som m\u00e5 gennemf\u00f8res trods beskedne fremtidsudsigter<\/strong><\/p>\n\n\n\n Ved et 100 \u00e5rs jubil\u00e6um, som nu for dette sygehus, kan man v\u00e6lge mellem at fejre en velfungerende institution i fremgang, eller markere afslutningen p\u00e5 en epoke. Det sidste m\u00e5ske endda med en vis lettelse. Jubil\u00e6umsfesten er under planl\u00e6gning, og der synes ikke at v\u00e6re s\u00e6rlige spekulationer over s\u00e5danne mods\u00e6tningsforhold, i stedet er der lavet lister over g\u00e6ster der skal inviteres, dem der ikke er til at komme udenom, dem man af forskellige grunde gerne vil have med, og dem man af andre grunde helst b\u00f8r undg\u00e5. At medicinkongen f\u00e5r en invitation er nok mere uundg\u00e5eligt end lystbetonet. <\/p>\n\n\n\n Susanne skal st\u00e5 for festrevyen, og hun har f\u00e5et en diskret p\u00e5mindelse om at behandle ham ordentligt. Fra sygehuschefen. Hun har researchet i lang tid, hun har t\u00e6nkt sig at spotte alle fra l\u00e6ger over administratorer til politikere, for enten skal de h\u00e6nges ud i revyen, eller ogs\u00e5 bliver de s\u00e5 taknemmelige over ikke at v\u00e6re h\u00e6ngt ud, at det kan bruges til noget fornuftigt bagefter. Men medicinkongen – ham var hun slet ikke kommet i tanker om f\u00f8r den diskrete p\u00e5mindelse.<\/p>\n\n\n\n Der g\u00e5r ikke lang tid f\u00f8r de fleste ved at Susanne er i f\u00e6rd med at samle stof til revyen.<\/p>\n\n\n\n – Skal du ikke g\u00e5 en tur p\u00e5 Lokalhistorisk samling? foresl\u00e5r jeg, – de har en m\u00e6ngde stof om sygehuset. Der m\u00e5 v\u00e6re noget du kan bruge. De har ikke brugt alting til jubil\u00e6umsskriftet, det frasorterede er sikkert det sjoveste.<\/p>\n\n\n\n Jeg m\u00e5 introducere hende til Lokalhistorisk samling, det er ikke et sted hun kender noget til. Og hun bliver forskr\u00e6kket over reolerne. Det er ikke noget kompaktsystem, men de st\u00e5r s\u00e5 t\u00e6t, at hun ser et problem. Den lille tynde mand, der passer samlingen, ser det p\u00e5 hende og l\u00e6gger en beklagende mine an.<\/p>\n\n\n\n – \u00c5h ja, vi har desv\u00e6rre ikke s\u00e5 god plads. Vi har l\u00e6nge ledt efter bedre lokaler, men der er ikke bevillinger til udvidelser.<\/p>\n\n\n\n – Vil du have at jeg skal mase mig sidel\u00e6ns der ind? hvisker hun, – s\u00e5 meget kan jeg ikke klemmes sammen i bredden. Hvordan kan man g\u00e5 ned i kn\u00e6 n\u00e5r man skal st\u00e5 sidel\u00e6ns? Skal jeg n\u00f8jes med at unders\u00f8ge de fem \u00f8verste hylder?<\/p>\n\n\n\n – Nej, hvisker jeg tilbage, – arkivet egner sig ikke til modeller st\u00f8rrelse seksogfyrre plus – (jeg f\u00e5r et klask p\u00e5 kinden af en buttet h\u00e5nd med smilehuller ved fingrenes grundled) – der sidder p\u00e5 hug…<\/p>\n\n\n\n – Du skal ikke v\u00e6re fr\u00e6k! snerrer hun, – det h\u00e6vner sig ved revyen!<\/p>\n\n\n\n Susannes problem har den smallere arkivar ikke, han smutter ubesv\u00e6ret mellem alle reoler.<\/p>\n\n\n\n – Her begynder sygehuset! peger han, – og her slutter det.<\/p>\n\n\n\n Susanne g\u00f8r det s\u00e5 godt hun kan, og jeg assisterer hende. Fra nederste hylde, mellem \u00e5rsskrifter og andet st\u00f8vet stof om l\u00e6ngst hedengangne koryf\u00e6er, tr\u00e6kker arkivaren to papkasser frem med regnskabsbilag og personalesager fra sygehusets f\u00f8rste \u00e5rti. Han b\u00e6rer kasserne hen til et bord, det pirrer Susannes nysgerrighed mere end besv\u00e6ret ved at klemme sig mellem hylderne, og hun giver sig til at unders\u00f8ge indholdet. Midt mellem hundred\u00e5rige udgiftsbilag, ans\u00e6ttelsesaftaler og afskedigelsessager finder hun et meget nyere skrift om h\u00f8jst nulevende personer. Det m\u00e5 v\u00e6re sat forkert ind. Det har ikke samlingens stempel, det er heller ikke katalogiseret med nummer. Susanne viser det til arkivaren for at sp\u00f8rge om han kender til materialet.<\/p>\n\n\n\n – Hvor har du det fra? sp\u00f8rger han, og kigger det hurtigt igennem. – Hvis du vil for\u00e6re det til arkivet, tager vi gerne imod. S\u00e5 registrerer vi det og dokumenterer det, s\u00e5 det kan blive tilg\u00e6ngeligt for alle interesserede –<\/p>\n\n\n\n Susanne griber chancen.<\/p>\n\n\n\n – Ja, siger hun hurtigt, – vi fra sygehuset vil egentlig gerne overdrage det til arkivet, – men det m\u00e5 blive p\u00e5 et senere tidspunkt. Det drejer sig om nulevende personer, mange af dem er stadig i samme job. Jeg ville bare vide, om der findes \u00e6ldre unders\u00f8gelser af den slags?<\/p>\n\n\n\n Arkivaren kigger grundigt efter i registre og databaser, ransager ogs\u00e5 sin hukommelse, og m\u00e5 erkende, at man ikke har registreret tilsvarende unders\u00f8gelser fra sygehusets tidligere historie.<\/p>\n\n\n\n – Men vi modtager det meget gerne, siger han igen, – det skal naturligvis beskyttes efter registeransvarsloven, s\u00e5 der ikke bliver noget tilg\u00e6ngeligt f\u00f8r det kan frigives.<\/p>\n\n\n\n – Tak, vi venter. Jeg er enig i, at det h\u00f8rer til her i samlingen, men om nogle \u00e5r. Jeg har ikke bemyndigelse til at aflevere det nu. Og jeg kan godt s\u00e6tte mig ind i det sp\u00e6ndende ved at arbejde i en lokalhistorisk samling som denne. Den ser virkelig velpasset ud!<\/p>\n\n\n\n Vi tager afsked, og den lille mand smiler uudgrundeligt, uden at v\u00e6re sikker p\u00e5 om han skal f\u00f8le sig smigret eller snydt.<\/p>\n\n\n\n Hjemme p\u00e5 vagtv\u00e6relset oppe under taget p\u00e5 den gamle hovedbygning l\u00e6ser Susanne rapporten igennem, og tror f\u00f8rst at det er udkast til et gammelt revymanuskript, f\u00f8r hun kommer i tanker om at der endnu aldrig har v\u00e6ret nogen revy p\u00e5 sygehuset.<\/p>\n\n\n\n Hun ser for sig l\u00e6gerne og kollegerne g\u00e5 lyslevende rundt, s\u00e5 godt er de karikeret, de overl\u00e6ger og afdelingsledere, der stadig g\u00e5r rundt p\u00e5 de tilbagev\u00e6rende afdelinger. Ogs\u00e5 dem, der rejste sammen med de afdelinger der blev flyttet eller nedlagt. Der er rammende karikaturer af sygehuschefen, som hun levende kan genkalde sig, selvom der er kommet nye p\u00e5 pladsen flere gange siden.<\/p>\n\n\n\n Hun griner h\u00f8jt. Det er de andre beboere vant til fra hendes herrebes\u00f8g, og de undrer sig over, at der ikke g\u00e5r nogen g\u00e6ster ind eller ud hos hende. F\u00f8rst efter at hade grinet i lang tid indser hun, at rapporten handler om seri\u00f8se udsagn fra byens og omegnens egne praktiserende l\u00e6ger, hvoraf flere fungerer endnu. Hvis noget fra rapporten skal bruges i revyen, m\u00e5 det selvf\u00f8lgelig sl\u00f8res grundigt, under b\u00e5de tavshedspligt og kildebeskyttelse.<\/p>\n\n\n\n De n\u00e6ste dage bruger hun hver anledning til at teste rapportens udsagn. Hun g\u00e5r i kantinen og s\u00e6tter sig hos de personer, hvis skudsm\u00e5l hun lige har l\u00e6st. Hun s\u00e6tter sig sammen med overl\u00e6ger, hun normalt ikke plejer omgang med. Det bryder kantineordenens uskrevne regler, men n\u00e5r den f\u00f8rste overraskelse har lagt sig, bliver hun hver gang budt hjerteligt velkommen. Hun forklarer, at hun er p\u00e5 vej rundt for at indsamle id\u00e9er til n\u00e6ste \u00e5rs revy. Det er jo ikke helt forkert, og mange lover at bidrage. Margit og hendes kolleger fra an\u00e6stesiologisk kender hun i forvejen, men betragter dem med en ny respekt med rapporten i tankerne. Sin egen overl\u00e6ge Nielsen kender hun ud og ind, og n\u00e5r hun nu og da bryder ud i grin i hans n\u00e6rv\u00e6r, virker det ikke p\u00e5faldende, for hun er kendt for sit gode hum\u00f8r. V\u00e6rre med overl\u00e6ge Vrangstrup fra medicinsk. Hun har l\u00e6nge set ham som selvh\u00f8jtidelig p\u00e5 en lidt komisk m\u00e5de, det blev bekr\u00e6ftet af l\u00e6sningen, som samtidig synes at fratage selvh\u00f8jtideligheden enhver begrundelse. P\u00e5 samme m\u00e5de har rapporten bekr\u00e6ftet hendes positive indtryk af neurologisk, og hun har set hvordan respekten for den afdeling str\u00e6kker sig langt ud i oplandet. Hun g\u00e5r fra bord til bord, dag efter dag, og sp\u00f8rger ind til personer og episoder, observerer ansigtsudtryk og andre reaktioner, og f\u00e5r suppleret rapportens skudsm\u00e5l med flere detaljer.<\/p>\n\n\n\n Hun har et hemmeligt rum i soklen under sit kl\u00e6deskab, her gemmer hun rapporten. Hvorefter hun skriver nogle udkast, som hun tager med til revyens planl\u00e6gningsgruppe. De vrider sig i latter og ryster p\u00e5 hovedet i fortvivlelse.<\/p>\n\n\n\n En dag hvor Susanne bes\u00f8ger mig p\u00e5 mit vagtv\u00e6relse, har hun alligevel taget rapporten med og viser mig den. Jeg har selvf\u00f8lgelig ikke fortalt hende noget om min tanke med at f\u00e5 hende til at kigge i den lokalhistoriske samling.<\/p>\n\n\n\n – Sjovt! siger hun, – som forbuden frugt bliver bedre af at deles! Din afdeling er nu ikke den der har f\u00e5et de d\u00e5rligste skudsm\u00e5l.<\/p>\n\n\n\n Jeg l\u00e6ser nogle udpluk af interviewene med de praktiserende l\u00e6ger. De er placeret i r\u00e6kkef\u00f8lge efter den interviewede person, derfor kommer afdelingerne i uens orden.<\/p>\n\n\n\n “Kirurgien: Ved en beklagelig politisk misforst\u00e5else har vi ingen ortop\u00e6dkirurgi her p\u00e5 stedet. Organkirurgien er okay, s\u00e5 velfungerende som det kan forventes s\u00e5 langt uden for landslov og ret. Det siger selvf\u00f8lgelig ikke s\u00e5 meget.”<\/p>\n\n\n\n “Gyn\u00e6kologien: Den er flyttet. Vi har ikke l\u00e6ngere nogen f\u00f8dsler i denne del af amtet. Et politisk kompromis og en h\u00e5bl\u00f8s foranstaltning. S\u00e5 galt kan det g\u00e5, n\u00e5r politikerne beslutter noget de ikke har forstand p\u00e5.”<\/p>\n\n\n\n “R\u00f8ntgenafdelingen bruger vi meget. Vi henviser masser af patienter, det fungerer som det skal.”<\/p>\n\n\n\n “An\u00e6stesiologien har vi kun kontakt med en sj\u00e6lden gang. Den lukker klokken 13, derefter deles beredskabet med nabosygehusene. Vagthavende skal kunne n\u00e5 frem inden 20 minutter. Det n\u00e5r de selvf\u00f8lgelig ikke, bortset fra den lille dame p\u00e5 motorcykel, hvis der er dagslys og t\u00f8rvejr.”<\/p>\n\n\n\n “Gyn\u00e6kologi og obstetrik mangler. Der er en times k\u00f8rsel til amtets specialafdeling for f\u00f8dsler, det er et under at det ikke koster flere menneskeliv.”<\/p>\n\n\n\n Jeg anerkender udsagnene for at v\u00e6re pr\u00e6cise og rammende. Og konstaterer, at de ude i l\u00e6gepraksis som forventet kender sygehuset ud og ind.<\/p>\n\n\n\n – Din egen afdeling er ogs\u00e5 med. Skal du ikke l\u00e6se videre?<\/p>\n\n\n\n “Kirurgien: Vi har kun organkirurgi. Det fungerer udm\u00e6rket. Bortset fra i jagts\u00e6sonen, s\u00e5 st\u00e5r kirurgen ude i et hegn og venter p\u00e5 en buk.”<\/p>\n\n\n\n Ja, s\u00e5dan kender vi det ogs\u00e5. N\u00e6rmere karakteristik un\u00f8dvendig.<\/p>\n\n\n\n “Neurologien: Hvorfor i alverden skal der ligge en f\u00f8rste klasses neurologi p\u00e5 dette sted. Den afg\u00f8relse blev truffet i en politisk studehandel for mange \u00e5r siden, l\u00e6nge inden politikerne kendte ordet neurologi, derfor hoppede de p\u00e5 en byttehandel med patologien, et ord de heller ikke kendte.”<\/p>\n\n\n\n “R\u00f8ntgen: Ingen bem\u00e6rkninger. Vi bruger afdelingen hyppigt i vores praksis og f\u00e5r en god og p\u00e5lidelig service. Mere end halvdelen af r\u00f8ntgenafdelingens arbejde er henvisninger fra almen praksis.”<\/p>\n\n\n\n – Jeg er ved at skrive indslag til vores n\u00e6ste revy, siger Susanne. – Tror du ikke, der er noget her der kan bruges?<\/p>\n\n\n\n Jeg finder hverken noget nyt, sensationelt eller kontroversielt. Og siger til hende, at hvis hun kan g\u00f8re materialet morsomt, bliver jeg imponeret. Men opfordrer hende til at pr\u00f8ve.<\/p>\n\n\n\n Jeg l\u00e6ser videre.<\/p>\n\n\n\n “Lungemedicin og allergologi: F\u00f8rsteklasses afdeling, stor ekspertise, foregangsafdeling p\u00e5 landsplan. M\u00e5ske p\u00e5 grund af et forskerteams interesse i arbejdsforholdene p\u00e5 et par af vores st\u00e6rkt forurenende virksomheder. Den klarer sig selv, og benytter sig ikke af almen medicinsk afdeling.”<\/p>\n\n\n\n “Otologien: Det er en privat forretning nede i byen, som normalt p\u00e5 denne type sygehuse. Han har adgang til et par senge, nok n\u00e6rmest som en sideforretning, og aftale om deltid p\u00e5 en operationsstue. Han kan tilkaldes som konsulent af de andre afdelinger.”<\/p>\n\n\n\n “An\u00e6stesiafdelingen har vi ingen problemer med. Hvis noget haster, ringer man til overl\u00e6gen direkte, s\u00e5 n\u00e5r hun frem f\u00f8r alle udrykninger p\u00e5 en k\u00e6mpestor motorcykel.”<\/p>\n\n\n\n “Neurologien: En fejlplacering. En perle af en afdeling, dens renomm\u00e9 er landskendt, hvad skal den her i disse omgivelser. Uden avanceret radiologi, med en halv dagsrejse til relevant billeddiagnostik, omgivet af specialer der kun er det af navn, v\u00e6rst i psykiatri og almen medicin, begge disse specialer kunne v\u00e6re uvurderlige partnere for en neurologisk afdeling hvis de fungerede. Vores neurologiske afdeling kunne lige s\u00e5 godt ligge p\u00e5 en \u00f8de \u00f8, den f\u00e5r ingen hj\u00e6lp fra andre afdelinger her p\u00e5 stedet.”<\/p>\n\n\n\n Besynderligt, som dette skrift v\u00e6kker genkendelse. Rent dejavu. Godt at blive mindet om, men ikke godt, at det ligger \u00e5bent for enhver. Vi troede det var fabrikshemmeligheder. Jeg sp\u00f8rger Susanne om der ikke ogs\u00e5 er noget om medicinsk afdeling. Og om psykiatrien, den fandtes jo den gang.<\/p>\n\n\n\n – Dem gemmer vi lidt endnu. Du kan nok regne ud, at det er d\u00e9r, der er mest sjov til revytekster.<\/p>\n\n\n\n Jeg kan godt se de komiske muligheder, men det er jo ogs\u00e5 tragisk. Og opfordrer hende til at overveje meget n\u00f8je, hvordan hun griber det an.<\/p>\n\n\n\n – Jeg har t\u00e6nkt mig, at du skal have en rolle, kunne du t\u00e6nke dig det?<\/p>\n\n\n\n Det vil nok v\u00e6re en rigtig d\u00e5rlig id\u00e9, antyder jeg. Og mener at hun m\u00e5 kende nogen, der egner sig bedre.<\/p>\n\n\n\n med genopfriskede konkrementer<\/strong><\/p>\n\n\n\n M\u00f8de i overl\u00e6ger\u00e5det. Ankommer med Susannes revyid\u00e9er i hovedet.<\/p>\n\n\n\n P\u00e5 dagsorden de evindelige rationaliseringsprojekter, holdningen til nye forvaltningsindgreb, og planerne om digitalisering af journalarkivet, med henblik p\u00e5 en kommende elektronisk patientjournal.<\/p>\n\n\n\n Ans\u00e6ttelser af l\u00e6ger og ledende administrativt personale til orientering.<\/p>\n\n\n\n Alle punkter burde v\u00e6re rene sager til efterretning, men der m\u00e5 v\u00e6re personf\u00f8lsomme sp\u00f8rgsm\u00e5l indblandet.<\/p>\n\n\n\n De verbale slagsm\u00e5l kan v\u00e6re f\u00f8lelsesladede, ophidsede, perfide og infantile.<\/p>\n\n\n\n Administratorer og politikere har ikke l\u00e6gernes respekt, orienteringen om dem har lav prioritet og overst\u00e5s hurtigt, i d\u00e5rligt skjult ringeagt. I overl\u00e6ger\u00e5det bruges kr\u00e6fterne internt, ikke p\u00e5 at fremme faget, men p\u00e5 at fremme egeninteresser, styrke magtpositioner, sv\u00e6rte hinanden og d\u00e6kke egen ryg. De dominerende overl\u00e6ger t\u00f8rner sammen som s\u00e6dvanlig, de der har k\u00f8rt sygehuset i h\u00e5rd magtbalance og stramme mentale t\u00f8jler, s\u00e5 l\u00e6nge nogen kan huske. Udveksle spydige bem\u00e6rkninger, det kan de, s\u00e5 man skulle tro at der var sluppet noget ud fra journalistelevers skolearbejde. Men over for disse st\u00e6rke r\u00e5dsmedlemmer er der andre, der hverken vedligeholder konflikter eller har noget at skjule. Hvis man viser interesse for afdelingernes samlede bedste og f\u00e6lles behov, f\u00e5r man forsamlingens tillid, og tilkendes formandskab og talsmandsfunktion.<\/p>\n\n\n\n Hovedkombattanterne i duellerne er Nielsen, organkirurgen, og Vrangstrup, medicineren. Men da der foretages afstemning, tilfalder posterne Margit og mig. Besynderligt, vi har ikke bekendt os til nogen af magtfl\u00f8jene. Kompromiskandidater, bliver der vrisset fra flere sider, men resultatet accepteres, ud fra erkendelsen af at alle andre er fl\u00f8jkandidater.<\/p>\n\n\n\n Uden for d\u00f8rene foreg\u00e5r alt med et smil. Den kendte h\u00f8flige t\u00e5lmodighed, venligt nedladende tiltaleform og servile snakken efter munden. Forandringen sker p\u00e5 vej ud, midt i d\u00f8ren. Det gennem \u00e5rene til perfektion udviklede skift i attitude, den hurtige transformation til nyt ansigtsudtryk og toneleje, som foreg\u00e5r p\u00e5 de f\u00e5 meter fra m\u00f8det og ud til sygehusledelsen og lokalpressen.<\/p>\n\n\n\n Hvad er det ellers vi lige var med til? Er vi i Vatikanet blandt kardinaler? Udsender andre overl\u00e6ger\u00e5d ogs\u00e5 hvid r\u00f8g, n\u00e5r der danner sig en majoritet der er stor nok? Her ved m\u00f8det lukker de r\u00f8g ud, men bortset fra r\u00f8gens farve, er der s\u00e5 en dybere forskel p\u00e5 konkrementer og overl\u00e6ger\u00e5d? Jo, der er kvinder blandt overl\u00e6gerne.<\/p>\n\n\n\n Det varer vist nogen tid inden vi f\u00e5r kvindelige kardinaler, for kardinaler kvalificerer sig gennem anciennitet og magtkampe, og der ses indtil videre ingen tegn p\u00e5 kvinder i de katolske gejstliges f\u00f8dek\u00e6de. Ellers ligner tingene hinanden. Samlet front kan man vise over for en ekstern forhandlingsmodpart. Smil p\u00e5 l\u00e6ben, det kan man tage p\u00e5 mens man er p\u00e5 vej ud gennem fl\u00f8jd\u00f8ren, men indenfor! At normalt kultiverede og veluddannede mennesker kan opf\u00f8re sig primitivt og egensindigt! Selvsupplerende r\u00e5d, konkrementer, hvervning af st\u00f8tter, t\u00e6llen mandater, k\u00f8bsl\u00e5en om alliancer, kompromiser, kamelslugning, overl\u00e6ger\u00e5d. S\u00e5 ved man lidt mere om magten og hvor den ligger.<\/p>\n\n\n\n Og magten ligger hos ham. Nielsen. Nu er han p\u00e5 vej hjem, kun lettere s\u00e5ret, sammenlignet med Vrangstrup, medicineren som han j\u00e6vnede med jorden. S\u00e5 snart han kommer inden for d\u00f8ren, kontrollerer han sine aktiekurser p\u00e5 nettet. M\u00e5ske f\u00e5r konen et kys bagefter, m\u00e5ske k\u00f8rer han en tur med hund og riffel, m\u00e5ske n\u00e5r han lige at spise med f\u00f8rst. Vrangstrup kontrollerer ogs\u00e5 aktiekurser, ikke de samme som Nielsen, inden han skal i logen. For s\u00e5dan en bes\u00f8ger han vel, koner forst\u00e5r jo ikke alt. B\u00f8rnene m\u00e5 han snakke med en anden dag. N\u00e5, de er vel flyttet hjemmefra forl\u00e6ngst.<\/p>\n\n\n\n og hvad der uplanlagt kan ske p\u00e5 et s\u00e5dant<\/strong><\/p>\n\n\n\n Godt at komme ud i den friske luft, det var dog ubehageligt der inde. Holdninger s\u00e5 kvalmende som fodsved, selvforst\u00e5else s\u00e5 p\u00e5g\u00e5ende som d\u00e5rlig \u00e5nde. Man skulle n\u00e6sten tro, det var i en politisk forsamling, men dem kan man jo holde sig fra frivilligt. Alle beslutningstagere tr\u00e6nger til et j\u00e6vnligt eftersyn af holdninger, livssyn, id\u00e9er, v\u00e6rdier. Og deres holdbarhed. Det kan ikke v\u00e6re noget tabu, de sl\u00e5r selv p\u00e5 netop deres v\u00e6rdipolitik, som er den eneste der dur. Meget m\u00e5 man l\u00e6gge \u00f8re til, men man opdager hurtigt hvad der bygger p\u00e5 misforst\u00e5elser, efterrationaliseringer, afledninger. Is\u00e6r bortforklaringer af underliggende motiver, de mest dybtliggende er dem der skjules bedst og bortforklares kraftigst, nemlig kampen om egen position og vinding. Det kan man ikke bygge politik p\u00e5, medmindre man netop bruger politik som redskab for sine egne form\u00e5l. Egeninteresser g\u00e5r fint h\u00e5nd i h\u00e5nd med de almindeligt anvendte demokratiske idealer, hvis man b\u00e6rer sig s\u00e5dan ad: 1. unders\u00f8g hvad v\u00e6lgerflertallet gerne vil, 2. g\u00f8r det til din politik, og 3. vips, f\u00e5r du indflydelse. At flertallet samtidig er mindre oplyst og mere egoistisk end gennemsnittet, det er jo hverken unaturligt eller udemokratisk. Politikken lider selvf\u00f8lgelig skade, og landet med, eller hvilken del af det der skal b\u00e6re f\u00f8lgerne, det er bare \u00e6rgerligt.<\/p>\n\n\n\n Jeg g\u00e5r op p\u00e5 vagtv\u00e6relset til en stak forskningsans\u00f8gninger der skal gennemg\u00e5s, nogle af dem m\u00e5ske afsendes. Har t\u00e6nkt mig at hvile lidt og m\u00e5ske lade tankerne falde en smule til ro over et krus \u00f8l. Gennemg\u00e5r listen over urealiserede forskningsprojekter. De p\u00e5begyndte, de kuldsejlede, de henlagte. Dem, jeg og forskningsmedarbejderne har pr\u00f8vet at s\u00e6tte i gang gennem en l\u00e6ngere \u00e5rr\u00e6kke, b\u00e5de p\u00e5 vores egen afdeling og hos dem vi arbejdede sammen med. Projekter som blev godkendt af videnskabsetisk komit\u00e9, s\u00f8gt finansieret ad mere eller mindre traditionelle kanaler, men opgivet, fordi der ikke kom penge trods m\u00e6ngder af ans\u00f8gninger. Andre projekter blev trods modstand alligevel sat i gang, men gik i st\u00e5 inden de var f\u00e6rdige, eller blev stillet i bero i \u00e5revis n\u00e5r de sparsomme midler slap op. Med mellemrum m\u00e5 de gamle ans\u00f8gninger gennemg\u00e5s for genfremsendelse, det skal g\u00f8res f\u00f8rst, derefter kan man tage fat p\u00e5 de nye projekter.<\/p>\n\n\n\n I sammenligning mellem bevillingerne til afdelingens projekter og bevillingerne til andre afdelingers projekter er forskellen til at f\u00e5 \u00f8je p\u00e5. De projekter, der gennemf\u00f8res med eksterne samarbejdspartnere, lever n\u00e6sten udelukkende af bevillinger der kommer gennem partnerne. S\u00e5ledes f\u00e5r afdelingens studier trods alt lidt gennem andre regioner, ikke fra egen region, og ikke noget imod hvad disse regioner giver til egne projekter.<\/p>\n\n\n\n Det m\u00e5 kr\u00e6ve en forklaring, og jeg har tit klaget over behandlingen. I forvaltningen gentager de hvad de har sagt s\u00e5 ofte, nemlig at afdelingen ikke er en forskningsafdeling. Jeg gentager, hvad jeg har gentaget lige s\u00e5 mange gange, nemlig at mine oprindelige tiltr\u00e6delsesbetingelser er nedf\u00e6ldet i ans\u00e6ttelseskontrakten, hvilket indeb\u00e6rer at afdelingen kan f\u00e5 adgang til forskningsmidler fra regionens forskningspuljer, p\u00e5 lige fod med andre afdelinger.<\/p>\n\n\n\n – Den slags aftaler skal genforhandles, bliver der sagt. – De er indg\u00e5et med et tidligere sundhedsudvalg.<\/p>\n\n\n\n Det kan v\u00e6re sv\u00e6rt at dokumentere at man uds\u00e6ttes for negativ s\u00e6rbehandling. Men tilskud fra private fonde spiller en stigende rolle for projekterne, og regionens forskningspuljer bliver mindre og mindre og til sidst n\u00e6sten glemt. Flere og flere studier gennemf\u00f8res udelukkende med private midler. Stigende andele af l\u00e6getid, sekretariatstid og fritid bruges til at ops\u00f8ge fonde, kontakte organisationer, og skrive ans\u00f8gninger til dem. Jeg har opbygget en vis rutine, s\u00e6tter de unge medarbejdere i gang med at s\u00f8ge fondsmidler, og m\u00e5 beklage, at den slags ting st\u00e5r lidt i vejen for afdelingens egentlige aktiviteter. Arbejdet med ans\u00f8gninger og motivationer henl\u00e6gges til de aftener p\u00e5 vagtv\u00e6relset, hvor man alligevel er frustreret over ikke at v\u00e6re hjemme hos familien.<\/p>\n\n\n\n Jeg kommer ikke l\u00e6ngere f\u00f8r der bliver banket diskret p\u00e5 d\u00f8ren. Det er Susanne. Hun g\u00e5r direkte ind uden at tage hensyn til mine papirer, smider frakken oven i dem, mens hun l\u00e6gger kroppen sugende massivt imod min. Inden l\u00e6nge overlejrer dette frontalangreb al \u00f8vrig tankevirksomhed, og jeg f\u00e5r fat om hendes bagdel, som er god og fast, men bred. Jeg f\u00e5r en h\u00e5nd op under hendes bluse og den anden ned i hendes trusser, og selvom hun klemmer sig t\u00e6t ind mod mig, lykkes det at f\u00e5 en finger imellem. Jeg h\u00f8rer hendes betr\u00e6ngte \u00e5nde.<\/p>\n\n\n\n – Nej, ikke s\u00e5dan, hvisker hun, – det skal v\u00e6re rigtigt!<\/p>\n\n\n\n Hun f\u00e5r p\u00e5 ingen tid tilstr\u00e6kkeligt t\u00f8jet af mig og af sig selv, og jeg tr\u00e6nger uden modstand ind i hende p\u00e5 sofaen, og l\u00e6gger an til et accelereret knald.<\/p>\n\n\n\n – Ikke s\u00e5 hurtigt! st\u00f8nner hun, – hold pauser, ellers er det sjusk!<\/p>\n\n\n\n Jeg holder en kort pause, og lader hende s\u00e5 glide helt frem ad ophidselsen til en h\u00f8jlydt udl\u00f8sning.<\/p>\n\n\n\n Hun dunker mig p\u00e5 ryggen, da hun er blevet rolig igen.<\/p>\n\n\n\n – Det var sjusk! Det var alt for hurtigt!<\/p>\n\n\n\n Jeg beder hende uddybe det.<\/p>\n\n\n\n – Jo, ligesom n\u00e5r du fejer gulv. L\u00f8ber du bare med kosten hen over ganglinjen og spreder det ud til alle sider? Du skal feje grundigt, ind i alle kroge, mellem alle stolebenene, du skal samle alt fejem\u00f8get sammen fra hele gulvet, og n\u00e5r du har gjort det, kan du kaste hele bunken ud ad vinduet p\u00e5 \u00e9n gang. Der skal v\u00e6re gjort helt rent over det hele! Grundigt!<\/p>\n\n\n\n – N\u00e5, siger jeg. – Var du i reng\u00f8ringsfaget i dit tidligere liv? Ellers noget af en sammenligning, tak for det, man f\u00f8ler sig som en hel gulvskrubbe.<\/p>\n\n\n\n – Hellere gulvskrubbe end karklud!<\/p>\n\n\n\n – Javel. S\u00e5 er der jo ikke andet at g\u00f8re end at se efter om gulvskrubben har overset nogen nullerm\u00e6nd.<\/p>\n\n\n\n Jeg l\u00e6gger mig bedre til rette, det lader sig straks g\u00f8re at varme hende op igen, denne gang med et lille ophold s\u00e5 snart hun viser till\u00f8b til ophidselse, jeg s\u00e6tter tempoet ned og begynder forfra, otte gange, ti gange, indtil hun trygler om at blive ved p\u00e5 samme m\u00e5de.<\/p>\n\n\n\n – Nej, ikke stoppe nu! Bliv ved! Bliv ved! Ja – ja –<\/p>\n\n\n\n S\u00e5 lykkes det. Jeg holder fast i sofaens rygl\u00e6n for ikke at blive kastet af, og ser for mig alle fejebunkerne kastet ud fra sygehusets \u00f8verste etage, blive grebet af vinden og fordele sig som konfetti over den del af byen der ligger i l\u00e6siden. Ingen af kvarterets beboere kan v\u00e6re i tvivl om at her bliver der foretaget en grundig reng\u00f8ring.<\/p>\n\n\n\n – Nu er der gjort rent! siger hun tr\u00e6t. – Det holder m\u00e5ske til lidt ind i n\u00e6ste uge. Hvorn\u00e5r er du p\u00e5 vagt igen?<\/p>\n\n\n\n – Jeg kommer f\u00f8rst p\u00e5 tirsdag.<\/p>\n\n\n\n – Mon du virkelig kan vente s\u00e5 l\u00e6nge?<\/p>\n\n\n\n Der kommer en eftert\u00e6nksom pause og et listigt smil.<\/p>\n\n\n\n – Men det er fint for mig!<\/p>\n\n\n\n Hun st\u00e5r op og ordner sit h\u00e5r og sit t\u00f8j. I d\u00f8ren vender hun sig om.<\/p>\n\n\n\n – Vi ses! Pas p\u00e5 dig selv. Nye gulvskrubber fejer bedst!<\/p>\n\n\n\n – Jeg troede at du ville vise mig en revytekst, siger jeg.<\/p>\n\n\n\n Jeg lukker vinduet igen efter en udluftning der symbolsk skal g\u00f8re det ud for bortkastning af fejem\u00f8g, og s\u00e6tter mig tilbage til projekterne. Her en ans\u00f8gning om et stykke software til billedbehandling p\u00e5 afdelingens egne computere, en smule sekretariatsbistand, et antal laboratoriekits, et antal PET-scanninger, altsammen beregnet stykvis. Et beskedent budget. Og s\u00e5 frik\u00f8b af ans\u00f8gerens timer i tre m\u00e5neder. N\u00e5. S\u00e5 kan vi ikke g\u00e5 til alle fonde med den ans\u00f8gning, fondsbestyrelserne vil betale for apparatur og ydelser k\u00f8bt ude i byen, men ikke til forskernes egen l\u00f8n. Hvordan kan der s\u00e5 forskes?<\/p>\n\n\n\n Her er en ans\u00f8gning om l\u00f8n til en datamedarbejder p\u00e5 deltid og forskeren selv p\u00e5 fuldtid i atten m\u00e5neder, de skal bearbejde materiale indsamlet gennem tolv \u00e5r fra enogtredive afdelinger verden over. Der ligger en masse interessant viden gemt i dette kolossale materiale, som ingen hidtil har orket at gennemg\u00e5. Al respekt for det. Men klart underbudgetteret, halvanden stilling i halvandet \u00e5r, de n\u00e5r kun lige at tage hul p\u00e5 det. Men hvem vil betale? Arbejdet med at finde sponsorer tager en st\u00f8rre og st\u00f8rre del af forskernes tid, og jeg har kun p\u00e5taget mig at hj\u00e6lpe, fordi jeg muligvis kan pege p\u00e5 personer med flere fingre p\u00e5 pulsen end mig, og med meget bedre fornemmelse for hvor man finder ledig og samarbejdsvillig kapital. Frugtbare konstellationer, som man ogs\u00e5 ser det personificeret hos overl\u00e6ger med aktier i medicinalindustrien. Fagets og forretningens symbiose, hvor interesserne g\u00e5r h\u00e5nd i h\u00e5nd, disse overl\u00e6gers proteg\u00e9er er altid sikret en god behandling fra farmakologiens forskningsfonde. Det spiller ikke nogen stor rolle inden for vores speciale, derfor kan man n\u00e6sten v\u00e6re hellig og sige, at vi ikke er i lommen p\u00e5 industrien. Det er l\u00f8gn, vi er fuldst\u00e6ndig omsluttet af den.<\/p>\n\n\n\n Kun en meget lille del af budgetterne handler om apparatur, tekniske hj\u00e6lpemidler og forbrugsgods. P\u00e5 det omr\u00e5de er ans\u00f8gerne beskedne i deres krav. De er indforst\u00e5et med at l\u00e5ne afdelingernes udstyr, og l\u00e6gge egne computere og programmer til. En st\u00f8rre del af budgetterne er bestemt for unders\u00f8gelser p\u00e5 andre afdelinger, prim\u00e6rt hos radiologerne, der normalt sidder p\u00e5 alt hvad sygehusene ejer af billeddiagnostisk udstyr. N\u00e5r der skal bruges MR-scanninger og PET-scanninger, m\u00e5 der forhandles om apparattid og budgetteres med personaletid p\u00e5 r\u00f8ntgenafdelingerne. Dr\u00f8mmen er en dag at kunne disponere over egne diagnostiske faciliteter p\u00e5 et f\u00e6lles center for neurologien, neurokirurgien og den kliniske neurofysiologi. Den dr\u00f8m tilh\u00f8rer i bedste fald fremtiden, og den ser ud til at blive fjernere.<\/p>\n\n\n\n Den st\u00f8rste post p\u00e5 alle forskningsbudgetterne er timeforbrug. Dels til frik\u00f8b af forskernes egen arbejdstid, s\u00e5 de kan tage orlov et par m\u00e5neder fra afdelingen for at hellige sig deres forskning. Dels for at k\u00f8be en smule sekretariatsbistand til skrivning og h\u00e5ndtering af det skriftlige materiale, der kan blive omfattende.<\/p>\n\n\n\n Ak ja. Ind imellem forskningsans\u00f8gningerne skal der ses p\u00e5 et indl\u00e6g til den internationale neurologkongres i Spanien i n\u00e6ste m\u00e5ned. Man kan p\u00e5 forh\u00e5nd frygte belejringen fra tidligere bekendte fra tilsvarende kongresser, kvindelige alts\u00e5. Og tidligere, i den grad. Det begynder at knibe med de unges blik for den modne charme. De gamle gimper, de skal nok v\u00e6re der, derfor hellere holde sikkerhedsafstand til badestrande, swimmingpools, restauranter, barer og indk\u00f8bsstr\u00f8g. N\u00e5, tilbage til teksten. Her kommer udkastet til debatindl\u00e6gget.<\/p>\n\n\n\n Kan man udvikle specialer i en sygehusstruktur, hvor administratorerne kun er optaget af \u00f8konomien? Kan man udvikle forskningen i en sygehusstruktur, hvor sygehusejerne kun er optaget af tilbud og eftersp\u00f8rgsel, kontrollerbare ydelser og sammenligneligt serviceniveau?<\/p>\n\n\n\n Det er sp\u00f8rgsm\u00e5let. Vi kan sige, at n\u00e5r alle g\u00f8r hvad de er bedst til, s\u00e5 skulle der v\u00e6re chancer for et godt samarbejde. Jeg er optaget af at udvikle specialet, og blev i sin tid lokket hertil af udsigterne til at kunne etablere et tv\u00e6rfagligt center om nervesystemets sygdomme og deres behandling. Det skulle nok kunne lade sig g\u00f8re, ogs\u00e5 at udvikle en virkelig velkvalificeret neurologisk enhed, der kan v\u00e6re med i det internationale samarbejde om at b\u00e6re specialet fremad. Intet naturstridigt i det, der er set kvalificerede enheder p\u00e5 mere \u00f8de steder end dette. Hvad skal der til for at s\u00e6tte s\u00e5dan en udvikling i gang, og f\u00e5 den til at lykkes? De rigtige personer, selvf\u00f8lgelig. <\/p>\n\n\n\n Den gamle amtsr\u00e5dsformand havde visioner, men blev desv\u00e6rre ikke genvalgt, som bekendt forsvandt sygehusudvalgsformanden ogs\u00e5, og forvaltningschefen flyttede. Foruds\u00e5 han strukturreformen? Flygtede han? Han kan have haft sine grunde. Som at indse at der nok ikke kunne blive plads til ham efter en reform. I l\u00f8bet af ganske f\u00e5 m\u00e5neder savnede vi alle de personer der havde b\u00e5ret id\u00e9erne, energien og initiativet, alle dem vi kunne stole p\u00e5. Afdelingen havde forl\u00e6ngst opbygget de bedst t\u00e6nkelige faglige kvalifikationer, men s\u00e5 sig pludselig efterladt i et politisk og administrativt tomrum, uden fast grund under f\u00f8dderne, uden opbakning hos beslutningstagerne. Hvad skete. Selvf\u00f8lgelig trak centerplanerne ud, udsigterne var ikke l\u00e6ngere de mest stimulerende, afdelingen m\u00e5tte forts\u00e6tte sin faglige enegang.<\/p>\n\n\n\n Hvis faglige milj\u00f8er skal grundl\u00e6gges, udvikles og blomstre, skal de rigtige personer samles om sagen. Det er fantastisk, det f\u00f8les som en leg, s\u00e5 l\u00e6nge det g\u00e5r opad. Men p\u00e5 et tidspunkt opst\u00e5r krisen. Som den g\u00f8r i enhver tilv\u00e6relse og ethvert samv\u00e6r. Krisen lurer p\u00e5 udviklingens h\u00f8jdepunkt, lige p\u00e5 det f\u00f8lsomme punkt, hvor pionerfasen afl\u00f8ses af vedligeholdelsesfasen. Pionerer er jo ikke vedligeholdere. N\u00e5r krisen kommer, h\u00e6nger det sammen med dette skift fra udvikling til vedligehold, pionererne bliver overfl\u00f8dige, de skilles fra, de bliver skuffede og frustrerede ved at se deres anstrengelsers dyrebare frugter overtaget af anden- og tredjerangs epigoner, som l\u00f8ber med al h\u00e6der og udbytte. N\u00e5r der ikke l\u00e6ngere skal bruges frontl\u00f8bere og fornyere, har pionererne ikke andet valg end at finde et nyt sted hvor der er noget at udvikle.<\/p>\n\n\n\n Er det ikke lidt vanvittigt? Skal vi se vores bedste kr\u00e6fter og st\u00f8rste talenter misbrugt p\u00e5 den m\u00e5de, bare for at v\u00e6re banebrydere for de magelige og tilbagel\u00e6nede, der indretter deres indsats p\u00e5 at h\u00f8ste andres frugter?<\/p>\n\n\n\n Vi ved godt hvad de samvittighedsl\u00f8se kynikere svarer p\u00e5 det sp\u00f8rgsm\u00e5l. De siger, at s\u00e5dan er vilk\u00e5rene, s\u00e5dan er menneskets natur, den kloge narrer den mindre kloge. Og de citerer eventyr, fort\u00e6llinger og anekdoter fra flere \u00e5rhundreder, selv de hellige skrifter. Skal det v\u00e6re vores morale: Bliv aldrig pioner, lad de andre st\u00e5? Nej, nej! Pionerer, bliv ved!<\/p>\n\n\n\n I har to muligheder: I kan flytte til nye felter der skal opdyrkes, men den man\u00f8vre kan man som enkeltperson ikke gentage ret mange gange i sit faglige virke. Den anden mulighed: I kan blive ved med at udvikle p\u00e5 jeres felt, nu I er s\u00e5 godt i gang.<\/p>\n\n\n\n Ingen skal bilde mig ind, at noget felt inden for specialet n\u00e5r loftet indenfor jeres levetid, der er altid plads til udvikling, der er altid plads til folk med energi, det bliver stadig mere og mere sp\u00e6ndende. Men ingen kan holde til at v\u00e6re alene i en \u00f8rken af uvidenhed, ligegyldigt hvor dybt man g\u00e5r i dybden og hvor h\u00f8jt man g\u00e5r i h\u00f8jden. Derfor det faglige milj\u00f8. Det er af milj\u00f8et det hele udspringer. Vi skal have forklaringen parat til vores fantasil\u00f8se beslutningstagere hos de bevilgende myndigheder. De vil nemlig sige:<\/p>\n\n\n\n Hvorfor skal vi have noget, som de ikke har hos naboen? Vi svarer: Helt i orden, vi etablerer det hos naboen i stedet for, deres patienters behov er fuldt s\u00e5 legitime som vores. Det er selvf\u00f8lgelig noget vr\u00f8vl, for alt hvad vi laver, gavner alle uanset nabolag. Men n\u00e5r det nu er det eneste sprog de forst\u00e5r.<\/p>\n\n\n\n Nu vi snakker kriser, s\u00e5 forekommer de ikke kun i overgangen fra pioner- til vedligeholdelsesfasen. Der kan til enhver tid komme kriser af andre grunde. For eksempel n\u00e5r der udskiftes n\u00f8glepersoner. Her kommer det ikke kun an p\u00e5 det faglige milj\u00f8s kvalitet, ogs\u00e5 p\u00e5 dets st\u00f8rrelse. S\u00e5 l\u00e6nge det er for lille, er det meget s\u00e5rbart for udskiftninger. Det bedste for en afdeling er, at dens faglighed hviler bredt p\u00e5 flere personer, s\u00e5 den bedre kan t\u00e5le afgange og ans\u00e6ttelser. Men der er ogs\u00e5 en gr\u00e6nse opad. N\u00e5r det faglige milj\u00f8 bliver for stort, vokser den indre modstand, og samarbejde erstattes af konkurrence. Det er de to kritiske st\u00f8rrelser, den nedre og den \u00f8vre gr\u00e6nse. Mellem de to gr\u00e6nser ligger det faglige milj\u00f8s optimale muligheder for at spire, vokse, blomstre og s\u00e6tte frugt.<\/p>\n\n\n\n Vi ligger under den nedre gr\u00e6nse. Vi er s\u00e5rbare og afh\u00e6ngige, vi kan udpege fem personer, der er helt uerstattelige som forholdene er, og jeg er ubeskeden nok til at t\u00e6lle mig med blandt de fem. De er ikke alle l\u00e6ger. Vi kompenserer for vores lille st\u00f8rrelse med et godt samarbejde. Vi har et st\u00e6rkt sammenhold p\u00e5 afdelingen, det g\u00e5r gennem alle faggrupper, vel nok med sygeplejerskerne som bindemidlet der holder det hele sammen. Vi tager n\u00e6ring af en s\u00e6rlig mentalitet der findes her ude og ikke i de store byer, det m\u00e5 vi nok erkende, men det er en fordel, det kompenserer for alle de andre geografiske uligheder. Samarbejde, kvalifikationer, ansvarlighed, vi kan ikke f\u00e5 det bedre. Derfor har vi heller ikke problemer med rekrutteringen, for den slags rygtes. Af og til bliver vi rost for god ledelse. Det m\u00e5 jeg som afdelingsleder stille mig tvivlende over for, jeg ser ikke nogen ledelse, jeg ser kun samarbejde. Alle kender hinandens opgaver, alle ved hvem der kan hvad, alle ved hvem der skal tage stilling til hvilke sp\u00f8rgsm\u00e5l, der er ikke s\u00e5 meget at v\u00e6re i tvivl om. Ledelse, det er et f\u00e6nomen der f\u00f8rst navngives n\u00e5r det savnes, noget de finder p\u00e5 til brug for afdelinger der er blevet for store.<\/p>\n\n\n\n som har lyttet ved d\u00f8ren<\/strong><\/p>\n\n\n\n – Hvad lavede du i fredags sammen med Susanne? sp\u00f8rger Annemette efter morgenkonferencen.<\/p>\n\n\n\n – Hun ville have mig til at stille op til jubil\u00e6umsrevyen. Hun er med til at planl\u00e6gge en revy til sygehusets hundrede\u00e5rsdag.<\/p>\n\n\n\n – Det lyder rigtig hyggeligt, siger Annemette. – Men s\u00e5 er den plads m\u00e5ske optaget?<\/p>\n\n\n\n – Slet ikke. For det f\u00f8rste har jeg ikke sagt ja, det har jeg heller ikke planer om, for det andet er der vistnok brug for flere. T\u00e6nker du p\u00e5 en rolle? eller kan du lave tekster? Der er stadig plads til mange id\u00e9er.<\/p>\n\n\n\n – Jeg taler ikke om den plads, dit fjols. Jeg taler om Susannes plads.<\/p>\n\n\n\n – Jeg er ikke rigtig med…<\/p>\n\n\n\n – Nu skal du ikke v\u00e6re dum! Jeg h\u00f8rte jer jo! Jeg kom forbi p\u00e5 gangen, der var ikke noget at tage fejl af. Og jeg skal sige dig noget: Jeg er meget bedre til at beherske mig! Jeg er n\u00e6sten lydl\u00f8s! Men vi kan godt finde et p\u00e5skud. Jeg foresl\u00e5r at vi holder et lille udvalgsm\u00f8de. Eller at vi planl\u00e6gger den tv\u00e6rfaglige konference til Athen til efter\u00e5ret. Jeg er god til at f\u00e5 rabat p\u00e5 flybilletter, hoteller og s\u00e5dan noget.<\/p>\n\n\n\n – Og fr\u00e6kke aftaler?<\/p>\n\n\n\n – Jeps. Hvis jeg er med i dem.<\/p>\n\n\n\n Mit kenderblik – hvis jeg kan kalde det s\u00e5dan – strejfer Annemettes sjove spinkle skikkelse med strutr\u00f8ven og de glade bev\u00e6gelser. Jeg kommer altid i godt hum\u00f8r ved bare at se p\u00e5 hende. Derfor m\u00f8der hun tit mit smil, sikkert ogs\u00e5 andres, s\u00e5dan er livets goder s\u00e5 ulige fordelt. Visse uligheder m\u00e5 anerkendes. Hun er ansat som reservel\u00e6ge p\u00e5 medicinsk, og var straks fra ans\u00e6ttelsen travlt optaget med at s\u00f8ge andre steder hen. Om hun vil holde sig til basisuddannelsen eller g\u00e5 ind i et speciale, det har hun ikke besluttet.<\/p>\n\n\n\n Annemette tager n\u00e6sten fast ophold p\u00e5 mit vagtv\u00e6relse. Hvis man kan kalde de korte bes\u00f8g for ophold. Jeg t\u00e6nker p\u00e5, at der b\u00f8r v\u00e6re en chance for at hverve hende for neurologien.<\/p>\n\n\n\n Kan man egentlig tillade sig det, at hverve. Ikke uden associationer til religi\u00f8se sekter og andet misbrug, der vikler ofrene uhj\u00e6lpeligt ind i afh\u00e6ngighed. Fornemmelsen af at lokke en anden person med sin egen overbevisning, den kl\u00e6brige fornemmelse af at v\u00e6re j\u00e6ger, f\u00e6lde og lokkemad i \u00e9t. S\u00e5dan noget f\u00e5r mig til at vaske h\u00e6nder hvert \u00f8jeblik. Det f\u00e5r mig ogs\u00e5 til at ringe Annemette op og advare hende mod overgrebene fra min side. Hvilket hun absolut ikke forst\u00e5r, hun tolker det som om jeg har fortrudt at indlade mig med hende, og nu pr\u00f8ver at komme fri p\u00e5 en hensynsfuld m\u00e5de.<\/p>\n\n\n\n Hvorfor skulle jeg dog det. Annemette, den mest selvst\u00e6ndige og fritst\u00e5ende pige man kan forestille sig. Lige bortset fra Britt. Hvad de to har f\u00e6lles, er det samme frav\u00e6r af navlestrenge til den omgivende verden. At v\u00e6re til stede her og nu, helt og holdent, uden kuffert, n\u00f8gler, ur og kalender, makeup og alkymi, ingen historie, ingen planer, ingen andre livliner end den mellem sig selv og dette dyrebare \u00f8jeblik, det kan de, det er deres speciale. Og s\u00e5dan skal det blive ved. Det m\u00e5 ikke \u00f8del\u00e6gges ved at styre Annemettes valg mellem uendeligt mange fremtidsmuligheder. Hun har jo mange flere muligheder end man kan fantasere sig til, og selvom jeg skulle irritere hende med alle mine anbefalinger og advarsler, beh\u00f8ver jeg ikke bekymre mig, for de preller af, hun er stadig fritst\u00e5ende, hun skal nok selv tr\u00e6ffe et spontant og sikkert valg, den dag det skulle blive n\u00f8dvendigt.<\/p>\n\n\n\n Annemette rejser sig pludselig fordi hun skal ud og tisse.<\/p>\n\n\n\n – Toilettet er ved enden af gangen, siger jeg. – Jeg beklager, der er ikke toiletter p\u00e5 disse elendige vagtv\u00e6relser. Jeg har heller ikke brug for noget badev\u00e6relse. Jeg har aldrig liggende g\u00e6ster.<\/p>\n\n\n\n – \u00c5rh, hvad kalder du s\u00e5 mig? Har jeg ikke ligget her tit nok?<\/p>\n\n\n\n – Netop. S\u00e5dan en som dig har ikke krav p\u00e5 samme komfort som g\u00e6ster.<\/p>\n\n\n\n Hun giver mig et tjat i nakken, pakker en natkjole ud af sin rygs\u00e6k, tr\u00e6kker den over sig, g\u00e5r ud og kommer lidt efter tilbage n\u00f8gen under natkjolen, og vil ikke g\u00e5. Det bliver til to gange mere.<\/p>\n\n\n\n og uden h\u00e5ndvask<\/strong><\/p>\n\n\n\n Der er kun kort tid tilbage inden hundred\u00e5rsfesten og den jubil\u00e6umsrevy, Susanne har planlagt. Jeg m\u00f8der hende p\u00e5 gangen.<\/p>\n\n\n\n – Nu vil jeg snart se din rapport! siger jeg, – skudsm\u00e5lene om medicinsk afdeling.<\/p>\n\n\n\n – Hvorfor det? Du kan vel vente til du ser revyen?<\/p>\n\n\n\n – Jeg vil gerne vide, om jeg skal blive chokeret eller beroliget.<\/p>\n\n\n\n – Okay. Nu kan du heller ikke n\u00e5 at afsl\u00f8re s\u00e5 meget. Men er du alligevel ikke som et lille barn, kan ikke vente til juleaften?<\/p>\n\n\n\n Samme aften banker hun p\u00e5, l\u00e6gger sig i min seng, og viser mig nogle af de skjulte sider om medicinen og psykiatrien.<\/p>\n\n\n\n – Er det kun noget af det? sp\u00f8rger jeg.<\/p>\n\n\n\n – Ja. Jeg m\u00e5tte censurere det v\u00e6rste fra.<\/p>\n\n\n\n Jeg l\u00e6ser.<\/p>\n\n\n\n “Den medicinske specialafdeling h\u00e6ver sig ikke over almen praksis. Overl\u00e6gen spankulerer rundt med h\u00e6nderne p\u00e5 ryggen hvilket han kalder ‘management by wandering around’. Ude i byen kaldes han ‘port\u00f8ren med guldfyldepennen’. En sk\u00e6ndsel for port\u00f8rerne, de b\u00f8r ikke finde sig i s\u00e5dan en sammenligning.”<\/p>\n\n\n\n “Psykiatrien: En katastrofe. Fra min praksis bliver der ikke visiteret nogen til den psykiatriske afdeling. Jeg visiterer til nabosygehuset eller udenamts, patienter og p\u00e5r\u00f8rende k\u00f8res lige forbi afdelingens indgangsd\u00f8r midt i dens \u00e5bningstid.”<\/p>\n\n\n\n “Almen medicin: Det er pinligt, det er ukvalificeret, overl\u00e6gen kom i sin tid med p\u00e5 afbud, der er ingen faglige kvalifikationer, og afdelingen bliver ikke s\u00f8gt af de unge under uddannelse. De reservel\u00e6ger der kommer, er ringere end gennemsnittet, men bedre end overl\u00e6gen.”<\/p>\n\n\n\n “Medicinsk afdeling? Den bruger vi ikke. Vi har n\u00e6sten alle sammen haft en del af vores praksisuddannelse p\u00e5 den afdeling. Det var spild af tid, der var s\u00e5 godt som ingen uddannelse.”<\/p>\n\n\n\n Ja, det er triste meldinger. Men endnu mere trist, at vi ved det hele i forvejen.<\/p>\n\n\n\n Jeg l\u00e6gger mig hos hende. Og spekulerer p\u00e5, om det skal v\u00e6re prisen for de hemmelige sider. Og grunden til at hun stadig tilbageholder nogle flere.<\/p>\n\n\n\n – Jeg skal tisse! siger hun.<\/p>\n\n\n\n – Igen?<\/p>\n\n\n\n Jeg kommer i tanker om, at hun ikke har v\u00e6ret ude endnu. Ikke hende. Hun overh\u00f8rer det.<\/p>\n\n\n\n – Det var heldigt at jeg ikke gjorde det i sengen. Det kan jeg godt finde p\u00e5 n\u00e5r der er gang i den.<\/p>\n\n\n\n – S\u00e5 m\u00e5 du jo der ud. Tag den p\u00e5, natkjolen, s\u00e5 du ikke fryser.<\/p>\n\n\n\n – Jeg har ikke nogen natkjole. Jeg skal ikke der ud. Jeg bliver afsl\u00f8ret, jeg bliver til grin. Jeg g\u00f8r mig selv til grin.<\/p>\n\n\n\n – G\u00f8r man sig til grin ved at bes\u00f8ge mig?<\/p>\n\n\n\n – Pas bare p\u00e5 at det ikke er dig der bliver til grin! Alle kan jo se mig.<\/p>\n\n\n\n Hun giver mig et ubeslutsomt dask med bagsiden af h\u00e5nden med smilehullerne.<\/p>\n\n\n\n – Det er en skam, at du ikke bare kan bruge h\u00e5ndvasken. S\u00e5dan noget b\u00f8r man kunne i n\u00f8dsituationer.<\/p>\n\n\n\n – Det t\u00e6nkte jeg nok. Alle andre kommer ud p\u00e5 toilettet en gang imellem, det g\u00f8r du aldrig.<\/p>\n\n\n\n – Hvordan kan du vide det?<\/p>\n\n\n\n – Jeg l\u00e6gger m\u00e6rke til sm\u00e5 ting.<\/p>\n\n\n\n Hun springer ud af sengen, tr\u00e6kker en stol hen foran h\u00e5ndvasken, st\u00e5r op p\u00e5 den og s\u00e6tter sig p\u00e5 h\u00e5ndvasken. Sluserne \u00e5bnes som var det Niagara.<\/p>\n\n\n\n – Du pisser som en hest!<\/p>\n\n\n\n – Tak.<\/p>\n\n\n\n Der lyder et brag, hun falder med h\u00e5ndvasken halvvejs til gulvet, skriger men springer v\u00e6k i tide, og p\u00e5 gulvet breder sig en s\u00f8 fra det br\u00e6kkede afl\u00f8bsr\u00f8r. Jeg er p\u00e5 ulykkesstedet i en fart, og konstaterer at b\u00e6ringerne er trukket ud af v\u00e6ggen, afl\u00f8bsr\u00f8ret kn\u00e6kket, de tynde kobberr\u00f8r til koldt og varmt vand kun b\u00f8jet, s\u00e5 h\u00e5ndvasken h\u00e6nger i dem, uskadt.<\/p>\n\n\n\n Jeg sp\u00f8rger om der skete noget, tager \u00f8mt om hende og inspicerer med \u00f8jnene h\u00e5ndvasken.<\/p>\n\n\n\n – Ja. Nu g\u00f8r jeg dig rigtigt til grin!<\/p>\n\n\n\n – Nu skal du h\u00f8re hvad der sker. Et: Jeg anmelder skaden til Teknisk Afdeling. To: Ejvind sp\u00f8rger hvordan det kunne g\u00e5 til, i hans hoved st\u00e5r der kun damebes\u00f8g, intet kan f\u00e5 ham fra den id\u00e9. Tre: Ejvind blinker med det ene \u00f8je og sp\u00f8rger: “Hvem var hun?” Fire: Jeg siger at det var et t\u00e6skehold der vil banke mig, fordi jeg har anmeldt et v\u00e6rtshusslagsm\u00e5l. Fem: Den tygger han lidt p\u00e5, men kun hvis han kan bruge historien en anden gang. Seks: S\u00e5 sp\u00f8rger han: Var det Gurli? Du ved, den nye oversygeplejerske p\u00e5 F. S\u00e5dan t\u00e6nker Ejvind, derfor er h\u00e5ndvaskene monteret s\u00e5 d\u00e5rligt.<\/p>\n\n\n\n – Syv: Du siger at det var mig!<\/p>\n\n\n\n – Det kunne jeg aldrig finde p\u00e5. S\u00e5 meget til grin vil jeg heller ikke blive.<\/p>\n\n\n\n – S\u00e5 s\u00e5, jeg kunne let blive st\u00f8dt.<\/p>\n\n\n\n – Blev du det? Bagp\u00e5 m\u00e5ske? H\u00e5ndvasken holdt, men hvordan har bagdelen det? Jeg b\u00f8jer mig ned for at unders\u00f8ge tilskadekomsten.<\/p>\n\n\n\n – Aha, bevismateriale! Der kommer et bl\u00e5t m\u00e6rke lige her hen over venstre balle, dekorativt! Det kan ikke skjules med sminke. Du pisser som en hest, nu er du ogs\u00e5 blevet sparket af en hest.<\/p>\n\n\n\n – Skidt med det! det er et sted som t\u00f8jet d\u00e6kker.<\/p>\n\n\n\n – Det kommer vist an p\u00e5 hvem du er sammen med.<\/p>\n\n\n\n Hun langer igen ud efter mig, jeg undviger, fanger armen, holder hende fast, og drejer hende rundt. G\u00f8r et halvhjertet fors\u00f8g, men det lykkes uden problemer, og vi ligger et \u00f8jeblik og ser hinanden i \u00f8jnene.<\/p>\n\n\n\n – Igen? Du er nok i hum\u00f8r i dag?<\/p>\n\n\n\n – Noget m\u00e5 vi jo finde p\u00e5. Vi kan ikke komme p\u00e5 toilettet, s\u00e5 vil alt v\u00e6re afsl\u00f8ret, vi kan ikke bruge h\u00e5ndvasken. Mine journaler er p\u00e5 afdelingen, du har heller ikke taget dine sager med, vi har kun hinanden.<\/p>\n\n\n\n Jeg s\u00e6tter tempoet op og l\u00e6gger kr\u00e6fter i.<\/p>\n\n\n\n – Pas p\u00e5 sengen, st\u00f8nner hun. – Den larmer. Den braser snart…<\/p>\n\n\n\n – Hold mund og f\u00f8lg med, siger jeg.<\/p>\n\n\n\n Efter en lur v\u00e5gner vi ved at der er travlhed og stemmer p\u00e5 gangen. Der er ikke andet at g\u00f8re end at s\u00e6tte en ny pose i affaldsspanden og tisse i den. Det g\u00f8r hun, kl\u00e6der sig p\u00e5, lytter ved d\u00f8ren, venter til et roligt \u00f8jeblik og sniger sig lynhurtigt hen mod trappen og forsvinder. Med sin pose, som en flink hundelufter i parken. Jeg tager min kittel p\u00e5 og g\u00e5r roligt mod afdelingen, hvor man kan komme i bad, mens jeg overvejer en sandsynlig forklaring til at underholde Ejvind med.<\/p>\n\n\n\n<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
Overl\u00e6ger\u00e5d <\/h1>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
Vagtv\u00e6relset, <\/h3>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
Annemette <\/h3>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
V\u00e6relse med <\/h1>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n