00e5de at skaffe sig indflydelse p\u00e5. Neurologisk set er det til at overskue, for magtpolitik bor i hjernens basalstrukturer, som mennesket har f\u00e6lles med padder og krybdyr.<\/p>\n\n\n\n Anita er den samme, og det f\u00e6lles personalerum ogs\u00e5. Ved morgenkaffen tr\u00e6nges alle om kaffemaskinen, ved k\u00f8kkenbordets anden ende tilbereder Anita sin urtete. Kvinderne p\u00e5 afdelingen – Inger og Annette, de slagf\u00e6rdige sygeplejersker, man kan aldrig vide sig sikker p\u00e5 den n\u00e6ste replik. De eftert\u00e6nksomme l\u00e6ger, jo mere eftert\u00e6nksomme, des lettere at forudse n\u00e6ste replik. Anita skiller sig ud fra begge kategorier. Hverken overraskende eller forudsigelig. Hendes personlige panser tillader kun en afm\u00e5lt, perfektioneret pr\u00e6cision. S\u00e5dan var hun allerede da jeg m\u00f8dte hende ved min tiltr\u00e6den, hendes myndige og kontrollerede fremtoning, tilsat en smule anakronistisk selvh\u00f8jtidelighed. Duften fra urteteen breder sig mellem de mere traditionelle lugtindtryk p\u00e5 gangen.<\/p>\n\n\n\n – Det lugter godt! – Giver du en kop?<\/p>\n\n\n\n – Fejler du noget?<\/p>\n\n\n\n – Skal man da det?<\/p>\n\n\n\n – Denne te er sammentr\u00e6kkende, og beskytter mod bestemte lidelser!<\/p>\n\n\n\n Hendes replikker kommer gerne efter en sikkerhedspause p\u00e5 mellem et og to sekunder, for at undg\u00e5 at sige noget overilet.<\/p>\n\n\n\n – Jeg tager den for duftens skyld, siger jeg, og snuser efter. – Blomsteragtig, aromatisk!<\/p>\n\n\n\n – Du skal ikke g\u00f8re grin med min te! Den skal indtages i afm\u00e5lte m\u00e6ngder. Skal du have en normaldosis?<\/p>\n\n\n\n – Bare en smagspr\u00f8ve. Den er rigtig god! Og sammentr\u00e6kkende, det kan man godt smage.<\/p>\n\n\n\n Anita tr\u00e6kker \u00f8jenbrynene opad og ryster sammentr\u00e6kkende p\u00e5 hovedet. Ansigtsl\u00f8ftningen, hun fik lavet for et par \u00e5r siden, giver de h\u00e6vede \u00f8jenbryn en s\u00e6rlig effekt. Til geng\u00e6ld har hun f\u00e5et sv\u00e6rt ved at smile naturligt, men det er heller ikke hendes mest benyttede udtryk.<\/p>\n\n\n\n – Et \u00f8jeblik! siger hun, g\u00e5r til sit skrivebord og finder noget i skuffen. – Her er en bedre te til dig. Hun l\u00e6gger et par tebreve i en konvolut, som hun r\u00e6kker mig.<\/p>\n\n\n\n – Pr\u00f8v den en anden gang. Og fort\u00e6l mig, hvad du synes.<\/p>\n\n\n\n Hun fort\u00e6ller ikke hvad den skal v\u00e6re god for.<\/p>\n\n\n\n hvor et frav\u00e6rs mulige skadevirkninger observeres<\/strong><\/p>\n\n\n\n Hjemtur igen. Glad og vigtig weekend forude. Kun os selv. Britt f\u00f8lger mig til verdens ende. Siger hun – forudsat mit job er stabilt nok. Det skulle v\u00e6re sket inden b\u00f8rnenes skolestart, det n\u00e5ede vi ikke. Mens de var sm\u00e5 valgte hun at v\u00e6re hjemme for at passe dem. S\u00e5 l\u00e6nge hun gjorde det, kunne vi flytte uden videre. Hun kan f\u00e5 job alle steder, f\u00e6rdiguddannet som gymnasiel\u00e6rer i sprogfag med flotte papirer. Hun har unders\u00f8gt alle byer og kender sine muligheder i alle egne af landet, venter bare p\u00e5 afklaring af min jobsituation og geografien.<\/p>\n\n\n\n Hvad kan man g\u00f8re? F\u00f8rer dette arbejde det rette sted hen? F\u00f8rer det noget sted hen? Har det tv\u00e6rfaglige center for neurologiske patienter nogen fremtid? Planerne tr\u00e6kker ud, politikerne kan man som s\u00e6dvanlig ikke stole p\u00e5. I mellemtiden m\u00e5 man leve som weekendpendler og bo p\u00e5 vagtv\u00e6relse mandag til fredag. Det planlagte liv, det forudsigelige liv. Pendleriet. Bestemt ikke tiltr\u00e6kkende, ikke alvorligt frast\u00f8dende, en smule vanedannende. Men det vigtigste, det er hjemmefronten. Og det der afg\u00f8r udfaldet, det er mit fag. Jeg forf\u00f8lger de faglige muligheder som en sporhund, hvor de end m\u00e5tte skjule sig. Er det egoistisk og hensynsl\u00f8st? Det er drift og naturkraft, det er drivkraft. Det er ikke indtjening, det er ikke status, det er \u00f8nsket om at bidrage der hvor det nytter bedst, det er mulighederne for at udvikle sig fagligt og ikke mindst udvikle faget. Hidtil har det kunne kombineres med hensynet til familien p\u00e5 sin egen kantede m\u00e5de, efterh\u00e5nden kalder b\u00e5de faget og familien p\u00e5 beslutninger.<\/p>\n\n\n\n Signe er vokset. Efter en uge t\u00e6nker jeg hende igen som fem \u00e5r, men s\u00e5 er hun otte. Hver gang jeg kommer hjem har hun en ny alder. Hver gang jeg er p\u00e5 vej hjem skal jeg t\u00e6nke over hvilken klasse de mon g\u00e5r i nu, Stefan, Signe og Malene. Pinligt, n\u00e5r man ikke l\u00e6ngere kan huske, hvilken klasse ens egne b\u00f8rn g\u00e5r i. Husker deres f\u00f8dsels\u00e5r, alderen fremg\u00e5r ved at tr\u00e6kke det fra nuv\u00e6rende kalender\u00e5r. Herfra kan man tr\u00e6kke de seks-syv f\u00f8rskole\u00e5r, og s\u00e5 m\u00e5 Stefan g\u00e5 i femte, Signe i tredje og Malene i f\u00f8rste. Jeg ved i det mindste, at der er to \u00e5r mellem deres klassetrin, som mellem deres aldre. S\u00e5 kan jeg danne mig et indtryk af, hvilke typer af opgaver de arbejder med i dansk, matematik, fremmedsprog og historie, samfundsfag og den slags. Og fremst\u00e5 velorienteret.<\/p>\n\n\n\n Nej, nu koketterer jeg med min uvidenhed. Jeg har faktisk fulgt ganske godt med, jeg har dem tit i telefonen, og f\u00e5r opgaver tilsendt p\u00e5 email til kommentar og lektiehj\u00e6lp. Vistnok lige s\u00e5 meget for min egen skyld, for det faglige skulle Britt nok kunne klare endnu bedre.<\/p>\n\n\n\n Stefan har fundet sig selv, og klarer sig rigtig godt trods sine begr\u00e6nsninger. Han er f\u00f8lsom over for pr\u00e6stationskrav, og reagerer negativt p\u00e5 kaos og modstridende signaler. Men p\u00e5 sine egne pr\u00e6misser fungerer han helt problemfrit, og som de siger i skolen, langt over forventning. Han har ikke bare autistiske symptomer, ogs\u00e5 anarkistiske, og ingen autoriteter f\u00e5r nogen chance hos ham.<\/p>\n\n\n\n Modsat med Signe. Hun g\u00f8r sine omgivelsers forventninger til sine egne og indfrier dem til punkt og prikke, for hun er omhyggelig, akkurat, perfektionistisk, og hvis det ikke var for det lystbetonede i hendes efterlevelse af s\u00e6dvaner og konventioner, ville man nok have fundet det bet\u00e6nkeligt. Men hun trives fint i sit velordnede univers og sit velordnede v\u00e6relse, og kan formentlig se frem til mange trygge \u00e5r indtil den dag, hvor en k\u00e6reste ankommer og vender op og ned p\u00e5 begge dele.<\/p>\n\n\n\n S\u00e5 retlinet er Malene ikke. Hendes mor har allerede v\u00e6ret indkaldt til flere samtaler p\u00e5 skolen, fordi andre for\u00e6ldre har p\u00e5talt hendes adf\u00e6rd. Flere af drengene er bange for Malene, fordi hun b\u00e5de er meget livlig og usandsynlig fr\u00e6k, og de forskr\u00e6kkede for\u00e6ldre vil gerne beskytte deres b\u00f8rn mod piger der er livlige og fr\u00e6kke. Den slags beskyldninger mod et barn har Britt ikke tidligere h\u00f8rt om, og hun kan til ringe tr\u00f8st for disse for\u00e6ldre oplyse, at det er noget, hun let kan genkende fra sig selv som barn. Ikke kun p\u00e5 dette punkt men ogs\u00e5 p\u00e5 n\u00e6sten alle andre omr\u00e5der er Malene s\u00e6rdeles fremmelig, og med hendes energi og hum\u00f8r er det sv\u00e6rt at forestille sig, at hun vil m\u00f8de nogen s\u00e6rlig modstand i fremtiden.<\/p>\n\n\n\n Trivielle fortr\u00e6deligheder<\/a><\/p>\n\n\n\n<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
En lokalitet <\/h1>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/a> Svend Svendsen l\u00e6rer et nyt begreb<\/h3>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
Margits tvangfri <\/h1>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/a> Telefon til mor<\/h1>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
Politisk indf\u00f8rt teknik <\/h1>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
Anita og andre <\/h1>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
Hjemtur <\/h1>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n