og forveksles ikke med nogen anden<\/strong><\/p>\n\n\n\n En eftermiddag hvor dagholdet og Anita er g\u00e5et hjem, bliver der banket p\u00e5 d\u00f8ren til mit kontor, og en person tr\u00e6der ind. Det er en, jeg kender fra en tidligere ans\u00e6ttelsessamtale, og som trods afslag alligevel blev ansat, men p\u00e5 en anden afdeling. En ung flygtning, n\u00e6sten f\u00e6rdiguddannet som l\u00e6ge, fra et \u00f8steurop\u00e6isk land, han hedder Slivovic. Eller noget lignende, her kaldes han Slivo, og g\u00e5r med p\u00e5 sp\u00f8gen. P\u00e5begyndte sin uddannelse i hjemlandet, der udbr\u00f8d borgerkrig og han fortsatte i to andre lande, men inden han kunne afslutte uddannelsen, m\u00e5tte han rejse tilbage for at beskytte sin mor og s\u00f8ster. I det \u00f8delagte hjemland fandtes der ikke l\u00e6ngere nogen afdelinger han kunne arbejde p\u00e5, det var et sp\u00f8rgsm\u00e5l om der overhovedet var noget sygehusv\u00e6sen tilbage, den slags forsvinder under borgerkrige. Der var ingen sundhedsydelser til r\u00e5dighed for hans etniske mindretal, slet ikke stillinger, og da hans kontakter til fremtr\u00e6dende lokalpolitikere to gange havde bragt ham selv og familien i skudlinjen, deres hus blev br\u00e6ndt ned og de selv truet p\u00e5 livet, flygtede de over bjergene. Ad lange omveje og illegale gr\u00e6nsekrydsninger endte han her, fordi han fra en professor havde f\u00e5et udleveret en lap med adresser p\u00e5 internationalt velrenommerede neurologiske afdelinger.<\/p>\n\n\n\n Her i landet kan man bare ikke bruge hans uafsluttede uddannelser, men Slivo er ikke typen der giver op, og mens han fra flygtningelejren energisk supplerer sine kvalifikationer i h\u00e5b om at finde n\u00e5de hos myndighederne, en gang i fremtiden, talte jeg med Ejvind, teknisk chef, om at give ham et ledigt vikariat som ufagl\u00e6rt p\u00e5 Teknisk afdeling. For Slivo fortalte ogs\u00e5 om sin bachelorgrad i datalogi, og viste os nogle arm- og benproteser, han havde udviklet, i virkeligheden en slags avancerede robotter. Fra vikariatet er han blevet kendt som den der kommer med alle mulige forslag og id\u00e9er til forbedringer p\u00e5 alle afdelingerne. Sm\u00e5 ramper og lifte til at f\u00e5 sengene hen over d\u00f8rtrin og trappeafsatser. Conveyor-systemer til patienttransport. Skitser til nye modeller af b\u00e6kkenvaskere og autoklaver. En stol med sk\u00e6rmterminal, der kan vippes i alle stillinger fra lodret til vandret, til brug for immobile patienter og sekret\u00e6rer med d\u00e5rlig ryg. Synlige tegn p\u00e5 hans virksomhed overalt p\u00e5 sygehuset, for han tager ikke hensyn til design og \u00e6stetik, og genbruger gerne kasserede dele. N\u00e5r han hj\u00e6lper bandagisterne med at fremstille proteser og kropsn\u00e6re hj\u00e6lpemidler, er man ikke i tvivl om, at der er tale om produkter fra Slivos h\u00e5nd. Klodsede prototyper, men de fungerer. Jeg spurgte for sjov om han ikke ogs\u00e5 kunne reparere den elektroniske patientjournal, den beh\u00f8vede ikke v\u00e6re k\u00f8n men skulle fungere. Han tog sig grinende til hovedet. Det kunne han godt, men det ville tage nogen tid, for der skulle efter hans mening begyndes helt forfra.<\/p>\n\n\n\n Nu kommer denne neuro- og datalogisk interesserede medarbejder fra Teknisk afdeling med et forslag til endnu et forskningsprojekt. Det skal handle om at g\u00f8re det muligt for hjerneskadede og cerebrale paretikere at styre k\u00f8restole og andre hj\u00e6lpemidler. Eller traktorer, frontl\u00e6ssere, rendegravere og andre maskiner til landbrug, byggeri og anl\u00e6g. Ved hj\u00e6lp af neurologiske impulser!<\/p>\n\n\n\n Jeg sp\u00f8rger ham hvordan han ville b\u00e6re sig ad med at realisere alt det.<\/p>\n\n\n\n – Ved samarbejde! Der er s\u00e5 mange interesserede! S\u00e5 meget interesseret!<\/p>\n\n\n\n De har allerede etableret et samarbejde med teknikere om maskindelen, med fysioterapeuter, ergoterapeuter og arbejdsmedicinere om ergonomien, med neurologiske specialister om lokalgeografien i Brodmann’s areas, for at udv\u00e6lge nogle bestemte sm\u00e5 omr\u00e5der, som han er interesseret i. Om bev\u00e6geapparatets motoriske processer, hjernens m\u00e5de at styre dem p\u00e5, og signalerne mellem neuroner og dendritter. Han n\u00f8jes ikke med kontrolpaneler og styrepinde, han vil fange selve de nerveimpulser, der styrer kroppens lemmer, dem vil han have til at styre maskinerne direkte.<\/p>\n\n\n\n Tidligere lavede han programmer og styresystemer til store entrepren\u00f8rmaskiner, kraner og gravemaskiner. Han fort\u00e6ller om sciencefiction film, hvor et menneske g\u00e5r ind i en m\u00e6gtig maskine med arme og ben, den store maskine gentager menneskets bev\u00e6gelser i st\u00f8rre skala, og gennem<\/p>\n\n\n\n maskinen f\u00e5r mennesket overst\u00f8rrelse og superkr\u00e6fter. Samme princip bruger han i sine robotproteser.<\/p>\n\n\n\n P\u00e5 mit kontor har han et bestemt \u00e6rinde.<\/p>\n\n\n\n – Vi arbejder sammen med to forskellige producenter af elektroniske sensorer, fort\u00e6ller Slivovic, – og med en lokal maskinfabrik med speciale i hydraulik, og vi har brug for en hovedsponsor, helst en med masser af penge! Men det er det kun farmakologiske koncerner der har. Men s\u00e5, p\u00e5 maskinfabrikken kom de i tanker om at de har f\u00e5et en henvendelse fra en mand, der vil hj\u00e6lpe med at skaffe EU-midler! Det skal v\u00e6re til internationale udviklingsprojekter, s\u00e5 vi m\u00e5 hellere lave s\u00e5dan et. Det lyder ikke s\u00e5 tosset. Det er kun et par dage siden, m\u00e5 jeg aftale at han kommer her p\u00e5 et bes\u00f8g?<\/p>\n\n\n\n – Hvorfor her? Mener du her p\u00e5 afdelingen?<\/p>\n\n\n\n – Ja! Det er hans forslag. Han kan skaffe pengene! Det er nok bedre, hvis han selv fort\u00e6ller om det.<\/p>\n\n\n\n med de m\u00e5ske bedste hensigter<\/strong><\/p>\n\n\n\n Et par dage senere dukker EU-agenten op. Jeg har glemt alt om det, har ikke fortalt Anita noget. Hun tror, at det er en af de ut\u00e5lelige s\u00e6lgere, der render en p\u00e5 d\u00f8rene trods forbud. Den samme till\u00e6rte smarthed, det p\u00e5tagede gode hum\u00f8r, den samme desperate st\u00e6dighed under overfladen. Og Anitas r\u00f8ntgenblik, der ubarmhjertigt gennemskuer alt det, der ligger s\u00e6lgeren st\u00e6rkere p\u00e5 sinde end k\u00f8beren. Men selvom han virker insisterende, fornemmer hun at han er ude i en vigtigere sag end bare at s\u00e6lge. Og s\u00e5 har han endda en aftale. Bare det problem at hun ikke har h\u00f8rt noget om en aftale.<\/p>\n\n\n\n Jeg st\u00e5r med ryggen til i personalerummet og h\u00f8rer p\u00e5 mandens fors\u00f8g p\u00e5 at overbevise Anita. Hun er ekspert i at afvise indtr\u00e6ngende, men denne vinder tid, m\u00e5ske ved ikke at virke helt s\u00e5 professionel som de fleste. Faktisk virker han lidt ynkelig og r\u00f8rende, som en frelst sj\u00e6l der g\u00e5r fra d\u00f8r til d\u00f8r i h\u00e5b om at hverve ensomme sj\u00e6le til sin sekt, s\u00e5 de kan blive lidt mindre ensomme. Den slags g\u00e5r rent ind hos Anita, og hun n\u00e6nner ikke at smide ham ud lige s\u00e5 brutalt som normalt. Pludselig bliver hun nysgerrig, det er da han kommer til det med at han kan tilf\u00f8re afdelingen midler. S\u00e5 er det en anden sag. Ikke en gemen s\u00e6lger, hvor man jo godt ved hvilken vej pengene skal flyde. Hvis der virkelig er penge i det, som han siger, hvis han er den eneste der ved hvordan man skal vride dem ud af systemet, s\u00e5 lyder det interessant. Hun ved godt, hvor mange ans\u00f8gninger jeg og de andre l\u00e6ger sender ud om forskningstilskud, og hvor sj\u00e6ldent der kommer positivt svar. Hun beder mig komme og se lidt p\u00e5 hvad det er for penge, denne mand har med. Jeg inviterer den bes\u00f8gende ind p\u00e5 konferencestuen der tilf\u00e6ldigvis st\u00e5r tom, og gratulerer ham med at best\u00e5 adgangspr\u00f8ven, at komme forbi den frygtindgydende d\u00f8rvogter. Agenten g\u00f8r rede for sit \u00e6rinde, og det varer ikke l\u00e6nge f\u00f8r jeg genkender alle Slivovics id\u00e9er og planer.<\/p>\n\n\n\n – Det m\u00e5 n\u00f8dvendigvis ske p\u00e5 afdelingsplan! siger agenten. – Ikke p\u00e5 institutionsplan, slet ikke p\u00e5 forvaltningsplan.<\/p>\n\n\n\n Og han fort\u00e6ller beredvilligt om sit koncept, der kan lede store m\u00e6ngder af EU-midler i j\u00e6vne str\u00f8mme til forskningsprojekter p\u00e5 betr\u00e6ngte specialafdelinger. Til brug for Slivovics projekt har han allerede taget kontakt til en mellemleder i en tysk elektronikfabrik med speciale i scannere og r\u00f8ntgenudstyr, og en afdelingsleder p\u00e5 et medicinsk fakultet i et af ans\u00f8gerlandene. Til EU alts\u00e5.<\/p>\n\n\n\n – Samarbejde hen over landegr\u00e6nserne, det er det afg\u00f8rende, siger han. – Samarbejde mellem nye og gamle EU-lande, meget gerne med et ans\u00f8gerland indblandet. P\u00e5 tv\u00e6rs af fagomr\u00e5der, p\u00e5 tv\u00e6rs af sektorer, noget offentligt, noget privat, lidt pr\u00e6g af iv\u00e6rks\u00e6tter, lidt pr\u00e6g af egnsudvikling i tilbagest\u00e5ende udkantomr\u00e5der, s\u00e5dan et projekt kan de slet ikke afvise! Der st\u00e5r puljer parat til det, de puljer kan ikke finde afs\u00e6tning for deres midler, for deres form\u00e5lsbestemmelser er alt for stramme og detaljerede. S\u00e5 er der jo ikke andet at g\u00f8re end at skr\u00e6ddersy vores projekter ud fra disse begr\u00e6nsninger! S\u00e5dan fik vi \u00f8je p\u00e5 jer!<\/p>\n\n\n\n Hvilket minder mig om et almindeligt brugt udtryk om blandt andet denne landsdel. Tilbagest\u00e5ende udkantomr\u00e5de. Udtrykket residualbefolkning er ikke s\u00e5 almindeligt udbredt.<\/p>\n\n\n\n – Vi skal etablere et samarbejde! forts\u00e6tter agenten, – det skal ske direkte mellem afdelinger, der m\u00e5 ikke blandes administratorer ind i det, slet ikke politikere. Det er meget vigtigt, for s\u00e5 kan det nemlig behandles p\u00e5 lavest mulige administrative niveau i EU, og det er hele fidusen. Kan du se det? Rigtig mange millioner, fordelt p\u00e5 mange sm\u00e5 puljer, det er bare med at skrue projekterne rigtigt sammen. Det er det, jeg arbejder med, jeg er den eneste der kan. Og det skal s\u00e5m\u00e6nd ikke koste s\u00e5 meget!<\/p>\n\n\n\n – Hvor meget?<\/p>\n\n\n\n – En procentsats. Den er en forretningshemmelighed.<\/p>\n\n\n\n – Det kunne jeg t\u00e6nke.<\/p>\n\n\n\n – T\u00e6nk ogs\u00e5 p\u00e5, at jeg skal indregne en spildprocent, ikke alle projekter realiseres.<\/p>\n\n\n\n – Det kan jeg ogs\u00e5 regne ud. Dine rekommandationer?<\/p>\n\n\n\n – Jeg var ansat p\u00e5 et af de kontorer der arbejder med puljerne. Det eneste du skal bekymre dig om er, hvordan du f\u00e5r suget flest midler ud af systemet til dit projekt. Det afh\u00e6nger helt af, hvor godt det ser ud, set med EU-briller. Hvilket jeg kan hj\u00e6lpe med. Hvilket igen afh\u00e6nger en lille smule af, hvor meget jeg f\u00e5r ud af det. Et af de incitamenter jeg arbejder bedst p\u00e5, er det \u00f8konomiske!<\/p>\n\n\n\n – Selv det kunne jeg forestille mig! Al \u00e6re v\u00e6rd at tilst\u00e5 den slags. Det kan v\u00e6re sv\u00e6rt at forhindre folk i at g\u00f8re, hvad de er bedst til.<\/p>\n\n\n\n kan v\u00e6re ret forskellige<\/strong><\/p>\n\n\n\n Jeg accepterer id\u00e9en, Slivovic genoptager straks kontakten til EU-agenten og sine eksterne samarbejdspartnere, og EU-agenten skitserer den videre konstruktion af samarbejdet. S\u00e5 sammens\u00e6ttes forskningsprojektet: Slivovic, herv\u00e6rende neurologiske afdeling, en teknologisk h\u00f6gskola i Sverige, ikke skolen men en af dens afdelinger, en IT-virksomhed i Polen og en egnsudviklingstr\u00e6ngende maskinfabrik lige i n\u00e6rheden. Et broget samarbejde. Projektet skal v\u00e6re tv\u00e6rsektorielt og tv\u00e6rnationalt, s\u00e5 sammensat som muligt. EU-agenten tilf\u00f8jer en lille serbisk produktionsenhed under en tysk producent af laboratorieudstyr, bare for det tilf\u00e6lde at der kan blive brug for det. Desuden finder han p\u00e5 at tilknytte en genoptr\u00e6ningsafdeling i Ungarn, der arbejder med hjerneskadede trafikofre, for det ser ret godt ud i ans\u00f8gningerne, og giver mulighed for tilskud fra andre puljer, oprettet til andre form\u00e5l. Den lille maskinfabrik i den n\u00e6rliggende stationsby har specialiseret sig i hydraulik, den er underleverand\u00f8r til en fabrik for entrepren\u00f8rmaskiner i Spanien, det har Slivovic fundet ud af, og f\u00e5r det f\u00f8jet ind i ans\u00f8gningen. Virksomheden i nabobyen kan noget med hydrauliske man\u00f8vresystemer, og den spanske fabrik har i mange \u00e5r fremstillet alle slags store og sm\u00e5 maskiner, som kan betjenes af en f\u00f8rer i et styrehus med en m\u00e6ngde styregreb og kontrolpaneler. De ligner monstermaskiner fra en fremtidsfilm om invasion fra fremmede kloder, og den der behersker knapper og greb, kan f\u00e5 de st\u00f8rste maskiner til at udf\u00f8re de mest minuti\u00f8se bev\u00e6gelser. En af teknikerne p\u00e5 fabrikken har pr\u00f8vet at f\u00e5 en gummiged med hydraulisk grab til at t\u00e6nde sig en sm\u00f8g. Det lykkedes ham ikke, for det foregik udend\u00f8rs, og bl\u00e6sten slukkede hele tiden t\u00e6ndstikken. Men hente en \u00f8l fra kassen, det kunne han godt f\u00e5 den til.<\/p>\n\n\n\n Inden l\u00e6nge erkender alle, der unders\u00f8ger det nye EU-projekt, at det er den i EU-sammenh\u00e6ng nytilflyttede Slivovic selv, der sidder midt inde i den monsterlignende proces og styrer den ud i alle forgreninger med sine mentale impulser.<\/p>\n\n\n\n Der er naturligvis en forhistorie, hvor designere arbejdede intenst p\u00e5 at forbedre grebene og kontrolpanelerne, s\u00e5 de blev lettere at bruge og sv\u00e6rere at forveksle. Andre gik videre, de fik fotoceller til at registrere \u00f8jenbev\u00e6gelser, s\u00e5 selv lammede personer kunne betjene fjernkontroller, computere og elektriske k\u00f8restole med \u00f8jnene. Slivovic g\u00e5r endnu videre, han monterer f\u00f8lere i en hjelm til at tage p\u00e5 hovedet, s\u00e5 sensorerne opfanger alle de sm\u00e5 signaler inde fra hjerneprocesserne, som man skal bruge til at styre maskinerne med. Telekinese, det er dr\u00f8mmen, dette at flytte ting alene med sin tankes kraft, det b\u00f8r ikke v\u00e6re fremtidsfiktion, det m\u00e5 kunne realiseres.<\/p>\n\n\n\n N\u00e5r man er forud for sin tid, kan det skyldes at man endnu ikke r\u00e5der over den n\u00f8dvendige teknologi. Slivovic kan ikke skaffe sensorer der er selektive nok til at skille signalerne fra de udvalgte hjernevindinger fra st\u00f8jen fra alle de andre centre i hjernen. Det nytter jo ikke noget, hvis maskinen v\u00e6lter et hus i stedet for at t\u00e6nde en sm\u00f8g, bare fordi f\u00f8reren kommer til at t\u00e6nke p\u00e5 kaffe eller siger et bandeord. Slivovic mener at man m\u00e5 bore sig ind gennem kraniet, og montere f\u00f8lere direkte p\u00e5 overfladen af de hjernevindinger der skal bruges. Han f\u00e5r medicoteknikerne til at udvikle implantater med chips der n\u00e6sten ikke fylder noget, han finder neurokirurger der er villige til at s\u00e6tte den ind p\u00e5 fors\u00f8gspersoner, og hele projektet er for s\u00e5 vidt parat, da Slivovic s\u00f8ger efter disse fors\u00f8gspersoner og opdager at han ikke kan f\u00e5 nogen til at melde sig frivilligt. Jo, egentlig er der flere der gerne vil, men de b\u00e6rer allesammen pr\u00e6g af store doser fysisk udviklende tr\u00e6ning og hormonstimuleret muskelkraft, de har \u00e5benlyst allerede leget med tanken om uovervindelig fysisk kraft.<\/p>\n\n\n\n Slivo viser endda Margit bunken med ans\u00f8gninger fra frivillige, der har meldt sig til fors\u00f8gene. Margit ser ham i \u00f8jnene og l\u00e6gger bunken fra sig.<\/p>\n\n\n\n – Det g\u00e5r ikke. De rene b\u00f8v’er!<\/p>\n\n\n\n – Hvad er det? spurgte Slivo.<\/p>\n\n\n\n – P\u00e5 dansk. En b\u00f8v, en b\u00f8rne-voksen, voksen udenp\u00e5, barn indeni!<\/p>\n\n\n\n – En retarderet?<\/p>\n\n\n\n – Ja og nej! Det er ikke t\u00e6nkeevnen der mangler, det er t\u00e6nkem\u00e5den. Primitiv, infantil. Egoistisk, hensynsl\u00f8s. Man ser dem tit i gadebanderne.<\/p>\n\n\n\n – Kan man se det p\u00e5 dem? En som ham der?<\/p>\n\n\n\n Han viser Margit billedet af en ans\u00f8ger. Ung eller yngre mand, koldt blik, pumpede tatoverede overarme, ringe i \u00f8re og n\u00e6se, kortklippet, sirlig sk\u00e6g- og h\u00e5rv\u00e6kst.<\/p>\n\n\n\n – Hvad hedder han? sp\u00f8rger Margit.<\/p>\n\n\n\n – Det ved jeg ikke. De har kun et nummer indtil vi bryder koden, det g\u00f8r vi kun n\u00e5r deres ans\u00f8gning er godkendt.<\/p>\n\n\n\n – Jeg tror jeg kender lidt til ham. Hvis det er ham, er han er ikke en b\u00f8v, n\u00e6rmere en bav.<\/p>\n\n\n\n – Hvad er s\u00e5 det?<\/p>\n\n\n\n – En baby-voksen. Den ekstreme udgave. De bruger kun det af hjernen som krokodiller og padder har. G\u00e5r lige p\u00e5, bliver let hidsige. Ser du en, der ikke t\u00e5ler at vige for en anden p\u00e5 fortovet, s\u00e5 har du en bav!<\/p>\n\n\n\n – N\u00e5 ja. Dem kender jeg. Militserne. Paramilit\u00e6re styrker. Brutale, dumme, veltr\u00e6nede, patriotiske, bruger kun hovedet til at se forskel p\u00e5 ven og fjende! Jeg er meget mist\u00e6nksom.<\/p>\n\n\n\n Det forskningsm\u00e6ssige er til at overse, t\u00e6nker jeg, uden at blande mig. Det drejer sig om en praktisk udviklingsopgave. Det kan de private lige s\u00e5 godt tage sig af.<\/p>\n\n\n\n med vekslende held til at danne foreninger<\/strong><\/p>\n\n\n\n EU-agenten kommer j\u00e6vnligt tilbage til afdelingen, for at f\u00f8lge projektets udvikling. En dag for at tilf\u00f8je noget han har glemt.<\/p>\n\n\n\n – Der er ogs\u00e5 patienterne! siger han. – Dem m\u00e5 vi ikke glemme. Af hensyn til legitimiteten, ikke sandt? Har nogen af jeres patienter en patientforening? Gerne en, der fungerer under en europ\u00e6isk paraplyorganisation?<\/p>\n\n\n\n Det m\u00e5 jeg t\u00e6nke over et \u00f8jeblik. Muligvis ser jeg opgivende ud, for han tr\u00e6kker sig, som om han har sagt noget forkert.<\/p>\n\n\n\n – Ja, der er et par stykker, svarer jeg. – Af svingende aktivitetsniveau, af svingende kvalitet.<\/p>\n\n\n\n – Det betyder ikke noget, siger han hurtigt, – vi skal kun bruge deres organisationsstruktur. Hvis du kan finde s\u00e5dan en – s\u00e5 skaffer vi et par farmakologiske virksomheder. De er normalt ret store, desv\u00e6rre, og meget centralt organiserede. Men det finder jeg ud af, bare du kommer med et par forslag.<\/p>\n\n\n\n Det tager mig ikke et minut at lave en liste over medicinalfabrikker. Jeg springer to over, som jeg ikke har lyst til at samarbejde med, og to, hvis samarbejde jeg ikke har lyst til at \u00f8del\u00e6gge. Jeg beder Anita om navnene p\u00e5 de patientorganisationer, disse firmaer har mest kontakt med. S\u00e5 skriver jeg medicinalfirmaerne op i \u00e9n kolonne og patientforeningerne i en anden. Og tr\u00e6kker streger mellem kolonnerne for at vise hvem der har noget med hinanden at g\u00f8re.<\/p>\n\n\n\n Agenten ser opl\u00f8ftet ud.<\/p>\n\n\n\n – Det er et rigtig godt arbejdspapir! siger han, – det kan jeg komme langt med.<\/p>\n\n\n\n Dagen efter fortryder jeg listen en smule. En af patientforeningerne har jeg ikke lyst til at inddrage i arbejdet. Kan man lave listen om p\u00e5 en fornuftig m\u00e5de? Jeg ringer EU-agenten op, for at sige at den skal rettes.<\/p>\n\n\n\n – De er allerede blevet spurgt, svarer agenten. – Rolig, jeg har ikke fortalt dem for meget! De er interesseret, ja. Men det forpligter os vel ikke. Hvorfor vil du sk\u00e6re i listen?<\/p>\n\n\n\n – De er ikke alle seri\u00f8se. Det havde jeg n\u00e6r glemt. Jeg er ikke god til at huske d\u00e5rlige oplevelser. Dem glemmer man for hurtigt. Har du det ikke ogs\u00e5 s\u00e5dan?<\/p>\n\n\n\n – S\u00e5 ville jeg ikke kunne leve af at s\u00e6tte projekter sammen! Man m\u00e5 holde n\u00f8je regnskab med hvem man indg\u00e5r aftaler med, hvem man kan regne med, og hvem man ikke kan. Men husk, vi skal jo kun bruge dem p\u00e5 papiret, s\u00e5 det g\u00e5r nok…<\/p>\n\n\n\n – Vi slipper ikke for at skulle arbejde sammen med dem ogs\u00e5. Jeg har et forslag. Der er de nye foreninger, og der er de gamle, h\u00e6derkronede. Lad os holde os til de nye.<\/p>\n\n\n\n – Jeg mente, at vi burde holde os til de veletablerede?<\/p>\n\n\n\n – Det kunne man tro. Men de nye foreninger har pioner\u00e5nd, de arbejder for medlemmerne og foreningens form\u00e5l, de beh\u00f8ver strengt taget hverken vedt\u00e6gter eller form\u00e5lsparagraf, for de har en sag, medlemmerne bev\u00e6ger sig i samme retning, de vil alle det samme, og de arbejder sammen. Men s\u00e5 er der de etablerede! Lige s\u00e5 snart en forening er etableret og velrenommeret, f\u00e5r den problemer. Der bliver valgt mange slags folk ind, nogle af dem har de m\u00e6rkeligste id\u00e9er om frivilligt arbejde, og de d\u00e5rligste motiver! De g\u00e5r efter at f\u00e5 respekt. Titler, sekret\u00e6rer, brevpapir med eget navn under logoet, privilegier. De fik m\u00e5ske ikke nogen anerkendelse i arbejdslivet, det kan de f\u00e5 i foreningslivet. N\u00e5r man st\u00e5r som formand for et udvalg, eller som medforfatter til en tryksag, s\u00e5 er man noget, i hvert fald i egne \u00f8jne. Desv\u00e6rre, de typer h\u00e6rger det frivillige arbejde. Har du foreningernes vedt\u00e6gter? De kan give et fingerpeg. Gamle konflikter s\u00e6tter tydelige spor i vedt\u00e6gterne. Man kan altid se, hvilken slags undergravende virksomhed de har m\u00e5ttet tage h\u00f8jde for gennem tiden.<\/p>\n\n\n\n – Der findes vel ogs\u00e5 andre motiver! Jeg havde en bekendt, der arbejdede som frivillig i en organisation inden for noget socialt. Han fortalte, hvor meget han hjalp sine medlemmer, og hvordan medlemmer somme tider faldt ham om halsen i taknemmelighed, n\u00e5r han havde hjulpet dem med et brev til en kommune.<\/p>\n\n\n\n – Hvad bet\u00f8d mest for ham, at hj\u00e6lpe, eller f\u00e5 tak?<\/p>\n\n\n\n – Det ved jeg ikke. Jo – han fortalte om en h\u00e5ndfuld medlemmer han havde hjulpet, de var parate til at g\u00f8re alt for ham, sagde han. De ville nok st\u00f8tte hans valg til bestyrelsen…<\/p>\n\n\n\n – Der kan du se!<\/p>\n\n\n\n – Hvad mener du?<\/p>\n\n\n\n – Inden du gennemskuede ham, afsl\u00f8rede han sig selv.<\/p>\n\n\n\n – Hm… Jeg retter listen!<\/p>\n\n\n\n – Tak.<\/p>\n\n\n\n tilsyneladende uden de bedste hensigter<\/strong><\/p>\n\n\n\n En aften hvor jeg alligevel sidder med et bundt ans\u00f8gninger om forskningstilskud, ringer jeg Slivovic op.<\/p>\n\n\n\n – Slivo.<\/p>\n\n\n\n – Torben. Hej. Forstyrrer jeg?<\/p>\n\n\n\n – Hej. Nej, ikke hvis du ringer for noget godt!<\/p>\n\n\n\n – Jeg vil bare sp\u00f8rge om hvordan det g\u00e5r med din ven, ham der kan skaffe penge fra EU-fondene?<\/p>\n\n\n\n – N\u00e5, ham – jo, han siger, at han har fundet en kollega, der er interesseret. Han vil gerne kigge p\u00e5 sygehuset…<\/p>\n\n\n\n – Hvad skal nu det til for? Skulle han ikke bare s\u00f8ge nogle EU-puljer?<\/p>\n\n\n\n – N\u00e5 ja, men det her er noget andet. Hans kollega, det er en, der arbejder med en medicinfabrik. Den der er kommet med i projektet, de har en filial i Slovakiet. Og de har masser af penge…<\/p>\n\n\n\n – Det er vel ikke dem, der har k\u00f8bt klinisk kemisk?<\/p>\n\n\n\n – Hvad? Jo, det er det vistnok. De er i forvejen p\u00e5 sygehuset…<\/p>\n\n\n\n – Det er EU-agentens opgave at finde EU-midler, ikke at s\u00e6lge sygehuset stump for stump! Hvad ved du mere?<\/p>\n\n\n\n – Jo, jeg ved, at ham fra medicinfabrikken kommer for at se p\u00e5 sygehuset. I n\u00e6ste uge. Skal jeg pr\u00f8ve at f\u00e5 en aftale med ham?<\/p>\n\n\n\n – Det m\u00e5 du meget gerne. Aftal et m\u00f8de med ham. Det skal v\u00e6re inden de blander sig fra ledelsen! Husk, at EU-midlerne skal s\u00f8ges af afdelinger, ikke institutioner.<\/p>\n\n\n\n – Ja, det er rigtigt. Det skal jeg nok s\u00f8rge for. Jeg skal s\u00f8rge for, at administrationen ikke f\u00e5r noget at vide. Men vent lidt – det her er jo ikke EU-projektet…<\/p>\n\n\n\n – Jeg spurgte faktisk til EU-projektet. Det skal finde sted p\u00e5 afdelingsniveau, som du ved. Og det er emnet for m\u00f8det.<\/p>\n\n\n\n hvor parterne er for ulige til at noget kan lykkes<\/strong><\/p>\n\n\n\n Slivovic aftaler m\u00f8det, og lader mig s\u00e6tte pr\u00e6misserne. B\u00e5de EU-agenten og medicinagenten m\u00f8der op. Jeg forh\u00f8rer EU-agenten om hvilke fremskridt der er i behandlingen af ans\u00f8gningerne.<\/p>\n\n\n\n – Det tager tid! er svaret. – Vi kender sagsbehandlingstiderne i det system. Puljerne er \u00e5bne i fire \u00e5r, og i den periode modtager man ans\u00f8gninger…<\/p>\n\n\n\n – Hvorn\u00e5r behandler man dem s\u00e5?<\/p>\n\n\n\n – Det g\u00f8r man l\u00f8bende. Hvis der kommer ans\u00f8gninger om flere midler end puljen rummer, sker der en udv\u00e6lgelse. Ogs\u00e5 l\u00f8bende.<\/p>\n\n\n\n – Det lyder rodet. Og langsomt.<\/p>\n\n\n\n – Det er jo ogs\u00e5 derfor, vi har taget direkte kontakt til en interessent. Hvilket er lovende, da denne farmakologiske koncern har vist sig interesseret i netop dette sygehus. Ikke mindst p\u00e5 grund af beliggenheden! Og specialesammens\u00e6tningen.<\/p>\n\n\n\n Det ses n\u00e6sten for tydeligt p\u00e5 EU-agenten, der har etableret kontakten til medicinagenten, at han n\u00e6rmest fungerer som dennes oppasser. Og at han kender nogle salgsmetoder. Overfor denne medicinmand stiller han b\u00e5de sygehuset og dets afdelinger i et noget bedre lys end berettiget. Men det er vel hvad man kan vente mellem personer, der bruger ordet agent om sig selv. De kan sikkert agitere for hvadsomhelst over for hvemsomhelst, m\u00e5ske lige undtagen over for hinanden.<\/p>\n\n\n\n Det bliver hurtigt klart, at EU-agenten ikke har meget at komme med udover denne medicinagent, og det lykkes heller ikke at skjule, at medicinagenten er kommet i et helt andet \u00e6rinde, hvorfor jeg m\u00e5 minde EU-agenten om dennes egne ord om at holde sig p\u00e5 afstand af sygehusledelsen, s\u00e5 l\u00e6nge vi arbejder sammen p\u00e5 Slivovic’s projekt. P\u00e5 den m\u00e5de lykkes det at beholde b\u00e5de EU-agenten og Slivovic p\u00e5 afdelingen, mens medicinagenten g\u00e5r videre, if\u00f8lge EU-agenten til et m\u00f8de som vi ikke ved at han skulle have aftalt med sygehuschefen og sygehusudvalgsformanden, Vrissum.<\/p>\n\n\n\n Hvad der kommer ud af medicinagentens m\u00f8de med de to personer fra de politisk administrative ledelseskredse f\u00e5r vi ikke at vide p\u00e5 afdelingen, men noget kan tyde p\u00e5, at Slivovics projekt er ved at tage en retning, der f\u00f8rer det lidt ud af hans kontrol. Det er han ikke tilfreds med.<\/p>\n\n\n\n – Medicinmanden vil dreje projektet ind p\u00e5 omr\u00e5der, der d\u00e6kkes af firmaets patentrettigheder, siger han, – ellers er han ikke interesseret!<\/p>\n\n\n\n Slivovic er ophidset.<\/p>\n\n\n\n – De t\u00e6nker p\u00e5 patenter f\u00f8r de t\u00e6nker p\u00e5 patienter! De vil ikke give patienterne kontrol, de vil kontrollere patienterne! De vil ikke give l\u00e6gerne kontrol, de vil kontrollere l\u00e6gerne! N\u00e6ste gang vil de kontrollere alle!<\/p>\n\n\n\n Han vandrer frem og tilbage i en tidligere sekssengsstue, hvor tre senge er afl\u00f8st af skrivebord og reoler, og tre andre af en magelig sofagruppe. Mit kontor.<\/p>\n\n\n\n – Patenter f\u00f8r patienter! Elektronik skal udskiftes med medicin, for det er der, deres patenter ligger! De har allerede patent p\u00e5 en medicinsk lobotomi. Den synes de er v\u00e6ldig interessant, for hvis den bliver frigivet, kan den f\u00e5 alle mennesker til at opf\u00f8re sig eksemplarisk b\u00e5de i supermarkedet og p\u00e5 arbejdsmarkedet! Og senere p\u00e5 v\u00e6lgermarkedet, som han siger, agenten.<\/p>\n\n\n\n – Kan vi ikke f\u00e5 lidt mere at vide om denne medicinalkoncern? sp\u00f8rger jeg. – Hvorfor er den s\u00e5 interesseret i dette uinteressante sygehus?<\/p>\n\n\n\n – Jo. Jeg har spurgt to venner, jeg kender fra medicinstudiet. Den ene underviser i farmakologi, han kender koncernen godt. I medicinsk forskning indg\u00e5r eksperimenter, siger han. De skal bruge sygehuset til medicinske eksperimenter. De laver ogs\u00e5 eksperimenter i Mozambique og Bangladesh, men her kan de sl\u00e5 det hele sammen: eksperimenter, luksusbehandlinger, afsides beliggenhed, flyveplads, n\u00e5 ja skal vi ikke sige landingsbane, til kundetransporterne, og en velrenommeret neurologisk afdeling lige ved h\u00e5nden! God beliggenhed, som de siger, rekreative muligheder. Et m\u00e6rkeligt land, kun lidt korruption, som de siger, hvilket ganske vist g\u00f8r alting besv\u00e6rligt. De leder efter tyndt befolkede omr\u00e5der, det passer bedst til deres virksomhed. Omr\u00e5der med lav v\u00e6kst, helst minusv\u00e6kst, det er det bedste. De holder af et stille liv, de har ikke brug for at v\u00e6re synlige i offentligheden!<\/p>\n\n\n\n og hvordan man kan skabe en s\u00e5dan<\/strong><\/p>\n\n\n\n Jeg er desorienteret, men nysgerrig. Medicinkoncernens agent ankommer sammen med sygehuschefen for at besigtige af-delingen, og under forskellige p\u00e5skud lidt af resten af sygehuset, hvorefter de p\u00e5 min anbefaling k\u00f8rer til den lokale fiske- og vildt-restaurant, det eneste spisested p\u00e5 egnen der er kendt ud over bygr\u00e6nsen.<\/p>\n\n\n\n P\u00e5 vej til restauranten pr\u00f8ver jeg at samle mig et indtryk af denne agent. F\u00f8rsteindtryk: Rutineret forbehold, kombineret med urutineret afsky. Hos mig, alts\u00e5. Associationer til meget glatte, menneskelignende robotter, udviklet til at g\u00f8re alle tilfreds, men kun kan g\u00f8re f\u00e5 tilfreds. Overfladebehandlede aff\u00f8ringspiller beregnet til at glide igennem uden modstand og uden at v\u00e6kke mistanke inden det er for sent, hvilket i sig selv v\u00e6kker en vis mistanke.<\/p>\n\n\n\n – Vi er en succesvirksomhed! siger medicinagenten. – Vi opk\u00f8ber succesvirksomheder. Vi vil ikke spejle os i forretninger der ikke har kunder, Tv-kanaler der ikke har seere, boldklubber der ikke laver m\u00e5l, hospitaler der ikke helbreder patienter! Hvilke afdelinger har h\u00f8jst helbredelsesrate? Vi ser p\u00e5 en virksomhed, og hvis der er noget vi kan bruge, k\u00f8ber vi den, beholder det gode, resten sk\u00e6rer vi fra og lader ligge. Jeg sagde ikke, at vi smider det ud til gribbene, det gjorde du! Gjorde du ikke? Du t\u00e6nkte det! Men vi er ikke gribbe! Du spiser vel heller ikke hele skroget, n\u00e5r du har set dig m\u00e6t i bryster og l\u00e5r? Haha!<\/p>\n\n\n\n Agenten peger p\u00e5 den flot anrettede and p\u00e5 bordet, og stikker sin gaffel i et stykke af det udskivede andebryst. Jeg m\u00e5 f\u00e5 ham til at forts\u00e6tte.<\/p>\n\n\n\n – Hvis du k\u00f8ber et sygehus, sp\u00f8rger jeg, – med skal vi sige en ortop\u00e6dkirurgi med en helbredelsesrate p\u00e5 95, og en medicin med en p\u00e5 38, hvad vil du s\u00e5 g\u00f8re?<\/p>\n\n\n\n – Beholde ortop\u00e6dkirurgien og f\u00e5 den op p\u00e5 100, svarer han med b\u00e5de and og grin i mund. – Medicinen lader jeg ligge til andre. Frit valg, tagselv tilbud, happy hour, \u00e6d til du revner! Medicinsk afdeling, min bare r\u00f8v. Haha!<\/p>\n\n\n\n – Hvis nu ortop\u00e6dkirurgiens 95 kommer af, at de ogs\u00e5 har akutfunktion, hvordan b\u00e6rer du dig s\u00e5 ad med at f\u00e5 den op p\u00e5 100?<\/p>\n\n\n\n – Akutfunktionen skiller vi fra! Som jeg siger, vi er en succesvirksomhed!<\/p>\n\n\n\n foretr\u00e6kker at holde sig i kulissen<\/strong><\/p>\n\n\n\n Kan man ikke undg\u00e5 at m\u00f8de denne medicinagent, der f\u00f8rer sig frem som en stadig hyppigere g\u00e6st p\u00e5 sygehuset. Det har ogs\u00e5 Margit bem\u00e6rket. Slivovic desuden, at denne handelsrejsende er blevet en flittig bruger af den skjulte landingsbane, der ligger et stykke fra byen, inde i klitplantagen, godt gemt mellem t\u00e6tte granplantninger. Agenten l\u00e6gger stor energi i at bef\u00e6ste det han allerede anser for et godt forhold, han interesserer sig for egnen og omr\u00e5det, tager p\u00e5 udflugter og l\u00e6ser turistbrochurer, og antyder, at hans koncernchef m\u00e5ske vil v\u00e6re villig til at afl\u00e6gge sygehuset et bes\u00f8g.<\/p>\n\n\n\n En helt anden person, der engang var hjembyens skr\u00e6k, inden han forlod byen af grunde ingen l\u00e6ngere bryder sig om at huske, er for nylig vendt hjem som storentrepren\u00f8r. Han har i nogen tid forhandlet med Vrissum, hvis plan er at nedl\u00e6gge sygehuset helt for at give det nye privathospital bedre v\u00e6kstmuligheder. Det er Bramberg. Han er medlem af privathospitalets bestyrelse, og Vrissum er partner i Brambergs holdingselskab. Begge g\u00f8r sig tanker om nye anvendelsesmuligheder af det gamle sygehus.<\/p>\n\n\n\n – Vi, alts\u00e5 privathospitalet, udtaler Bramberg, – overtager sygehuset og ombygger det til kontorer og indk\u00f8bscenter. Det er beliggenheden meget bedre til.<\/p>\n\n\n\n Det kan Vrissum selvf\u00f8lgelig godt se en id\u00e9 i.<\/p>\n\n\n\n – Vi, alts\u00e5 privathospitalet, siger han, – kan alts\u00e5 ikke bruge det gamle sygehus! Nyt sygehus, nyt navn, nyt sted, s\u00e5 folk kan se at det er noget helt andet de f\u00e5r.<\/p>\n\n\n\n – Og nye ejere?<\/p>\n\n\n\n – Naturligvis! Det gamle sygehus ombygger vi til kontorer og indk\u00f8bscenter, som du siger. Men h\u00f8r nu her, s\u00e5 kommer politikeren op i \u00e9n! Der skal v\u00e6re ferielejligheder og bodegaer, spillehaller, helsecentre og motionsklubber! Golf og jagt har vi i forvejen, det hele passer godt sammen, men der skal ogs\u00e5 v\u00e6re noget for kulturen, haha!<\/p>\n\n\n\n – Det lyder som ren kommunalpolitik.<\/p>\n\n\n\n – Ja. For vi s\u00e6lger til kommunen! Hvis de har r\u00e5d!<\/p>\n\n\n\n – Alt for kulturen! tilslutter Bramberg sig. – Men vi beholder det hele, hvis det giver oms\u00e6tning! Sig mig, du spiller golf, sig til hvorn\u00e5r du har tid, s\u00e5 kan vi tage et par huller. Her kan vi jo ikke tale rent ud.<\/p>\n\n\n\n – Er du sikker p\u00e5, at vi kan det p\u00e5 golfbanen?<\/p>\n\n\n\n – Rolig! det er mig der ejer den.<\/p>\n\n\n\n Skal man nu frygte den planlagte konference om sygehusets fremtid, den burde v\u00e6re et tilbud. Der har v\u00e6ret s\u00e5 mange konferencer, ingen af dem f\u00f8rte til noget. Det vil v\u00e6re for store forventninger at stille til beslutningstagerne. Og nu denne medicinkoncern, der kommer ind fra h\u00f8jre og viser interesse for at overtage det hele. Ogs\u00e5 det er vist for store krav at stille til beslutningstagerne, for s\u00e5 skal de tage stilling til noget. Selv i v\u00e5gen tilstand kan en bevidsthed tr\u00e6nge sig ind, s\u00e5 man skulle tro at medicinkongen kommunikerer tr\u00e5dl\u00f8st med hvem han vil. Jeg m\u00e5 have unders\u00f8gt mit s\u00f8vnm\u00f8nster og mine dr\u00f8mme, for jeg vil helst udelukke deliri\u00f8se tilstande. Det forekommer for virkeligt. Som hos regnskovsfolket, der ikke s\u00e5 nogen klar sondring mellem dr\u00f8mme og virkelighed, og agerede p\u00e5 det, de oplevede i deres dr\u00f8mme. I mine bevidsthedslag lige under den oplevede verden tager denne erhvervsleder og koncernindehaver mageligt plads p\u00e5 en meget selvbevidst m\u00e5de, og fort\u00e6ller beredvilligt om sine planer og hensigter. Det er formentlig en temmelig stor medicinalkoncern, den er sikkert ogs\u00e5 dominerende p\u00e5 aktiemarkedet.<\/p>\n\n\n\n – I enhver by hvor koncernen har en filial, siger medicinkongen, – er der ogs\u00e5 en neurologisk afdeling. P\u00e5 nogle af dem har man gennem mange \u00e5r, tilbage fra politistatstiden, gjort erfaringer med hjerneskadede. Ikke i behandlings- men i forsknings\u00f8jemed. Mennesker med hjerner p\u00e5viseligt og irreversibelt skadet. Psykiatriske patienter med hjerneskader efter sygdom eller behandling, misbrugsofre, fanatiske troende. Og selvf\u00f8lgelig torturofre. Rigeligt at tage af. Med en scanner og en accelerator til str\u00e5lebehandling. L\u00e6re at udf\u00f8re lobotomier med stor pr\u00e6cision, uden synlige m\u00e9n, hurtigt og sikkert. Lidende patienter, bliver fredelige og uf\u00f8lsomme. Er det ikke et godt form\u00e5l? V\u00e6rd at pr\u00f8ve at finde frem til p\u00e5lidelige metoder. Fremstille lydige personer! Let nok. Kan parere ordre, kan bruges til alt lige fra opvartere over soldater til b\u00f8dler. Senere tider mindre gunstige. For de totalit\u00e6re regimer.<\/p>\n\n\n\n Jeg siger ikke noget men lader medicinkongen tale. Det lader til, at han gerne vil g\u00e5 videre med dette arbejde, metoderne ligger der, skal bare forfines, ikke n\u00f8dvendigvis for at fremstille flere b\u00f8dler, men for at udvikle perfekte forbrugere og v\u00e6lgere, den nye verdensborger, det er hans koncept.<\/p>\n\n\n\n – Problem, siger han til mit bevidsthedslag: – vi kan stadig ikke finde noget godt p\u00e5skud for at lokke folk ind i en str\u00e5lekanon. Og ligge stille.<\/p>\n\n\n\n Medicinkongen beh\u00f8ver ikke sige noget, han overf\u00f8rer tanker ordl\u00f8st. Det neurologiske implantat som Slivovic arbejder med interesserer ham. Kan man p\u00e5virke klientens viljeshandlinger? Klassisk lobotomi g\u00f8r mennesker til dyr, fremtidens skulle gerne g\u00f8re dem til robotter.<\/p>\n\n\n\n – Problem! siger han, – hvordan anbringe implantater p\u00e5 store befolkningsgrupper? Men s\u00e5 har vi kemiske l\u00f8sninger, og ikke mindst mikrobiologiske. Vi arbejder med nanopartikler og genmodifikation. En simpel injektion arbejder vi med, har store fordele: Lader sig let udf\u00f8re, i kombination med alt, der ellers skal injiceres. Dropv\u00e6ske, vacciner. Kontraststof, isotoper. Blodtransfusion, intraven\u00f8s nutrition. I medicinkoncernen r\u00e5der vi over et stort spektrum af muligheder. Og det vigtigste: Pr\u00e6cision! Det er n\u00f8gleordet, og den mestrer vi. Og patenterne, naturligvis! Dem kontrollerer vi.<\/p>\n\n\n\n Den travle hverdag l\u00e6gger sig igen hen over min bevidsthed og begynder at kr\u00e6ve min opm\u00e6rksomhed, medicinkongen l\u00e6gger sig ogs\u00e5 igen, modstr\u00e6bende som en dr\u00f8m man pr\u00f8ver at fortr\u00e6nge. Men af og til flyder han op til overfladen, ligesom de ubestemmelige og ubehagelige klumper, der n\u00e6gter at l\u00e6gge sig roligt ned p\u00e5 bunden i det kommunale rensningsanl\u00e6g ved sportspladsen.<\/p>\n\n\n\n som ogs\u00e5 gerne vil v\u00e6re succesvirksomhed<\/strong><\/p>\n\n\n\n N\u00e5r ens fag egner sig perfekt til en blomstrende klinik, og man alligevel ikke har gjort noget for at etablere en s\u00e5dan, kan man let komme til at fortryde. Navnlig hvis man samtidig har interesse for \u00f8konomi og indtjening, og det har Schneider. Han sad i lang tid og oplevede igen og igen, hvordan alt for mange penge gik alle hans konti forbi, arbejdede derfor p\u00e5 alle afspadseringsdage og i ferierne p\u00e5 privathospitalet i nabobyen, og oplevede hvordan de d\u00e9r ikke lod nogen som helst penge g\u00e5 deres konti forbi. Han satte sig for at l\u00e6re lidt om forretningsmetoder, privat forretningsvirksomhed, og ikke mindst om kunsten at udskrive fakturaer. Der er jo lidt med godkendelser, husleje, personalehold og ansvarsforsikringer, alt sammen frygtelig kostbart, men det kan godt indregnes i et b\u00e6redygtigt budget, sagde hans r\u00e5dgivere, revisoren og banken. Som ogs\u00e5 tog sig rigeligt betalt, f\u00f8lte han, men da det ikke var til at komme uden om, tog han det med, og startede derefter for sig selv.<\/p>\n\n\n\n \u00c6rgerligt, at s\u00e5 mange andre ogs\u00e5 skal leve af ens arbejde, at man skal dele indkomsten med s\u00e5 mange andre end sig selv. Men revisoren redder ham for en del af skattebyrden, nok til at berettige sin eksistens og delvis sit sal\u00e6r. Revisoren, det er en der skal s\u00f8rge for at Schneider ikke kommer til at betale for asfalt p\u00e5 vejene, gadebelysning om natten, skoler og biblioteker, social- og sundhedsv\u00e6sen – alt det der forresten s\u00e6tter hans patienter i stand til at oppeb\u00e6re indkomster store nok til at betale hans regninger – det m\u00e5 v\u00e6re deres problem at s\u00f8rge for den slags, ikke hans.<\/p>\n\n\n\n Da Schneider mente sig kampklar gik han i kompagniskab med Dahlin, \u00f8rel\u00e6gen, der allerede havde drevet egen klinik i mange \u00e5r. De gik sammen, udvidede klinikken og blev temmelig uforst\u00e5ende og meget fort\u00f8rnede, da Margit n\u00e6gtede at yde dem an\u00e6stesiologisk bistand. Der var jo penge i det, som de sagde. Men Schneider og Dahlin har fundet en anden, som ogs\u00e5 hj\u00e6lper til efter behov hos tandl\u00e6gerne i byen. Samarbejdet er omsider indg\u00e5et mellem personer med samstemmende interesser, og det er nok ogs\u00e5 bedst s\u00e5dan. De finder sammen om en f\u00e6lles forn\u00f8jelse i at g\u00e5 efter alt der gavner dem selv. Det indr\u00f8mmer Schneider villigt, men han ved ogs\u00e5 at Margit forl\u00e6ngst har gennemskuet ham.<\/p>\n\n\n\n Schneider beholder sit job som overl\u00e6ge p\u00e5 sygehusets ortop\u00e6dkirurgiske afdeling mens privatklinikken vokser, og det har han t\u00e6nkt sig at forts\u00e6tte med indtil klinikken er selvforsynende med opgaver. Det tager nogen tid, og i mellemtiden kan man passende akkvirere for sin nye forretning i sit gamle job.<\/p>\n\n\n\n En patient, indlagt p\u00e5 ortop\u00e6dkirurgisk, har f\u00e5et \u00f8je p\u00e5 Schneider i stuegang p\u00e5 afdelingen. En \u00e6ldre dame, faldet og indlagt med et brud p\u00e5 l\u00e5rbenshalsen. Hendes mand, en kendt forretningsdrivende og byr\u00e5dspolitiker, fik udskiftet et hofteled p\u00e5 Schneiders klinik et halvt \u00e5r tidligere.<\/p>\n\n\n\n – Jamen Schneider! – hvad laver du dog her? udbryder hun uden tanke for afdelingens patienter og medarbejdere. – I den her… slagterbutik!<\/p>\n\n\n\n Hun gyser som ved kulderystelse og rynker ansigtet i en misbilligende grimasse.<\/p>\n\n\n\n – Jeg arbejder her! Og vi s\u00e6tter folk sammen, vi slagter dem ikke.<\/p>\n\n\n\n – Undskyld! Men i sommer var du p\u00e5 privatklinikken, husker jeg. Min mand fik en ny hofte. Hvorfor er du ikke l\u00e6ngere der? Det er da et meget p\u00e6nere sted!<\/p>\n\n\n\n – Der arbejder jeg skam ogs\u00e5. N\u00e5r jeg har fri mellem vagterne her.<\/p>\n\n\n\n – Vil det sige, at det andet kun er en bibesk\u00e6ftigelse? Du skulle da hellere blive der ude! Det g\u00e5r ellers rigtig godt med hans hofte… men s\u00e5 m\u00e5 jeg vel tr\u00f8ste mig med, at det ogs\u00e5 nok skal g\u00e5 med min coll… et eller andet med feminin…<\/p>\n\n\n\n – Collum femoris! Det betyder l\u00e5rhalsknoglen. Du ved, \u00f8verst er der et skr\u00e5t stykke knogle, lige under hofteleddet.<\/p>\n\n\n\n – N\u00e5 ja, det kender jeg godt. N\u00e5r man slagter gris…<\/p>\n\n\n\n Hun gyser igen i en grimasse for at vise afsky, og det lykkes hende ganske rigtigt at se afskyelig ud.<\/p>\n\n\n\n – Ja, det er nogenlunde det samme. Det er m\u00e5ske derfor, du taler om slagteri?<\/p>\n\n\n\n – Det er det m\u00e5ske. Men jeg ville nu f\u00f8le mig bedre tilpas p\u00e5 klinikken. N\u00e5r du alligevel arbejder begge steder, kan jeg s\u00e5 ikke lige s\u00e5 godt blive indlagt der?<\/p>\n\n\n\n – Du faldt p\u00e5 det glatte fortov. S\u00e5 bliver man indlagt akut. P\u00e5 klinikken har vi kun planlagte operationer, alt det akutte laver vi her.<\/p>\n\n\n\n – Jamen kan vi s\u00e5 ikke planl\u00e6gge en operation der?<\/p>\n\n\n\n – Jo, hvis du kan vente i otte uger p\u00e5 en ledig tid, og det vil du ikke, for det vil blive et smertensleje, og bruddet heler forkert op. N\u00e6, du kan trygt blive her!<\/p>\n\n\n\n – Javel. Jeg kan jo ikke g\u00e5 nogen steder. Men hvorfor laver I ikke den slags p\u00e5 klinikken?<\/p>\n\n\n\n – Fordi det er en forretning! hvisker han. – Der laver vi det, der kan planl\u00e6gges, hvor vi kender omkostningerne. Det akutte kan vi jo ikke give tilbud p\u00e5, det m\u00e5 laves efter regning.<\/p>\n\n\n\n – Beh\u00f8ver det ikke v\u00e6re en forretning her? Er det fordi det h\u00f8rer under det offentlige?<\/p>\n\n\n\n – S\u00e5dan kan man godt sige det! Her p\u00e5 sygehuset skal vi lave hvad der kommer, uanset prisen. Og det er nok meget godt, for ellers bliver det m\u00e5ske slet ikke lavet. Og s\u00e5 h\u00f8rer din collum femoris fraktur endda til det lettere. Selvom – der er jo forskel p\u00e5 patienter!<\/p>\n\n\n\n – Hvad mener du med det?<\/p>\n\n\n\n – Jo – nogle er mere skr\u00f8belige end andre.<\/p>\n\n\n\n – Ja, jeg f\u00f8ler mig meget skr\u00f8belig…<\/p>\n\n\n\n Hun synker sammen og lader hovedet falde modl\u00f8st p\u00e5 puden.<\/p>\n\n\n\n – Du er st\u00e6rk som en okse! Du skal nok komme over det her i allerbedste form!<\/p>\n\n\n\n – Det h\u00e5ber jeg sandelig ogs\u00e5.<\/p>\n\n\n\n – Medmindre, selvf\u00f8lgelig, dine knogler er blevet s\u00e5 por\u00f8se, at der kun er dine muskler og sener til at holde sammen p\u00e5 dem. S\u00e5 kommer vi nok til at udskifte nogle flere reservedele. Det kan vi ogs\u00e5 lave p\u00e5 klinikken!<\/p>\n\n\n\n – Ja, hvis du vil v\u00e6re s\u00f8d at skrive mig op…<\/p>\n\n\n\n og en mulig succeshistorie<\/strong><\/p>\n\n\n\n I \u00e5rene siden Dahlin oprettede sin privatklinik, har man i forvaltningens fl\u00f8j for tidligere sygehuschefer undret sig over den stigende forekomst af trachostomerede i oplandet.<\/p>\n\n\n\n – Et p\u00e5faldende stort antal i forhold til landsgennemsnittet, siger de p\u00e5 hj\u00e6lpemiddelcentralen, som skaffer stemmevibratorer til patienterne.<\/p>\n\n\n\n Som praktiserende \u00f8rel\u00e6ge bruger Dahlin titlen otorhrinolaryngolog. Denne stillingsbetegnelse kan nu ogs\u00e5 ses p\u00e5 skiltet og brevpapiret tilh\u00f8rende hans og Schneiders f\u00e6lles klinik. Flere af patienterne bliver bedt om at udtale titlen. De tror, at det er for at h\u00f8re om de har polypper, og m\u00f8dre tr\u00e6ner deres b\u00f8rn i at sige det sv\u00e6re ord, hvorefter b\u00f8rnene tr\u00e6ner f\u00e6drene. P\u00e5 forvaltningen finder man ud af, at Dahlin tidligere var kendt som en meget anvendt specialist i netop trachostomier og laryngectomier. Det er til at forst\u00e5, han har lavet mange trachostomier, og g\u00f8r det stadig, men er der et sammenfald mellem p\u00e5 den ene side hans ekspertise i dette indgreb, og p\u00e5 den anden side den statistiske overforekomst af trachostomerede i netop denne del af landet? Flyttede han hertil fordi vi har s\u00e6rlig meget strubekr\u00e6ft? Det har vi ikke, siger kr\u00e6ftl\u00e6gerne, der st\u00e5r ikke nogen patienter p\u00e5 ventelisten for kirurgisk behandling af disse lidelser.<\/p>\n\n\n\n Forholdet b\u00f8r unders\u00f8ges, mener de p\u00e5 forvaltningen, hvor de holder meget af tal og statistik. Der skal findes en forklaring p\u00e5 hj\u00e6lpemiddelcentralens indberetninger om den us\u00e6dvanlige eftersp\u00f8rgsel p\u00e5 stemmegeneratorer. Mens unders\u00f8gelsen st\u00e5r p\u00e5, f\u00e5r min afdeling en foresp\u00f8rgsel fra otorhrinolaryngologen, om jeg eller en eller anden kvalificeret neurolog kan hj\u00e6lpe med i et projekt, som er p\u00e5 id\u00e9stadiet, men skal produktudvikles, fordi den store medicinkoncern gerne vil arbejde sammen med alle slags eksperimenterende klinikere. M\u00e5ske kan et samarbejde f\u00f8re til udvikling af en f\u00e6rdig behandlingsform. Sp\u00f8rgsm\u00e5let er, om man kan finde nogle omr\u00e5der i hjernen, der alligevel ikke bliver brugt til noget. I bekr\u00e6ftende fald er der et par af otorhrinolaryngologens kunder, der gerne vil give deres stemme st\u00f8rre kraft og bedre klang, fordi de er blevet fortalt, at s\u00e5dan en stor stemme f\u00e5r man kun, hvis man g\u00f8r plads for et st\u00f8rre resonansrum i kraniet. Deres k\u00e6be- og pandehuler er ikke store nok, m\u00e5ske er de helt afsn\u00f8ret, s\u00e5 deres stemme bliver t\u00f8r og klangl\u00f8s. Den ene af otorhinolaryngologens kunder er en omrejsende sanger med elorgel og rytmeboks, som klager over sin mangel p\u00e5 stemmepragt. Som ellers kunne have givet ham en glorv\u00e6rdig karriere, hvis han havde en, og han har oplyst, hvilke popsangeres stemme han gerne vil have en kopi af. Denne opgave synes Dahlin lige er en opgave for ham. Kan man danne et resonansrum i kraniet? sp\u00f8rger han mig, ved at fjerne overfl\u00f8digt hjernev\u00e6v?<\/p>\n\n\n\n Jeg t\u00e6nker mig om mens jeg pr\u00f8ver at bevare seri\u00f8siteten. Jeg kan godt komme i tanker om personer, ogs\u00e5 popsangere, der opf\u00f8rer sig som om de ikke har noget s\u00e6rligt at bruge deres frontallapper til. Hvis man erstatter frontallapperne med et passende resonanskammer, kan man givetvis frembringe en stemme med en ganske s\u00e6rpr\u00e6get klang. Men hvordan skal den resterende hjerne s\u00e5 vide, hvad der skal siges eller synges? Jeg lader Dahlin forst\u00e5, at der efter min opfattelse vil stille sig nogle etiske bet\u00e6nkeligheder i vejen. Og opfordrer ham til indtil videre at stille sig tilfreds med traditionel og velkendt elektronisk forvr\u00e6ngning i et sanganl\u00e6g. Hvilket ganske vist ikke henh\u00f8rer under en otorhrinolaryngologs faglige omr\u00e5de. Han har h\u00f8rt fra udlandet om et eksempel p\u00e5 en vellykket operation med implanteret resonanskammer. Sangeren, der fik dette installeret, var ganske vist i forvejen kendt som en francofil, lapset bl\u00e6rer\u00f8v. Kritikere siger, at med indgrebet er han bare blevet til en nasal, francofil, lapset bl\u00e6rer\u00f8v. Han er ikke at finde p\u00e5 p\u00e5g\u00e6ldende kliniks referenceliste. Alligevel er resultatet beskrevet og distribueret, som det er almindeligt ved ansvarlig omgang med d\u00e5rlige resultater. Det afskr\u00e6kker ikke Dahlin, som har travlt med at finde en ny niche til erstatning for det faldende antal trachostomier.<\/p>\n\n\n\n – Se nu plastikkirurgien! siger han. – Der er ikke gr\u00e6nser for hvad man kan pynte p\u00e5, n\u00e5r det er udseendet der plager patienten. Ansigt, barm og baller! Nogle plastikkirurger leger med de ting som om de var designere og skulpt\u00f8rer. Hvorfor skulle man ikke ogs\u00e5 kunne pynte p\u00e5 stemmen?<\/p>\n\n\n\n Jeg siger til Dahlin, at jeg under ingen omst\u00e6ndigheder kan medvirke. Han er hverken tilfreds med afslaget eller begrundelsen, og har t\u00e6nkt sig at reparere p\u00e5 sit renomm\u00e9 som den der fratog mennesker deres stemme og erstattede den med stemmevibratorer, ved ogs\u00e5 at v\u00e6re den, der kan give den tilbage til andre. Jeg er lidt nerv\u00f8s ved at han kan finde p\u00e5 at lede videre. M\u00e5 advare Slivovic.<\/p>\n\n\n\n med ikke ringe udsigter til voksev\u00e6rk<\/strong><\/p>\n\n\n\n Slivo lader sig p\u00e5virke af min advarsel vedr\u00f8rende Dahlin, men et par dage senere tr\u00e6kker medicinagenten ham til side og hvisker til ham, at han ikke beh\u00f8ver vente p\u00e5 EU-agenten, for det g\u00e5r alt for langsomt med hans metoder og med bureaukratiet der nede, der er meget besv\u00e6rligt, og n\u00e5r man nu har en interesseret storinvestor og hovedsponsor lige ved h\u00e5nden, s\u00e5 er det vist ikke v\u00e6rd at spilde tid p\u00e5 sm\u00e5penge fra oversete EU-fonde! Slivo overvejer det nogenlunde grundigt men ikke ret l\u00e6nge, fristes til at f\u00f8lge medicinagentens opfordring, for med den f\u00f8lger nye pengestr\u00f8mme sammen med en kontrakt, hvis eneste utilfredsstillende punkt er en passus om, at medicinkoncernen p\u00e5 intet tidspunkt kan h\u00e6fte for krav om erstatning mv. hidr\u00f8rende fra eventuelle skader efter fejlbehandling, eksperimentel behandling og anden h\u00e5ndtering af patienter og fors\u00f8gspersoner, herunder ikke kendte somatiske, psykiatriske og psykologiske senvirkninger. P\u00e5 den anden side er medicinkoncernen langt mere interesseret i Slivos projekter end i hans manglende autorisationer, s\u00e5 tilbuddet giver ham god lejlighed til at s\u00e6tte fuld kraft p\u00e5 sine forskningseksperimenter. Han beh\u00f8ver ikke engang selv udpege fors\u00f8gspersonerne, dem kommer medicinkoncernen med j\u00e6vnlige leverencer af.<\/p>\n\n\n\n Samtidig med Dahlins mislykkede jagt p\u00e5 nye succesomr\u00e5der bliver Schneiders klinik delvist overtaget og n\u00e6sten rendt over ende af en plastikkirurg. Til stor fortrydelse for Dahlin, hvis disposition for misundelse og br\u00f8dnid er velkendt og til tider synlig. Overtagelsen er et krav fra medicinkoncernen, som ogs\u00e5 har udpeget den p\u00e5g\u00e6ldende, Hellmann. Han er en plastikkirurg, som m\u00e5tte opgive sin tidligere praksis fordi han havde v\u00e6ret lidt uheldig med fedtsugninger, ansigtsl\u00f8ftninger og forbedringer af l\u00e6ber, bryster og k\u00f8nsorganer, og de deraf f\u00f8lgende presseomtaler og erstatningssager. Nu besk\u00e6ftiger han sig med identitetsstyling, plastikkirurgiske indgreb med forandring af ansigtsproportioner, s\u00e5 klienterne lettere kan unddrage sig billedidentifikation gennem fotos og overv\u00e5gningskameraer. Det har udviklet sig til en ganske givtig forretning, og her kan alle hans kosmetiske uheld nemt bortforklares med operationernes egentlige form\u00e5l: at g\u00f8re klienten uigenkendelig.<\/p>\n\n\n\n Hellmanns patienter bliver leveret af medicinkoncernen, og trafikken p\u00e5 landingsbanen er i stigning. Bramberg presser p\u00e5 hos Vrissum for at f\u00e5 lov til at overtage hele sygehuset, for de sm\u00e5 lokale privatklinikker kan slet ikke f\u00f8lge med eftersp\u00f8rgslen.<\/p>\n\n\n\n Medicinkongens og Brambergs plan er tilsyneladende at udvide forretningen, og g\u00f8re sygehuset til et center for udvikling og forbedring af menneskelegemet. Nu har de: Plastikkirurgi ved Hellmann, ortop\u00e6dkirurgi ved Schneider, otorhinolaryngologi ved Dahlin, og om alt g\u00e5r vel, neurologi ved Slivovic. Men han er advaret \u00e9n gang. Organkirurgi og almen medicin er der ingen penge i, Nielsen og Vrangstrup bliver der ikke plads til.<\/p>\n\n\n\n og flykending<\/strong><\/p>\n\n\n\n Landingsbanen i plantagen, t\u00e6nker jeg en morgen, hvor jeg v\u00e5gner med uro i tankerne. Stefan opdagede den ved et tilf\u00e6lde. Hvad ved Margit? Hun kender vist nogle lokale flyspottere. I hendes motorcykelklub er der et par stykker, der ogs\u00e5 interesserer sig for fly. Drenge\u00e5renes hobby med at notere nummerplader p\u00e5 vejene, nu overf\u00f8rt til voksne m\u00e6nds logb\u00f8ger over take-offs og touch-downs i alle lufthavne og p\u00e5 alle flyvepladser.<\/p>\n\n\n\n Jeg ved godt at Stefan ikke er ubegavet, selvom han ved alt om de m\u00e6rkeligste ting, som biler og motorer, ikke de bedste tegn. En sommer brugte Stefan alle sine eftermiddage hos byens joviale mekaniker, bortset fra \u00e9n bestemt eftermiddag, hvor han l\u00e6rte sig selv matematik og fysik. Fordi han ville vide noget om slagvolumen, kompression og hestekr\u00e6fter. Der smuttede endda lidt kemi med, det der handlede om energiudviklingen ved hydrocarboners reaktion med oxygen, og de molekyl\u00e6re egenskaber ved hexaner, heptaner og oktaner. M\u00e5lrettet med sin indl\u00e6ring, up\u00e5virkelig for andres fors\u00f8g p\u00e5 at p\u00e5virke den. Kr\u00e6vende med hvad han vil vide besked om, men kr\u00e6sen med kun at vide hvad der interesserer ham.<\/p>\n\n\n\n S\u00e5 det m\u00e5 v\u00e6re forst\u00e5eligt, at skolen p\u00e5 et vist tidspunkt blev opm\u00e6rksom p\u00e5, om de skulle have en autist i klassen. Stefan gik gennem udredninger og fik en diagnose. Selvom man er neurolog, og ens barn har en neurologisk betinget afvigelse, her er der tale om en tilstand og ikke en sygdom, m\u00e5 man v\u00e6re parat til at st\u00f8tte sig p\u00e5 andre faggrupper. I Stefans tilf\u00e6lde varetages det i et tv\u00e6rfagligt forum, og der kan ikke uds\u00e6ttes noget p\u00e5 den assistance der stilles til r\u00e5dighed.<\/p>\n\n\n\n Stefan har evne og interesse for at iagttage og samle p\u00e5 data, og efter sine udflugter p\u00e5 egen h\u00e5nd til den mystiske landingsbane i kystplantagen, falder hans valg p\u00e5 den. N\u00e5r der ikke lige er fly, er der masser af snegle, fr\u00f8er, insekter og fugle, altsammen laver han notater om.<\/p>\n\n\n\n Jeg kan m\u00e6rke p\u00e5 Stefan, at der er noget ude i skoven der optager ham, og f\u00e5r ham til at snakke med Slivo om det.<\/p>\n\n\n\n – Han ved alting! siger Stefan bagefter. – Ham Slivo. Han ved alt om IT! Og han ved alt om de flyvere, der lander og starter ude i skoven!<\/p>\n\n\n\n Slivo foresl\u00e5r Stefan at g\u00e5 sammen med de lokale flyspottere, v\u00e6re med til at observere trafikken i skoven. Men Stefan vil helst arbejde for sig selv.<\/p>\n\n\n\n Margit har ogs\u00e5 talt med den motorinteresserede Stefan, der er for sky til at indg\u00e5 i selskabelige f\u00e6llesskaber som motorcykelklubber, og hun ved at to af motorcykelklubbens medlemmer, der interesserer sig for fly lige s\u00e5 meget som for motorcykler, ogs\u00e5 har opdaget den nye trafiklyd fra kystplantagen, og dermed det de kalder den uautoriserede landingsbane. Derude m\u00f8der de Stefan med sin notesbog. De f\u00e5r ham af grunde de ikke selv forst\u00e5r overtalt til at g\u00e5 med i en vagtturnus, s\u00e5 de p\u00e5 skift kan overv\u00e5ge landingsbanen n\u00e6sten i d\u00f8gndrift. Det kan Stefan acceptere bare han kan g\u00e5 alene, og han g\u00e5r ind p\u00e5 at overlade dem en kopi af sine optegnelser mod at f\u00e5 kopi af deres, ikke af sikkerhedsgrunde, men fordi han ikke vil overlade sin egen notesbog til andre.<\/p>\n\n\n\n – Godt at vide! siger Slivo, – s\u00e5 ligger der en tilg\u00e6ngelig dokumentation, endda med sikkerhedskopi, for p\u00e5kommende tilf\u00e6lde!<\/p>\n\n\n\n Stefan n\u00e5r ikke at blive optaget i den betroede kreds af flyspottere i skoven, for han kan kun passe vagterne kortvarigt og med for lange mellemrum. Men en formiddag kredser han uroligt rundt i den ende af flyvepladsen, hvor et af flyene st\u00e5r parkeret, mellem v\u00e6rkstedsskuret og skovbrynet. Her bliver han set af medicinkoncernens mekaniker, der fungerer som vagtmand. Det lykkes ikke for mekanikeren at f\u00e5 en sammenh\u00e6ngende forklaring ud af Stefan, der ikke g\u00f8r noget s\u00e6rlig opvakt indtryk. Han slippes straks l\u00f8s. Og tager straks ind til Slivovic.<\/p>\n\n\n\n – Bogstaverne! Det er hvad Slivovic f\u00e5r ud af Stefan.<\/p>\n\n\n\n – Flyet skifter bogstaver!<\/p>\n\n\n\n – S\u00e5 er der jo flere forskellige fly! mener Slivovic.<\/p>\n\n\n\n – Nej! Det er det samme fly! p\u00e5st\u00e5r Stefan. Og han forklarer Slivovic om beviserne p\u00e5 at det er et og samme fly. En skramme i malingen p\u00e5 landingsstellet i h\u00f8jre side. En udskiftet arm til en flap p\u00e5 vingen i samme side, den er ny og har en afvigende farve. To fotografier monteret med kortn\u00e5le p\u00e5 en lille opslagstavle i cockpittet, et familiebillede med far, mor og to b\u00f8rn, en person i uniform, kasket og honn\u00f8r. Hvordan kan to identiske par af de samme fotos v\u00e6re sat op p\u00e5 samme m\u00e5de i to identiske fly hvis de er forskellige? Stefan er sikker p\u00e5, at det er samme fly. Han har registreret det fly flere gange, med mindst tre forskellige bogstavkombinationer. Den morgen han blev opdaget, s\u00e5 han flyet helt uden kendingsbogstaver, da havde han allerede v\u00e6ret henne og opdaget nogle m\u00e6rkelige felter p\u00e5 flyet der hvor bogstaverne skulle v\u00e6re, ligesom et transparent panel, en slags display. Det er da let nok at regne ud, hvordan man kan skifte bogstaver ved at styre displayet indefra! Men s\u00e5 l\u00f8b han i armene p\u00e5 mekanikeren.<\/p>\n\n\n\n Hvad er det, medicinkongen pr\u00f8ver at betro mig gennem sin metafysiske bevidsthedsudveksling, som nu for kort tid siden? Metafysik er jo bare nogle tryllekunster, hvis hemmelighed ikke er afsl\u00f8ret endnu.<\/p>\n\n\n\n – S\u00e5 klodsede som CIA er vi ikke! siger medicinkongen med \u00e5benlys foragt. – Vi skjuler vores identitet. Af diskretionshensyn \u00e6ndrer vi kendingsm\u00e6rker p\u00e5 flyene, lige s\u00e5 hurtigt som tankstationerne deres prisskilte. Det sker med en fjernbetjening og et lille kontrolfelt i cockpittet. Udvendigt ser man kun de s\u00e6dvanlige bogstaver, ingen kan se at de ikke er malede. De skiftes under flyvningen i lufthavet over titusind fod.<\/p>\n\n\n\n og farmakologisk industrifyrste i t\u00e5get forestilling<\/strong><\/p>\n\n\n\n P\u00e5 en psykiatrisk afdeling blev der for halvtreds \u00e5r siden gjort fors\u00f8g med lysergsyrediethylamid, LSD, for at se hvordan psykofarmaka virkede p\u00e5 forskellige depressioner, neuroser og psykoser. Man brugte frivillige blandt afdelingens patienter, og fors\u00f8gene blev registreret og virkningerne beskrevet. Ogs\u00e5 senvirkningerne, som 25-30 \u00e5r efter fors\u00f8gene udl\u00f8ste en r\u00e6kke erstatningssager.<\/p>\n\n\n\n Men da var afdelingen nedlagt. Den historie kender alle i psykiatrien og tilst\u00f8dende fagomr\u00e5der. Man gjorde hvad man kunne for ikke at komme i situationen igen, og der blev aldrig siden eksperimenteret p\u00e5 samme m\u00e5de. For selvom psykofarmaka og andre m\u00e5der at rode i folks hjerner kunne give fors\u00f8gspersonerne intens lykkef\u00f8lelse og andre oplevelser, f.eks. fred i troen p\u00e5 Gud, sk\u00e6rpede sanser, kronisk orgasme, kunstnerisk skaberkraft, kontrol med omgivelserne, klarsyn, clairvoyance, evne til at se, gennemskue og forst\u00e5 alt, overalt og til alle tider, fra fortid over nutid til enhver fremtid, s\u00e5 var bivirkningerne alligevel v\u00e6rre. Tabet af realistisk livssyn og selvopfattelse var irreversibelt. De d\u00e5rligste ofre for fors\u00f8gene m\u00e5tte medicineres s\u00e5 de henl\u00e5 som gr\u00f8ntsager, hvis de ikke forinden n\u00e5ede at tage deres liv i desperation. Hvad er v\u00e6rdien af religi\u00f8s tro, politisk fanatisme og anden fastl\u00e5st tankegang, n\u00e5r den skyldes et \u00f8delagt omr\u00e5de i den del af hjernen, hvor tvivlen sidder?<\/p>\n\n\n\n – Sagt i fortrolighed, siger medicinkongen i min alternative bevidsthed, – det vi interesserer os for, det er den geografiske placering. (Ikke i de Broddmanske omr\u00e5der, m\u00e5 jeg straks korrigere mig selv! – i sygehusets fysiske omgivelser).<\/p>\n\n\n\n – Det kystn\u00e6re! De rekreative muligheder, underskoven af sm\u00e5, eksperimenterende og risikovillige privatklinikker, det er lige hvad vi skal bruge! Og ikke mindst den n\u00e6rliggende landingsbane. Sm\u00e5 forhold, gerne primitive, det passer glimrende til vores form\u00e5l. Det er jo ikke jumbojets, vores patienter kommer med!<\/p>\n\n\n\n Jeg ligger v\u00e5gen det meste af natten. Hvis man bare kunne falde i s\u00f8vn, igen, s\u00e5 dj\u00e6vlene kan sp\u00e6rres inde i dr\u00f8mmen, og man selv kan slippe ud. Denne gang lykkes det ikke. Var det bare lige s\u00e5 let at st\u00e5 ud af en dr\u00f8m som at tr\u00e6de ud af en seng.<\/p>\n\n\n\n Bem\u00e6rkningen om at det ikke var jumbojetter f\u00f8lger mig mens jeg g\u00e5r i bad, b\u00f8rster t\u00e6nder, g\u00e5r p\u00e5 afdelingen, f\u00e5r min morgenkaffe, gennemg\u00e5r journalnotaterne, m\u00f8der til morgenkonferencen.<\/p>\n\n\n\n Dr\u00f8mmen slipper mig ikke. Jumbojetter p\u00e5 gr\u00e6sbaner. Jumbojetter p\u00e5 mudderbaner. Bemandet med sm\u00e5 r\u00f8dgl\u00f8dende dj\u00e6vle. Jumbojettens landingshjul kommer ikke ud af stedet, men begraves i mudder op til navet. Op over landingsstellet. Mudderet er et dynd, en sump. Jumbojetten synker lige s\u00e5 stille. Hver gang en af de sm\u00e5 dj\u00e6vle springer i vandet fra det synkende fly som lopperne fra en hund, syder det som n\u00e5r smeden smider sine nagler fra essen over i vandspanden for at h\u00e6rde dem.<\/p>\n\n\n\n Hvad fanden mener medicinkongen med, at de ikke skal bruge jumbojets? Jo, siger han, vi har en kategori af internationale patienter. Ikke mange ad gangen. De bryder sig ikke om offentlighed, men de betaler godt!<\/p>\n\n\n\n Det er vist en misforst\u00e5else, hvis han tror at han kan skjule sine transporter med den elendige flyveplads. Enhver kan spore dens trafik. Selv her ude i skoven holder der flyspottere til. Det ved Stefan, Slivo og Margits venner noget om.<\/p>\n\n\n\n<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
EU-agenten <\/h1>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
Eksterne samarbejdspartnere <\/h1>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
Patienter <\/h1>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
Medicinagent <\/h1>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
Et m\u00f8de <\/h1>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
Om succesvirksomheder <\/h3>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
Bramberg, som mod sin natur <\/h3>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
Privatklinik <\/h1>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
Schneider, Dahlin <\/h1>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
Team <\/h1>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
Landingsbane <\/h1>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
Jumbojet <\/h1>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n