Hvorfor skal der nu igen v\u00e6re konsulentunders\u00f8gelser af driftsformerne p\u00e5 sygehuset? De sidste tre \u00e5rtier havde der ikke v\u00e6ret pauser mellem analyseprojekterne, if\u00f8lge Arne. L\u00e6rte sygehusledelsen ikke noget forrige gang? Jo, at konsulenterne ikke duede. Hvad g\u00f8r fantasil\u00f8se behandlere, n\u00e5r en behandlingen viser sig virkningsl\u00f8s? Ordinerer mere af samme slags. Sygehusledelser beh\u00f8ver ikke v\u00e6re fantasil\u00f8se for at g\u00f8re det samme igen og igen, de skal bare v\u00e6re nye.<\/p>\n\n\n\n
Konsulenten kommer fra et firma som forvaltningschefen har indstillet. Ikke nogen overbevisende anbefaling. Konsulenten er m\u00f8deleder. Alle medarbejdere fra B- omr\u00e5det og afdeling C2 og C3 er indkaldt, alle der ikke har vagt er m\u00f8dt frem, p\u00e5n\u00e6r nogle f\u00e5. Det er arrangeret som en r\u00e6kke fyraftensm\u00f8der. Jeg g\u00e5r pligtskyldigst med til det indledende m\u00f8de.<\/p>\n\n\n\n
– Vi s\u00e6tter et skib i s\u00f8en! siger konsulenten. – Kan I se det blanke vand for jer? N\u00e5r man s\u00e6tter et skib i s\u00f8en, kan det give skvulp! D\u00f8nninger og krusninger i vandoverfladen, men s\u00e5 kan vi sejle. S\u00e5dan et skib er vores projekt! Vores projekt er en proces. Processen har fire faser, som I kan se, og den skal f\u00f8re frem til st\u00f8rre effektivitet. Mere kvalitet for f\u00e6rre ressourcer. Mere arbejdsgl\u00e6de! fordi der er bedre resultater af den enkeltes indsats, smidigere tilrettel\u00e6ggelse! fordi der er st\u00f8rre arbejdsgl\u00e6de, bedre resultater p\u00e5 bundlinjen! fordi der er smidigere tilrettel\u00e6ggelse.<\/p>\n\n\n\n
Der kommer flere floskler ledsaget af hastige skift mellem plancher fra projektoren. L\u00e6ngere frem p\u00e5 stolen og l\u00e6ngere frem i skoen. Tilh\u00f8rerne p\u00e5 stolenes forkanter ser ivrige ud, hvis de kommer l\u00e6ngere frem p\u00e5 stolen falder de ned. M\u00e5ske kan de komme l\u00e6ngere frem i skoen hvis de f\u00e5r st\u00f8rre sko. Alle smiler og nikker. Konsulenten gennemg\u00e5r en r\u00e6kke simulationer i et dias-show. Det kunne v\u00e6re dybsindigt og gennemt\u00e6nkt, men bagefter husker ingen andet end teksternes st\u00f8rrelse, type, farve, den m\u00e5de de kommer dr\u00f8nende som maskingev\u00e6rsalver ind fra h\u00f8jre og lander p\u00e5 l\u00e6rredet med et svup. De der er vant til at arbejde med pr\u00e6sentation p\u00e5 slides tr\u00e6kker p\u00e5 skuldrene og sender blikke til hinanden.<\/p>\n\n\n\n
– Nu har vi gennemg\u00e5et vores forslag! siger konsulenten. F\u00f8rste fase er at tage fat p\u00e5 det, som allerede burde v\u00e6re \u00e6ndret forl\u00e6ngst. Det er noget, enhver kan tage sig af uden at sp\u00f8rge. F\u00f8rste fase p\u00e5begyndes fra i morgen. Og husk dokumentationen!<\/p>\n\n\n\n
– Det vi foresl\u00e5r, forts\u00e6tter han, – det er at I alle sammen pr\u00f8ver at huske alt det, som irriterede jer fra den f\u00f8rste dag I kom. Det husker I sikkert allesammen. Men I lavede det ikke om! Skriv det ned! Det handler om jeres friske syn p\u00e5 tingene, det friske syn I havde med dengang, inden I blev h\u00e6mmet af stedets vaner og traditioner. Nu skal I lave det om! P\u00e5 den m\u00e5de I syntes det burde v\u00e6re, dengang I lige var kommet. Skriv s\u00e5 ned hvad I har \u00e6ndret, og tag det med til n\u00e6ste m\u00f8de.<\/p>\n\n\n\n
– Jaja, bliver der sagt, og der smiles og nikkes ivrigt.<\/p>\n\n\n\n
M\u00f8det afsluttes, og der bliver mindet om det n\u00e6ste m\u00f8de om en uge.<\/p>\n\n\n\n
– Der var ikke noget nyt i det! siger en herre med tr\u00e6sko, kittel og topmave, – s\u00e5dan noget kan jeg ogs\u00e5 lave med mit pr\u00e6sentationsprogram, og det er fire \u00e5r gammelt.<\/p>\n\n\n\n
Alle g\u00e5r fra m\u00f8det veltilfredse og i godt hum\u00f8r, og alle m\u00f8der p\u00e5 deres arbejde n\u00e6ste morgen og g\u00f8r som de gjorde dagen f\u00f8r og dagen f\u00f8r den.<\/p>\n\n\n\n
Forud for det n\u00e6ste m\u00f8de, igen ved fyraften, meddeles det at anden fase skal fremskyndes. Der er n\u00e6sten lige s\u00e5 mange tilh\u00f8rere som f\u00f8rste gang, enkelte nye, andre savnes.<\/p>\n\n\n\n
– Nu skal vi se hvad I fandt frem til siden sidste m\u00f8de! Hvem vil fort\u00e6lle os om det der virkede forkert da I kom?<\/p>\n\n\n\n
Ingen har nogen notater, og ingen har forslag til \u00e6ndringer.<\/p>\n\n\n\n
– Vil det sige, at ingen af jer undrede sig over arbejdsgangene, da I kom?<\/p>\n\n\n\n
– Vi talte om det, bliver der svaret, – vi talte indg\u00e5ende om det, ja, vi har snakket om det mange gange. P\u00e5 arbejdet og i fritiden, p\u00e5 gange og i elevatorer! Vi har faktisk mange erfaringer, de fleste af dem er vi f\u00e6lles om, vi syntes allesammen at det hele var fuldt af fejl da vi kom. Hver for sig, selvf\u00f8lgelig, for vi blev jo ikke ansat samtidig. Men da vi havde v\u00e6ret her et stykke tid, kunne vi ikke l\u00e6ngere finde p\u00e5 at foresl\u00e5 nogen \u00e6ndringer.<\/p>\n\n\n\n
– Jamen det er jo indlysende! siger konsulenten n\u00e6sten opr\u00f8mt, – det beviser, at det kun er det f\u00f8rste, friske syn p\u00e5 tingene, der er gyldigt! Det beviser, at vanen indfinder sig hurtigt og s\u00e6tter en stopper for alle forbedringer!<\/p>\n\n\n\n
Der kommer en skov af markeringer.<\/p>\n\n\n\n
– Det beviser, siger den f\u00f8rste, – at ingen af os vidste hvad arbejdet gik ud p\u00e5, da vi kom!<\/p>\n\n\n\n
– Det beviser, siger den anden, – at der g\u00e5r nogen tid f\u00f8r man har overblik over hvad der foreg\u00e5r!<\/p>\n\n\n\n
– Det beviser, siger den tredje, – at alle nye synes at alting skal laves om. Lidt efter lidt opdager vi alle grundene til hvorfor tingene er s\u00e5dan som de er, det vidste vi jo ikke da vi kom.<\/p>\n\n\n\n
– Det beviser, siger den fjerde, – at ingen udefra slipper godt fra at g\u00f8re sig klog p\u00e5 vores afdeling!<\/p>\n\n\n\n
– Det beviser, siger den femte, – at man ikke skal lave noget om her p\u00e5 afdelingen, f\u00f8r man er blevet en del af den!<\/p>\n\n\n\n
– Det beviser, siger den sjette, – at forandringer ikke er lig med forbedringer!<\/p>\n\n\n\n
– Javel, siger konsulenten hastigt. – Det viser, at I f\u00f8lger janteloven! Men lad os komme videre. I dag har vi taget nogle eksempler ud, nogle forslag til praktiske \u00e6ndringer. Det g\u00e5r ud p\u00e5 at \u00e6ndre nogle enkle funktioner. For eksempel ligger linneddepotet i den ene ende af gangen, men vi har stue tolv i den anden. S\u00e5 skal man g\u00e5 hele vejen fra stue tolv til linneddepotet, og tilbage igen, hver gang der skal bruges noget.<\/p>\n\n\n\n
Han anskueligg\u00f8r sine ord ved at trampe frem og tilbage p\u00e5 podiet.<\/p>\n\n\n\n
– Hvis der nu var et lille n\u00e6rlager til linned i n\u00e6rheden af stue tolv, hvad s\u00e5?<\/p>\n\n\n\n
– Jamen vi har jo linnedvognen! siger en husassistent, – den tager vi med fra stue til stue.<\/p>\n\n\n\n
– God id\u00e9! siger konsulenten, – det var bare et eksempel. Her er et andet. N\u00e5r en patient udskrives, g\u00e5r sengen tilbage til sengecentralen og port\u00f8ren henter en ny. Det giver en m\u00e6ngde transporttid for port\u00f8ren, og lang ventetid hvor der ikke er nogen seng p\u00e5 stuen.<\/p>\n\n\n\n
– Jamen vi har en sengeniche lige ved elevatoren, siger en port\u00f8r. – Der st\u00e5r altid nyredte senge parat.<\/p>\n\n\n\n
– God id\u00e9! siger konsulenten, – det var bare et eksempel. Jeg deler lige opgavearkene ud.<\/p>\n\n\n\n
– I vores afdeling reder vi selv vores senge, siger en sundhedsassistent, – vi ligger i en anden bygning og har ikke adgang til nogen sengecentral. Der er heller ikke brug for nogen!<\/p>\n\n\n\n
– Ja, det var ogs\u00e5 kun et eksempel. Skal vi sige tyve minutter? S\u00e5 samler jeg arkene ind.<\/p>\n\n\n\n
Alle smiler og nikker. En hel del benytter lejligheden til at udvandre diskret, andre kaster et blik p\u00e5 papirerne. De viser en hel r\u00e6kke eksempler p\u00e5 element\u00e6re praktiske og funktionelle \u00e6ndringer. Tilh\u00f8rerne blader og kigger, de bliver ganske vist stadig f\u00e6rre, og da de m\u00f8der p\u00e5 deres afdelinger n\u00e6ste morgen g\u00f8r alle p\u00e5 den m\u00e5de, der nu er afdelingens praksis, uden hensyn til konsulentens opgaveark.<\/p>\n\n\n\n
Ugen efter er der igen m\u00f8de.<\/p>\n\n\n\n
– I dag har vi nogle forslag til strukturelle \u00e6ndringer, indleder konsulenten. – \u00d8velsen er at flytte enkelte funktionsomr\u00e5der over til andre personalegrupper. Gruppe A skal have lov til at lave lidt af det der tidligere var forbeholdt gruppe B, og gruppe C skal afgive lidt af deres ansvar til gruppe D. Er det forst\u00e5et?<\/p>\n\n\n\n
Der kommer en r\u00e6kke forslag printet ud p\u00e5 ark, samlet i ringbind. Alle tilh\u00f8rere ser glade ud og siger jaja. De nikker og smiler. M\u00f8det afsluttes, og n\u00e6ste morgen g\u00f8r alle som de altid har gjort og glemmer \u00f8velserne, for hver personalegruppe p\u00e5 hver afdeling har en detaljeret instruks, og den kan ikke brydes uden fare for kaos. Ringbindene kan altid bruges til noget andet.<\/p>\n\n\n\n
Der g\u00e5r to m\u00e5neder, og i den tid har konsulenten fremstillet flere forslag til \u00e6ndringer i m\u00e5der at g\u00f8re ting p\u00e5, rokere rutiner, bytte om p\u00e5 hvem der skal g\u00f8re tingene og hvem der skal bestemme. Konsulenten sender ind imellem sine unge medhj\u00e6lpere ud p\u00e5 afdelingerne for at registrere alle \u00e6ndringerne og deres resultater. Medarbejderne kommer tilbage og fort\u00e6ller at der hverken kan registreres \u00e6ndringer eller resultater. Konsulenten sp\u00f8rger om grunden, og personalet svarer bekr\u00e6ftende, at heller ikke de kan se at der er sket nogen forandringer. S\u00e5 ringer han tilbage til sygehusledelsen og indkalder et nyt m\u00f8de. Ved det nye m\u00f8de vil han vide grunden til at der ikke er sket noget.<\/p>\n\n\n\n
– Forstod I ikke hvad projektet gik ud p\u00e5?<\/p>\n\n\n\n
– Jo, bestemt! var svaret. – Vi forstod det hele. Gjorde vi ikke?<\/p>\n\n\n\n
Der smiles, nikkes og bekr\u00e6ftes hele vejen rundt. Og lyttes.<\/p>\n\n\n\n
– Synes I ikke at det var nogen gode forslag?<\/p>\n\n\n\n
– Vi kunne godt forst\u00e5 hvad der var meningen.<\/p>\n\n\n\n
– Men var I ikke indforst\u00e5et med forslagene?<\/p>\n\n\n\n
– Jo da, Der var mange gode forslag.<\/p>\n\n\n\n
– Hvilke forslag fulgte I? Hvad gik I ind og \u00e6ndrede p\u00e5?<\/p>\n\n\n\n
– Ikke noget, s\u00e5 vidt vi ved.<\/p>\n\n\n\n
– Jamen I bekr\u00e6ftede da det ene forslag efter det andet?<\/p>\n\n\n\n
– Vi bekr\u00e6ftede at vi havde forst\u00e5et det.<\/p>\n\n\n\n
– Men I fulgte dem jo ikke…<\/p>\n\n\n\n
– Vi skal jo passe vores arbejde.<\/p>\n\n\n\n
– Forhindrer jeres arbejde at I laver det om?<\/p>\n\n\n\n
– P\u00e5 ingen m\u00e5de. Vi justerer l\u00f8bende vores arbejdsform. Som vi altid har gjort.<\/p>\n\n\n\n
– Laver I ogs\u00e5 omkostningsberegninger?<\/p>\n\n\n\n
– Det kan du tro. Det har vi gjort lige s\u00e5 l\u00e6nge vi kan huske. Her har vi for eksempel lavet en opg\u00f8relse over hvad dine bes\u00f8g har kostet os i ekstra tidsforbrug til m\u00f8derne. Det bliver i alt 155 timer eller n\u00e6sten en fuldtidsstilling i en m\u00e5ned. Det har vi taget ud af vores normering. Ved du om ledelsen vil kompensere os for det?<\/p>\n\n\n\n
– Vil det sige at I bare lod som om at I var enige, uden at v\u00e6re det?<\/p>\n\n\n\n
– Vi lod ikke som noget. Vi sagde bare at vi godt kunne forst\u00e5 det.<\/p>\n\n\n\n
– Vil det sige at I ikke gik ind p\u00e5 nogen af \u00e6ndringsforslagene?<\/p>\n\n\n\n
– Vi lyttede til alt, og vi noterede alt.<\/p>\n\n\n\n
– Vil det sige at I ikke gennemf\u00f8rte processen? At I holdt os for nar? At I holdt sygehusledelsen for nar?<\/p>\n\n\n\n
– Slet ikke! Vi tog det dybt seri\u00f8st. Men vi skal jo ogs\u00e5 tage vores ansvar alvorligt, og vi skal passe vores arbejde. I \u00f8vrigt kan andre ikke holde \u00e9n for nar, det kan man kun selv…<\/p>\n\n\n\n
S\u00e6tningen fuldf\u00f8res ikke, men drukner i latter og muntre tilr\u00e5b.<\/p>\n\n\n\n
R\u00e5dvildhed rammer r\u00e5dgiverne. Fra afdelingerne tager enkelte personer ordet, for at pr\u00f8ve at afslutte m\u00f8det i v\u00e6rdighed. En af dem er Ellen, nyansat afdelingssygeplejerske p\u00e5 organkirurgisk afdeling.<\/p>\n\n\n\n
– Vi tilpasser hele tiden vores arbejdsgange, siger hun, – s\u00e5 vi altid kan g\u00f8re hvad der er bedst i situationen. Det er en del af arbejdet. Hvis vi finder noget der kan g\u00f8res bedre, \u00e6ndrer vi det, l\u00e6nge inden sygehusledelsen opdager at der har v\u00e6ret et problem. Det er nok grunden til, at vi synes at projektet sakker lidt bagefter virkeligheden…<\/p>\n\n\n\n
som utaknemmelig tilh\u00f8rer<\/strong><\/p>\n\n\n\n Det ser ud som om konsulenterne ikke rigtig vinder forst\u00e5else for deres projekt. Om de er klar over det er ikke til at sige, men de sveder og puster mere end f\u00f8r, og pludselig sl\u00e5r de om for at afpr\u00f8ve et helt andet forretningskoncept. Jeg ved ikke, om konsulentkontrakten omhandler vilk\u00e5r, der tillader eller forhindrer s\u00e5dan et skift.<\/p>\n\n\n\n Med eller uden hjemmel i kontrakten, der er temmelig uklar p\u00e5 det punkt, laves projektet om, og der tilrettel\u00e6gges og gennemf\u00f8res personalekurser ved de eksterne konsulenter. S\u00e5dan at ledelsen bedre kan fral\u00e6gge sig ansvar uden andre til at overtage det, som Nielsens udl\u00e6gger det, for der st\u00e5r heller ikke noget om ansvar i kontrakten.<\/p>\n\n\n\n Der kommer to nye konsulenter til for at styre kurset, nu har de dannet et helt konsulentteam. De er vant til at arbejde med private firmaer, at d\u00f8mme efter fortalelserne.<\/p>\n\n\n\n – N\u00e5r I nu kommer hjem til jeres virksomheder, siger den ene, – s\u00e5 l\u00e6g m\u00e6rke til hvor meget l\u00e6ngere I er kommet end dem der ikke var med i projektet her! Det s\u00e6tter jer i en ny konkurrencesituation!<\/p>\n\n\n\n Der grines ubehersket, mens konsulenterne falder over hinanden med ufrivillige ansigtstr\u00e6kninger og gestikulationer, da det g\u00e5r op for dem hvor de er.<\/p>\n\n\n\n – De interne konkurrenceparametre! siger den anden, – det er dem vi taler om. Husk det! I er vel godt klar over, at der k\u00f8rer et permanent udskilningsl\u00f8b?<\/p>\n\n\n\n – Har I t\u00e6nkt over, siger den f\u00f8rste, – hvorfor lige netop I er blevet tilbudt disse kurser? Har I t\u00e6nkt over hvem der er kommet med p\u00e5 kurserne, og hvem der sidder der hjemme?<\/p>\n\n\n\n – Og har I t\u00e6nkt over, siger Nielsen, – hvorfor det lige netop blev jer, der skulle tilbyde disse kurser?<\/p>\n\n\n\n Ellen er en af de unge energiske afdelingssygeplejersker, en af dem der gerne skulle kunne modst\u00e5 flere \u00e5r med mere af samme slags, inden hun engang bliver udbr\u00e6ndt. Nyansat p\u00e5 organkirurgisk, m\u00e5 allerede have oplevet Nielsen fra en eller flere af hans mange sider.<\/p>\n\n\n\n – Der er noget I har misforst\u00e5et! siger hun til konsulenterne. – Vi er ikke i en konkurrencesituation! Vi skal ikke konkurrere indbyrdes, vi skal samarbejde, og det kan vi kun n\u00e5r vi bliver et hold!<\/p>\n\n\n\n – Du ved jo godt, svarer den hurtigste af konsulenterne, med nedtonet stemmef\u00f8ring, som for at p\u00e5pege det h\u00e5bl\u00f8st naive i Ellens bem\u00e6rkning, – at det du siger er noget pladderhumanistisk vr\u00f8vl! Konkurrence fremmer dynamikken! Der skal v\u00e6re konkurrence! Der skal v\u00e6re dynamik! S\u00e5 f\u00f8lger der ganske vist lidt ulighed med, det kan ikke undg\u00e5s, det er resultatet af konkurrence og m\u00e5lestokken for dynamik, det er ikke noget vi tror, det er noget vi ved! – eller er det omvendt? N\u00e5. Du taler om hold og samarbejde! Har vi ikke ogs\u00e5 konkurrence her? mellem holdene, mellem deltagerne? Er det ikke det I alle g\u00e5r efter? at blive bedre end de andre? Hvem f\u00e5r den n\u00e6ste forfremmelse? Hvem bliver sendt hjem n\u00e6ste gang?<\/p>\n\n\n\n – Luk! r\u00e5ber Ellen ophidset. – Luk! Hvad er det for et r\u00e5ddent ideal I g\u00e5r rundt med? Det h\u00f8rer til i et r\u00e5ddent samfund, ikke i en civilisation som vores! Og s\u00e5 alt jeres pep-talk og management-pis! Skulle I v\u00e6re konsulenter? Sm\u00e5 drenge, der stikker k\u00e6ppe i myretuer og skynder sig v\u00e6k og vender sig for at se, n\u00e5r de kommer p\u00e5 afstand! Kastrerede hankatte der g\u00e5r rundt i m\u00e5neskin i brunsttiden, for at se om der er noget de kan hj\u00e6lpe til med! De er konsulenter!<\/p>\n\n\n\n Der bliver grinet, og der bliver det modsatte. En pegefinger f\u00f8res ind bag en konsulentflip, et andet sted strammer et slips og bliver l\u00f8snet. Jeg beslutter at holde \u00f8je med Ellen, og navnlig v\u00e6re p\u00e5 vagt hvis der skulle ske hende noget.<\/p>\n\n\n\n Ved de n\u00e6ste m\u00f8der bliver konsulenterne i stigende grad ofre for ubarmhjertige spidsheder fra overl\u00e6gerne, der udstiller hulheden, lokker dem p\u00e5 tynd is og udleverer dem til spot, h\u00e5n og latterligg\u00f8relse. Alle fra chefl\u00e6ge til reng\u00f8ringspersonale morer sig, og det er ikke kun venskabelig morskab.<\/p>\n\n\n\n – S\u00e5dan er straffen, siger Ellen, – n\u00e5r man som g\u00e6st vover sig ind og pr\u00f8ver at vende op og ned p\u00e5 tingene i en verden, man ikke har forstand p\u00e5!<\/p>\n\n\n\n – Hold jer til det I ved noget om, anbefaler chefl\u00e6gen, – det g\u00f8r vi!<\/p>\n\n\n\n Jeg m\u00e5 tale n\u00e6rmere med Ellen. Dagen efter det sidste projektm\u00f8de ringer jeg til hende p\u00e5 afdelingen og beder hende finde et tidspunkt efter fyraften, i al diskretion, selvf\u00f8lgelig. Hun har egentlig ikke tid, men vil gerne kigge ind p\u00e5 l\u00e6gegangen ud p\u00e5 eftermiddagen, hvor der n\u00e6sten aldrig kommer nogen.<\/p>\n\n\n\n Hun m\u00f8der op, tr\u00e6der gennem forhallen og ser sig uden anf\u00e6gtelser iagttaget af anl\u00f8bne sygehusstiftere. Hun finder op ad trappen og hen til kontoret, lukker d\u00f8ren efter sig og s\u00e6tter sig. Og venter p\u00e5 at h\u00f8re hvad jeg vil.<\/p>\n\n\n\n Jeg komplimenterer hende for de fremsatte synspunkter ved projektm\u00f8det, og anerkender den pr\u00e6cision hun afleverede dem med. Jeg vil delagtigg\u00f8re hende i nogle tanker, h\u00f8re hendes mening og sp\u00f8rge om r\u00e5d. Det handler om sygehusets situation, muligheder og fremtid. En pr\u00f8ve p\u00e5 gensidig forst\u00e5else. Derfor diskretionen, som jeg sagde. Jeg freml\u00e6gger kort mine planer, orienterer om mulighederne, og fort\u00e6ller om vanskelighederne, ikke mindst modstanden, der er blevet st\u00f8rre. Vi er uden videre enige. Ogs\u00e5 om hvad man kan tillade sig at sige \u00e5bent, hvad man hellere m\u00e5 vente med at sige ved en senere lejlighed, og hvad man i det hele taget skal passe p\u00e5 med at sige. Samtalen udvikler sig, den har i h\u00f8j grad hjulpet mig med at f\u00e5 form og struktur p\u00e5 mine id\u00e9er, da hun for sent opdager at hun har brugt for lang tid, rejser sig op og g\u00e5r mod d\u00f8ren.<\/p>\n\n\n\n – Det var dog befriende! siger hun spontant.<\/p>\n\n\n\n – Ja, jeg mener det samme. Det er godt at f\u00f8le nogle tanker bekr\u00e6ftet. Tanker der er vant til modstand, kan tr\u00e6nge til medl\u00f8b.<\/p>\n\n\n\n – Det er ikke lige det jeg mener. Jo, ogs\u00e5 det, men efter alt hvad man h\u00f8rer om dig – og s\u00e5 var der ikke den mindste antydning –<\/p>\n\n\n\n – Hvad mener du?<\/p>\n\n\n\n – Det ved du jo godt. Undertoner og den slags, det var der ikke, tak for det. Jeg er ellers meget fintm\u00e6rkende…<\/p>\n\n\n\n – Selv tak! Man kan vel ogs\u00e5 v\u00e6re for fintm\u00e6rkende. Hvis der g\u00e5r rygter som du antyder, har de intet p\u00e5 sig.<\/p>\n\n\n\n Da hun er g\u00e5et, falder det mig ind, at s\u00e5danne rygter m\u00e5ske kunne v\u00e6re smigrende. De kan ogs\u00e5 v\u00e6re det modsatte. Jeg respekterer hende, og hvis gensidig respekt udelukker tiltr\u00e6kning, m\u00e5 den undg\u00e5s. Det m\u00e5 jeg t\u00e6nke over til n\u00e6ste gang. Jeg g\u00e5r til vagtv\u00e6relset og l\u00e6gger videre planer. De handler om at knytte hende til afdelingen. Af hensyn til afdelingen naturligvis, den skal se sig om efter en ny oversygeplejerske inden seks m\u00e5neder. Det er ikke ligetil. Som ansvarshavende leder har man en vis indflydelse, men der skal arbejdes p\u00e5 mange fronter, is\u00e6r hos sygeplejerskerne. F\u00f8rste og vanskeligste opgave – at g\u00f8re hende interesseret i stillingen. Enhver mistanke om alt det hun er s\u00e5 fintm\u00e6rkende for, m\u00e5 undg\u00e5s. Dern\u00e6st – beskyldninger om at hugge andre afdelingers medarbejdere m\u00e5 forebygges. N\u00e5, det b\u00f8r ikke v\u00e6re noget problem. Stillinger i sygeplejen skal opsl\u00e5s, det er ikke forbudt at s\u00f8ge stillinger p\u00e5 eget sygehus, og hvem kan hindre folk i at s\u00f8ge en bedre stilling. Og hvem kan udpege en kandidat p\u00e5 forh\u00e5nd. Nej – det hele er nok kun \u00f8nsket\u00e6nkning.<\/p>\n\n\n\n p\u00e5 at slippe af med plage\u00e5nd<\/strong><\/p>\n\n\n\n Ved n\u00e6ste fyraftensm\u00f8de ankommer forvaltningschefen omgivet af en kreds af hj\u00e6lpere. Vidste man ikke bedre, kunne man se dem som mellemting mellem bodyguards og kidnappere. Bev\u00e6gelsesfrihed har han ikke, forvaltningschefen. Da han har tiltvunget sig lidt afstand, s\u00e6tter han sig i en stol mellem sygehuschefen og overl\u00e6ger\u00e5dets formand. Hans egen kontorchef skynder sig over til bordets anden side, hvor der er en ledig plads ved siden af chefl\u00e6gen. Hj\u00e6lperne, der ved n\u00e6rmere eftersyn genkendes som projektkonsulenterne, stiller sig bagved forvaltningschefen, indtil sygehuschefens sekret\u00e6r finder p\u00e5 at bede ekstra stole bragt ind. Lidt for sent til at v\u00e6re h\u00f8fligt ment.<\/p>\n\n\n\n – Vi, dvs. de eksterne konsulenter, siger forvaltningschefen, – har gennemg\u00e5et samtlige funktioner p\u00e5 sygehuset. Alle afdelinger har f\u00e5et et notat, som viser hvilke forholdsregler de b\u00f8r implementere, og hvilke rationaliseringsgevinster der kan opn\u00e5s. Alligevel har der ikke kunnet registreres nogen effekt p\u00e5 kvartalsregnskabet. Ikke \u00e9n stilling er sparet!<\/p>\n\n\n\n – Der har v\u00e6ret j\u00e6vnt \u00f8get aktivitet, forklarer chefl\u00e6gen.<\/p>\n\n\n\n Ved bordet sidder flere af afdelingslederne, Margit og jeg ved den fjerneste bordende. Vi skal repr\u00e6sentere vores afdelinger, det er ikke vores opgave at forsvare konsulenterne. Egentlig heller ikke at udlevere dem.<\/p>\n\n\n\n – En del er s\u00e6sonbetinget, forts\u00e6tter chefl\u00e6gen. – P\u00e5 denne tid af \u00e5ret kommer flere skavanker til udbrud. Desuden har der v\u00e6ret h\u00f8jt sygefrav\u00e6r hos personalet. Vi er midt i influenzas\u00e6sonen. Det kan m\u00e6rkes p\u00e5 b\u00e5de patienter og personale, trods immuniseringsprogrammerne.<\/p>\n\n\n\n – Jeg ser ingen stigning i sengedagstallet! Og du taler om \u00f8get aktivitet?<\/p>\n\n\n\n – Hvordan kan et sengedagstal stige, n\u00e5r vores bel\u00e6gningsprocent er over hundrede? Der kan ikke klemmes flere sengedage ud af de senge! Patienterne sendes hjem f\u00f8r tid, hvorfor de ogs\u00e5 kommer igen f\u00f8r tid. S\u00e5 du kan nok forst\u00e5, at det giver betydelig st\u00f8rre belastning for personalet.<\/p>\n\n\n\n – Det fremg\u00e5r ikke af registreringerne! Vi m\u00e5ler p\u00e5 det der foreligger registreret! Vi f\u00f8lger de store tals lov! Og du kan bande p\u00e5 at det er store tal, se bare jeres afdelingers regnskabstal!<\/p>\n\n\n\n S\u00e5dan br\u00f8ler forvaltningschefen. Margit og jeg har taget en planche med, og rejser os for at vise den. For dem der kan t\u00e6nke selv, illustrerer planchen p\u00e5 en diskret m\u00e5de vanviddet i forvaltningschefens og konsulenternes beregninger.<\/p>\n\n\n\n – S\u00e5 vidt vi kan se, siger Margit, – indg\u00e5r den faktiske opgavem\u00e6ngde ikke i jeres beregninger. Og hvad med totalomkostningerne, erhvervsevnetabet, sygedagpengene? Hvorfor indregner I ikke belastningen p\u00e5 socialforvaltning, plejehjem og hjemmepleje?<\/p>\n\n\n\n Forvaltningschefen griner h\u00e5nligt.<\/p>\n\n\n\n – Vores kommissorium r\u00e6kker til og med sygehusdriften! Det er den, der skal optimeres. Resten er udenomssnak!<\/p>\n\n\n\n – Nu m\u00e5 du huske p\u00e5, forts\u00e6tter Margit, – at det er dit ansvar, som administrativ leder med det samlede forvaltningsansvar. Du ved, politikerne har kun \u00e9t form\u00e5l med sygehusv\u00e6senet: At lade det indg\u00e5 i deres taktiske spil. Magt under d\u00e6kke af v\u00e6lgert\u00e6kke. Og du ved, organisationsplanl\u00e6ggerne har kun \u00e9t form\u00e5l: At indregne indbildte rationaliseringsgevinster, ved at ryste velfungerende enheder i stykker og l\u00e6gge nye puslespil af stumperne. Det giver fast arbejde. Inden t\u00f8mmerm\u00e6ndene viser sig er de v\u00e6k, konsulenterne. Du ved, \u00f8konomer har kun \u00e9t form\u00e5l: At overs\u00e6tte alle v\u00e6rdier til \u00e9n eneste v\u00e6rdil\u00f8s f\u00e6llesn\u00e6vner for alle inkommensurable st\u00f8rrelser: Penge. Aksiomerne bag deres teorier er indbildning, pr\u00e6misserne for deres beregninger er ubrugelige, de kan kun se akademiske studier og bjerge af rapporter, de kan ikke se virkeligheden bag. S\u00e5 m\u00e5 deres resultater ogs\u00e5 blive uvirkelige! De er flotte, de er overbevisvisende, men de er ubrugelige, jeg kan forklare det hele…<\/p>\n\n\n\n – Jeg tror du skal passe p\u00e5! afbryder forvaltningschefen roligt, n\u00e6sten fortroligt. – Du har et par gange v\u00e6ret i pressen og ladet dig interviewe til TV. Du ved, at forvaltningen og udvalget har \u00f8jnene rettet mod din afdeling. Jeg tror du skal passe p\u00e5!<\/p>\n\n\n\n – Hvad for eksempel med patienten med flere lidelser, med to eller flere diagnosegrupper? forts\u00e6tter Margit uanf\u00e6gtet, – hvor bliver den patient af i jeres statistikker?<\/p>\n\n\n\n – Ja, de m\u00e5 gennem en ny indl\u00e6ggelsesprocedure. Ny indl\u00e6ggelse n\u00e5r de skal behandles for noget andet, s\u00e5 de kan registreres for det ogs\u00e5. Ellers mangler der jo noget i registreringsgrundlaget!<\/p>\n\n\n\n Jeg tager mig i at ryste opgivende p\u00e5 hovedet, og holder straks op for at det ikke skal opdages.<\/p>\n\n\n\n – Hvis det absolut skal g\u00e5 st\u00e6rkt, forts\u00e6tter forvaltningschefen, – m\u00e5 der tilkaldes en konsulentl\u00e6ge fra et andet sygehus. Det vigtigste m\u00e5 v\u00e6re at holde forbruget p\u00e5 diagnosegrupperne adskilt!<\/p>\n\n\n\n – Det vigtigste, siger Margit, – det er at give patienterne den faglige behandling de har krav p\u00e5!<\/p>\n\n\n\n Hendes ene finger har allerede fundet katapultknappen p\u00e5 persons\u00f8geren, en anden f\u00f8rer hun roterende til tindingen, mens hun modtager et hasteopkald fra sig selv, og forlader lokalet i meget bedre hum\u00f8r. Jeg bliver tilbage sammen med resten af afdelingslederne, hvoraf flere ikke skjuler deres hovedrysten.<\/p>\n\n\n\n – Desuden, forts\u00e6tter forvaltningschefen, – er der givet givet kurser i management og markedsf\u00f8ring til ledere og mellemledere p\u00e5 udvalgte afdelinger. Det er blevet modtaget yderst positivt. Jeg har her en udtalelse fra ledende overl\u00e6ge p\u00e5 medicinsk afdeling, Vrangstrup. Hans rekommendation taler vist for sig selv!<\/p>\n\n\n\n Javel, t\u00e6nker jeg, ledende overl\u00e6ge p\u00e5 medicinsk, der er jo kun ham selv. Og vi kender ikke nogen, der bruger hans rekommandationer.<\/p>\n\n\n\n – Afdelingernes p\u00e5visninger af projektets svagheder giver ikke anledning til \u00e6ndring i projektet! Forvaltningschefens spruttende utilfredshedsytringer over protesterne minder alt for meget om dr\u00f8mme med vulkaner der udspyer dj\u00e6vle. Og projektet skrinl\u00e6gges ikke, det videref\u00f8res.<\/p>\n\n\n\n Der g\u00e5r en tid, og jeg sidder igen over for en r\u00e5dgiver inden for virksomhedsdrift, en s\u00e5kaldt seniorkonsulent. Denne person har jeg ikke m\u00f8dt f\u00f8r. Chefen for hele projektet. Sikkert en der f\u00e5r et imponerende honorar, for at holde sig v\u00e6k fra det direkte ansvar. I hvert fald har han en imponerende fremtoning, i en hvilken som helst gruppe m\u00e6nd i halvtredserne ville man straks udpege ham som bossen. Hvorefter det viser sig at han er bossens gorilla.<\/p>\n\n\n\n Seniorkonsulenten over for, ved bordets anden side. Den situation kender man bedst med sig selv p\u00e5 initiativsiden. Interview, ogs\u00e5 en slags initiativ, en eksamination, en mild form for ans\u00e6ttelsessamtale. Skal man s\u00f8ge sin egen stilling igen? Denne eksaminator sidder bare og siger ingenting. Kunne han ikke i det mindste underholde lidt om ansvarsunddragelse eller andre af de ting, konsulenter har forstand p\u00e5.<\/p>\n\n\n\n Konsulenten l\u00e6gger ud med at sp\u00f8rge om de yngre l\u00e6gers overenskomst. Jeg var selv yngre l\u00e6ge den gang den blev indg\u00e5et, og kan godt huske da forholdene med et blev ut\u00e5lelige.<\/p>\n\n\n\n – Oprindelig var hensigten, forklarer jeg, – at skabe flere stillinger. Hviletidsbestemmelser, vagtbegr\u00e6nsninger og afspadseringsregler var midlerne, men patientkontinuiteten forsvandt, vi kunne ikke l\u00e6ngere f\u00f8lge behandlingsforl\u00f8bene til ende, det gik ud over uddannelsen, og patienterne skulle fort\u00e6lle historien forfra i hver vagt. L\u00f8nnen var god, det var det eneste der var i orden, resten var ad helvede til. Overl\u00e6gerne blev st\u00e6dige, de kom os ikke til unds\u00e6tning, til geng\u00e6ld slog de os over fingrene med overenskomsten. “N\u00e5r I vil ha det p\u00e5 den m\u00e5de, s\u00e5 skal I f\u00e5 det!”<\/p>\n\n\n\n – Nu er du selv blevet overl\u00e6ge?<\/p>\n\n\n\n – Ja. Der kommer stadig yngre l\u00e6ger, s\u00e5 l\u00e6nge vi m\u00e5 beholde uddannelsesstillingerne. Heldigvis. De defilerer forbi i en lind str\u00f8m, uden at f\u00e5 noget ordentligt ud af speciall\u00e6geuddannelsen. Jeg misbruger ikke overenskomsten mod dem, her p\u00e5 stedet prioriterer vi patientbehandling og undervisning, s\u00e5 kommer hensynet til overenskomster l\u00e6ngere nede, til administrativ og politisk ledelse nederst. Vi s\u00e6tter faget h\u00f8jt, det er grunden til at vores afdeling trods alt er et velbes\u00f8gt uddannelsessted.<\/p>\n\n\n\n – Nej, de nedl\u00e6gger ikke min stilling, svarer jeg p\u00e5 et direkte sp\u00f8rgsm\u00e5l, – de marginaliserer bare min afdeling. Om f\u00e5 \u00e5r har den mistet alt af faglig v\u00e6rdi. Jeg frygter at se den efterladt i en egn hvor intet foreg\u00e5r, hvor ungdommen flygter, mens s\u00e6rlinge, sm\u00e5kriminelle og socialklienter sl\u00e5r sig ned, og hvor jeg snart m\u00e5 henvise patienter til specialafdelinger andre steder i landet. Uddannelsesklassifikationen ryger, der kan ikke l\u00e6ngere skaffes kvalificerede folk til stillingerne.<\/p>\n\n\n\n Konsulenten vil gerne have sit interviewoffer til at snakke af sig selv, og sl\u00e5r over til at gentage udpluk fra de seneste bem\u00e6rkninger. F\u00f8rste gang jeg h\u00f8rer min egen s\u00e6tning gentaget, holder jeg inde. Det er for nemt. Man kan ikke drive konsulent-virksomhed ved at snakke klienter efter munden. Nu skal denne konsulent ud af busken. Det lykkes f\u00f8rst da jeg f\u00e5r held til at dreje samtalen ind p\u00e5 ledelsesansvar. Nu viser konsulenten sig som en lille Machiavelli-discipel i management-forkl\u00e6dning.<\/p>\n\n\n\n – N\u00e5r et ansvar truer, siger han, – s\u00e5 sk\u00e6r det af i lavest mulige led! Det er det sikreste. Find den skyldige langt v\u00e6k fra din ledelsesposition! Alle organisationer kan levere syndebukke. Kan du finde syndebukke blandt dine konkurrenter til karriereposterne? Det er det bedste! V\u00e6k med dem! Inden det bliver for sent. Og husk dit netv\u00e6rk! Plej dit fundament, det finder du blandt dem der supporterer dig!<\/p>\n\n\n\n Jeg ved ikke om det er hvad konsulenten udtaler, eller hvad jeg selv till\u00e6gger ham. Det er nok det sidste, for den slags bliver konsulenter fyret for. Netv\u00e6rk og supportere. Man kan vel ogs\u00e5 g\u00e5 selv. Somme tider skulle man faktisk tro at man kan g\u00e5 p\u00e5 vandet, hvem det nu ellers var der var kendt for det, eller l\u00e6se folks tanker, for hverken folk eller deres tanker er s\u00e6rlig indviklede at finde ud af. Og s\u00e5 skulle man alligevel have sikret sig en gennemf\u00f8rt demokratisk struktur, som man siger, men de kan jo bedst lide det uden, de k\u00e6re medl\u00f8bere, det m\u00e5 indr\u00f8mmes. Egennytte. Medl\u00f8bere elsker privilegier, hvordan f\u00e5r man dem med p\u00e5 holdet? Ved at give dem fordele. Helst fordele p\u00e5 andres bekostning, det er endnu bedre. Hvordan vinker man farvel til dem? Ved at give fordele til andre, det er katastrofalt for medl\u00f8bere at blive forbig\u00e5et. Gulerod og pisk. Substral og roundup. S\u00e5dan er det i politik, s\u00e5dan er det i erhvervslivet, det er element\u00e6rt, det er talentl\u00f8st, det er gennemskueligt, og hvorfor skulle det ikke ogs\u00e5 v\u00e6re p\u00e5 samme m\u00e5de i vores institutioner.<\/p>\n\n\n\n Jeg har lyst til at vise konsulenten at der findes bedre incitamenter end egennytte, og at de vigtigste grunde til at arbejde med patienter ligger i selve artens selvopholdelsesdrift. Men hvordan kan man begrunde det med ord som f\u00e6llesskab, humanisme, samfundssind, medansvar, solidaritet, nu hvor de ord er str\u00f8get i de politisk korrekte ordb\u00f8ger. Under konsulentens improviserede peptalk om primitive og egoistiske incitamenter, pr\u00f8ver jeg at lede efter ubelastede betegnelser for samfundslivets basalbehov, gerne robuste ord der t\u00e5ler daglig brug, i det mindste s\u00e5 l\u00e6nge den individuelle str\u00e6ben stadig er den herskende ideologi. For s\u00e5 skal de alts\u00e5 v\u00e6re slidst\u00e6rke. Lad ham nu bare tro at han er til nogen nytte, denne konsulent. Reag\u00e9r p\u00e5 ham, han vil elske at du reagerer. Men det er ikke min hensigt at reagere forudsigeligt.<\/p>\n\n\n\n – Ledelsesm\u00e6ssige dispositioner er forudsigelige! forts\u00e6tter konsulenten. – Alle beslutninger der f\u00f8rer til virksomhedsfremgang og v\u00e6kst er forudsigelige. De store virksomhedsfusioner er forudsigelige. Politiske reformer, udliciteringer og institutionsnedl\u00e6ggelser er forudsigelige. Der skal bare v\u00e6re en klar beskrivelse af de pr\u00e6misser beslutningerne bygger p\u00e5, s\u00e5 kan resultaterne forudberegnes, priss\u00e6ttes og tidsbestemmes. Problemet er kun, at pr\u00e6misserne sj\u00e6ldent foreligger tilstr\u00e6kkeligt redegjort.<\/p>\n\n\n\n Den snak har jeg vistnok h\u00f8rt f\u00f8r. Fremf\u00f8rt lige s\u00e5 postulerende, bare i en anden sammenh\u00e6ng, en eller anden snakkede om astrologiske forudsigelser, en der troede p\u00e5 alternativ behandling. Jo, Anita, l\u00e6gesekret\u00e6ren. Selv med de bedste horoskoper kan astrologien ikke forudsige noget som helst bedre end plat og krone, den er meget bedre til efterrationalisering. Forudsigeligt – ja bagefter. Den samme grad af p\u00e5lidelighed har konsulenters p\u00e5stand om beslutningers forudsigelighed. Jeg f\u00f8ler et begyndende ubehag, den kendte f\u00f8lelse af spildt tid, kigger p\u00e5 uret og m\u00e5 kapitulere. Det udstationerede jobs velsignelser: der er ikke noget at skynde sig efter, du kan alligevel ikke n\u00e5 hjem. Selvom det er d\u00e9r du b\u00f8r v\u00e6re.<\/p>\n\n\n\n – Det tror jeg p\u00e5, siger jeg. – Alt er forudsigeligt! Bagefter.<\/p>\n\n\n\n Konsulenten lader ogs\u00e5 til at have god tid. For god tid. I pausen synes han at have glemt bem\u00e6rkningen.<\/p>\n\n\n\n – Hvor ligger neurologien egentlig p\u00e5 l\u00e6geskalaen? sp\u00f8rger han.<\/p>\n\n\n\n – L\u00e6geskalaen, hvad mener du?<\/p>\n\n\n\n – Enhver ved at der er forskel p\u00e5 kirurger og medicinere. Ikke kun specialet, ogs\u00e5 mentaliteten. Kirurgerne – de hurtige l\u00f8sninger. Medicinerne – eftert\u00e6nksomhed. Hvor h\u00f8rer du og neurologien til?<\/p>\n\n\n\n En trang til at smile m\u00e5 undertrykkes. Nu ikke arrogant, hellere afv\u00e6bne myter med kendsgerninger.<\/p>\n\n\n\n – Det er vist et tomt postulat du der kommer med, siger jeg, – en klich\u00e9 fra vittighedstegningerne. Man ser for sig dyrekredsen, stjernetegnene og de fire temperamenter. Hvis der er forskel p\u00e5 specialister, kommer det af specialerne. S\u00e5dan arbejder kirurgen: n\u00e5r operationen er overst\u00e5et, er problemet l\u00f8st, resultatet ses med det samme p\u00e5 et r\u00f8ntgenbillede. Og s\u00e5dan arbejder medicineren: man justerer dosis, venter uger eller m\u00e5neder p\u00e5 en virkning, hvorefter der skal tages stilling igen.<\/p>\n\n\n\n – Det er rigtigt, bekr\u00e6fter konsulenten. – Men det er ikke nok til at forklare det. Mentaliteten afg\u00f8r hvilket speciale du v\u00e6lger! Du ved godt, at l\u00e6ger beskyldes for at v\u00e6re arrogante og autorit\u00e6re? Man bliver ikke arrogant og autorit\u00e6r af at blive l\u00e6ge. Det er en egenskab man har med sig, den f\u00e5r bare betydning for ens valg af livsstilling!<\/p>\n\n\n\n – Det var da noget af en p\u00e5stand. Skulle l\u00e6ger v\u00e6re mere arrogante end andre? Og hvis du har ret, er kirurger s\u00e5 mere arrogante end medicinere?<\/p>\n\n\n\n – Ja og nej. Nogle v\u00e6lger at blive l\u00e6ge. Andre bliver ingeni\u00f8rer, forretningsm\u00e6nd, fabriksarbejdere, politikere. At blive lyttet til og adlydt, det tiltaler bestemte typer. N\u00e5r nu ens personlighedstype st\u00e5r godt til at blive adlydt og dermed v\u00e6re l\u00e6ge, hvorfor skulle man s\u00e5 ikke ogs\u00e5 v\u00e6lge det speciale, man egner sig bedst til? En beslutsom kirurg eller en eftert\u00e6nksom mediciner? Man kan jo ikke have ubeslutsomme kirurger, og man kan ikke have ut\u00e5lmodige medicinere. Det er en grov opdeling, og der er undergrupper. Organkirurgerne med deres indvolde, Ortop\u00e6dkirurgerne med deres knogler og led. De er de hurtigste, de arbejder sterilt, med kun lidt blod, de f\u00e5r hurtige resultater, de samarbejder sj\u00e6ldent med medicinerne. Organkirurgerne arbejder b\u00e5de sterilt og usterilt, de arbejder p\u00e5 medicinerede patienter, de tvinges til at samarbejde med medicinerne. Du kan se en skala fra medicin til kirurgi, i begge lejre er der undergrupper, hos medicinerne f.eks. cardiologi, gastroenterologi, endokrinologi. Hvor ligger s\u00e5 neurologien? Psykiatrien, gyn\u00e6kologien, urologien, reumatologien, otologien, oftalmologien, og vi kunne blive ved. Vi kan tage p\u00e6diatrien med, og radiologien, for ikke at glemme an\u00e6stesiologien, som skal s\u00f8rge for at patienterne ikke d\u00f8r af behandlingerne. S\u00e5 putter vi alle specialerne ind p\u00e5 skalaen. Eftert\u00e6nksomhed og t\u00e5lmodighed til venstre, handlekraft og beslutsomhed til h\u00f8jre. S\u00e5 har du hele spektret! Til venstre reumatologerne. Deres medicin begynder s\u00e5 sm\u00e5t at virke efter et par m\u00e5neder, og behandlingerne er livslange. Til h\u00f8jre organkirurgerne og yderst ortop\u00e6dkirurgerne. Skal vi ikke have obstetrikerne med ind her? N\u00e5r der f\u00f8des skal der somme tider handles rigtig hurtigt. Helt ude til h\u00f8jre har vi an\u00e6stesiologerne, de m\u00e5 reagere omg\u00e5ende og resolut p\u00e5 selv spinkle tegn.<\/p>\n\n\n\n – Interessant iagttagelse, siger jeg, og pr\u00f8ver at finde p\u00e5 hvordan man kan besvare de f\u00e5 udsagn han formulerer som sp\u00f8rgsm\u00e5l. – Din konklusion er underholdende men generaliserende. Som du ved, forenkling er forfalskning. Cardiologer er medicinere, men de skal v\u00e6re hurtige. Hjertestop-patienter har en chance hvis de falder om i d\u00f8ren til cardiologisk afdeling. Hvis det sker ude i indk\u00f8rslen, n\u00e5r de det m\u00e5ske ikke.<\/p>\n\n\n\n – Det er muligvis en generalisering, skide v\u00e6re med patienterne, jeg g\u00e5r efter mentaliteten! hvis du forst\u00e5r hvad jeg mener. N\u00e5r du ser et diagram med en hel sky af m\u00e5leresultater, kan du alligevel tr\u00e6kke en kurve gennem middelv\u00e6rdierne. Helt ude til venstre har vi selvf\u00f8lgelig psykiatrien. Her taler vi om m\u00e5neders ventetid p\u00e5 diagnoser, observationer over flere \u00e5r, livslange behandlinger der m\u00e5ske ikke virker, tidsubestemte anbringelser. Hvor an\u00e6stesiologen har f\u00e5 sekunder, har psykiateren en generation til r\u00e5dighed.<\/p>\n\n\n\n – Du k\u00f8rer i ring. – Psykiateren m\u00e5 nogle gange samle op efter an\u00e6stesiologens fejltrin – og omvendt! Det hele h\u00e6nger sammen.<\/p>\n\n\n\n Samtalen finder sted p\u00e5 mit kontor p\u00e5 l\u00e6gegangen. Jeg har glemt at byde konsulenten p\u00e5 noget. Samtidig spekulerer jeg p\u00e5 hvad det var for en lugt man kan ane bag hans halspastiller, deodorant og cigarettobak. Bitter – selvf\u00f8lgelig. Blikket strejfer den halve flaske bitter p\u00e5 k\u00f8kkenbordet. Det er ikke en simpel m\u00e6rkevare, men en fin, delikat bitter af lokal herkomst. Gyldne dr\u00e5ber, man kunne f\u00e5 helt lyst til et glas. Den er Sonjas, hun havde den med sidste gang. Hvad er han i \u00f8vrigt for en type, denne konsulent? Tager han jakke og slips af n\u00e5r han kom hjem, kan man se ham ubarberet i sommert\u00f8j med pl\u00e6neklipper eller fiskestang, g\u00e5r han tur med hunden, til menighedsr\u00e5dsm\u00f8der eller til mandskor? Stemmen kunne godt tyde p\u00e5 det sidste. Jeg vil gerne lukke samtalen, men det er uh\u00f8fligt at g\u00f8re det for hurtigt. S\u00e5 hellere f\u00f8re p\u00e5standen tilbage i ophavsmandens lejr.<\/p>\n\n\n\n – Jeg tror, at vi glemte at karakterisere mentaliteten hos vores administratorer, politikere og andre beslutningstagere. Og hvad med managementkonsulenterne?<\/p>\n\n\n\n – Jeg kender jeres forvaltningschef, siger konsulenten. – Og mange af hans samtidige kolleger, vi studerede sammen.<\/p>\n\n\n\n – Ja, siger jeg, – det er vist en s\u00e6rlig verden. Det p\u00e5st\u00e5s, at det ogs\u00e5 er en sluttet kreds, har det noget p\u00e5 sig?<\/p>\n\n\n\n – Vi fulgtes ad i alle \u00e5rene, s\u00e5 det har det vel til dels. Nogle gik ind i centraladministrationen, andre i kommunerne og amterne, og andre igen, som jeg selv, endte ude i erhvervslivet. I det offentlige, ved du, er der normalt kun \u00e9n vej. Og det er opad, derfor de lange k\u00f8er ved alle stillingerne. Vi andre kan bedre flytte os efter opgaverne og udfordringerne.<\/p>\n\n\n\n Jeg gennemt\u00e6nker historierne om de magtsyge politikere og de politiske styringsindgreb, der kun er til for at \u00f8del\u00e6gge institutioner, specialer og afdelinger, udpine fagene og sundhedssektoren som s\u00e5dan og jage de dygtigste v\u00e6k. Konspirationsteorierne om de ukvalificerede administratorer, de snu embedsm\u00e6nd der spiller alle ud mod hinanden, de liberalistiske politikere med \u00f8jnene stift rettet mod samfundsm\u00e6ssig nedbrydning og eget magtspil, de gr\u00e5dige entrepren\u00f8rer med alle antenner stillet ind p\u00e5 egen kapitalakkumulation. Alles sikre blik for at l\u00e6se love og regler s\u00e5 de kan passe dem bedst muligt ind i deres eget spil. Og de institutioner og afdelinger, det g\u00e5r ud over. F\u00f8lgevirkningerne p\u00e5 behandlingskvaliteten og befolkningens sundhed. Korruption ikke n\u00f8dvendig, talentl\u00f8shed er nok.<\/p>\n\n\n\n Der findes en anden konspirationsteori, det er den om at politikerne p\u00e5 alle niveauer vil befolkningen det bedste, at de har ansat de dygtigste embedsm\u00e6nd der driver de bedst mulige sygehuse, og at alle patienter trygt kan l\u00e6gge sig i armene hos dem der har f\u00e5et ansvaret, overbevist om at vi har det absolut bedste sygehusv\u00e6sen der kan f\u00e5s. For pengene. Med de foreliggende kvalifikationer. Med de politikere, vi selv har valgt. Den konspirationsteori er det dog kun lykkedes at f\u00e5 de mest naive til at tro p\u00e5.<\/p>\n\n\n\n Jeg kan godt t\u00e6nke mig at h\u00f8re managementkonsulenten selv fort\u00e6lle om det berygtede netv\u00e6rk af folk med hemmelige lyster, om deres lukkede selskaber hvor de praler over hvordan de smutter udenom lovgivningen og modarbejder dens intentioner. Hvordan de laver kataloger over alle hullerne hver gang der kommer nye lovindgreb, cirkul\u00e6rer og bekendtg\u00f8relser, hvordan de g\u00e5r i gang med at s\u00e6tte sig ind i stoffet, som det er deres pligt, og samtidig indsamler erfaringer om hvordan man bedst snor sig udenom alle bestemmelserne. Jo vanskeligere sager der smugles igennem, des st\u00f8rre faglige og personlige sejre. De praler ikke \u00e5benlyst, men lige netop nok til at imponere hinanden, s\u00e5 deres h\u00e5ndelag rygtes, og nye karrieremuligheder \u00e5bnes. De bedste af dem, dem med de dristigste forvridninger af love og regler bag sig, ender i de h\u00f8jeste stillinger. Der g\u00e5r anekdoter om m\u00f8derne hvor de udveksler beretninger om de mest spektakul\u00e6re sager. Og om de tavse sekunder bagefter, hvor misundelsens sukke synkes med stive smil f\u00f8r de ud\u00e5ndes bag klapsalverne. Det siges, at disse selskaber har genoplivet en mundtlig fort\u00e6lletradition, intet m\u00e5 naturligvis komme p\u00e5 skrift. Enkelte sager slipper ud til offentligheden og bliver til skandaler, dem taler man ikke om, for alle kender dem i detaljer. De h\u00f8rer til eksempelsamlinger om utilladelige udslip, til l\u00e6reb\u00f8ger i politiske administratorers element\u00e6re b\u00f8rnel\u00e6rdom. S\u00e5dan indskr\u00e6nkes det eftertragtede man\u00f8vrefelt til den sn\u00e6vre margin mellem de dristigste af de vellykkede sager, og de dristigste af dem der gik galt. Det kr\u00e6ver erfaring at man\u00f8vrere sikkert p\u00e5 denne knivs\u00e6g. Hvilket for mig ikke er indlysende at tiltro denne i fremtoning og udtalelser s\u00e5 lidet elegante konsulent, der formentlig allerede har sagt mere end han \u00f8nsker sig citeret for.<\/p>\n\n\n\n – Skal du forresten have noget at spise? sp\u00f8rger jeg. Jeg kan se p\u00e5 uret at det n\u00e6rmer sig spisetid. Konsulenten overrumples en anelse, hvilket ogs\u00e5 er tilsigtet, og har ikke noget svar parat, men fort\u00e6ller at han er udstationeret et par dage og bor p\u00e5 hotel.<\/p>\n\n\n\n – S\u00e5 er vi i samme situation, siger jeg, henter Sonjas bitter og to glas, og foresl\u00e5r en hyggelig kro med god mad. Konsulenten skal f\u00f8rst tilbage p\u00e5 hotellet, og vi aftaler et tidspunkt.<\/p>\n\n\n\n Da konsulenten er g\u00e5et, hvad er det s\u00e5 jeg g\u00f8r? Jeg husker det s\u00e5dan at jeg ringer til Sonja, fort\u00e6ller om konsulenten og inviterer hende med p\u00e5 kroen. Det bliver godt modtaget. Sonja fra kirurgisk har i lang tid truet med et bes\u00f8g p\u00e5 v\u00e6relset, og jeg ved godt hvad hun er ude p\u00e5. For nogle \u00e5r siden udf\u00f8rte hun ved et afbud p\u00e5 afdelingen et mindre indgreb p\u00e5 mig. En fredag eftermiddag. Og det har hun husket.<\/p>\n\n\n\n Da jeg kan regne med at begge er ankommet til kroen, ringer jeg hende op p\u00e5 mobiltelefonen, og da hun ikke svarer, p\u00e5 kroens telefon, f\u00e5r hende tilkaldt og fort\u00e6ller, at jeg desv\u00e6rre har f\u00e5et et hasteopkald fra et af nabosygehusene. Jeg l\u00e6gger mig p\u00e5 sofaen, l\u00f8sner alle skjorteknapperne, tr\u00e6kker vejret lettet og ringer hjem i en hel time.<\/p>\n\n\n\n med noget under<\/strong><\/p>\n\n\n\n En surdej man s\u00e6tter over, den ser ikke ud af noget til at begynde med, men allerede dagen efter viser den livstegn. Ubehagelige oplevelser har det p\u00e5 samme m\u00e5de. S\u00e5 snart man fejer dem ind under gulvt\u00e6ppet begynder de at vokse. F\u00f8rst g\u00e5r det langsomt, man l\u00e6gger n\u00e6sten ikke m\u00e6rke til det. Hvis man efter en tid f\u00e5r \u00f8je p\u00e5 nogle buler og pr\u00f8ver at tr\u00e6de dem ud, smutter de hen et andet sted. Tramper man igen kommer der flere buler, de vokser hurtigere og hurtigere, gulvt\u00e6ppet ligner en luftmadras i f\u00e6rd med at puste sig selv op, l\u00f8fter sig fra gulvet, truer med at lette som et flyvende t\u00e6ppe, med passagerer ovenp\u00e5 og bagage nedenunder, bagagen er alt det man fejede ind under gulvt\u00e6ppet, og det kan v\u00e6re sv\u00e6rt at skjule noget p\u00e5 undersiden af et flyvende t\u00e6ppe. Gulvt\u00e6ppet med surdej under, det ligger p\u00e5 sygehuset. Heldigvis ikke p\u00e5 min afdeling, men et andet sted hvor en patientsag har udviklet sig til en erstatningssag.<\/p>\n\n\n\n Surdejen syder og bobler og truer med at overtage styringen fra den respekterede men lettere koleriske overl\u00e6ge Nielsen, men han afviser den og henviser til sygehusledelsen, der i alt for lang tid har fors\u00f8gt at sl\u00e5 det hele hen. S\u00e5 er det at snakken begynder om at feje ind under gulvt\u00e6ppet, og om at sygehuschefen afsl\u00f8res i at bruge udtrykket damage control. U\u00f8nsket og ukontrollabel v\u00e6kst i sagsmappers omfang og antal har det som infektioner med invasive stammer, men sagsakter er ikke Nielsens omr\u00e5de, de bek\u00e6mpes hverken kirurgisk eller medicinsk men administrativt, og da der under den administrative behandling viser sig at v\u00e6re forsvundet vigtige journalnotater, og da de omhandler en periode hvor der efter Nielsens opfattelse er sket fejlbehandling p\u00e5 medicinsk afdeling, mangler den afg\u00f8rende dokumentation, og da frav\u00e6r af dokumentation er det samme som frav\u00e6r af bevis, ser han sig p\u00e5 gyngende grund, n\u00e6rmest som p\u00e5 en slags flyvende luftmadras hvor det kan v\u00e6re sv\u00e6rt at finde fast grund under f\u00f8dderne.<\/p>\n\n\n\n Da den gyngende grund rettelig h\u00f8rer til under selve sygehuschefen, og da denne m\u00e6rkeligt nok ikke kan huske de anbefalinger han gav chefl\u00e6gen om at lade visse papirer forsvinde i kopimaskinen eller var det nu makulatoren, f\u00f8ler Nielsen sig en smule forr\u00e5dt. Daglige bulletiner flyder til pressen, som dagligt belejrer b\u00e5de Nielsen der ikke m\u00e5 udtale sig, og hans administrativt overordnede, der ikke har nogen kommentarer. Administrativt overordnede, sikke noget vr\u00f8vl. Han har oplevet fagligt overordnede, det er l\u00e6nge siden, men administrativt overordnede, det har ikke noget at sige. Til sidst dumper der ogs\u00e5 sp\u00f8rgsm\u00e5l ind fra embedsl\u00e6gen og sundhedsstyrelsen, og det bliver ikke bedre da nogle p\u00e5r\u00f8rende i patientsagen gennem deres advokat indbringer en klage til ombudsmanden over udeblevne svar p\u00e5 simple sp\u00f8rgsm\u00e5l, og over en ansvarsp\u00e5dragende langsommelighed i b\u00e5de sygdoms- og sagsbehandlingen. I sine dr\u00f8mme, i det omfang han overhovedet dr\u00f8mmer om sit arbejde, ser Vrangstrup formentlig alle de forsvundne journalnotater panorere forbi, h\u00e6ngt op som k\u00e6mpetransparenter under flyvende gulvt\u00e6pper p\u00e5 st\u00f8rrelse med reklameluftskibe, synlige for enhver. Men han bliver ikke spurgt, og siger ikke noget af egen drift. Slet ikke til Nielsen.<\/p>\n\n\n\n D\u00f8de patienten? Patienten d\u00f8de. Ikke n\u00f8dvendigvis af behandlingen, somme tider d\u00f8r patienter meget belejligt som f\u00f8lge af sygdom. Hvad sagde de p\u00e5r\u00f8rende? De sagde l\u00e6gefejl og manglende information. Hvad sagde sygehusledelsen? Den sagde ingenting. Hvad sagde pressen? Den sagde uansvarligt. Hvad sagde politikerne? De sagde at vi skal blive endnu bedre, og opremsede tre punkter, endelig ikke flere, tre ting er hvad folk og politikere kan huske, alts\u00e5 tre ting vi skal blive endnu bedre til. Kvalitetskontrol, behandlingsgaranti, ventelistegaranti, det er hvad vi skal blive endnu bedre til, i denne omgang.<\/p>\n\n\n\n Var det en l\u00e6gefejl? Det er vel ikke en l\u00e6gefejl at patienter ikke er ens. Der kan udstedes behandlingsgarantier og ventelistegarantier, det er politikernes sag, men der kan ikke udstedes garantier for at behandlingen lykkes.<\/p>\n\n\n\n Var det en systemfejl? For s\u00e5 vidt som at ingen systemer kan sikre mod alle fejl. Denne var dog en banal fejl, som selv enkle systemer kunne have opfanget. Forudsat de n\u00f8dvendige ressourcer og personalekvalifikationer, naturligvis. Og heldet til at v\u00e6re p\u00e5 rette sted i rette \u00f8jeblik.<\/p>\n\n\n\n Var det en politikerfejl? Er politikerne de ultimativt ansvarlige? De er ansvarlige for forbruget, og for at sige til \u00e9n gruppe v\u00e6lgere, at ressourcerne er \u00f8get i absolutte tal, og til en anden gruppe v\u00e6lgere, at udgifterne er faldet relativt.<\/p>\n\n\n\n Var det en v\u00e6lgerfejl? Et valgresultat er jo sj\u00e6ldent bedre end v\u00e6lgerne g\u00f8r det til. Selvf\u00f8lgelig var det ikke en v\u00e6lgerfejl. V\u00e6lgere kan pr. definition ikke fejle, de m\u00e5 bare tage konsekvenserne af at de aldrig bliver klogere. N\u00e5r de sammens\u00e6tter et amtsr\u00e5d som de gjorde, er der hverken nogen ankeinstans eller nogen undskyldning. Hvad enten de har stemt p\u00e5 en god eller en d\u00e5rlig politik, eller p\u00e5 ingen politik, hvad enten de har stemt p\u00e5 en farlig demagog eller en uskadelig hyggeonkel, om de har stemt p\u00e5 en uerfaren fotomodel eller en myndig bedstemor, en superliga fodboldhelt eller en sk\u00e6rmtrold fra det seneste ti tommelfingre program, s\u00e5 kan v\u00e6lgernes afg\u00f8relse aldrig drages i tvivl. I valgboksens privatrum sker de st\u00f8rste ulykker. Den valgte forsamlings problem er at f\u00e5 den bedste situation ud af det foreliggende resultat. Og derefter det bedste resultat ud af den foreliggende situation. Det kan aldrig g\u00e5 godt, h\u00f8jst f\u00f8re til varierende grader af middelm\u00e5dighed. Dertil kommer, at politikere indvalgt med h\u00f8je personlige stemmetal er noget af det mest us\u00e5rlige vi har. Politikere, kan de fejle? De v\u00e6lges jo af de ufejlbarlige v\u00e6lgere, s\u00e5 svaret giver sig selv. Men de kan t\u00f8rre fejl af p\u00e5 andre, det vil sige placere ansvar. Det er hvad de har embedsv\u00e6rket til, og for hver graverende politikerfejl fyres gerne en stribe embedsm\u00e6nd. Hvis embedsm\u00e6ndene da ikke kan t\u00f8rre ansvaret af p\u00e5 institutionerne, hvad de naturligvis vil fors\u00f8ge. Institutionslederne, det vil sige sygehuscheferne, t\u00f8rrer ansvaret af p\u00e5 afdelingerne. Hvis nu afdelingerne kan udpege syndere ude i de yderste led som de egentlig ansvarlige for fejlene, er alle glade, for s\u00e5 svipper slutansvaret da ikke tilbage som en boksebold til det politisk administrative niveau hvor det kom fra, hvilket kan koste administrative eller i sidste ende politiske hoveder. Fejl koster altid hoveder, men det politisk administrative system s\u00f8rger naturligvis for, at det bliver hoveder ude i yderste led.<\/p>\n\n\n\n Ja, patienten d\u00f8de. L\u00e6gernes fag er at redde liv. Ingen anden faggruppe er s\u00e5 direkte ansvarlig for afdelingens patienter som l\u00e6gerne. Hvis en sygeplejerske eller en anden fagperson har v\u00e6ret skyldig i fejl eller fors\u00f8mmelse, s\u00e5 har de handlet under ansvar for afdelingens l\u00e6gelige ekspertise, som er det sted ansvaret altid f\u00f8res tilbage til n\u00e5r det drejer sig om patienterne. L\u00e6gen er det yderste led.<\/p>\n\n\n\n Erstatningssagen lader til at have taget fast bolig b\u00e5de p\u00e5 sygehuset og i avisens lokalspalter, og jeg leder efter Christinas initialer under notitserne, men de udebliver. Er bevidst om at man m\u00e5 t\u00e6nke n\u00f8je over hvad man fort\u00e6ller hende. Der foretages unders\u00f8gelser og afh\u00f8res vidner, men de forsvundne journalnotater dukker ikke op. Og der kommer l\u00e6sebreve i avisen, j\u00e6vnligt til st\u00f8tte for Vrangstrup og sj\u00e6ldent til st\u00f8tte for Nielsen. Hvilket absolut ikke afholder Vrangstrup fra at m\u00f8des hver onsdag eftermiddag med Vrissum p\u00e5 Brambergs golfbaner.<\/p>\n\n\n\n Problemer som vi er selvforsynende med<\/a><\/p>\n\n\n\n<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
Mindre p\u00e6nt fors\u00f8g <\/h1>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
Et gulvt\u00e6ppe <\/h1>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n