Hvem er i \u00f8vrigt denne Bramberg? Margit har tidligere omtalt ham. Hele dagen har solskinsvejret lokket, men arbejdet p\u00e5 afdelingen udelukker at man kan nyde det. Efter arbejdstids oph\u00f8r g\u00e5r jeg en tur p\u00e5 havnen, det er et godt sted at opleve solnedgangen. Allerede p\u00e5 afstand f\u00e5r jeg \u00f8je p\u00e5 den store motorcykel. Der er flere mennesker ude i samme \u00e6rinde, men ikke andre fra sygehuset end Margit, helt som forventet. S\u00e5 er der selvf\u00f8lgelig Margits venner fra det virkelige liv, som vi kan kalde det, b\u00e5de Ronnie og Havne-Torben. Tomme og halvfyldte flasker, kapsler og cigaretskod. Margit med en flaske vand med skruel\u00e5g, hun er i bagvagt. N\u00e6sten blikstille i bassinet indenfor molen, m\u00e5ger i modlys mod en r\u00f8d br\u00e6mme langs horisonten.<\/p>\n\n\n\n
– Kan du huske denne konsulent? sp\u00f8rger Margit. – Fra en eller anden consulting group, de ville rationalisere sygehusdriften. En rigtig s\u00e6lgertype, en der har l\u00e6rt at tale sygehusjargon uden at vide hvad det handler om. Blander det med managementjargon som eye-opener, wake-up call, ice-breaker. Siger det dig noget? Det er mange \u00e5r siden. Han tog sygehusledelsen med p\u00e5 middage og v\u00e6rtshusbes\u00f8g, direkt\u00f8ren og lakajerne fulgte ham villigt men br\u00e6ndte ham af, de kom desv\u00e6rre til at glemme deres del af aftalen. Han er kommet igen! Jeg kunne ikke komme p\u00e5 hvor jeg havde m\u00f8dt ham f\u00f8r, det ved jeg nu. Ingen mentalterapi kan sammenlignes med en tur i terr\u00e6net, og s\u00e5 her ned p\u00e5 havnen et \u00f8jeblik, s\u00e5 er det indre ur stillet efter jordens oml\u00f8bshastighed. Jo! det kr\u00e6vede en l\u00e6ngere tur rundt i baghovedet at finde ham.<\/p>\n\n\n\n
– Temporal neocortex, hippocampus.<\/p>\n\n\n\n
– Ja ja! men det f\u00f8les som baghovedet. De var to, og de blev kaldt Knold og Tot. Vi vidste ikke hvem der var hvem, for de blev aldrig omtalt enkeltvis. De kom fra samme uddannelse, vistnok jura, og de kom ind i samme forvaltning. De var str\u00e6bsomme, de elskede konkurrence, de udfordrede hinanden og satte hinanden p\u00e5 pr\u00f8ve. De fik gennemf\u00f8rt de mest uhyrlige ting, bare for sportens skyld. De fandt en eller anden naiv politiker, s\u00e5 hjalp de ham med hans mest vanvittige m\u00e6rkesag. Det bedste var hvis det stred mod lovgivningen, for s\u00e5 var det mere sportsligt! Jeg tror, de morede sig, de gav kager til kaffen fredag eftermiddag hvis noget var lykkedes. De noterede sejre og holdt styr p\u00e5 pointstillingen. De veg ikke tilbage for nogen metoder. De hjalp hinanden, og n\u00e5r de senere sad i stillinger hvor de kunne benytte sig af hinanden, s\u00e5 forhandlede de og fandt en pris. De blev eksperter i at g\u00e5 udenom reglerne, og n\u00f8d stor respekt i indforst\u00e5ede faglige kredse, og opfattede sig n\u00e6rmest som kunstnere. Deres r\u00e6vestreger blev f\u00f8rst oprullet da de kom i klemme, det m\u00e5tte jo ende s\u00e5dan. Der blev rejst sag mod en kendt politiker, en af dem de begge havde hjulpet p\u00e5 skift. Han inds\u00e5, at tro hj\u00e6lpere der afsl\u00f8res i noget uregelm\u00e6ssigt, m\u00e5 skaffes af vejen. Man kan ikke fyre folk der ved for meget, hvis man vil lukke munden p\u00e5 dem m\u00e5 de forfremmes. S\u00e5 den ene blev direkt\u00f8r i en styrelse, den anden blev headhuntet som partner i et stort konsulentfirma. H\u00f8r, var det ikke godt husket? Temporalcortex eller hippocampus! Det er jo mange \u00e5r siden. S\u00e5 blev han kaldt hertil, konsulenten! Fordi amtsborgmesteren gerne ville s\u00e6tte sig et minde, og det skulle v\u00e6re hurtigt, inden amterne bliver nedlagt. De tre centralsygehuse skulle udbygges, is\u00e6r det i hans egen hjemby, det skulle udvides ordentligt. Investeringer der binder fremtiden. Det kender du altsammen.<\/p>\n\n\n\n
– Vi har vel stadig en sundhedsplan. Den er u\u00e6ndret.<\/p>\n\n\n\n
– Det er jo derfor der skal bruges kreative projektkonsulenter!<\/p>\n\n\n\n
– Han kan ikke s\u00e6tte en politisk vedtagelse ud af kraft.<\/p>\n\n\n\n
– Det kan han da sagtens, med politikernes hj\u00e6lp! En af byens store s\u00f8nner havde f\u00e5et kr\u00e6ft, og overvejede at testamentere et st\u00f8rre bel\u00f8b til sygehuset her. Konsulenten kender alle advokater, han fik lynhurtigt opsnuset patientens advokat, som han overtalte til at overbevise sin klient om ikke at lade donationen g\u00e5 direkte til sygehuset, men til at sk\u00e6nke det et par str\u00e5lekanoner. Det ville passe meget bedre ind i sundhedsplanen, selvom den skulle blive \u00e6ndret.<\/p>\n\n\n\n
– G\u00f8r du noget ved det, nu du har al den viden?<\/p>\n\n\n\n
– Det kan du tro. Jeg rejser!<\/p>\n\n\n\n
– Tag det lidt med ro. Din viden kan blive nyttig.<\/p>\n\n\n\n
– Politikere skal behandles som b\u00f8rn! Arne, din gamle chef, han greb det helt forkert an. Jo, han behandlede dem som b\u00f8rn, men han patroniserede, det fik han ikke noget ud af. De blev trodsige! Der er ingen grund til at g\u00f8re beslutningstagere til modstandere. Politisk styring af noget s\u00e5 vigtigt er det rene vanvid, det ved vi jo alt om! Politikerne vil bestemme, de f\u00f8ler sig berettigede til det, bare fordi de vandt valget! Som at s\u00e6tte tolv\u00e5rige til at k\u00f8re busser. Det er sjovt at k\u00f8re bus, man skal lige pr\u00f8ve hvor meget gas den kan tage uden at v\u00e6lte i svingene. Man skal lige pr\u00f8ve om den kan k\u00f8re gennem pl\u00f8jemarker og over gr\u00f8fter, hvilke viadukter den kan komme under, hvor mange trafikskilte og medtrafikanter den kan nedl\u00e6gge uden at g\u00e5 i st\u00e5. Se nu sundhedsv\u00e6senet! Hvis politikerne ikke skal \u00f8del\u00e6gge det hele, skal de overv\u00e5ges konstant!<\/p>\n\n\n\n
– Jamen er problemet ikke, at de netop er valgt til at \u00f8del\u00e6gge det hele? Forresten – jo, jeg har m\u00f8dt ham! Konsulenten.<\/p>\n\n\n\n
og andre forbr\u00f8dringer<\/strong><\/p>\n\n\n\n Forvaltningschefens konsulentvenner har v\u00e6ret hele vejen rundt p\u00e5 alle sygehusets afdelinger, uddelt sp\u00f8rgeskemaer og stillet sp\u00f8rgsm\u00e5l. Deres form\u00e5l er efter sigende at samle forslag til driftsforbedrende \u00e6ndringsforslag. Men det n\u00f8jes de ikke med, de opfatter sig som h\u00f8rende til det kreative segment og insisterer p\u00e5 at levere id\u00e9er. Originale id\u00e9er, ellers er det jo ikke kreativt, og afdelingerne m\u00e5 v\u00e6re indstillet p\u00e5 at implementere dem inden for budgettet uden yderligere ressourcer. Det er prisen for at f\u00e5 lov til at v\u00e6re laboratorium for en kreativ udviklingsproces.<\/p>\n\n\n\n Ved et af de obligatoriske projektm\u00f8der p\u00e5 neurologisk foresl\u00e5r en af konsulenterne, at afdelingen skal pr\u00f8ve at sl\u00f8jfe morgenkonferencen.<\/p>\n\n\n\n – Er I klar over hvad den konference betyder af forsinkelser? siger han. – Dagligt ligger der patienter og venter p\u00e5 jer! Plejepersonalet st\u00e5r parat til ingen nytte det ene kvarter efter det andet! I kontrolperioden har der v\u00e6ret tre eksempler p\u00e5, at det har kostet sengedage, fordi patienten ikke blev klar til udskrivning hurtigt nok! I har intern telefon og mobiltelefon, sms er opfundet, det samme er e-mail. Tiden er l\u00f8bet fra de tidskr\u00e6vende konferencer, der lader alting vente. I skal v\u00e6re online!<\/p>\n\n\n\n S\u00e5dan et indledningssp\u00f8rgsm\u00e5l m\u00e5 berettige et par modsp\u00f8rgsm\u00e5l.<\/p>\n\n\n\n – Er I da vanvittige? m\u00e5 jeg sp\u00f8rge dem. – Konferencen er det der holder afdelingen sammen! Vil I ogs\u00e5 tage udvalgsm\u00f8det fra politikerne? Morgenm\u00f8det fra direktionerne? Eksercitsen fra kasernerne? Gudstjenesten fra kirkerne? Konferencen er ikke et ritual, den er afdelingens nerve, dens kommandocentral! Skal vi d\u00f8 af informationsmangel? T\u00e6nk hvis vi alle sammen skulle g\u00e5 rundt med dagen hugget ud i sm\u00e5bidder af alle de sm\u00e5 afbrydelser, telefon, e-mail, sms? Du kan tro nej!<\/p>\n\n\n\n – Jamen det er en betingelse for at overholde sengedagsm\u00e5let! kunne de t\u00e6nkes at svare. – Der er potentiale for at f\u00e5 liggetiden sk\u00e5ret yderligere ned, men det kan vi ikke s\u00e5 l\u00e6nge konferencen er den flaskehals den er!<\/p>\n\n\n\n – I er alts\u00e5 vanvittige! vil jeg forts\u00e6tte. – Det har du lige bekr\u00e6ftet. I tror p\u00e5 at man kan \u00f8ge effektiviteten ved at korte liggetiden af!<\/p>\n\n\n\n – Nej, men vi ved at man kan afkorte liggetiden ved at \u00f8ge effektiviteten!<\/p>\n\n\n\n – S\u00e5 m\u00e5 vi stille det fork\u00e6trede sp\u00f8rgsm\u00e5l: Hvorfor? Hvorfor skal liggetiden afkortes?<\/p>\n\n\n\n – Du ved da godt, at sengedage koster penge. Sengedagsprisen er afregningstaksten for udenamts patienter, og for de f\u00e6rdigbehandlede, som kommunerne skal betale!<\/p>\n\n\n\n – Ja, men det er jo pr\u00e6cis der hvor vi har misforst\u00e5elsen! Det er ikke sengedagene der koster penge, men det er dem, der skrives p\u00e5 regningen. Du bliver aldrig ansat her p\u00e5 afdelingen f\u00f8r du s\u00e6tter virkeligheden f\u00f8r debiteringen. Vi afkorter liggetiden, men det du ikke har blik for, er at de samme procedurer skal udf\u00f8res alligevel, nu p\u00e5 kortere tid! Det betyder st\u00f8rre pres p\u00e5 personalet, st\u00f8rre krav til procedurerne, st\u00f8rre krav til journalen, st\u00f8rre hastv\u00e6rk med skrivningen, st\u00f8rre krav til at journalen bliver l\u00e6st, st\u00f8rre krav til \u00f8jeblikkelig registrering og dokumentation, st\u00f8rre risiko for uforudsete begivenheder, st\u00f8rre konsekvenser af uforudsete begivenheder! Mere arbejde p\u00e5 kortere tid, flere fejl, flere genindl\u00e6ggelser! Tiden bliver presset, arbejdsgangen hektisk, personalet stresset, informationen til patienten forhastet, din forventede gevinst bliver p\u00e5 rekordtid forvandlet til tab!<\/p>\n\n\n\n Her m\u00e5 han forventes at v\u00e6re uden svar, s\u00e5 jeg kan g\u00f8re det f\u00e6rdigt.<\/p>\n\n\n\n – Nu skal jeg fort\u00e6lle dig hvad du skal g\u00f8re. Lad ro og overblik indfinde sig. Lad sygeplejerskerne l\u00f8se deres opgaver i den rigtige r\u00e6kkef\u00f8lge. Giv patienten en chance for at huske hvad der bliver sagt. Den menneskelige faktor, husk den, den kr\u00e6ver tid. T\u00f8r jeg betro vores erfaringer til s\u00e5dan en som dig? Skal jeg fort\u00e6lle dig hvordan det er? Kvalitet i arbejdet kr\u00e6ver viden og samarbejde. Sikkerhed i arbejdet kr\u00e6ver koncentration. Kommunikation med patienten kr\u00e6ver at man lytter, i ro og med respekt. Arbejdsmilj\u00f8 lever af gl\u00e6den ved veludf\u00f8rt arbejde. Alt det kan man opn\u00e5, n\u00e5r det kan lade sig g\u00f8re at g\u00f8re tingene ordentligt. Her p\u00e5 stedet blander vi de mindre hastende opgaver mellem de hastende, vi spreder opgaverne ud, for s\u00e5 kan vi fordele belastningen, s\u00e5 kan vi n\u00e5 det hele, s\u00e5 slipper vi for at v\u00e5gne op midt om natten af skr\u00e6k for at have glemt noget vigtigt.<\/p>\n\n\n\n Jeres id\u00e9 om at beregne normeringer og afdelingsbudgetter ud fra konterbare ydelser som sengedage, er t\u00e5belig, farlig og udtryk for en primitiv v\u00e6rdiopfattelse. Lad os tale sammen n\u00e5r I har fundet ud af at beregne efter de diagnoserelaterede grupper. De er ogs\u00e5 t\u00e5belige, de er udtryk for samme primitive v\u00e6rdiopfattelse, fordi det eneste de kan er at oms\u00e6tte ydelser til faktura!<\/p>\n\n\n\n Ja, s\u00e5dan noget kunne jeg faktisk godt have sagt ved projektm\u00f8det. Jeg kan ikke v\u00e6re sikker p\u00e5 at huske helt rigtigt, om jeg i det hele taget sagde noget eller spurgte dem om noget, men det var nok noget i den retning.<\/p>\n\n\n\n Med samtlige af de andre afdelingers veto bliver der i hvert fald ikke noget ud af at nedl\u00e6gge morgenkonferencen.<\/p>\n\n\n\n Jeg m\u00f8der frem ved det n\u00e6ste projektm\u00f8de, og de to fra personalekurset er ikke at se, men jeg genkender straks seniorkonsulenten. M\u00e5ske skulle man beklage et pludseligt afbud til en tidligere aftale, og sp\u00f8rge til hvordan aftenen p\u00e5 kroen var forl\u00f8bet. Man kan ogs\u00e5 lade v\u00e6re. Konsulenten lader kun flygtigt til at genkende mig, som han m\u00e5 genkende alle de afdelingsledere han har haft i interview. Enkelte af dem hilser han hjerteligt p\u00e5. Er der mon andre, der har fundet p\u00e5 at slippe af med ham p\u00e5 samme m\u00e5de? Har de ogs\u00e5 f\u00e5et hj\u00e6lp af stakkels Sonja?<\/p>\n\n\n\n Det forbliver uopklaret. Denne seniorkonsulent, der i mit rummelige men ydmyge kontor lignede en gangsterleders bodyguard fra en d\u00e5rlig hollywoodfilm, fors\u00f8ger i her det store auditorium at illudere fuldt udviklet s\u00f8lvryg fra de centralafrikanske bjergstr\u00f8g. Gr\u00e5nende manke, lidt for firkantet jakkes\u00e6t, som for at skjule et skudsikkert panser, eller m\u00e5ske bare for at kontrollere en vis overv\u00e6gt. Og s\u00e5 stemmen, den samme sonore klang som p\u00e5 l\u00e6gegangen, men nu i fri dressur, ganske velegnet til auditoriet, med fuld bugst\u00f8tte godt hjulpet af panseret. P\u00e5 en m\u00e5de illuderer han ganske godt en truet dyreart.<\/p>\n\n\n\n Hvad han siger, efterlader sig ikke noget spor. Armbev\u00e6gelser, imponerepositur, farverigt lysbilledshow, uddeling af visitkort og foldere om hans firma med referenceliste, det er hvad man skal huske.<\/p>\n\n\n\n Seniorkonsulenten fremh\u00e6ver privathospitalerne og siger at her kan de offentlige sygehuse l\u00e6re noget.<\/p>\n\n\n\n Margit tager ordet og g\u00e5r imod p\u00e5standen, kalder det et tomt postulat uden bel\u00e6g, og fremh\u00e6ver de usammenlignelige opgaver, det elektive og det akutte.<\/p>\n\n\n\n – Det er jo vores egne l\u00e6ger og sygeplejersker, der arbejder der i deres fritid! De yder den samme kvalitet, behandlingen er den samme, det er kun indpakningen der er forskel p\u00e5. P\u00e5 privathospitalerne kan man v\u00e6lge menu fra byens bedste restaurant, med r\u00f8dvin til, vi har catering-ordninger, s\u00e5 helt det samme niveau kan vi ikke tilbyde. Vi kan l\u00e6re noget af privathospitalerne, for l\u00e6gerne har det meget bedre der. De bliver respekteret, de skal kun lave l\u00e6gearbejde, og s\u00e5 kan andre lave alt det andet arbejde. Det kan vi l\u00e6re noget af. Til geng\u00e6ld har privathospitalerne ikke alle de andre pligter som vi har: Vi skal st\u00e5 for forskning og udvikling, tr\u00e6ning og uddannelse af fremtidens generationer. Vi kan l\u00e6re af privathospitalerne, at patienten f\u00e5r udleveret et visitkort med den behandlende l\u00e6ge og sygeplejerske, og at der l\u00e6gges v\u00e6gt p\u00e5 kontinuitet i patientkontakten. Til geng\u00e6ld kan de l\u00e6re af os, hvad der skal til for en stram \u00f8konomistyring. Det er vist f\u00f8rst set for nylig, at enkelte af privatklinikkerne giver overskud. Men der er jo ogs\u00e5 tale om et ideologisk felttog!<\/p>\n\n\n\n Ingen svarer, og konsulenten ser p\u00e5 sit ur. Jeg kan lige s\u00e5 godt supplere Margit, nu hun er s\u00e5 godt i gang.<\/p>\n\n\n\n – De private skal hverken uddanne l\u00e6ger eller sygeplejersker, siger jeg, – de har ingen akutte opgaver, de tager sig kun af det planlagte, de risikerer kun det sikre, de t\u00f8r kun lave det der ikke kan g\u00e5 galt. De bev\u00e6ger sig kun efter det der giver penge. L\u00e6gerne udnytter hullerne i overenskomsterne, de kan v\u00e6re p\u00e5 l\u00f8nningslisten to steder p\u00e5 \u00e9n gang og tjene dobbelt s\u00e5 meget. Det \u00e6ndrer ikke p\u00e5 den samlede kapacitet, men det giver visse patienter mulighed for at komme frem i k\u00f8en foran andre. Er det ikke netop hvad man \u00f8nsker, rent politisk: Ulighed?<\/p>\n\n\n\n – Nej, svarer konsulenten, – det \u00f8nsker vi s\u00e5m\u00e6nd ikke, men det forandrer heller ikke det faktum, at de private er bedre til at tjene penge…<\/p>\n\n\n\n – Som jeg lige var inde p\u00e5! supplerer jeg, – de laver kun det der er penge i!<\/p>\n\n\n\n – Og hvis der ikke var alle de andre grunde, forts\u00e6tter konsulenten, – s\u00e5 er der den grund tilbage, at ingen politiker kan v\u00e6re dygtig nok til at st\u00e5 i spidsen for en kompleks organisation. Derfor er det meget farligt, hvis det offentlige bliver ved med at st\u00e5 for alle de funktioner, vi alle sammen er afh\u00e6ngige af!<\/p>\n\n\n\n – Det var dog fantastisk! indskyder Margit. – Jeg begynder at indse, hvor farlig markeds\u00f8konomien er! Demokratiet er en samfundsform, der er klemt i en knibtangsman\u00f8vre mellem to skr\u00e6kscenarier: Fra den ene front truer totalitarismen, fra den anden truer markedsliberalismen! Det er fremtidens form for totalitarisme, nu i ny ikl\u00e6dning, markedet! Nej, politikerne har ikke forstand p\u00e5 noget af det de tr\u00e6ffer beslutninger om, det har du ret i, det skal de jo heller ikke, de skal v\u00e6re generalister, de skal aldrig, aldrig falde i den f\u00e6lde at blande sig i indholdet! De har ansvaret for at ans\u00e6tte nogen der kan!<\/p>\n\n\n\n – Det er jo det, der er problemet! siger konsulenten med et sk\u00e6vt smil, – for de der kan, sidder allesammen ude i det private erhvervsliv til en l\u00f8n, det offentlige ikke er i stand til at betale.<\/p>\n\n\n\n – Jamen s\u00e5 passer dit regnestykke jo ikke! Skulle vi f\u00e5 bedre og billigere ydelser ved at hyre topledere til topgager? De sidder der kun i egen interesse, ikke i institutionens! De er ikke en br\u00f8kdel af deres l\u00f8n v\u00e6rd!<\/p>\n\n\n\n Konsulenten ser igen p\u00e5 sit ur, og af hans afsluttende bem\u00e6rkninger b\u00f8r tilh\u00f8rerne kunne udlede en st\u00e6rkt selektiv opm\u00e6rksomhed, da han ikke ofrer indvendingerne yderligere kommentarer. M\u00f8det er slut, og et par af tilh\u00f8rerne finder konsulentfirmaets referenceliste frem fra de spredte bunker af efterladte papirer, og noterer sig hvilke virksomheder der har v\u00e6ret s\u00e5 letsindige at l\u00e6gge navn til s\u00e5dan et show. De fleste af firmaerne er i de seneste \u00e5r forsvundet sporl\u00f8st.<\/p>\n\n\n\n Ingen ansatte p\u00e5 sygehuset har lyst til at se det forsvinde sporl\u00f8st, og forvaltningschefen m\u00e5 g\u00e5 tilbage til sit udvalg og berette om lettere skepsis fra sygehusets ledende medarbejdere.<\/p>\n\n\n\n Nyt slagsm\u00e5l i udvalget, ny dramatik i forvaltningen, revnede budgetter over hele linjen og flere fyrede sygehuschefer, dog kun et par stykker i denne omgang. I k\u00f8lvandet personlige intriger og faglige stridigheder. Godt at man kan holde sig fri af det, og passe sit arbejde. Jeg lader mig kun modvilligt inddrage som talsmand for afdelingerne, og kun n\u00e5r det kan g\u00f8res indlysende retf\u00e6rdigt, moralsk holdbart og fagligt forsvarligt. Og kun n\u00e5r afdelingerne kan blive enige. Rivegilderne og magtkampene i overl\u00e6ger\u00e5det udvandrer jeg fra, det er der ikke l\u00e6ngere tid til.<\/p>\n\n\n\n Chefkonsulenten, som forvaltningschefen headhuntede til at forest\u00e5 en sammenl\u00e6gning af institutionerne, er en af hans gamle kolleger fra en tidligere ans\u00e6ttelse, m\u00e5ske en han skylder en vennetjeneste. Pudsigt, s\u00e5dan var det ogs\u00e5 med den tidligere forvaltningschef, hver forvaltningschef sin konsulentkollega. Denne er en virksomhedsr\u00e5dgiver, som har levet af at sk\u00e6re koncerner til ved at fras\u00e6lge tabsgivende virksomheder, s\u00e5 det kunne forbedre afkastet til aktion\u00e6rerne. I hans k\u00f8lvand ligger kv\u00e6stede industrier som tabte markedsandele og betydning, med mistede udviklingspotentialer og fremtidsvisioner, men som en kort overgang h\u00e5bede at kunne pr\u00e6stere bedre tal p\u00e5 bundlinjen med meget lavere l\u00f8nomkostninger. Det er dem, han har f\u00f8rt p\u00e5 referencelisten. P\u00e5 middelalderens markeder s\u00f8rgede kvaksalverne for at v\u00e6re over alle bjerge, n\u00e5r patienterne opdagede virkningen af deres behandlinger. Denne virksomhedsr\u00e5dgiver n\u00e5ede ikke at slippe v\u00e6k i tide, for samtidig med at det private erhvervsliv sm\u00e6kkede d\u00f8ren i for ham, bad forvaltningschefen ham om at kigge p\u00e5 sygehusv\u00e6senet, og s\u00e5dan er denne r\u00e5dgiver, der n\u00e5ede at f\u00e5 tilnavnet virksomhedsslagteren, blevet ansat som projektkoordinator, men nu med nye titler som skiftevis chefkonsulent og seniorkonsulent.<\/p>\n\n\n\n Han er overbevist tilh\u00e6nger af at flytte aktiviteter fra offentligt forbrug til privat produktion, s\u00e5 fr\u00e5dseriet med skatteydernes penge kan forvandles til nyttig indtjening. Han begyndte med at foresl\u00e5 frasalg af k\u00f8kkenet, teknisk afdeling, reng\u00f8ringstjenesten og port\u00f8rtjenesten som selvst\u00e6ndige virksomheder.<\/p>\n\n\n\n – De er tabsgivende! siger han, – s\u00e6lg alle servicefunktioner fra. Det kan de private f\u00e5 mere ud af. De kan pr\u00e6stere billigere ydelser, og de kan tjene penge, i mods\u00e6tning til det offentlige!<\/p>\n\n\n\n Nu vil han s\u00e6lge laboratoriet, fysioterapien og r\u00f8ntgenafdelingen, s\u00e5 der kan dannes private kliniske servicevirksomheder. Hvis man sl\u00e5r alle nabosygehusenes kliniske serviceafdelinger sammen, kan de blive rentable, mener han, og rentabilitet er uden sammenligning det h\u00f8jeste m\u00e5l over alle.<\/p>\n\n\n\n – Sk\u00e6r ind til benet! Det endelige m\u00e5l er at splitte det hele op, de kliniske afdelinger med senge- og behandlingsafsnit skal ogs\u00e5 v\u00e6re selvst\u00e6ndigt indt\u00e6gtsgivende enheder, de skal registreres som aktieselskaber og handles til h\u00f8jstbydende. Med tiden! N\u00e5r tiden er moden alts\u00e5, i mellemtiden skal det forberedes grundigt.<\/p>\n\n\n\n Det ener\u00e5dende flertal i sygehusudvalget er begejstret.<\/p>\n\n\n\n De ustandselige fors\u00f8g p\u00e5 at m\u00e5le og veje alle aktiviteter p\u00e5 afdelingerne n\u00e5r langt omkring med stor detaljeringsgrad, hvilket passer administratorgruppen godt, men driver det kliniske personale til vanvid, navnlig et par af overl\u00e6gerne. Det bliver brugt imod dem.<\/p>\n\n\n\n – N\u00e5, I vil nok ikke vurderes p\u00e5 jeres resultater?<\/p>\n\n\n\n – Joh, men ikke n\u00e5r det skal v\u00e6re jer der definerer kriterierne!<\/p>\n\n\n\n Det svar giver kun anledning til et h\u00e5nligt skuldertr\u00e6k.<\/p>\n\n\n\n Fors\u00f8gene p\u00e5 afdelingerne f\u00f8res videre, de suger ressourcerne ud og udmatter personalet. Ingen kompensation. Bel\u00f8nningen er jo de indkalkulerede store rationaliseringsgevinster.<\/p>\n\n\n\n Men pludselig sker der noget. P\u00e5 institutionsplan opgiver man alle igangv\u00e6rende fors\u00f8g og retter ind efter importerede metoder, der f\u00e5r monopol under det importerede navn Diagnose Relaterede Grupper. Udviklet til at udskrive fakturaer med, m\u00e5ske kan de ogs\u00e5 bruges til at sammenligne omkostningsniveauer p\u00e5 sygehusene.<\/p>\n\n\n\n Christina, journalisten fra vagtv\u00e6relset, er p\u00e5 egnen igen, og g\u00f8r endnu et fors\u00f8g p\u00e5 at samle nye oplysninger. Hos mig ved at anvende sin genkendelige metode. Det ligeledes genkendelige forl\u00f8b f\u00f8rer dog ikke til nogen hidtil ukendte oplysninger.<\/p>\n\n\n\n – Hvorfor interesserer det dig s\u00e5 meget?<\/p>\n\n\n\n Pause. Et nyt glas vin og en rygepause for \u00e5bent vindue og jakken over de bare skuldre.<\/p>\n\n\n\n – Vi var to journalistelever, siger hun, – vi fulgtes ad. Vi lavede n\u00e6sten alle vores opgaver sammen. For snart mange \u00e5r siden havde vi et f\u00e6lles \u00e5rsprojekt, emnet var egnens tilfredshed med det lokale sygehus. Hvorfor netop dette sygehus? Ja, det kunne have noget at g\u00f8re med min venindes for\u00e6ldres sommerhus her ude ved stranden. Der ude forberedte vi vores unders\u00f8gelse. Det var ikke s\u00e5 sv\u00e6rt, vi kunne bruge en metode vi fandt i en l\u00e6rebog.<\/p>\n\n\n\n Hun knipser skoddet ud gennem det \u00e5bne vindue. Jeg kigger ned for at se om det har ramt nogen.<\/p>\n\n\n\n – Vi spurgte folk p\u00e5 g\u00e5gaden mellem reklameskilte og t\u00f8jstativer, vi bankede p\u00e5 tilf\u00e6ldige d\u00f8re mellem stokroser og gadespejle, vi ringede op til tilf\u00e6ldige telefonnumre mellem pizzabagere og bilv\u00e6rksteder. Alle var glade eller meget glade, og der var kun ros eller stor ros til sygehuset at tage med hjem til opgaven. Vi lavede et sp\u00f8rgeskema til patienterne p\u00e5 alle afdelinger fra dagkirurgisk til langtidsmedicinsk, og der blev n\u00e6sten kun krydset af i rubrikkerne “Tilfredsstillende” og “Yderst tilfredsstillende”. Det var oplysende men ikke specielt oplysende. Positive og s\u00e6rdeles positive svar viser at sp\u00f8rgsm\u00e5lene er stillet forkert. Eller at folk er bange for at sige noget der skader dem. Derfor fandt vi p\u00e5 at lave en rundsp\u00f8rge blandt de praktiserende l\u00e6ger, de var vel ogs\u00e5 en slags brugere af sygehuset. Vi fik projektet godkendt, men arbejdet skulle beskyttes med tavshedspligt. Det er alting jo inden for sundhedsv\u00e6senet, og det er alting ogs\u00e5 der handler om kildebeskyttelse, og vi havde l\u00e6rt om kildebeskyttelse som noget af det vigtigste inden for journalistfaget. En af hensigterne med opgaven var netop at tr\u00e6ne os, som de sagde, vi skulle \u00f8ve os i at h\u00e5ndtere kildebeskyttelse i omgang med klassificeret materiale. Jeg ved ikke om det var deres m\u00e5de at vise interesse for projektet. Vi havde en erkl\u00e6ring om vores dobbelte diskretion, den tog vi med rundt ved interviewene. Den blev hver gang l\u00e6st meget omhyggeligt. Da rapporten med l\u00e6gernes interviews var afleveret og bed\u00f8mt, fortalte studievejlederen, at den var godkendt. Interessant og veludf\u00f8rt, sagde han, desuden afd\u00e6kkede den stof med et stort potentiale til n\u00e6rmere unders\u00f8gelser. – Men den m\u00e5 gemmes v\u00e6k! n\u00e6rmest r\u00e5bte han, – behandles som om den ikke findes! ligegyldigt hvor meget det kribler i fingrene p\u00e5 jer!<\/p>\n\n\n\n S\u00e5dan sagde han. Det forstod vi ikke meget af, f\u00f8r vi gik til studievejleder, til lektorer, professorer og rektorer, og fik besked p\u00e5 at rapporten godt kunne bruges, men kun internt, som l\u00e6reeksempel p\u00e5 hvor vigtigt det er at bevare kildens tillid, selv – eller is\u00e6r n\u00e5r – kilden har overtr\u00e5dt sin egen tavshedspligt. Hvad der indsamles i fortrolighed, kan ikke afsl\u00f8res, uanset eventuel evidens om uventet bet\u00e6ndte forhold! \u00c6rgerligt, men s\u00e5dan blev det. Godt materiale, desv\u00e6rre uanvendeligt til andet end undervisningsbrug. Alt for mange af udsagnene kunne bringe kilderne i vanskeligheder, hvis de slap ud. Hvorfor skulle man som journalist l\u00e6gge hindringer i vejen for at f\u00e5 fremtidige oplysninger? sagde de, – og dermed for sit eget arbejde? Og hele branchens, for den sags skyld? Det kunne vi jo godt forst\u00e5, hvis vi ville, sagde han.<\/p>\n\n\n\n Studievejlederen undrede sig over, hvordan to unge forholdsvis upr\u00f8vede studerende som os, kunne lokke s\u00e5dan nogle afsl\u00f8rende udsagn ud af l\u00e6gerne. Som ellers var kendt for at beskytte hinanden kollegialt, udadtil som indadtil, og som kun ville udtale sig i bundter, som om de var bundet af et broderskab, st\u00e6rkere end l\u00e6gel\u00f8ftet. Men, som han skrev i noterne til opgaven, \u201d…de studerende var to ualmindeligt charmerende unge piger med et smittende hum\u00f8r, hvilket m\u00e5ske havde stimuleret de udspurgtes talelyst.\u201d Det ville v\u00e6re en mistillidserkl\u00e6ring at antyde noget s\u00e5dant over for de interviewede, s\u00e5 det m\u00e5tte henst\u00e5 uafklaret.<\/p>\n\n\n\n – Kan man s\u00e5 ikke f\u00e5 jeres rapport at se?<\/p>\n\n\n\n – Den er ikke l\u00e6ngere tilg\u00e6ngelig. Vi fik jo besked p\u00e5 at l\u00e6gge den langt v\u00e6k.<\/p>\n\n\n\n To gange er Christina kommet forbi igen, har i alt v\u00e6ret her tre gange, og hver gang fors\u00f8gt at f\u00e5 oplysninger ud af mig, men jeg har ikke sagt noget hun ikke ved p\u00e5 forh\u00e5nd. Og nu vil jeg ikke sige mere, f\u00f8r hun viser mig den hemmelige rapport hun gemmer p\u00e5.<\/p>\n\n\n\n Pressen er til daglig ikke s\u00e6rlig interesseret i sygehuset, og heller ikke ret god til at holde sig orienteret om dets hverdag. Men lejlighedsvis f\u00e5r den f\u00e6rten af at der skal ske noget, det er n\u00e5r man kan l\u00e6se noget sp\u00e6ndende i sygehusudvalgets dagsordener og m\u00f8dereferater. I s\u00e5danne tilf\u00e6lde kan man risikere at have journalister og fotografer til at snuse rundt og stille h\u00f8flige foresp\u00f8rgsler.<\/p>\n\n\n\n En journalist fra den lokale avis har fundet p\u00e5 at lave en serie indl\u00e6g om virksomhedsbes\u00f8g, som han kalder det, for at s\u00e6tte temaartikler op med lidt baggrundsstof. Jeg indvilger i at give ham et interview. Mens jeg overvejer betingelserne. Dels for\u00e6rer man journalisten ophavsretten til ens egne udsagn, t\u00e6nker jeg, dels \u00e5bner man mulighed for brug og misbrug af udsagnene i enhver sammenh\u00e6ng. Uden at journalisten selv tager noget af ansvaret. I s\u00e5 fald kan det jo v\u00e6re sp\u00e6ndende at h\u00f8re hvad Christina vil sige.<\/p>\n\n\n\n – N\u00e5r man vil fastl\u00e6gge hvor i landet man skal drive hvilke specialer, siger jeg til journalisten, n\u00e5r vi omsider er kommet til emnet, – s\u00e5 kan man anl\u00e6gge flere forskellige synsvinkler p\u00e5 det. En er at im\u00f8dekomme befolkningens behov for sundhedsydelser. Det er sv\u00e6rt, for det er aldrig lykkedes at fastl\u00e6gge hvor stort behovet er. Der er heller ikke nogen der kan sige, hvilke sundhedsydelser der eftersp\u00f8rges, for behandlingsmulighederne udvikler sig hele tiden. Hvordan kvantificere en eftersp\u00f8rgsel, n\u00e5r udbuddet \u00e6ndres konstant? Det traditionelle princip om at tildele behandling i kvoter pr. hundredetusinde indbyggere er jo b\u00e5de uanvendeligt og primitivt. Der er dem der synes at det er meget lettere at lege k\u00f8bmandsbutik, for s\u00e5 kan man se ydelserne som varer, sygehusene som leverand\u00f8rer og patienterne som kunder, og s\u00e5 kan man f\u00e5 at vide, hvor meget folk vil give for ydelserne. Det er meget lettere! Men det er hasard.<\/p>\n\n\n\n En tredje mulighed er at give betingelser for faglig blomstring og v\u00e6kst. Det kr\u00e6ver b\u00e5de patientunderlag og \u00f8konomiske ressourcer. Det g\u00f8r de andre metoder ogs\u00e5, men det vigtigste er de menneskelige ressourcer, uddannelsen, arbejdsklimaet. Og set fra den synsvinkel m\u00e5 vi jo indr\u00f8mme, at der er indbygget nogle v\u00e6sentlige barrierer i systemet. Jeg ved n\u00e6sten ikke hvor de st\u00f8rste forhindringer ligger, om det er hos politikerne eller hos kr\u00e6mmerne, hos dem der vil betale mindst mulig for det, hos dem der vil tjene mest mulig p\u00e5 det. Det er to sider af samme sag, og det virker tilsammen som gift for kvaliteten og udviklingen p\u00e5 omr\u00e5det.<\/p>\n\n\n\n – Det kan du da ikke mene! indvender journalisten, formentlig udenfor referat. – Den sunde konkurrence m\u00e5 vel fremme b\u00e5de produktiviteten og kvaliteten, som i alle andre virksomheder? Uanset om der bliver styret p\u00e5 budgetter eller p\u00e5 overskud?<\/p>\n\n\n\n – Jeg ved ikke hvor du har den id\u00e9 fra. Jo, jeg ved godt hvorfra, tror jeg. Jeg kender ikke konkurrence for noget s\u00e6rlig positivt. Den har i hvert fald ikke noget at g\u00f8re indenfor sundhed og sygdom.<\/p>\n\n\n\n – Jo da! er konkurrence ikke incitamentet til al str\u00e6ben? Anstrengelsen for at g\u00f8re det s\u00e5 godt som overhovedet muligt…<\/p>\n\n\n\n – S\u00e5h – mener du det? Bliver man bedre af at rage frem foran de andre? S\u00e5dan fungerer det ikke i min verden. For at tingene skal lykkes, m\u00e5 vi g\u00f8re plads for hinanden. Vi beh\u00f8ver ikke l\u00f8be i h\u00e6lene af hinanden, vi beh\u00f8ver ikke overhale hinanden, for vi er forskellige nok til at g\u00e5 ad hver sit spor. Vi maser os aldrig p\u00e5 hvor der er tr\u00e6ngsel, for hvis nogen meget gerne vil, s\u00e5 m\u00e5 de da endelig komme til. Nej! I stedet koncentrerer vi os om det vigtigste. At g\u00e5 i t\u00e6t og frugtbart samarbejde, og hele tiden udvikle det der er vigtigst, s\u00e5dan arbejder vi som neurologer, ikke ved konkurrence. Vi har vores specielle omr\u00e5der, og jeg er stadig specialist p\u00e5 nogle felter som blev mine, fordi der simpelthen ikke var andre. Sammen udviklede vi hele feltet. Nu er mit m\u00e5l ikke l\u00e6ngere at beherske faget, det er at holde det i fortsat udvikling, og min opgave er at vise de unge mulighederne. Udvikling foreg\u00e5r i samarbejde, aldrig i konkurrence! Det er hvad jeg forst\u00e5r ved et godt fagligt milj\u00f8.<\/p>\n\n\n\n Interviewformen undrer mig. Jeg har ikke tidligere pr\u00f8vet at blive udspurgt af en, der giver sig til at diskutere med den udspurgte, modsiger det man siger og frems\u00e6tter modsynspunkter. Det er nok fordi jeg ikke har pr\u00f8vet at v\u00e6re i forh\u00f8r. Eller at jeg har glemt hvordan det var.<\/p>\n\n\n\n I vejrtr\u00e6kningspausen f\u00e5r intervieweren ikke kuglepennen et \u00f8jeblik fra blokken. Jeg forts\u00e6tter.<\/p>\n\n\n\n – Men man m\u00e5 undre sig. Vi oplever indgreb i de fagligt betingede strukturer, vi angribes af sv\u00e6rme af ignoranter. Politikere og administratorer skal ikke n\u00f8dvendigvis holde sig fra det de ikke har forstand p\u00e5, men de skal kende konsekvenserne. Der er grusomme eksempler p\u00e5 meningsl\u00f8se overgreb. H\u00e6derkronede afdelinger, respekteret i hele den faglige verden, ja hele hospitaler, som smuldrede ind til ingenting, fordi politikerne flyttede rundt p\u00e5 midler og normeringer, fordelte ressourcer og kapacitet efter \u00f8konomiske og politiske kriterier, de kaldte dem demografiske, i stedet for efter faglige. I blank uforstand. Politikere beh\u00f8ver ikke dynamit for at fjerne institutioner! De beh\u00f8ver ikke vente p\u00e5 jordsk\u00e6lv eller borgerkrig, de kan g\u00f8re det helt udramatisk og langt mere effektivt ved at udpine det faglige milj\u00f8. Bombede institutioner kan genopst\u00e5, det kan udpinede institutioner ikke. Man kan ikke genrejse et fagligt milj\u00f8 der er spredt for alle vinde. Ikke her, hvor betingelserne \u00e9n gang er \u00f8delagt. I en anden landsdel m\u00e5ske, i et helt andet land, et sted hvor de rigtige personer kan m\u00f8des og et fagligt milj\u00f8 kan finde betingelser for at opst\u00e5 og m\u00e5ske udvikles. Ethvert fr\u00f8 kr\u00e6ver grobund, n\u00e6ring og vanding. Det g\u00f8r vi ogs\u00e5. Grobunden er patientgrundlaget. N\u00e6ringen er de faglige kvalifikationer. Vandingen er de n\u00f8dvendige ressourcer! S\u00e5 skal forvildede fr\u00f8 af vilje, energi og arbejdslyst nok sl\u00e5 rod. Forudsat de f\u00e5r fred og ro til det! Og at politikerne kan holde fingrene fra resten!<\/p>\n\n\n\n I avisen ses et par dage senere en dobbeltside med fotografier af bygninger og personale, og femten korte udsagn af den slags, hvor journalistpraktikanter sp\u00f8rger tilf\u00e6ldige mennesker p\u00e5 gaden. Min egen udredning er sk\u00e5ret ned til fem linjer. Det hele er blevet til, at behovet for sundhedsydelser m\u00e5 bestemmes af, hvad patienterne vil betale for, s\u00e5 vil den faglige viden sl\u00e5 rod, og politikerne f\u00e5 den kvalitet de eftersp\u00f8rger.<\/p>\n\n\n\n Hvordan f\u00e5r man nu fat p\u00e5 Christina. Journalisten har fisket efter personstof, men det h\u00f8rer vist under Christinas omr\u00e5de. Journalisten kom med et par antydninger, der afsl\u00f8rede en bedre information end han ville indr\u00f8mme. Men jeg gav ham ikke noget at arbejde med. Christinas telefonnummer har jeg vistnok liggende p\u00e5 et visitkort, men jeg skal ikke ops\u00f8ge hende. Hun m\u00e5 komme selv, som hun normalt g\u00f8r, uden aftale. Og det skal v\u00e6re hende der afsl\u00f8rer sin viden, ikke mig.<\/p>\n\n\n\n som kan v\u00e6re nyttigt, n\u00e5r det interne ikke fungerer<\/strong><\/p>\n\n\n\n Forberedelserne af det neurologicenter, som jeg i sin tid var kommet til amtet for at udvikle, er g\u00e5et helt i st\u00e5. I stedet g\u00f8r jeg hvad jeg kan for at styrke det faglige samarbejde inden for specialet, mellem alle afdelingerne, mellem alle amterne. Den udvikling er til geng\u00e6ld g\u00e5et videre, der bliver diskuteret over telefonen og p\u00e5 email, der bliver udvekslet laboratoriesvar, billeddiagnostik og scanninger, og vi beder hinanden om gode r\u00e5d hvorsomhelst der er faglige, teknologiske og \u00f8konomiske ressourcer. P\u00e5 samme m\u00e5de kan vi udveksle personale mellem de n\u00e6rmeste af afdelingerne. De studerende g\u00e5r i turnus, reservel\u00e6gerne og f\u00f8rste reservel\u00e6gerne bes\u00f8ger med j\u00e6vne mellemrum hinandens afdelinger. <\/p>\n\n\n\n Sygeplejerskerne g\u00f8r det samme, men med en anden rytme over l\u00e6ngere perioder. Hvilket giver bedre udbytte, og kun en lille smule mere arbejde for deres administrationer. Det er mest de yngre sygeplejersker der f\u00e5r lejlighed til at komme rundt, sygeplejerskerne p\u00e5 de ledende poster bliver p\u00e5 posten og passer kontinuiteten p\u00e5 deres afdeling. Det plager dem i nogen grad, navnlig n\u00e5r de ser hvilke impulser de unge kommer tilbage med, og de to afdelingssygeplejersker p\u00e5 min afdeling kalder deres nye oversygeplejerske til m\u00f8de om hvordan de kan blive en del af processen uden at miste kontrollen.<\/p>\n\n\n\n – Det skal bestemt ikke v\u00e6re noget problem! siger Ellen. – At f\u00e5 nye impulser, og samtidig l\u00e6re fra sig, det er en meget vigtig del af faget!<\/p>\n\n\n\n – Jamen vi vil jo gerne kunne komme tilbage…<\/p>\n\n\n\n – Det er godt at h\u00f8re. Men for at vove noget skal man kunne slippe det, man st\u00e5r midt i, overlade det til andre, det er sv\u00e6rt, det er en tillidssag, men det kan man godt n\u00e5r man stoler p\u00e5, at der umuligt kan komme nogen i mellemtiden der er bedre.<\/p>\n\n\n\n Det sidste siger hun med et smil, og tilf\u00f8jer straks, at naturligvis kan der laves en aftale om orlov. Og endnu bedre: s\u00e6tte det i system for en periode, indg\u00e5 en aftale om udveksling mellem to eller tre udvalgte afdelinger, forudsat positiv interesse fra de p\u00e5g\u00e6ldende afdelinger.<\/p>\n\n\n\n Kort efter kommer hun tilbage og kan fort\u00e6lle, at flere afdelinger i landet har taget godt imod forslaget.<\/p>\n\n\n\n Samtidig med dette foreg\u00e5r der ogs\u00e5 en gr\u00e6nseoverskridende udveksling af medarbejdere, p\u00e5 anden m\u00e5de. Afdelingen f\u00e5r bes\u00f8g af kandidater fra Polen, Slovakiet og Rum\u00e6nien, dels som ferievikarer, dels som en naturlig f\u00f8lge af det faglige samarbejde i det internationale netv\u00e6rk. Jeg ser allerede mig selv i en funktion der minder lidt om mit forbillede, Stefan i England. Ikke uden en vis tilfredshed. Politikerne og de administrative chefer har ikke nogen anelse om den fagligt udviklende civilcourage der ud\u00f8ves p\u00e5 afdelingerne. Det foreg\u00e5r ikke i det skjulte, det er heller ikke \u00e5benlyst for enhver, det er bare et sp\u00f8rgsm\u00e5l om at udnytte mulighederne kreativt inden for de begr\u00e6nsninger der er. P\u00e5 et tidspunkt vil nogle af de kvikke hoveder i administrationen m\u00e5ske finde ud af nogle m\u00e6rkelige sammentr\u00e6f, det kan v\u00e6re personsammenfald mellem nye PhD’er og tidligere ansatte p\u00e5 afdelingen, det kan v\u00e6re afdelingens navn n\u00e6vnt i forbindelse med legater, forskningsprojekter og artikler i internationale tidsskrifter. Giv dem tid, det bliver interessant at se hvorn\u00e5r de finder ud af det, hvordan de bliver gjort opm\u00e6rksom p\u00e5 det, og af hvem. De opdager det ikke selv, administratorer l\u00e6ser ikke videnskabelige artikler.<\/p>\n\n\n\n Det sker ogs\u00e5, at nogle af afdelingens internationale medarbejdere f\u00e5r lyst til at blive. I det mindste s\u00e5 l\u00e6nge det faglige milj\u00f8 er udfordrende nok. To af kollegerne er krigsflygtninge fra Mellem\u00f8sten. De vil gerne tilbage til det, der i flygtningesammenh\u00e6ng kaldes deres oprindelseslande, men endnu hellere vente til de kan g\u00f8re det uden at blive skudt. Og n\u00e5r nu arbejdet p\u00e5 afdelingen er s\u00e5 sp\u00e6ndende, og n\u00e5r de nu kan v\u00e6re med til noget der b\u00e5de kan gavne faget, dem selv, og dermed deres lands befolkninger p\u00e5 l\u00e6ngere sigt, s\u00e5 vil de gerne bruge ventetiden p\u00e5 noget fornuftigt. De finder v\u00e6relser i en gade n\u00e6r havnen. Udenfor arbejdstid hj\u00e6lper de til hos den libanesiske gr\u00f8nthandler i samme gade, og sidder bagefter i bagbutikken, hvor der undertiden samles en lille gruppe af flygtninge. P\u00e5 den anden side af gaden har en ingeni\u00f8r fra Irak \u00e5bnet en pizzarestaurant, der er bedre plads, og s\u00e5 sidder de ovre hos ham. Nu hvor det er blevet sommer s\u00e6tter b\u00e5de neurologen og ingeni\u00f8ren, nu gr\u00f8nthandleren og pizzamanden, stole udenfor, og gaden er blevet et fast m\u00f8dested for kunstnere og musikere, lokale, tilrejsende og turister.<\/p>\n\n\n\n Fra gaden er der fri udsigt tohundrede meter ned til havnekiosken, hvor Margits venner sidder udenfor med deres bajere under b\u00e6nken. Jeg tilkalder Margit med en vinkende gestus, da jeg ser hende sidde p\u00e5 denne b\u00e6nk. Margit kommer g\u00e5ende, og s\u00e6tter sig p\u00e5 stolen ved siden af, uden for gr\u00f8ntforretningen, under parasollen og omgivet af frugt- og gr\u00f8ntkasser, forbipasserende og kunder. Med mellemrum tager vinden havnens lugte med sig, ellers lugter der mere af persille, porrer, l\u00f8g, og hundrede krydderier.<\/p>\n\n\n\n – Hvor bliver Ronnie og Eigil af? sp\u00f8rger jeg.<\/p>\n\n\n\n – De t\u00f8r ikke komme her ind! siger Margit. Og til Ahmet: – Men hvor bliver kvinderne af?<\/p>\n\n\n\n – De t\u00f8r ikke komme her ud! kommer Ahmet mig i fork\u00f8bet. – De er herinde. Vil du se?<\/p>\n\n\n\n Han kalder ind i butikken, og fra en d\u00f8r til baglokalet kommer en bedstemor og to unge kvinder frem, med h\u00e5ret tild\u00e6kket og \u00e6rmerne sm\u00f8get op over de v\u00e5de arme.<\/p>\n\n\n\n – Kommer de ikke her ud og s\u00e6tter sig? sp\u00f8rger Margit.<\/p>\n\n\n\n Ahmet kalder ind i m\u00f8rket, men der bliver vinket afv\u00e6rgende.<\/p>\n\n\n\n – De er p\u00e5 arbejde! siger Ahmet grinende.<\/p>\n\n\n\n – Hvad s\u00e5 med dig, skal du ikke p\u00e5 arbejde?<\/p>\n\n\n\n – Det her er mit arbejde! griner Ahmet igen. – Jeg skaffer kunderne.<\/p>\n\n\n\n – Du skr\u00e6mmer dem v\u00e6k! siger Margit. – Se nu de to der henne, der ikke t\u00f8r komme. S\u00e6lger du \u00f8l?<\/p>\n\n\n\n – Nej, det g\u00f8r jeg ikke! Jeg s\u00e6lger saftevand, og sodavand.<\/p>\n\n\n\n – Det dur ikke til de to, de kan lugte forskel p\u00e5 lang afstand.<\/p>\n\n\n\n – Hvis jeg f\u00e5r kvinderne her ud, f\u00e5r du s\u00e5 dine venner her hen? sp\u00f8rger Ahmet med et grin.<\/p>\n\n\n\n – Stop, du m\u00e5 nok hellere lade v\u00e6re, foresl\u00e5r Margit. – De venner der er ikke noget at vise frem for unge piger. Men jeg vil gerne ha’ en sodavand. Du har ikke kaffe?<\/p>\n\n\n\n – S\u00e5 skal du d\u00e9r over, siger Ahmet og peger.<\/p>\n\n\n\n – Det m\u00e5 vente til solskinnet kommer over p\u00e5 hans side. En sodavand, tak.<\/p>\n\n\n\n Et byr\u00e5dsmedlem g\u00e5r forbi langs havnefronten, han drejer ikke ind i gaden, vender heller ikke blikket i dens retning. Gaden med det nye internationale milj\u00f8 virker st\u00f8dende p\u00e5 visse personer, og under en debat i vinter omtalte de lokale hellige og skriftkloge det som et nyt Babylon, hvorefter pizzamanden straks malede et skilt til sin forretning med p\u00e5skriften “Det ny Babylon”. De lokale politikere begyndte ogs\u00e5 at kritisere sygehuset. De der er mest imod de fremmede, som de ben\u00e6vner vores tilrejsende specialister, kalder sygehuset en flygtningemagnet og min afdeling et asylcenter. S\u00e5danne skilte kommer der dog ikke op p\u00e5 afdelingerne. Svend Svendsen er ogs\u00e5 kritisk over for det nye befolkningsisl\u00e6t, og desuden yderst tilfreds med regeringens stramme asylpolitik. Det overrasker ikke nogen. Jeg har n\u00e6vnt for ham, at han hellere skulle se det der foreg\u00e5r som en tiltr\u00e6ngt egnsudvikling, til erstatning for dem der rejste i deres ungdom og aldrig kom tilbage. Den udvikling har genoplivet mange hensygnende lokalsamfund, og i mange brancher ses flere og flere iv\u00e6rks\u00e6ttere med inspiration udefra, men her frakobles hans selektive h\u00f8resans.<\/p>\n\n\n\n som af ukendte grunde er ukendt for Svend Svendsen<\/strong><\/p>\n\n\n\n Ved en afskedsreception et par dage senere m\u00f8der jeg Svend Svendsen, som genoptager emnet.<\/p>\n\n\n\n – Hvorfor har du alle de fremmedarbejdere ansat? sp\u00f8rger han. – Kan de noget? De kan da ikke tale dansk!<\/p>\n\n\n\n – \u00c5h nej – de kan ikke sproget s\u00e5 godt som en her fra egnen, men de kan faget. Men hvorfor har du dem boende? De fleste bor i dine ejendomme.<\/p>\n\n\n\n – Det er sv\u00e6rt at leje ud til andre!<\/p>\n\n\n\n – De kan m\u00e5ske godt betale husleje?<\/p>\n\n\n\n Det svarer han ikke p\u00e5, s\u00e5 jeg forts\u00e6tter.<\/p>\n\n\n\n – De er en gevinst for vores afdeling, de g\u00f8r den kendt rundt om i verden. Vi er en afdeling med specialfaglig kompetence p\u00e5 internationalt niveau, og vi samarbejder med mange af samme slags i mange lande. Verdens bedste specialister sidder spredt rundt om p\u00e5 afdelinger i forskellige lande, og de hj\u00e6lper hinanden med vanskelige problemer. Vores afdeling f\u00e5r patienter med sj\u00e6ldne sygdomme, som vi ikke selv har erfaring i. Det sker en gang imellem. S\u00e5 inviterer vi specialister der har pr\u00f8vet det f\u00f8r til at komme her over for at hj\u00e6lpe os. Vi l\u00e6rer af dem, vi suger deres viden ud af dem s\u00e5 godt vi kan, vi bruger den ny viden her p\u00e5 afdelingen, vi bliver allesammen dygtigere. Vi kunne ogs\u00e5 sende patienterne videre i stedet for, men s\u00e5 ville vi aldrig l\u00e6re noget. Vi sender ikke problemerne v\u00e6k, vi henter erfaringen hertil! De udl\u00e6ndinge der arbejder hos os, hj\u00e6lper os med at blive dygtigere. Kan du forst\u00e5 det? Vi rejser ogs\u00e5 selv ud n\u00e5r vi bliver spurgt, for der er ogs\u00e5 nogle ting, som vi er de bedste til. Men hvis ingen kender os, bliver vi ikke spurgt. Vi rejser en del, hvis du har lagt m\u00e6rke til det, for der er rigtig mange der gerne vil l\u00e6re af vores erfaring. Det er den bedste m\u00e5de at udveksle viden p\u00e5 her i faget.<\/p>\n\n\n\n – Det her er ikke noget universitetshospital! grynter Svend Svendsen, og understreger sine ord ved at skubbe hagen frem, s\u00e5 meget det nu lader sig g\u00f8re, stikke n\u00e6sen i vejret og se snu ud.<\/p>\n\n\n\n – Det beh\u00f8ves heller ikke! Vi kan n\u00f8jes med at g\u00f8re afdelingen her til en universitetsafdeling. Jeg er da ligeglad med hvilken institution den h\u00f8rer under, bare den kan g\u00f8re sit arbejde. Hvis det hj\u00e6lper at l\u00e6gge den under et universitet, s\u00e5 lad os dog g\u00f8re det! Forel\u00f8big l\u00f8ser vi b\u00e5de patienternes og fagets problemer ved at lade patienterne blive hvor de er, og lade faget rejse til dem, s\u00e5 f\u00e5r alle patienter den bedste behandling, og alle afdelinger den bedste uddannelse.<\/p>\n\n\n\n – Hvor kan jeg se den trafik beskrevet? Hvor meget koster det?<\/p>\n\n\n\n – Mon ikke regnskabsafdelingen har alle rejsebilag.<\/p>\n\n\n\n Ved Svend Svendsens n\u00e6ste bes\u00f8g p\u00e5 l\u00e6gegangen har han uden held afstemt regnskabstal for afdelingens rejseaktiviteter.<\/p>\n\n\n\n – Det passer jo ikke hvad du siger! – Der er overhovedet ikke konteret rejsebilag hos l\u00f8n- og personaleafdelingen! Sig mig, hvad er det der foreg\u00e5r?<\/p>\n\n\n\n – \u00c5h nej, svarer jeg hurtigt, – du m\u00e5 undskylde mig. Det er fordi disse rejser slet ikke konteres over afdelingens l\u00f8nregnskab. Det havde jeg glemt.<\/p>\n\n\n\n – Hvad skal det sige? Skal det sige, at du har bundet mig en historie p\u00e5 \u00e6rmet? At I slet ikke rejser til andre amter og til andre lande som du pr\u00f8vede at bilde mig ind? For du vil da vel ikke p\u00e5st\u00e5, at der f\u00f8res dobbelt bogholderi? Hvad, hvad? Kreativ bogf\u00f8ring?<\/p>\n\n\n\n Svend Svendsen ser med sit snu smil ud som en ikke s\u00e6rlig snu kortspiller, der med eftertryk smider en afg\u00f8rende trumf p\u00e5 bordet.<\/p>\n\n\n\n – Jeg ved ikke hvad du vil kalde det. De udgifter vi taler om, vedr\u00f8rer ikke afdelingens regnskab, derfor indg\u00e5r de heller ikke i l\u00f8nafdelingens bogf\u00f8ring.<\/p>\n\n\n\n – Du bliver n\u00f8dt til at udtrykke dig klarere! Du taler jo om aktiviteter der ikke finder sted, og udgifter der ikke bogf\u00f8res!<\/p>\n\n\n\n – Jamen det g\u00f8r de da. Bare ikke i afdelingens regnskab.<\/p>\n\n\n\n – Nu er det vist lige f\u00f8r du bliver n\u00f8dt til at ringe til din sagf\u00f8rer!<\/p>\n\n\n\n – Jeg st\u00e5r skam i j\u00e6vnlig kontakt med en advokat om disse ting…<\/p>\n\n\n\n – Ja, det m\u00e5 man sandelig h\u00e5be for dig!<\/p>\n\n\n\n – Det er fondens advokat.<\/p>\n\n\n\n – Fonden?<\/p>\n\n\n\n – Du kender vel Borgernes Fond til Byens Ungdom.<\/p>\n\n\n\n – Den har jeg vist h\u00f8rt om en gang. Findes den endnu? Hvad bruges den til?<\/p>\n\n\n\n – Jeg tror at det vil interessere dig, og det undrer mig, hvis du ikke kender den bedre, den er over halvtreds \u00e5r gammel, og den besk\u00e6ftiger sig med noget der interesserer dig. Nemlig at s\u00f8rge for, at de unge mennesker bliver her i byen, i stedet for at rejse v\u00e6k og aldrig komme tilbage.<\/p>\n\n\n\n – Ja, det kunne jeg forestille mig! Nej, den har aldrig interesseret mig, for den er gennemsyret af – fagforeninger og den slags!<\/p>\n\n\n\n – Det var da kedeligt. For den har penge. Og den har stor indflydelse p\u00e5 mange ting. Noget der ogs\u00e5 burde interessere politikerne, for eksempel sygehusv\u00e6senet.<\/p>\n\n\n\n – Hvordan det?<\/p>\n\n\n\n – Fondens form\u00e5l er at holde p\u00e5 de dygtige unge mennesker, s\u00e5 de ikke forlader byen. Og om muligt tr\u00e6kke andre dygtige unge mennesker til byen. Den interesserer sig navnlig for sundhedsomr\u00e5det. Jeg blev bedt om at v\u00e6re r\u00e5dgiver p\u00e5 min afdelings omr\u00e5de, som afl\u00f8ser for min gamle chef Arne. Faktisk gjorde fonden ogs\u00e5 den gang hvad den kunne for at knytte mig n\u00e6rmere til omr\u00e5det, de ville lokke mig til at bos\u00e6tte mig her, men det m\u00e5 som bekendt indtil videre afvente en politisk beslutning om specialecentret – eller skal vi sige, det tv\u00e6rfaglige neurologiske behandlings- og forskningscenter. Det var det, jeg skulle v\u00e6re med til at udvikle, da jeg kom her for mange \u00e5r siden. Forresten er jeg ikke l\u00e6ngere ung nok til at falde ind under fondens bestemmelser. Men den stiller det der svarer til godt halvanden stilling til r\u00e5dighed for afdelingen. De penge m\u00e5 kun g\u00e5 til forskning og uddannelse, ikke til afdelingens drift. Du kan tro, revisoren og advokaten er n\u00f8jeregnende! Det er den fonds midler, der g\u00f8r at vi kan deltage i forskningsprojekter. Det er ogs\u00e5 fonden, der betaler hotelregningerne, n\u00e5r vi har de bedste udenlandske l\u00e6ger i byen for at se til vores patienter og l\u00e6re os hvordan vi skal behandle dem.<\/p>\n\n\n\n Det kan ikke ses p\u00e5 Svend Svendsen, om det han h\u00f8rer v\u00e6kker mishag, eller om han bare er begyndt at t\u00e6nke i andre baner.<\/p>\n\n\n\n – Jeg er f\u00f8dt og opvokset her! siger han, – jeg har altid klaret mig selv! Og jeg har aldrig m\u00e6rket noget til den fond!<\/p>\n\n\n\n – Det var da en skam, at de overs\u00e5 dig, du har sikket v\u00e6ret et oplagt emne. Donationerne kom fra testamentariske gaver fra byens store s\u00f8nner. Men p\u00e5 den anden side – der var slet ikke brug for at holde p\u00e5 dig, du blev jo p\u00e5 egnen alligevel! Det kan jo v\u00e6re at de inds\u00e5, at du sagtens kunne klare dig selv?<\/p>\n\n\n\n – Ja, og s\u00e5dan skulle det v\u00e6re med alle mennesker! Jeg giver ikke en hatfuld for dem der skal klare sig for penge, som andre har skrabet sammen! Og de store s\u00f8nner, som du siger, det var ikke andet end pr\u00e6ster, l\u00e6rere og forstandere, typisk radikale, socialdemokrater og – ansatte! Ikke en eneste \u00e6rlig n\u00e6ringsdrivende!<\/p>\n\n\n\n – Glem ikke l\u00e6gerne! Der var faktisk mange. Ogs\u00e5 praktiserende, alts\u00e5 en slags n\u00e6ringsdrivende.<\/p>\n\n\n\n Svend Svendsen forlader fnysende kontoret. Det var nok ikke retf\u00e6rdigt at bilde ham den historie ind. Der foreg\u00e5r faglig udveksling p\u00e5 den m\u00e5de, men for det meste inden for specialer hvor det altafg\u00f8rende er det perfekte h\u00e5ndelag, som inden for nogle f\u00e5 sj\u00e6ldne og yderst specialiserede kirurgiske indgreb. Ogs\u00e5 i neurokirurgien. I s\u00e5danne tilf\u00e6lde tilkalder man en kirurg med international stjernestatus inden for sin behandling, han skal bookes gennem en manager, hans kalender er lige s\u00e5 overtegnet som en rockstjernes. S\u00e5 g\u00f8r man alt for at forberede ham grundigt og detaljeret, med journaludskrifter, snitbilleder og scanninger, s\u00e5 han p\u00e5 forh\u00e5nd ved pr\u00e6cis hvordan det st\u00e5r til, hvad der skal g\u00f8res og hvad der skal passes p\u00e5. Han beder om flere oplysninger, dem f\u00e5r han over nettet. S\u00e5 s\u00e6tter han sin managers kalender til side, hvis han kan se at det haster. N\u00e5r han ankommer, installerer man ham p\u00e5 byens bedste hotel ligesom enhver anden ber\u00f8mthed, og n\u00e5r han m\u00f8der op i operationsstuen er han omgivet af landets st\u00f8rste specialister p\u00e5 omr\u00e5det, kl\u00e6dt p\u00e5 som operationsassistenter. N\u00e5r han er f\u00e6rdig, har patienten f\u00e5et den bedst t\u00e6nkelige behandling, og alle der var med har l\u00e6rt noget.<\/p>\n\n\n\n Helt det samme cirkus har vi ikke p\u00e5 vores afdeling. Her foreg\u00e5r tingene altovervejende over nettet, vi s\u00f8ger second opinion i Indien, Brasilien, Canada, Polen, Japan og Australien.<\/p>\n\n\n\n Jeg lader ham blive i troen, Svend Svendsen. Det passer godt i hans verdensbillede, hvor denne landsdel er verdens navle, og ikke et randomr\u00e5de med en residualbefolkning, som han selv tilh\u00f8rer. Lad ham selv opdage bedraget. Det kan v\u00e6re en barmhjertighedsgerning at bedrage folk. Is\u00e6r hvis det er \u00e5benlyst, is\u00e6r hvis det f\u00f8rer til \u00e5benbaringer eller andre nyttige ting. Forresten – n\u00e5r han finder afdelingens rejsebilag, s\u00e5 kan han se, hvor utrolig billig denne trafik er. Det bliver morsomt at se hans reaktion. Forresten – han har vist ikke adgang til regnskabsafdelingens bilag. Men han kan stille dem et sp\u00f8rgsm\u00e5l, bede om en udskrift fra ressourcestyringssystemet. Det bliver helt morsomt, n\u00e5r han ser hvordan det fungerer.<\/p>\n\n\n\n Senere p\u00e5 dagen ringer Svend Svendsen, han synes ikke at de tal han f\u00e5r frem fra systemerne giver nogen mening, han synes heller ikke at det er nogen god id\u00e9 at tilskynde til indvandring og \u00f8ge integrationsindsatsen.<\/p>\n\n\n\n I den f\u00f8lgende tid ser man Svend Svendsen gennemg\u00e5 et tilstandsskift. M\u00e5ske indbildning, pr\u00f8ver jeg at berolige mig selv, man beh\u00f8ver ikke se modstandere alle vegne. Modstandere er kun samarbejdspartnere, der er lidt besv\u00e6rligere end andre. Det kunne vel ogs\u00e5 bare skyldes et af hans forbig\u00e5ende hum\u00f8rskift. Men i stedet for som f\u00f8r at synge med i de uvidendes kor om den almindelige utilfredshed, udtaler han sig nu m\u00e5lrettet kritisk om afdelingen og snuser i dens papirer. Jeg spekulerer p\u00e5 om Svendsen er ude p\u00e5 at finde sm\u00e5 huller, administrative fodfejl, sk\u00f8nhedspletter, alt hvad der kan bruges til at miskreditere afdelingen, dens mellemamtslige og is\u00e6r dens internationale samarbejde. Det vil ligne hans arbejdsmetode. “Jeg g\u00e5r hele vejen,” er en af hans faste replikker. Is\u00e6r n\u00e5r det g\u00e5r ud p\u00e5 at skade andre.<\/p>\n\n\n\n – Amtets \u00f8konomi er ikke gearet til s\u00e5dan et samarbejde! siger Svend Svendsen ved en senere lejlighed, hvor samtalen kommer ind p\u00e5 de neurologiske kontakter over amts- og landegr\u00e6nserne, – vi skal tilbyde samme sundhedsydelser som alle andre amter, det er hvad ressourcerammen er fastsat efter, og ikke mere! Det er ikke en forskningsafdeling! Desuden skal man absolut ikke give n\u00e6ring til yderligere indvandring!<\/p>\n\n\n\n Den melodi kender jeg. Alle integrationsbestr\u00e6belser er sat i st\u00e5 eller s\u00e6ttes i st\u00e5. Kraftige politiske vinde vil gerne bl\u00e6se alle flygtninge og indvandrere helt tilbage til deres oprindelseslande. Sammen med deres efterkommere der er f\u00f8dt og opvokset her i landet. Det p\u00e5st\u00e5s endda, at der er fred og ingen fare der hvor de kommer fra, selvom de har v\u00e6ret flygtninge p\u00e5 livstid og ingen aner hvor de egentlig kommer fra. Og det p\u00e5st\u00e5s uheldigvis samtidig med at de udsendte i diplomatiet, eksportfirmaerne og de humanit\u00e6re organisationer evakueres, efterh\u00e5nden som sikkerhedssituationen bliver mere og mere ustabil. Der kan ikke garanteres for de udsendte medarbejderes sikkerhed, men de flygtninge hvis asylans\u00f8gning afvises er jo ikke udsendte medarbejdere, de skal bare ud. S\u00e5 for dem er der ingen sikkerhedsproblemer. At de kastes i armene p\u00e5 dem de flygtede fra, det er ikke vores problem. At de havner i krydsfeltet af rivaliserende stammer og militser, at de risikerer henrettelse som rebeller fra den ene part og at likvideres som stikkere af den anden, det er ikke vores problem, heller ikke at deres forbrydelse best\u00e5r i at have hjulpet den bes\u00e6ttelsesmagt som tilf\u00e6ldigvis er vores, de skal bare ud. Umenneskeligheden er stor i oprindelseslandet, umenneskeligheden er ikke mindre i v\u00e6rtslandet, s\u00e5dan er det bare. Og v\u00e6rtslandet, det er alts\u00e5 hos os. Og det er dybt besk\u00e6mmende.<\/p>\n\n\n\n som patienter, nu med behov for assistance<\/strong><\/p>\n\n\n\n Famili\u00e6r ophobning af sygdomstilf\u00e6lde er lige s\u00e5 udbredt inden for neurologien som inden for andre specialer. Det tager de diagnoserelaterede grupper ikke h\u00f8jde for, men det ved man i faget. Dagny klarer sig stadig, h\u00f8jt oppe i firserne, med reduceret bev\u00e6gelighed men med uindskr\u00e6nket hum\u00f8r og robust livsgl\u00e6de. Lilly, hendes yngste datter, har desv\u00e6rre ikke arvet noget af dette, har derimod arvet samme sygdom, endda i en mere aggressiv form. Langt om l\u00e6nge har Lilly f\u00e5et svar p\u00e5 sin ans\u00f8gning om pension. F\u00f8rst skal hun gennem en arbejdspr\u00f8vning, for at f\u00e5 sin arbejdsevne vurderet. Er den nedsat, kan hun s\u00f8ge om at komme i revalidering, herefter muligvis i fleksjob. Hvis vurderingerne er negative, kan hun s\u00f8ge om pension, men f\u00f8rst n\u00e5r alle andre muligheder er udt\u00f8mt. Lilly kan ikke klare noget som helst arbejde, hun kan stadig komme ud af sin seng og for det meste finde ud p\u00e5 badev\u00e6relset, hun kan ogs\u00e5 komme ned p\u00e5 gaden, det er en del af problemet, for hun ved ikke hvad hun lavede for fem minutter siden, og hun ved ikke hvor hun er p\u00e5 vej hen. At Dagny dagligt sk\u00e6nder p\u00e5 hende hj\u00e6lper ikke noget. Men arbejdspr\u00f8ves, det skal hun, en l\u00e6gelig diagnose siger noget om sygdom men ikke noget om arbejdsevne. Uanset hvad hun fejler skal hun testes til forskellige jobs der ikke eksisterer, og som hvis de oprettes, hun aldrig vil f\u00e5 adgang til. Den eneste type job hun m\u00e5ske kan klare, det er at sidde p\u00e5 et t\u00e6ppe og passe p\u00e5 en tallerken med m\u00f8nter i en tunnel p\u00e5 en undergrundsstation. Tr\u00e6kken i gangene vil hurtigt tage livet af hende. Anst\u00e6ndige samfund tilbyder ikke deres \u00e6ldre og svage borgere den slags jobs, men vi har ikke l\u00e6ngere noget anst\u00e6ndigt samfund. Vi har heller ikke nogen undergrundsstationer her ude. Og i stork\u00f8bmandens indk\u00f8bscenter vil hun blive smidt ud efter to minutter.<\/p>\n\n\n\n Den langvarige og ydmygende sagsbehandling f\u00f8rer til, at Lilly tilkendes pension. Til Dagnys store lettelse, da de bor sammen og stadig fastholder deres mor og barn roller med Dagny som den ansvarlige, navnlig p\u00e5 det seneste, hvor Lillys \u00e5ndsevner er m\u00e6rkbart aftagende.<\/p>\n\n\n\n Det kostede energi gr\u00e6nsende til uautoriseret magtanvendelse at overbevise kommunens Seniorservice, eller pensionistkontrollen som den kaldes til daglig, om det akutte behov for en plejebolig til erstatning for Dagnys og Lillys utidssvarende f\u00f8rste sals lejlighed lige neden for sygehuset. Jeg lavede udkast til en artikelserie om udsatte \u00e6ldre neurologiske patienters stilling i kommunen, p\u00e5viste det kommunale svigt som et klart lovbrud, og dr\u00f8ftede udkastet med en af Ellens bekendte der sidder i kommunens socialudvalg. S\u00e5 kom der gang i sagen. Inden der kom noget i avisen. Hvad der m\u00e5ske heller ikke kommer, artiklen ligger i skuffen og afventer udfaldet.<\/p>\n\n\n\n der ikke afv\u00e6rger lugt-tinnitus<\/strong><\/p>\n\n\n\n Jeg g\u00f8r klar til hjemtur efter ugens arbejde. P\u00e5 vej ind gennem forhallen i den gamle hovedbygning m\u00f8der jeg igen det metalliske blik fra hver af nichernes to beboere. Man b\u00f8r ved lejlighed unders\u00f8ge hvem de er. P\u00e5 soklen er der navneplader. I. C. Schultz st\u00e5r der, hos l\u00e6gen. Og A. P. Svendsen, hos borgmesteren. Er der ikke noget genkendeligt ved denne borgmester? Som om man har siddet i m\u00f8de med ham for nylig, m\u00e5ske endda p\u00e5 samme v\u00e6rtshus. Svendsen – selvf\u00f8lgelig. Svend Svendsen fort\u00e6ller jo, at han stammer her fra egnen, aldrig bortrejst, aldrig hjemkommet, her har hans sl\u00e6gt siddet i generationer som stopklods for al udvikling. B\u00e5de egnens udvikling og Svend Svendsens egen. Hvilket man egentlig ikke skulle tiltro stifteren af en institution som dette sygehus.<\/p>\n\n\n\n Midt i arbejdet med at pakke weekendkufferten ringer det p\u00e5 d\u00f8ren. I det lille forrum st\u00e5r posen med de tomme flasker parat bag d\u00f8ren for at komme med n\u00e5r jeg skal k\u00f8re, de klirrer kraftigt fordi den indtr\u00e6ngende person hurtigt sl\u00e5r d\u00f8ren helt op for at komme ind, v\u00e6k fra eventuelle udspionerende blikke.<\/p>\n\n\n\n Christina. Hun sm\u00e6kker d\u00f8ren i og tager bestik af flaskesamlingen.<\/p>\n\n\n\n – Som du dog hygger dig!<\/p>\n\n\n\n – Hold da op, siger jeg, – du har selv drukket halvdelen!<\/p>\n\n\n\n – Ikke af dem der. Hvem kommer her foruden mig?<\/p>\n\n\n\n Jeg m\u00e6rker den kemiske krigsf\u00f8relse sl\u00e5 ud fra hendes frakke og t\u00f8rkl\u00e6de, som hun h\u00e6nger fra sig p\u00e5 en b\u00f8jle.<\/p>\n\n\n\n – Det har du slet ikke godt af at vide. Og hvorfor duftsl\u00f8r?<\/p>\n\n\n\n – Det har du heller ikke godt af at vide. Der er ellers ikke megen service p\u00e5 dette hotel.<\/p>\n\n\n\n Jeg ser p\u00e5 uret. Hun s\u00e6tter sig i min sofa, skubber kufferten til side og tr\u00e6kker mig ned til sig.<\/p>\n\n\n\n – Se ikke s\u00e5dan p\u00e5 klokken! Du skal vel ikke n\u00e5 en f\u00e6rge?<\/p>\n\n\n\n Det regner jeg s\u00e5dan set ikke med, der er ikke l\u00e6ngere f\u00e6rgeforbindelser p\u00e5 str\u00e6kningen. Dengang der var, k\u00f8rte jeg heller aldrig efter nogen bestemt f\u00e6rge, jeg havde en ordning med at k\u00f8re op i den opmarchbane der kom f\u00f8rst om bord. Det kostede lidt ekstra.<\/p>\n\n\n\n – Jeg kom til at t\u00e6nke p\u00e5 din rapport, siger jeg. – Den du gemte langt v\u00e6k.<\/p>\n\n\n\n – N\u00e5, han er lidt interesseret? Skal vi s\u00e5 se hvor meget han kan presses for?<\/p>\n\n\n\n – N\u00e6 tak! S\u00e5 nysgerrig har jeg aldrig v\u00e6ret. Men m\u00e5ske kan den bruges, hvis nogen skulle holde taler ved jubil\u00e6er og afskedsreceptioner?<\/p>\n\n\n\n – Du kan nok forst\u00e5, at den rapport ikke kan offentligg\u00f8res. Men den kan godt l\u00e6gges til rette som kilde til fremtidens historiske viden om fortiden – og det blev den!<\/p>\n\n\n\n – Hvordan det?<\/p>\n\n\n\n – Vi gemte den oppe i lokalhistorisk arkiv.<\/p>\n\n\n\n – Er du tosset? S\u00e5 er den s\u00e5 godt som offentliggjort!<\/p>\n\n\n\n – Nej! M\u00e5ske er jeg tosset, men s\u00e5 tosset er jeg ikke. Jeg smuglede den ind. Jeg klemte den ned i en mappe med gamle regnskaber og bilag fra sygehusets f\u00f8rste tid. Der kommer nok nogen og roder p\u00e5 et eller andet tidspunkt, om ikke f\u00f8r s\u00e5 n\u00e5r sygehusets historie skal skrives.<\/p>\n\n\n\n – Den er allerede skrevet! For sygehuset fejrer hundrede \u00e5rs jubil\u00e6um om f\u00e5 \u00e5r.<\/p>\n\n\n\n – Ja, vi h\u00f8rte at der skulle skrives et jubil\u00e6umsskrift.<\/p>\n\n\n\n – Jubil\u00e6umsskriftet er allerede i trykken, jeg har haft et udkast til gennemsyn og kommentar. Der er ikke noget med om din rapport.<\/p>\n\n\n\n – Vi ventede selvf\u00f8lgelig til jubil\u00e6umsskriftet var i trykken! S\u00e5 gemte vi den s\u00e5 godt at den ikke kan findes, for hvem interesserer sig for gamle regnskabsarkiver? Den er hverken registreret i kartotekerne eller f\u00f8rt i databaserne. Den dukker m\u00e5ske op ved n\u00e6ste jubil\u00e6um.<\/p>\n\n\n\n – S\u00e5 kan den ligge til evig tid! Sygehuset bliver nedlagt, og s\u00e5 gider ingen l\u00e6ngere rode i gamle arkiver.<\/p>\n\n\n\n Hun har selv taget en flaske hvidvin med og tr\u00e6kker den op.<\/p>\n\n\n\n – Glas har du vel?<\/p>\n\n\n\n – Det har jeg vel.<\/p>\n\n\n\n – Bare et enkelt? Du skal vel k\u00f8re?<\/p>\n\n\n\n – Rigtigt g\u00e6ttet.<\/p>\n\n\n\n Vi sk\u00e5ler. Resten forl\u00f8ber uden et ord. Der t\u00e6ppes af, slukkes lys, den ene bekl\u00e6dningsgenstand efter den anden lander p\u00e5 stoleryggen eller falder til gulvet, og to afkl\u00e6dte legemer l\u00e6gger sig mod hinanden.<\/p>\n\n\n\n – Hold k\u00e6ft, siger hun bagefter. – Det var simpelthen rekord!<\/p>\n\n\n\n – Hvad mener du?<\/p>\n\n\n\n – Jeg kom inden vi var begyndt p\u00e5 noget som helst. Surt! Men s\u00e5 kom jeg en gang mere. Du kan jo stadig!<\/p>\n\n\n\n Smilet i \u00f8jenkrogen er uudgrundeligt, i mundvigen ikke. Hun s\u00e6tter sig op, h\u00e6lder endnu et glas op og t\u00e6nder en cigaret. Jeg finder et askeb\u00e6ger frem og \u00e5bner vinduet p\u00e5 klem. Hun tr\u00e6kker t\u00e6ppet over sig.<\/p>\n\n\n\n – S\u00e5 demonstrativ! Vi rygere bliver da ogs\u00e5 mere og mere forfulgt. M\u00e5 du ikke lugte af r\u00f8g n\u00e5r du kommer hjem?<\/p>\n\n\n\n – R\u00f8g, alkohol, parfume. Det er hvad man uds\u00e6ttes for selv uden at forlade v\u00e6relset! Helt uskyldigt, har ikke del i nogen af tingene, alligevel ikke til at tage fejl af. Du skal ikke bekymre dig.<\/p>\n\n\n\n Jeg f\u00e5r \u00f8je p\u00e5 hendes undert\u00f8j p\u00e5 stolen. Det er glat, sm\u00e5t, fylder ikke ret meget. Sandsynligvis silke. Nu h\u00e6nger trusserne tomme og minder ikke p\u00e5 nogen m\u00e5de om deres daglige indhold. Alligevel har jeg lagt m\u00e6rke til elastikken som har det med at dele ballen i to med en diagonal fure. Et alvorligt kritikpunkt. Elastikken p\u00e5 Britts trusser holder sig under ballen og tegner formen perfekt. Desuden er Britts undert\u00f8j ikke glat, hun foretr\u00e6kker noget mere bl\u00f8dt og lunt.<\/p>\n\n\n\n – Hvorfor bruger du silkeundert\u00f8j? sp\u00f8rger jeg.<\/p>\n\n\n\n – Bryder du dig ikke om det? Jeg kan godt li den m\u00e5de det r\u00f8rer ved mig p\u00e5. Nu ingen andre gider!<\/p>\n\n\n\n Jeg tager en skjorte p\u00e5.<\/p>\n\n\n\n – Ikke allerede! Du er ikke brugt op endnu.<\/p>\n\n\n\n Hun skodder i askeb\u00e6geret og tr\u00e6kker mig ned til sig. Ti minutter senere kan motionsl\u00f8berne og hundelufterne i parken udenfor ikke v\u00e6re tvivl om hvad der foreg\u00e5r bag det halv\u00e5bne vindue.<\/p>\n\n\n\n Lidt senere bliver hun rolig, rejser sig og vakler besv\u00e6ret mod d\u00f8ren.<\/p>\n\n\n\n – Godt at vi har en som dig! Jeg l\u00e5ner lige dit bad.<\/p>\n\n\n\n – Ved enden af gangen, til venstre.<\/p>\n\n\n\n – Du har det sgu nemt! siger hun bagefter, mens hun snor sig i sit t\u00f8j igen. – Man kommer jo bare du ser p\u00e5 \u00e9n. Nej, se ikke s\u00e5dan p\u00e5 mig igen! Det er uretf\u00e6rdigt! Hvad er det du g\u00f8r?<\/p>\n\n\n\n Hun falder mig om halsen og suger sig fast. Giver mig et kys og sniger sig ud af d\u00f8ren og gennem korridoren, langs panelerne for ikke at blive set. Da hun er g\u00e5et og jeg selv skal i bad, ligger duftene i badev\u00e6relset s\u00e5 tungt at det n\u00e6sten er omsonst at vaske sig. Og selvom jeg vasker mig ekstra omhyggeligt, h\u00e6nger de stadig i n\u00e6se og sv\u00e6lg, selv efter en spaghetti bolognese med ekstra hvidl\u00f8g p\u00e5 en landevejsrestaurant p\u00e5 vejen hjem. Fornemmelsen er nok bare reminiscenser efter en lidt for kraftig duftbelastning. Kan indtryk br\u00e6nde sig fast i lugtesansen som p\u00e5 nethinden? Jo, som erindring, men ogs\u00e5 som kvalme og ubehag? Kan man f\u00e5 lugt-tinnitus? Krisebehandlere har h\u00f8rt om det, det bruges i torturkamrene.<\/p>\n\n\n\n og Stefan i praktik<\/strong><\/p>\n\n\n\n Hjemme viger Stefan ikke fra min side. Til daglig, siger Britt, er Signe og Malene begge begyndt at opf\u00f8re sig som hans stores\u00f8stre. Bortset fra det kan Britt godt holde sammen p\u00e5 den lille familie med de temmelig uens b\u00f8rn, men n\u00e5r jeg ankommer fredag aften, m\u00e5 jeg f\u00f8re parallelle samtaler de f\u00f8rste timer, den ene med Britt og pigerne, den anden med Stefan. Det er kr\u00e6vende, i betragtning af at man godt kan v\u00e6re lidt tr\u00e6t efter en uges koncentreret arbejde og fem timers koncentreret bilk\u00f8rsel. Men ingen af parterne tolererer svigt i min opm\u00e6rksomhed.<\/p>\n\n\n\n – Han tr\u00e6nger meget til sin far! siger Britt.<\/p>\n\n\n\n Det har jeg gennemskuet, og nu hvor Stefans alder g\u00f8r det muligt, kommer han somme tider med p\u00e5 arbejde, i en kort skoleferie, som vagtplanerne ikke tager hensyn til. S\u00e5 sover Stefan i en ekstra seng p\u00e5 vagtv\u00e6relset, tilmeldes kantinens betalingsordning, er med p\u00e5 havnen og p\u00e5 korte restaurationsbes\u00f8g, og i dagtimerne hvor hans far passer sit arbejde, afs\u00f8ger han terr\u00e6net p\u00e5 sin cykel. Byen, havnen, standen, sommerhusomr\u00e5derne, golfbanerne og plantagerne.<\/p>\n\n\n\n – Hvad er det for nogle baner, der er inde i skoven? sp\u00f8rger han en aften, mens vi deler en velvoksen r\u00f8dsp\u00e6tte med kartofler og persillesovs p\u00e5 fiskerestauranten, med havneudsigt og aftensol.<\/p>\n\n\n\n Jeg kender ikke skoven ret godt, og kan ikke svare.<\/p>\n\n\n\n – Skal vi s\u00e5 ikke tage der ud? S\u00e5 kan du se!<\/p>\n\n\n\n Det finder jeg ikke nogen grund til at afsl\u00e5, vi sp\u00e6nder hans cykel bag p\u00e5 bilen og k\u00f8rer til strandhotellets parkeringsplads, hvorfra vi cykler og g\u00e5r i tyve minutter indtil Stefan finder hvad han s\u00f8ger. Det er en flere kilometer lang og m\u00e5ske hundrede meter bred rydning i plantagen, tydeligt anlagt efter den rette linjes princip, som i \u00f8vrigt ogs\u00e5 dominerer inde i de omgivende granplantninger, hvor tr\u00e6erne er plantet i r\u00e6kke og geled, som i marchkolonner.<\/p>\n\n\n\n – Se derhenne! siger Stefan og peger ud i det fjerne. – Der henne i midten, der er der ingenting. Sidste \u00e5r var der et lille t\u00e5rn, med en trappe op! N\u00e5r man var der oppe, kunne man se rundt i alle retninger.<\/p>\n\n\n\n Vi er allerede p\u00e5 vej hen over rydningens uj\u00e6vne skovbund. Da vi efter en rum tid n\u00e5r til det sted, Stefan har udpeget, standser han.<\/p>\n\n\n\n – Det var lige her, det stod! Det var lavet af tr\u00e6. Det gyngede n\u00e5r man gik op i det!<\/p>\n\n\n\n Som Stefan siger, kan man se i flere retninger. Den rydning vi g\u00e5r ad, krydses af to andre. Dette er krydsets centrum, det giver i alt seks retninger, hvor man har uhindret syn mindst en kilometer i hver retning.<\/p>\n\n\n\n – Se! siger Stefan, den her bane er mere flad. Det var den ikke sidste \u00e5r. Og derhenne er der et skur, det var der heller ikke sidste \u00e5r.<\/p>\n\n\n\n – Det t\u00e5rn, der ikke er der mere, det var nok et j\u00e6gerskjul.<\/p>\n\n\n\n – Hvorfor det?<\/p>\n\n\n\n – For s\u00e5 kunne j\u00e6gerne sidde der oppe og se alle r\u00e5dyrene, n\u00e5r de kommer ud fra skoven om morgenen.<\/p>\n\n\n\n – Sk\u00f8d de s\u00e5 r\u00e5dyrene?<\/p>\n\n\n\n – Det tror jeg.<\/p>\n\n\n\n – S\u00e5 er det godt, at t\u00e5rnet er kommet v\u00e6k! Hvorfor sk\u00f8d de r\u00e5dyrene?<\/p>\n\n\n\n – Ellers bliver r\u00e5dyrene for mange. Der er ingen vilde dyr til at holde dem nede.<\/p>\n\n\n\n – S\u00e5 er det jo j\u00e6gerne, der er de vilde dyr!<\/p>\n\n\n\n – Det kan man sige. De skyder dem nok stadigv\u00e6k, men nu kan de ikke have j\u00e6gerskjul her l\u00e6ngere. Det er en landingsbane, vi st\u00e5r p\u00e5. Man kan ikke have t\u00e5rne p\u00e5 landingsbaner.<\/p>\n\n\n\n – Der er da ikke nogen flyvemaskiner!<\/p>\n\n\n\n – Der kommer nok heller ikke ret mange. Hvis vi lytter efter, kan vi m\u00e5ske h\u00f8re om der kommer nogen. Det skal v\u00e6re inden vi k\u00f8rer hjem p\u00e5 fredag.<\/p>\n\n\n\n De n\u00e6ste dage cykler Stefan igen omkring i byen og omegnen, men h\u00f8rer ikke noget. Det g\u00f8r han om fredagen. Lige efter at vi har pakket bilen og er p\u00e5 vej ud af byen.<\/p>\n\n\n\n – H\u00f8r! r\u00e5ber Stefan, – nu er den der!<\/p>\n\n\n\n Jeg holder ind i vejkanten og slukker motoren. Ganske rigtigt, et enkeltmotors privatfly t\u00e6t ved, uden tvivl under landing. Lyden bliver mere d\u00e6mpet, og d\u00f8r ud.<\/p>\n\n\n\n – Lad os komme der hen! foresl\u00e5r Stefan.<\/p>\n\n\n\n – Der nytter ikke noget. Det er allerede m\u00f8rkt. Med risiko for at vi ikke kan finde tilbage igen.<\/p>\n\n\n\n som med fordel kan springes over<\/strong><\/p>\n\n\n\n Fremm\u00f8dt efter endnu en god rolig weekend. Stefan er igen vokset af en h\u00e5ndfuld nye oplevelser, som han kan dele med sin far.<\/p>\n\n\n\n Igen – nej, det er nok ikke led i en samlet plan. Der er ikke g\u00e5et lang tid siden avisen bad om interview, denne gang er det lokalradioen. Interviewprogrammet er led i en serie udsendelser om forskellige arbejdspladser p\u00e5 egnen, nu vil programv\u00e6rten med dette indslag skildre en popul\u00e6r sygehusafdeling, og med dette sigte falder valget ikke overraskende p\u00e5 neurologisk. Lungemedicinen var p\u00e5 i sidste m\u00e5ned, med fokus p\u00e5 astma og allergi.<\/p>\n\n\n\n Jeg lytter nysgerrigt efter underliggende hensigter, som for eksempel at forberede positive holdninger til en m\u00e5ske forest\u00e5ende strukturreform. Den mistanke lader til at v\u00e6re ubegrundet. Journalister kan jo heller ikke f\u00f8lge med i alting. P\u00e5faldende, at han ikke n\u00e6vner ministerens turn\u00e9 rundt i landet for at forberede nogle strukturelle oml\u00e6gninger. Men det kan vel p\u00e5 den anden side heller ikke v\u00e6re tilf\u00e6ldigt.<\/p>\n\n\n\n Interviewet indledes med en gennemgang af specialet. Jeg fort\u00e6ller om neurologisk anatomi, sygdomme, patientgrupper og behandlingsmuligheder. Intervieweren kan godt h\u00f8re at patienterne er det centrale.<\/p>\n\n\n\n – Hvor bekymret er du for dine patienter?<\/p>\n\n\n\n – Sender vi direkte?<\/p>\n\n\n\n – Vi sender forskudt. Hvorfor?<\/p>\n\n\n\n – For s\u00e5 havde jeg v\u00e6ret n\u00f8dt til at sige: Det var dog et godt sp\u00f8rgsm\u00e5l! Men et sp\u00f8rgsm\u00e5l beh\u00f8ver ikke v\u00e6re godt bare fordi der ikke er noget svar. Og jeg kan ikke svare, for jeg ved ikke hvordan man m\u00e5ler bekymring.<\/p>\n\n\n\n – P\u00e5 en skala fra en til ti?<\/p>\n\n\n\n – Vi g\u00f8r et fors\u00f8g. Vi bryder dit sp\u00f8rgsm\u00e5l ned til delsp\u00f8rgsm\u00e5l. Jeg er bekymret for de akutte patienter, om de f\u00e5r deres diagnose hurtigt nok. Det er nok en bekymring til to p\u00e5 skalaen, for det er lidt et sp\u00f8rgsm\u00e5l om tillid til mine medarbejdere, og den fejler ikke noget. Jeg er bekymret for udredningen, jeg er bekymret for at den rigtige behandling igangs\u00e6ttes hurtigt nok. Det er ogs\u00e5 en toer. S\u00e5 er jeg bekymret for opf\u00f8lgningen p\u00e5 de ordinerede foranstaltninger for de hjemsendte. Det er til et syvtal, for her er vi afh\u00e6ngige af kapaciteten p\u00e5 de afdelinger vi arbejder sammen med. Jeg er bekymret for tilbagefald som f\u00f8lge af kapacitetsproblemer overalt i systemet, ikke mindst hos kommunerne. Det er en ren tier, for vi kan slet ikke forsvare det overfor patienterne. Og s\u00e5 er jeg bekymret for specialets udvikling, for rekrutteringen, for forskningen. Den bekymring svarer n\u00e6rmest til tolv. For det g\u00e5r tilbage, b\u00e5de med afdelingens resultater og dens renomm\u00e9, vi er ikke i stand til at tiltr\u00e6kke kvalificerede medarbejdere, og forskningen g\u00e5r i st\u00e5. Det jeg er allermest bekymret for, det er om de folkevalgte og den administrative ledelse forst\u00e5r virkeligheden p\u00e5 vores institutioner i sundhedsv\u00e6senet. Den bekymring svarer til et tyvetal p\u00e5 ti-skalaen.<\/p>\n\n\n\n – H\u00f8rer jeg dig sige, at de ansvarlige instanser ikke er deres ansvar voksen?<\/p>\n\n\n\n – Jeg ved ikke hvad du h\u00f8rer mig sige, men jeg ved hvad jeg siger, og jeg kan godt gentage det…<\/p>\n\n\n\n – Skal jeg forst\u00e5 dig s\u00e5dan, at du mener at politikerne prioriterer forkert?<\/p>\n\n\n\n – Jeg tror, lytterne forst\u00e5r hvad jeg siger, men lad mig bare gentage, hvis du synes vi har tid…<\/p>\n\n\n\n – Det du siger, det er at de besluttende myndigheder ikke stiller nok midler til r\u00e5dighed –<\/p>\n\n\n\n – Nej, det siger jeg ikke. Jeg taler om at forst\u00e5, og jeg taler ikke i koder. Du sp\u00f8rger, jeg svarer, og du f\u00e5r mig ikke til at \u00e6ndre et ord. Men nu du sp\u00f8rger til min bekymring for patienterne, s\u00e5 er der ogs\u00e5 den stigmatisering, som visse patientgrupper er ude for. Som s\u00e5 mange andre svage grupper kommer disse patienter ud i vanskeligheder, som de selvhjulpne samfundsgrupper overhovedet ikke kan forholde sig til.<\/p>\n\n\n\n – Mener du marginalisering?<\/p>\n\n\n\n – Det hedder stigmatisering. Det ved du vel?<\/p>\n\n\n\n – Jo – men vi skal jo have alle lyttere med…<\/p>\n\n\n\n – Man skal heller ikke tale upr\u00e6cist til sine lyttere. De kunne f\u00f8le sig stigmatiseret. Det kan ikke nytte noget at forvirre begreberne, marginalisering er ikke det samme som stigmatisering.<\/p>\n\n\n\n – Hvad s\u00e5 med udst\u00f8dning?<\/p>\n\n\n\n – Det ligger ikke i ordet. Stigmatisering, s\u00e6tte et tegn p\u00e5, et m\u00e6rke, br\u00e6ndem\u00e6rkning. Tatovering af fanger. Sk\u00e6re n\u00e6sen af tr\u00e6lle, s\u00e5 man kan kende dem igen. Vi har ikke noget godt ord p\u00e5 dansk. M\u00e6rkning har de hugget i f\u00f8devareindustrien, stempling har de hugget i fodboldindustrien, og n\u00e5r s\u00e5 magtfulde organer annekterer et ord, \u00e6ndres betydningen. Stigmatisering kan bruges direkte uden betydningstab.<\/p>\n\n\n\n – Jeg vil jo bare gerne bruge ord, alle forst\u00e5r. Vi er i gang med at lave en liste over de nemme ord der kan bruges i stedet for de sv\u00e6re ord.<\/p>\n\n\n\n – Siger du ogs\u00e5 lave i stedet for udarbejde?<\/p>\n\n\n\n – Ja, det er da helt sikkert.<\/p>\n\n\n\n – Det forst\u00e5r jeg bedre. Det giver jo ikke megen mening at udarbejde i bukserne.<\/p>\n\n\n\n s\u00e5vel som lokale nyheder i radioen<\/strong><\/p>\n\n\n\n Fra lokalradioen til v\u00e6relset, tilberede og spise aftensmad og vente p\u00e5 udsendelsen. I k\u00f8kkenet til radioens orienteringsudsendelse, dybt korrupte regimer i Afrika syd for Sahara, tyndt befolkede lande seksten en halv gange st\u00f8rre end Danmark, uden infrastruktur men med stammemilitser, etniske udrensninger og befolkninger der udhungres, fordi de rige lande underminerer deres markeder gennem eksportst\u00f8tte og importrestriktioner. Logisk nok, eksportst\u00f8tte m\u00e5 vel g\u00e5 til eksport. Her p\u00e5 v\u00e6relsesgangen i tek\u00f8kkenet med nyr\u00f8get fisk fra fjorden, hentet p\u00e5 vejen forbi havnen, serveret med nye kogte kartofler til nyhederne, fortrinligt. Nydelsen skal holde stand mod ubehaget ved endnu et mislykket fors\u00f8g fra udenrigsministeren p\u00e5 at forklare hvor n\u00f8dvendigt det var at g\u00e5 i krig i et mellem\u00f8stligt land uden om FN. Dertil dild, sennepssauce og salat, samt et indslag om en storpralende italiensk gangsterboss, der besynderligt nok samtidig er regeringschef, her troede man lige at Italien l\u00e5 nord for Middelhavet og ikke syd for Sahara. Orker hverken f\u00e6rdigretter p\u00e5 v\u00e6relset eller fastfood p\u00e5 restaurant, der kan man heller ikke selv v\u00e6lge radioprogram. Pr\u00e6cis sytten femogfyrre sl\u00e5s om til lokalradioen, det g\u00f8res kun af n\u00f8dvendighed, for dens sendeflade best\u00e5r n\u00e6sten kun af pinlige reklamer og ulidelig st\u00f8j kaldet baggrundsmusik. Mon de lokale nyheder er lige s\u00e5 absurde som de globale. Lokalnytredaktionen har sk\u00e5ret mit interview til, mikset det op med udsagn fra tre andre, en f\u00f8rste reservel\u00e6ge, vores afdelingssygeplejerske og en sundhedsassistent, og derefter r\u00f8rt alle indslag rundt til en p\u00e5 forh\u00e5nd gennemtygget gryderet. De femogtyve minutter der blev optaget blev til tyve sekunder, intet tilbage af de sekvenser hvor intervieweren kvajede sig. Men beroligende at h\u00f8re god overensstemmelse mellem de forskellige personalegrupper. Skal huske at takke medarbejderne for deres loyalitet over for afdelingen.<\/p>\n\n\n\n I horisonten l\u00f8ber rygter om at amterne skal nedl\u00e6gges. Det har der rumsteret politiske id\u00e9er om i \u00e5revis. Tiden er l\u00f8bet fra den gamle kommunalreform, b\u00e5de kommuner og amter er blevet for sm\u00e5 og opgaverne for store, derfor groede en m\u00e6ngde tv\u00e6rg\u00e5ende institutioner og f\u00e6lles organisatoriske specialenheder frem. Det gode ved dem er, at de samarbejder p\u00e5 rent fagligt grundlag, p\u00e5 tv\u00e6rs af alle administrative gr\u00e6nser. Det fungerer up\u00e5klageligt, og det m\u00e5 vel ogs\u00e5 v\u00e6re logisk at samarbejde om de ting, man hver is\u00e6r ikke har tilstr\u00e6kkelig specialviden om. P\u00e5 den anden side kan man da godt se for sig de politisk-administrative ledere efterladt med et vist kontroltab, og det v\u00e6rste for politisk-administrative ledere er nu engang at v\u00e6re ude af kontrol. Hvis alle de omr\u00e5der der har udviklet sig som velfungerende faglige f\u00e6llesskaber, igen skal komme under kontrol af dem der er sat til at bestemme over det uden at vide noget om det, er det n\u00f8dvendigt med en reform. S\u00e5dan blev det kaldt for at give det en slags positiv klang. En reform af hensyn til den politiske kontrol, men derfor beh\u00f8ver man jo ikke kalde den en kontrolreform. En s\u00e5dan ny reform skal i givet fald forberedes grundigt, for processerne kommer til at tage mange \u00e5r, og der m\u00e5 naturligvis s\u00f8rges for at alting kan fungere undervejs under oml\u00e6gningerne. S\u00e5 det ligger nok ikke lige for i den n\u00e6rmeste fremtid, og ingen lader til at tage rygterne helt alvorligt.<\/p>\n\n\n\n Alligevel har der v\u00e6ret en minister forbi for at introducere tankerne.<\/p>\n\n\n\n – Han m\u00e5 tage sig bedre tid! bliver der sagt, – eller ogs\u00e5 m\u00e5 han blive klogere.<\/p>\n\n\n\n et storm\u00f8de<\/strong><\/p>\n\n\n\n Derefter direkte til storm\u00f8det, som ledelsen indkaldte for at orientere om n\u00e6ste fase i drifts- og strukturprojektet. Det falder sammen med et m\u00f8de, ministeren holder, for han er p\u00e5 en rundtur for at introducere en strukturreform, som han nu kalder det. Meningen er at amterne skal nedl\u00e6gges. Som om det skulle g\u00f8re nogen forskel. Betydningen af administrative strukturer er st\u00e6rkt overvurderet. Medmindre man er administrator, for s\u00e5 er det nok meget vigtigt.<\/p>\n\n\n\n Alle afdelingsledere og mellemledere er med. Det giver mange overl\u00e6ger, og de blander sig gerne, stiller sp\u00f8rgsm\u00e5l og udfordrer de administrative ledere. Sidder roligt og h\u00f8rer de mange indl\u00e6g og meningsudvekslinger. Margit s\u00e6tter sig ved siden af mig.<\/p>\n\n\n\n – Hvis m\u00f8det bliver for kedeligt, hvisker Margit, – s\u00e5 kan man altid observere s\u00e6re typer.<\/p>\n\n\n\n – Vil du tr\u00e6ne klinisk blik? hvisker jeg tilbage, s\u00e5 g\u00e5r vi der over.<\/p>\n\n\n\n Vi rejser os og finder to pladser langs v\u00e6ggen.<\/p>\n\n\n\n – Signalement? forts\u00e6tter Margit. – Diagnose. Se sygehuschefen, den ny. Ubegavet, karakterl\u00f8s, udkl\u00e6kket p\u00e5 forvaltningen, bel\u00f8nnet med denne stilling for lang og tro tjeneste. Ingen forventer noget af ham. Alle ser ham som det n\u00e6ste offer for et budget der ikke holder. Hans budget holder ikke, og han opdager for sent hvor det b\u00e6rer hen. Han virker usikker. Er ikke p\u00e5 pladsen om et \u00e5r.<\/p>\n\n\n\n Der sm\u00e5snakkes i salen, roen er ikke faldet p\u00e5. Jeg lytter, og Margit forts\u00e6tter.<\/p>\n\n\n\n – Souschefen. Nikkedukke. Fuldt berettiget man\u00f8vreret ud p\u00e5 et karrierem\u00e6ssigt sidespor. Fanget i bundgarnet som de kalder det, den f\u00e6lde alle g\u00e5r i der str\u00e6ber for lavt. Kunne m\u00e5ske v\u00e6re blevet til noget for ti \u00e5r siden, det er for sent nu, fordi en stilling som hans ikke tillader lederegenskaber. Skulle v\u00e6re blevet i forvaltningen, for sin egen og for sygehusets skyld.<\/p>\n\n\n\n Chefsygeplejersken. Pr\u00e6gtig, standhaftig, fagligt og menneskeligt velfunderet og ubestikkelig. En favnende personlighed, som en selvf\u00f8lge ogs\u00e5 mor og centrum i en stor og blomstrende familie. Alles fortrolige, lige fra de nyansatte ufagl\u00e6rte til de anciennitetstruede administratorer. Misbruger ingens tillid. M\u00e5 snart vise tegn p\u00e5 overbelastning og omkostningerne ved at v\u00e6re et ideal, ellers er der noget der ikke stemmer!<\/p>\n\n\n\n Jeg siger ikke noget men erkl\u00e6rer mig enig. Der er ro i salen, mens sygehuschefen indleder m\u00f8det. Margit m\u00e5 holde inde, jeg forts\u00e6tter ad samme spor inden i hovedet, uden at h\u00f8re efter hvad der siges fra podiet.<\/p>\n\n\n\n Forvaltningschefen. Dygtig, men fejlplaceret \u00f8konomisk fagidiot. Burde sidde som leder i det private erhvervsliv, der kan han ikke g\u00f8re skade p\u00e5 andre end medarbejdere og aktion\u00e6rer. To attributter: stok og gulerod, som efterligning af enevoldskongernes scepter og guld\u00e6ble. Fagligt ansvar og engagement kender han ikke noget til, uberegneligt som incitament og derfor uanvendeligt, det henregner han ligesom l\u00e6gel\u00f8fte og edsafl\u00e6ggelse under det kunstneriske indtryk. Har to ansigter, det ene over for institutionerne og sine medarbejdere, det andet over for politikerne, hans formelle arbejdsgivere, men er dompt\u00f8r over for alle, is\u00e6r politikerne, ellers ville det g\u00e5 helt galt.<\/p>\n\n\n\n Forvaltningsmedarbejderne. Ensporede teoretikere uden f\u00f8ling med sygehusverdenens virkelighed, attributter: primitive managementteknikker og costbenefit id\u00e9er til sygehusdrift som til maskinfabrikker. Den ene: \u00c6rgerrig, fremadstr\u00e6bende. Sigter mod avancement, b\u00e5de som sygehuschef og som forvaltningschef. Har regnet ud at han skal holde sig fra mellemlederstillinger p\u00e5 institutionsniveau. Den anden: Totalt desillusioneret, falleret tidligere sygehuschef. Har f\u00e5et tildelt et kontor i afdelingen til opbevaring af omplacerede institutionsledere, blev sandsynligvis ofret i et tidligere budgetslagsm\u00e5l. Uforst\u00e5eligt at forvaltningen fremviser netop dette eksemplar, det kan kun v\u00e6re for at skr\u00e6mme de unge h\u00e5befulde.<\/p>\n\n\n\n Udvalgsformanden. Han hedder Vrissum. Ikke nogen vindende person, ikke noget behageligt udseende, ikke selskabeligt anlagt, ikke s\u00e6rlig kendt i befolkningen, men det beh\u00f8ves heller ikke, man skal bare st\u00e5 h\u00f8jt nok p\u00e5 partilisten, s\u00e5 bliver man valgt. F\u00f8rhen energisk medlem af partiets yderligtg\u00e5ende h\u00f8jrefl\u00f8j, nu pragmatiker. Har sikkert altid v\u00e6ret medl\u00f8ber, en retningsl\u00f8s vindfl\u00f8j. F\u00f8lger de magtfulde, derfor h\u00f8jrefl\u00f8jen. L\u00e6gger sig efter meningsm\u00e5linger, god lytter hvis han selv skal sige det, hvilket de rigtige venner nok har ret i, det vil sige de magtfulde. Andre har sv\u00e6rere ved at se det. For nogle \u00e5r siden kunne man h\u00f8re forskel n\u00e5r han sagde sin mening og det modsatte, det kan man ikke nu. Mulig forklaring: At han ikke l\u00e6ngere mener noget. Prototypen p\u00e5 en levebr\u00f8dspolitiker, stiller op til Folketinget.<\/p>\n\n\n\n Den anden politiker. Opfatter det som sin opgave at fastholde umistelige v\u00e6rdier og v\u00e6re konsistent p\u00e5 sine holdninger. H\u00f8j moral forankret i humanisme, menneskerettigheder, \u00e5benhed og demokrati. Den f\u00f8rstes diametrale mods\u00e6tning, sigter mod forbedringer uden sans for egen fordel. Er i sagens natur kvinde, og ny i politik, hvilket hun konstant m\u00e5 h\u00f8re for, men ogs\u00e5 kan benytte sig af ved lejlighedsvis at stille alle de naive sp\u00f8rgsm\u00e5l der ellers aldrig bliver stillet. S\u00e5dan kan hun afsl\u00f8re motiver, der ellers aldrig ser dagens lys. Udelukket fra indflydelse i sygehusudvalget p\u00e5 grund af inhabilitet, da hun ved mere om sagerne end de fleste politikere. Sidder heller ikke i panelet men blandt tilh\u00f8rerne, meget passende i hendes egenskab af oversygeplejerske p\u00e5 neurologisk afdeling. Ellen.<\/p>\n\n\n\n Svend Svendsen. Ogs\u00e5 en slags politiker. Kender lidt til ham efterh\u00e5nden. Magtmenneske, ensporet og egennyttig indtil det skaml\u00f8se. Tilsvarende gennemskuelig og forudsigelig. Arbejdsmetode: At spinde folk ind i afh\u00e6ngighedsforhold. Slogan: Svend Svendsen har lange arme. Modstandere: Dem som det ikke lykkes ham at g\u00f8re afh\u00e6ngige. Livslang h\u00e6vner, s\u00e6rdeles ubehagelig modstander.<\/p>\n\n\n\n Der skal v\u00e6re konkurrence mellem specialerne bliver der sagt, det er hvad politikerne \u00f8nsker sig, bliver der sagt, for konkurrence giver h\u00f8jere effektivitet og billigere ydelser, bliver der sagt. Ligesom med kopimedicinen. God id\u00e9 med globalisering og parallelimport, s\u00e5dan punkteres medicinalindustriens markedsmonopoler. Hvordan fik ortop\u00e6dkirurgien og oftalmologien egentlig s\u00e5 stor succes? Vandt de i fri konkurrence med andre specialer? Var der ikke noget med det faglige baglands lobbyarbejde, stod de ikke med en m\u00e6ngde f\u00e6rdiguddannede specialister, instruerede de ikke sundhedsministeren i at fremsige tre diagnoser han kunne huske, var det ikke kn\u00e6, hofter og gr\u00e5 st\u00e6r? L\u00e6rte han dem ikke udenad som en papeg\u00f8je, fyrede han dem ikke af i tide og utide, og blev der ikke oprettet slutstillinger? M\u00e5ske kunne man en dag l\u00e6re ham at sige apopleksi og cerebral parese? Det kunne v\u00e6re sjovt, eller er det for sv\u00e6rt, det g\u00e5r nok bedre med Parkinson og Alzheimer. Faktisk lider mange ministre af kognitivt deficit, det h\u00f8res p\u00e5 deres stereotype udtalelser og manglende evne til at besvare konkrete sp\u00f8rgsm\u00e5l. De plaprer perseverant videre p\u00e5 de indl\u00e6rte remser, uanset hvad de bliver spurgt om. Goddag mand \u00f8kseskaft syndromet. Der kan uden bet\u00e6nkning foresl\u00e5s et par hurtige neurologiske diagnoser. Stakkels mennesker, der er ingen sygdomserkendelse, den slags opdager man ikke selv, og vi m\u00e5 ikke antyde noget om det til tredjepart, det forhindres af det sundhedsfaglige personales tavshedspligt. Desuden har vi ikke for mange nyuddannede specialister der skal anbringes, vi har bare for mange patienter, og vores patientgrupper egner sig ikke til lobbyvirksomhed. Vi selv siger kun hvad vi ved, vi stiller tal til r\u00e5dighed, vi stiller viden til r\u00e5dighed. Det er langtfra nok. Politik f\u00f8rer if\u00f8lge sin egen indre logik direkte til handling mod bedre vidende, imod al anst\u00e6ndighed og sund fornuft, for der er politisk vilje til det! S\u00e5dan er vilk\u00e5rene bliver der sagt.<\/p>\n\n\n\n Ministeren selv er med ved m\u00f8det. En voldsom distraktion indfinder sig \u00f8jeblikkeligt hver gang politikere og administratorer omtaler de ministerielt beordrede oml\u00e6gninger som \u00f8velser.<\/p>\n\n\n\n – “\u00d8velsen g\u00e5r ud p\u00e5 at…”<\/p>\n\n\n\n Man s\u00e6ttes ud p\u00e5 et sidespor i peptalkens f\u00f8rste minutter, n\u00e5r en minister med sin sprogbrug viser disrespekt for sit ansvarsomr\u00e5de, og dermed manglende format. G\u00f8r sig til skydeskive for h\u00e5n, spot og latterligg\u00f8relse. Man mister lysten til at h\u00f8re resten, \u00e5h, de t\u00e5belige id\u00e9er om de f\u00f8rste fem minutter, hvor taleren skal v\u00e6re slagf\u00e6rdig for at vinde tilh\u00f8rernes opm\u00e6rksomhed. Beklager, at opm\u00e6rksomheden i s\u00e5danne situationer g\u00e5r i pausestilling, tankerne s\u00f8ger ind i deres eget indre liv, tankestr\u00f8mmene, og man undskylder sig med et \u00f8jebliks produktiv distraktion. Fanget i uopm\u00e6rksomhed, affinde sig med mistanke om snigende pr\u00e6senildemens, et ganske hyggeligt alibi for at undg\u00e5 tidsspilde p\u00e5 overfl\u00f8digt n\u00e6rv\u00e6r. Af alle berigende selskaber er eget selskab i konstruktiv ensomhed dog det bedste. Der m\u00e5 kunne udvikles metoder til at lade de uudt\u00f8mmelige indre kilder tilflyde sine omgivelser. Helst som underviser for de yngre l\u00e6ger, naturligvis de af dem der har f\u00e5et lyst til faget, t\u00e6nk at kunne tilf\u00f8re s\u00e5danne unge mennesker den entusiasme, som vores egne forbilleder kunne give os dengang. Som Arne kunne. Og ikke mindst Stefan, generationens internationale uudt\u00f8mmelige guldgrube af viden, erfaring og engagement. Ovre fra England ud\u00f8vede han en mental indflydelse som hverken kendte til gr\u00e6nser eller afstand. S\u00e5 stor, at man i st\u00f8rste respekt fandt p\u00e5 at opkalde en s\u00f8n efter ham, en s\u00f8n der dog ikke ser ud til v\u00e6re ben\u00e5det med stort set andre af forbilledets egenskaber end netop navnet. Det er en vidtl\u00f8ftig ambition, at se sig selv som \u00e5ndelig fader for neurologer i v\u00e6kst. T\u00e6nke sig engang at se b\u00f8lger af kompetente, h\u00f8jt kvalificerede neurologer, de virker over hele verden, de kommer fra alle lande, de bedste er dem som man selv har sat i gang, andre er opl\u00e6rt af nogen som man en gang har inspireret, det hele udspringer fra en skole som man har v\u00e6ret med til at udvikle, og derfor kender i alle detaljer. Det er en dr\u00f8m, det m\u00e5 erkendes, det er st\u00e6rkt selvovervurderende, det m\u00e5 erkendes, men dr\u00f8mmen ligger der, den f\u00e5r en til at st\u00e5 tidligt op, g\u00e5 dybt ned i hverdagens problemer, planl\u00e6gge for sin afdelings fremtid, modst\u00e5 uvidenhedens vedvarende ukr\u00e6nkelige, overv\u00e6ldende majoritet, g\u00e5 sent i seng og dr\u00f8mme kreativt hele natten. Endda i afsavn fra den mest vidunderlige kvinde der findes. Det vides ikke om dr\u00f8mmen kan blive virkelighed, men det er form\u00e5let.<\/p>\n\n\n\n En h\u00f8g lander p\u00e5 brystet af en due, det ser ud som om duen slet ikke er fanget i flugten, men villigt byder sig til. Det er pudsigt, s\u00e5 h\u00f8gens ansigt ligner Nielsens, og duens ligner Vrangstrups. H\u00f8gen st\u00e5r klar til at udse sig de bedste lunser fra duens bryst, men duen har listet h\u00f8gens ene fod i en sn\u00f8re, og venter p\u00e5 at den bliver distraheret af et eller andet. I mellemtiden dukker et mylder op af sm\u00e5 kartoffelformede gnavere, de kommer n\u00e6rmere, og de skulle egentlig v\u00e6re et endnu lettere bytte for h\u00f8gen, efter duens mening. Men gnaverne er gl\u00f8dende sm\u00e5dj\u00e6vle i forkl\u00e6dning, det ses ved at de udstr\u00e5ler varme, og denne varme bliver st\u00e6rkere n\u00e5r de n\u00e6rmer sig hinanden ligesom grillkul, hver for sig er de gr\u00e5sorte, to og to begynder de at lyse r\u00f8dt p\u00e5 den side der vender mod hinanden, og nu hvor de st\u00e5r i ring om due og h\u00f8g, bryder de i brand. Klare flammer i brintens, kullets og svovlets spektralfarver. H\u00f8gen m\u00e5 se at komme v\u00e6k, men er fanget i sin sn\u00f8re, og imens basker duen sig fri og flyver v\u00e6k. Sm\u00e5dj\u00e6vlene spredes igen s\u00e5 ilden d\u00f8r ud, og h\u00f8gen genkender deres ansigter som administrative chefer og ikke mindst politikere.<\/p>\n\n\n\n Jeg v\u00e5gner ved at Margit st\u00e5r b\u00f8jet over mig og kontrollerer min puls.<\/p>\n\n\n\n – Undskyld, siger jeg, – jeg faldt vist i s\u00f8vn…<\/p>\n\n\n\n – Stress! siger Margit. – Tag for pokker en pause! Du tr\u00e6nger vist til at se familien.<\/p>\n\n\n\n Margit kan ramme de bl\u00f8de punkter. Der er kun en dag til weekend. Ved hver uges slutning fyldes man af en indre uro, der kan udg\u00f8re en lettere fare for koncentrationen i hverdagen. Som i ungdommen, n\u00e5r man blev tabt for omverden p\u00e5 grund af en ny k\u00e6reste. Her er det hver gang den samme, tilmed omgivet af tre herlige unger, der vokser alt for hurtigt.<\/p>\n\n\n\n Problemer som omgivelserne kan bidrage med<\/a><\/p>\n\n\n\n<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
Rapport fra en elevtid<\/h1>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
Eksternt samarbejde <\/h1>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
En fond, <\/h1>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
Dagny og Lilly <\/h1>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
Udluftning <\/h1>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
Hjembes\u00f8g <\/h1>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
Un\u00f8dvendigt mundhuggeri, <\/h1>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
Globale <\/h1>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
Rygterne begynder<\/h3>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
Hvordan man udholder <\/h1>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n