blotter holdninger og afsl\u00f8rer mods\u00e6tninger<\/strong><\/p>\n\n\n\n – Har du t\u00e6nkt p\u00e5, siger Ellen ved en kop fyraftenskaffe, – ham statuen ovre i forhallen, han ligner dig?<\/p>\n\n\n\n – Tak. Hvem af dem?<\/p>\n\n\n\n – Ham til h\u00f8jre. N\u00e5r man kommer ind.<\/p>\n\n\n\n – Javel. Nej, det havde jeg ikke t\u00e6nkt p\u00e5.<\/p>\n\n\n\n – Du er nu alligevel p\u00e6nere!<\/p>\n\n\n\n – Tak tak. Det bliver bedre og bedre.<\/p>\n\n\n\n – Du er ikke helt s\u00e5 rusten som ham. Anl\u00f8ben, hedder det vel? Ved du hvem den anden ligner?<\/p>\n\n\n\n – Jeg har en svag anelse.<\/p>\n\n\n\n – Svend Svendsen! Ham i sygehusudvalget.<\/p>\n\n\n\n – Det er i s\u00e5 fald ikke s\u00e5 m\u00e6rkeligt. Det er et portr\u00e6t af hans farfar.<\/p>\n\n\n\n – \u00c5h ja – selvf\u00f8lgelig! Han hed jo ogs\u00e5 Svendsen. S\u00e5 har vores k\u00e6re Svend Svendsen vel ikke kun arvet udseendet, ogs\u00e5 familieformuen?<\/p>\n\n\n\n – Det vil jeg tro. I det mindste en hel del sk\u00f8der p\u00e5 ejendomme. I den generation arvede s\u00f8nnerne f\u00e6drenes forretninger. N\u00e5r man er s\u00e5 st\u00e6rkt bundet til en forretning at man ejer den, kommer man aldrig hjemmefra. De k\u00f8bte grunde op, de levede af byggeri, udlejning, spekulation i fast ejendom. Hvilken vej ville byen mon vokse? De havde ikke rigtig held med deres forudsigelser, men s\u00e5 blev de politikere, og s\u00e5 gik det straks meget bedre.<\/p>\n\n\n\n – Det er dem man kalder samfundets st\u00f8tter…<\/p>\n\n\n\n – Man skelner ikke mellem st\u00f8tter og udbyttere. Det er to ord for det samme.<\/p>\n\n\n\n Samtalen finder sted p\u00e5 neurologisk afdelings personalestue, et beskyttet sted, uforstyrret af medicinagenters bes\u00f8g og ubehagelige erstatningssager. Med eller uden overv\u00e5gning, man kan aldrig vide sig sikker.<\/p>\n\n\n\n Anita kommer ind, tilbereder en kop te og s\u00e6tter sig. Jeg t\u00e6nker p\u00e5 sp\u00e6ndinger mellem to kvinder. Usynlige, knap m\u00e6rkbare, et sp\u00f8rgsm\u00e5l om m\u00e6nd overhovedet registrerer den slags. Jeg er ikke god til det, det ved jeg godt, trods uddannelse og erfaring. Somme tider m\u00e5 man erkende, at en m\u00e6ngde nonverbal kommunikation g\u00e5r \u00e9n forbi, ogs\u00e5 n\u00e5r det er en selv, kommunikationen rettes mod. Navnlig Anita omgiver sig til daglig med en aura af krypterede b\u00f8lgel\u00e6ngder, som jeg forl\u00e6ngst har opgivet at stille ind p\u00e5. Jeg har tit m\u00e6rket, at kvinder er langt mere modtagelige, og mellem Ellen og Anita er sp\u00e6ndingen s\u00e5 tydelig, at selv jeg kan m\u00e6rke den. Jeg har p\u00e5 fornemmelsen, at Anita er kommet for at bryde ind og stille sig p\u00e5 Svend Svendsens side, og venter at h\u00f8re et forsvar mod vores bagtalelser og verbale angreb.<\/p>\n\n\n\n – Han er en god mand for byen! siger hun med definitivt konstaterende tonefald, der ikke inviterer til modsigelse.<\/p>\n\n\n\n – Ja, og for sig selv! siger Ellen. – Han g\u00f8r vist ikke noget uden at regne sin egen fordel ud f\u00f8rst.<\/p>\n\n\n\n – Svend Svendsen er valgt her i byen! Det er en politikers opgave at arbejde til gavn for byen. Og det g\u00f8r han!<\/p>\n\n\n\n – Kan vi ogs\u00e5 v\u00e6re sikker p\u00e5, at han g\u00f8r det? sp\u00f8rger Ellen.<\/p>\n\n\n\n – Han har da s\u00f8rget for, at vi fik lov til at beholde en hel del afdelinger, i konkurrence med de andre sygehuse!<\/p>\n\n\n\n – Skal vi da konkurrere med andre sygehuse?<\/p>\n\n\n\n – Selvf\u00f8lgelig skal vi det! Ellers udvikler vi os ikke.<\/p>\n\n\n\n – Mener du virkelig, at det er den m\u00e5de man skal arbejde p\u00e5 i sundhedsv\u00e6senet? Du siger konkurrence, men konkurrence, det er noget der foreg\u00e5r mellem private virksomheder, der pr\u00f8ver at sl\u00e5 hinanden ud. I det offentlige skulle vi gerne arbejde sammen. Grunden til at vi har en offentlig sektor er vel, at der er en masse ting, vi l\u00f8ser bedre sammen end hver for sig. Det g\u00f8r vi s\u00e5 i f\u00e6llesskab, ikke ved at l\u00e6gge hindringer ud for hinanden. Lad mig pr\u00f8ve at sige det meget enkelt: Vi m\u00e5 mildne mods\u00e6tninger, fjerne uoverensstemmelser, undg\u00e5 konfrontationer, s\u00e5 f\u00e5r den fredelige sameksistens de bedste betingelser.<\/p>\n\n\n\n – Konkurrence er ogs\u00e5 fredelig sameksistens! siger Anita. – Og alle konkurrerer. Byer, landsdele, lande…<\/p>\n\n\n\n – Det er jo lige den situation, vi skal v\u00e6k fra. V\u00e6k med alle mods\u00e6tningsforhold, konkurrence og konflikter. Er det ikke alt for primitivt, sluger det ikke alt for mange kr\u00e6fter, er det ikke alt for dyrt for skatteborgerne?<\/p>\n\n\n\n – Nej! For konkurrence sk\u00e6rper opm\u00e6rksomheden og \u00f8ger kvaliteten.<\/p>\n\n\n\n – Konkurrence giver spild! Hvad med de konkurrenter der falder bagud i konkurrencen? Kunne deres spildte kr\u00e6fter ikke bruges meget bedre til udvikling under fredelig sameksistens? Tag for eksempel EU…<\/p>\n\n\n\n – Jamen det er da ogs\u00e5 forf\u00e6rdeligt! Alt det t\u00e5belige, der foreg\u00e5r dernede! At de virkelig tror, at de kan s\u00e6tte sig over vores suver\u00e6ne regering og folketing…<\/p>\n\n\n\n – N\u00e5 ja, der foreg\u00e5r t\u00e5belige ting der, og ikke kun der. Men faktisk er EU p\u00e5 mange punkter mere progressivt end nationalstaterne. Og det vigtigste: Siden de gik i f\u00e6llesskab, har ingen europ\u00e6iske stater v\u00e6ret i krig mod hinanden! Lige udenfor, javel, der hvor Slivovic kommer fra, der var der krig, men er netop d\u00e9t ikke den vigtigste grund til, at der stadig skal optages nye medlemslande?<\/p>\n\n\n\n – Nej! Nej! Her er jeg aldeles uenig! Vi skal absolut ikke risikere, at der er andre, der skal bestemme over vores nationale suver\u00e6nitet! Du taler som om du helt har glemt, hvor mange der satte livet til under anden verdenskrig, i forsvaret for vores danske interesser!<\/p>\n\n\n\n Ellen rykker sig tilbage i stolen.<\/p>\n\n\n\n – Tal med veteranerne fra de krigsf\u00f8rende lande om det, bem\u00e6rker hun t\u00f8rt. – Vi var jo ikke i krig, vi var et m\u00f8nsterprotektorat. Beskyttet af b\u00e5de de allierede og aksemagterne. Det kunne vi v\u00e6re taknemmelige for, men noget tyder p\u00e5, at vi har fors\u00f8mt vores historiske hukommelse.<\/p>\n\n\n\n – Ja, lige pr\u00e6cis! Jeg taler om, at vi skal v\u00e6rne om vores nationale egenart med alle til r\u00e5dighed st\u00e5ende midler!<\/p>\n\n\n\n Ellen l\u00e6ner sig frem og ser Anita direkte i \u00f8jnene.<\/p>\n\n\n\n – Ved du hvad jeg tror? Jeg tror, at vi skal pr\u00f8ve at v\u00e6re en del af verden! Tror du ikke ogs\u00e5 det?<\/p>\n\n\n\n L\u00e6ngere kommer hun ikke, f\u00f8r en stol skramler, en kop klirrer, og en plads ved bordet bliver tom.<\/p>\n\n\n\n – Tak for i dag! snerper Anita henne fra d\u00f8ren, inden den bliver sm\u00e6kket p\u00e5 en for Anita us\u00e6dvanlig ubehersket m\u00e5de.<\/p>\n\n\n\n – Jeg h\u00f8rte det godt, siger jeg. – Dialog er godt, men n\u00e5r argumenterne slipper op, m\u00e5 man kapitulere eller g\u00e5 over til andre metoder. Godt, hun ikke valgte det sidste. Mon ikke du provokerede hende lidt?<\/p>\n\n\n\n – Jeg pr\u00f8vede at forklare hvad jeg mener. Jeg stillede sp\u00f8rgsm\u00e5l. Er det at provokere? Kan man overtr\u00e6de sin ytringsfrihed ved at stille sp\u00f8rgsm\u00e5l?<\/p>\n\n\n\n – Hvis et sp\u00f8rgsm\u00e5l ikke kan besvares, kan det godt f\u00f8les provokerende.<\/p>\n\n\n\n af begivenhederne og overvejer at gribe en chance<\/strong><\/p>\n\n\n\n Ellen er glad for sit arbejde som oversygeplejerske p\u00e5 neurologisk, mindre glad for sin post i amtsr\u00e5det. Det skyldes ikke det omr\u00e5de hun var valgt til at varetage, nemlig sygehusomr\u00e5det, der er hendes hjertebarn. Det skyldes de andre medlemmer i udvalget, navnlig udvalgsformanden, og deres fortvivlende mangel p\u00e5 kompetence. Hun pr\u00f8ver at forklare, hun pr\u00f8ver at forel\u00e6gge, fremvise, illustrere, appellere til fornuft, efterlyse informeret stillingtagen, men hver gang bliver hun afvist som inhabil, fordi hun arbejder p\u00e5 sygehuset. Uvidenheden ligger tungt over det absolutte flertal, men det generer ikke dette flertal, som tv\u00e6rtimod tager det som adelsm\u00e6rke og bevis p\u00e5 deres magt.<\/p>\n\n\n\n – Det er de folkevalgte der bestemmer, ikke eksperterne!<\/p>\n\n\n\n Da det ikke er sv\u00e6rt at se forskel p\u00e5 folkevalgte og eksperter, og da v\u00e6lgerne f\u00f8ler sig mere trygge ved mavefornemmelse end ved viden, fejrer politikerne sejre hver gang pressen kan p\u00e5vise, at den politiske vilje f\u00f8lger t\u00e6t i halen p\u00e5 den folkelige vilje, som f\u00f8lger sine egne veje, langt fra de veje, som de sagkyndige fagpersoner anviser, belastede som de er af deres viden.<\/p>\n\n\n\n Ellen har flere gange fors\u00f8gt at s\u00e6tte kurser i gang under aftenskoleloven, for om muligt at s\u00e6tte befolkningen lidt ind i hvad der sker bag de lukkede d\u00f8re p\u00e5 sygehusene, i forvaltningen, i udvalget. For at kursusprogrammet ikke skal kunne mist\u00e6nkes for at sprede viden ud hvor den kunne f\u00f8re til kritik, kalder hun det noget s\u00e5 kedsommeligt som “Offentlig forvaltning og sygehusdrift”. Alligevel afvises kurserne, begrundet i prioritering af midlerne, som hellere skal bruges til kurser i selvrealisering, madlavning og boligindretning. Da hun pr\u00f8ver at f\u00e5 en mere fyldestg\u00f8rende forklaring, bliver hun m\u00f8dt med en uoverlagt og uofficiel bem\u00e6rkning om, at det hun kalder oplysning, nok bare er et d\u00e6kke for ensidig politisk manipulation og sk\u00e6vvridning.<\/p>\n\n\n\n Inden hun n\u00e5r at anklage oplysningsforbundet for ulovlig censur, f\u00e5r hun et tip om, at der er en borgerdemonstration under planl\u00e6gning. Det har man ikke fortilf\u00e6lde for p\u00e5 disse kanter. Mobilisering af masserne h\u00f8rer de store byer til, det kan aldrig g\u00e5 i disse tyndt befolkede egne, hvor alle kender alle. G\u00e5r man til offentlige m\u00f8der, bliver man genkendt med det samme. Ved kr\u00e6mmermarkedet og det omrejsende tivoli kommer man kun af selskabelige grunde og af hensyn til sig selv. B\u00e5de stadeholdere og publikum har legitime grunde. En demonstration med meningstilkendegivelser er farlig, for det er noget med helheden, f\u00e6llesskabet, hensynet til andre, m\u00e5ske afvigende politiske holdninger, straks mere mist\u00e6nkeligt. Hvad er de underliggende motiver? Hvad hvis man m\u00f8der op og bliver genkendt? Hvis man bliver genkendt, bliver man s\u00e5 tillagt afvigende synspunkter? Er det ikke mere sikkert at holde sig til flertallets synspunkter? En demonstration er kun vellykket, hvis der kommer s\u00e5 mange at man kan skjule sig mellem alle dem man kender. Den skal v\u00e6re s\u00e5 stor, at der ikke er nogen tilbage at demonstrere imod. At st\u00e5 udenfor flertallet er ut\u00e6nkeligt, al str\u00e6ben g\u00e5r ud p\u00e5 at tilh\u00f8re flertallet. Her i denne egn har der aldrig v\u00e6ret brug for meningstilkendegivelser, slet ikke i det offentlige rum, og slet ikke i form af demonstrationer, for alle mener det samme. Man kan kun \u00e6ndre tingenes tilstand ved at flytte p\u00e5 flertallet, det ved Ellen godt, men det skal v\u00e6re med et snuptag, p\u00e5 \u00e9n gang, s\u00e5 ingen beh\u00f8ver g\u00e5 foran og risikere at st\u00e5 alene. Den metode har v\u00e6re pr\u00f8vet f\u00f8r, om ikke her s\u00e5 i udlandet. Men det kan selvf\u00f8lgelig lade sig g\u00f8re, og det vil igen og igen kunne skabe grobund for autorit\u00e6re styreformer. Der er bare ingen grund til at tale om det, ingen grund til at forskr\u00e6kke folk med den slags ting.<\/p>\n\n\n\n samt hvad der kunne v\u00e6re sagt mellem ministre<\/strong><\/p>\n\n\n\n Dagholdet g\u00e5r fra, jeg g\u00e5r i bagvagt og l\u00e6gger vejen forbi Margit, for at se om hun ogs\u00e5 skal holde for i dag. Der skal hun, n\u00e5r hun f\u00f8rst har ordnet et par sm\u00e5ting af den slags andre kalder formalia.<\/p>\n\n\n\n – Hvordan f\u00f8ler du det, sp\u00f8rger Margit, – s\u00e5dan at blive overbegloet hver gang man g\u00e5r ind og ud, gennem indgangen her nede?<\/p>\n\n\n\n – Skal du nu ogs\u00e5? Pas p\u00e5 at du ikke kommer for godt i gang! Ellen har lige gjort mig til grin med det…<\/p>\n\n\n\n – Det kender jeg ikke noget til! Jeg t\u00e6nker bare p\u00e5 sygehusets to grundl\u00e6ggere nede i forhallen, de lokale udgaver af komedien og tragedien p\u00e5 teaterets proscenium, de op- og nedadvendte mundvige. I det virkelige liv idealisten og svindleren! Beg\u00e5r magthaverne stadig undersl\u00e6b og bedrageri i vore dage? Er digterne stadig fremsynede, kan de forudse hvor mange fr\u00f8ken Julie’er der g\u00e5r forbi hver eneste dag, kommer de nogensinde til at sk\u00e6nke selvmord en tanke?<\/p>\n\n\n\n – Kommer der ogs\u00e5 politikere forbi? Der kommer nok flere letlevende fr\u00f8kener. Fint, hvis de ikke lader sig skr\u00e6mme af gamle forbilleder. Men du har ret, jeg havde ikke t\u00e6nkt p\u00e5 statuerne som karikatur af de to herrer. Vi m\u00e5 h\u00e5be, at digterens inspiration sl\u00e5r bedre igennem end svindlerens. I \u00f8vrigt, der er kun g\u00e5et et \u00e5rhundrede siden vi havde autoriteter, familietyranner og \u00e6resbegreber. Nu anklager vi indvandrerne for det samme. Tre fire generationer g\u00f8r en forskel. S\u00e5 m\u00e5 vi bare h\u00e5be, at den forskel ogs\u00e5 er til en fordel.<\/p>\n\n\n\n – Det g\u00e5r frem! siger Margit langsomt, – og det g\u00e5r tilbage. Fulgte du regeringsdannelsen?<\/p>\n\n\n\n – Hvilken. Den sidste?<\/p>\n\n\n\n – Det kan vel snart v\u00e6re ligegyldigt. Hvad bliver der sagt i ministerkredsen, n\u00e5r statsministeren udn\u00e6vner sine ministre? “Nu er \u00f8velsen den,” kan han have sagt, for man siger \u00f8velse om det man vil skelne fra virkeligheden, “nu er \u00f8velsen den at gennemf\u00f8re den politik, vi er valgt p\u00e5. Ingen g\u00e5r for sig selv med sin egen politik. Regeringen f\u00f8rer en samlet politik, det er den vi gik til valg p\u00e5, og det er den vi har givet v\u00e6lgerne kontrakt p\u00e5, det er den vi vil gennemf\u00f8re, med solidt parlamentarisk grundlag i vores mandater! N\u00e6rmere bev\u00e6ggrunde beh\u00f8ver ikke redeg\u00f8res. \u00d8velsen er enkel. Hvis et fagministerium afviger fra den lagte linje, vil der blive grebet ind fra statsministeriets side, det vil ske omg\u00e5ende og konsekvent, og det regner jeg naturligvis ikke med bliver tilf\u00e6ldet. I det daglige m\u00e5 jeg forvente, at den forn\u00f8dne selvjustits er til stede, s\u00e5 processen kan holdes p\u00e5 sporet. Nogen sp\u00f8rgsm\u00e5l?” Det er ikke altid til at vide hvad der bliver sagt officielt og hvad der bliver sagt internt, hvad der faktisk siges og hvad der kun t\u00e6nkes! Lige dele udtalelser, fortielser, stift ansigtsudtryk, kv\u00e6kkende stemme. En opsang af den slags m\u00e5 v\u00e6re blevet givet da de nyindsatte ministre tr\u00e5dte sammen f\u00f8rste gang. Vi s\u00e5 kun virkningerne, men de var p\u00e5faldende. Aldrig s\u00e5 man s\u00e5 skr\u00e6mte ministre, aldrig h\u00f8rte man s\u00e5kaldt ansvarlige politikere s\u00e5 hurtigt sige det modsatte af det de f\u00f8r havde sagt, aldrig s\u00e5 man nerv\u00f8siteten sk\u00e6lve s\u00e5dan i en sitrende mundvig, et h\u00e5ndsky blik. Kamelslugningss\u00e6sonen indledt, nogen sp\u00f8rgsm\u00e5l? De blev meget bedre til at sige hvad de ikke mente, et varsel om at de snart skulle l\u00e6re at mene hvad de skulle sige. Blev de dygtigere til at spille rollen? N\u00e6, ikke alle, og ikke hele tiden. Nogle f\u00e5 i l\u00e6ngere tid, flere i kortere tid, men ikke dem alle i lang tid. Det ligner en farce, men risikoen for tragedie er overh\u00e6ngende. Det er let nok at v\u00e6re tankel\u00e6ser, men ministre siger aldrig hvad de t\u00e6nker, man m\u00e5 lytte sig frem til det de t\u00e6nker bag det de ikke siger!<\/p>\n\n\n\n – Hvem har sagt at de overhovedet t\u00e6nker? supplerer jeg. – Det har vist aldrig v\u00e6ret lettere at v\u00e6re minister p\u00e5 automatpilot.<\/p>\n\n\n\n ved en t\u00e6nkt borgerdemonstration<\/strong><\/p>\n\n\n\n N\u00e6ste gang jeg ser ind til Ellen efter arbejdstid, sidder Margit der i forvejen. Alligevel beder hun mig se p\u00e5 et manuskript. Det er til en tale, hun er blevet bedt om at holde.<\/p>\n\n\n\n – Hun har set det, siger hun og nikker mod Margit.<\/p>\n\n\n\n \u201dSygehuset ligger n\u00e6r havet.\u201d<\/p>\n\n\n\n S\u00e5dan begynder teksten.<\/p>\n\n\n\n \u201dSom et opskyllet kadaver, gispende i et medium hvor det ikke kan \u00e5nde. Som en f\u00e6stning bygget p\u00e5 sandgrund, med havet i fuld gang med at erodere sandet v\u00e6k under det. Andre sygehuse blev taget af det samme hav, blev suget ud af stormfloder og tidevand, fl\u00f8d med understr\u00f8mmen, mistede opdrift og gik til bunds, for dette hav har ingen b\u00e6reevne, havet af egoisme, sn\u00e6versyn og politisk inkompetence, markedshavet! Kun en t\u00e5be frygter ikke markedet.<\/p>\n\n\n\n Hvorfor spyttede havet netop dette sygehus fra sig igen? Kunne markedet ikke bruge det? Nogle ting suger det til sig, griber dem, omklamrer dem, f\u00f8rer dem i dybet og suger n\u00e6ring fra dem. Andre ting st\u00f8der det fra sig. De f\u00e5r valget mellem at ligge p\u00e5 stranden og gispe eller p\u00e5 bunden og drukne. Dette sygehus er ikke en fisk, det egner sig ikke til markedet, hvad det kan v\u00e6re stolt af! Nogle har brug for det, andre ikke, men den slags ved markedet ikke noget om!\u201d<\/p>\n\n\n\n Jeg ser op fra manuskriptet.<\/p>\n\n\n\n – Jeg vidste ikke at du var pr\u00e6st! – Hvor skal du holde den pr\u00e6diken?<\/p>\n\n\n\n – Der er anmeldt en demonstration mod nedl\u00e6gningsplanerne! Det er en borgergruppe, der st\u00e5r bag. S\u00e5dan kalder de sig. Tidspunktet er ikke fastlagt endnu, men jeg er blebet bedt om at v\u00e6re med blandt talerne.<\/p>\n\n\n\n – Er du sikker p\u00e5 at det g\u00e5r at udtrykke sig s\u00e5 poetisk?<\/p>\n\n\n\n – L\u00e6s videre.<\/p>\n\n\n\n I mine \u00f8jne kan sygehuset godt se ud som en strandet hval, i Margits \u00f8jne mere som en slags respiratorpatient, hvor politikerne har trukket alle slangerne ud for at se hvad der sker. Der skal nok et helt hold an\u00e6stesisygeplejersker til at s\u00e6tte dem i igen. Ja, de kan nok f\u00e5 pustet liv i gamle skrog. M\u00e5ske er en ganske almindelig an\u00e6stesiolog nok? Margit kan nok hj\u00e6lpe lidt til. Margit m\u00e5 kunne tilkaldes. Vi m\u00e5 have en redningsplan klar.<\/p>\n\n\n\n Jeg l\u00e6ser videre.<\/p>\n\n\n\n \u201dTilstanden er overordnet set kritisk men stabil. Kom redningsindsatsen i tide? Det kan diskuteres. Tiden er knap. Der kan tilst\u00f8de irreversible skader. Der kan ikke forventes fuld funktionsevne forel\u00f8big, om nogensinde. Virkningen af massiv vanr\u00f8gt fortager sig ikke uden videre, eftersl\u00e6bet fra \u00e5rtiers undladelser indhentes ikke uden videre. Rehabiliteringsindsatsen m\u00e5 opprioriteres, rekonstruktion af hele funktionsomr\u00e5der m\u00e5 igangs\u00e6ttes, for at genvinde en del af den livskraft der var til stede engang, men nu ser ud som nedbrudt til ukendelighed.<\/p>\n\n\n\n Taler vi om en patient p\u00e5 intensiv? Vi taler om et sygehus p\u00e5 sine sidste suk! Der er sat masser af monitorering p\u00e5, der er produceret stakke af dokumentation og test. Men her er det sygehuset der er patienten, og de der f\u00f8rst udpiner det, derp\u00e5 bomber det i s\u00e6nk og nysgerrigt studerer nedbrydningen, er politikerne! Som p\u00e5 den klinik, amerikanerne oprettede efter at have detoneret et par atombomber, for at afslutte en krig der var vundet. Patienterne troede at de blev behandlet. Det blev de ikke, de blev unders\u00f8gt, s\u00e5 amerikanerne kunne forske i str\u00e5lingsskader.<\/p>\n\n\n\n N\u00e5, hvad betyder dette elendige sygehus ogs\u00e5? Det skal sikkert nedl\u00e6gges alligevel! Men det handler ikke kun om dette enkelte sygehus, det handler om hele sygehusv\u00e6senet! Og det skrantende sygehusv\u00e6sen kan godt v\u00e6re billedet p\u00e5 hele den offentlige sektor generelt.<\/p>\n\n\n\n Den offentlige sektor – hvorfor vil den ikke d\u00f8? Hvorfor skal der serier af skudsalver til, i flere omgange? Rationaliseringsprojekter, rapporter, mist\u00e6nksomhed, kontroltyranni, reformer p\u00e5 reformer, altid \u00e6ndringer? Rutiner og procedurer, hvorfor m\u00e5 de ikke sl\u00e5 rod, hvorfor m\u00e5 hverdagen ikke n\u00e5 at indfinde sig? Omstillingsparathed er slagordet, som skabt til sit destruktive form\u00e5l. Den offentlige sektor skal leve i en permanent omstillingsverden! Det eneste uforanderlige er forandring for forandringens skyld, s\u00e5 der ikke gror mos frem i form af vaner, traditioner, kvalitet! Og hvad v\u00e6rre er: Det hele bliver ligegyldigt! Ingen gider l\u00e6ngere f\u00f8lge instrukser og procedurer, for det hele er for\u00e6ldet i morgen! Man investerer ikke i udvikling, for den drukner alligevel i pludselige, uigennemt\u00e6nkte, p\u00e5tvungne \u00e6ndringer. Og man l\u00e6rer ingenting, for nok bliver der samlet viden, men dagen efter h\u00f8rer den til i arkivet for overfl\u00f8dig viden fra et antikveret system, som ikke l\u00e6ngere har gyldighed! Der samles stadig erfaringer, men de bliver forbudt, groft konkurrenceforvridende som de er over for de private sygehuse, der ikke har nogen.\u201d<\/p>\n\n\n\n – V\u00e6rs\u00e5god at skylle! bem\u00e6rker Margit. – Kommer der ikke en bem\u00e6rkning om ansvarsplaceringen?<\/p>\n\n\n\n – Jeg tror ikke at man skal undervurdere sine tilh\u00f8rere, siger Ellen. – De kan godt l\u00e6gge sammen og tr\u00e6kke fra.<\/p>\n\n\n\n – Hvorfor har de s\u00e5 valgt vores politikere?<\/p>\n\n\n\n – Det har de heller ikke! Vores tilh\u00f8rere vil det gode, alle vil det gode, det er derfor vi kan tale til dem. N\u00e5r de g\u00e5r i stemmeboksen, skifter de mentalitet. Det er derfor der er gardiner for. V\u00e6lgerne har ingen gode viljer, kun kampen mod de andre! Politikere v\u00e6lger de kun ind for at bek\u00e6mpe de andre, kun fordi de er nogle andre!<\/p>\n\n\n\n Manuskriptet forts\u00e6tter.<\/p>\n\n\n\n \u201dHvad er et sygehus? Det er f.eks. fem kliniske afdelinger og tre kliniske servicefunktioner, et par hj\u00e6lpeafdelinger for diagnostik, forebyggelse og rehabilitering, tohundredeoghalvtreds sengepladser fordelt p\u00e5 en halv snes sengeafsnit, en h\u00e5ndfuld ambulatorier, tre tekniske servicefunktioner og en administration. Godt syvhundrede arbejdspladser p\u00e5 fuldtid og deltid indenfor alle t\u00e6nkelige fag, mange h\u00f8jt specialiserede. Den interne telefonbog er p\u00e5 firs sider. L\u00f8nafdelingen arbejder med femoghalvtreds overenskomster. Det er bare et eksempel, et mindre, ganske almindeligt gennemsnitssygehus, men beskrivelsen passer meget godt p\u00e5 os her. N\u00e5r l\u00e6reb\u00f8ger i sociologi og ledelsesteori skal give eksempler p\u00e5 komplekse institutioner og forgrenede organisationer, der er vanskelige at f\u00e5 til at fungere ledelsesm\u00e6ssigt, b\u00e5de i teori og i praksis, s\u00e5 bruger de sygehuse. Ikke s\u00e5 m\u00e6rkeligt, for her er der et felt, hvor det teoretiske og det praktiske kun sj\u00e6ldent m\u00f8des.<\/p>\n\n\n\n Og hvorfor s\u00e5 det? Hvorfor m\u00f8des teori og praksis ikke? Er det fordi et sygehus skal realisere den paradoksale tanke at varetage den enkeltes helbredsinteresser p\u00e5 f\u00e6llesskabets bekostning? Nej, den funktion er ikke paradoksal, den er en selvf\u00f8lgelig del af enhver civilisation p\u00e5 et vist niveau. Er det fordi et sygehus er et selvmodsigende fors\u00f8g p\u00e5 at forene modstridende indre kr\u00e6fter? Nej, der er hverken selvmodsigelse eller indre mods\u00e6tninger. Vi er jo ikke konkurrencestyret. Vanskelighederne ved at forene teori og praksis indenfor sygehusledelse kommer af, at et sygehus ikke er nogen funktionel enhed! Alligevel fors\u00f8ger man at g\u00f8re det til en organisatorisk og ledelsesm\u00e6ssig enhed, og det er b\u00e5de naturstridigt og tosset. Et sygehus er et konglomerat, et tilf\u00e6ldigt sammenrend af et tilf\u00e6ldigt antal hver for sig veldefinerede organismer. De hedder afdelinger. Sygehuset er ikke i sig selv nogen organisme, og bliver det aldrig! Fem til ti afdelinger, der intet har med hinanden at g\u00f8re ud over beliggenheden, matriklen og postadressen, tanken om at g\u00f8re dem til \u00e9n administrativ enhed og dermed en institution, er i sig selv h\u00e5bl\u00f8s.<\/p>\n\n\n\n Her kommer en appel til jer, og til dem I v\u00e6lger til at s\u00e6tte til at administrere vores sygehusv\u00e6sen:<\/p>\n\n\n\n S\u00e5 l\u00e6nge der ikke er nogen gennemt\u00e6nkt plan for hvordan det virkelig kan blive bedre, s\u00e5 lad v\u00e6re med at pille ved det, der trods alt fungerer! St\u00e5 imod alle destruktive kr\u00e6fters fors\u00f8g p\u00e5 at \u00f8del\u00e6gge vores sygehus!\u201d<\/p>\n\n\n\n Ellen holder en pause. Her er det nok tidspunktet, hvor bifaldet skal skylle mod tribunen. Forudsat at de lokale har f\u00e5et h\u00e6nderne op af lommerne og set efter hvad deres sidem\u00e6nd g\u00f8r.<\/p>\n\n\n\n Jeg giver hende et par anerkendende ord, og tager talen med for at se den igennem, som jeg har lovet.<\/p>\n\n\n\n En demonstration her ude bliver vist ikke s\u00e5 let at gennemf\u00f8re. Den uro, der har bredt sig i befolkningen i l\u00f8bet af de sidste mange \u00e5r, er ikke s\u00e5 enkel at forklare, s\u00e5 der er nok ikke nogen enkel forklaring. Der er nok flere grunde. Ikke alene den, man kan enes om i overl\u00e6ger\u00e5det og i de andre faglige grupperinger, nemlig den elendige politiske og administrative ledelse, som er s\u00e5 elendig, langt v\u00e6rre end slet ingen ledelse, det kan man godt betro hinanden, internt, det ved alle. At den er v\u00e6rre end ingenting, destruktiv, bevidst skadelig, farlig. Det man pr\u00f8ver at forklare uden for sygehusets mure, i gaderne, i indk\u00f8bscentret, p\u00e5 kroerne, og alle andre meningsdannende steder til og med i l\u00e6serbrevene, er mere mods\u00e6tningsfyldt, eller som det siges – nuanceret.<\/p>\n\n\n\n – I kan jo nok se, som det siges, – at n\u00e5r der er nogen der mener det modsatte, s\u00e5 m\u00e5 der v\u00e6re noget om det ogs\u00e5!<\/p>\n\n\n\n De mange forskellige holdninger til sygehuset og hvad der foreg\u00e5r p\u00e5 det, str\u00e6kker sig fra and\u00e6gtig beundring til hadefulde beskyldninger. Endnu mere forvirrende er snakken om enkeltpersoner, for personhistorier er noget, folk i denne by h\u00e6fter sig ved. Diskussionerne om Vrangstrup og Nielsen har mange udgangspunkter, flere forgreninger og endnu flere konklusioner, og de kan vel ikke v\u00e6re forkerte allesammen. Der er nok lidt rigtigt i dem alle sammen, det m\u00e5 den rigtige, afbalancerede stillingtagen tage h\u00f8jde for. Sk\u00e6r de ekstreme synspunkter fra og holde dig til et gennemsnit af resten, s\u00e5 deler du holdning med de fleste og bliver uvenner med de f\u00e6rreste. Det m\u00e5 v\u00e6re op til den enkelte at v\u00e6lge hvad man skal tro p\u00e5, s\u00e5 man m\u00e5 hellere tro p\u00e5 lidt af det hele. Men ikke for meget for en sikkerheds skyld – det er da helt sikkert!<\/p>\n\n\n\n Ja, s\u00e5dan baserer de fremherskende holdninger sig almindeligvis i denne by, nemlig hvilende p\u00e5 tilstr\u00e6bt uvidenhed for ikke at skille sig ud. For dem der s\u00e6tter sig ind i tingene er det naturligvis uudholdeligt, men hvordan skulle de nogensinde kunne danne flertal.<\/p>\n\n\n\n Derfor er der mange grunde til at lade sin stemme h\u00f8re. En af dem er den stigende desperation over den tilstr\u00e6bte uvidenhed. En gruppe borgere varslede demonstrationen, og ans\u00f8gte politiet om de n\u00f8dvendige tilladelser i ytrings- og forsamlingsfrihedens hellige og ukr\u00e6nkelige navn. Der blev sat dato p\u00e5 og h\u00e6ngt plakater op, men de blev straks klistret over med plakater for et omrejsende tivoli i nabobyen.<\/p>\n\n\n\n Hvad form\u00e5let oprindeligt var med demonstrationen m\u00e5 man g\u00e6tte p\u00e5. Alle ved at det handler om sygehuset, og at det nok ikke kan v\u00e6re budgettets s\u00e6dvanlige overskridelser, for den slags udl\u00f8ser normalt ikke demonstrationer. Det kan ogs\u00e5 v\u00e6re klagesager, m\u00e5ske er det de mange klager fra patienter i lokalomr\u00e5det. M\u00e5ske at maden ikke er s\u00e5 god som p\u00e5 privathospitalet. Men det kan lige s\u00e5 godt v\u00e6re planerne om at nedl\u00e6gge sygehuset og samle alle afdelingerne med afdelingerne fra andre sygehuse p\u00e5 en ubeboet hede l\u00e6ngere inde i landet. Hver enkelt har sine grunde, og ingen kan l\u00e6ngere finde ud af hvad man skal m\u00f8des om og hvad man skal protestere imod. Det vigtigste er jo ogs\u00e5 at blive enig om tid og sted. Og at blive enig om hvorn\u00e5r der skal klappes og hvorn\u00e5r der skal buhes.<\/p>\n\n\n\n Det er l\u00e6nge siden Christina sidst har kastet sin k\u00e6rlighed og hvad dermed f\u00f8lger p\u00e5 egnen, sygehuset og dets problemer. Udfordringer, som hun nok har l\u00e6rt at sige i mellemtiden. Jeg overvinder mine h\u00e6mninger og ringer hende op.<\/p>\n\n\n\n Hun besvarer til min overraskelse opkaldet, jeg springer alle formaliteter over og g\u00e5r lige til sagen. For at foresl\u00e5 hende at kigge p\u00e5 hvad der foreg\u00e5r.<\/p>\n\n\n\n – Du g\u00e5r nok lige til sagen, hvad? siger hun. – S\u00e5 kender man dig igen. Forspil er ikke din st\u00e6rke side!<\/p>\n\n\n\n Jeg protesterer og g\u00f8r g\u00e6ldende, at jeg altid betjener mig af de nuancer, situationen kr\u00e6ver. Og at den situation der her er under tilspidsning, kan tr\u00e6nge til en pressed\u00e6kning s\u00e5 nuanceret, som kun hun kan levere den.<\/p>\n\n\n\n – Jeg overh\u00f8rer smigeren, siger hun, – og overvejer tilbuddet, hvis det ogs\u00e5 omfatter natkvarter!<\/p>\n\n\n\n uden at have nogen retning<\/strong><\/p>\n\n\n\n Christina er nu freelance journalist, og kan derfor tillade sig at smide alt for at g\u00e5 efter hvad der r\u00f8rer sig, og hun synes at en demonstration i denne egn lyder s\u00e5 paradoksalt, at hun giver den en chance. Derfor st\u00e5r hun op samtidig med mig og forlader vagtv\u00e6relset for at g\u00f8re forskellige feltstudier. Jeg fort\u00e6ller hende hvad hun kan f\u00e5 at vide hos enhver anden, og h\u00e5ber at hendes feltstudier vil tilf\u00f8re hende noget mere brugbart. Borgergruppen, der oprindelig tog initiativet til en demonstration, har l\u00e6nge talt imod planerne om sygehusets forventelige nedl\u00e6ggelse. Det er nok et af de f\u00e5 emner, der kan mobilisere rigtig mange folk i byen og p\u00e5 egnen, uanset observans. Noget der ang\u00e5r den lokale d\u00e6kning af sundhedsydelser, og noget der ikke mindst ang\u00e5r byens stolthed og dens st\u00f8rste arbejdsplads, det kan man tage stilling til uden at mist\u00e6nkes for ekstreme holdninger.<\/p>\n\n\n\n Ellen fik en henvendelse fra borgergruppen. Hun takkede for invitationen, gav besked om at hun havde modtaget den, indvilgede i at deltage, og fortalte om sine begrundelser. Det fik arrang\u00f8rerne til at overveje deres egne grunde, og nu har de opdaget at de st\u00e5r splittet. De viser sig ligesom befolkningen at v\u00e6re delt i mindst tre fl\u00f8je. Ellen m\u00e5 hj\u00e6lpe dem med at rede tingene ud og formulere sig over for hinanden. En fl\u00f8j, den st\u00f8rste, vil demonstrere for at bevare sygehuset og beskytte det mod nedl\u00e6ggelse, det skal v\u00e6re af hensyn til den lokale sygehusd\u00e6kning og for at bevare arbejdspladser. En anden vil k\u00e6mpe mod planerne om at erstatte sygehuset med et nyt supersygehus, der er t\u00e6nkt placeret alt for langt v\u00e6k, for det vil fratage byen endnu et prestigesymbol. En tredje vil protestere over de seneste l\u00e6gefejl og kr\u00e6ve fyringer. Kun fordi Ellen fra de politiske udvalg er vant til at lytte p\u00e5 hovedl\u00f8s tale, opgiver hun ikke, men pr\u00f8ver at forbinde fl\u00f8jene. Med lidt p\u00e6dagogisk vejledning baseret p\u00e5 det hun kalder informeret stillingtagen, men som oftere og oftere h\u00f8res omtalt som propaganda og manipulation, lykkes det hende at g\u00f8re bevarelse af sygehuset, modstand mod et nyt, og protest over l\u00e6gefejl, til forskellige sider af samme sag. Man kan godt bevare sygehuset, bevare strukturen, og samtidig nedbringe l\u00e6gefejl. Hvorfor ikke g\u00e5 efter flere form\u00e5l? Med \u00e9t sm\u00e6k f\u00e5 flere kvalificerede l\u00e6ger bosat i omr\u00e5det, kortere afstande til basale sygehusydelser, bedre og mere sikker behandling, og oven i k\u00f8bet bevare de mange lokale arbejdspladser. At forebygge l\u00e6gefejl, siger hun, foruds\u00e6tter bedre rekruttering til stillingerne, bedre vagtd\u00e6kning med kortere tilkaldetider, og dermed selvf\u00f8lgelig tilf\u00f8rsel af ressourcer. Ingen kan p\u00e5st\u00e5, at s\u00e5danne form\u00e5l er i strid med hinanden, de er i h\u00f8j grad sammenfaldende og selvforst\u00e6rkende.<\/p>\n\n\n\n Da hun senest fremsatte lignende forslag i sygehusudvalget, s\u00e5 Vrissum skiftevis p\u00e5 uret og ud gennem vinduet, hovedrystende kaldte han hendes forslag rystende naivt og rystende uansvarligt.<\/p>\n\n\n\n – Rystende politisk toned\u00f8vt! Kan du ikke selv h\u00f8re det? Du har lige indr\u00f8mmet, at dit forslag kr\u00e6ver tilf\u00f8rsel af ressourcer!<\/p>\n\n\n\n – Ha! r\u00e5bte hun igen, – det er da din politik, der udsender falske toner! Det er den, man skal v\u00e6re komplet toned\u00f8v for at kunne holde ud!<\/p>\n\n\n\n N\u00e5r hun skal holde tale til folket, foresl\u00e5r jeg hende fors\u00f8ge at undg\u00e5 at v\u00e6re den der sk\u00e6lder ud.<\/p>\n\n\n\n – Det beh\u00f8ves heller ikke her, svarer hun, – publikum er jo ikke en samling fjolser der er blevet immune ved at v\u00e6re valgt.<\/p>\n\n\n\n Demonstrationen er anmeldt, det samme er fakkeltoget for de faldne i sygehusets senge og p\u00e5 dets operationsborde, det tager sin begyndelse ved sygehuset og skal ende ved havnen, men undervejs m\u00f8des med hoveddemonstrationen p\u00e5 torvet hvor det hele skal afsluttes.<\/p>\n\n\n\n Optoget skal s\u00e6ttes i gang, deltagerne er samlet i det fri p\u00e5 parkeringspladsen ved baneg\u00e5rden. Hverken Strandhotellet eller sportspladsen \u00f8nsker at huse et m\u00f8de for meningsdannere, der kan mist\u00e6nkes for at v\u00e6re inspireret af oppositionel tankegang, og dermed politisk inficeret. I udkanten ses nogle f\u00e5 politikere fra udvalget, de holder sig p\u00e5 god sikkerhedsafstand, de fleste holder sig helt v\u00e6k.<\/p>\n\n\n\n Et tredje optog er ikke anmeldt, men blander sig alligevel i begivenhederne og st\u00f8der til p\u00e5 torvet. Det er et gadeteater med agerende i hvide kitler, stetoskoper og pandelamper, de har medbragt bannere med slagord mod elektrochok specielt og psykiatrien generelt, selvom den ikke l\u00e6ngere findes p\u00e5 dette sted. P\u00e5 en tr\u00e6kvogn er anbragt et stativ hastigt forarbejdet af tr\u00e6l\u00e6gter, forestillende en galge til h\u00e6ngning, og i den h\u00e6nger en halmdukke kl\u00e6dt i hvidt, i en strikke om halsen, og med et stort skilt p\u00e5 brystet, Psykiater st\u00e5r der p\u00e5 det.<\/p>\n\n\n\n Optoget standser, s\u00e5 demonstrationen kan kulminere med taler p\u00e5 trappen op til r\u00e5dhusets hovedindgang. Det har man valgt i mangel af en regional administrationsbygning, man mere berettiget kunne have vendt sin vrede imod.<\/p>\n\n\n\n <\/a> Tiggeren m\u00e5 flytte sig. Ham med harmonikaen og kasketten til m\u00f8nter, ham der sidder p\u00e5 broen over \u00e5en ved havnen og spiller samme melodistump som i b\u00e5ndsl\u00f8jfe til ulidelighed. Ham man helst g\u00e5r udenom, men der er ikke andre broer. Man undg\u00e5r heller ikke at l\u00e6gge m\u00e6rke til hans tale, udseende og sk\u00e6ve gang. Hvert skridt ledsages af et ryk i albue og skulder, som for at kompensere for st\u00f8det mod jordoverfladen. S\u00e5dan g\u00e5r barfodede b\u00f8rn over sten p\u00e5 stranden. Det er ikke kongenitte defekter, metatarsus varus, pes equinovarus. Det er ikke erhvervede neurologiske tilstande, peroneusparese.<\/em>Det er senvirkninger af h\u00e5rdh\u00e6ndet tortur. Falangaf\u00f8dder. Slag med stokke under fods\u00e5lerne, kommer aldrig til at g\u00e5 normalt igen. Krumb\u00f8jet holdning m\u00e5ske af samme \u00e5rsag, m\u00e5ske af andre grunde, eller bare af et slidsomt liv. Fremmedartet accent som f\u00f8lge af fremmedartet afstamning, et handicap der her p\u00e5 egnen vejer tungere end de fysiske. Skuldres og overarmes modvillige protest mod benenes bev\u00e6gelser, somme tider afbalanceret af stolens og harmonikaens v\u00e6gt. S\u00e6dvanligvis alene, ingen kontakter ham, man \u00f8nsker at slippe for hans musik og hans synspunkter. Musikken siger mere om hans lidelser end hans tale, som kan v\u00e6re relevant nok, men sikkert er b\u00e5de besv\u00e6rlig og omst\u00e6ndelig som hans gangart. Men nu m\u00e5 han g\u00f8re plads, hans budskaber fra en verden i smerte m\u00e5 vige for almindelige borgeres velerhvervede rettigheder.<\/p>\n\n\n\n Ankommet til torvet tager arrang\u00f8rerne og talerne opstilling. Da borgergruppen har budt velkommen f\u00e5r Ellen overladt mikrofonen til det skrattende og hylende anl\u00e6g, for at indlede talerr\u00e6kken.<\/p>\n\n\n\n – Se dette sygehus, siger hun. – Hvad kunne det v\u00e6re blevet til, hvad er det nu? Skal det forsvinde? Skal det tvinges herfra, skal vi rejse halve dagsmarcher for at blive unders\u00f8gt og behandlet, og for at komme p\u00e5 arbejde? Skal det fortsat forringes og besk\u00e6res, s\u00e5 vi tvinges til kun at f\u00e5 de sygdomme, som de private kan behandle?<\/p>\n\n\n\n Hun holder en lille pause for at lade tilh\u00f8rerne svare p\u00e5 sp\u00f8rgsm\u00e5lene, klappe, pifte, og r\u00e5be nej og ja p\u00e5 de rigtige tidspunkter.<\/p>\n\n\n\n – Hvem er det, forts\u00e6tter hun, – der tager beslutningerne om sygehusets fremtid, og om de sundhedsydelser, der bliver tilbudt os?<\/p>\n\n\n\n – Politikerne! bliver der r\u00e5bt. – Regeringen! Statsministeren!<\/p>\n\n\n\n En enkelt foresl\u00e5r forsigtigt sundhedsudvalget.<\/p>\n\n\n\n – Hvem har valgt dem? sp\u00f8rger hun.<\/p>\n\n\n\n Tilh\u00f8rerne ser sig besk\u00e6mmet om i kredsen.<\/p>\n\n\n\n – Vi stemmer ikke p\u00e5 sundhed og sygehuse, r\u00e5ber en enkelt. – Vi stemmer p\u00e5 skattestop!<\/p>\n\n\n\n Der klappes spredt. Kraftigst i den ene ende af forsamlingen.<\/p>\n\n\n\n – Alle reformerne, forts\u00e6tter hun, – alle oml\u00e6gningerne, systemerne der ikke virker, er det kun fordi beslutningstagerne er dumme? Det tror jeg ikke. Det er bevidst. De har sat en proces i gang, den er selvforst\u00e6rkende, og snart k\u00f8rer den helt af sig selv. S\u00e5dan br\u00e6kker man ryggen p\u00e5 systemet. Alle de behjertede medarbejdere der farer rundt for at mindske skaderne, de slider sig op for at redde patienterne og for at redde sygehuset, men det hj\u00e6lper ikke. Minimalstat, det er ikke noget man slider sig op for, det er noget man laver med et fingerknips ved at \u00f8del\u00e6gge alt det, andre har brugt generationer p\u00e5 at bygge op!<\/p>\n\n\n\n Larmende applaus, bravo-r\u00e5b, h\u00f8r-r\u00e5b, buh-r\u00e5b, piften fra hj\u00f8rnet hvor der f\u00f8r l\u00f8d klapsalver.<\/p>\n\n\n\n Ellen forts\u00e6tter, opildnet af stemningen.<\/p>\n\n\n\n – I kender fornemmelsen: Man sidder i en bus, har lige hilst p\u00e5 chauff\u00f8ren ved p\u00e5stigningen, s\u00e6tter sig bag i bussen, den s\u00e6tter i gang. Lidt senere undrer man sig, farten stiger, bussen k\u00f8rer tv\u00e6rs gennem en rundk\u00f8rsel med et m\u00e6gtigt bump, j\u00e6vner et par f\u00e6rdselsskilte og nogle medtrafikanter med jorden og ender i den forkerte vejbane, man styrter op til chauff\u00f8ren og ser ham ligge hen over rattet, d\u00f8d. Inden man n\u00e5r at rette op, f\u00e5 hans fod fra speederen og tr\u00e6de p\u00e5 bremsen, v\u00e5gner man heldigvis op i sin seng, lysv\u00e5gen, forskr\u00e6kket. Man g\u00e5r p\u00e5 arbejde i god ro og orden, og opdager at dr\u00f8mmen ikke var helt l\u00f8gn. Bussen er sundhedssektoren. Passagererne er personalet og patienterne. Rundk\u00f8rslen og vejene er befolkningen og det behandlingsm\u00e6ssige landskab. Det er lighederne! Der er ogs\u00e5 forskelle. Politikerne er ikke d\u00f8de, de er bare fanatiske hadere af busser og offentlig transport, men vil alligevel lege chauff\u00f8r. Ingen kan f\u00e5 chauff\u00f8rerne fra rattet, for regeringen har s\u00f8rget for, at indflydelsen hverken ligger hos regionerne eller kommunerne, men i ministerierne! Og man kan ikke v\u00e5gne lettet op, for det er ikke en dr\u00f8m! Men nu m\u00e5 vi alle v\u00e5gne op, for inden l\u00e6nge er det for sent, den offentlige sektor lader sig ikke rette op, personalet springer af i farten og ingen hopper p\u00e5! Det eneste der hj\u00e6lper er nye chauff\u00f8rer i en fart! S\u00e5 kan vi m\u00e5ske langsomt genoprette kursen og tilliden. Men det tager tid. Og v\u00e6r nu forsigtige med valg af chauff\u00f8rer for en anden gangs skyld! Hvad der tager generationer at opbygge, kan smadres p\u00e5 to valgperioder.<\/p>\n\n\n\n Hun holder en kort pause for at lade krydsende jubel og sk\u00e6ldsord f\u00e5 luft.<\/p>\n\n\n\n – N\u00e5r magthaverne ikke selv kan tage ansvaret for at standse \u00f8del\u00e6ggelserne, siger hun, – s\u00e5 m\u00e5 andre pr\u00f8ve. Om ikke andet, s\u00e5 m\u00e5 vi selv tage et ansvar, ogs\u00e5 du og jeg, hver enkelt, v\u00e6re med til at g\u00f8re det, i det mindste n\u00e6ste gang. T\u00e6nk dig om, bedre end sidste gang I gik til valg, for det m\u00e5 ikke g\u00e5 galt igen!<\/p>\n\n\n\n Vi ved kun alt for godt hvordan det h\u00e6nger sammen. Tag ikke fejl igen en anden gang. Husk at de sejrende partier tager jer p\u00e5 ordet, det vil sige p\u00e5 krydset. Ikke kun det ved den nederste del af ryggen, ogs\u00e5 det kryds I s\u00e6tter p\u00e5 stemmesedlen. Husk at det kryds bliver misbrugt imod vores alles bedste. Vores fejl i stemmeboksene legitimerer politikernes forringelse af samfundet! Hvis de forts\u00e6tter \u00f8del\u00e6ggelserne, f\u00e5r de skadet den offentlige sektor s\u00e5 grundigt, at den ikke kan rejse sig igen. Det er ikke i vores interesse, det er ikke i jeres interesse, det er ikke i nogens interesse. De ved det godt, politikerne, men det er deres m\u00e5l, deres skjulte dagsorden.<\/p>\n\n\n\n Ellen har ikke kun talt om visioner for stedet og fremtiden, men ogs\u00e5 om hvordan s\u00e5danne visioner kan \u00f8del\u00e6gges. Det har delt m\u00e6ngden. Hun holder mere af at v\u00e6re den samlende part end den splittende, og hun er vant til at f\u00e5 afdelinger og faggrupper til at samarbejde ivrigt og medlevende. Her p\u00e5 torvet lykkes det ikke at forene mods\u00e6tningerne, de er heller ikke sygehuspersonale. De fleste plejer vel at f\u00f8lge politikerne i ord og handling, de ser ikke ud til at v\u00e6re forv\u00e6nt med at tage stilling p\u00e5 egen h\u00e5nd, endsige blive spurgt.<\/p>\n\n\n\n Ellen er kun en af de lokale politikere der f\u00e5r adgang til mikrofonen. De fleste benytter lejligheden til at snakke udenom, og tale om hvad der falder dem ind. Meningen er vistnok, at de skal holde sig til emnet, men formanden for uddannelsesudvalget r\u00e5ber op om, at de unge skal honorere erhvervslivets behov, det er skolens opgave at levere kvalificeret arbejdskraft, universiteternes at levere kvalificerede ledere.<\/p>\n\n\n\n Kulturudvalgets formand vil have idr\u00e6tsst\u00e6vner og popkoncerter til byen, fordi de tiltr\u00e6kker flere mennesker og skaber mere oms\u00e6tning end kirkemusik og forfatteraftener.<\/p>\n\n\n\n Det aff\u00f8der ikke nogen sp\u00f8rgsm\u00e5l. M\u00f8det er om sygehuset, og man venter p\u00e5 formanden for sygehusudvalget, Vrissum.<\/p>\n\n\n\n Han er sat p\u00e5 talerlisten som hovedtaler, for arrang\u00f8rerne er det en stor sejr at se ham opfylde sin del af aftalen, hvis han i det hele taget m\u00f8der frem. Han virker utilpas ved situationen, men taler sig varm om behovet for at f\u00e5 flere specialer til regionen, dog kun s\u00e5 l\u00e6nge de andre regioner vil betale for at bruge dem. Da gr\u00e6nserne blev \u00e6ndret, de tidligere amtsgr\u00e6nser sl\u00f8jfet og nye regionsgr\u00e6nser trukket, forsvandt den politiske interesse for at drive sygehuse t\u00e6t p\u00e5 de nye regionsgr\u00e6nser, og begrebet udkantomr\u00e5de fik ny betydning. De f\u00f8r s\u00e5 centrale institutioner er nu marginale, de f\u00f8r s\u00e5 marginale er nu centrale. Og det kommer til at blive afg\u00f8rende for fordelingen af driftsbudgetter og anl\u00e6gsinvesteringer.<\/p>\n\n\n\n – Det s\u00e6rlige ved dette sygehus, siger han, – er at det desv\u00e6rre ligger s\u00e5 yderligt i regionen, hvad det jo ikke gjorde p\u00e5 n\u00e6r samme m\u00e5de i forhold til det gamle amt. Men det skal jo betjene regionens egne indbyggere, ikke det tidligere amts, og da slet ikke naboregionernes patienter, der tilf\u00e6ldigvis bor n\u00e6r vores gr\u00e6nser. Derfor bliver det n\u00f8dvendigt at flytte vores sundhedstilbud i denne ende af regionen et skridt n\u00e6rmere regionens midte. Vi vil opf\u00f8re et nyt og meget st\u00f8rre sygehus l\u00e6ngere inde i landet, s\u00e5dan at flere af vores patienter f\u00e5r kortere afstand til behandling, og s\u00e5dan at borgerne f\u00e5r langt bedre behandlingstilbud at v\u00e6lge mellem. Vi udvider heller ikke sygehuset i nabobyen, hvorfor skulle vi det, n\u00e5r vi i stedet kan bygge et topmoderne og h\u00f8jteknologisk supersygehus midt imellem de to byer? Er der nogen, der kan have noget imod det? Derude er grundene billigere, og n\u00e5r vi sl\u00e5r tingene sammen, kan vi f\u00e5 st\u00f8rre sygehuse, der kan f\u00e5 de aller dygtigste l\u00e6ger og sygeplejersker og behandle endnu flere patienter p\u00e5 endnu kortere tid. Og hvorfor kan det s\u00e5 det? Fordi n\u00e5r et sygehus f\u00e5r flere patienter, bliver behandlingen bedre!<\/p>\n\n\n\n Ja, kunne man t\u00e6nke, det ved vi. Den verserende strid mellem dette sygehus og det andet er ikke mindst oppisket af lokalpolitiske interesser, s\u00e5 det har l\u00e6nge v\u00e6ret overvejet at nedl\u00e6gge dem begge for at opf\u00f8re et helt nyt sygehus midt imellem. For at undg\u00e5 ballade. I h\u00e5b om, at nissen ikke flytter med. Naturligvis en vanvittig tanke, enhver kan forestille sig det kolossale spild af penge der mangler i forvejen, og n\u00e5r alle slagsm\u00e5lene er taget bliver resultatet nok ogs\u00e5, at det ene sygehus udvides og det andet nedl\u00e6gges. Er det vores sygehus der skal nedl\u00e6gges? Det kan i betragtning af beliggenheden ikke udelukkes.<\/p>\n\n\n\n Tilh\u00f8rernes sp\u00f8rgelyst v\u00e6kkes, m\u00e5ske mere end tilsigtet. I sp\u00f8rgsm\u00e5lene h\u00f8res ind imellem sagtmodig men gennemt\u00e6nkt kritik.<\/p>\n\n\n\n Et sp\u00f8rgsm\u00e5l lyder fra forsamlingens forreste r\u00e6kke.<\/p>\n\n\n\n – Hvis der skal v\u00e6re bedre muligheder at v\u00e6lge mellem, skal der s\u00e5 ikke ogs\u00e5 v\u00e6re mere end \u00e9n mulighed? Hvorfor s\u00e5 kun \u00e9t sygehus? Skal vi ikke have frit sygehusvalg l\u00e6ngere?<\/p>\n\n\n\n Allerede her ved f\u00f8rste sp\u00f8rger indser Vrissum, at der stilles sp\u00f8rgsm\u00e5l ved v\u00e6sentlige grundlag for den politik, han selv er valgt p\u00e5.<\/p>\n\n\n\n For nylig har han fundet p\u00e5 eller h\u00f8rt et nyt udtryk, som han selv kan forst\u00e5, og derfor regner han med at ogs\u00e5 selv de langsomst t\u00e6nkende blandt v\u00e6lgerne kan forst\u00e5 det: “\u00d8velse g\u00f8r mester.” Udtrykket skal bruges som slogan for de nye b\u00f8lger af centraliseringer, s\u00e5dan at forst\u00e5, at hvis en l\u00e6ge laver flere behandlinger af samme slags, bliver han mere \u00f8vet, og muligvis, n\u00e5r han har \u00f8vet sig rigtig meget, bliver han ogs\u00e5 mester.<\/p>\n\n\n\n – \u00d8velse g\u00f8r mester! r\u00e5ber han med fornyet kraft. – Det f\u00e5r man kun n\u00e5r man har mange patienter!<\/p>\n\n\n\n – Vil du s\u00e5 have at det er os, han skal \u00f8ve sig p\u00e5? bliver der r\u00e5bt fra den ene side.<\/p>\n\n\n\n – H\u00f8r nu her, Vrissum! bliver der r\u00e5bt fra den anden side. – Du t\u00e6nker nok ikke p\u00e5, at de specialiserede mestre, der kommer ud af alle de \u00f8velser, m\u00e5ske ikke bliver bedre til at l\u00f8se andre opgaver end lige dem de har \u00f8vet sig p\u00e5?<\/p>\n\n\n\n Det forstyrrer ikke Vrissums tankegang, for han er ikke l\u00e6ge men politiker, endda rundet af det administrative lag, hvilket giver ham en fornemmelse af suver\u00e6nt at kunne overskue og ikke mindst gennemskue enhver institutions indre liv. P\u00e5 institutionsniveau naturligvis, ikke n\u00f8dvendigvis afdelingernes indre liv.<\/p>\n\n\n\n Men han justerer p\u00e5 slips, manuskriptark og stemmeleje.<\/p>\n\n\n\n – Det m\u00e5 alt andet lige v\u00e6re bedre at v\u00e6lge mellem bedre muligheder end mellem flere, og…<\/p>\n\n\n\n Nu er der noget der tyder p\u00e5 at hans argumenter er ved at v\u00e6re sluppet op eller bare uanvendelige. Han ved godt, at han som borgerlig politiker med bredt mandat bag sig b\u00f8r kunne forts\u00e6tte uanf\u00e6gtet trods eventuelle forventninger om velargumenteret beslutningsgrundlag.<\/p>\n\n\n\n – Det bliver som det er bestemt, afbryder han sig selv, – fordi der er politisk vilje til det!<\/p>\n\n\n\n Dem i forsamlingen der ikke fatter noget er i absolut majoritet. Men i krogene bliver der grinet og rystet p\u00e5 hoveder. P\u00e5 pladsens midte har der efterh\u00e5nden samlet sig en stor m\u00e6ngde borgere. De kan se sig selv som et afg\u00f8rende flertal, og danner en masse der bliver mere og mere enig med sig selv, og for s\u00e5 vidt ogs\u00e5 med Vrissum, som mange af dem sandsynligvis har stemt p\u00e5. Massen breder sig over det meste af pladsen. Der er spredte till\u00f8b til meningstilkendegivelser fra grupper der ankom f\u00f8r den brede hob, men de er lige s\u00e5 stille tr\u00e6ngt ud i pladsens hj\u00f8rner. Herfra pr\u00f8ver de at g\u00f8re sig synlige med plakater og transparenter, og g\u00f8re sig h\u00f8rbare med skrattende megafoner. Gadeteateret er klemt ind mellem modeforretningens t\u00f8jstativer og kan ikke f\u00e5 plads til sine forestillinger vendt mod psykiatrien, men har m\u00e5ske i mellemtiden f\u00e5et forklaret at dette sygehus ikke har nogen psykiatri. Ti til tolv medlemmer af et parti under dannelse, med navnet Egnens Genrejsning, bliver presset ned i pladsens hj\u00f8rne med toiletterne, sammen med en gruppe fra bev\u00e6gelsen Folk Flest, et navn som ellers nok skulle v\u00e6re d\u00e6kkende for det store sammenh\u00e6ngende flertal med den store sammenh\u00e6ngskraft p\u00e5 pladsens midte. I det modsatte hj\u00f8rne er andre sm\u00e5grupper tr\u00e6ngt til side, \u00e9n b\u00e6rer plakater med p\u00e5skriften Vores V\u00e6rn, en anden er ikl\u00e6dt jakker med p\u00e5skriften Magt og \u00c6re, en tredje skilter for bev\u00e6gelsen Frihed til Velstand. De sm\u00e5 grupper af folk med delte meninger h\u00e5ber m\u00e5ske at der bliver mulighed for en slags valgkamp med tilh\u00f8rende kontakt til v\u00e6lgerne, men de taler kun afm\u00e5lt h\u00f8fligt med hinanden som de helst vender ryggen til, og nu har de helt opgivet at henvende sig til det tavse flertal, der viser sin magt ved at erobre pladsen med sin synlige tilstedev\u00e6relse og m\u00e6ngde.<\/p>\n\n\n\n Pludselig lyder en rumlen i det fjerne, den kommer n\u00e6rmere, og en gruppe p\u00e5 store motorcykler ankommer gennem de sm\u00e5 gader til pladsens tredje hj\u00f8rne, hvor de standser motorerne ved at gasse op til en serie dumpe dr\u00f8n, der for en tid overd\u00f8ver alle talere og megafoner. Samtidig ses brede skuldre, blanke isser og rygm\u00e6rker tilh\u00f8rende en anden gadebande, komme beslutsomt g\u00e5ende fra hovedgaden, hvor de har parkeret deres lige s\u00e5 store kv\u00e6rne ulovligt foran biografens indgang. Begge grupper overser forsamlingen p\u00e5 torvet, den skal ikke forstyrre dem i at markere territorium over for hinanden, en begivenhed der udfoldes forskellige steder i byen og omegnen med j\u00e6vne mellemrum. Om sammenfaldet er tilf\u00e6ldigt kan ikke siges, men mens sammenh\u00e6ngskraften ikke best\u00e5r belastningspr\u00f8ven, og folkem\u00e6ngden siver forskr\u00e6mt i alle retninger, samler en h\u00e5ndfuld sk\u00e6gl\u00f8se unge drenge sig i en formation af beundrende tilskuere, for at overv\u00e6re en konkurrence i imponerepositurer og skr\u00e6mmeattituder, som om de skal parodiere vadefugle i brunst.<\/p>\n\n\n\n – Her er der vist tale om en vis intellektualitetskl\u00f8ft!<\/p>\n\n\n\n Bem\u00e6rkningen kommer spidst fra en hastigt forbipasserende kvinde, if\u00f8rt en modem\u00e6ssigt mindst femten \u00e5r for\u00e6ldet spadseredragt, et for tykt lag sminke og en em af parfume.<\/p>\n\n\n\n – Hvor? r\u00e5ber Margit grinende. – Jeg ser kun kl\u00f8ftens bund!<\/p>\n\n\n\n Da politiet n\u00e5r frem med sirener og blinkende lygter, er gadebanderne forsvundet igen under bulder og brag. De unge beundrere ser oplivede ud som ved et lyspunkt efter flere dages mangel p\u00e5 oplevelser. S\u00e5 f\u00e5r de \u00f8je p\u00e5 Svend Svendsen der dukker frem, kommer halvt til syne i en sm\u00f8ge og fors\u00f8ger at skjule sig bag et hushj\u00f8rne. De danner front og g\u00e5r skulder mod skulder imod ham, som de lige har set deres forbilleder g\u00f8re over for hinanden. De er ikke s\u00e5 h\u00f8je og kraftige, men g\u00e5r hurtigt mod Svend Svendsen, til sidst i l\u00f8b, og forsvinder hujende bag hushj\u00f8rnet. Snart efter kommer de frem igen, med brede grin. En enkelt vender sig, bukker ned som en v\u00e6dder og hv\u00e6ser som en kat tilbage mod krogen, hvor den lokale politiker, en af byens st\u00f8tter, gemmer sig. S\u00e5 forsvinder de under hoverende latter, med en hvinende lyd, der afsl\u00f8rer at de i stedet for motorcykler kun har udborede knallerter uden lydpotter.<\/p>\n\n\n\n Der er allerede tyndet kraftigt ud blandt tilh\u00f8rerne, som er blevet f\u00e6rre end talerne. Demonstrationen afsluttes og g\u00e5r mere eller mindre i opl\u00f8sning foran lukkede vinduer med nedrullede gardiner. Kun f\u00e5 er g\u00e5et i direkte konfrontation med Vrissum, som klarer sig ved at v\u00e6re omgivet af en h\u00e5ndfuld loyale embedsm\u00e6nd. Han bliver lukket ind ad en bagindgang i r\u00e5dhuset, fulgt af andre politikere og sygehusfolk, til sidst ogs\u00e5 af mig selv sammen med resten af embedsm\u00e6ndene. Bag vinduerne st\u00e5r sygehuschefen og andre fra sygehusets ledelse allerede, og f\u00f8lger med i protestdemonstrationens opl\u00f8sning.<\/p>\n\n\n\n – De er p\u00e5 vej hjem, siger sygehuschefen. – Dem skal vi ikke bekymre os for. De har alt for travlt med deres friv\u00e6rdi og deres statussymboler. Hvorn\u00e5r s\u00e5 vi sidst de velbjergede borgere g\u00e5 i protestmarch?<\/p>\n\n\n\n – Joh, siger forvaltningschefen, – m\u00e6lkeb\u00f8nderne h\u00e6lder m\u00e6lk ud, vinb\u00f8nderne h\u00e6lder vin ud, n\u00e5r der er Tv p\u00e5, men hvad g\u00f8r fl\u00e6skeb\u00f8nderne? Br\u00e6nder de det af, laver de diesel p\u00e5 det? Det handler kun om at holde priserne oppe, og n\u00e5r man kun protesterer for at holde priserne oppe, s\u00e5 m\u00e5 man v\u00e6re velbjerget.<\/p>\n\n\n\n – N\u00e5, i denne del af landet ser man nu ikke s\u00e5 mange af de velbjergede, du taler om.<\/p>\n\n\n\n – I denne del af landet er der heller ikke tradition for at g\u00e5 p\u00e5 barrikaderne.<\/p>\n\n\n\n Sygehuschefen vender sig mod mig.<\/p>\n\n\n\n – Vi skal have gjort noget ved vores driftsbudget. Vi har for mange velbjergede. Vi har for mange topstillinger. Det er uansvarligt. Sig mig, hvis jeg fyrer dig nu, er der s\u00e5 patienter p\u00e5 din afdeling, der ikke bliver behandlet?<\/p>\n\n\n\n – Du har da fuldst\u00e6ndig ret – det er der. Hvis du kv\u00e6ler en fugl, er der sange der ikke bliver sunget…<\/p>\n\n\n\n – Ja tak! Du skal ikke synge, du skal behandle patienter!<\/p>\n\n\n\n – Det kan jeg jo ikke hvis du fyrer mig!<\/p>\n\n\n\n – S\u00e5 giv mig en grund til ikke at fyre dig!<\/p>\n\n\n\n – Den vi taler om. At det vil v\u00e6re uansvarligt. Og det er dit ansvar. Er du ikke sygehuschef?<\/p>\n\n\n\n – Sig mig, siger sygehuschefen, han tager brillerne af og t\u00f8rrer sig med en serviet over panden, – er du altid s\u00e5 sikker p\u00e5, at du er l\u00e6ge?<\/p>\n\n\n\n – N\u00e6, svarer jeg. – I hvert fald ikke hvor l\u00e6nge. Men det var et interessant modsp\u00f8rgsm\u00e5l. Det \u00e5bner visse muligheder, og det beroliger mig.<\/p>\n\n\n\n Sygehusledelsen og forvaltningsledelsen med f\u00f8lge forlader r\u00e5dhuset samme vej de var kommet ind. Jeg har en aftale med Margit p\u00e5 havnen.<\/p>\n\n\n\n Fakkeltoget er ogs\u00e5 endt ved havnen, og skifter tilstandsform til en fredsommelig havnefest. Ved havnekiosken er der fyldt op p\u00e5 b\u00e6nkene og t\u00e6ndt op i den \u00e5bne grill. P\u00e5 ophalerpladsen ender faklerne i et b\u00e5l, som nogle opfatter som symbolsk manifestation af en retf\u00e6rdig magt, andre som symbolsk offersted for en utilfredsstillet h\u00e6vnt\u00f8rst. Flere af hoveddemonstationens deltagere er ogs\u00e5 at se.<\/p>\n\n\n\n Gadeteatret, der pr\u00f8vede at forstyrre talerne ved demonstrationen, forlod r\u00e5dhustorvet i procession og gik videre gennem gaderne til akkompagnement af en krigerisk stortromme, for at tage opstilling foran sygehusets hovedindgang, og uddele pamfletter hvoraf der fremg\u00e5r forbindelse med en sekt af parareligi\u00f8st tilsnit. S\u00e5ledes tabt for havnefesten, uden at efterlade savn. Den folkem\u00e6ngde, der tog sig nogenlunde ensartet ud p\u00e5 bytorvet, er nu delt op i gammelkendte konstellationer, s\u00e5dan at de kan tage sig endnu mere ensartede ud p\u00e5 hver is\u00e6r deres egen m\u00e5de. I periferien bev\u00e6ger den traumatiserede spillemand sig st\u00f8dvis rundt, tilsyneladende i to retninger p\u00e5 \u00e9n gang, ligesom tankerne formodes at g\u00f8re i hans hoved.<\/p>\n\n\n\n – Du talte med forvaltningschefen, sp\u00f8rger jeg Margit, – kender du ham?<\/p>\n\n\n\n – Det var dig selv der lokkede mig med da jeg m\u00f8dte ham sidst. Ja, jeg kender lidt til ham fra studietiden. P\u00e5 afstand. Min bror l\u00e6ste jura, og de to var studiekammerater. De var med i et sl\u00e6ng af bl\u00e6rer\u00f8ve, der gik rundt og opf\u00f8rte sig t\u00e5beligt i nattelivet, det var ikke sj\u00e6ldent at de fik bank. Fuldt fortjent. Og s\u00e5 spillede de op til hinanden ligesom alle unge l\u00f8mler, afpr\u00f8vede og udfordrede hinanden som ungtyre i parringstiden. De spillede, ikke kun i lotteriet, ogs\u00e5 p\u00e5 b\u00f8rsen, og h\u00e5nede dem der fik tab. Og de indgik v\u00e6ddem\u00e5l. Om hvadsomhelst de blev uenige om. Indsatserne var aktier og pantebreve, fast ejendom, og allerhelst kvinder. Hans kone, som var en ualmindelig dejlig pige den gang, vandt han i et v\u00e6ddem\u00e5l. Hun gik p\u00e5 omgang, og kom sammen med min bror, dengang han tabte.<\/p>\n\n\n\n – Hvordan kunne han det?<\/p>\n\n\n\n – Vinde hende? Det var ikke s\u00e5 sv\u00e6rt. Da min bror havde tabt, gik han i byen, drak sig fuld, glemte alle aftaler og gik med andre damer. Og s\u00e5 var bl\u00e6rer\u00f8ven d\u00e9r p\u00e5 pletten, parat til tr\u00f8st. Det tog ikke en uge, s\u00e5 var den klaret. Nu har de to voksne b\u00f8rn.<\/p>\n\n\n\n – Javel. Aner man et h\u00e6vnmotiv?<\/p>\n\n\n\n – Jeg ved ikke hvad du aner. Der er ikke skygge af h\u00e6vn, hverken fra min bror eller mig. Men de fortsatte med at spille mod hinanden, selv efter at de blev voksne og kom i ansvarsfulde stillinger. Det har min bror ligesom antydet, selvom alt er hemmeligholdt under ed. Eller ogs\u00e5 har jeg bare g\u00e6ttet rigtigt.<\/p>\n\n\n\n – Det lyder som en hypotese, du vil afpr\u00f8ve.<\/p>\n\n\n\n – Lad os sige det, som udgangspunkt.<\/p>\n\n\n\n Forsamlingen er g\u00e5et over til urtidslignende former for f\u00f8deindtagelse over grillen. Lydniveauet stiger, der lyder muntre stemmer og h\u00f8jr\u00f8stet latter, lidt senere sk\u00e6nderier, r\u00e5b og vredesudbrud. De sm\u00e5 ensartede grupper er ikke l\u00e6ngere s\u00e5 ens, at de kan enes.<\/p>\n\n\n\n – Det offentlige kan ikke lave noget, de private ikke kan lave bedre! bliver der r\u00e5bt.<\/p>\n\n\n\n Lidt l\u00e6ngere henne st\u00e5r nogle personer, der ser ud som om de m\u00e5ler situationen og venter p\u00e5 tegn til hvorn\u00e5r de kan komme til for at hj\u00e6lpe med lidt slagf\u00e6rdig h\u00e5ndkraft, at d\u00f8mme efter deres skulende udtryk.<\/p>\n\n\n\n Politi og skadestue er varslet, s\u00e5 vidt jeg kan konstatere.<\/p>\n\n\n\n Mens de forskellige grupper indleder diskussioner, der efter stedets traditioner nemt kan ende i slagsm\u00e5l og ufrivillig vandgang, viser Margit vej l\u00e6ngere ud ad molen. Ellen og jeg f\u00f8lger hende, og hun inviterer os p\u00e5 en rundtur i foreningens pensionerede fiskerb\u00e5d. B\u00e5dens skipper er ombord, tilsyneladende efter aftale med Margit, som han kender fra foreningen. Han hilser h\u00f8fligt p\u00e5 mig og venskabeligt p\u00e5 Ellen, og kaster fort\u00f8jningen.<\/p>\n\n\n\n – Du brugte ikke dit manuskript? sp\u00f8rger jeg.<\/p>\n\n\n\n – Nej, du havde ret, siger Ellen. – Tiden er ikke inde til poesi.<\/p>\n\n\n\n Vi l\u00e6gger fra og glider mellem havnemolerne ud p\u00e5 fjorden til lyden af den antikke petroleumsmotor. Margit viser rundt p\u00e5 b\u00e5den. Udvendig ser den original ud, indvendig er den \u00e6ndret langt fra sin oprindelige bestemmelse. Under d\u00e6k er der indrettet en hyggelig kahyt med langbord, b\u00e6nke og k\u00f8jer.<\/p>\n\n\n\n Trods det stille vejr er der k\u00f8ligt der ude, men en pragtfuld vesthimmel, og skipperen sl\u00e5r motoren fra og lader b\u00e5den drive. I lyset fra den lavtst\u00e5ende sol s\u00e6tter vi os p\u00e5 ruf og r\u00e6ling og nyder den absolutte stilhed i kontrast til de forvirrede selskaber p\u00e5 land.<\/p>\n\n\n\n Jeg kan forst\u00e5, at Ellen har v\u00e6ret p\u00e5 b\u00e5den f\u00f8r. Hun indr\u00f8mmer at have v\u00e6ret med p\u00e5 tur flere gange. Ogs\u00e5 uden andre om bord end hende selv og Margit.<\/p>\n\n\n\n Margit henter en flaske cognac og fire glas.<\/p>\n\n\n\n – Du skal indvies i en lille hemmelighed. Men nu hvor det er afsl\u00f8ret, er det g\u00e5et hen og blevet helt officielt.<\/p>\n\n\n\n Hun sk\u00e6nker op og byder rundt.<\/p>\n\n\n\n – Sk\u00e5l! Sant\u00e9! Prost! Cheers!<\/p>\n\n\n\n Alle sk\u00e5ler. Jeg lytter interesseret.<\/p>\n\n\n\n – Sidste weekend fejrede vi her ude, siger Ellen. – Margit og jeg. Det var vores bryllupsrejse. Vi blev gift for fjorten dage siden!<\/p>\n\n\n\n Jeg kan ikke skjule min overraskelse.<\/p>\n\n\n\n Jeg giver dem begge et knus. Der er noget indlysende over dette.<\/p>\n\n\n\n – Det er rigtig dejligt, siger jeg, – at se to, man holder af, finde hinanden! T\u00e6nk at opleve s\u00e5dan en optimisme. Den slags tr\u00e6nger vi til! Lyspunkter i m\u00f8rket! Tillykke!<\/p>\n\n\n\n Margit s\u00e6tter en kop kaffe over, og Ellen leder b\u00e5den igennem men finder ikke andet i skabet end kiks, chokolade og kransekage, som har overlevet bryllupsrejsen.<\/p>\n\n\n\n Vi glider stille rundt p\u00e5 fjorden i en times tid, uden at tale meget, kun for at fornemme lyset, stemningen, himmelen og havet, og landskabets pejlepunkter. Sygehusets kendte profil. Kirken, r\u00e5dhuset. Strandhotellet og l\u00e6ngst ude klitplantagen.<\/p>\n\n\n\n – Vi m\u00e5 stoppe Vrissum, siger Margit. – Det er vigtigt.<\/p>\n\n\n\n Ellen siger ikke noget, men lader til at v\u00e6re indforst\u00e5et. Jeg nikker. Margit ser ud over horisonten i begge retninger.<\/p>\n\n\n\n – Skallesluger, blish\u00f8ne, edderfugl, siger Margit. – H\u00e6ttem\u00e5ge, pibeand, terne. Jeg har en plan!<\/p>\n\n\n\n Hun t\u00e6nder en cigar. Det husker jeg ikke at have set f\u00f8r.<\/p>\n\n\n\n – Jeg har en plan. Vi skal ogs\u00e5 have en plan B, C og D. Her ude kan vi tale. Har du tid i n\u00e6ste uge?<\/p>\n\n\n\n Jeg kan godt indse, at det er sv\u00e6rt at finde egnede steder at tale i byen og omegn. Jeg g\u00e5r med til at aftale en ny udflugt, hvorn\u00e5r det skal v\u00e6re, bare ikke i en weekend. Det m\u00e5 selv Margit kunne forst\u00e5, nu hun har taget skridt til at stifte en lille familie.<\/p>\n\n\n\n – Du har vel gennems\u00f8gt b\u00e5den for storentrepren\u00f8rens lytteudstyr?<\/p>\n\n\n\n med solnedgangsstemning<\/strong><\/p>\n\n\n\n P\u00e5 vej mod land. Der m\u00e5 tillades tyve minutter i egne tanker. Snart tredive \u00e5r siden, inden alle katastroferne, lokalt, nationalt, internationalt. S\u00e5dan var det trods alt ikke dengang. Eller ogs\u00e5 var vi bare mere ubekymrede, m\u00e5ske uden grund. Og s\u00e5 var der Britt.<\/p>\n\n\n\n Vi havde aldrig set hinanden f\u00f8r, da vi m\u00f8dtes p\u00e5 toget. Hun skulle til Paris for at begynde p\u00e5 et studieprojekt, jeg skulle til provinsen for at s\u00f8ge en uddannelsesstilling. Jeg m\u00e5tte finde en undskyldning, aflyse ans\u00e6ttelsessamtalen, og f\u00f8lge med til Paris. Forklaring overfl\u00f8dig. Vi var sammen nat og dag i m\u00e5neder, vi kom hjem sammen, og s\u00e5 var hun der n\u00e6sten ikke. Hver gang hun var der, var hun helt n\u00e6r lige med det samme. Hun sugede sig fast, p\u00e5 en m\u00e5de der var karakteristisk for hende, og som jeg senere genfandt hos Malene som helt lille. En sugekop. Hun s\u00e5 mig dybt i \u00f8jnene, Britt. Dette blik, der var egentlig ikke nogen verden udenfor, der var absolut ingen tvivl, verden var her, hendes krop og min forenedes uden videre, uomg\u00e6ngeligt, naturn\u00f8dvendigt. Hun kom og gik en tid, det var mens jeg skulle l\u00f8se mine eksamensopgaver, dem tog hun ikke hensyn til, og i slutningen af l\u00e6seferien som jeg ellers havde tilbragt alene, kom hun og beslaglagde mig fuldst\u00e6ndigt i en hel uge lige f\u00f8r eksamen.<\/p>\n\n\n\n Hun lod til at have vores forhold p\u00e5 pr\u00f8ve.<\/p>\n\n\n\n – Du er den dejligste! sagde hun blidt, og str\u00f8g mig over panden. – Og den vidunderligste.<\/p>\n\n\n\n – Hvorfor?<\/p>\n\n\n\n – Fordi.<\/p>\n\n\n\n Svaret udeblev. Jeg bestod eksamen. Hendes hj\u00e6lp var ikke den bedst t\u00e6nkelige, og jeg fornemmede at hun var ved at bev\u00e6ge sig v\u00e6k fra mig igen. Hvorfor de lange frav\u00e6r, som hun ikke fortalte noget om. M\u00e5ske var hun ved at n\u00e6rme sig i stedet? Det var ikke til at blive klog p\u00e5. Jeg forberedte mig p\u00e5 den smerte der ville opst\u00e5 ved et pludseligt farvel. Trods hendes altdominerende n\u00e6rhed m\u00e5tte jeg v\u00e6re indstillet p\u00e5 at det kunne v\u00e6re forbi p\u00e5 et \u00f8jeblik, jeg beredte mig p\u00e5 en morgen at v\u00e5gne fra det som fra en dr\u00f8m, og fordi det var en god dr\u00f8m, leve videre p\u00e5 vidunderlige minder. Hun skulle ikke v\u00e6re p\u00e5 bes\u00f8g i mit liv forg\u00e6ves, det gode vi havde haft sammen kunne aldrig \u00f8del\u00e6gges.<\/p>\n\n\n\n – Det skal v\u00e6re os to! sagde hun en dag. En dag, hvor intet adskilte os, fordi vi som s\u00e5 ofte havde ligget hele dagen afkl\u00e6dt under samme dyne.<\/p>\n\n\n\n – Det kan du tro, svarede jeg, men hvordan kan du vide det?<\/p>\n\n\n\n – Jeg kan m\u00e6rke det.<\/p>\n\n\n\n Mere var der ikke at sige til det. Hvis der skulle v\u00e6re noget at tro p\u00e5, s\u00e5 m\u00e5tte det v\u00e6re det. Jeg kunne se det, og m\u00e6rke det. Jeg kunne h\u00f8re det, jeg kunne lugte det p\u00e5 hende. Hun mente det. Mente dette lille kvindelige vidunder noget som helst? Dette lille kvindelige vidunder, der overvejende bestod af f\u00f8lelser og sk\u00f8nhed, tiltr\u00e6kning, ophidselse og forl\u00f8sning, havde hun ogs\u00e5 meninger? Hun f\u00f8rte et arkiv, det havde mange mapper, en af de tykke hed “Anden periode”. Jeg h\u00e6ftede mig ikke videre over det, indtil jeg opdagede at hun lagde alting i den mappe. Regninger fra restauranter, garantibevis for gaver jeg havde givet hende.<\/p>\n\n\n\n – Hvorfor hedder den Anden periode, spurgte jeg.<\/p>\n\n\n\n – Jeg er ikke kommet helt ud af den periode endnu, sagde hun.<\/p>\n\n\n\n – Jamen h\u00f8r, du siger at det skal v\u00e6re os to?<\/p>\n\n\n\n – Det er ogs\u00e5 ved at bev\u00e6ge sig i den retning.<\/p>\n\n\n\n – Opretter du s\u00e5 en ny mappe?<\/p>\n\n\n\n – Det kan da godt ske.<\/p>\n\n\n\n Jeg spurgte hende om hvad hun fik tiden til at g\u00e5 med n\u00e5r hun ikke var hos mig. Hun svarede, at hun havde suppleret timer i sprog og i statskundskab, for at st\u00f8tte sine bifagsstudier. Det kan du bilde mig ind, sagde jeg. Blandt andet, sagde hun, jeg er n\u00f8dt til at finde ud af hvad jeg skal g\u00f8re. Fornuftig pige, sagde jeg, er du s\u00e5 ogs\u00e5 ved at finde ud af hvor du skal v\u00e6re? Hun lagde hovedet p\u00e5 skr\u00e5 og armene om min nakke. Det blev kun til et \u00f8mt nik med hovedet, diskret, langsomt, med et blik der s\u00e5 s\u00f8gende ud, som om hun noterede sig hvad der foregik inden i mig. Blandt andet, gentog jeg, har du s\u00e5 ogs\u00e5 unders\u00f8gt andre muligheder? Hun nikkede igen. Hvormange? Nogle. Jeg slap hende. Jeg s\u00e5 mig selv blandt en flok narre, stillet op p\u00e5 r\u00e6kke som hingste til hingstek\u00e5ring. Jeg s\u00e5 mig selv som \u00e9n ud af et bundt tyre p\u00e5 en arena, med en bl\u00e6ndende kvindelig toreador, der gener\u00f8st tildelte dem n\u00e5dest\u00f8det en efter en, og nu ville have mig til at tro at jeg som den eneste kunne g\u00e5 fri. Hvad tillader hun sig, har tyre intet valg?<\/p>\n\n\n\n S\u00e5dan er det bare, sagde hun. Jeg er omhyggelig n\u00e5r jeg beslutter mig for noget.<\/p>\n\n\n\n Og hun sugede sig fast. Hendes arme l\u00e5 stadig om min hals, mens resten af hendes krop smeltede sammen med min. Det er du den eneste der kan, sagde hun stille. Hvad? spurgte jeg. Smelte sammen, sagde hun. Er det ikke s\u00e5dan det hedder i \u00e6gteskabsritualet, blive til \u00e9t k\u00f8d? Jeg vil ikke se dine mapper, sagde jeg. Hun rystede langsomt hovedet fra side til side.<\/p>\n\n\n\n Nogle \u00e5r senere blev vi gift, som hun s\u00e5 diskret havde antydet. Eller \u00e5benlyst erkl\u00e6ret. Da havde vi allerede tre b\u00f8rn. Hun gemte sine mapper. For et par m\u00e5neder siden tog hun dem frem igen, gik dem igennem og smed det meste ud. Jeg havde ikke t\u00e6nkt mig at blade i dem, selvom det virkede som om hun havde t\u00e6nkt sig at g\u00f8re dem tilg\u00e6ngelige for andre. M\u00e5ske skal b\u00f8rnene en dag have lejlighed til at se, hvad der findes om f.eks. perioden forud for Malenes f\u00f8dsel. Det m\u00e5 v\u00e6re deres sag, jeg respekterer gerne privatlivets fred.<\/p>\n\n\n\n – Hvis du en dag beslutter dig for at vi kan sl\u00e5 os ned derude, sagde hun, midt under sorteringsarbejdet, s\u00e5 opretter jeg en ny mappe.<\/p>\n\n\n\n Arrang\u00f8rerne af demonstrationen opdagede ikke episoden bag hushj\u00f8rnet ved baneg\u00e5rdspladsen, men det gjorde Svend Svendsen. Han politianmeldte omg\u00e5ende demonstrationen for voldeligt overfald. Uden at kunne p\u00e5vise andre skader end r\u00f8de kinder og forh\u00f8jet puls. Mod hans protest blev en notits om hans korte entre og exit ved festlighederne optaget i den ellers sparsomme reportage i n\u00e6ste dags lokale avis. Udover fotografiet af Vrissum p\u00e5 talerstolen ved r\u00e5dhuset og den lidet h\u00e6drende omtale af “Svend Svendsens flugt fra borgerm\u00f8det” er kun gadeteatret n\u00e6vnt, som “n\u00e6vekamp foran sygehuset mellem psykiatritr\u00e6ngende scientologer og fredelige borgere”.<\/p>\n\n\n\n Anita, den altid korrekte og ubestikkelige l\u00e6gesekret\u00e6r p\u00e5 neurologisk afdeling, f\u00e5r tilbagefald. Sygdommen har bredt sig. Hun fungerede p\u00e5 deltid det sidste \u00e5r, og sygemeldte sig, langt om l\u00e6nge. Jeg har observeret, hvordan hun gradvis lider mere ved at m\u00f8de p\u00e5 arbejde, at sidde p\u00e5 en stol, at tale.<\/p>\n\n\n\n Hun n\u00e6gter at lade sig indl\u00e6gge, og jeg f\u00f8lger hendes d\u00f8dskamp p\u00e5 afstand. Hun insisterer p\u00e5 at d\u00f8 hjemme. To gange bes\u00f8ger jeg hende p\u00e5 d\u00f8dslejet. Hun er afklaret, men st\u00f8tter sig stadig til sin tro p\u00e5 mirakler.<\/p>\n\n\n\n Lige til sin d\u00f8dsdag har hun to ting der kan tr\u00f8ste hende. Hendes naturmedicin og Jesus.<\/p>\n\n\n\n Jeg deltager ved begravelsen og ser nogle af hendes p\u00e5r\u00f8rende. De vender mig ryggen. En s\u00f8ster m\u00f8der mig med bidske anklager om hvorfor jeg ikke hjalp hende.<\/p>\n\n\n\n – Anita valgte selv sine hj\u00e6lpere, siger jeg. – Det var ikke muligt for os andre at p\u00e5virke hende. Og vi har ikke hjemmel til tvangsbehandling.<\/p>\n\n\n\n Ved bodelingen finder familien nogle papirer, som de mener tilh\u00f8rer sygehuset, heriblandt kopier af journalnotater. De regner med at det kommer fra noget arbejde, Anita har udf\u00f8rt for afdelingen hjemmefra, i den periode hun var p\u00e5 nedsat tid. Boets advokat sender papirerne til afdelingen i en pakke. Jeg beder den nye sekret\u00e6r gennemg\u00e5 det, for at se efter om det er noget der h\u00f8rer til i journalarkivet. Sekret\u00e6ren afstemmer det, og finder at det kun er kopier. Men der er ogs\u00e5 dele af en korrespondance, hun har f\u00f8rt med en person, om patienterne og om notaterne. S\u00e5dan opdages det, at Anita ved hj\u00e6lp af patientkartoteket har skaffet kunder til en af sine healere, og at hun har forsynet denne healer med oplysninger fra patientjournalerne.<\/p>\n\n\n\n Jeg rejser sagen overfor sygehuschefen for at f\u00e5 ham til at politianmelde forholdet, s\u00e5 det kan unders\u00f8ges om denne healer skal retsforf\u00f8lges efter straffeloven. Det f\u00f8rer i stedet til mistanke for medvirken. Der bliver hverken p\u00e5begyndt efterforskning eller rejst sigtelse, men reaktionen bekr\u00e6fter mig i, hvad jeg egentlig godt vidste, at der er sider hvorfra jeg ikke kan vente forst\u00e5else.<\/p>\n\n\n\n med Bramberg som uventet alliancepartner<\/strong><\/p>\n\n\n\n Jeg er g\u00e6st ved en reception, alle de s\u00e6dvanlige receptionsg\u00e6ster er samlet. Afskedsreception for en fyret sygehuschef p\u00e5 et nabo-sygehus. Jeg g\u00e5r rundt og observerer, om der er nogen jeg kan genkende fra tidligere receptioner, men de ser forholdsvis normale ud, er ikke begyndt at tr\u00e6de i karakter som dj\u00e6vle. Det eneste jeg genkender er deres reversn\u00e5le.<\/p>\n\n\n\n Fem af dem finder sammen i et ubevogtet \u00f8jeblik og stiller sig i kreds med ryggene mod omgivelserne, jeg ser isserne flade ud og h\u00e5rtotterne spire frem. Da kredsen opl\u00f8ser sig og de vender sig udad igen, opfanger jeg i et kort glimt lidt fr\u00e5de om munden hos den ene, de roterende spiral\u00f8jne hos den anden, men det fortager sig i det samme, og forvaltningschefen, ham med fr\u00e5den, n\u00e6rmer sig endda, henvender sig og ser p\u00e5faldende normal ud, han har skjult halen og bukkehoven som man kun kan g\u00f8re n\u00e5r man er sikker i sin sag. Han sp\u00f8rger til min fremtid, men jeg er ikke interesseret i at fort\u00e6lle ham noget og lader ham g\u00e5 med en til lejligheden opfundet l\u00f8gnehistorie, s\u00e5 jeg senere kan teste sladdermekanismernes effektivitet. Jeg fort\u00e6ller, at jeg er indg\u00e5et i et konsortium med henblik p\u00e5 at etablere et neurologisk storcenter i en konkurrerende naboregion. Sammen med medicinkongen naturligvis, som ser en investeringsmulighed og stiller et ukendt antal milliarder til r\u00e5dighed.<\/p>\n\n\n\n Han lytter interesseret og forener sig kort efter med gruppen, der igen slutter foruroligende kreds.<\/p>\n\n\n\n Imens ser jeg gennem vinduet indk\u00f8bscentret som en kr\u00e6ftsvulst \u00e6de sig ind p\u00e5 de omliggende kvarterer, det har allerede taget de lavtliggende dele af den indre by og en luns af sygehuset, overskredet alt hvad der findes af byggerestriktioner, lokalplaner, regionsplan, landzonelov, naturfredningsbestemmelser.<\/p>\n\n\n\n – Vi lever ikke af at overholde love og regulativer! siger den store, fede med den glatte hud. – Profitmaksimering overholder egne lovm\u00e6ssigheder. Vi g\u00e5r ikke til gr\u00e6nsen, vi g\u00e5r over gr\u00e6nsen. Hvis vi ikke overskrider gr\u00e6nser, har vi ikke gjort det godt nok. Hvordan var det han sagde, statsmanden: “Det ulovlige g\u00f8r vi med det samme, det forfatningsstridige tager lidt l\u00e6ngere tid!” Ja, han var politiker, alligevel kunne man godt l\u00e6re enkelte ting af ham. Det var hans arbejde!<\/p>\n\n\n\n Den der snakker og praler er Bramberg, der langt om l\u00e6nge har givet sig til kende. Den succesombruste og feterede erhvervslivets feltherre, som opererer i luftlag flere etager h\u00f8jere end Svendsen, og med flere nuller efter. Og som af samme grund ikke g\u00e5r ind i politik, det har han folk til. Jeg har ikke m\u00f8dt ham tidligere, men ved denne reception afser han tid til at underholde sig med mig et \u00f8jeblik, selvom vi er p\u00e5 hans dom\u00e6ne. Han er dominerende, ikke kun p\u00e5 sit eget dom\u00e6ne men uanset hvor han kommer. Han har, det m\u00e5 erkendes, et vist format p\u00e5 sit felt, som er det selskabelige og karismatiske. En kvik replik og svar p\u00e5 alt, og en umistelig tro p\u00e5 egen ufejlbarlighed, prototypen p\u00e5 den charmerende psykopat. Bramberg s\u00e6tter mennesker i scene som brikker p\u00e5 sit br\u00e6tspil, ikke som Svend Svendsen ved at love dem fordele, men ved at kende deres svagheder. Det lader til at han allerede kender mine svagheder efter en kort forudg\u00e5ende ordveksling med forvaltningschefen, han er jo ikke amat\u00f8r. Og jeg kan h\u00f8re, at han gerne vil lokke oplysninger ud af mig om denne medicinkonge.<\/p>\n\n\n\n Jeg er ikke \u00e5benmundet, men lader ham f\u00f8le en modstand, der lige netop kan fastholde hans interesse. Nogenlunde tilfredsstillet med en antydet forl\u00e6ngelse af l\u00f8gnehistorien g\u00e5r han tilbage til gruppen, som straks danner kreds. En kort peptalk, strategiske planer der skal justeres, timeout som ved en boldkamp. Jeg opsnapper enkelte ord, og h\u00f8rer ham omtale en minister.<\/p>\n\n\n\n – Han er min! siger Bramberg. – Det er mig, der betaler hans valgkampagner!<\/p>\n\n\n\n Desv\u00e6rre v\u00e5gner man somme tider op fra en dr\u00f8m uden at have f\u00e5et slutningen med. Derfor h\u00f8rer jeg ikke hvilken minister det drejer sig om. Pokkers, s\u00e5 skal man bruge et helt morgenbad under bruseren p\u00e5 at gennemg\u00e5 alle muligheder. Der findes bedre besk\u00e6ftigelse for en v\u00e5gnende koncentration. Hvilken minister kan v\u00e6re i lommen p\u00e5 Bramberg? Problemet er, at ingen med sindsro kan udelukkes. M\u00e5ske kan kaffen fjerne ubehaget ved at t\u00e6nke p\u00e5 ministre.<\/p>\n\n\n\n Jeg m\u00e5 derefter indr\u00f8mme over for mig selv, at det indtil videre kun er i denne dr\u00f8m, jeg har m\u00f8dt denne entrepren\u00f8r, som var s\u00e5 st\u00e6rkt omtalt i tiden omkring min tiltr\u00e6den p\u00e5 sygehuset. Kort forinden var han rejst til storbyen hvor han grundlagde et investeringsselskab, der snart efter optr\u00e5dte i de landsd\u00e6kkende aviser med r\u00e6kker af svindel- og skandalesager. Landspressen n\u00e5r tilsyneladende ikke helt her ud, og det kan v\u00e6re en grund til hans tilbagevenden. Eller – mere sandsynligt – udsigten til forretning.<\/p>\n\n\n\n Jeg m\u00e5 have dannet mig tilstr\u00e6kkeligt med forestillinger, ellers kunne jeg ikke have dr\u00f8mt s\u00e5 detaljeret om ham. I v\u00e5gen bevidsthed har jeg endnu ikke m\u00f8dt ham. Sp\u00f8rgsm\u00e5let er s\u00e5, om min nysgerrighed er stor nok til at afpr\u00f8ve, om disse forestillinger skal indfris eller skuffes.<\/p>\n\n\n\n I \u00f8vrigt dr\u00f8mmer jeg kun sj\u00e6ldent om ubehagelige ting. Bortset fra dj\u00e6vlene, naturligvis. De viser sig altid i bundter, og de opst\u00e5r ved at folk, der til daglig optr\u00e6der som normale mennesker, underg\u00e5r en forvandling, til at begynde med n\u00e6sten um\u00e6rkeligt, men s\u00e5 mere og mere synligt. Det er uafvendeligt, jeg ved hvordan det ender, jeg ved at de bliver til ildsprudende sm\u00e5dj\u00e6vle, for deres temperatur stiger n\u00e5r de n\u00e6rmer sig hinanden, s\u00e5 de kun kan afk\u00f8les ved at spredes igen. Eller ved h\u00e6rdning. Det syder voldsomt n\u00e5r dj\u00e6vlene kommer i vand, og de omgives af damp, s\u00e5 h\u00e6rdningen g\u00e5r d\u00e5rligt. Der m\u00e5 tils\u00e6ttes additiver for at modvirke damp, s\u00e5 der bliver bedre kontakt mellem de gl\u00f8dende dj\u00e6vle og den k\u00f8lende v\u00e6ske. Jeg ved ikke hvorfor dj\u00e6vlene skal h\u00e6rdes. Nitter som anbringes i st\u00e5lkonstruktioner for at holde dragerne og pladerne sammen, bankes jo i form p\u00e5 stedet, inden de h\u00e6rder ved afk\u00f8ling mod det omgivende st\u00e5l. Men dj\u00e6vlene bliver ikke banket p\u00e5 plads, de g\u00e5r frit omkring, og ligner piratfisk med gr\u00e5dige munde der opsluger alt der r\u00f8rer sig, selvom de ogs\u00e5 har individuelle tr\u00e6k, s\u00e5dan at \u00e9n ligner en sygehuschef, en anden en forvaltningschef, en tredje en sygehusudvalgsformand, og de er omgivet af mindre men lige s\u00e5 forslugne piratfisk, der ustandseligt snapper ud i det tomme rum, for det tilf\u00e6lde at der skulle komme nogle gode lunser forbi.<\/p>\n\n\n\n Den tidligere entrepren\u00f8r der var rejst bort og er vendt tilbage til byen, eksisterer. Ogs\u00e5 i den verden vi er vant til at betragte som den virkelige, fordi vi er s\u00e5 mange der iagttager den, er f\u00e6lles om at beskrive den, og derfor j\u00e6vnligt kan bekr\u00e6fte den for hinanden. I andre verdener er man m\u00e5ske mere optaget af religi\u00f8se forestillinger, som man p\u00e5 samme m\u00e5de kan bekr\u00e6fte for hinanden. Men det kr\u00e6ver \u00e5benbaringer, eller anden form for ukritisk autoritetstro. Ut\u00e6nkelig i vores verden. Her n\u00f8jes vi som bekendt med erindringer, erfaringer, og eksperimenter der kan gentages.<\/p>\n\n\n\n Entrepren\u00f8ren, mange har erindringer om og erfaringer med, hedder Bramberg. Ikke mange har lyst til at gentage tidligere eksperimenter med ham. Han voksede fra egnen, som det kan ske for de unge, hurtige og energiske. Men han vendte tilbage til sin hjemby, i det mindste for en stund, for at overtage ejendomme som blev ledige efter nogle af de naturligt forekommende konkurser. Som det s\u00e5 ofte sker i detailhandelsbranchen, s\u00e5vel som i andre grene af erhvervslivet, hvor konkurrencen tvinger til mere eksperiment og mindre erindring og erfaring. Ikke uden at han har overtaget ejendommene p\u00e5 fordelagtige vilk\u00e5r, naturligvis. Hans venner, de sande af dem, har virket i baggrunden som m\u00e6glere, advokater og bankforbindelser. Nu venter han bare p\u00e5, at der siden vil vise sig k\u00f8bere.<\/p>\n\n\n\n – Man skal vente, siger Bramberg. – Man skal vente, s\u00e5 skal man vente, s\u00e5 skal man vente. Og sl\u00e5 til. En eller anden f\u00e5r en id\u00e9, andre l\u00e6gger kr\u00e6fter i og kaster penge efter. Vi er dem der henter udbyttet, det skal der ogs\u00e5 v\u00e6re nogen til.<\/p>\n\n\n\n Ikke noget at sige til, at Svend Svendsen og Bramberg har modstridende interesser i sygehusets udbygningsplaner. De er begge ejendomsspekulanter, og Bramberg lader Svend Svendsen k\u00f8re sit l\u00f8b. Somme tider ydmyger han Svend Svendsen ved at lade ham agere str\u00e5mand ved sine egne kontroversielle opk\u00f8b. Hvorefter det morer ham s\u00e6rlig uds\u00f8gt at se Svendsen b\u00e6re tabene og selv tage gevinsterne.<\/p>\n\n\n\n Bramberg gik ind i en kapitalfond og stiftede et par investeringsselskaber. Dem passede han som sin urtehave. Gennem dem afs\u00f8gte han systematisk mulighederne for investeringer, med den allerst\u00f8rste respekt for potentielt afkast og intet andet, og nu er et af hans selskaber i f\u00e6rd med at tr\u00e6nge parasit\u00e6rt ind i det offentlige sundhedsv\u00e6sen for at dr\u00e6ne det for v\u00e6rdier.<\/p>\n\n\n\n Han har dog ikke kun sans for forretning, ogs\u00e5 for socialt samv\u00e6r. Det dyrkede han oprindeligt i sportsklubbernes motionscentre, indtil han blev for fed til andet end golfbaner og jagtselskaber. Nu driver han jagt fra egne skove, og jagtselskaberne bruger han til at invitere indflydelsesrige j\u00e6gere, og kortl\u00e6gge hvilke af de mange interessante magtstrukturer han kan bruge. Som en sand j\u00e6ger snuser han sig frem til ofrenes svage flanker, og planl\u00e6gger n\u00e6ste fremst\u00f8d i det skjulte, mens han jovialt drikker politikerne under plankebordet. Han holder meget af at udfordre konkurrenterne, f.eks. leverand\u00f8rerne af medicin, forbrugsartikler og kostbart medicoteknisk udstyr, og derefter afsl\u00f8re dem i deres dybere hensigter.<\/p>\n\n\n\n Erstatningssagen, som kom til at belaste sygehuset efter Nordensgaards tragiske d\u00f8dsfald, dukker med mellemrum op, senest i forbindelse med regnskabsafdelingers og revisorers gennemgang af sygehusets tilgodehavender, udest\u00e5ender og forpligtelser. En oversigt over s\u00e5danne ting har man fra forvaltningens side udbedt sig, af hensyn til de kommende strukturelle sammenl\u00e6gninger. Hvilket igen har bragt Nielsens kirurgiske afdeling i s\u00f8gelyset. Margit og jeg vil gerne g\u00f8re hvad vi kan, for at undg\u00e5 at han igen bliver m\u00e5l for en forfejlet kritik, og ops\u00f8ger ham udenfor arbejdstid, som s\u00e6dvanlig p\u00e5 hans betingelser.<\/p>\n\n\n\n – Man m\u00e5 forst\u00e5, siger han efter at have h\u00f8rt hvad vore \u00e6rinde er, sat sig ved klaveret og rejst sig igen uden at ansl\u00e5 en tone, – hvad der blandt os som l\u00e6ger naturligvis m\u00e5 herske fuld enighed om, nemlig at visse former for viden kan v\u00e6re vanskelig, for ikke at sige umulig, at anbringe. Skrevne og uskrevne love for omgang med information afstikker rammer for det mulige, det hensigtsm\u00e6ssige og det lovlige. Det skal overvejes n\u00f8je, ikke mindst i et tilf\u00e6lde som dette. Men hvis man kan v\u00e6re varsom med oplysninger, der af faglige og\/eller kollegiale grunde kan v\u00e6re belastende for visse personer, og hvis man navnlig kan holde hermetisk t\u00e6t med disse oplysninger overfor personer udenfor vores kreds, vil jeg g\u00e5 tilbage til emnet, og undtagelses- og antydningsvis dele min viden.<\/p>\n\n\n\n – Selvf\u00f8lgelig…<\/p>\n\n\n\n – For jeres egen skyld! forts\u00e6tter Nielsen, – m\u00e5 I hellere glemme det hele p\u00e5 vej ud. Ikke noget til referat! Nu f\u00e5r I forl\u00f8bet.<\/p>\n\n\n\n Han rejser sig igen, uds\u00f8ger sig en cigar, klipper den og l\u00e6gger den fra sig, sk\u00e6nker en cognac og lader den st\u00e5 ur\u00f8rt, og s\u00e6tter sig igen. Ingen tvivl om at det er sm\u00e5 ritualer, der skal antyde over for os, hvad han har t\u00e6nkt at foretage sig, n\u00e5r vi er g\u00e5et. Cognac, musik, cigar. Han vil vise os, at vi kan berede ham en stor lettelse.<\/p>\n\n\n\n – \u00c6ldre politiker! begynder han, – hvis indflydelse og kvalifikationer ikke kan betvivles, lader sig indl\u00e6gge med medicinsk sygdom. Uvist af hvilken grund p\u00e5 herv\u00e6rende almen medicinsk afdeling. Kronisk lidelse, burde forl\u00e6ngst v\u00e6re visiteret til specialafdeling. Mulig forklaring: Gensidig politisk og social afh\u00e6ngighed mellem visse politikere og visse indflydelsesrige personer, som det eksempelvis udtrykkes gennem loger. Dette blot en sidebem\u00e6rkning til orientering. I en af disse loger sidder b\u00e5de den \u00e6ldre politiker og overl\u00e6gen p\u00e5 den herv\u00e6rende medicinske afdeling. Den \u00e6ldre politiker som normalt er velinformeret, er ogs\u00e5 loyal og f\u00f8ler sig forpligtet over for sine logebr\u00f8dre. Det ser ud til at ramme ham med momentan blindhed vedr\u00f8rende l\u00e6gefaglige kvalifikationer. Og f\u00e5r ham til i ubegrundet tillid at f\u00f8lge ordineret fejlbehandling. Loyalitet sat over helbred, helbred sat over styr. Kompliceret endokrinologisk lidelse, permanent behandlingskr\u00e6vende. Medicinske behandlingsmuligheder udt\u00f8mt, patienten responderer ikke l\u00e6ngere p\u00e5 behandlingen, der er kun kirurgiske l\u00f8sninger tilbage. Patienten overgives akut til intensiv med henblik p\u00e5 stabilisering forud for n\u00f8dvendig an\u00e6stesi og kirurgi, hvilket forudses at tage en rum tid. Laboratorieresultater afsl\u00f8rer imidlertid langvarig og ukontrolleret overmedicinering med truende organsvigt til f\u00f8lge. \u00d8jeblikkeligt indgreb p\u00e5kr\u00e6vet. Overflytningen kommet for sent. Den overmedicinerede patient kan hverken l\u00e6gges i an\u00e6stesi eller opereres, begge dele vil v\u00e6re uforsvarligt. Han er k\u00f8rt s\u00e5 langt ud, at han heller ikke kan overflyttes til specialafdeling. Livsreddende kirurgi igangs\u00e6ttes p\u00e5 stedet med tilsides\u00e6ttelse af procedurer og forsigtighedsregler, en alvorlig men n\u00f8dvendig beslutning, alternativet taget i betragtning. Der er forh\u00f8jet risiko ved an\u00e6stesien p\u00e5 grund af almen konstitution og medicinstatus. Der ses indre bl\u00f8dninger for\u00e5rsaget af langvarig fejlmedicinering. Alligevel reddes patienten i sidste \u00f8jeblik fra umiddelbar livsfare. Kirurgisk afdeling forest\u00e5r medicinnedtrapning med ekstern specialistbistand. Patienten m\u00e5 ti dage senere reopereres, da tilstanden ikke er tilfredsstillende stabiliseret. To d\u00f8gn efter reoperation d\u00f8r patienten p\u00e5 intensiv, uden at v\u00e6re bragt ud af kunstig coma. Herefter tager pressen og det politiske flertal over, d\u00e6kker forbilledligt loyalt over loge og logemedlemmer. Forvaltning og medier till\u00e6gger fejlagtigt kirurgisk afdeling ansvar og skyld. Forl\u00f8bet vil kunne afd\u00e6kkes gennem journalnotater, men for en afg\u00f8rende periode mangler patientens notater i det elektroniske system, og der er huller i den manuelle journalf\u00f8ring.<\/p>\n\n\n\n – Er det operationsjournalerne?<\/p>\n\n\n\n – Nej, nej! De er perfekt f\u00f8rt og i god behold. Manglerne vedr\u00f8rer de forudg\u00e5ende to m\u00e5neder p\u00e5 medicinsk.<\/p>\n\n\n\n Det er l\u00e6nge siden, jeg sidst var formand for overl\u00e6ger\u00e5det. Ikke en post, jeg str\u00e6ber efter at overtage igen, nu er det ogs\u00e5 Margit, der har den. Hvilket hun sandsynligvis kan blive ved med i lang tid endnu, selvom ogs\u00e5 hun kunne t\u00e6nke sig at slippe. Vi st\u00f8tter hinanden i, at denne tilstand dog er at foretr\u00e6kke for noget, der kunne v\u00e6re v\u00e6rre. Det er alts\u00e5 Margit, der skal advisere sygehusledelsen om, at Nielsen er klar til at redeg\u00f8re for erstatningssagens baggrund, under dobbelt belagt tavshedspligt, som hun siger.<\/p>\n\n\n\n Det lykkes at kalde ledelsen til m\u00f8de, igen p\u00e5 Nielsens kontor som udtryk for at det er ham der er v\u00e6rt og stiller betingelserne, og det lykkes for Margit af f\u00e5 Nielsen til at gentage sin redeg\u00f8relse om forl\u00f8bet, kun en anelse mere detaljeret og en anelse mere floromvunden, men noget skarpere i sin pr\u00e6cision. I et selskab som dette kan man ikke l\u00f8be an p\u00e5 at blive forst\u00e5et, hvis der er den mindste mulighed for at tolke en betydning ind, der ikke er blevet sagt.<\/p>\n\n\n\n Chefl\u00e6gen skifter ansigtsudtryk fra energisk til ubeslutsomt.<\/p>\n\n\n\n – Ja, det forst\u00e5r man, siger Nielsen uden at vente svar. – Det m\u00e5 v\u00e6re et dilemma! Is\u00e6r n\u00e5r man hellere vil v\u00e6re chef end l\u00e6ge.<\/p>\n\n\n\n Han rejser sig, henter artikler og notater fra m\u00f8debordet og s\u00e6tter sig til at studere dem ved sit skrivebord. Chefl\u00e6gen og chefsygeplejersken opfatter afvisningen og g\u00e5r. Sygehuschefen f\u00f8lger forvirret efter, i h\u00e5b om at chefl\u00e6gen vil udl\u00e6gge ham teksten. Et \u00f8jeblik efter g\u00e5r Margit og jeg ogs\u00e5, efter en kort, fortrolig men m\u00e5ske overfl\u00f8dig ordveksling med Nielsen.<\/p>\n\n\n\n Kommandovejen er ikke altid vejen der leder mod h\u00f8jere kvalifikationsniveauer. Chefl\u00e6gen g\u00e5r til sygehuschefen. Sygehuschefen til forvaltningschefen. Forvaltningschefen til udvalgsformanden. Udvalgsformanden, uvist om han har konsulteret sit udvalg, tilbage til forvaltningschefen. Forvaltningschefen tilbage til sygehuschefen. Sygehuschefen tilbage til chefl\u00e6gen. Chefl\u00e6gen tilbage til Nielsen. Der er kun g\u00e5et to dage.<\/p>\n\n\n\n – Jeg vil anbefale dig at tage en advokat.<\/p>\n\n\n\n – Det er fanden galeme ikke mig der skal bruge en advokat! siger Nielsen.<\/p>\n\n\n\n om mulig alternativ arkiveringspraksis<\/strong><\/p>\n\n\n\n I dette land er der intetsteds noget sandhedsministerium til r\u00e5dighed, som kan rette arkivalier i overensstemmelse med den til enhver tid g\u00e6ldende sandhed. I forvaltningen m\u00e5 man vel klare sig med mindre, i form af en slags sikkerhedsfilter, og eufemistisk kalde det et informationskontor, det m\u00e5 meget gerne lyde positivt. I sygehusets journalarkiv kunne man endda n\u00f8jes med en ansvarlig person med kommissorium til at gennemg\u00e5 notaterne kritisk og afstemme dem efter hinanden. Det er endnu ikke muligt, for digitaliseringen af journalarbejdet lader vente p\u00e5 sig, og hovedparten af journalerne – is\u00e6r de \u00e6ldste og tykkeste – ligger stadig p\u00e5 papir. Klassificeret information skal omg\u00e5s varsomt, men naturligvis kan oplysninger p\u00e5 helt ansvarlig vis arkiveres forkert, forl\u00e6gges, fejlregistreres, komme i forkerte skuffer, glemte skabe, i helt ukendte mapper med manglende eller misvisende etiketter, og p\u00e5 den m\u00e5de forsvinde sporl\u00f8st og uforklarligt.<\/p>\n\n\n\n Det er hvad der ligger inden for de sandhedss\u00f8gende arkivansvarliges muligheder, og i Nielsens sag savnes da ogs\u00e5 enkelte arkiverede oplysninger, som kunne s\u00e6tte ledelsens sandhedsbegreber i perspektiv, p\u00e5 pr\u00f8ve, be- eller afkr\u00e6fte dem, hvis de havde v\u00e6ret tilg\u00e6ngelige.<\/p>\n\n\n\n Ville der ikke v\u00e6re fordele ved et fuldt udbygget sandhedsministerium med en systematisk, alternativ arkiveringspraksis? Kommer lige p\u00e5 et eksempel. Flere i omgangskredsen har beg\u00e5et selvmord. Ikke tragiske, ulykkelige selvmord, det var stolte selvmord, moderne harakiri. Metoderne blev til kreative udsagn i sig selv. Et betydningsladet selvmord er et st\u00e6rkere udsagn end et uforst\u00e5eligt selvmord. Budskabet kan v\u00e6re en hadefuld anklage, metoden en humoristisk happening eller en patetisk selviscenes\u00e6ttelse. Udrettede du ikke noget af betydning i dit liv? S\u00e5 kan du i det mindste arrangere et flot selvmord. At sende et meget st\u00e6rkt signal, som det siges i uh\u00e6mmet tro p\u00e5 egen ufejlbarlighed, hvorfor s\u00e5 ikke meddele det i et sprog, enhver kan forst\u00e5? Historiske id\u00e9er om \u00e6re, kr\u00e6nkelser, h\u00e6vn og oprejsning, alt det irrationelle om jeg’et og jeg’ets betydning, alt det som har f\u00e5et s\u00e5 kolossal opblomstring i medierne, og som enhver kan forst\u00e5. Individets fris\u00e6tning, personlig eksponering, alle tiders mest fristende erstatning for n\u00e6rv\u00e6r, f\u00e6llesskab og medansvar. Markedsteknologernes boltreplads, den individuelle adf\u00e6rd som spejlbillede af naboens. Sildestimens og fugletr\u00e6kkets logik, ikke som f\u00f8lge af f\u00e6lles viden, men som f\u00f8lge af f\u00e6lles nerv\u00f8sitet. Frygt forplanter sig omg\u00e5ende, viden kun langsomt og modvilligt. Der g\u00e6lder visse presseetiske regler for ikke at inspirere til b\u00f8lger af efterligninger. Det forhindrer forsiderne i at sv\u00f8mme over med skildringer af spektakul\u00e6re spring med till\u00f8b fra menneskefyldte perroner ud foran gennemk\u00f8rende tog. S\u00e5 stiger kravene til originalitet, for eksponering er det vigtigste af det hele. Inden selvmordets kunst n\u00e5ede at blive raffineret til monumental fuldkommenhed, blev den desv\u00e6rre distanceret af en sv\u00e6rm af mellem\u00f8stlige selvmordsbombere, og der gik inflation i foretagendet. Ingen p\u00e5r\u00f8rende ud over de religi\u00f8st eller patriotisk vildledte kan v\u00e6re stolte over et selvmord. P\u00e5r\u00f8rende til gerningsm\u00e6nd for skolemassakrer er ulykkelige, br\u00f8debetyngede, skamfulde. De udst\u00f8des, afvises af venner, kolleger og naboer. Mental forvirring, personlig selvutilstr\u00e6kkelighed, famili\u00e6re og sociale overgreb, politisk og religi\u00f8s vildfarelse, resultatet er det samme. Kun efterm\u00e6let er der forskel p\u00e5. Det kunne et sandhedsministerium g\u00f8re noget ved. Forskellige typer af selvmord kunne ford\u00f8mmes, andre forherliges, om ikke ligefrem kanoniseres. Et nyt politisk flertal med en ny regering kunne sl\u00e5 omskifteren fra og til, s\u00e5 det der f\u00f8r skulle glemmes nu bliver husket, og det der f\u00f8r skulle huskes nu bliver glemt. Historieomskrivning efter hvert flertalsskift, det vil stimulere interessen for historie. Og for flertalsskift.<\/p>\n\n\n\n Eksemplet m\u00e5 forklares. En sen aften, for mange \u00e5r siden. Over en flaske whisky. I diskussion med en kollega. Emne: en f\u00e6lles kollegas selvmord. Begge lige uforst\u00e5ende. En uge efter samtalen begik ogs\u00e5 denne kollega selvmord. Uden forklaring, uvist om det var stolt eller tragisk. Med eftersl\u00e6b af lange k\u00e6der af ubesvarede sp\u00f8rgsm\u00e5l. Og intet at f\u00f8re i arkiv.<\/p>\n\n\n\n Hellere f\u00f8lge Nielsen t\u00e6t i en periode. Hvis man sidder miskrediteret tilbage, efter en lang karrieres kamp mod uforstandig skepsis. Hvis man bliver h\u00e6ngt op p\u00e5 et besk\u00e6mmende ansvar for andres svigt, som alle de andre l\u00f8ber fra i smukkeste f\u00e6lles hensyn til egen fordel. S\u00e5 kan selv den st\u00e6rkeste bukke under.<\/p>\n\n\n\n Men nu g\u00e5r det hjemad, efter en travl uge. Nielsen m\u00e5 klare sig et \u00f8jeblik.<\/p>\n\n\n\n<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
Ellen inspireres <\/h1>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
Margit og busterne, <\/h1>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
Manuskript til en tale <\/h1>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
Utilfredshed som tager til <\/h1>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
Den kritiske masse<\/h1>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
Fjordsejlads, flugt og fristed<\/h1>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
Erindringer <\/h1>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
Anitas afsked<\/h1>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
Dj\u00e6vlepanel <\/h1>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
Erstatningssagen igen<\/h1>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
Tanker <\/h1>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n