til tankeoverf\u00f8rsel<\/strong><\/p>\n\n\n\n Udtur. Glad weekend bagude. Rigtig vellykket genopfriskning af samv\u00e6ret, m\u00f8der veloplagt og genopladet med b\u00f8rneoplevelser og andre livsvigtige mentale n\u00e6ringsstoffer, som denne p\u00e5 mange m\u00e5der fortrinlige arbejdsplads aldrig vil kunne byde p\u00e5.<\/p>\n\n\n\n Foran den gamle hovedbygning f\u00f8rer en bred stentrappe med fire trin op til ford\u00f8ren, anlagt inden nogen overvejede sygehuses tilg\u00e6ngelighed for bev\u00e6gelsesh\u00e6mmede. Fra indgangen, p\u00e5 vej til den store trappehal der giver adgang til etagerne, passerer man gennem en lille men statelig forhal, med marmorfliser p\u00e5 gulvet og hv\u00e6lvet, hvidmalet loft. Midt i hver sidev\u00e6g er der i vinduesh\u00f8jde udhulet en niche, med flad bund og halvkuplet top, som for at gentage loftets hv\u00e6lv i mindre m\u00e5l. I hver af disse nicher st\u00e5r en bronzebuste p\u00e5 en lav granitsokkel. Som i kunstmuseets magasin, eller i planteskolens afdeling for haveskulptur. Busterne er kraftigt irret, hvilket g\u00f8r det lidt vanskeligt at afl\u00e6se ansigtstr\u00e6kkene. Sandsynligvis fordi de tilbragte flere \u00e5rtier udend\u00f8rs i det kystn\u00e6re klima. Hospitalshaven blev inddraget som byggegrund for den nye hovedbygning, og m\u00e5tte afst\u00e5 sine prydgenstande til den gamle. De anl\u00f8bne ansigter kom inden d\u00f8re og blev ber\u00f8vet deres respektfulde afstand. Hvor de f\u00f8r havde hver sin udsigt til r\u00e5dighed, den ene over fjorden og den anden over byen, stirrer de nu direkte p\u00e5 hinanden, momentvis afbrudt af tredjepersoner, der nu og da tr\u00e6nger sig imellem. Den intetanende, der uforvarende krydser sigtelinjen, dukker uvilk\u00e5rligt nakken for at undvige udladningen fra et suggereret kraftfelt. Blikkene er som plus og minus. Dynamoer og turbiner kan de nok ikke drive, men de kan fremkalde fornemmelser om grader af intensitet, meget h\u00f8j og meget lav. P\u00e5 tidspunktet for busternes tilblivelse besk\u00e6ftigede flere forskere sig med “Physiognomiske Studier”, efter egen opfattelse seri\u00f8st. De gjorde sig forestillinger om, hvordan man kunne udlede personers karaktertr\u00e6k af deres kraniebygning og ansigtsform. Folk der af udseende kunne minde om l\u00f8ver, bj\u00f8rne, d\u00e5dyr, katte eller grise, blev tillagt de samme dyrs almindeligt vedtagne egenskaber. S\u00e5 let er det ikke, ved man forl\u00e6ngst, og senere unders\u00f8gelser afviste ogs\u00e5 hurtigt disse fysiognomers fantasifulde fors\u00f8g p\u00e5 at bekr\u00e6fte egne fordomme. At en v\u00e6sel g\u00e5r for at v\u00e6re snu, bare fordi den ser snu ud, og en kat for at v\u00e6re nuttet, bare fordi den ser nuttet ud, kan nok bedre forklares ved en menneskelig tilb\u00f8jelighed til at overf\u00f8re egne egenskaber til dyrene end det modsatte. Alligevel dukker de op, de fysiognomiske m\u00e5der at klassificere mennesker p\u00e5. Herunder at till\u00e6gge dem dyriske tr\u00e6k. Hver gang der skal skelnes mellem de rigtige og de forkerte, mobiliseres til alles overraskelse et latent beredskab af mist\u00e6nkeligg\u00f8relse, stigmatisering, udst\u00f8dning, en parathed til at rette skytset mod et eller andet mindretal. Intet er nemmere end at se af personers udseende, hvem der ligner en selv, hvem der er af vores slags og alts\u00e5 h\u00f8rer til de gode, og hvem der er af en helt anden slags.<\/p>\n\n\n\n Skal man beskrive de to bronzeportr\u00e6tters fysiognomier, er det af samme grund fristende at h\u00e6fte sig ved deres forskellighed. S\u00e5 kan man bedre erkl\u00e6re sig selv i sl\u00e6gt med den ene eller den anden, alt efter egen ansigts- og kropsbygning. <\/p>\n\n\n\n I h\u00f8jre niche det fremadh\u00e6ldende ansigt med dybtliggende \u00f8jne bag buskede bryn, en bred og h\u00f8j pande med et kraftigt b\u00f8lgende h\u00e5r over, og et smalt, lidt skarpt tegnet underansigt med et stramt tr\u00e6k om munden, det hele h\u00f8jt l\u00f8ftet p\u00e5 en lang, senet hals. <\/p>\n\n\n\n I nichen overfor et mageligt tilbagel\u00e6net ansigt med vigende pande under en smal, sparsomt beh\u00e5ret isse, let udst\u00e5ende \u00f8jne, temmelig store \u00f8rer, smal n\u00e6se med moustache over en bred mund og et fyldigt underansigt med dobbelthager, g\u00e5ende i \u00e9t med overkroppen. Hvor den ene hovedform st\u00e5r sp\u00e6ndstigt som en vejrballon klar til opstigning s\u00e5 snart snoren sk\u00e6res over, minder den anden mere om en dej, der ville glide ned fra sin plads, hvis den ikke blev holdt p\u00e5 plads mellem trygge skuldre i h\u00f8jde med \u00f8rerne. Uden st\u00f8rre analytisk indsats kan portr\u00e6tterne betragtes som \u00f8jebliksbilleder, to abstrakte formprincipper, stivnet i hver sit dynamiske forhold til tyngdekraften.<\/p>\n\n\n\n Hvis man stadig ligger under for datidens fysiognomers betragtninger, er det fristende at udpege de afbildede personer som hinandens karakterm\u00e6ssige modpoler, henholdsvis idealisten og pragmatikeren. Men det er de to stiftere af sygehuset, der posthumt vedholdende iagttager de forbipasserende fra hver sin side. L\u00e6gen og borgmesteren, og vil man vide, hvem der arbejdede energisk for sine patienter og hvem for sin by, m\u00e5 man s\u00f8ge oplysninger i sygehusets \u00e5rb\u00f8ger og byens jubil\u00e6umsskrifter. De kan uden tvivl findes p\u00e5 det lokalhistoriske arkiv.<\/p>\n\n\n\n med indlagt tiltr\u00e6delsesreception<\/strong><\/p>\n\n\n\n Efter konference og morgenkaffe med sammentr\u00e6kkende smagspr\u00f8ve skal et par sager ordnes inden stuegang og ambulatorium. Sm\u00e5 rutiner. En enkelt forstyrrelse sniger sig ind. Den nye sygehuschef, \u00c5rh, hvad er det nu han hedder? Han har meldt sin ankomst for at pr\u00e6sentere sig. Den slags er ogs\u00e5 ved at blive rutine. Og s\u00e5 kan den nye kun d\u00e5rligt skelnes fra de forrige. Middelh\u00f8jde, lettere overv\u00e6gtig, kortklippet h\u00e5r, moderigtige smalle briller. Helt efter opskriften bortset fra en detalje – han interesserer sig for alternativ behandling ligesom Anita. Hom\u00f8opati, astrologi og healing, hvilket han huskes for, siden dengang han afsl\u00f8rede det i sin tiltr\u00e6delsestale.<\/p>\n\n\n\n – Det virker jo alligevel ikke, det I kommer med! som han gentog ved receptionen i sidste uge. – I skal ind p\u00e5 at behandle det hele menneske, ikke kun sygdommen! Men I vil ikke! Det er ufatteligt, at I kan g\u00e5 s\u00e5dan med hovedet under armen. N\u00e5r nu det viser sig, at patienter bliver helbredt gang p\u00e5 gang uden om jer! Hvordan kan I se bort fra en hel gren af sundhedssektoren? Den bliver bes\u00f8gt af ufatteligt mange mennesker, hvorfor h\u00f8rer I ikke efter, I underkender jo vores jugement! Hvad er det der plager jer, er I bange for konkurrence? Er I klar over hvilket marked der er? Stil dog op i den konkurrence, lad den bedste kur vinde!<\/p>\n\n\n\n – Kan vi nu v\u00e6re sikker p\u00e5, spurgte Nielsen, overl\u00e6ge p\u00e5 organkirurgisk, – om det virker lige s\u00e5 godt som placebo?<\/p>\n\n\n\n Sp\u00f8rgsm\u00e5let blev besvaret med spredt latter fra flere sider, dog ikke fra Anita og den nye sygehuschef.<\/p>\n\n\n\n – Markedet er der, det skal erkendes, sagde Margit, som det huskes, forholdsvis roligt. – Men konkurrence? Det har vi nu aldrig v\u00e6ret ude for. Kr\u00e6ver det ikke en – konkurrent? Der m\u00e5 da v\u00e6re nogen konkurrenter der udfordrer! De m\u00e5 v\u00e6ldig gerne udfordre os, dine venner, healerne og holisterne! Hvis de vil stille op i en rigtig konkurrence, m\u00e5 de kunne dokumentere deres p\u00e5stande, s\u00e5dan en konkurrence kan kun afg\u00f8res p\u00e5 resultater, og der skal selvf\u00f8lgelig v\u00e6re dokumentation for disse resultater. Let nok! Eneste krav: De skal g\u00e5 med p\u00e5 at kontrollere virkningen. G\u00e5r de med p\u00e5 det? N\u00e6h – alts\u00e5 ingen udfordrer, alts\u00e5 ingen konkurrence! Jeg indr\u00f8mmer. Vi er dumme og primitive og blinde p\u00e5 det indre \u00f8je. I l\u00e6gevidenskaben har man siden Hippokrates b\u00e5ret sig s\u00e5dan ad: Vi iagttager, behandler, iagttager, behandler, iagttager. Det var forskellen p\u00e5 ham og Pythagoras, en omkring hundrede \u00e5r \u00e6ldre videnskabsmand, som blot begik den fejl at tro p\u00e5 magi. Vi g\u00e5r som Hippokrates ind for behandlinger der virker. Der hvor der kan ses en virkning, kan man l\u00e6re af erfaring. Det er det ydre \u00f8je. Vi kan ikke overbevises af en id\u00e9, og bare behandle efter den i en eller anden tro p\u00e5 at det virker. Det er det indre \u00f8je. Vi vil se resultater! S\u00e5 dumme er vi.<\/p>\n\n\n\n – Ja, men n\u00e5r det nu betyder s\u00e5 meget for rigtig mange mennesker, skal det s\u00e5 ikke tages bare en lille smule alvorligt?<\/p>\n\n\n\n – Det bliver det sandelig ogs\u00e5! Vi vil gerne vide hvad patienterne t\u00e6nker og f\u00f8ler, og vi sp\u00f8rger dem ogs\u00e5. Vi kender de b\u00f8ger de l\u00e6ser om det. Har du set hvor mange b\u00f8ger om alternativ behandling og naturl\u00e6gemidler der st\u00e5r p\u00e5 de offentlige biblioteker? For hver bog om konventionel behandling st\u00e5r der fem b\u00f8ger om naturmedicin, healing, magnetterapi og planeternes stilling. Er det et bevidst valg? Er eftersp\u00f8rgslen s\u00e5 meget st\u00f8rre indenfor det alternative? Eller er b\u00f8gerne om de etablerede behandlinger udl\u00e5nt? St\u00e5r de i arkivet? Det har undret mig gang p\u00e5 gang, men s\u00e5dan har jeg set det i de sidste tredive \u00e5r! Ja, s\u00e5dan har det sikkert v\u00e6ret s\u00e5 l\u00e6nge man har haft biblioteker. Der skal v\u00e6re hvad folk vil have, det er der ogs\u00e5. Du kan ikke p\u00e5st\u00e5, at viden om de alternative behandlingsformer bliver undertrykt!<\/p>\n\n\n\n – Det er jo ikke kun p\u00e5 bibliotekerne, det er ogs\u00e5 her p\u00e5 sygehuset! Der skal v\u00e6re en balance! sagde den nye sygehuschef, men da var han p\u00e5 vej ud. S\u00e5 han h\u00f8rte hverken Margits parodi p\u00e5 Vrissums stemme og gestik i en flammende fortale for frit diagnosevalg og alternative privathospitaler, eller hvordan Nielsen udviklede sine fantasier over sygehusets n\u00e6rt forest\u00e5ende storhedstid.<\/p>\n\n\n\n – Man ser for sig hele forhallen, brummede Nielsen med sin klangfulde stemme, tilbagetrukkede hage og nedadvendte smil, – omdannet til et marked med sm\u00e5 boder med mineraler, penduler og krystaller, kabiner med akupunkt\u00f8rer og zoneterapeuter mellem urtete-caf\u00e9er og healer-barer. Informationsskranken bliver sv\u00e6r at f\u00e5 \u00f8je p\u00e5 i s\u00e5dan en basar. Og man ser for sig mere end \u00e9n overl\u00e6ge storme igennem og rydde den, mere end \u00e9n gang om ugen, som Jesus gjorde i templets g\u00e5rd, if\u00f8lge overleveringen. Matt\u00e6us vistnok.<\/p>\n\n\n\n – Nu ikke s\u00e5 bekymret, beroligede Margit, – de sm\u00e5 butikker med alternative behandlere trives i bedste velg\u00e5ende! i de sm\u00e5 gader nede mellem kirken og havnen. Har du ikke set det? De har ikke noget behov for at invadere forhallen, de vokser sig bare st\u00f8rre og st\u00f8rre, de belejrer, de invaderer ikke. Og overl\u00e6ger er ikke frelsere der rydder tempelg\u00e5rde. Er vi m\u00e5ske s\u00e5 koleriske?<\/p>\n\n\n\n Nielsens \u00f8jne trak sig \u00f8jeblikkeligt sammen som smalle spr\u00e6kker, mens hans ansigt stivnede ubev\u00e6geligt som en maske, p\u00e5 en meget kolerisk m\u00e5de.<\/p>\n\n\n\n for synlighed og eller succes<\/strong><\/p>\n\n\n\n Nu er denne nye sygehuschef p\u00e5 sin runde alts\u00e5 ogs\u00e5 n\u00e5et frem til neurologisk afdeling. Efter sigende for at pr\u00e6sentere sig, han har lovet at f\u00f8lge afdelingerne t\u00e6ttere, og pr\u00e6stere mere synlig ledelse end de er vant til. M\u00e5ske et tomt reklamehyl, m\u00e5ske et p\u00e5skud som led i en udt\u00e6nkt plan. Forel\u00f8big har han udsendt en tidsplan over bes\u00f8gsrunden, og den f\u00f8lger han punktligt da han ankommer, mens jeg er uforberedt, og finder bes\u00f8get en smule ubelejligt.<\/p>\n\n\n\n – Jeg vil se mit personale! siger sygehuschefen. – Og jeg vil bede dig deltage i et symposium om afdelingernes og specialernes fremtid! – Med deltagelse af sygehusudvalget og forvaltningen, naturligvis. Denne gang desuden med en hj\u00e6lpende h\u00e5nd fra et revisionsfirma. Jeg ved ikke om du kender det?<\/p>\n\n\n\n Han ser mig ikke i \u00f8jnene, men famler med nogle papirer og en farvestr\u00e5lende reklametryksag p\u00e5 glittet papir.<\/p>\n\n\n\n – Her kan du se symposiets program, og firmaets pr\u00e6sentationsfolder!<\/p>\n\n\n\n Det fremg\u00e5r, at dette revisionsfirma har sl\u00e5et sig op som specialister i effektivisering og rationalisering af institutioner i den offentlige sektor. Symposiet er planlagt i detaljer, og skal vedtages p\u00e5 sygehusudvalgets m\u00f8de om to dage.<\/p>\n\n\n\n Sygehuschefen gennemg\u00e5r programmet overordnet og i de detaljer der er, det er ikke mange, og anpriser projektledernes kvalifikationer, og da jeg ikke afbryder ham med uddybende sp\u00f8rgsm\u00e5l, begynder han lidt usikkert at gentage hvad han allerede har sagt.<\/p>\n\n\n\n Jeg benytter ikke lejligheden til at h\u00e5ne forvaltning og udvalg som Arne ville have gjort. Jeg lytter roligt, mens sygehuschefens flakkende blik uden fokus fjerner opm\u00e6rksomheden fra det han taler om. Da han er g\u00e5et, g\u00e5r jeg direkte til kontoret og skriver et notat stilet til sygehusudvalget, adresseret til forvaltningen for at g\u00e5 den rette vej ind og blive rundsendt til de rette modtagere, og med kopi til de lokale sygehusledelser. Omhyggeligt, overskueligt og sammenh\u00e6ngende begrunder jeg, hvorfor det er n\u00f8dvendigt at l\u00e6gge en plan for det neurologiske omr\u00e5des videre udbygning, at det overordnet set er n\u00f8dvendigt med en logisk specialestruktur, at det er endnu mere n\u00f8dvendigt nu end tidligere at l\u00e6gge en samlet plan for koordinering og udvikling af specialerne, at det b\u00e5de er mere p\u00e5kr\u00e6vet og burde v\u00e6re lettere at gennemf\u00f8re en s\u00e5dan samlet plan i forbindelse med den p\u00e5t\u00e6nkte sammenl\u00e6gning af amter til regioner, herunder og uanset dette, stadig at benytte sig af det faglige samarbejde hen over de administrative gr\u00e6nser hvor de end m\u00e5 blive trukket, hvorefter jeg viser, hvordan de aktuelle udbygningsplaner for et par af sygehusene let lader sig gennemskue som lappel\u00f8sninger, der ikke bare optager ressourcer, men simpelthen st\u00e5r direkte i vejen for en s\u00e5dan koordineret udvikling.<\/p>\n\n\n\n Til en afslutning insisterer jeg diskret p\u00e5 at genoptage de planer for udvikling af et neurologisk specialecenter, der i sin tid havde lokket mig her til stedet.<\/p>\n\n\n\n Det tager ikke tyve minutter at skrive notatet. Lige ud ad landevejen, uden bet\u00e6nkeligheder, uden rettelser. Det b\u00f8r v\u00e6re til at forst\u00e5. For at komme uden om forsinkelserne ved de interne postgange g\u00e5r jeg p\u00e5 afdelingen og kopierer notatet i tilstr\u00e6kkeligt antal, adresseret til hvert af udvalgsmedlemmerne.<\/p>\n\n\n\n Da sygehusudvalget to dage senere holder sit ordin\u00e6re m\u00f8de med konferencen p\u00e5 dagsordenen, har jeg s\u00f8rget for at ogs\u00e5 sygehuschefen har notatet med til m\u00f8det. Revisionsfirmaets konsulenter er blevet bedt om at holde sig parat i foyeren til de bliver indkaldt, men de n\u00e5r ikke at blive inviteret indenfor, og f\u00e5r ikke sagt mere. M\u00f8det opl\u00f8ses uden klar konklusion, og sygehusledelserne kan g\u00e5 tilbage med uforrettet sag, og med uklar tilbagemelding fra politikerne. Sygehuschefen kommer tilbage og viser tegn p\u00e5 at notatet ikke bekom ham vel, og irritation om ikke at v\u00e6re blevet orienteret p\u00e5 forh\u00e5nd. Det lykkes ikke at f\u00e5 nogen reaktion fra m\u00f8det ud af ham.<\/p>\n\n\n\n for neurologisk assistance<\/strong><\/p>\n\n\n\n Et sygehus arbejder med mennesker, det vil sige alle slags mennesker, der g\u00f8res ikke forskel. Ud p\u00e5 natten bliver jeg v\u00e6kket og tilkaldt fra skadestuen, der har modtaget en s\u00f8ndersl\u00e5et person direkte fra et v\u00e6rtshusslagsm\u00e5l. Rester fra en slags byfest p\u00e5 havnen, med det s\u00e6dvanlige alkoholindtag og p\u00e5f\u00f8lgende udslip af overskydende aggressivitet. Skadestuen er p\u00e5 grund af byfesten b\u00e5de velforberedt og velbes\u00f8gt. Den tilskadekomne har m\u00e5ske v\u00e6ret bevidstl\u00f8s, han reagerer atypisk, og skal if\u00f8lge vagthavende have neurologisk tilsyn, nu da der er en vagthavende neurolog lige i n\u00e6rheden.<\/p>\n\n\n\n Jeg er hurtigt i t\u00f8jet og p\u00e5 skadestuen. I ventev\u00e6relset sidder folk alene eller i grupper, p\u00e5 en m\u00e5de der p\u00e5kalder erindringer om urskovshospital, midt ude i bushen hvor patienterne selv medbringer m\u00e5tter, t\u00f8j, m\u00e5ltider og andre forn\u00f8denheder, og hvor de p\u00e5r\u00f8rende m\u00e5 hj\u00e6lpe de patienter der ikke selv kan noget. Der er mange grunde til at have en familie, p\u00e5 urskovshospitaler er man d\u00e5rligt stillet uden. I tankerne tilbage p\u00e5 hospitalet ved floden i regnskoven sammen med Britt, i det to\u00e5rige projekt for n\u00f8dhj\u00e6lps organisationen. En h\u00e5ndfuld \u00e5r siden, hvor mange kan man se p\u00e5 Malenes alder. Et n\u00f8dvendigt, men h\u00e5rdt sisyfosarbejde, taknemmeligt, fordi der var s\u00e5 mange sm\u00e5 vidunderlige solstr\u00e5lehistorier, utaknemmeligt, fordi de s\u00f8rgelige historier var i flertal, og opgaven s\u00e5 uendelig og uoverskuelig. <\/p>\n\n\n\n Dernede en lille dreng med en oprevet og fortvivlet mor, og det meste af en fod medbragt i en plastikpose efter en landmine. <\/p>\n\n\n\n Her en lille dreng med en besk\u00e6mmet mor, efter et uheld med fingrene i bild\u00f8ren. <\/p>\n\n\n\n Dernede en ung mand, lidende men tapper, gik tredive kilometer med en kniv i ryggen og perforeret lunge. <\/p>\n\n\n\n Her en ung mand der ikke ser s\u00e6rlig begavet ud, med forbinding om hovedet og en usoigneret kammerat ved siden til at st\u00f8tte sig ved. Forbindingen betydelig \u00e6ldre end de 24 timer inden for hvilke man kan blive behandlet p\u00e5 skadestuen. <\/p>\n\n\n\n Dernede en \u00e6ldre kvinde b\u00e5ret gennem urskoven til hospitalet med s\u00e5r som medicinmanden kun har gjort v\u00e6rre, <\/p>\n\n\n\n her et par i tresserne, de er berusede og sk\u00e6lder ud p\u00e5 hinanden, kun manden har taget skade af slagsm\u00e5let og bl\u00f8der fra den skaldede isse. <\/p>\n\n\n\n Begge steder en sl\u00e5ende kontrast mellem de entusiastiske medarbejdere og de d\u00e5rlige vilk\u00e5r, dernede trods alt st\u00f8rst.<\/p>\n\n\n\n Pludselig h\u00f8res en ambulance, lyden kommer n\u00e6rmere og stopper, og alt personale forsvinder ned i den anden ende af gangen ved akutmodtagelsen. Inden de n\u00e5r tilbage, ankommer en ny patient i ventev\u00e6relset, en ung mor med et forsl\u00e5et sp\u00e6dbarn som hun p\u00e5st\u00e5r er faldet ud af barnevognen, men man ser med et halvt \u00f8je skader der ikke kommer af fald fra barnevogne, men kendes som tegn p\u00e5 vold fra en samlevende gorilla. Jeg beslutter at se p\u00e5 dette barn inden den tilskadekomne jeg er tilkaldt for. Tilstanden stabil, med behov for observation. Det bliver til en pr\u00e6ventiv indl\u00e6ggelse for mor og barn, med sandsynlig overf\u00f8rsel til b\u00f8rneafdelingen p\u00e5 hovedsygehuset.<\/p>\n\n\n\n S\u00e5 kommer turen til den forsl\u00e5ede v\u00e6rtshusg\u00e6st. Som ledsager har patienten en makker, svarende til ham selv i h\u00f8jde, bredde, overv\u00e6gt og kropsdekorationer. Makkeren sidder med armene over kors og ser bister ud.<\/p>\n\n\n\n – Din ven skal gennem et par unders\u00f8gelser, siger jeg. – For en sikkerheds skyld. Det kan vi lige s\u00e5 godt g\u00f8re med det samme. Hvis det er dig, der er hans kontaktperson, kan vi ringe til dig, n\u00e5r han er klar til bes\u00f8g. Det er han tidligst i morgen<\/p>\n\n\n\n – Jeg bliver her!<\/p>\n\n\n\n – Hvad har du s\u00e5 t\u00e6nkt dig at lave imens? sp\u00f8rger jeg.<\/p>\n\n\n\n – Jeg skal se p\u00e5!<\/p>\n\n\n\n – Javel. Det kan du godt komme til. Men s\u00e5 skal du f\u00f8rst optages p\u00e5 medicinstudiet, og v\u00e6re s\u00e5 heldig at f\u00e5 en turnusstilling her. Hvis du p\u00e5begynder en speciall\u00e6geuddannelse, kan du oven i k\u00f8bet f\u00e5 lov til at betjene apparaterne. Under opsyn, naturligvis.<\/p>\n\n\n\n Jeg forts\u00e6tter med at g\u00f8re klar til unders\u00f8gelsen. Sygeplejersken kommer ind, og sp\u00f8rger makkeren, om han vil v\u00e6re s\u00e5 venlig at flytte sig fra hendes stol.<\/p>\n\n\n\n Det g\u00f8r han modvilligt, og bliver st\u00e5ende.<\/p>\n\n\n\n – Og nu vil jeg bede dig g\u00e5 ud og vente, siger jeg, – s\u00e5 vi kan g\u00f8re vores arbejde.<\/p>\n\n\n\n – Jeg bliver her. Det er min ret!<\/p>\n\n\n\n – Hvad f\u00e5r dig til at sige det?<\/p>\n\n\n\n – Det er for skatteydernes penge. Er det her ikke et offentligt sygehus? Du arbejder for mine penge! Jeg har ret til at se hvad du laver!<\/p>\n\n\n\n – Skal du ogs\u00e5 ind p\u00e5 operationsstuen og se, hvis nogen skal sk\u00e6re i ham?<\/p>\n\n\n\n – Hvis jeg kr\u00e6ver det, ja!<\/p>\n\n\n\n – H\u00f8r nu her. Du er med til at betale skat, ligesom alle andre. Men det berettiger dig ikke til at bryde alle hygiejneregler og sikkerhedsprocedurer p\u00e5 en sygehusafdeling. Nu forlader du stuen, ellers m\u00e5 jeg tilkalde politiet.<\/p>\n\n\n\n Ved ordet politiet rejser den faldne k\u00e6mpes v\u00e6bner sig, og jeg modtager to slag, det ene rammer venstre \u00f8jenbryn og det andet h\u00f8jre side af overl\u00e6ben. Sygeplejersken tilkalder hj\u00e6lp fra port\u00f8rvagten, der straks lader alarmen g\u00e5 videre til politiet, inden han l\u00f8ber til skadestuen. Her er der i mellemtiden opst\u00e5et tumult, fordi der er ankommet nogle personer fra den gruppe, som min voldsmand vil beskytte sin ven imod.<\/p>\n\n\n\n Til alt held har politiet ogs\u00e5 forberedt sig med \u00f8get beredskab p\u00e5 grund af festen, og efter en halv time er der skabt ro. Det bliver til anholdelser og ophold i detentionen men uden neurologisk tilsyn, eftersom de behandlingskr\u00e6vende selv har s\u00f8rget for at sl\u00e5 neurologen ud.<\/p>\n\n\n\n med s\u00e5kaldte udfordringer<\/strong><\/p>\n\n\n\n N\u00e6ste dag, rygtet om h\u00e6ndelsesforl\u00f8bet spredt forud for fremm\u00f8de med diskret forbinding ved \u00f8jenbryn og overl\u00e6be, kommentarer udeblevet. Patientjournalerne gennemg\u00e5et ved morgenkonferencen, notater fra vagthavende p\u00e5 natholdet indf\u00f8jet, sygeplejerskernes rapport konfereret af. Uforudsete problemer som altid med uforudseelige patienter, stuegangen forsinket, ogs\u00e5 som forudset, men uplanlagt. Introduktion af en ny kollega, kun delvis uforudset, en ny akut patient, hvilket burde kunne forudses, eller i det mindste tages h\u00f8jde for i bemandingsplanen. Pludselig og ulidelig indblanding fra sygehuschefen som forlanger en telefonsamtale \u00f8jeblikkeligt. Uforudset men ikke uforudseeligt, givet de forh\u00e5ndenv\u00e6rende ledelseskvalifikationer. Trods alt kun moderat forsinket stuegang.<\/p>\n\n\n\n Sygehusledelsen k\u00f8rer for tiden fors\u00f8g med den elektroniske patientjournal, s\u00e5 man kan g\u00e5 rundt og notere p\u00e5 den h\u00e5ndholdte, f\u00e5 online kontakt til sekret\u00e6ren og videre til journalarkivet. Det virker bare ikke, det har ikke virket mere end en halv dag ad gangen siden fors\u00f8get blev sat i gang for flere \u00e5r siden. I administrationen er der indrettet et kontor til specialister fra skiftende leverand\u00f8rfirmaer. De skal sikre en gnidningsl\u00f8s implementering, mens de fors\u00f8ger at f\u00e5 systemerne p\u00e5 de forskellige sygehuse til at fungere sammen, hvilket indtil nu ikke er lykkedes. Nu sidder der tre i dagtiden og to i vagttiden, med sk\u00e6rme og tastaturer. Til at begynde med i slips og jakkes\u00e6t, nu med vildt h\u00e5r og skjorten ud af bukserne, med cola light og junkfood, s\u00e5 de m\u00e5 sp\u00e5s tidlig udvikling af livsstilssygdomme. Af og til h\u00f8res h\u00f8je r\u00e5b og energiske udbrud fra deres kontor, “Yes!” “Fuck!” og tilsvarende fagudtryk fra branchen. Noget af tiden er de helt fremme p\u00e5 stolen og helt fremme i skoene, ogs\u00e5 fagudtryk, resten af tiden sidder de tilbagel\u00e6net med f\u00f8dderne p\u00e5 skrivebordet mens de \u00e5bner en ny cola light. Det er bel\u00f8nningen, n\u00e5r systemet virker et kvarter i tr\u00e6k, m\u00e5ske i to timer, og straffen, n\u00e5r det g\u00e5r ned. P\u00e5 afdelingerne g\u00e5r man stuegang p\u00e5 den gammeldags man\u00e9r, det sparer tid, og det er helt sikkert.<\/p>\n\n\n\n Og nu vil sygehuschefen bare have en aftale. Om et m\u00f8de med de nye planl\u00e6gningskonsulenter. M\u00f8der og planl\u00e6gning er hans omr\u00e5de, derfor mener han at det er vigtigt.<\/p>\n\n\n\n uden store forventninger<\/strong><\/p>\n\n\n\n N\u00f8jes ved sygehuschefens m\u00f8de med at minde om, at der skal udsendes pr\u00e6cise informationer til afdelingerne om det forest\u00e5ende projekt, s\u00e5 de f\u00e5r en chance for at indarbejde det i den interne planl\u00e6gning. Og beregne tidsforbrug og omkostninger.<\/p>\n\n\n\n – Det er ikke n\u00f8dvendigt! siger sygehuschefen. – Der er ingen kompensation. Skulle vi kompensere afdelingerne for at de f\u00e5r nogle rationaliseringsgevinster?<\/p>\n\n\n\n Implementeringsomkostninger afviser han helt at tage stilling til.<\/p>\n\n\n\n Alle afdelinger har f\u00e5et breve om konsulentbes\u00f8g. Og der dukker konsulenter fra revisionsfirmaet op p\u00e5 alle gangene, i sengeafsnittene, i m\u00f8delokaler og konferencerum, ja selv p\u00e5 operationsstuerne, hvor de pakkes i steril ikl\u00e6dning, f\u00e5r lov til at st\u00e5 bag operat\u00f8rerne, og samles op fra gulvet n\u00e5r de besvimer. Alle afdelinger er beh\u00f8rigt informeret om invasionen p\u00e5 forh\u00e5nd, med den oplysning at det drejer sig om at finde ud af “hvordan vi kan g\u00f8re det endnu bedre, hvad vi kan g\u00f8re endnu bedre, hvad vi ikke har v\u00e6ret gode nok til, og hvor mange flere patienter vi kan behandle endnu bedre og p\u00e5 endnu kortere tid, hvis vi bare g\u00f8r det s\u00e5 godt som overhovedet muligt”. Det lyder n\u00e6sten som politikerslang, s\u00e5 let er det at forst\u00e5. Konsulentfirmaet har l\u00f8st tilsvarende opgaver for maskinfabrikker, detailhandelsk\u00e6der og banker, og indtil for nylig arbejdede de med en stor opgave for et amtsligt trafikselskab. Det hele handler om planl\u00e6gning og logistik, p\u00e5st\u00e5r de, for det er hvad de har forstand p\u00e5. Men s\u00e5 blev trafikselskabet nedlagt og trafikken sat i udbud, og s\u00e5 var der ikke mere for firmaet at rationalisere p\u00e5. Hvorefter det m\u00e5tte blive sygehusenes tur.<\/p>\n\n\n\n Alligevel g\u00e5r rygterne om en skjult dagsorden, som de kun kender i forvaltningen, nemlig at sygehusbehandlingen skal samles efter nye centraliseringstanker. Liges\u00e5dan med administrationen, som blev spredt ud p\u00e5 institutionerne for flere \u00e5r siden, og nu igen skal samles i st\u00f8rre enheder. Ikke efter samme logik naturligvis, heller ikke efter de “nye principper”, men efter “en fleksibel struktur”.<\/p>\n\n\n\n Nye id\u00e9er m\u00e5 altid forsynes med nye navne, s\u00e5 man bedre kan se, at det ikke bare er genbrug af de gamle. Det der f\u00f8r blev spredt skal nu samles, og n\u00e5r administrationerne skal samles, m\u00e5 institutionerne f\u00f8lge med. Og n\u00e5r gammel vin kommer p\u00e5 nye flasker, er alle glade, for s\u00e5 er det kun navnet man skal v\u00e6nne sig til.<\/p>\n\n\n\n Det bliver til mange m\u00f8der, som man skal deltage i, omend modvilligt. P\u00e5 skift med Margit og Nielsen. Med efterspil, rafling, natmad og noget godt at drikke.<\/p>\n\n\n\n – N\u00e5r dette er overst\u00e5et, kommer det forfra igen! som Nielsen siger. Han har v\u00e6ret p\u00e5 stedet l\u00e6nge nok til at huske forrige gang de samme id\u00e9er var nye, de id\u00e9er som nu igen er blevet nye. Og til at konstatere at metoderne s\u00e5vel som de selskabelige indslag stadig er de samme.<\/p>\n\n\n\n Mellem m\u00f8derne ser jeg ogs\u00e5 p\u00e5 skift Nielsen og Margit i andre \u00e6rinder, hvor vi omhyggeligt undg\u00e5r at tale om planl\u00e6gningsm\u00f8derne. Som n\u00e5r p\u00e5r\u00f8rende pr\u00f8ver at berolige syge ved ikke at lade sig m\u00e6rke med symptomerne. I stedet h\u00f8res p\u00e5 korridorer og i omkl\u00e6dningsrum hver dag nye bem\u00e6rkninger om logistiske flaskehalse i konsulentstr\u00f8mme, om forholdsregler mod invasive arter som kakerlakker og konsulenter, om skadedyr i tilforladelig forkl\u00e6dning som mennesker, om hygiejnesygeplejerskens forskrifter for desinfektion efter konsulentbes\u00f8g.<\/p>\n\n\n\n som kan forlede til omveje<\/strong><\/p>\n\n\n\n Morgenlugten p\u00e5 en sengeafdeling. Heldigvis har holdet af plejeassistenter v\u00e6ret der og s\u00f8rget for sengehygiejnen, sl\u00e5et dyner til side for den kvalme lugt af bleer og menneskelige udsondringer. Nogle sygdomme har en karakteristisk lugt. Stank fra genitalier og fra hudflader der har ligget l\u00e6nge mod hinanden. Menneskers individuelle duftsignaler, rudiment\u00e6re signaturer fra den gang man snusede sig frem til sin udk\u00e5rne. Det kan vi ikke l\u00e6ngere, med de daglige kropsbade og store doser discount kamuflagedufte. Lugtesansen forbeholdt flygtningelejre og katastrofeomr\u00e5der. Skift af forbindinger er en sag for sig, s\u00e5r, v\u00e6v i henfald, p\u00e5kaldende erindringen om lidelse og afmagt. Antiseptiske midler bidrager til duftorgiet, men det foreg\u00e5r p\u00e5 unders\u00f8gelsesstuerne hvor der er effektiv udsugning. Over det hele ligger en blandet og venlig lugt af patienter, sygdom, medicin og antiseptik. Denne afdeling er slet ikke den v\u00e6rste, men alting lugter p\u00e5 en sengeafdeling, ogs\u00e5 inventar og sengelinned, selv v\u00e6gmalingen og gulvbel\u00e6gningen. Man bruger den samme maling og den samme vinyl i kontorer, i skoler, i b\u00f8rnehaver og i biblioteker, men der kommer til at lugte anderledes p\u00e5 et sygehus. Man kan altid lugte hvor man er. Nogle p\u00e5r\u00f8rende g\u00e5r i krampe allerede ved tanken. Patientstank er dog at foretr\u00e6kke for de elektroniske journaln\u00f8rders dunst af chips, ketchup, deodorant og sure sokker. T\u00e6nk hvis man kunne lugte stafylokokker, is\u00e6r de hospitalsresistente, som kun klarer sig i de h\u00f8jsterile milj\u00f8er hvor de er uden konkurrence. Hvis man kunne l\u00e6re hunde op til det, s\u00e5 kunne man have en labradorstald, ved siden af musestaldene p\u00e5 de onkologiske afdelinger. M\u00e5 der komme hunde ind p\u00e5 afdelingerne? Og hvad kunne de i givet fald udrette, udover at bekr\u00e6fte at der er multiresistente stammer? det ved vi jo i forvejen. Tanken skal en dag luftes for hygiejnesygeplejersken. Det vil nok virke malplaceret, trods sin milde stemme har hun ikke nogen humor. Hun kan kun reagere forudsigeligt, og bryder sig ikke om hunde.<\/p>\n\n\n\n Muligheden for at lufte tanker med og uden hunde viser sig tidligere end ventet. I telefonen en behagelig stemme med smil i. Karina selvf\u00f8lgelig, hygiejnesygeplejersken. En invitation, en smilende aftale. Det bliver til en middag p\u00e5 Strandhotellet, midt p\u00e5 ugen og uden for mange kendte ansigter fra byen i restauranten. Bagefter et bes\u00f8g p\u00e5 vagtv\u00e6relset. Hun tager latexhandsker p\u00e5 og har pr\u00e6servativer med, som hun selv l\u00e6gger p\u00e5, som en latexhandske. Ellers er hun b\u00e5de varm og livlig. Yder ingen modstand, giver heller ikke noget bidrag, og det er umuligt at vide om hun f\u00e5r noget ud af det, men det p\u00e5st\u00e5r hun.<\/p>\n\n\n\n – Vi har da pr\u00f8vet en ny variation, som jeg antyder bagefter, – uber\u00f8rt af menneskeh\u00e6nder!<\/p>\n\n\n\n Jeg skal p\u00e5 toilettet, og bev\u00e6ger mig ned ad gangen til toiletterne. Ved h\u00e5ndvaskene st\u00e5r Susanne i natt\u00f8j og b\u00f8rster t\u00e6nder, s\u00e5 jeg g\u00e5r ind i en toiletkabine i stedet for at benytte urinalerne. Susannes udseende har ogs\u00e5 tidligere kaldt minder frem om en pige fra min klasse i gymnasiet. Som hed Eva, og var s\u00e5 fascinerende formet, at pulsen bankede og blodet steg til hovedet s\u00e5 det m\u00e5tte kunne ses, hver gang hun var i n\u00e6rheden. Men det var jo ogs\u00e5 den gang man var sytten. Eva var bygget af lutter runde former. Kinder, l\u00e6ber, bryster, baller, l\u00e5r, konvekse legemer sat sammen til en overd\u00e5digt indbydende frugtkurv. Is\u00e6r maven og l\u00e5rene under den, tre hv\u00e6lvede flader, der mellem sig gemte p\u00e5 en hulhed, ganske vist best\u00e5ende af endnu nogle mellemrum mellem mindre, men stadig konvekse former, indtil den ultimative konkavitet, der som et sort hul m\u00e5tte opsluge alt, der var indfanget i kredsl\u00f8b om kloderne, frivilligt eller ufrivilligt. Den unge mand, jeg var den gang, opfattede Eva som lavet af kvindelige k\u00f8nsdele fra inderst til yderst, det sarte, blide, bl\u00f8de, f\u00f8jelige, og alt imens hjertet bankede for at overd\u00f8ve hvad hun hviskede i \u00f8ret som lokkende sirener, og min stemme hakkende og stammende blev siddende i struben s\u00e5 der ikke kom noget ud, selvom jeg aldeles ikke var bundet til nogen mast, smilede hun og sagde: Torben, du er en l\u00f8jerlig fyr, og placerede et vidunderligt kys p\u00e5 den unge mands kind, som jeg var den gang, s\u00e5 bl\u00f8dt som det ellers kun kunne g\u00f8res med de andre l\u00e6ber, som det kun blev til fantasier om. De blev ved med at svulme, alts\u00e5 fantasierne, og brands\u00e5ret efter kysset blev siddende i m\u00e5neder og j\u00e6vnligt kontrolleret i spejlet, selvom der blev ved med ikke at v\u00e6re noget at se. I tiden derefter, hvor Eva s\u00e5s med et vekslende f\u00f8lge af mere erfarne og ikke helt s\u00e5 unge m\u00e6nd, t\u00e6nkte den meget uerfarne og meget unge mand, som jeg var den gang, over om jalousi kunne v\u00e6re det samme som fortrydelsen over ikke at kunne reagere hensigtsm\u00e6ssigt p\u00e5 en opfordring. Siden blev jalousi ikke noget problem, og opfordringer heller ikke afvist.<\/p>\n\n\n\n Susanne er f\u00e6rdig med tandb\u00f8rstningen, da jeg kommer ud igen. Jeg tager den anden h\u00e5ndvask og n\u00e5r ikke at t\u00e6nke over hvorfor hun ikke lige s\u00e5 godt kan bruge h\u00e5ndvasken p\u00e5 sit v\u00e6relse, inden hun siger:<\/p>\n\n\n\n – Der er noget du lige skal hj\u00e6lpe mig med.<\/p>\n\n\n\n – Javel. Hvad kan det v\u00e6re?<\/p>\n\n\n\n – Her, f\u00f8l efter, siger hun og tr\u00e6kker min h\u00e5nd ned mellem alle de kuplede former best\u00e5ende af mave, l\u00e5r og bagdel. – Er det i orden? Det f\u00f8les som om der mangler noget!<\/p>\n\n\n\n Hun slynger det ene l\u00e5r om min hofte, maser mig h\u00e5rdt ind mod det andet og fniser.<\/p>\n\n\n\n – Der er vist ikke noget i vejen. Vil du have at jeg skal se bedre efter?<\/p>\n\n\n\n – Kom! ikke her!<\/p>\n\n\n\n Hun tager mig ved h\u00e5nden, l\u00f8ber med mig ud p\u00e5 gangen og forbi min egen d\u00f8r, bag hvilken en anden kvinde formentlig stadig ligger i min seng og nynner med smil i stemmen. Lydl\u00f8st \u00e5bner Susanne sin d\u00f8r og lukker den efter os, hvorefter hun med \u00e9n bev\u00e6gelse l\u00f8sner en strop, s\u00e5 natkjolen ligger som en krans om f\u00f8dderne p\u00e5 hende. Her st\u00e5r jeg med alle de former mellem h\u00e6nderne, som var blevet mig tilbudt i ungdommen, l\u00e6nge inden jeg kunne sanse at stille noget op med dem. En smuk ungdomserindring om en spildt chance, nu kan den rekonstrueres. Som i tankerne at gendanne en fuldendt vase, der har ligget knust i nummererede plastikposer i en skuffe.<\/p>\n\n\n\n Det lykkes p\u00e5 forbl\u00f8ffende vis ikke bare at klinke sk\u00e5rene, men at lege fuldt aktiv pottemager med ler, der bliver bl\u00f8dere og smidigere for hver bev\u00e6gelse, og f\u00f8le sig som selve den potente skaber, i fuld gang med at forme den f\u00f8rste Eva af samme slags pottemagerler, derefter puste liv i hende, g\u00f8re hende mere og mere spr\u00e6llevende, hvor meget liv kan hun rumme? Som skaber m\u00e5 man vide hvorn\u00e5r man skal holde op med at puste.<\/p>\n\n\n\n Susanne er ikke klar over at hun skal illudere Eva under skabelsen. Det lader sig g\u00f8re at puste en hel del mere liv i hende end i Karina, det kan sikkert ogs\u00e5 h\u00f8res helt over til mit v\u00e6relse, men pludselig, som n\u00e5r man tr\u00e6kker proppen ud af et badedyr, g\u00e5r trykket s\u00e5 eftertrykkeligt af hende, at man ved et uheld kunne komme til at rulle hende med ind i senget\u00f8jet, n\u00e5r det l\u00e6gges til vask.<\/p>\n\n\n\n Hun l\u00e6gger en slatten arm om mig. \u00d8sthimmelen lyser svagt gyldentrosa. Mens jeg gennemt\u00e6nker det forl\u00f8bne d\u00f8gn og fors\u00f8ger at berede mig til det f\u00f8lgende, tr\u00e6nger solens f\u00f8rste str\u00e5ler ind under det halvt nedrullede gardin.<\/p>\n\n\n\n – Vi skal m\u00f8de om to timer, hvisker hun. – Du m\u00e5 hellere g\u00e5!<\/p>\n\n\n\n Det har hun nok ret i. Jeg g\u00e5r ind til mig selv, i mit v\u00e6relse der vender den modsatte vej og derfor kun modtager solstr\u00e5ler om eftermiddagen, er sengen tom, og det er ikke til at se spor efter sterile udskejelser. En times s\u00f8vn kan det blive til.<\/p>\n\n\n\n fra den gang man var eftertragtet<\/strong><\/p>\n\n\n\n Hvad er egentlig grunden til den belejring, jeg har v\u00e6ret udsat for i de senere \u00e5r? Det kan vel ikke v\u00e6re noget med den gang jeg var patient p\u00e5 mit eget sygehus, dog ikke p\u00e5 min egen afdeling. Det var en vasectomi. B\u00f8rn var der nok af, det havde Britt og jeg forl\u00e6ngst r\u00e6sonneret, og skulle der bruges flere, kunne de vel skaffes uden n\u00f8dvendigvis at sprede egne gener. Over for det sp\u00f8rgsm\u00e5l f\u00f8lte vi os afklaret. Jeg havde meldt mig klar til et mindre indgreb, for det tilf\u00e6lde at der skulle komme et afbud p\u00e5 kirurgisk, og m\u00f8dte frem en fredag eftermiddag med kort varsel. To kvindelige operat\u00f8rer stod parat, den ene skulle f\u00f8re kniven for f\u00f8rste gang.<\/p>\n\n\n\n – Nu er vi jo to! sagde den anden, mere for at berolige sin kollega end mig, – Jeg har pr\u00f8vet det s\u00e5 mange gange, jeg skal nok vise dig hvordan man g\u00f8r.<\/p>\n\n\n\n En sj\u00e6ldent god lejlighed for en ny kirurg, der skal pr\u00f8ve et indgreb for f\u00f8rste gang. En mere erfaren kollega ved sin side, og en overl\u00e6ge p\u00e5 bordet. For mig selv en uvant position, at deltage i en faglig diskussionen i rygleje, med blottet underliv og k\u00f8nsorganer udsat for destruktivt angreb fra to kvinder, den ene uerfaren, den anden ikke kynisk, bare praktisk. Det var nok bedst at virke rolig og fattet. Jeg havde afpr\u00f8vet nogle sp\u00f8gende bem\u00e6rkninger for at bl\u00f8dg\u00f8re stemningen, men de faldt fjoget ud, som det huskes, s\u00e5 jeg pr\u00f8vede bare at st\u00f8tte debutanten moralsk s\u00e5 godt som muligt. Der var p\u00e5 det tidspunkt ikke investeret i moderne laserteknik, s\u00e5 der skulle stadig bruges kniv og gaffel, som de sagde.<\/p>\n\n\n\n – T\u00e6nk hvis det her siver ud! havde den erfarne af operat\u00f8rerne sagt til mig, som om hun oprigtigt havde t\u00e6nkt sig at lade det sive, – s\u00e5 m\u00e5 du passe p\u00e5 alle de fr\u00e6kke tilbud der kommer!<\/p>\n\n\n\n – Kan den slags give fr\u00e6kke tilbud?<\/p>\n\n\n\n – Ja, hvis det rygtes, nu bliver du jo helt ufarlig!<\/p>\n\n\n\n – Javel. Men s\u00e5 er det jo godt, at det ikke kommer ud. Jeg kan godt li at v\u00e6re en lille smule farlig! Desuden bruger I jo selv al den pr\u00e6vention, der skal til.<\/p>\n\n\n\n Den erfarne vendte sig mod operationsfeltet og instruerede begynderen.<\/p>\n\n\n\n – Her er et omr\u00e5de med nerver. Der skal du passe p\u00e5. Det kan nemt tage hele forn\u00f8jelsen!<\/p>\n\n\n\n Hun vendte sig mod mig.<\/p>\n\n\n\n – Og det var jo ikke meningen, vel?<\/p>\n\n\n\n Indgrebet var ambulant, og blev gennemf\u00f8rt som planlagt. Senere skulle det vise sig, at nyheden selvf\u00f8lgelig var sluppet ud p\u00e5 forh\u00e5nd, og allerede havde bredt sig som en steppebrand. Vil man informere alle om noget, skal man stemple det fortroligt. Sygehusets eget personale kan ikke v\u00e6re omfattet af den i \u00f8vrigt strengt h\u00e5ndh\u00e6vede identitetsbeskyttelse og tavshedspligt, for siden den tid blev pauserne mellem de uanmeldte bes\u00f8g p\u00e5 vagtv\u00e6relset b\u00e5de sj\u00e6ldnere og kortere.<\/p>\n\n\n\n med og uden tilv\u00e6nning<\/strong><\/p>\n\n\n\n Natten med to ivrige kvinder p\u00e5virker ikke dagens arbejdsindsats n\u00e6vnev\u00e6rdigt, men kr\u00e6ver en middagslur. Forinden vil jeg dog samle nogle data til et af forskningsprojekterne, og g\u00e5r ind til Eriksen. Det er ham der har k\u00f8rt det gamle statistiksystem s\u00e5 l\u00e6nge nogen kan huske, og nu er han blevet sat til at k\u00f8re den nye produktivitetsdatabase. Nogle brugere af systemerne er mere kr\u00e6vende end andre, det er dem der skal bruge tal til deres forskning. Eriksen siger, at dette ikke er noget forskningssygehus, s\u00e5 vi er flere der har udviklet forskellige d\u00e5rlige undskyldninger, og det hj\u00e6lper endnu bedre hvis man forst\u00e5r at sm\u00f8re ham lidt. Ikke med bestikkelse, for det ville kr\u00e6nke ham alvorligt, men ved at vise interesse for ham og hans arbejde. Respekt og anerkendelse. Allerede tidligt havde jeg respektfuldt indg\u00e5et en aftale med ham om l\u00f8bende at indberette patientdata og evalueringer fra afdelingen, og det blev rutine at g\u00e5 personligt ind, mindst en gang om ugen, for at aflevere periodens registreringer og se hvordan de blev modtaget. <\/p>\n\n\n\n P\u00e5 vej ind p\u00e5 Eriksens kontor overhales jeg denne gang af sygehuschefen, der kommer hastigt g\u00e5ende, maser sig foran og straks tager ordet, for at komme mine eventuelle kommentarer i fork\u00f8bet. Han virker b\u00e5de fortravlet og forvirret, tror m\u00e5ske at det kan forebygge skeptiske bem\u00e6rkninger fra min side.<\/p>\n\n\n\n – Hej, Eriksen! puster han. Hvordan g\u00e5r det? Er det til at finde ud af?<\/p>\n\n\n\n – Mener du databasen?<\/p>\n\n\n\n – Ja! Hvad ellers?<\/p>\n\n\n\n – Vi har mange ting der skal findes ud af…<\/p>\n\n\n\n – Ja, men nu produktivitetsdatabasen. Fungerer den?<\/p>\n\n\n\n – Det tror jeg nok. Jeg skriver ned i protokollen, hver gang der er fejl. Der har v\u00e6ret en del ting, men det kunne man jo forvente.<\/p>\n\n\n\n – B\u00f8rnesygdomme! det bliver rettet. Det er godt hvis du vil samle lidt sammen til den n\u00e6ste opgradering. Men hvordan er det at v\u00e6nne sig til det?<\/p>\n\n\n\n – Joh – man skal vel ogs\u00e5 v\u00e6nne sig til en ny bil. Og en ny kone! Noget er anderledes, men det meste er det samme. S\u00e5 kan man sp\u00f8rge om man foretr\u00e6kker det der er anderledes, eller det der er det samme. Det korte svar m\u00e5 v\u00e6re: Det er for sent, der er ikke mere at g\u00f8re ved det. Noget er bedre, men det meste er d\u00e5rligere. Valget er truffet, nu er det kun et sp\u00f8rgsm\u00e5l om at v\u00e6nne sig til det. Mon ikke ogs\u00e5 man skal v\u00e6nne sig til en ny kone?<\/p>\n\n\n\n Eriksen ved godt, at sygehuschefen har f\u00e5et ny kone, og at hun allerede er ved at drive ham til vanvid. Jeg m\u00e5 anstrenge mig for at beherske min morskab, det er egentlig ret fr\u00e6kt sagt af Eriksen. Sygehuschefen har investeret en hel del prestige i de projekter som Eriksen skal administrere. S\u00e5 han overh\u00f8rer alt der kan anf\u00e6gte dem, som han overh\u00f8rer al bekymring for sin civile status. Han l\u00f8ber hurtigt t\u00f8r for p\u00e5skud for at blive st\u00e5ende, i stedet finder han et p\u00e5skud for at g\u00e5 videre, og jeg kan aflevere min evaluering, mens Eriksen med himmelvendte \u00f8jne og tunge ud\u00e5ndinger g\u00f8r sin mening klar om b\u00e5de projektet og sygehuschefen.<\/p>\n\n\n\n – Heldigvis har vi ogs\u00e5 systemer der fungerer! siger han. – Og forh\u00e5bentlig ogs\u00e5 opgaver med form\u00e5l.<\/p>\n\n\n\n<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
Chefskifte <\/h1>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
En sygehuschefs behov <\/h1>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
Skadestue med behov <\/h1>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
Elektroniske konsulenter <\/h1>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
Konsulentbes\u00f8g <\/h1>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
Duftassociationer <\/h1>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
Erindring <\/h1>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
Fejlbeh\u00e6ftede systemer <\/h1>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n