hvor fester gerne holdes og derfor ogs\u00e5 denne<\/strong><\/p>\n\n\n\n Jubil\u00e6umsarrangementet skal holdes p\u00e5 Strandhotellet, hvor der engang har v\u00e6ret danserestaurant, et sted hvorfra hele generationer af de fastboende har romantiske minder. I parken ligger dansepavillonen, og salen her er egnens eneste sted, der er stort nok til at rumme selskabet. Bortset fra sportshallen, der er st\u00f8rre men fundet uegnet. For at f\u00e5 plads til alle er dansepavillonen udvidet med et lejet festtelt, sat op p\u00e5 pl\u00e6nen udenfor, terrassed\u00f8rene sl\u00e5et op, s\u00e5 det kan virke som \u00e9t stort rum. P\u00e5 tribunen stod danseorkestret i gamle dage. Her skal konferencieren og talerne st\u00e5. Efter festmiddagen skal jubil\u00e6umsrevyen vises fra denne scene, musikken er derfor anbragt p\u00e5 gulvet nedenfor.<\/p>\n\n\n\n Festmiddagen er bestilt og betalt af Bramberg, som en jubil\u00e6umsgave til sygehuset og dets personale. Det har han insisteret p\u00e5. S\u00e5 kunne udvalgsformanden, Vrissum, uden bet\u00e6nkeligheder invitere sine embedsm\u00e6nd og de relevante sygehusansatte til at deltage, og alle er glade. Kun skal deltagerne fra de tilknyttede leverand\u00f8rer og r\u00e5dgivende firmaer have et symbolsk bidrag med hjemmefra, s\u00e5 man kan se at det ikke er helt korrupt.<\/p>\n\n\n\n G\u00e6sterne ankommer, der opst\u00e5r selskabelig tumult i garderoben, hum\u00f8ret er h\u00f8jt hos nogle og ansp\u00e6ndt hos andre, men de fleste griner p\u00e5 de rigtige tidspunkter over b\u00e5de spontane og planlagte morsomheder, mens de hilser n\u00e6rv\u00e6rende eller frav\u00e6rende p\u00e5 hinanden. Langt de fleste er indforst\u00e5et med de forventede overtagelsesplaner og bekymrede over deres virkning.<\/p>\n\n\n\n Svend Svendsen g\u00e5r til receptionisten for at sikre sig, at der er cigarer af god kvalitet, og beder om at f\u00e5 en p\u00e5 pr\u00f8ve.<\/p>\n\n\n\n – Er der et navn eller et v\u00e6relsesnummer, jeg m\u00e5 notere det til?<\/p>\n\n\n\n – \u00c5h! hvis De lige vil lade mig tale med inspekt\u00f8ren!<\/p>\n\n\n\n Denne bliver i hast tilkaldt.<\/p>\n\n\n\n – Sig mig, siger Svend Svendsen i en anklagende tone, – Har I tjenere ansat, der ikke ved hvem jeg er?<\/p>\n\n\n\n – Det beklager vi meget, siger inspekt\u00f8ren, – vi har et par nye medarbejdere, der flyttede hertil fra et af vore hoteller i en anden del af landet for to uger siden. De har ikke l\u00e6rt alle vores g\u00e6ster at kende p\u00e5 den korte tid. Vores personale har i \u00f8vrigt instruks om at iagttage diskretion, de f\u00e6rreste af vore g\u00e6ster bryder sig om at blive genkendt for \u00e5benlyst p\u00e5 steder som dette.<\/p>\n\n\n\n – Hva’beha’r? r\u00e5ber Svend Svendsen demonstrativt h\u00f8jt, – skulle vi v\u00e6re kommet her i lyssky \u00e6rinde? Jeg optr\u00e6der fuldt offentligt alle steder! Jeg som hilser al overv\u00e5gning velkommen, sku’ jeg ha’ noget at skjule?<\/p>\n\n\n\n – Nej vel! Man h\u00f8rer en skarp, sk\u00e6rende stemme som hos en kirkesanger, – det har du forh\u00e5bentlig ikke, men derfor kan der jo godt v\u00e6re nogen der skammer sig over at blive set sammen med dig! Ha ha!<\/p>\n\n\n\n Det er en sent ankommet festdeltager, der kommenterer Svend Svendsens erkl\u00e6ring. Stemmen lyder fra indgangspartiet, og med en skr\u00e6ppende latter tr\u00e6der en person ind, der hverken kan overses eller overh\u00f8res.<\/p>\n\n\n\n Bramberg er kommet, det er ikke mindst ham man venter p\u00e5, for det er ham der betaler gildet. Han lader tjeneren tage sin frakke og tr\u00e6der frem i smoking, skr\u00e6ddersyet af endnu mere tvingende grunde end Svend Svendsens habit. Til smokingen har han hvidt halst\u00f8rkl\u00e6de, det tager han af med en indstuderet bev\u00e6gelse og holder frem, s\u00e5 den tililende tjener m\u00e5 skifte gangart til l\u00f8beskridt.<\/p>\n\n\n\n Bag den imponerende silhuet dukker en eksotisk sk\u00f8nhed op. I hans skygge kunne man have skjult en h\u00e5ndfuld, men der er kun denne. Man har h\u00f8rt om hans caribiske kone, men ingen kunne forestille sig noget som dette. Hun er ung – eller yngre, slank, elegant, med en fantastisk legemsform og et k\u00f8nt ansigt, mere end k\u00f8nt, fascinerende smukt, en levendegjort og sprudlende livlig Dronning Nefertete, det er umuligt at finde hvile for \u00f8jet noget andet sted i n\u00e6rheden.<\/p>\n\n\n\n Man g\u00e5r i salonen for at samle g\u00e6sterne og hilse rundt, inden man g\u00e5r til bords. Der opst\u00e5r en uvant f\u00e5m\u00e6lthed, m\u00e5ske p\u00e5 grund af den nyankomne v\u00e6rt der dominerer lydbilledet, m\u00e5ske p\u00e5 grund af hans ledsager, der visuelt l\u00e6gger endnu st\u00e6rkere beslag p\u00e5 de tilstedev\u00e6rendes opm\u00e6rksomhed.<\/p>\n\n\n\n Straks falder Margit og jeg i snak, i et hj\u00f8rne af foyeren. Vi forsyner os hver med et glas af den fremsatte velkomstdrink, og navigerer os rundt i den almindelige sm\u00e5snak. Herunder f\u00e5r hun et par ord med den omfangsrige byggematador, som hun uden besv\u00e6r genkender fra en forl\u00e6ngst nedlagt motorcykelklub.<\/p>\n\n\n\n – K\u00f8rer du stadig HD? sp\u00f8rger Margit.<\/p>\n\n\n\n – Ikke meget, hihi! Men jeg har da et par stykker p\u00e5 stald. Foruden mine gode gamle venner, en AJS og en Vincent HRD. Historiske instrumenter! Jeg passer p\u00e5 dem og skamrider dem ikke.<\/p>\n\n\n\n – Jeg hilste p\u00e5 din kone, siger Margit. – Tillykke med hende.<\/p>\n\n\n\n – N\u00e5, Veronique? Tak, h\u00e6h\u00e6h\u00e6, gn\u00e6gger Bramberg.<\/p>\n\n\n\n – Kontrasterne m\u00f8des, det er jo det rene beauty and the beast.<\/p>\n\n\n\n – \u00c5h tak, tak for det. Du er m\u00e5ske allerede p\u00e5 vej hjem? Skal jeg kalde en vogn?<\/p>\n\n\n\n – Beh\u00f8ves ikke. Jeg deltager i et jubil\u00e6um og er med til middagen. Er det s\u00e5dan at du kan kompensere noget af din modbydelighed med noget af hendes sk\u00f8nhed?<\/p>\n\n\n\n – Det er vel n\u00e6rmere s\u00e5dan, at jeg bytter noget af min modbydelighed, som du siger, med noget af hendes sk\u00f8nhed!<\/p>\n\n\n\n Ordet modbydelighed ledsager han med nogle bev\u00e6gelser med fingerspidserne. Om det skal illudere citationstegn eller dollars, er p\u00e5 grund af fingrenes fedme ikke til at afg\u00f8re.<\/p>\n\n\n\n – Hun tager godt imod min modbydelighed!<\/p>\n\n\n\n Nu ledsager han ordet med gnidende bev\u00e6gelser af pege- og tommelfinger, denne gang ikke til at forst\u00e5 som andet end antydning af pengesedler.<\/p>\n\n\n\n – Vi deler yndighed og bekvemmelighed lige over, jeg f\u00e5r bedre samvittighed, hj\u00e6lper hende af med at v\u00e6re fattig, hun hj\u00e6lper mig af med at v\u00e6re modbydelig! S\u00e5dan udj\u00e6vnes livets goder. Jeg forst\u00e5r godt hvad du mener, forst\u00e5r du.<\/p>\n\n\n\n – Jeg forst\u00e5r, du forst\u00e5r, siger Margit, – en kr\u00e6mmer forn\u00e6gter sig aldrig.<\/p>\n\n\n\n Bramberg griner med et indforst\u00e5et vrinsk. Margit vender sig og g\u00e5r. Det sker ellers aldrig for manden med smokingen, det hvide halst\u00f8rkl\u00e6de, sk\u00f8nheden og prangerpungen, at nogen vender sig fra ham og g\u00e5r. Han ops\u00f8ger ikke personer, de ops\u00f8ger ham. Der opst\u00e5r r\u00e5dvilde br\u00f8kdele af sekunder, hvor han ikke har andet end sin velkomstdrink at holde sig til, inden han straks igen omgives af en stime servile medl\u00f8bere, heriblandt ikke mindst politikere.<\/p>\n\n\n\n Mens han talte med Margit er sk\u00f8nheden blevet midtpunkt i en anden flok tilh\u00f8rere. Med forf\u00f8rende stemme, henrivende accent, fortryllende \u00f8jne og fascinerende l\u00e6bebuer fort\u00e6ller fort\u00e6ller hun med f\u00e6ngslende mimik, dramatisk og medrivende om vulkaner, hurricanes, palmebladslandsbyer, slumforst\u00e6der og caribisk musik og dans. Hun er ved at demonstrere nogle trin, da Margit og jeg klemmer os ind i flokken for at lytte med. Hum\u00f8ret er hurtigt steget adskillige grader.<\/p>\n\n\n\n Der er ikke lagt nogen bordplan. Bortset fra at Bramberg har udset sig et bord for de ledende og indflydelsesrige, her kalder han mig hen, og byder mig tage plads. Margit m\u00e5 sl\u00e5 sig ned et andet sted. Uden videre f\u00e5r jeg sk\u00f8nheden til bords. Det m\u00e5 alene till\u00e6gges sk\u00f8nhedens initiativ og indflydelse. Senere m\u00e5 jeg h\u00f8re en del for \u00e5benbart at v\u00e6re den eneste attraktive mandsperson i selskabet, hvilket ved n\u00e6rmere eftersyn heller ikke burde overraske nogen.<\/p>\n\n\n\n – Han k\u00f8be mig da jeg er sytten \u00e5r! siger Veronique. – Han bestikke mine for\u00e6ldre, landsby, myndigheder. Det er rigtigt, at jeg bytte med ham. Jeg faktisk troede jeg kunne frelse ham. Men frelse ham – umulig. Han ikke \u00f8nske nogen b\u00f8rn, han kun bruge mig som pynt til forretning. Jeg med for overtale mange politikere. Og forretningsm\u00e6nd. Bare ikke tro, at sex kan ikke v\u00e6re nyttig.<\/p>\n\n\n\n Det sidste siger hun skaml\u00f8st og n\u00e6rmest distr\u00e6t, mens hun ser sig omkring som for at notere sig positioner for muligt bytte. S\u00e5 tilsmiler hun mig med charmerende sideblik og umisforst\u00e5eligt blink med de fejende \u00f8jenvipper, lange som udskifteligt tilbeh\u00f8r til en transvestit.<\/p>\n\n\n\n – Ja, han hedder Bramba! siger hun. – Oprindelig han hedder vistnok J\u00f8rgensen, men i hans fag man skifte navn en gang imellem. S\u00e5 han hedder Vestergaard, det er efter der hvor han er f\u00f8dt, han ogs\u00e5 hedde Damager. Det er efter et andet sted han bor. Men det er ikke s\u00e5 godt p\u00e5 engelsk, s\u00e5 han tager navnet Bramberg, efter der hvor hans mor er f\u00f8dt, i \u00d8strig eller Bayern, et sted hvor der er bjerge. Bramberg. Men jeg er fra Jamaica, og p\u00e5 Jamaica, vi kalder ham Bramba. Det er et k\u00e6lenavn, til dem der er lidt store. Jeg kun kalde ham Bramba. Nogen gange han komme n\u00e5r jeg kalde!<\/p>\n\n\n\n Hendes uimodst\u00e5elige smil glider over i en k\u00e5d, perlende latter.<\/p>\n\n\n\n Vrissum, der er gastronom og vinkender og kendt for sin bug, om hvilken det hviskes i krogene at den har v\u00e6ret kostbar, har p\u00e5 selskabets vegne valgt en Bordeaux og en st. Emilion fra gode huse, naturligvis p\u00e5 Brambergs regning. Han pr\u00f8vesmager dem begge, godkender dem efter en lidt for lang kunstpause, misbilligende, med udtryk for enten dyb skepsis eller dyb r\u00e5dvildhed. Eller bare for at p\u00e5kalde sig anerkendelse og respekt. Det f\u00e5r han ikke, for Bramberg griner spruttende ad ham.<\/p>\n\n\n\n – Lad g\u00e5! siger Vrissum.<\/p>\n\n\n\n – Jeg har bestilt en glaceret fasan financi\u00e8re, r\u00e5ber Bramberg, – det navn er lige noget for mig!<\/p>\n\n\n\n Samtalen g\u00e5r lystigt, og der h\u00f8res munter snak fra alle sider. Fra tremandsgruppen i hj\u00f8rnet ved scenen lyder sagte kniv og gaffel musik. Vinen sk\u00e6nkes rundt. Den er som ventet god, men formentlig kun prisen v\u00e6rd for dem der alligevel har for mange penge. Bordene er stillet op i lange r\u00e6kker, og kuverterne b\u00e6res ind af en tjenerstab p\u00e5 ikke under tyve. Kort efter fatter alle g\u00e6ster om bestikket som man holder p\u00e5 et bilrat, lydniveauet falder, og de lange borde ligner turneringer, fronter af ophidsede rallyk\u00f8rere lige f\u00f8r k\u00e6mpem\u00e6ssige frontale sammenst\u00f8d.<\/p>\n\n\n\n Jeg falder i tanker over ikke de lange men det runde bords lyksaligheder, da jeg bliver distraheret af Bramberg, der f\u00f8rer an i formationen overfor. Han har f\u00e5et anrettet sin kuvert med glaceret fasanbryst og tr\u00f8ffelsauce. Kniv og gaffel i fast greb med hver h\u00e5nd, albuerne vildt svingende. Det g\u00e5r effektivt for sig, n\u00e5r de store mundfulde i hurtig r\u00e6kkef\u00f8lge forsvinder i gabet. Med \u00e9t afbrydes det spektakul\u00e6re skue, Bramberg l\u00e6ner sig frem, en bunke halvt tygget mad forlader den \u00e5bne mund og l\u00e6gger sig som en ubestemmelig garniture oven i det der er tilbage p\u00e5 tallerkenen.<\/p>\n\n\n\n – F\u00f8j for pokker! r\u00e5ber han. – Tjener!<\/p>\n\n\n\n Jeg er ikke den eneste der har fulgt det b\u00e5de synlige og h\u00f8rbare f\u00f8deindtag, og der bliver medf\u00f8lende spurgt om hvad der er i vejen.<\/p>\n\n\n\n – Det smager som tr\u00e6kpapir!<\/p>\n\n\n\n Tjeneren ankommer og sp\u00f8rger hvad selskabets v\u00e6rt \u00f8nsker.<\/p>\n\n\n\n – Giv os noget andet! Hvor i alverden har I f\u00e5et fat i det vindt\u00f8rre stykke fjerkr\u00e6? Det smager jo som pap!<\/p>\n\n\n\n – Det beklager vi st\u00e6rkt, jeg skal naturligvis lade det g\u00e5 videre omg\u00e5ende. Hvad kunne vi tjene Dem med i stedet?<\/p>\n\n\n\n – Noget ordentligt, noget der g\u00e5r hurtigt! En tournedos, rosa til medium. Fire minutter p\u00e5 hver side.<\/p>\n\n\n\n – Meget vel, siger tjeneren og skynder sig ud med Brambergs tallerken.<\/p>\n\n\n\n – Fasan financi\u00e8re! hviner han ud over selskabet, – det vil jeg sgu ikke finansiere! Det smagte som toiletpapir!<\/p>\n\n\n\n – Brugt eller ubrugt? bliver der grinet.<\/p>\n\n\n\n – Vil du pr\u00f8ve?<\/p>\n\n\n\n – Det lignede ogs\u00e5 toiletpapir. Bruger du altid toiletpapiret p\u00e5 begge sider?<\/p>\n\n\n\n Bramberg tr\u00e6kker p\u00e5 skuldrene og tygger sig hurtigt gennem den nyankomne tournedos, knurrende og smaskende som et rovdyr der f\u00e5r stillet den f\u00f8rste sult.<\/p>\n\n\n\n S\u00e5dan begynder festmiddagen som opvisninger i kendte og ukendte former for bordskik, hvoraf ingen overg\u00e5r den der pr\u00e6steres af traktementets v\u00e6rt. Ingen andre end Bramberg klager over den menu, han selv har bestilt. Samtalen ved bordene genoptages, f\u00f8rst p\u00e5 skr\u00f8mt, s\u00e5 spredt i alle retninger om divergerende emner, og der opst\u00e5r lige s\u00e5 divergerende problemer med enigheden. Der bestilles kaffe, cognac og whisky, og en stribe fad\u00f8l. De der vil ryge bliver bedt om at g\u00e5 udenfor.<\/p>\n\n\n\n – Jeg ryger hvor og hvorn\u00e5r jeg vil! erkl\u00e6rer Bramberg messende og s\u00e6tter ild p\u00e5 en cigaret.<\/p>\n\n\n\n Mellem g\u00e6sterne f\u00e5r jeg \u00f8je p\u00e5 Christina. Hun bev\u00e6ger frit sig rundt mellem sygehuspersonale og administratorer, jeg kan ikke lade v\u00e6re med at se hende som en nysgerrig reporter der har fundet en f\u00e6rt, og er ikke fri for en smule \u00e6ngstelse over hvordan hun vil udbygge sit netv\u00e6rk.<\/p>\n\n\n\n Jeg rejser mig, f\u00f8lger ikke efter Christina. Savner Nielsen i selskabet, han er her ikke, kan normalt hverken overses eller overh\u00f8res. G\u00e5r ud i den friske luft.<\/p>\n\n\n\n Det er en jubil\u00e6umsfest. Der skal holdes revy. Susannes revy, jeg har en vis anelse om hvad den vil handle om. Kommer i tanker om andre revyer, andre somre, ikke mindst en s\u00e6rlig d\u00e5rlig sommer for revyer. S\u00e5 d\u00e5rligt skulle det helst ikke g\u00e5 for Susannes revy, den har kun lokalt stof p\u00e5 programmet. Den sommer jeg t\u00e6nker p\u00e5 blev alle sommerrevyerne h\u00e6gtet af, gjort til grin og til fiaskoer, fordi de rigtig komiske begivenheder udspillede sig midt mens revyerne var i fuld gang. De begivenheder, revyerne skulle bruge til at lave satire over. Ingen n\u00e5ede at reagere, revyforfatterne n\u00e5ede ikke at f\u00f8lge med, de optr\u00e6dende n\u00e5ede ikke at indstudere. De folk er hurtige, men kilderne hvorfra komikken udsprang var hurtigere. F\u00f8rst sagde socialudvalgsformanden, at ulighed var gavnligt, for det kunne stimulere dynamikken. Men det br\u00f8d amtsr\u00e5dsformanden sig ikke om, og straks trak socialudvalgsformanden sin udtalelse tilbage. Efter at den var n\u00e5et ud til b\u00e5de aviserne og regionalradioen. S\u00e5 opdagede de samme aviser, at \u00e6gtef\u00e6llen til familieudvalgets formand havde glemt at betale regninger fra den lokale boligudstyrsforretning for sofaer, gardiner og markiser til familieboligen. Ikke godt, heller ikke at der samtidig blev afsl\u00f8ret andre famili\u00e6re problemer gemt i det forhold. Formanden for kulturudvalget kom i en tale for skade at sige, at form\u00e5let med den amtslige kulturst\u00f8tte var at holde andre amters kultur ude. Det var heller ikke amtsborgmesterens livret, for han s\u00e5 en vis nytte i at samarbejde med andre amter, selv p\u00e5 kulturomr\u00e5det. Erhvervsudvalgets formand var gift med en virksomhedsejer, i hvis virksomhed der var ansat tilrejsende og d\u00e5rligt integrerede arbejdere uden overenskomst og dermed ogs\u00e5 uden sociale rettigheder, hvilket gav mulighed for at f\u00e5 profitgivende arbejde udf\u00f8rt med beskedne omkostninger, uden skat og andet b\u00f8vl. Ikke s\u00e5 snart havde alle revyerne n\u00e5et at lave n\u00f8dplaner og indarbejde nye indslag i programmerne for at leve bare en smule op til det politiske liv, f\u00f8r et medlem fra et andet parti i amtsr\u00e5dsflertallet afleverede s\u00e6sonens clou, med et festfyrv\u00e6rkeri i form af l\u00f8gne og injurierende p\u00e5stande p\u00e5 sin hjemmeside. Det blev p\u00e5talt, og p\u00e5g\u00e6ldende reagerede med underholdende abekastninger og gennemskuelige ansvarsunddragelser, og sk\u00f8d skylden for de kriminelle tekster p\u00e5 sin stakkels r\u00e5dgiver. Som b\u00e5de havde handlet efter ordre og roligt fandt sig i alle beskyldninger.<\/p>\n\n\n\n Javel, det skete i Amtsr\u00e5dets sommerferie, og komikken fik ikke langt liv i agurketidens lokalspr\u00f8jter, for samme efter\u00e5r skulle der v\u00e6re nyvalg. Ikke til et nyt amtsr\u00e5d, nu skulle det hedde Regionsr\u00e5d. Og der blev kun plads til en br\u00f8kdel af alle de politikere, der f\u00f8r havde siddet i amtsr\u00e5dene.<\/p>\n\n\n\n hvorfra kun f\u00e5 tilh\u00f8rere udvandrer<\/strong><\/p>\n\n\n\n Revyen skal i gang, vejret er perfekt med den lave aftensol, og tilh\u00f8rerpladserne i dansepavillonen fyldes lidt efter lidt med personale i civil, mere eller mindre festkl\u00e6dte, mange uigenkendelige. De fordeler sig p\u00e5 stoleraderne og s\u00e6tter sig i grupper og enkeltvis. Enkelte demonstrativt med oversp\u00e6ndt munterhed og teatralske hilsener. Der er g\u00e6ster fra forvaltning og udvalg, ellers ikke nogen fra byen eller egnen. Bortset fra de inviterede \u00e6gtef\u00e6ller og tilsvarende ledsagere, der passivt tynger stemningen en smule i retning af det formelle. Nielsen, overl\u00e6gen p\u00e5 kirurgisk afdeling, ankommer uledsaget kort f\u00f8r revyen \u00e5bnes. Han bliver spurgt om hvorfor han ikke n\u00e5ede tidsnok frem til middagen.<\/p>\n\n\n\n – \u00c5h! Jeg havde en aftale med en buk ude i et hegn.<\/p>\n\n\n\n Nielsen er h\u00f8rbar i enhver forsamling.<\/p>\n\n\n\n Der har aldrig f\u00f8r v\u00e6ret holdt revy p\u00e5 sygehuset. Men nu har en gruppe medarbejdere planlagt en, fundet tekstforfattere og optr\u00e6dende, og brugt de truende udsigter for sygehusets fremtid til at g\u00f8re jubil\u00e6umsrevyen opmuntrende, som de siger. Hundrede \u00e5r.<\/p>\n\n\n\n Susannes revy. Der er nok af emner at satirisere over. Hovedvinklen er den slet skjulte politiske kritik, mavefornemmelsen det gennemg\u00e5ende tema.<\/p>\n\n\n\n Luften er lun og stille, selv her ud p\u00e5 aftenen, og der bliver snakket om enkelte positive sider af den globale opvarmning.<\/p>\n\n\n\n – Mavefornemmelse? sp\u00f8rger en \u00e6ldre dame ved siden af, som er i f\u00e6rd med at l\u00e6se festprogrammet, der ogs\u00e5 har en annoncering af jubil\u00e6umsrevyen. – Mavefornemmelse, hvad er det egentlig? Hvordan forklarer man det l\u00e6geligt? Det begreb kender jeg ikke. M\u00e5ske har jeg den slet ikke?<\/p>\n\n\n\n Hun er ikke en jeg kender, muligvis hustru til en politiker eller embedsmand. Det tager mig mere end et sekund at forberede et svar, derfor tager Margit over.<\/p>\n\n\n\n – Mavefornemmelsen, siger hun, – det er den der fort\u00e6ller, n\u00e5r du skal p\u00e5 t\u00f8nden. En hensigtsm\u00e6ssig fornemmelse! Hvis man ingen har, g\u00f8r man stort allevegne. Er vi f\u00e5r og svin? N\u00e6, vi er sociale dyr, og vi har mavefornemmelse! Nogle politikere har regnet ud, at deres v\u00e6lgere ikke bare ford\u00f8jer deres f\u00f8de men ogs\u00e5 stemmer med mavetarmkanalen! De er mange. Det ses p\u00e5 valgresultaterne. Og p\u00e5 den politik der f\u00f8res! Det er en god solid politik, hvor der er ikke er forskel p\u00e5 hvad de lukker ud forfra og bagfra, og s\u00e5 bliver resultatet derefter! Vi har det jo godt!<\/p>\n\n\n\n Den sp\u00f8rgende dame vender sig om og \u00f8nsker absolut ikke at veksle flere ord med Margit.<\/p>\n\n\n\n Tilh\u00f8rerpladserne i salen er fyldt. De tre lokale musikere leverede baggrundsmusikken under middagen, nu \u00e5bner de forestillingen med en fanfare. Den g\u00e5r lige over i en festlig introduktion, som de g\u00f8r svagere og svagere. Imens tr\u00e6der Bente og Susanne frem foran t\u00e6ppet, if\u00f8rt sygeplejerskeuniformer. For at byde velkommen, introducere showet og pr\u00e6sentere revyens emne.<\/p>\n\n\n\n – God morgen! siger Bente til Susanne. – Og vel m\u00f8dt!<\/p>\n\n\n\n – Tak skal du ha! Skal vi nu til det igen?<\/p>\n\n\n\n – Hvad t\u00e6nker du p\u00e5?<\/p>\n\n\n\n – Arbejdet selvf\u00f8lgelig.<\/p>\n\n\n\n – Hvad er der i vejen med det?<\/p>\n\n\n\n – Det g\u00e5r mig alts\u00e5 p\u00e5 og s\u00e5dan noget!<\/p>\n\n\n\n – Det var da kedeligt. Er der noget i vejen med arbejdet?<\/p>\n\n\n\n – Nej, det er der ikke, hvilken umulig tanke. Arbejdet er perfekt! Arbejdspladsen et fund! Kollegerne alle tiders. Det er nok noget med nerverne.<\/p>\n\n\n\n – Tror du det? Det kunne jo ogs\u00e5 v\u00e6re noget med hjertet? Hvordan er dine blodtrykstal? Har du f\u00e5et dem tjekket for nylig? Eller dit kondital, dit blodsukker, og hvad med dine kolesteroltal? Og s\u00e5 var der lige dit BMI, tror du ikke du skulle f\u00e5 gjort noget ved det?<\/p>\n\n\n\n – S\u00e5 er det godt!<\/p>\n\n\n\n – Jamen sund livsstil, gode l\u00f8beture, og der er lige kommet et kondicenter nede i byen til hvis det regner, var det ikke noget…?<\/p>\n\n\n\n – M\u00e5ske! Hvis jeg kunne n\u00e5 alt det for den stressende arbejdsdag. Jeg h\u00e6lder til, at det er noget med nerverne.<\/p>\n\n\n\n – Nu er det faktisk ikke spor moderne l\u00e6ngere, at g\u00e5 s\u00e5 meget op i sine nerver. Har du ikke h\u00f8rt om vor tids nye kvalitetsm\u00e5l? Det er ikke s\u00e6rlig gammelt, og ikke engang g\u00e5et helt af mode endnu!<\/p>\n\n\n\n – Jeg tror ikke jeg ved hvad du taler om.<\/p>\n\n\n\n – Mavefornemmelsen! jubler Bente.<\/p>\n\n\n\n – Mavefornemmelsen?<\/p>\n\n\n\n – Ja, kender du ikke den? Ikke hjerte-kredsl\u00f8bsfornemmelsen, den er hypokondrisk! Ikke lungefornemmelsen, den er astmatisk! Ikke knoglefornemmelsen, den er mekanisk! Ikke rygmarvsfornemmelsen, den er automatisk! Ikke hjernefornemmelsen, den er elit\u00e6r! Ikke sexfornemmelsen, det romantiske skidt! – Nej, mavefornemmelsen! Den siger hvorn\u00e5r vi skal spise og skide, hvorn\u00e5r vi har lyst og ikke lyst og kun lidt lyst, den kender alle, h\u00f8j og lav, klog og dum, og n\u00e5r alle kender den, s\u00e5 kan selv politikerne ogs\u00e5 bruge den, hver gang de skal tr\u00e6ffe vigtige beslutninger! Det er meget lettere end at sp\u00f8rge eksperter og al den slags. Ud med eksperterne, eksperter er vi jo selv! Ind med…<\/p>\n\n\n\n – Mavefornemmelsen! r\u00e5ber de i kor.<\/p>\n\n\n\n – Jamen det lyder da rigtig godt! siger Susanne. – S\u00e5 er det ogs\u00e5 meget lettere at forudsige det uforudsigelige. Lover godt for meningsm\u00e5lingerne! Men lover det godt for beslutningernes kvalitet?<\/p>\n\n\n\n – \u00c5h nej, \u00e5h nej. Det g\u00f8r vist ingen forskel. Har du nogensinde h\u00f8rt om gode beslutninger?<\/p>\n\n\n\n – M\u00e5ske ikke, men m\u00e5ske skulle vi passe lidt p\u00e5 hvad vi siger, t\u00e6nk hvis alle vidste det samme som vi ved!<\/p>\n\n\n\n Nu tror damen der spurgte Margit om mavefornemmelse nok, at hun er revyens manuskriptforfatter.<\/p>\n\n\n\n – Forresten, siger Susanne fortroligt til publikum. – Det her er et n\u00f8dprogram, vi har lige sat det sammen. Egentlig var vi i fuld gang med at skrive en m\u00e6gtig revy, den skulle handle om den politiske situation, i land, amt – undskyld region, snart region! – og by, men vi kunne ikke! Vi kunne ikke! r\u00e5ber hun.<\/p>\n\n\n\n – For det f\u00f8rste, forts\u00e6tter Bente, – faldt vi om af grin hver gang vi kom til at t\u00e6nke p\u00e5 politikerne, og det kan vi jo ikke v\u00e6re bekendt over for s\u00e5dan et fornemt publikum! Det skal da v\u00e6re publikum der griner, ikke os! For det andet kunne vi alligevel ikke holde trit med politikernes egne komiske optrin, de bliver ved og de bliver ved, og det kan vi aldrig hamle op med! S\u00e5 nu m\u00e5 vi n\u00f8jes med at kigge p\u00e5 vores egen lille komikfabrik, og hvis I har det som vi har det med dette sygehus, s\u00e5 er det heller ikke s\u00e5 d\u00e5rligt endda. Men husk, det er en hemmelighed! Det med n\u00f8dprogrammet, fort\u00e6l det ikke til andre…<\/p>\n\n\n\n Bente og Susanne g\u00e5r helt ned i kn\u00e6ene for at parodiere diskretion, og forlader scenen med h\u00e6nderne for munden og hovedet trukket ned mellem skuldrene, under stigende musikalsk akkompagnement.<\/p>\n\n\n\n Det var pokkers. Har Susanne og jeg snakket om det her? Det l\u00f8d som noget jeg selv kunne have fundet p\u00e5. Men hvorfor skulle hun ikke ogs\u00e5 have lagt m\u00e6rke til de samme ting. Vi burde nok ikke spilde tiden s\u00e5 meget med un\u00f8dvendige ting, n\u00e5r vi er sammen.<\/p>\n\n\n\n \u00c5ret med de mislykkede revyer var vistnok det samme \u00e5r, hvor de snedige centralpolitikere besluttede at give den offentlige sektor det afg\u00f8rende nederlag. De private virksomheder skulle have lov til at tjene ansvarlige penge p\u00e5 alt det som det offentlige hidtil helt uansvarligt havde \u00f8dslet skatteydernes penge ud p\u00e5, og det skulle v\u00e6re straks, her og nu. I det \u00e5r kunne de, midt mellem to valg, uden at sp\u00f8rge nogen, \u00e6ndre landets administrative opdeling til det enklere, danne st\u00f8rre og f\u00e6rre kommuner, og allerhelst slippe helt af med amterne.<\/p>\n\n\n\n Der var ikke nogen der spurgte v\u00e6lgerne, der var ikke nogen der spurgte dem der arbejdede i sygehusv\u00e6senet om deres mening, eller i hele den offentlige sektor for den sags skyld, ingen spurgte patienterne, ingen spurgte befolkningen, selvom der blev lovet frit valg fra alle hylder. Der blev heller ikke forberedt nogen lang proces, hvor man kunne s\u00f8rge for at alting kunne fungere undervejs i en h\u00e6sbl\u00e6sende oml\u00e6gning. Der blev ikke afholdt folkeafstemning, der blev ikke udskrevet valg med strukturreform p\u00e5 programmet. De v\u00e6lgere det angik fik ikke mulighed for at tage stilling til det der angik dem selv. Pludselig var det en realitet. “Fordi der var politisk vilje til det!” som det blev sagt fra centralt politisk hold. Og fordi det kunne lade sig g\u00f8re. Grundlov, styrelseslov, forvaltningslov, symbolske h\u00f8ringer, intet kunne forhindre det. Ingen skal sige at politikere ikke har indflydelse, nok ved de ikke meget om hvad de roder med, men indflydelse, det har de. Nok ved de ikke om deres metoder virker, men det er de eneste metoder de kender, derfor m\u00e5 de tro p\u00e5 at de virker, ellers holder de sig selv for nar.<\/p>\n\n\n\n Et flertal af centralpolitikerne besluttede, at de selv fik mere at skulle have sagt, og at de decentrale politikere ude i landet fik mindre at skulle have sagt. Det kommer de nok til at fortryde senere. S\u00e5 skulle antallet af kommuner reduceres til en tredjedel og antallet af kommunalpolitikere til det halve, de fik jo heller ikke s\u00e5 meget at skulle have sagt. Helst havde de centrale politikere set amterne helt afskaffet, det blev dog ikke politisk muligt i den omgang, det kunne h\u00f8jst blive til en midlertidig overgangsl\u00f8sning, hvor der blev dannet nogle administrative enheder, uden \u00f8konomiske og politiske bef\u00f8jelser. Som blev kaldt regionerne.<\/p>\n\n\n\n Og jo, der var en sidegevinst, set fra centralpolitikernes side. For oppositionen regerede i de fleste af kommunerne. Hvis centralpolitikerne stak fingrene ned i ansvarsomr\u00e5derne og plukkede de gode sager til sig selv, og lod decentralpolitikerne sidde tilbage med de d\u00e5rlige sager, s\u00e5 ville centralpolitikerne, med vindersagerne og de rigtige partier bag, blive meget mere popul\u00e6re hos v\u00e6lgerne end decentralpolitikerne med tabersagerne og de forkerte partier bag. De store tals lov skulle g\u00e6lde, “\u00f8velsen” var at kunne t\u00e6lle til et folketingsflertal, og form\u00e5let var at g\u00f8re det irreversibelt. Lokalpolitikken m\u00e5tte ofres for landspolitikken. Man vidste godt, at stordriftsfordelene p\u00e5 det kommunale omr\u00e5de oph\u00f8rer ved administrative enheder p\u00e5 over tredive tusinde indbyggere, og p\u00e5 sygehusomr\u00e5det, som regionerne skal tage sig af, ved et par hundrede tusinde eller tre. Endnu st\u00f8rre administrative enheder giver ikke stordriftsfordele, kun stordriftsulemper. Alligevel kom de nye kommuner p\u00e5 op til hundrede tusinde, og regionerne i gennemsnit p\u00e5 en million.<\/p>\n\n\n\n Pausen i revyen er ikke lang, Bente kigger ud mellem sidescenens draperier, musikken tier, og hun hvisker ud til publikum:<\/p>\n\n\n\n – Nu kommer der noget med nogle eksperter! Hvis alts\u00e5 eksperter er det samme som specialister!<\/p>\n\n\n\n Fort\u00e6ppet tr\u00e6kkes fra, og afsl\u00f8rer en scene forestillende en konsultation. De to medvirkende er de samme som foran fort\u00e6ppet, Bente og Susanne.<\/p>\n\n\n\n – Du arbejder med nerver! siger den person der bliver fremstillet af Susanne.<\/p>\n\n\n\n – Er det ikke noget med tanker og f\u00f8lelser?<\/p>\n\n\n\n – Jo, lad v\u00e6re med at afbryde mig! kan du s\u00e5 sige mig hvor tankerne sidder?<\/p>\n\n\n\n – De sidder vel i hjernen.<\/p>\n\n\n\n – Du skal ikke komme med et flabet svar! Hvad med f\u00f8lelserne, sidder de m\u00e5ske i hovedet eller i brystet?<\/p>\n\n\n\n – De f\u00f8les i brystet!<\/p>\n\n\n\n – I hovedet sidder hovedpinen!<\/p>\n\n\n\n – Er der i det hele taget plads til tanker for al den hovedpine?<\/p>\n\n\n\n – Hvor sidder s\u00e5 tandpinen? Og brystet, hvilke f\u00f8lelser sidder i lungerne, hvilke f\u00f8lelser sidder i hjertet?<\/p>\n\n\n\n – Skal alt det der pulserer rundt absolut sidde i brystkassen? Eller sidder de foran, sidder de i brysterne?<\/p>\n\n\n\n – Ved du hvad! De kan da ellers godt pulsere, se selv!<\/p>\n\n\n\n – Hvad med abdomen, hvis jeg m\u00e5 v\u00e6re lidt privat, n\u00e5 m\u00e5 jeg ikke det? M\u00e5 der ikke v\u00e6re noget til privatlivet og peristaltikken?<\/p>\n\n\n\n – Vi ved godt hvad peristaltikken skal bruges til, men hvor sidder samlejebev\u00e6gelserne?<\/p>\n\n\n\n – Hovhov!<\/p>\n\n\n\n – Sidder de i brystkassen, eller foran den, sammen med alt det andet pulserende?<\/p>\n\n\n\n – Pulserende musik, skal den udtrykke hjerterytme, \u00e5ndedr\u00e6t, peristaltik, periton\u00e6um, sex?<\/p>\n\n\n\n – Har vi s\u00e5 glemt alt det med at tygge og gurgle? Det er vel ogs\u00e5 pulserende?<\/p>\n\n\n\n – For ikke at tale om at g\u00e5, l\u00f8be, sv\u00f8mme. Og kravle, sex er vel ikke det eneste, vi bruger arme og ben til.<\/p>\n\n\n\n – Og sutte!<\/p>\n\n\n\n – Man ser sp\u00e6db\u00f8rnenes suttebev\u00e6gelser, s\u00e5 rytmiske, s\u00e5 frydefulde, er de ikke det mest tilfredsstillende vi har indtil vi n\u00e5r til orgasmen?<\/p>\n\n\n\n – Er det ikke noget der optr\u00e6der lidt senere?<\/p>\n\n\n\n – Og hvad med mavefornemmelsen, sidder den i hovedet, i maven eller m\u00e5ske endnu l\u00e6ngere nede?<\/p>\n\n\n\n – Er den ogs\u00e5 pulserende? Eller tilfredsstillende?<\/p>\n\n\n\n – Hvorfor m\u00e6rker man nogle f\u00f8lelser i \u00e5ndedr\u00e6tsorganerne, andre i ford\u00f8jelseskanalen?<\/p>\n\n\n\n – Er mavefornemmelsen den, der sender os p\u00e5 toilettet?<\/p>\n\n\n\n – Er den simpelthen det samme som def\u00e6kationstrangen?<\/p>\n\n\n\n – Selvf\u00f8lgelig! Vi h\u00f8rer tit politikerne lukke noget ud, nogle gange kommer det med et plask og andre gange med et plump!<\/p>\n\n\n\n – De siger at det er deres mavefornemmelse!<\/p>\n\n\n\n – Det stinker ogs\u00e5!<\/p>\n\n\n\n – Nu begynder vi at forst\u00e5 hvad de mener!<\/p>\n\n\n\n Spredt bifald. T\u00e6ppe for. Hurtigt sceneskift, musikgruppen leverer en kort pausemusik og skruer ned til d\u00e6mpede baggrundslyde.<\/p>\n\n\n\n Margit har sat sig p\u00e5 r\u00e6kken bag mig. Hun l\u00e6ner sig frem.<\/p>\n\n\n\n – Der er for mange medicinstuderende i manuskriptgruppen! n\u00e5r hun at hviske.<\/p>\n\n\n\n T\u00e6ppe fra.<\/p>\n\n\n\n Der afvikles i et hastigt tempo en mimet sketch, der skal portr\u00e6ttere de fire temperamenter. Lydbaggrunden fors\u00f8ger at illustrere dem musikalsk. De agerende er udstyret som fire overl\u00e6ger, med hver sine attributter. Der grines h\u00f8jt og l\u00e6nge ved pr\u00e6sentationen af hver karakter. Kolerikeren i gr\u00f8nt operationsantr\u00e6k og med jagtst\u00f8vler, jagthat og leget\u00f8jsgev\u00e6r over skulderen og korte, abrupte bev\u00e6gelser: Nielsen. Melankolikeren der kommer tr\u00e6kkende med trykflaske, med motorcykelhjelm og en diskuterende, hovedrystende holdning, karakteristisk for Margit. Flegmatikeren siddende i en stol, tilbagel\u00e6net og l\u00e6sende journaler, mens han ser p\u00e5 uret og gaber uden at opdage travlheden p\u00e5 sin medicinske afdeling. Sangvinikeren med elektroder p\u00e5 hovedet, mens han antastes af en skiftende serie letp\u00e5kl\u00e6dte damer, der to ad gangen smyger sig mod ham og om ham.<\/p>\n\n\n\n Jeg distraheres et stykke tid, s\u00e5 dekorativt fungerer disse piger i deres delvise afkl\u00e6dthed. flere af dem genkender jeg fra bes\u00f8gene p\u00e5 vagtv\u00e6relset. S\u00e5 g\u00e5r det op for mig, at det er mig selv, de pr\u00f8ver at karikere p\u00e5 denne m\u00e5de.<\/p>\n\n\n\n Mens latterbr\u00f8lene stiger til nye h\u00f8jder, ser jeg mig om for at notere mig hvordan de tre andre ofre reagerer p\u00e5 sketchen. Selvom enkelte har haft god anledning til at f\u00f8le sig kr\u00e6nket, klapper de og jubler, med muntre blikke rettet mod mig.<\/p>\n\n\n\n Nyt indslag p\u00e5 scenen. En person i kittel med stetoskop i brystlommen vandrer rundt og rundt, med h\u00e6nderne p\u00e5 ryggen. En anden, der skal forestille en p\u00e5r\u00f8rende, kommer tungt sl\u00e6bende med en tredje, der skal forestille en temmelig \u00e6ldet patient, og r\u00e5ber:<\/p>\n\n\n\n – Er der en l\u00e6ge til stede?<\/p>\n\n\n\n En fjerde kl\u00e6dt i sygeplejerskeuniform kommer ind.<\/p>\n\n\n\n – Nu skal jeg kalde.<\/p>\n\n\n\n Kalder ud i kulissen.<\/p>\n\n\n\n – H\u00f8r port\u00f8r, r\u00e5ber den p\u00e5r\u00f8rende, til manden der vandrer rundt, – kan du ikke finde en seng?<\/p>\n\n\n\n – S\u00e5dan m\u00e5 du ikke sige! siger sygeplejersken, – port\u00f8rerne vil blive meget forn\u00e6rmede!<\/p>\n\n\n\n – Over at de skal til at lave noget?<\/p>\n\n\n\n – N\u00e6, over at blive forvekslet med … ham der!<\/p>\n\n\n\n – Hvem er han da?<\/p>\n\n\n\n – Det er overl\u00e6gen.<\/p>\n\n\n\n – H\u00f8r, overl\u00e6ge! r\u00e5ber den p\u00e5r\u00f8rende, – kan du ikke se p\u00e5 min gamle mor?<\/p>\n\n\n\n – H\u00f8rte du ikke, svarer overl\u00e6gen, – der bliver kaldt! Nu kommer en af de yngre l\u00e6ger.<\/p>\n\n\n\n – Hvorfor vil du ikke se p\u00e5 min gamle mor?<\/p>\n\n\n\n – Fordi det er de yngre l\u00e6gers arbejde. De er under uddannelse, de skal l\u00e6re noget!<\/p>\n\n\n\n – Ja, for ham er det for sent, hvisker sygeplejersken.<\/p>\n\n\n\n – Hvad er det da, du laver? sp\u00f8rger den p\u00e5r\u00f8rende hviskende.<\/p>\n\n\n\n – Management by wandering around! svarer overl\u00e6gen h\u00f8jt.<\/p>\n\n\n\n T\u00e6ppe. Salen br\u00f8ler af grin. En stol v\u00e6ltes, en person forlader salen med hastige skridt, og en d\u00f8r sm\u00e6kkes h\u00e5rdt. Overl\u00e6ge Vrangstrups plads er tom.<\/p>\n\n\n\n Den reaktion f\u00e5r forvaltningschefen til at \u00e6ndre ansigtsudtryk. Nu bliver han nysgerrig, og f\u00f8lger revyen mere ivrigt end f\u00f8r.<\/p>\n\n\n\n N\u00e6ste indslag. T\u00e6ppe fra. En operationsstue. En patient ligger p\u00e5 lejet klargjort til operation, en sygeplejerske med ansigtsmaske st\u00e5r ved hovedg\u00e6rdet. En person if\u00f8rt jagtkostume kommer ind, tager bestik af operationsfeltet, tager maske p\u00e5, stikker en h\u00e5nd ud mod bakken med instrumenter uden at se efter, f\u00e5r fat i en jagtb\u00f8sse, der er et propgev\u00e6r, tager sigte og skyder direkte mod operationsfeltet.<\/p>\n\n\n\n – Meteorismus! siger han, – fejlmedicineret, tympanistisk perkussionslyd, trommesyge, megacolon. Fuldtr\u00e6ffer!<\/p>\n\n\n\n Den opererende skytte tager ansigtsmasken af.<\/p>\n\n\n\n – I \u00f8vrigt en gammel buk! Det er m\u00e5ske ham jeg l\u00e6nge har haft en aftale med. Ude i et hegn.<\/p>\n\n\n\n T\u00e6ppe. Igen larmende bifald og h\u00f8j latter. Igen forlader en person salen, dog p\u00e5 en mere kontrolleret m\u00e5de, uden at v\u00e6lte stole, Nielsen. Man m\u00e5 h\u00e5be, at han ikke l\u00f8ber ind i Vrangstrup udenfor.<\/p>\n\n\n\n Kan Christina genkende kilderne til Susannes revymanuskript? Under optrinnet bliver jeg mindet om stemningen under amternes afvikling og regionernes dannelse. Ude i institutionerne skete der ikke noget lige med det samme. I amtsforvaltningerne havde man for l\u00e6nge siden moret sig med en st\u00e5ende vittighed: “Hvis der en dag skulle ske det,” som de sagde, “at alle institutionerne af en eller anden grund pludselig bliver nedlagt, ja s\u00e5 vil der nok g\u00e5 tre til seks m\u00e5neder inden vi opdager det herinde!” Og s\u00e5 skete det modsatte. Inden der var taget stilling til hvordan sygehusene og afdelingerne skulle organiseres, kom strukturreformen v\u00e6ltende som en flodb\u00f8lge. Den gjorde ikke noget indtryk p\u00e5 afdelingernes dagligdag, men den gav voldsomme d\u00f8nninger i det politiske og det administrative liv. Igen kom der stor udskiftning i administratorkorpset, og i forvaltningerne vidste man godt, at bunden var skrabet i forvejen. Braindrain, som det blev kaldt. Der havde aldrig v\u00e6ret karrierestillinger for jurister og \u00f8konomer p\u00e5 sygehusene, og de der alligevel sad der, risikerede endda at blive forh\u00e5net af overl\u00e6gerne for deres manglende kvalifikationer.<\/p>\n\n\n\n – Hvad fanden skal vi med de lakajtyper, der glemmer at de er lakajer, og tror, at de skal bestemme?<\/p>\n\n\n\n Udskiftningerne var denne gang ogs\u00e5 massive blandt politikerne, fulgt af det ofte stillede sp\u00f8rgsm\u00e5l:<\/p>\n\n\n\n – Har vi i det hele taget et politikermateriale?<\/p>\n\n\n\n Intet svar. Der blev grinet lidt anstrengt i krogene. H\u00e5bet var forl\u00e6ngst opgivet.<\/p>\n\n\n\n Med et slag var amterne forsvundet, i stedet blev der sat nogle regionale forvaltninger sammen af stumperne, og ude p\u00e5 institutionerne lagde man kun m\u00e6rke til det nye logo p\u00e5 brevpapiret. Her ude bredte der sig en behagelig ro, mens de fusionerede forvaltninger havde nok at g\u00f8re inde i de fusionerede forvaltningskontorer med at finde ud af hvilke ben der var hvis. Ude p\u00e5 sygehusene begyndte man at bekymre sig for forvaltningerne, som leverede et stigende antal patienter med mange forskellige lidelser. Sygdomsfremkaldende problemer havde forvaltningerne altid holdt sig selvforsynende med, men p\u00e5 det sidste var de blevet p\u00e5tvunget en m\u00e6ngde nye fra endnu mere centralt hold.<\/p>\n\n\n\n S\u00e5dan var det, men ogs\u00e5 det var kun en overgang. Lige s\u00e5 stille begyndte resterne af de iturevne administrative strukturer at gendannes i ny form, og lige s\u00e5 snart de havde vokset sig st\u00e6rke nok, ville de for alt i verden tvinge alle fysiske strukturer ind under de administrative, ligegyldigt hvor provisoriske de var. St\u00f8rre administrative enheder skulle der v\u00e6re, derfor ogs\u00e5 f\u00e6rre. Eller var det omvendt? St\u00f8rre fysiske enheder var den naturlige f\u00f8lge, derfor ogs\u00e5 st\u00f8rre og is\u00e6r f\u00e6rre institutioner. P\u00e5 afdelingerne s\u00e5 man de nye regionsgr\u00e6nser sk\u00e6re sig tv\u00e6rs igennem etablerede og velfungerende arbejdsf\u00e6llesskaber. De afdelinger som man tidligere havde det bedste samarbejde med, m\u00e5tte pludselig hverken hj\u00e6lpes eller sp\u00f8rges, for de var kommet p\u00e5 den forkerte side af et imagin\u00e6rt jernt\u00e6ppe. De l\u00e5 p\u00e5 et sygehus der var kommet ind under en helt forkert region, som man ikke l\u00e6ngere m\u00e5tte samarbejde med, for nu m\u00e5tte der kun samarbejdes med afdelinger inden for egen region, og det med afdelinger man aldrig ville v\u00e6lge ud fra faglige kriterier. S\u00e5dan kunne konsekvenserne af de administrative strukturers forbandelse ogs\u00e5 se ud.<\/p>\n\n\n\n Heldigvis er pausen ikke lang f\u00f8r revyens n\u00e6ste indslag, ellers ville tankerne l\u00f8be alt for frit. Fire agerende kommer ind, den ene efter den anden, og s\u00e6tter sig med front mod salen ved et bord, som ledelsespanelet ved et storm\u00f8de. Den ene forestiller chefl\u00e6gen, den anden chefsygeplejersken, den tredje sygehuschefen, og den fjerde sygehusudvalgsformanden. Titlerne er vist med store skilte p\u00e5 brystet.<\/p>\n\n\n\n – H\u00f8r her! siger sygehuschefen, efter de indledende standardbem\u00e6rkninger, – vi f\u00e5r fint bes\u00f8g i n\u00e6ste uge! Der kommer en stor forretningsmand og besigtiger sygehuset. Han er yderst interesseret i visse af vores ydelser. Han kan blive vores hovedsponsor! Hvis vi behandler ham ordentligt.<\/p>\n\n\n\n Sygehuschefen nikker i lang tid for at bekr\u00e6fte sit eget udsagn, m\u00e5ske mest henvendt til sig selv. Og til publikum naturligvis, som straks genkender den nikkende attitude.<\/p>\n\n\n\n – Hvor stor er han? sp\u00f8rger chefsygeplejersken, – og hvem er han, ud over forretningsmand?<\/p>\n\n\n\n – Han er meget stor! Hovedaktion\u00e6r i en multinational farmakologisk koncern. Deraf hans interesse.<\/p>\n\n\n\n – N\u00e5 ja, p\u00e5 den m\u00e5de. S\u00e5 han bedre kan f\u00e5 solgt sin medicin?<\/p>\n\n\n\n – Netop! Eller Nej! M\u00e5ske! Og han siges at v\u00e6re en lystig herre. Som tager for sig af alle livets goder, s\u00e5 at sige. Vi m\u00e5 v\u00e6re parat til at ledsage ham – lad os sige eskortere – rundt i selskabslivet. \u00c5h – er der nogen escortpiger til stede? Ellers finder vi dem. Hvis vi ikke finder noget tilfredsstillende i n\u00e6rheden, tager vi ham med til de st\u00f8rre byer. Ja, det kan vel ogs\u00e5 v\u00e6re i udlandet! Det skal ikke komme an p\u00e5 det, han har eget privatfly med! Meget kommer an p\u00e5 hans hum\u00f8r. Sig mig, var det ikke noget for dig, chefl\u00e6ge?<\/p>\n\n\n\n – \u00c5h, jeg beklager! Jeg er tobaksafh\u00e6ngig, men ryger ikke mere. Jeg har netop gennemg\u00e5et en afv\u00e6nningskur, og lagt sm\u00f8gerne p\u00e5 hylden. Selskabelighed kan f\u00e5 mig til at falde i, og hvis jeg falder i, er jeg bange for, at jeg bliver utilregnelig i hele n\u00e6ste uge.<\/p>\n\n\n\n – Det er vel ikke noget nyt! Men sig mig, er det ikke et sp\u00f8rgsm\u00e5l om karakter?<\/p>\n\n\n\n – Jo, det er netop problemet! H\u00f8j latter og applaus.<\/p>\n\n\n\n – S\u00e5 hvis I vil have mig undskyldt…<\/p>\n\n\n\n – Nej, det g\u00e5r selvf\u00f8lgelig ikke. Vi kan ikke have en utilregnelig chefl\u00e6ge. Men dig, chefsygeplejerske, var det ikke noget for dig? Du b\u00e5de ryger, mig bekendt, drikker, og…<\/p>\n\n\n\n – Det vil jeg kraftigt frar\u00e5de! Jeg ryger ikke, jeg drikker ikke mere – men som du ved, lasternes sum er konstant! Konstant!<\/p>\n\n\n\n – Jamen medicinkongen glimrer vist ikke just ved sin sexappeal?<\/p>\n\n\n\n – Men det g\u00f8r han til geng\u00e6ld ved sin sexlyst! Han vil givet ha’ mig med ud p\u00e5 dansegulvet! S\u00e5 snart jeg kommer ud og danse, s\u00e5 kan ingen styre mig! Heller ikke jeg selv. Jeg svarer ikke for de n\u00e6ste seks uger, n\u00e5r jeg kommer hjem igen, ingen skal vide sig sikker!<\/p>\n\n\n\n Hun demonstrerer med et drageagtigt udfald mod ham hvad hun mener. Kraftigt bifald.<\/p>\n\n\n\n – Nej, det kan vi ikke risikere, siger sygehuschefen forskr\u00e6mt.<\/p>\n\n\n\n – Hvad s\u00e5 med dig selv? sp\u00f8rger hun.<\/p>\n\n\n\n – Je-je-jeg er ludoman, men spiller ikke mere! Hvis jeg f\u00f8rst kommer ind p\u00e5 et kasino, er jeg ikke til at stoppe. Se bare hvordan det gik med min forg\u00e6nger. Han spillede hele afdelinger v\u00e6k, b\u00e5de fysiurgisk, klinisk kemisk og r\u00f8ntgen, uden at f\u00e5 noget igen! Nu har vi ikke mange brikker tilbage at spille med…<\/p>\n\n\n\n – Nej, det kan vi heller ikke risikere, siger chefl\u00e6gen, – vi er n\u00f8dt til at holde dig i temmelig kort snor.<\/p>\n\n\n\n – Men hvad s\u00e5 med dig, sygehusudvalgsformand? sp\u00f8rger de tre i kor.<\/p>\n\n\n\n Sygehusudvalgsformanden viser overdrevent tydelige nerv\u00f8se tr\u00e6kninger.<\/p>\n\n\n\n – I disse bekendelsernes tid, siger han sagte, s\u00e5 m\u00e5 jeg med skam tilst\u00e5, at jeg er alkoholiker. Men jeg drikker ikke mere!<\/p>\n\n\n\n – Det er ikke en skam, siger chefsygeplejersken, med blid stemme p\u00e5 en meget moderlig m\u00e5de. – Kom, l\u00e6g dig ved mit bryst. Nej, kun dit hoved! Det, du har v\u00e6ret igennem, og din nye beslutning, det viser kontrol og styrke!<\/p>\n\n\n\n – Hj\u00e6lp! Han k\u00e6mper sig fri af brystet. – Ja ja, men hvis jeg skal f\u00f8lge med denne medicinkonge, s\u00e5 har jeg ikke en chance! Jeg falder direkte i. Og det tager mindst seks m\u00e5neder, inden jeg kan begynde p\u00e5 v\u00e5geblus igen.<\/p>\n\n\n\n Hun slipper det moderlige greb om ham, han glider ned p\u00e5 gulvet, hun og de to andre ser p\u00e5 hinanden, med st\u00f8rre og st\u00f8rre munterhed.<\/p>\n\n\n\n – Jamen det er da fremragende! Fantastisk! Du skal se, det g\u00e5r nok! Seks m\u00e5neder uden dig! Det overlever vi nok!<\/p>\n\n\n\n Og de tager hinanden i h\u00e6nderne og danser i ring om den liggende sygehusudvalgsformand, mens t\u00e6ppet tr\u00e6kkes for. Han maser sig frem under t\u00e6ppekanten, og sp\u00f8rger febrilsk:<\/p>\n\n\n\n – Jamen vi fandt ikke rigtig ud af denne medicinkonge, hvad er hans mani? Hvad er han afh\u00e6ngig af?<\/p>\n\n\n\n – \u00c5h, det er nemt nok! griner Susanne, nu kl\u00e6dt ud som revyens leder med jaket og h\u00f8j hat, g\u00e5ende ind p\u00e5 forscenen fra venstre. – Han er plutoman. Hans f\u00f8lelser sidder hverken i tarme eller i brystkasse, de sidder i tegnebogen. Forresten er han slet ikke interesseret i escortpiger. Men hvis du har nogle tilsvarende drenge…<\/p>\n\n\n\n – Det kunne du ha’ sagt med det samme! siger chefsygeplejersken med et lettet udbrud, – s\u00e5 er han jo heller ikke noget for mig…<\/p>\n\n\n\n – Det var da forresten m\u00e6rkeligt, n\u00e6rmest hvisker hun, – der kom slet ikke nogen heroin- eller kokainvrag. Har vi ikke rigeligt med dem? Og hvad med astrologerne, numerologerne, og de andre praktiserende paranoikere?<\/p>\n\n\n\n Susanne tr\u00e6kker t\u00e6ppet for. Her nede p\u00e5 r\u00e6kkerne kommer man let i tanker om det \u00e5r, hvor gamle sygehuse skulle nedl\u00e6gges og nye opf\u00f8res, alt til \u00e6re for den nydannede region, s\u00e5 den geografiske d\u00e6kning kunne komme til at se endnu bedre ud p\u00e5 et landkort hvor alt udenfor regionen var klippet v\u00e6k. S\u00e5dan et landkort havde de lavet p\u00e5 forvaltningen, og der var antaget et reklamebureau til at f\u00e5 alle medarbejderne til at identificere sig med den nye region p\u00e5 rekordtid. De splinternye administrative afgr\u00e6nsninger skulle v\u00e6re knivskarpe, s\u00e5 regionen i dens betr\u00e6ngte selvforst\u00e5else kunne ses fra m\u00e5nen. En spektakul\u00e6r manifestation af administratorernes og politikernes betr\u00e6ngte selvforst\u00e5else. De t\u00e6nkte i administrative afgr\u00e6nsninger, de t\u00e6nkte til n\u00f8d i institutioner, uden hensyn til hvor irrelevante begge st\u00f8rrelser var. De t\u00e6nkte i sygehuse, uden at t\u00e6nke p\u00e5, at virkelighedens verden best\u00e5r af afdelinger, der kan v\u00e6re vidt forskellige, kun deler naboskab ved et tilf\u00e6lde eller under tvang, og ikke n\u00f8dvendigvis har noget med hinanden at g\u00f8re. Vi har behov for velfungerende faglige enheder med velfungerende faglige milj\u00f8er, det kan man p\u00e5 nogle f\u00e5 specialer stimulere ved at samle dem i f\u00e6rre men st\u00f8rre enheder. Mange andre specialer fungerer bedre n\u00e5r man deler dem i mange mindre enheder.<\/p>\n\n\n\n S\u00e5dan ser det ogs\u00e5 ud fra patienternes synspunkt. De der har en sj\u00e6lden lidelse, foretr\u00e6kker en afdeling, hvor personalet har set flere lignende tilf\u00e6lde i forvejen. Hvis man derimod fejler det samme som hver anden af naboerne, og som man kan blive behandlet for allevegne, v\u00e6lger man naturligvis det n\u00e6rmeste behandlingssted. Ingen sygehuse beh\u00f8ver ligne hinanden, alle afdelingerne med alle specialkompetencerne p\u00e5 de sm\u00e5 patientgrupper beh\u00f8ver ikke bunke sig oven i hinanden p\u00e5 samme adresse. De kan i stedet fordeles efter faglige kriterier, og organiseres i faglige milj\u00f8er. Ogs\u00e5 p\u00e5 institutioner kender man til b\u00e5de stordriftsfordele og stordriftsulemper.<\/p>\n\n\n\n som foranlediger endnu en tilh\u00f8rers sortie<\/strong><\/p>\n\n\n\n Et kort sceneskift bag t\u00e6ppet er udf\u00f8rt, hurtigt over til n\u00e6ste indslag i revyen. To optr\u00e6dende p\u00e5 scenen.<\/p>\n\n\n\n – Velkommen til pr\u00e6sentationen af det nyeste, donerede udstyr! Vi har modtaget det hele fra byens kendte forretningsfolk.<\/p>\n\n\n\n – Er det en moderne form for aflad?<\/p>\n\n\n\n – Vi kalder det donationer! Nu har de snydt kunderne l\u00e6nge nok, synes de.<\/p>\n\n\n\n – Vil det sige, forretningsm\u00e6nd med samvittighed?<\/p>\n\n\n\n – De findes, de findes, det kan man ikke udelukke. Vi kunne unders\u00f8ge det en dag, nu hvor vi har gode diagnostiske metoder til r\u00e5dighed. Her har vi en MR-scanner, en rigtig god donation, men vi ved ikke om den kan m\u00e5le samvittighed, vi har ikke pr\u00f8vet den p\u00e5 nogen med samvittighed.<\/p>\n\n\n\n En mellemting mellem rekvisit og kulisse skubbes ind, fremstillet af malede papkasser, forestillende scanner med leje.<\/p>\n\n\n\n – Jeg synes ikke, at det hul ser ret stort ud!<\/p>\n\n\n\n – Og hvad s\u00e5?<\/p>\n\n\n\n – Kan du f\u00e5 alle gennem det hul? Politikere og administratorer? Og sponsorer?<\/p>\n\n\n\n – N\u00e5, det skulle vel ikke v\u00e6re noget problem. Du ved, rotter, f\u00e5r de f\u00f8rst mast hovedet igennem, s\u00e5 skal resten nok f\u00f8lge efter!<\/p>\n\n\n\n Larmende applaus.<\/p>\n\n\n\n – Og her ser du vores meget nyttige ultralydscanner. Nyeste teknologi! Den bruges i fosterdiagnostikken. Ikke alle g\u00e5r som bekendt ind for diagnostisk indikeret svangerskabsafbrydelse, men med s\u00e5dan en kunne vi i tide afsl\u00f8re f.eks. en mikrocefali!<\/p>\n\n\n\n Hun kigger ned i salen, blikket standser ved f\u00f8rste r\u00e6kke.<\/p>\n\n\n\n – …Jamen derfor beh\u00f8ver du vel ikke kigge s\u00e5dan p\u00e5 politikerne?<\/p>\n\n\n\n – Politikere? God id\u00e9! Det kan de blive! Hvad skulle man ellers s\u00e6tte dem til, de k\u00e6re sm\u00e5 retarderede, n\u00e5r de bliver store?<\/p>\n\n\n\n – Et \u00f8jeblik! r\u00e5ber Svend Svendsen fra f\u00f8rste r\u00e6kke, – jeg ved ikke, hvad I taler om. Hvad betyder det der mikro- et eller andet?<\/p>\n\n\n\n – Ved du ikke det?<\/p>\n\n\n\n – Nej, det ved jeg ikke.<\/p>\n\n\n\n – Det betyder heller ikke noget s\u00e6rligt! Mikro, det er noget sm\u00e5t. En bagatel. Noget sm\u00e5t der ikke betyder noget s\u00e6rligt…<\/p>\n\n\n\n Latteren brager. M\u00e5ske kender Svend Svendsen det navn, der bruges om ham p\u00e5 sygehusets lokale slang: Den mikrocefale pykniker, forkortet Mikropyk. Hans exit overg\u00e5r de forrige. Han rejser sig, raser gennem lokalet mod en d\u00f8r, som han fl\u00e5r op og sm\u00e6kker h\u00e5rdt i efter sig. I samme \u00f8jeblik lyder brag og bulder bag d\u00f8ren, Svend Svendsen kommer til syne igen med kl\u00e6der og henteh\u00e5r i uorden, og forlader salen gennem en anden d\u00f8r. Den f\u00f8rste f\u00f8rte til et reng\u00f8ringsdepot uden lys men med stiger, koste og spande. Publikum jubler. Denne del af optrinnet var ikke forberedt, men heller ikke uforudset, som Susanne senere m\u00e5 tilst\u00e5. Under klapsalverne iler sygehuschefen og et par kontorchefer fra administration og forvaltning ham til unds\u00e6tning, og pr\u00f8ver at indhente den forn\u00e6rmede og forsl\u00e5ede politiker, men han undviger p\u00e5 vej ud gennem garderoben, forcerer to garderobestativer p\u00e5 tv\u00e6rs under stangen mellem frakkerne, videre ad foyeren og udgangen, hvis fl\u00f8jd\u00f8re heldigvis \u00e5bnes i flugtretningen, og op mod strandhotellet tv\u00e6rs over pl\u00e6ner og gangstier hvor han snitter et blomsterbed, fuldt synligt fra veranda og telt. Det lykkes ikke forf\u00f8lgerne at opsnappe \u00e9t sammenh\u00e6ngende ord, men i Svend Svendsens blik lyser en h\u00e6vnt\u00f8rst st\u00f8rre end de f\u00f8r har set det fra hans side, selvom de er vant til en del.<\/p>\n\n\n\n Nu er dette en revy, men det forhindrer ikke andre tanker i at passere revy, herunder om lovgivere der kun lovgiver for andre, og selv f\u00f8ler sig h\u00e6vet over loven, for som de foragteligt siger, som om jura skulle st\u00e5 over politik. Om statsministres nyt\u00e5rstaler, hvor der blev vovet satsninger hvorefter jubelen i v\u00e6lgerkorpset udeblev. S\u00e5 de m\u00e5tte finde p\u00e5 noget andet. En undervisningsminister der havde h\u00e5bet at blive udfriet fra sine pinsler ved et hurtigt valg, og gav op ved udsigten til et halvt \u00e5r mere, da valget udeblev. Ikke alle har den forn\u00f8dne tykhudethed, men efterf\u00f8lgeren havde. S\u00e5 kan en statsminister gribe chancen for en mindre ministerrokade, og inds\u00e6tte standupkomikere i skatteministerium og integrationsministerium, hvor de kan pr\u00f8ve at g\u00f8re indenrigs- og sundhedskomikeren rangen stridig. Integrationskomikeren tr\u00e6ngte alligevel til fornyelse, og det s\u00f8rgede den nye p\u00e5 pladsen for ved bl.a. at give fordele til indvandrere fra rige lande og udnytte aupair-piger fra fattige lande. Det var ellers den skandal\u00f8se fejlregistrering af statsl\u00f8se b\u00f8rn og unge, der ud over at koste de herf\u00f8dte deres konventionssikrede ret til statsborgerskab, ogs\u00e5 fik den mere lukketmundede og mikrofonslukkende til at aflevere sit ministerium til den mere \u00e5benmundede og mikrofonsvingende, hvorefter fejlregistreringerne lystigt kunne forts\u00e6tte. Ministeriel inkompetence som sl\u00f8r for politisk doktrineret statskriminalitet.<\/p>\n\n\n\n I sig selv burde den fatale dr\u00e6ning af regeringspartiernes talentmasse kunne udg\u00f8re tilstr\u00e6kkeligt grundlag for satiriske indslag til adskillige revys\u00e6soner. Hvorved man straks kommer til at t\u00e6nke p\u00e5 den tidligere videnskabsministers og den nuv\u00e6rende transportministers kreative omgang med forskning og togdrift. For ikke at tale om besk\u00e6ftigelsesministeren, der forl\u00e6ngst har f\u00e5et adjektivet ‘komisk’ h\u00e6ftet p\u00e5 sit navn – og s\u00e5 finansministeren… ja, humor er vist den eneste m\u00e5de at udholde det p\u00e5. Navnlig set i lyset af alt det andet som hverken ministrene eller landets \u00f8vrige borgere er s\u00e6rlig gode til, men absolut skal blive verdens bedste til, trods diverse pointsystemers forhindringer for at opfriske den udt\u00f8rrede talentmasse med tilf\u00f8rsel udefra.<\/p>\n\n\n\n Tiden efter den lille ministerrokade blev pr\u00e6get af regeringens desperate fors\u00f8g p\u00e5 at forbedre sine meningsm\u00e5linger og bevare sit flertal. Det lignede en temmelig komisk dans fra isflage til isflage, hvor de politiske emner s\u00e5 ud til totalt at miste betydning, mens folketingsflertal og v\u00e6lgerm\u00e5linger blev altafg\u00f8rende. Groteske kamelslugninger afl\u00f8ste den selvrespekt og anst\u00e6ndighed som i forvejen var i restordre, og st\u00f8ttepartiet trak regeringen rundt i manegen til grin for alverden, til forargelse for udlandet, og til stor skade for landet og dets befolkning.<\/p>\n\n\n\n I mellemtiden bidrog det mindre af regeringspartierne med j\u00e6vnlige till\u00f8b til udbrydertrang i form af selvst\u00e6ndige udmeldinger, som p\u00e5 komisk vis udstillede spr\u00e6kkerne i et samarbejde, der kun fungerede p\u00e5 den polerede overflade. Og som afsl\u00f8rede et parti i yderste skr\u00e6k for egen udslettelse. Og i skr\u00e6k for et privatejet ultrakomisk parti, der dog til beroligelse for andre h\u00f8jrefl\u00f8jspartier s\u00e5 ud til vedblivende at skulle v\u00e6re en parentes.<\/p>\n\n\n\n Senest kom s\u00e5 det flotte forhandlingsforl\u00f8b om 2020 planen. Den var grundigt gennemt\u00e6nkt og tilrettelagt, den skulle bare f\u00e6rdigforhandles. I forhandlinger kan der ske de m\u00e6rkeligste ting, og omr\u00e5der som normalt b\u00f8r holdes i god sikkerhedsafstand fra den politiske uvidenhed, kom i spil. Hvilket p\u00e5 ustyrlig komisk vis udstillede netop den politiske uvidenhed. Samt det mindre hyggelige forhold, at hensynet til landet, befolkningen, udviklingen og fremtiden, har tendens til altid at m\u00e5tte vige for det der er vigtigere: Magthavernes interesser. Som er at blive ved magten. Selv kalder de det demokrati.<\/p>\n\n\n\n Hvorfor vi ogs\u00e5 s\u00e5 de mest grinagtige fors\u00f8g i nyere tid p\u00e5 at holde fast i det halvfemsindstyvende mandat, ved hj\u00e6lp af tidligere frafaldne medlemmer, som endda m\u00e5tte udskiftes for at fastholde tidligere fejltagelser: centralisering, supersygehuse, fejlplacerede k\u00e6mpeinvesteringer i allerede for\u00e6ldede strukturer p\u00e5 sygehusomr\u00e5det. Til stor morskab for de skadefro, og til \u00e6re for de mest uvidende af mavefornemmelses-segmentet, medf\u00f8rte det endelige forlig, ud over det allerede kendte indhold, et nyt makv\u00e6rk af virkningsl\u00f8se indgreb og stramninger. Som man b\u00e5de kunne frygte og forudse.<\/p>\n\n\n\n Men heller ikke denne gang reagerede v\u00e6lgertilslutningen p\u00e5 de storladne regeringsinitiativer og 2020 planer, og oppositionen st\u00e5r stadig til sejr. Hvilket ikke kan inspirere statsministeren til et hurtigt valg. Nogen heldig h\u00e5nd p\u00e5 v\u00e6lgermassen har han ikke, ligemeget hvad han g\u00f8r for at skubbe til den, svupper den tilbage hvor den stod. Det m\u00e5 give nogen statsministerfrustration.<\/p>\n\n\n\n Midt i manegen tronede alt imens balancekunstneren fra det selverkl\u00e6rede midterparti, der \u00f8jnede chancen for at genindtage sin yndlingspositur i dansk politik: Skr\u00e6vende hen over vippens nav og ved sm\u00e5 v\u00e6gtforskydninger selv bestemme hvilken af vippens fl\u00f8je der skal op og hvilken der skal ned. S\u00e5ledes at dette parti hvad ang\u00e5r indflydelse pr. v\u00e6lger kan f\u00e5 mangedoblet sin kursv\u00e6rdi i forhold til andre partier. Komisk? Nu holder vi vejret, det er jo en balancekunst.<\/p>\n\n\n\n Senest smuldrer regeringens flertal bag de store aftaler, for den parlamentariker der blev indvalgt for et nu hensmuldret parti, men som farmand fik man\u00f8vreret over p\u00e5 en mere sikker plads, tr\u00e6der ud af Folketinget til grundlovsdag, hvorefter flertallet simpelthen er v\u00e6k. Enhver kan se komikken. S\u00e5 enten skal statsministeren man\u00f8vrere alle lovforslagene igennem i denne uge, eller ogs\u00e5 skal han udskrive valg. Hvis han ikke t\u00f8r stole p\u00e5 det mandat, der nu ryger tilbage til liberalkomikerne.<\/p>\n\n\n\n med et vist kirurgisk snit<\/strong><\/p>\n\n\n\n Under sluttableauet med alle klapsalverne og fremkaldelserne indsniger sig en mistanke, formentlig ogs\u00e5 hos andre, om at revyen ikke n\u00f8dvendigvis har forbedret sygehusets fremtidsudsigter.<\/p>\n\n\n\n – Nielsen! r\u00e5ber Susanne fra sidescenen. – Det er nu!<\/p>\n\n\n\n – Nielsen er g\u00e5et! h\u00f8rer hun fra salen.<\/p>\n\n\n\n – Jamen han skal spille! Det skal v\u00e6re inden afslutningsfanfaren! Han har selv taget en festsang med! Den er trykt i hundrede eksemplarer, det er jo et hundrede\u00e5rsjubil\u00e6um!<\/p>\n\n\n\n – Han kan jo ikke spille n\u00e5r han ikke er her, siger sygehuschefen. – Det m\u00e5 musikken klare. Hvad melodi g\u00e5r den p\u00e5?<\/p>\n\n\n\n – Jeg har en node sammen med teksten. Men det var meningen at han skulle spille den selv.<\/p>\n\n\n\n – Har du noden? S\u00e5 giv den til musikken!<\/p>\n\n\n\n Susanne finder noden frem og viser den til den tre mand store musikgruppe. Ingen af dem ser ud som om de har set noder f\u00f8r.<\/p>\n\n\n\n – Det kan de vist ikke spille! bekendtg\u00f8r Susanne.<\/p>\n\n\n\n – Et \u00f8jeblik!<\/p>\n\n\n\n Det er chefsygeplejersken der tr\u00e6der frem.<\/p>\n\n\n\n – Nielsen bad mig for et par dage siden om at v\u00e6re til stede ved festen, hvis han skulle f\u00e5 forfald. Det var noget med en sang der skulle spilles til. Han spiller selv Chopin, Debussy og Rachmaninov. Jeg spiller efter Folkeh\u00f8jskolens Melodibog, jeg assisterer organisten ved gudstjenester. Nielsen m\u00e5 have lagt m\u00e6rke til mit bladspil.<\/p>\n\n\n\n Klaveret st\u00e5r parat i salens anden ende, musikerne tilbyder hende at l\u00e5ne deres keyboard, men det er hun ikke tryg ved. Hun f\u00e5r noden frem og s\u00e6tter sig til klaveret. Et enkelt blik p\u00e5 noden, og hun har fotograferet den af og bruger den kun som st\u00f8tte for hukommelsen.<\/p>\n\n\n\n Chefsygeplejersken kaster igen et blik p\u00e5 noden og improviserer en introduktion med stumper fra begyndelsen og slutningen, som ved pr\u00e6ludierne i kirken, f\u00f8r hun g\u00e5r i gang.<\/p>\n\n\n\n – Jeg spiller lige melodien igennem en gang, s\u00e5 I kender den. Derefter begynder vi med f\u00f8rste vers.<\/p>\n\n\n\n Til at begynde med synger alle med, s\u00e5 vidt det kan h\u00f8res. S\u00e5 begynder folk at falde fra. Der lyder opgivende r\u00e5b, piften og andre mishagsytringer. Til sidst synger kun meget f\u00e5 med, og tilh\u00f8rerne begynder at forlade salen.<\/p>\n\n\n\n – Hvem har skrevet det bras? bliver der spurgt.<\/p>\n\n\n\n – Det er da Nielsen! bliver der svaret. – Kan du ikke h\u00f8re det?<\/p>\n\n\n\n – Er han ikke blevet lidt ond p\u00e5 sine gamle dage?<\/p>\n\n\n\n – Blevet? Det har han altid v\u00e6ret. Ond? Det er s\u00e5 han dirrer.<\/p>\n\n\n\n – Er han ikke kommet endnu?<\/p>\n\n\n\n – Det er nok noget med en buk i et hegn.<\/p>\n\n\n\n – S\u00e5h? Jeg vidste ikke at han var p\u00e5 det hold – \u00f8h.<\/p>\n\n\n\n Publikum g\u00e5r ud i ankomstomr\u00e5det og samles i grupper om de opstillede sm\u00e5barer, deres udtryk viser alt fra \u00e5benlys morskab over indest\u00e6ngt fryd til tavs besk\u00e6mmelse og direkte forargelse.<\/p>\n\n\n\n Forvaltningschefen noterer sig de udleverede personers reaktioner.<\/p>\n\n\n\n – Hvem er manuskriptforfatterne? sp\u00f8rger han Susanne, da han forsynet med en drink maser sig kejtet ind p\u00e5 hende, som en beundrer p\u00e5 en omsv\u00e6rmet diva.<\/p>\n\n\n\n – Det er vi da alle! griner hun. Folk st\u00e5r t\u00e6t omkring dem, s\u00e5 hun alene ved sin \u00e5benhjertige latter opn\u00e5r at eksponere hans uvidenhed om sygehusets interne forhold.<\/p>\n\n\n\n – Men sangen, siger hun, – den kendte vi ikke. Den er Nielsens alene.<\/p>\n\n\n\n kan sl\u00e5s ud, Bramberg ikke<\/strong><\/p>\n\n\n\n Svend Svendsen forlod jubil\u00e6umsfesten i vrede. M\u00e5ske skulle man l\u00f8be hukommelsen igennem, finde ud af hvorn\u00e5r man selv kan have generet ham. For det tilf\u00e6lde at en eller anden dr\u00f8m skulle tale sandt. Ingen tvivl om at han drives af h\u00e6vnmotiver, han har tit j\u00e6vnet modstandere med jorden. Kan man have tr\u00e5dt ham over t\u00e6erne? Svend Svendsen vil gerne v\u00e6re en stor mand. Han har en virksomhed inden for byg og anl\u00e6g, til tider er den stor, andre gange m\u00e5 den rette sig voldsomt ind efter byggeaktiviteten og dermed konjunkturerne som han siger, selvom han l\u00e6nge har haft ganske god indflydelse p\u00e5 hvad der skal bygges og hvorn\u00e5r. En stor mand javel, men lav af v\u00e6kst. Han var i sin ungdom ansat som arbejdsmand i sin fars byggefirma, det var han v\u00e6ldig god til, sagde de med et grin, som skabt til isolat\u00f8r, for han kunne komme ind i alle skunkene. Den slags historier h\u00e6nger ved. Han arbejdede som murerarbejdsmand, men fik aldrig nogen faguddannelse, det var ikke n\u00f8dvendigt, n\u00e5r man bare skulle blive bygmester og entrepren\u00f8r og senere ejendomsspekulant. Men han knyttede folk til sig, og plejede en h\u00e6r af trofaste allierede. Han blev en stor mand i lokalmilj\u00f8et, voksede sidenhen en hel del i bredden, knyttede forbindelser alle vegne og l\u00f8ser nu alle problemer for sine venner. “Den klarer Svend Svendsen,” som han siger, “bare rolig gamle ven, Svend Svendsen har lange arme!”<\/p>\n\n\n\n – Ikke helt forkert, som det blev sagt, det huskes ikke l\u00e6ngere af hvem, – han kan kl\u00f8 sig lavere bagi end de fleste uden at bukke sig. Og s\u00e5 hj\u00e6lper han dig med job, lejlighed, byggetilladelse, bankl\u00e5n. En dag flere \u00e5r senere l\u00e6gger han en af sine lange arme om din skulder, og hvisker: “Jeg regner med dig.” S\u00e5 forfalder et afdrag, han skal bruge din st\u00f8tte i en sag, du skal l\u00e6gge din indflydelse ind for ham, eller for en af hans venner.<\/p>\n\n\n\n Han fik betydende folk til byen ved at s\u00e6lge fordelagtigt til dem, han s\u00f8rgede for l\u00e6repladser til politikeres og embedsm\u00e6nds halvvoksne l\u00f8mler, han havde altid et godt tilbud til den der kunne g\u00f8re noget for ham en anden gang. Den tidligere borgmester havde han et s\u00e6rlig godt forhold til, og byggede hans villa om for n\u00e6sten ingen penge. En vennetjeneste for flere gode kommunale anl\u00e6gskontrakter ganske vist, men uden papirer p\u00e5 ombygningsarbejdet kunne hverken borgmesteren eller han selv huske noget. Da han kom i sygehusudvalget, gav han et byr\u00e5dsmedlem med en kronisk sygdom garanti for at bevare den sygehusafdeling, den p\u00e5g\u00e6ldende havde brug for. P\u00e5 samme m\u00e5de lovede han en bekendt, at der med garanti ville blive ved med at v\u00e6re en velfungerende neurologi i omr\u00e5det. Den bekendte var en vigtig forretningsforbindelse, men forstod ikke de simple regler for troskab og gensidig tillid, og da Svend Svendsen f\u00f8rst f\u00f8lte sig svigtet og siden modarbejdet af denne person, faldt afregningen. Der skulle v\u00e6re konsekvenser, neurologien skulle afskaffes, jo f\u00f8r jo hellere. Det blev hans m\u00e6rkesag under forhandlingerne om sygehusplanen.<\/p>\n\n\n\n Er det hele forklaringen, eller har han noget personligt? Har det noget at g\u00f8re med den gang jeg afviste ham, diplomatisk men bestemt, da han ville blande sig i et sundhedsfagligt sp\u00f8rgsm\u00e5l, og jeg sagde at det m\u00f8de skulle jeg nok selv tage? Kan det v\u00e6re det? Rent faktisk forhindrede jeg ham i at skade det neurologiske samarbejde med naboamtet, hvilket han var ganske t\u00e6t p\u00e5. F\u00f8rst nu ser jeg, at det muligvis var led i h\u00e6vntogtet mod denne tidligere forretningsforbindelse. Hvad skulle han ved et fagligt m\u00f8de i et fagligt f\u00e6llesskab, om praktiske l\u00f8sninger indenfor de politisk fastlagte aftaler om kapacitetsudj\u00e6vning? En politiker ville v\u00e6re fejlanbragt, en politiker som Svend Svendsen totalt malplaceret. Hvordan havde han snuset op, at det m\u00f8de skulle holdes?<\/p>\n\n\n\n Hvorn\u00e5r er man for mist\u00e6nksom, hvorn\u00e5r er man paranoid, hvorn\u00e5r gennemskuer man bare en simpel og naturlig adf\u00e6rd hos andre mennesker? Svend Svendsen er som en \u00e5ben bog, men tror selv at han er v\u00e6ldig snu. Hans ansigtsudtryk, hans positur, hans bev\u00e6gelser afsl\u00f8rer alt. Det er da egentlig pudsigt – dem der tror de er snu, det er faktisk de nemmeste at gennemskue. G\u00e6lder det for alle politikere? Svend Svendsen er politiker, men hverken blandt de klogeste eller de mest indflydelsesrige. Det burde da unders\u00f8ges ved lejlighed, det m\u00e5 v\u00e6re oplagt at g\u00e5 f.eks. regeringen igennem, alle ministrene, sammenholde snuhed med gennemskuelighed. Jo, – ved en hurtig eftertanke, det skal nok passe. Der skal ikke mange ministre til for at konkludere, at jo mere snu, des mere gennemskuelig. Hvad politikere siger, det er ganske uden betydning. Men hvad de g\u00f8r, det kan desv\u00e6rre f\u00e5 afg\u00f8rende betydning. Og hvad de har t\u00e6nkt sig at g\u00f8re, siger de ikke, men det afsl\u00f8res af deres krops ubevidste signaler.<\/p>\n\n\n\n Ved et valg, den gang der var noget det hed amtsr\u00e5d, forn\u00e6rmede en politiker fra naboamtet Svend Svendsen ved en bagatel, som ingen husker. Men han svor h\u00e6vn. “Jeg g\u00e5r hele vejen! Ingen skal standse mig!” sagde han. Under indtagelse af alkohol ganske vist, s\u00e5 man kan ikke vide om han stadig husker det.<\/p>\n\n\n\n Bramberg fylder stadig godt op i selskabet og taler konstant. Ikke om revyen, den kommenterer han ikke, selvom den kunne have givet ham et nyttigt indtryk af visse personers omd\u00f8mme, styrker og svagheder. En g\u00e6st tr\u00e6nger sig p\u00e5 og drejer samtalen ind p\u00e5 en kendt forretningsmand, der modsat Bramberg er respekteret for personlig adf\u00e6rd, social ansvarlighed, og samvittighed over for milj\u00f8et.<\/p>\n\n\n\n – Jeg viser ham, siger Bramberg, – at det intet er v\u00e6rd, det som han g\u00e5r og bruger sit liv p\u00e5! Hvordan kan jeg g\u00f8re det? Ved at pisse p\u00e5 det. Hans \u00e5rsl\u00f8n smider jeg v\u00e6k som ingenting.<\/p>\n\n\n\n – Pisser du ogs\u00e5 p\u00e5 milj\u00f8et?<\/p>\n\n\n\n – Milj\u00f8? Hold k\u00e6ft. Jeg skal ha’ et stort, benzinslugende monster, som oser ham lige i synet! Jeg skal br\u00e6nde fire gange s\u00e5 meget energi af som ham, svine ti gange s\u00e5 meget med CO2 som ham. Det skal ses, h\u00f8res og m\u00e6rkes n\u00e5r jeg kommer, for her kommer jeg!<\/p>\n\n\n\n – Det er nu mest stanken, man m\u00e6rker det p\u00e5, siger en stemme. – Den er slem.<\/p>\n\n\n\n I stedet for at reagere p\u00e5 kr\u00e6nkelsen ler han bragende. Uden at dreje hovedet, der sidder som st\u00f8bt fast til kroppen, nikker han over venstre skulder, mod den side hvor stemmen kommer fra.<\/p>\n\n\n\n – Du skal f\u00e5 stank, til du bliver kvalt. Mig kommer du ikke udenom!<\/p>\n\n\n\n – Det er ikke dine monstercars jeg taler om. Det er dig selv. En skam, at vi ikke l\u00e6ngere har de gamle tiltaleformer, som Deres H\u00f8jhed, Deres \u00c6rv\u00e6rdighed, for s\u00e5 ville vi sige Deres Afskyelighed! Deres Nederdr\u00e6gtighed, Deres Modbydelighed!<\/p>\n\n\n\n – Tak, tak! Tusind tak for komplimenten! Hvorfor ikke bare Deres Ondhed?<\/p>\n\n\n\n – Fordi det hedder ondskab.<\/p>\n\n\n\n – Det hedder ogs\u00e5 Deres herskaber og grevskaber, \u00e6gteskaber og kl\u00e6deskaber. Kan du flere?<\/p>\n\n\n\n Han bestiller en drink til sig selv og den anden, og sk\u00e5ler.<\/p>\n\n\n\n – Og forresten. Ogs\u00e5 en til de andre! Her kan man ikke indl\u00e6gge sig s\u00e6rlig fortjeneste!<\/p>\n\n\n\n Han ler h\u00f8jt med fuld bugst\u00f8tte og ser ud til at more sig fortr\u00e6ffeligt.<\/p>\n\n\n\n stiller sig i vejen for planlagt sluttableau<\/strong><\/p>\n\n\n\n Det bliver aften, og festdeltagerne fordeler sig efter lyst og behov i de grupper, der har dannet sig p\u00e5 terrassen, i parken og i dansepavillonen. En lun og stille aften, perfekt til alt hvad man kan foretage sig udend\u00f8rs ved solnedgang. Nogle af deltagerne foresl\u00e5r at t\u00e6nde b\u00e5l, men bliver mindet om, at der er planlagt et festfyrv\u00e6rkeri, der snart skal affyres for at markere afslutningen p\u00e5 denne jubil\u00e6ums- og festaften. Det skal vel ikke forhindre et b\u00e5l? siger de, og snart flammer det lystigt op fra b\u00e5lpladsen p\u00e5 hotellets forstrand.<\/p>\n\n\n\n Andre samles i snak p\u00e5 terrassen med nye drinks i glassene og nye aftaler i kalenderne, andre igen spredes, enkelte parvis i ly af den tiltagende skumring i bevoksningen der omgiver den store pl\u00e6ne. Uden at nogen bem\u00e6rker det l\u00e6gger en k\u00f8lig fugtighed sig over strandhotel, forstrand og park, solen er g\u00e5et ned for et stykke tid siden, det bliver hurtigt m\u00f8rkt, uvant for denne \u00e5rstid.<\/p>\n\n\n\n Himmelen mod nordvest er ene om at bevare en smal lysstribe, som pludselig forsvinder. Hele aftenen har v\u00e6ret vindstille, nu m\u00e6rkes et let pust, og vimplen, der h\u00e6nger som en slatten klud om flagstangen, l\u00f8fter sig en smule. Vinden tiltager hastigt. S\u00e5 ses enkelte v\u00e5de pletter p\u00e5 terrassen. De f\u00f8lges af flere, snart kommer de i m\u00e6ngder og d\u00e6kker terrassen, s\u00e5 der ikke l\u00e6ngere er en t\u00f8r plet.<\/p>\n\n\n\n Folk tr\u00e6kker sig skyndsomt indenfor. De, der vovede sig for langt v\u00e6k, dukker op fra stranden og krattene og styrter i ly i strandhotellet og i dansepavillonen. Det buldrer i det fjerne. Regnen pisker ned, det bliver til et veritabelt skybrud, tr\u00e6erne ruskes af vindst\u00f8d, terrassen st\u00e5r under vand, og alle stier forvandles til rivende str\u00f8mme.<\/p>\n\n\n\n Bulderet kommer n\u00e6rmere og bliver kraftigere, og himmelen oplyses hvert andet sekund af stadig st\u00e6rkere lyn, efterfulgt af stadig h\u00f8jere brag. Alle har travlt med at bringe sig i st\u00f8rst mulig sikkerhed, og ingen savner det varslede festfyrv\u00e6rkeri, der kort forinden lokkede dem ud i det fri.<\/p>\n\n\n\n Tordenvejret st\u00e5r p\u00e5 i n\u00e6sten en time, og der bliver talt om et muligt ekstranummer, for dette har da vistnok overg\u00e5et de dristigste forventninger. Efter endnu en r\u00e6kke fjerne brag, der kunne tyde p\u00e5 at uvejret er p\u00e5 vej sydover, bryder en afdeling af selskabet ud i jubel. Man h\u00f8rer klapsalverne, da der n\u00e6sten er blevet stille bortset fra regnvejret, der stadig skyller ned, men i aftagen. S\u00e5 bliver det meddelt fra arrang\u00f8rerne, at det annoncerede fyrv\u00e6rkeri m\u00e5 aflyses p\u00e5 grund af et uventet skybrud med torden. Nye klapsalver, spredte g\u00e6tterier om at krudtet nok er blevet for v\u00e5dt, og forskellige bem\u00e6rkninger om tordenvejr, deres opf\u00f8rsel og unfair konkurrence med festfyrv\u00e6rkerier.<\/p>\n\n\n\n Uvejret har lagt sig, festdeltagerne har efterh\u00e5nden fordelt sig i mindre og st\u00f8rre grupper, efter hvem de kender og hvor de f\u00f8ler tilh\u00f8rsforhold. Nogle synes at festen allerede er forbi, og benytter afbrydelsen til en hastig afsked. Ellen har talt med for mange folk der skuffede hende, og tabt lysten til videre excesser, i hvert fald i dette selskab. Hun tager hjem alene, og overlader til Margit at f\u00f8lge op p\u00e5 aftenens udvikling. Ved baren kan man se at Svend Svendsen er kommet tilbage, m\u00e5lbevidst besk\u00e6ftiget med at indtage flydende stimulans. Hans ludende kropsholdning og skulende ansigtsudtryk virker ikke umiddelbart indbydende, men den slags har Margit god erfaring i at overse.<\/p>\n\n\n\n – N\u00e5! siger hun, mens en fad\u00f8l bliver sk\u00e6nket for hende, – skal vi s\u00e5 se at f\u00e5 reddet den her d\u00f8dssyge aften?<\/p>\n\n\n\n – Der er ikke s\u00e5 meget der kan redde den, brummer Svend Svendsen, – det skulle da v\u00e6re hvis nogen kunne f\u00e5 ram p\u00e5 det fede svin.<\/p>\n\n\n\n Har du nogen bestemt i tankerne?<\/p>\n\n\n\n – Det kan jeg love dig! Hans indflydelse p\u00e5 alle de her mennesker – og p\u00e5 sygehusets fremtid – det kan simpelthen ikke blive v\u00e6rre!<\/p>\n\n\n\n – Jeg t\u00e6nkte p\u00e5 hvem der skulle f\u00e5 ram p\u00e5 ham. Og hvad den udvalgte skulle g\u00f8re ved det?<\/p>\n\n\n\n – Han skulle aldrig have v\u00e6ret f\u00f8dt! Han skal f\u00e5 en ulykke. Hvis han ikke selv kan finde ud af det, skal han hj\u00e6lpes!<\/p>\n\n\n\n Inden Margit f\u00e5r en n\u00e6rmere udredning om hvilken hj\u00e6lp Svend Svendsen forestiller sig der skal gives og af hvem, bliver der kaldt til samling blandt de tilbagev\u00e6rende g\u00e6ster, hvoraf de fleste h\u00f8rer til den n\u00e6rmeste kreds om sygehusets ledende funktioner. De n\u00e6rmeste p\u00e5r\u00f8rende, som man havde sagt hvis det var en begravelse. Stemningen passer meget godt.<\/p>\n\n\n\n Det er Bramberg, der kalder til samling.<\/p>\n\n\n\n – Nej, det er eddermame for meget! gjalder han ud over forsamlingen, – vi tager sgu hjem til mig! Alts\u00e5 ud til min jagthytte. Jeg ringer lige op, s\u00e5 varmen bliver sat til. Det foreg\u00e5r automatisk med et opkald. Hvordan fanden er det nu man g\u00f8r det, det skal indtastes p\u00e5 mobiltelefonen, det er der fandeme ikke nogen der kan finde ud af i min alder, haha! Der er indend\u00f8rs pool, otteogtyve grader, den skal ikke startes, den k\u00f8rer konstant. H\u00f8r nu, er der nogen der har bestilt overnatning her? Dem afbestiller vi sgu. Vi tager ud i jagthytten, der er plads til tyve liggende g\u00e6ster, pool, spabad og sauna. Og jeg kan love jer en ting: Der mangler ikke noget i barskabet!<\/p>\n\n\n\n Det m\u00e5 passe, t\u00e6nker jeg. Der er programsat bukkejagt ved daggry, det st\u00e5r i indbydelsen. Jeg overvejer at snyde mig fri, finde p\u00e5 en eller anden undskyldning, l\u00e6gge vejen omkring afdelingen, lave forefaldende arbejde, det hele ligger parat i bunker p\u00e5 skrivebordet. Eller kigge p\u00e5 vagtd\u00e6kningen og forberede morgendagen, det er ogs\u00e5 en mulighed.<\/p>\n\n\n\n Mens g\u00e6sterne g\u00e5r i garderoben efter deres t\u00f8j kommer Veronique hen til mig. Helt hen. Hun l\u00e6gger en arm om min skulder, og l\u00e6gger resten af kroppen mod min, t\u00e6t.<\/p>\n\n\n\n – Jeg har en bedre id\u00e9, siger hun. – Hvad med at blive her? Nu der er ledige v\u00e6relser.<\/p>\n\n\n\n – Det lyder som en rigtig god id\u00e9, siger jeg.<\/p>\n\n\n\n – Hvad arbejder du egentlig med?<\/p>\n\n\n\n – Jeg leder sygehusets neurologiske afdeling.<\/p>\n\n\n\n – \u00c5h, du er en ansat? jeg troede at du var en politiker! Undskyld mig et \u00f8jeblik.<\/p>\n\n\n\n Mens jeg venter, forst\u00e5r jeg at hun nok ikke kommer tilbage. T\u00e6nk at v\u00e6re s\u00e5 klodset at r\u00f8be at man ikke er en af beslutningstagerne. Hvis man dog bare kunne t\u00e6nke sig ordentligt om.<\/p>\n\n\n\n Bramberg har i flere omgange i l\u00f8bet af aftenen haft travlt med mobiltelefonen. Han tysser p\u00e5 selskabet og lader forst\u00e5, at opkaldet kommer fra en s\u00e6rlig indbudt g\u00e6st, som desv\u00e6rre ikke kunne n\u00e5 selve jubil\u00e6umsfesten, men som lige s\u00e5 gerne vil deltage i efterl\u00f8bet under mere ydmyge forhold i jagthytten. En g\u00e6st, som har udtrykt store forventninger til en bukkejagt i morgen tidlig, som Bramberg har lokket ham med. Det er ingen ringere end indehaveren af den meget omtalte medicinkoncern. Medicinkongen, som han kaldes. Og som allerede t\u00e6lles blandt sygehusets \u00e6rv\u00e6rdige sponsorer og bidragydere, som Vrissum s\u00e5 smukt formulerer det. Javel, det m\u00e5 v\u00e6re i egenskab af ejer af klinisk kemisk. Han skulle v\u00e6re undervejs, men kunne ikke sige noget pr\u00e6cist tidspunkt.<\/p>\n\n\n\n Bramberg beder receptionen ringe til et hyrevognsfirma efter fem biler.<\/p>\n\n\n\n – Vi kan lige s\u00e5 godt komme ud og g\u00e5 i gang, s\u00e5 m\u00e5 han komme n\u00e5r han kommer.<\/p>\n\n\n\n Mens man venter p\u00e5 taxaerne, underholder han selskabet ved at udbrede sig om sine besiddelser.<\/p>\n\n\n\n – Denne plantage? Jeg overtog den fra godsejeren. Vi havde et godt lille konsortium, og han sk\u00f8d penge i. En idiot, viste det sig, kunne ikke tjene penge. Da han ville ud af sin g\u00e6ld til mig, var plantagen det eneste han havde at betale med. Nu forpagter jeg driften ud, men beholder jagten, den er god at ha’, n\u00e5r vi holder vores sm\u00e5 forretningsm\u00f8der ude i hytten. Og jeg kan love jer: Den dag, verden bryder sammen, og byerne hverken f\u00e5r vand, str\u00f8m eller varer, og gror til i affald, stank og lig i gaderne, s\u00e5 er det et godt sted at v\u00e6re!<\/p>\n\n\n\n – Ja, siger Margit, – af samme grund kommer der nogen og skyder dig og tager stedet fra dig. For det samfund der skal s\u00f8rge for vand, str\u00f8m, varer og affald, det samfund der skal beskytte dig, give dig fred, sikkerhed og indtjeningsmuligheder, det samfund har du jo afskaffet i mellemtiden!<\/p>\n\n\n\n Bramberg vender demonstrativt den afvisende ryg mod Margit og den favnende front mod alle andre.<\/p>\n\n\n\n<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
Revyen <\/h1>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
Scener <\/h1>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
En festsang <\/h1>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
Svend Svendsen <\/h1>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
Et uvejr <\/h1>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n