af etablerede magtstrukturer<\/strong><\/p>\n\n\n\n Svend Svendsen sidder stadig og skumler. Margit pr\u00f8ver at muntre ham lidt op, for at f\u00e5 ham med til jagthytten. Svend Svendsen indvilger efter en t\u00e6nkepause. Uden yderligere kommentarer men med uudgrundeligt ansigtsudtryk i konflikt mellem ubehag og beslutsomhed, som hos en ubeslutsom, overv\u00e6gtig vinterbader under middelh\u00f8jde lige f\u00f8r springet ned til isflagerne.<\/p>\n\n\n\n Bramberg f\u00e5r igen telefonkontakt med den ventede g\u00e6st. Uvejret har forsinket ham yderligere, fordi han var undervejs i et fly. Men nu er det drevet over, og s\u00e5 kan hans pilot godt lande privatflyet p\u00e5 landingsbanen i klitplantagen.<\/p>\n\n\n\n – Vi m\u00e5 huske at tage ordentligt imod ham! siger Bramberg. – Han skulle v\u00e6re noget s\u00e6r. En dekadent s\u00e6rling, med en masse milliarder, og ingen har noget billede af ham. Han skulle holde meget af at rejse rundt i forkl\u00e6dning, og bruge sit undselige udseende til at d\u00e6kke sin identitet.<\/p>\n\n\n\n Brambergs opfordring til at tage godt imod g\u00e6sten frems\u00e6ttes myndigt og h\u00f8jlydt, som en kommando. Hurtigt bliver stemmen svagere, allerede det med milliarderne siges kun til de n\u00e6rmeste, han taler ikke l\u00e6ngere kommanderende men eftert\u00e6nksomt, og da han kommer til det med forkl\u00e6dning, undseligt udseende og ford\u00e6kt identitet, er han blevet helt stille.<\/p>\n\n\n\n – En dekadent, stinkende rig b\u00f8sse, hvisker han n\u00e6rmest til sig selv, – skjuler sig i anonymitet, g\u00e5r m\u00e6rkeligt kl\u00e6dt, glad for jagt, paradoksalt.<\/p>\n\n\n\n – Det bliver interessant at m\u00f8de ham! siger han, igen h\u00f8jt. – Muligvis. Hvis man interesserer sig for ekscentriske personer.<\/p>\n\n\n\n Tjenerne har fundet to taxafirmaer, der stiller med i alt tre minibusser. De er ankommet, og selskabet k\u00f8rer til jagthytten.<\/p>\n\n\n\n Nielsen mangler. Og Veronique.<\/p>\n\n\n\n – Hende er jeg f\u00e6rdig med at passe p\u00e5, siger Bramberg, der igen kan koncentrere sig. – Og hun gider ikke g\u00e5 p\u00e5 jagt. Jeg finder lige nogle andre piger.<\/p>\n\n\n\n Han kalder op p\u00e5 mobiltelefonen, f\u00e5r forbindelse, siger tre ord og afbryder igen.<\/p>\n\n\n\n – Bare som jagtselskab! siger han til de andre.<\/p>\n\n\n\n Javel, det kan da godt v\u00e6re at der sidder nogen rundt omkring og venter p\u00e5 invitation til jagt. Hvis der er afbud eller lovligt forfald, m\u00e5 man vel operere med en venteliste, som til operationer, s\u00e5ledes ogs\u00e5 til jagtselskaber. Men piger? Det m\u00e5 v\u00e6re hans sp\u00f8g.<\/p>\n\n\n\n – Nielsen og Veronique, siger Margit stille, – en overraskende konstellation!<\/p>\n\n\n\n – Ja, skulle han v\u00e6re bedre? Hun fors\u00f8gte med mig, men jeg blev smidt v\u00e6k som en kasseret bifangst. Hun s\u00e5 ud som om hun havde f\u00e5et en flue i munden. Jeg var ikke betydningsfuld nok til hendes opm\u00e6rksomhed.<\/p>\n\n\n\n – Godt, at du selv kan se det. Hvem mangler ellers?<\/p>\n\n\n\n – Vrissum? N\u00e6, han er her. Svendsen? N\u00e6, han er her. Forvaltningschefen? Han er her.<\/p>\n\n\n\n – Det er ogs\u00e5 lidt sv\u00e6rt at forestille sig, hvad en som Svend Svendsen ville stille op med en som Veronique. Et vortesvin til en gazelle.<\/p>\n\n\n\n – Jeg melder pas. Beklager, det m\u00e5 v\u00e6re Nielsen. Der er ikke andet der passer.<\/p>\n\n\n\n – Det passer ikke med hans hum\u00f8r da han gik. Synd at han ikke s\u00e5 reaktionen p\u00e5 sin sang.<\/p>\n\n\n\n – Reaktionen? Hvilken? Der var jo ingen reaktion.<\/p>\n\n\n\n Den lille kortege k\u00f8rer gennem plantagen, ad mindre og mindre sm\u00e5veje, markveje og hjulspor, langs et skovbryn, inden den svinger ind p\u00e5 en privat grusvej, som den f\u00f8lger et par kilometer. Det m\u00e5 v\u00e6re Brambergs metode til at forhindre sine g\u00e6ster i at finde stedet igen. I m\u00f8rket er det ikke muligt at f\u00e5 et indtryk af omgivelserne, udover at der er plantage, hybenroser og bjergfyr, samme milj\u00f8 som ved strandhotellet. I god overensstemmelse med Brambergs personlige selviscenes\u00e6ttelse er der automatisk udend\u00f8rsbelysning, der t\u00e6ndes successivt fra mast til mast, s\u00e5 hele grusvejen bliver oplyst efterh\u00e5nden som bilerne kommer k\u00f8rende. Vejen og lysshowet ender ved et illumineret springvand midt p\u00e5 g\u00e5rdspladsen, foran det som Bramberg kalder sin jagthytte. Det viser sig at v\u00e6re bygningerne fra et nedlagt landbrug, respektl\u00f8st istandsat med mislykket symmetri, og med et overd\u00e5digt nyt str\u00e5tag, der fors\u00f8ger at sv\u00f8be sig henover de umage bygninger med d\u00e5rligt tilpassede mellemliggende glaspartier, s\u00e5 det trel\u00e6ngede anl\u00e6g kommer til at ligne halvanden skamskudt brontosaurus med hofteskred.<\/p>\n\n\n\n – Lad som om I er hjemme! r\u00e5ber Bramberg, da de er kommet indenfor. – Mere end hjemme! Slap af!<\/p>\n\n\n\n For g\u00e6sternes syn \u00e5benbares et interi\u00f8r med associationer til spejderlejr, broderskabsloge og rockerborg, tilsat symboler fra ridderromantik, v\u00e5benkult og skr\u00e6kfilm, overbroderet med beviser p\u00e5 jagtlivets lyksaligheder i form af opsatser og andre trof\u00e6er. Den fri hastighed p\u00e5 de lange landeveje bliver tilsvarende hyldet med hjul, forlygter, motordele og andre rekvisitter fra antikke og moderne motorcykler. Indridsede og indbr\u00e6ndte signaturer og sentenser overalt i br\u00e6ddev\u00e6ggene. I foyeren faner i paraplystativet, hjelme p\u00e5 knagen og st\u00f8vler p\u00e5 hylden, p\u00e5 korridorens v\u00e6gge er oph\u00e6ngt bemalede hjorteskind og overl\u00e6ssede plakater fra film og rockgrupper, der for yndere af maskuline milj\u00f8er m\u00e5 antages at have v\u00e6ret genstand for kultlignende dyrkelse i deres samtid. Over pejsen to gevirer, det ene fra en kronhjort, med et jagthorn h\u00e6ngende p\u00e5 en af takkerne, det andet fra en motorcykel. Dens forgaffel og styr kan med god vilje minde lidt om et trof\u00e6. Margit, selv gammel motorcyklist, bem\u00e6rker det som den eneste synlige antydning af selvironi. Til geng\u00e6ld byder hytten ikke p\u00e5 st\u00f8rre komfort end plankeborde, r\u00e5 b\u00e6nke af tr\u00e6 uden rygl\u00e6n og hynder, langs v\u00e6ggene l\u00e6derbetrukne liggem\u00f8bler. Her i den robuste atmosf\u00e6re midt i pejsestuen samler Bramberg sit selskab.<\/p>\n\n\n\n – Vi beh\u00f8ver ikke bl\u00f8de m\u00f8bler! griner han og klapper sig selv bagi, – polstringen medbringer vi selv.<\/p>\n\n\n\n Han forsvinder et \u00f8jeblik, og kommer tilbage i komplet j\u00e6gerantr\u00e6k, i en st\u00f8rrelse, i hvert fald jeg ikke har set magen til f\u00f8r. S\u00e5 placerer han sig i en bred og dyb l\u00e6nestol, der trods hans bem\u00e6rkning alligevel ser komfortabel ud. Han fylder den helt ud til kanten og helt op til randen, t\u00e6nder en sm\u00f8g og sl\u00e5r st\u00f8vlerne op p\u00e5 sofabordet.<\/p>\n\n\n\n – Der ovre er baren! peger han, – bajerne er i bryggerset! Se s\u00e5 at komme i gang!<\/p>\n\n\n\n Alle er indforst\u00e5et med at forsyne sig selv. De der ikke er hurtige nok, f\u00e5r opmuntrende tilr\u00e5b.<\/p>\n\n\n\n S\u00e5 ankommer flere g\u00e6ster, h\u00f8rer man i d\u00f8ren. Det er let at genkende Veroniques stemme, og interessen samler sig om hendes ledsager, hvem af de udeblevne det kunne v\u00e6re.<\/p>\n\n\n\n Den hun har med ind, er en ukendt. Han siger ikke mange ord, men ankommer if\u00f8rt jagtkostume fra en ligeledes ukendt, sandsynligvis centraleurop\u00e6isk bjergtradition, med knapst\u00f8vler, ridebukser, broderet vest og en j\u00e6gerhat med lang fjer, som ved folkloristiske danseopvisninger. Bramberg springer op, bliver beleven og g\u00e6stfri, og modtager den spinkle mand med \u00e5bne arme i en halvt favnende gestus, der hvis den blev hel, ville f\u00e5 g\u00e6sten til at forsvinde af syne.<\/p>\n\n\n\n Sproget laves om til en blanding af dansk og tysk, med enkelte engelske st\u00f8tteord. Bramberg er ikke helt uvant med tysk, viser det sig. Han henter et par literkrus i baren, og hans g\u00e6st kommenterer i sp\u00f8g flaske\u00f8llet, hvoraf der skal tr\u00e6kkes tre op for at fylde \u00e9t krus. Bramberg reagerer omg\u00e5ende. Trods g\u00e6stens afv\u00e6rgende protester ringer han til restaurat\u00f8ren, med ordre om straks at levere et fad\u00f8lsanl\u00e6g til hytten, dertil et passende antal fustager i udvalg. Han lader de \u00f8vrige g\u00e6ster passe sig selv, og viser den nyankomne rundt i jagthyttens vigtigste afdelinger, det er pejsestuen, opholdsstuen, havestuen, v\u00e6relsesfl\u00f8jene og badeafdelingen med indend\u00f8rs opvarmet pool, spabad og sauna. Herefter byder han sin g\u00e6st tage plads i pejsestuen, og s\u00e6tter sig mageligt sammen med ham i de dybe l\u00e6derm\u00f8bler, sp\u00f8rger til rejsen og om han ikke er tr\u00e6t. G\u00e6sten smiler listigt, men afviser at v\u00e6re tr\u00e6t.<\/p>\n\n\n\n – Lad som om du er hjemme! siger Bramberg og sl\u00e5r igen st\u00f8vlerne i bordet. G\u00e6sten lader til at kende og s\u00e6tte pris p\u00e5 denne skik.<\/p>\n\n\n\n Tre personer mere ankommer, og henvender sig diskret til Bramberg.<\/p>\n\n\n\n – N\u00e5 piger! siger denne, stadig med st\u00f8vlerne p\u00e5 bordet. – I ved hvordan det foreg\u00e5r her? Det eneste det kommer an p\u00e5 er, at alle er glade!<\/p>\n\n\n\n – Selvf\u00f8lgelig, siger de og bliver st\u00e5ende ved v\u00e6ggen.<\/p>\n\n\n\n De bliver ikke budt p\u00e5 noget, og forsyner sig i smug. S\u00e5 bliver jeg opm\u00e6rksom p\u00e5, at jeg har set dem f\u00f8r. Det var p\u00e5 en restaurant, hvor den ene ved et uheld forvekslede sin gamle banks logo med tyvenes gud. Piger er de p\u00e5 ingen m\u00e5de, derimod de samme overkorrekte og veltrimmede bankm\u00e6nd, jeg husker fra tidligere.<\/p>\n\n\n\n – I kan da i det mindste se at f\u00e5 t\u00e6ndt op i pejsen! vrisser Bramberg.<\/p>\n\n\n\n Straks agerer bankfolkene varmemestre, henter br\u00e6nde i en kurv og t\u00e6nder op. De virker rutinerede.<\/p>\n\n\n\n Restaurat\u00f8ren kommer med fad\u00f8lsanl\u00e6gget p\u00e5 en s\u00e6kkevogn, stiller det op, slutter det til, og fort\u00e6ller at de kommer til at n\u00f8jes med en enkelt hane, for mere er der ikke p\u00e5 hans transportable anl\u00e6g.<\/p>\n\n\n\n – Hjem efter et mere! beordrer Bramberg.<\/p>\n\n\n\n G\u00e6sten beroliger ham med at de kan n\u00f8jes med at smage \u00e9n fustage ad gangen, der er jo alligevel ikke til mere end \u00e9n omgang i hver. Med de krus. Bramberg indvilger brummende.<\/p>\n\n\n\n Restaurat\u00f8ren k\u00f8rer igen, fustagerne t\u00f8mmes og udskiftes med korte mellemrum, og g\u00e6stens hum\u00f8r stiger, navnlig da de kommer til det m\u00f8rke \u00f8l. Han har selv medbragt Weinbrand og J\u00e4gertee, som han gavmildt deler ud af, men det h\u00f8flige selskab afst\u00e5r undvigende fra hans gaver, nogle fordi de foretr\u00e6kker noget de kender i forvejen, andre fordi de netop kender gaverne i forvejen.<\/p>\n\n\n\n med bivirkninger<\/strong><\/p>\n\n\n\n Hvis Vrissum pr\u00f8ver at komme i snak med den jagtberedte g\u00e6st fra udlandet, bliver det forhindret af Brambergs altdominerende n\u00e6rv\u00e6r. Og hans man\u00e9r med at udman\u00f8vrere irrelevante personer ved at tale hen over dem. Det passer ikke Vrissum at blive ignoreret, det er trods alt bedre at blive modsagt. For ikke at blive overset igen s\u00e6tter han sig ved langbordet i havestuen. Godt at sidde ved bordenden, bedst i indforst\u00e5ede kredse uden for mange sp\u00f8rgsm\u00e5l. Ved langbordets anden ende l\u00f8ber en diskussion om den private og den offentlige sektor i almindelighed, og sygehussektoren i s\u00e6rdeleshed. Han fors\u00f8ger i nogen tid at lytte sig ind p\u00e5 diskussionen, bliver endda spurgt, men deltager ikke f\u00f8r han har talt efter og fundet meningsf\u00e6llerne i overtal.<\/p>\n\n\n\n – Man m\u00e5 stimulere det private erhvervsliv! siger han, trygt omgivet af indforst\u00e5ede. – En gartner, der dyrker tomater og agurker, n\u00e5r han stimulerer deres v\u00e6kst stimulerer han sit udbytte. Et under, hvad vand, kalk, og lidt kom\u00f8g kan g\u00f8re ved det!<\/p>\n\n\n\n – \u00c5h ja, den gamle sang! r\u00e5ber en der ikke h\u00f8rer til meningsf\u00e6llerne. – Den gamle substral-roundup-diskussion. N\u00e5r man kun har to brikker at flytte med, tror man at det er de eneste der findes. Substral: tilskud. Roundup: skatter.<\/p>\n\n\n\n – N\u00e5r man kan stimulere erhvervslivet, sp\u00f8rger en mere velvilligt indstillet, – kan man s\u00e5 ikke ogs\u00e5 stimulere det offentlige? Ja, det kunne godt tr\u00e6nge til noget stimulation…<\/p>\n\n\n\n – Selvf\u00f8lgelig! siger den f\u00f8rste, – men ikke med s\u00e5 simple midler, det offentlige er langt mere kompliceret. Det bruger penge, men m\u00e5 ikke tjene dem, for de kommer ind gennem skatterne. Kun de private m\u00e5 tjene penge! Kun de private er modtagelige for \u00f8konomiske incitamenter, ha ha!<\/p>\n\n\n\n – Grin ikke for tidligt! svarer Vrissum. – Det \u00f8konomiske incitament er altafg\u00f8rende! Simpelthen. Det skal kunne betale sig at arbejde! V\u00e6k med topskatten, v\u00e6k med overf\u00f8rselsindkomsterne!<\/p>\n\n\n\n – Og v\u00e6k med det offentlige, kan jeg forst\u00e5.<\/p>\n\n\n\n – Ikke v\u00e6k, kun tilbage til den plads der er deres!<\/p>\n\n\n\n – Hvad s\u00e5 med gartnerens besk\u00e6rerkniv? sp\u00f8rger Margit, der er kommet forbi. – Den bruger I jo flittigt p\u00e5 det offentlige. Med meget st\u00f8rre pr\u00e6cision end substral og roundup. Hvordan overf\u00f8rer man det p\u00e5 erhvervslivet?<\/p>\n\n\n\n – Det er op til markedet! siger Vrissum. – Markedet ordner alt.<\/p>\n\n\n\n – Jeg er ikke helt s\u00e5 sikker. Det \u00f8konomiske incitament kan f\u00f8re til mange ting, ogs\u00e5 skadelige, men kan det f\u00f8re til pr\u00e6cision?<\/p>\n\n\n\n – S\u00e5 har vi lovgivning, politi, retsv\u00e6sen. De d\u00e5rlige v\u00e6kster skal v\u00e6k, for de ford\u00e6rver de sunde. Men kun indtil vi f\u00e5r den ideelle verden hvor markedet styrer det hele, for s\u00e5 beh\u00f8ver man ikke sk\u00e6re, for s\u00e5 er der ikke flere d\u00e5rlige v\u00e6kster!<\/p>\n\n\n\n – Det var pokkers. Hvordan ser man p\u00e5 en v\u00e6kst om den er sund?<\/p>\n\n\n\n – Det ser man p\u00e5 om den kan tjene penge! En sund virksomhed, det er en virksomhed der kan tjene penge!<\/p>\n\n\n\n – Nu er vi tilbage igen. Kan man s\u00e5 ogs\u00e5 overf\u00f8re det synspunkt du kommer med, til den offentlige sektor?<\/p>\n\n\n\n – Nej, det kan man naturligvis ikke. Den ser vi jo ikke gerne vokse! H\u00e6h\u00e6!<\/p>\n\n\n\n – Hvorfor ikke? Foretager den sig ikke noget nyttigt?<\/p>\n\n\n\n – Jamen du ved da godt, at den private sektor producerer, den offentlige sektor forbruger. Produktionen er det som skal betale forbruget. Og hvis vi ikke producerer mere end vi forbruger, g\u00e5r det galt. Forstod du det?<\/p>\n\n\n\n – Vil det s\u00e5 sige, at hvis vi nu f.eks. flytter en operation fra et af regionens sygehuse til et privat hospital, s\u00e5 forvandler vi et forbrug til en produktion?<\/p>\n\n\n\n – S\u00e5 enkelt er det!<\/p>\n\n\n\n – Jeg kan ikke se, hvad der forhindrer det offentlige i at producere, og det private i at forbruge!<\/p>\n\n\n\n – Det var dog utroligt! Det offentlige kan ikke producere, det offentlige har slet ikke lov til at producere, for s\u00e5 vil det v\u00e6re skattefinansieret produktion, konkurrenceforvridende over for de private virksomheder, som ikke m\u00e5 opkr\u00e6ve skat! Derfor er det naturligvis ogs\u00e5 forbudt. Det offentlige m\u00e5 kun forbruge, og det forbrug skal vi have sat ned, helst elimineret! Nu ved du vel, at hele form\u00e5let med strukturreformen var at f\u00e5 sk\u00e5ret det offentlige ud i nogle spiselige portioner, s\u00e5 de kunne blive attraktive for de private akt\u00f8rer? Du skal se, det bliver lettere og lettere at forvandle det offentlige forbrug til privat produktion!<\/p>\n\n\n\n – Det var dog fanden til naiv tankegang. Jeg har h\u00f8rt den f\u00f8r, indr\u00f8mmet, endda til bevidstl\u00f8shed. Men tak for at du afsl\u00f8rer de uvidende politikeres destruktive hensigt. Det er alts\u00e5 et form\u00e5l i sig selv at l\u00e6gge hindringer ud for den offentlige sektor, s\u00e5 den private kan vokse sig st\u00f8rre? Regeringens detailstyring, skal den g\u00f8re det sv\u00e6rere for kommunerne at fungere? Ministrene, skal de stikke deres lange fingre ned i kommunale ansvarsomr\u00e5der og fiske vindersager til sig selv? Kommunerne, skal de ligge og rode rundt med alle tabersagerne? Borgerne, skal de blive frustrerede over det faldende serviceniveau, s\u00e5 de l\u00e6gger den offentlige sektor endnu mere for had? Det sl\u00e5r st\u00e6rkt igennem p\u00e5 kommunerne, men regeringen klarer frisag, for den spiller handlekraftig, den binder kommunernes handlefrihed og kv\u00e6ler deres \u00f8konomi, s\u00e5 g\u00e5r den ind og regulerer p\u00e5 alle de sm\u00e5 ting som folk kan forst\u00e5. Strukturreformen skal sv\u00e6kke den offentlige sektor i forhold til det private, er det s\u00e5dan I t\u00e6nker? Alts\u00e5 kun kommunerne, ikke staten? Regionerne ser vi helt bort fra, de har ingen selvst\u00e6ndig berettigelse, ingen interesserer sig for regionerne, de lever p\u00e5 l\u00e5nt tid! Destruktion af det offentlige, styrkelse af det private, det er hensigten! Tak for oplysningen. Slut med civilisationen! Jeg sender en krans. Lad os sk\u00e6nke en grav\u00f8l.<\/p>\n\n\n\n Vrissum genoptager ikke diskussionen.<\/p>\n\n\n\n – Du har fattet noget af det! siger han efter en pause, rejser sig for at g\u00e5. – Bortset fra det, siger han, – arbejder vi alle for regionen!<\/p>\n\n\n\n Under Margits replik har alle tilh\u00f8rerne rejst sig, den ene efter den anden, kun jeg sidder tilbage. Jeg henter en fad\u00f8l til Margit.<\/p>\n\n\n\n – Som man r\u00e5ber i skoven!<\/p>\n\n\n\n – Det har du vist misforst\u00e5et.<\/p>\n\n\n\n – N\u00e5. Det var kun for at vise lidt solidaritet.<\/p>\n\n\n\n – Tak. Det var ikke som at r\u00e5be i en skov, der f\u00e5r man i det mindste en slags ekko. Det var som at r\u00e5be fra en bjergtop.<\/p>\n\n\n\n Diskussionen om strukturreformen giver kold luft omkring Margit og mig. Ved Vrissums m\u00f8de omkring langbordet var der ingen til stede fra forvaltningen, m\u00e5ske grunden til at de primitive udsagn ikke blev modereret. Margit finder forvaltningschefen ved baren, og pr\u00f8ver om hun kan f\u00e5 mere ud af ham end ved tidligere samtaler. Det lykkes ikke f\u00f8r hun f\u00e5r ham til at fort\u00e6lle om sin forg\u00e6nger.<\/p>\n\n\n\n – Dengang sad jeg selv i den anden ende af landet, siger forvaltningschefen. – Han fik mig lokket hertil. Du kender ikke den verden. Man kan slippe fri, og man kan indordne sig. Man kan f\u00e5 en stilling ude i erhvervslivet, det er den normale m\u00e5de at slippe fri p\u00e5. Men det m\u00e5 ikke v\u00e6re i en virksomhed, der leverer til det offentlige. Vidste du, at det tr\u00e6kker fra at v\u00e6re offentligt ansat?<\/p>\n\n\n\n – Nej, siger Margit, – det vidste jeg ikke. Og det passer heller ikke.<\/p>\n\n\n\n – Det kan du tro, at det g\u00f8r! Skeptiske blikke. Folk der ikke forst\u00e5r, at man kan arbejde for s\u00e5dan en utrolig d\u00e5rlig l\u00f8n.<\/p>\n\n\n\n – Har du da gjort det?<\/p>\n\n\n\n – Det er hvad man f\u00e5r i det offentlige.<\/p>\n\n\n\n – Ufrihed, d\u00e5rlig l\u00f8n, er det s\u00e5dan du beskriver din stilling i forvaltningen?<\/p>\n\n\n\n – En form for mageligt f\u00e6ngsel. Hvis man kan sidde helt stille, savner man ikke nogen bev\u00e6gelsesfrihed. Hvis man kan leve et stille liv, savner man heller ikke nogen l\u00f8n. Hvis man fungerer bedst i ensformighed og rutiner, savner man ikke nogen udfordringer. Og f\u00e5r ikke nogen ballade.<\/p>\n\n\n\n – Du keder dig oven i k\u00f8bet?<\/p>\n\n\n\n – Tag ikke mig personligt til indt\u00e6gt. Jeg citerer bare den fremherskende holdning. Nej, jeg keder mig aldrig. Men vi – vi ville alle kede os, hvis vi ikke fik de konstante forsyninger af underholdning. N\u00e6rmere udredning overfl\u00f8dig, det vil formentlig unddrage sig din og andre udenforst\u00e5endes erkendelse.<\/p>\n\n\n\n – Det tror jeg p\u00e5. Alligevel kunne det v\u00e6re interessant at h\u00f8re et eksempel. P\u00e5 den underholdning, I f\u00e5r konstante forsyninger af.<\/p>\n\n\n\n – Du skal ikke tro, at jeg kunne finde p\u00e5 at afsl\u00f8re vores kilder. Det m\u00e5 v\u00e6re nok at vide at du st\u00f8der p\u00e5 dem oftere end du tror!<\/p>\n\n\n\n – Det er rigeligt. Sk\u00e5l! Hukommelsen hj\u00e6lper i gang, fantasien r\u00e6kker til resten.<\/p>\n\n\n\n Baren er blevet selvbetjent, og Margit sk\u00e6nker nye fad\u00f8l.<\/p>\n\n\n\n – Du kunne vel ogs\u00e5 l\u00e6kke noget til offentligheden, foresl\u00e5r Margit. – Eller til pressen, den har en interesse i at beskytte sine kilder.<\/p>\n\n\n\n – Det m\u00e5 du aldrig g\u00f8re! Jeg ved godt, at du flere gange har pr\u00f8vet at afsl\u00f8re politiske t\u00e5beligheder. G\u00f8r det aldrig igen!<\/p>\n\n\n\n – Nogen skal jo.<\/p>\n\n\n\n – H\u00f8r nu her. Som den erfarne embedsmand fort\u00e6ller jeg dig dette. Lad det aldrig komme andre for \u00f8re. Du er fagperson, for jer g\u00e6lder m\u00e5ske andre regler. Men som embedsmand i administrationen m\u00e5 du aldrig, aldrig nogensinde blive whistleblower!<\/p>\n\n\n\n – Jamen hvorfor ikke? Ser du ikke hvor galt det kan g\u00e5? Kan en sag ikke blive s\u00e5 stor, at du m\u00e5 beskytte verden mod t\u00e5belige politiske beslutninger?<\/p>\n\n\n\n – Det g\u00e5r s\u00e5m\u00e6nd rigeligt galt alligevel. Det er den eneste verden vi kender, hvor de der ved noget, ikke m\u00e5 sige noget. Og hvor de der siger noget, ikke m\u00e5 vide noget. Det eneste politikerne har, det er deres beslutninger, og det er deres ansvar. Det m\u00e5 du aldrig tage fra dem, uanset hvad det medf\u00f8rer. De har ingen viden, de har ingen kundskaber, men de har ansvar. De l\u00e6rer heller aldrig af konsekvenserne! N\u00e6ste gang er det jo nogle andre, der sidder i deres stol og ser konsekvenserne af fortidens dumheder. Alle katastroferne er noget, de aldrig selv har haft ansvaret for. Politikerne stoler blindt p\u00e5, at besindige embedsm\u00e6nd vejleder dem, holder dem i h\u00e5nden, kommer til unds\u00e6tning hver gang noget g\u00e5r galt, t\u00f8rrer op efter dem og reparerer p\u00e5 alle deres fejltagelser.<\/p>\n\n\n\n – Og det m\u00e5 du ikke fort\u00e6lle om?<\/p>\n\n\n\n – Selvf\u00f8lgelig ikke! Folk skal blive ved med at tro, at deres valgte ledere er ansvarlige. Du har kun \u00e9t valg: Tavshed.<\/p>\n\n\n\n – Det du foresl\u00e5r, er jo fuldst\u00e6ndig uansvarligt. Jeg er dybt, dybt uenig.<\/p>\n\n\n\n – Meget muligt. Men husk mit r\u00e5d. L\u00e6g sagens pr\u00e6misser frem for din politiker, informer ham eller hende om konsekvenserne af de forskellige valgmuligheder. Hvad der er muligt, hvad der er m\u00e5ske muligt, og hvad der ikke er muligt. Ikke noget med hvad der er klogt og dumt, ikke noget med hvad der er mere eller mindre moralsk. Hvad der er mere eller mindre lovligt vender vi med vores h\u00e6r af dygtige jurister, for de er til for at g\u00f8re selv det ulovlige muligt. Hold din egen vurdering for dig selv! Og lad s\u00e5 politikeren tr\u00e6ffe sit valg.<\/p>\n\n\n\n – Var det en til mig?<\/p>\n\n\n\n – Det var en generel anbefaling. Men du har jo tit nok f\u00e5et en over n\u00e6sen for at komme med uvelkomne r\u00e5d. Du skal vide, at uanset hvilken type politiker du sidder over for, s\u00e5 er det politikeren der skal tr\u00e6ffe et valg, ikke dig. Derfor er du aldrig klogere end politikeren. Det er sv\u00e6rt for dig, det er ut\u00e5leligt, det er h\u00e6ndervridende og t\u00e5krummende, det er sindsoprivende tortur. Men n\u00e5r du efter nogle \u00e5r har taget permanent skade p\u00e5 sj\u00e6len, n\u00e5r samvittigheden har f\u00e5et kanterne slebet helt af, s\u00e5 du ikke l\u00e6ngere m\u00e6rker den, s\u00e5 kan du fungere i lang tid, driftsikkert, up\u00e5klageligt, s\u00e5dan at heller ikke nogen l\u00e6gger m\u00e6rke til dig. Lige s\u00e5 l\u00e6nge det skal v\u00e6re. Det g\u00e6lder i forvaltninger, og det g\u00e6lder i centraladministrationen. Om det s\u00e5 er justitsministeren, sundhedsministeren, finansministeren eller statsministeren gudhj\u00e6lpemig, s\u00e5 m\u00e5 du aldrig v\u00e6re klogere end dem! I visse kejserd\u00f8mmer skulle b\u00e5de folk og adel dukke sig s\u00e5 de aldrig var h\u00f8jere end kejseren. I visse politiske systemer flader embedsm\u00e6nd intellektuelt ud indtil de kommer i h\u00f8jde med deres folkevalgte. Det kan godt v\u00e6re som at g\u00e5 under en limbo-stick femten centimeter over gulvet, s\u00e5 du m\u00e5 \u00f8ve dig!<\/p>\n\n\n\n – Og se nu Nielsen! forts\u00e6tter forvaltningschefen. – Hvorfor skulle han \u00f8del\u00e6gge en festsang, lave den om til en anklage? Eller var det bare politisk propaganda? Det var ikke klogt. Der g\u00e5r ikke lang tid f\u00f8r han h\u00f8rer fra sine foresatte.<\/p>\n\n\n\n – Nielsen har ingen foresatte. Han er autonom.<\/p>\n\n\n\n – \u00c5h jo. Og dog. Nogen skal jo betale hans l\u00f8n.<\/p>\n\n\n\n Margit, forvaltningschefen og jeg g\u00e5r ind i pejsestuen, hvor Bramberg holder hof med medicinmanden i alpeantr\u00e6k som \u00e6resg\u00e6st. Veronique sidder nu p\u00e5 sk\u00f8det af Vrissum, der alligevel har opgivet at komme igennem til \u00e6resg\u00e6sten. Veroniques lange, slanke, chokoladefarvede ben forsvinder p\u00e5 en sp\u00e6ndende m\u00e5de op under hendes korte og kropsn\u00e6re kjole, og Vrissums ene h\u00e5nd er i f\u00e6rd med at f\u00f8lge dem l\u00e6ngere op forbi stedet hvor kjolekanten forhindrer blikket i at g\u00f8re det samme. Han har ogs\u00e5 h\u00f8rt, at medicinkongen er b\u00f8sse, og sp\u00f8rger hende om hvad hun har lavet sammen med ham.<\/p>\n\n\n\n – \u00c5h, jeg var ude og tage imod ham p\u00e5 flyvepladsen. S\u00e5 vi tog tilbage p\u00e5 hotellet. Ellers der er ikke meget forskel p\u00e5 hvad m\u00e6nd laver mellem ben p\u00e5 kvinder. Undtagen l\u00e6ngden, por supuesto.<\/p>\n\n\n\n – L\u00e6ngden?<\/p>\n\n\n\n – Ja, l\u00e6ngden, hvor lang tid de skal bruge! Det kan v\u00e6re meget forskellig…<\/p>\n\n\n\n Inden l\u00e6nge f\u00f8ler andre dele af Vrissums krop lyst til at g\u00f8re den s\u00e6rligt privilegerede h\u00e5nd f\u00f8lgeskab, og Veronique, der er husvant, finder et passende v\u00e6relse, hvor de lukker sig inde. Noget tyder p\u00e5, at Vrissum giver sig god tid.<\/p>\n\n\n\n – Den slags skulle han hellere lade drengen om! griner Bramberg. – Den unge Vrissum, det er han nok meget bedre til.<\/p>\n\n\n\n – Kender du ham? sp\u00f8rger Margit. – Vulg\u00e6rliberalisten?<\/p>\n\n\n\n – Hvorfor kalder du ham det?<\/p>\n\n\n\n – Jeg har h\u00f8rt ham fors\u00f8ge at sige to meningsfulde s\u00e6tninger i sammenh\u00e6ng.<\/p>\n\n\n\n – Ja ja, han er m\u00e5ske lidt af en idealist…<\/p>\n\n\n\n – S\u00e5 kender du ham alts\u00e5?<\/p>\n\n\n\n – Han er ansat i mit holdingselskab. P\u00e5 pr\u00f8ve. En slags erhvervspraktikant.<\/p>\n\n\n\n – Jas\u00e5, jas\u00e5. Forresten, havde du ikke ogs\u00e5 Nordensgaards s\u00f8n ansat for nogle \u00e5r siden?<\/p>\n\n\n\n – Jo, det er rigtigt. Han var s\u00e5m\u00e6nd dygtig.<\/p>\n\n\n\n – Jeg forst\u00e5r, konstaterede Margit. – Det er bare trist, n\u00e5r man som ungt menneske mister den vigtigste af sine kvalifikationer. Sin far.<\/p>\n\n\n\n Hun finder ikke behov for at lade Bramberg forklare sig yderligere.<\/p>\n\n\n\n – H\u00f8r Torben, bliver der r\u00e5bt, – har du ikke nogen gode l\u00e6gehistorier?<\/p>\n\n\n\n Sp\u00f8rgsm\u00e5let kommer fra det hj\u00f8rne, hvor folkene fra forvaltningen og sygehusadministrationen har fundet sammen. De er kommet ind i en stime med at fort\u00e6lle anekdoter og vittigheder. Latteren viser, at historierne har overskredet gr\u00e6nsen for det stuerene. Jeg har ikke sagt et ord, men stiltiende ladet de andre g\u00f8re sig lystige p\u00e5 minoriteters, kvinders, og l\u00e6gefagets bekostning. Jeg m\u00e5 finde en god undskyldning for at tr\u00e6kke mig v\u00e6k, men n\u00e5r det ikke i tide.<\/p>\n\n\n\n – Desv\u00e6rre, siger jeg, – jeg er ikke god til at huske den slags…<\/p>\n\n\n\n – Det passer jo ikke! Vi er bare ikke fine nok. Dine historier er m\u00e5ske for sjofle til os?<\/p>\n\n\n\n H\u00f8j latter.<\/p>\n\n\n\n – Det tror jeg s\u00e5m\u00e6nd ikke, jeg kan bare ikke komme p\u00e5 nogen.<\/p>\n\n\n\n Margit kommer mig til hj\u00e6lp.<\/p>\n\n\n\n – De bedste l\u00e6gehistorier handler ikke om l\u00e6ger, de handler ikke om patienter, ikke om hospitaler, de handler om administratorer. S\u00e5dan er det hele vejen igennem: plejeassistenterne g\u00f8r grin med sygeplejerskerne, sygeplejerskerne med l\u00e6gerne, l\u00e6gerne med administratorerne, administratorerne med politikerne. Alle g\u00f8r grin med deres ordregivere. Is\u00e6r med de selvh\u00f8jtidelige, for de er altid komiske!<\/p>\n\n\n\n – Hov hov! griner Bramberg. – nu skal du ikke komme for godt i gang! Er du klar over at jeg kender en sygeplejerske?<\/p>\n\n\n\n kan bruges til element\u00e6re omgangsformer<\/strong><\/p>\n\n\n\n Bramberg gider ikke h\u00f8re historier, men f\u00f8rer medicinmanden og alle g\u00e6sterne ud i badeafdelingen for at vise dem sv\u00f8mmebassinet. Da jeg n\u00e5r der ud, er et par stykker allerede hoppet i, heriblandt medicinmanden.<\/p>\n\n\n\n – Pr\u00f8v! siger Bramberg til mig, – hvis du kan sv\u00f8mme. Du bliver ikke halet op igen!<\/p>\n\n\n\n Han g\u00f8r tegn til bankfolkene. De smider hvad de har p\u00e5 og springer i bassinet. Ingen bruger badet\u00f8j, der er jo ikke kvinder til stede. Kun de f\u00e6rreste betragter Margit som s\u00e5dan. Bramberg griner.<\/p>\n\n\n\n – Der er ogs\u00e5 finsk sauna, forts\u00e6tter han. – Det er rigtig l\u00e6kkert. Desv\u00e6rre kun plads til ganske f\u00e5 af min st\u00f8rrelse!<\/p>\n\n\n\n De spruttende lyde fra ham skal nok forst\u00e5s som en slags undertrykt latter.<\/p>\n\n\n\n – Bankfolkene, sp\u00f8rger jeg, – hvorfor behandler du dem s\u00e5dan?<\/p>\n\n\n\n – Pigerne? De er mine!<\/p>\n\n\n\n Han f\u00f8rer h\u00e5nden for munden og hvisker i mit \u00f8re.<\/p>\n\n\n\n – De g\u00f8r hvad jeg siger. De bedrog nogle kunder, selv mig! Hvad du m\u00e5ske tror er l\u00f8gn. Jeg opdagede det, men skulle jeg melde dem? Det gjorde jeg ikke. Du ved, de fleste synes at det er mandigt at hoppe p\u00e5 en kvinde, andre synes at det er dobbelt s\u00e5 mandigt at hoppe p\u00e5 en mand. Ha ha! De to er guf for gamle b\u00f8sser. Lad os nu se hvad der sker. Det skulle vel ikke v\u00e6re noget for dig? Ha ha ha!<\/p>\n\n\n\n – Det samme g\u00e6lder for ham der, siger Bramberg og peger p\u00e5 advokaten, der st\u00e5r ved bassinkanten lige i n\u00e6rheden.<\/p>\n\n\n\n – Er det ikke rigtigt, siger han h\u00f8jt, – vi er gode venner og arbejder godt sammen?<\/p>\n\n\n\n – Jo, jo, mumler advokaten og spiller v\u00e6ldig distr\u00e6t.<\/p>\n\n\n\n – Hvorfor fort\u00e6ller du mig alt det? sp\u00f8rger jeg, – nu kan jeg heller ikke stole en skid p\u00e5 dig!<\/p>\n\n\n\n – Det er sgu heller ikke meningen! griner Bramberg larmende og sl\u00e5r mig p\u00e5 skulderen, s\u00e5 jeg m\u00e5 huske at f\u00e5 den unders\u00f8gt for brud.<\/p>\n\n\n\n – De danner par! hvisker Bramberg, da vi er kommet lidt v\u00e6k. – Advokaten er den ene, bankfolkene er den anden!<\/p>\n\n\n\n – Er du sikker p\u00e5 det?<\/p>\n\n\n\n – Man kan aldrig v\u00e6re sikker. Men de opf\u00f8rer sig som om de var.<\/p>\n\n\n\n – Hvorfor ringede du efter dem?<\/p>\n\n\n\n – Schreiner er kendt som dekadent. Og b\u00f8sse. Der skal v\u00e6re lidt guf for ham ogs\u00e5! Men man skal heller ikke tage fejl af ham. Han forregner sig meget sj\u00e6ldent. Det gjorde han da han oprettede banker for stamceller! Han foruds\u00e5 ikke, at udviklingen fortsatte, s\u00e5 man kan gendanne organer fra alle celler, ikke kun fra navlestrenge og placentaer. S\u00e5dan nogen fejlinvesteringer bryder han sig ikke om. Nu vil han hellere tage patent p\u00e5 dit DNA! Kan du se det for dig? Han har et register med en utrolig masse menneskers biologiske stamtavle. Sl\u00e6gtsforskning afl\u00f8st af DNA-registre! Han overtager rettighederne til dit biologiske arvemateriale, og du skal betale licens hver gang du f\u00e5r et barn! Hahaha! Det er det, man har patentsystemer til! siger han. N\u00e6ste gang tager han vel patent p\u00e5 atmosf\u00e6ren, den er der heller ingen der kan undv\u00e6re.<\/p>\n\n\n\n Det h\u00f8res fra pejsestuen at Svend Svendsen er kommet i fremskreden stemning, jeg har ikke f\u00f8r h\u00f8rt dialekten sl\u00e5 s\u00e5 rent igennem, selvom diktionen svigter en smule. Svendsens hum\u00f8r synes derimod ikke at v\u00e6re blevet bedre.<\/p>\n\n\n\n – Det er en skidt k\u00e6lling, hende din kollega! hvisker han til mig.<\/p>\n\n\n\n – Hende skal du ikke tage fejl af, indvender jeg, – hun er h\u00f8jt kvalificeret og en af de mest engagerede vi har p\u00e5 sygehuset. Og fantastisk velorienteret om alting.<\/p>\n\n\n\n – Ja, det gi’r jeg ikke meget for! Jeg mener rent politisk. Og han er en skidt ka’l, den fede entrepren\u00f8rsnude!<\/p>\n\n\n\n – Ham kender jeg ikke n\u00e6r s\u00e5 godt, s\u00e5 det ville v\u00e6re lige s\u00e5 forkert at st\u00e5 inde for ham som at tage afstand.<\/p>\n\n\n\n – Han er en forr\u00e6der! Og en svindler. Det opdagede jeg i aften!<\/p>\n\n\n\n – Det var da noget af en beskyldning.<\/p>\n\n\n\n – Det kan enhver da se! Her kommer min advokat og to af mine bankforbindelser, og s\u00e5 er de totalt i lommen p\u00e5 ham der!<\/p>\n\n\n\n – Det var ikke godt.<\/p>\n\n\n\n – Det er bare satans, at der ikke er nogen advokater eller banker der holder \u00e5bent nu! Jeg har selvf\u00f8lgelig andre, men straks mandag morgen skal jeg have overflyttet tre sager og en bunke konti, depoter og bankgarantier. Det giver et arbejde som ind i helvede. Han er min konkurrent, den fede, men vi arbejder ogs\u00e5 sammen, jeg laver en del for ham med min liftmontage. I morgen m\u00e5 jeg se hvordan jeg kan forebygge de v\u00e6rste skader. Jeg m\u00e5 tage de f\u00f8rste tr\u00e6k nu og udt\u00e6nke de n\u00e6ste!<\/p>\n\n\n\n S\u00e5dan er jeg ikke vant til at h\u00f8re Svend Svendsen. Jeg m\u00e5 t\u00e6nke over om noget i aftenens forl\u00f8b kan hj\u00e6lpe med at forklare behovet for store alkoholindtag ved forretningssammenkomster.<\/p>\n\n\n\n Bramberg kommer ind igen med et bundt g\u00e6ster, der er kommet op fra bassinet og har taget jagtkostume p\u00e5 som han selv. Han er blevet endnu mere st\u00f8jende end f\u00f8r, og f\u00e5r \u00f8je p\u00e5 Svend Svendsen, der skuler frem mod mandag morgen med et blik som en tyr, der endnu ikke har f\u00e5et \u00f8je p\u00e5 nogen toreador.<\/p>\n\n\n\n – Hov! r\u00e5ber Bramberg, – jeg kom lige til at t\u00e6nke p\u00e5 gamle dage, kan du huske det, Svendsen? P\u00e5 byggepladsen, var det ikke p\u00e5 foderstoffen ved havnen? Kom lige her hen!<\/p>\n\n\n\n Svend Svendsens ryg krummer sig, men han kommer ikke her hen. Bramberg er en af dem, Svend Svendsen ikke giver meget for, som han siger. Rejst fra byen, gjort karriere, og vendt tilbage med forretning og succes, alt til stor irritation for dem der blev hjemme og passede deres. Og passede byen. Uden at det hjalp noget s\u00e6rligt, men de skal ikke lade sig kommandere rundt med af s\u00e5dan en – forr\u00e6der.<\/p>\n\n\n\n – Jeg ved ikke hvad du taler om! siger han.<\/p>\n\n\n\n – Installationstunnellerne, du ved! Kablerne, kanalerne, afl\u00f8bene nede under gulvet i hallen. Og gruberne til kornsneglene! Alle gennemf\u00f8ringerne, de skulle tilst\u00f8bes, vi sk\u00e6ndtes om hvem der skulle g\u00f8re det. Der var kun en meter og tredive til loftet, og der var kommet r\u00f8r i, der var n\u00e6sten ikke til at komme rundt. Ingen ville der ned. S\u00e5 sagde smedeformanden: Den slags g\u00f8r man med en engangsbonder\u00f8v, ham murer man efter! Og s\u00e5 fandt vi dig!<\/p>\n\n\n\n Der breder sig en br\u00f8lende latter, som Svend Svendsen ikke deltager i.<\/p>\n\n\n\n – Jeg kan ikke genkende det du taler om! hv\u00e6ser han.<\/p>\n\n\n\n – Du blev jo heller ikke spurgt. Sig mig, hvordan kom du egentlig ud?<\/p>\n\n\n\n Ny br\u00f8lende latter.<\/p>\n\n\n\n – Det du siger, det er l\u00f8gn!<\/p>\n\n\n\n Bramberg tager gulvet i besiddelse, springer frem foran Svend Svendsen, f\u00e6gter med imagin\u00e6r espada og muleta, som en overv\u00e6gtig men forholdsvis adr\u00e6t toreador.<\/p>\n\n\n\n Svend Svendsen ser utilpas ud, ser ikke den r\u00f8de klud, forlader pejsestuen og forsvinder ad gangen til v\u00e6relsesfl\u00f8jen.<\/p>\n\n\n\n Rafleb\u00e6grene tages frem, luften bliver tyk af sjofle brandere, og den um\u00e5deholdne druk ser ud til at forts\u00e6ttes til de sm\u00e5 timer.<\/p>\n\n\n\n Margit og jeg benytter tiden til at sammenligne vellykkede afdelinger vi kender fra ind- og udland, og dr\u00f8fte om man kan udlede generelle udsagn om disse vellykkede afdelingers struktur, drift og ledelse. Vi m\u00e5 erkende, at det nok er mere indviklet, at det afh\u00e6nger en hel del af forhold som afdelingerne ikke har indflydelse p\u00e5, som uddannelsesstruktur, personaleressourcer og politisk klima.<\/p>\n\n\n\n under moderat farmakologisk pres<\/strong><\/p>\n\n\n\n Margit passer igen forvaltningschefen op, de g\u00e5r sammen p\u00e5 unders\u00f8gelse i baren, Margit mikser drinks, og sk\u00e6nker op i to glas. Og i tre, da jeg kommer n\u00e6rmere.<\/p>\n\n\n\n Jeg prikker Margit fortroligt p\u00e5 skulderen og hvisker til hende.<\/p>\n\n\n\n – Er du nu sikker p\u00e5 at han kan t\u00e5le flere genstande?<\/p>\n\n\n\n – Som an\u00e6stesiolog kender man middel, dosis og virkning. Bare rolig.<\/p>\n\n\n\n – Du kender hverken middel eller dosis.<\/p>\n\n\n\n – Det kan du tro! Virkningen er ikke til at tage fejl af.<\/p>\n\n\n\n Forvaltningschefen virker desillusioneret. De efterh\u00e5nden mange genstande g\u00f8r ham \u00e5benhjertig. Helt imod hans principper og professionalisme, og han virker desorienteret over det synlige tab af kontrol. Margits h\u00e5ndelag og evne til at operere i skumringsfeltet mellem fuld bevidsthed og forskellige stadier af narkotisering virker overbevisende. Det kan v\u00e6re teknik, m\u00e5ske er det bare principper og professionalisme.<\/p>\n\n\n\n – Vi skal have en cognac mere, siger Margit. – Eller hvad med en Highland Malt? Den rene vare. Det er bedre end alt det blandingsspr\u00f8jt.<\/p>\n\n\n\n Rutine. Dosering af an\u00e6stesigasser og \u00e6dle destillerede varer, det er hendes omr\u00e5de.<\/p>\n\n\n\n – Nej tak! siger forvaltningschefen. – Nu bliver jeg ved \u00f8llet.<\/p>\n\n\n\n Margit g\u00f8r flere fors\u00f8g p\u00e5 at \u00e5bne snakken, men det lykkes f\u00f8rst, da hun foresl\u00e5r at g\u00e5 ind og deltage i rafleturneringen.<\/p>\n\n\n\n – Jeg spiller aldrig! siger forvaltningschefen.<\/p>\n\n\n\n – Vi havde en tradition, forts\u00e6tter han efter en pause. – En slags spil. Det var rigtig sjovt! Et v\u00e6sentligt bidrag til vores faglige udvikling – og underholdning. Deltagerne kom fra hele landet. Ja, det var sjovt. Nej, jeg skal ikke sige mere. Det kan koste job og det der er v\u00e6rre.<\/p>\n\n\n\n Han k\u00f8rer sit halvtomme krus rundt i \u00f8lsjatterne p\u00e5 bardisken. Margit siger ikke noget. Hun tager sit eget krus, fylder det og drikker langsomt men dybt. Jeg f\u00f8lger hendes eksempel. Forvaltningschefen er tavs i lang tid. Hans talelyst skal ikke forstyrres, og da han lidt efter ogs\u00e5 har forsynet sig igen, er han klar til at forts\u00e6tte. Han er blevet helt ivrig.<\/p>\n\n\n\n – Ja, det kunne godt v\u00e6re farligt, siger han. For vores medarbejdere alts\u00e5, for dem kunne det v\u00e6re direkte farligt at vide for meget. Det m\u00e5tte vi beskytte dem imod, s\u00e5 de fik selvf\u00f8lgelig aldrig noget at vide. Om det. Det var et spil. Vi gjorde indsatser. Vi havde et netv\u00e6rk, og vi spillede. Nogle spillede forsigtigt, andre ubehersket, nogle gamblede afsindigt og hensynsl\u00f8st. Nu sidder vi i centraladministrationen, i de lokale forvaltninger, i banker og revisionsfirmaer, flere som topchefer i erhvervslivet. Et netv\u00e6rk. Nogle af os erhvervede sig formuer, andre erhvervede sig indflydelse. Nogle blev s\u00e5 belastende for deres ministre og departementer, at de m\u00e5tte fjernes. Det vil sige forfremmes. De besv\u00e6rlige, det er dem der ved noget. Dem kan man kun komme af med p\u00e5 \u00e9n m\u00e5de i det system, hvis man samtidig skal holde p\u00e5 deres diskretion. S\u00e5 de r\u00f8g til tops i departementer, direktioner og styrelser. Anerkendelsen for gr\u00e6nseoverskridende risikabel indsats. Hvis man har lavet noget der kan medf\u00f8re en ministers afgang, og bagefter laver noget s\u00e5 han alligevel bliver siddende, og hvis kun ganske f\u00e5 ved hvad det handler om, s\u00e5 er der ikke gr\u00e6nser for hvad man kan opn\u00e5. Sande karrierefremmende foranstaltninger!<\/p>\n\n\n\n – Javel, men hvad var det s\u00e5, I spillede om, sp\u00f8rger Margit. – Det var vel ikke stillinger?<\/p>\n\n\n\n – Vi spiller stadigv\u00e6k. Ind imellem! N\u00e6, vi gambler ikke med vores egen position, vi satser kun vores politikere. Risikofrit br\u00e6tspil, politikerne er brikkerne, de kan bruges til at sl\u00e5 hinanden med, de kan sl\u00e5s tilbage til start, og de kan listes frem til baglinjen og veksles til en dronning. Politikere bev\u00e6ger sig tit ud p\u00e5 skr\u00e5planer som du ved, somme tider g\u00f8r de det helt af sig selv, men hvor langt? Hvor langt kan de ledes ud, s\u00e5 vi bagefter kan redde dem i land igen i sidste \u00f8jeblik, hvor t\u00e6t kan vi komme p\u00e5 stregen? Hvor ligger point of no return? Se, det er det spillet g\u00e5r ud p\u00e5. Det er ret sp\u00e6ndende. Et uopdyrket forskningsfelt. Politikere er ikke ens, de fleste er for dumme, nogle er for st\u00e6dige, men selv de dumme kan lytte en sj\u00e6lden gang. Hvis man kommer med noget der passer rigtig godt til deres politiske ideologier, s\u00e5 bl\u00e6ser de p\u00e5 al forsigtighed og er parat til at g\u00e5 langt. Rigtig langt. Og det er morsomt. Rigtig morsomt. Her i omr\u00e5det har vi jo Vrissum! Den for tiden herv\u00e6rende sygehusudvalgsformand…<\/p>\n\n\n\n De sidste bem\u00e6rkninger har forvaltningschefen fremsat hviskende. Han tager sig til hovedet, derefter til sit krus, som om det er den sidste redningskrans, og drikker halvt ud.<\/p>\n\n\n\n – Sygehusudvalgsformanden, hans liberalistiske felttog, kors i r\u00f8ven, hold k\u00e6ft, han er let at skubbe rundt med. Og nogenlunde let at hale i land igen. Men det er slet ikke sikkert at vi vinder, for der er skarp konkurrence fra lige s\u00e5 gale k\u00f8tere i andre dele af landet. Det der er sikkert er, at der sidder kolleger rundt om i landet og f\u00f8lger spillet. De skulle gerne forskr\u00e6kkes over dristigheden, og imponeres over h\u00e5ndelaget n\u00e5r det lykkes. Men dybest set h\u00e5ber de bare, at vi taber vores politikere p\u00e5 gulvet. Det giver dem st\u00f8rre fordele p\u00e5 point, det giver bedre show, og bedre erfaringer for fremtiden. Vovemodets gr\u00e6nser skal afpr\u00f8ves en gang imellem. Og skulle det g\u00e5 s\u00e5 galt, s\u00e5 er det jo kun politikeren der tabes. Hans dukkef\u00f8rer sidder tilbage med styrket CV, og kan v\u00e6lge p\u00e5 alle hylder mellem de bedste tilbud.<\/p>\n\n\n\n Jeg ser mig om for at konstatere om der er monteret aflytningsudstyr i Brambergs jagthytte. Jeg finder ikke noget, i hvert fald ikke noget synligt. Jeg sp\u00f8rger forvaltningschefen om han ved, hvilke bel\u00e6g der egentlig er for rygterne om visse planer om at afh\u00e6nde sygehuset.<\/p>\n\n\n\n – Vrissum og regionsr\u00e5dsformanden er t\u00e6t p\u00e5 at underskrive kontrakten med denne medicinkonge, den ligger klar. Men s\u00e5 skete der noget meget kedeligt. Et hold af deres jurister opdagede, at det ikke var muligt. Ikke bare hinsides det lovlige, for det var klart ulovligt, det vidste alle, men det var ogs\u00e5 hinsides enhver t\u00e6nkelig mulighed. S\u00e5dan noget skal juristerne jo v\u00e6re flere om at afg\u00f8re, for som alle ved kan det v\u00e6re farligt at opdage den slags ting helt alene. Stor opstandelse. Forvirringen skyldtes den administrative oml\u00e6gning, der var en f\u00f8lge af strukturreformen. Der var sat helt nye folk p\u00e5 alle sagerne. Ingen af dem kendte smutvejene. Selvom de havde f\u00e5et udleveret et helt s\u00e6t ringbind, et fra hvert af de gamle amter, hvert ringbind med p\u00e5skriften “\u00d8vrige arbejdsgange”, og de handlede alle sammen om de forskellige og helt uundv\u00e6rlige metoder til at komme uden om reglerne. De gamle rotter i forvaltningerne kunne let have kombineret forretnings- og arbejdsgangene, selvom alle forskrifterne var forskellige, men de gamle var spredt for alle vinde, og de nye, de var ikke kreative nok, eller ogs\u00e5 kom de op at sk\u00e6ndes om hvilke forskrifter der skulle g\u00e6lde, og s\u00e5 blev ingen af dem fulgt. Hvis der bare ikke havde v\u00e6ret al den forvirring, og hvis juristerne havde v\u00e6ret en lille smule hurtigere og dygtigere til at finde smutvejene, var sygehuset blevet solgt for l\u00e6nge siden. Det skulle jo bane vejen for at privatisere sektoren og samle resterne i et nyt supersygehus inde i landet. Nu bliver det noget mere besv\u00e6rligt.<\/p>\n\n\n\n Forvaltningschefen taler ikke l\u00e6ngere med sin s\u00e6dvanlige klare stemmef\u00f8ring, men lader til stadig at v\u00e6re afklaret om sin loyalitet over for henholdsvis politisk arbejdsgiver og fagligt netv\u00e6rk.<\/p>\n\n\n\n – Den tidligere forvaltningschef, min forg\u00e6nger, fik en topstilling i centraladministrationen. Kun fordi han vandt en af konkurrencerne i det administrative broderskab. Det var ham, der fik sin politiske chef l\u00e6ngst ud p\u00e5 gyngen, og han fik ham endda reddet i sidste \u00f8jeblik, inden det blev opdaget. Det var elegant. Hvis det lykkes at f\u00e5 vores k\u00e6re sygehusudvalgsformand til at g\u00e5 planken helt ud, s\u00e5 han gennemf\u00f8rer salget, f\u00f8r nogen n\u00e5r at forhindre det, s\u00e5 st\u00e5r der flere interessante stillinger klar. Lige til at v\u00e6lge og vrage imellem. Jeg har forl\u00e6ngst unders\u00f8gt hvem der skal pensioneres fra hvilke gode stillinger og hvorn\u00e5r.<\/p>\n\n\n\n Jeg l\u00e6gger m\u00e6rke til at forvaltningschefen begynder at gentage sig selv og k\u00f8re i samme rille. Indil han skal p\u00e5 toilettet.<\/p>\n\n\n\n – Hvad puttede du i hans \u00f8l? sp\u00f8rger jeg.<\/p>\n\n\n\n – Hvorfor sp\u00f8rger du?<\/p>\n\n\n\n – Den talelyst h\u00f8rer ikke til hans normaltilstand. Heller ikke til normal beruset tilstand.<\/p>\n\n\n\n – Jeg puttede ikke noget i hans \u00f8l. Det kan jo smages. Cocktails er bedre. Resten henh\u00f8rer under farmakologien. Man bruger ogs\u00e5 midlet i dit fag!<\/p>\n\n\n\n – Var der behandlingsm\u00e6ssig indikation?<\/p>\n\n\n\n – Diagnostisk. Stille, han kommer.<\/p>\n\n\n\n Forvaltningschefen dukker op igen og vakler ad gangen mod v\u00e6relsesfl\u00f8jen.<\/p>\n\n\n\n Vi f\u00f8lger ham med \u00f8jnene og m\u00f8der hinandens blik.<\/p>\n\n\n\n – Plan G! siger Margit.<\/p>\n\n\n\n – Den er god, siger jeg. – A og B er forpasset, C tvivlsom. D stadig mulig, men risikabel.<\/p>\n\n\n\n – Husk, jeg l\u00f8ber en risiko! indskyder Margit. Det skulle gerne v\u00e6re ude af kroppen p\u00e5 ham inden han l\u00f8ber ind i en dopingtest.<\/p>\n\n\n\n – Og husk, hvisker jeg, – vi sidder midt i f\u00f8rerbunkeren hos en aflytningsekspert. Vi holder D \u00e5ben, og G selvf\u00f8lgelig. Den fik vi aldrig dr\u00f8ftet, men jeg ved hvad du mener.<\/p>\n\n\n\n Vi ser os omkring. Deltagerne i selskabet er blevet f\u00e6rre. I alle rum st\u00e5r slidte sofaer og divaner, de fleste l\u00e6derbetrukne. Jeg havde ikke t\u00e6nkt over form\u00e5let med dem f\u00f8r her ud p\u00e5 natten, hvor alle kamre er fuldt belagt med snorkende, fuldt p\u00e5kl\u00e6dte g\u00e6ster. Ogs\u00e5 i havestuen og i biblioteket er alle liggepladser optaget. En restgruppe p\u00e5 fire sidder tilbage i pejsestuen og raver hen over et lille bord.<\/p>\n\n\n\n – Sild p\u00e5 spid! siger den ene.<\/p>\n\n\n\n – Hold k\u00e6ft, siger den anden, – vi har ingen sild. Og heller ingen spid.<\/p>\n\n\n\n – Det har jeg sgu. Sild p\u00e5 spid!<\/p>\n\n\n\n – Vel har du ej, du vr\u00f8vler. G\u00e5 hen og l\u00e6g dig.<\/p>\n\n\n\n – Gu har jeg s\u00e5! Lige her! Sild p\u00e5 spid! Jeg s\u00e5 en sild lige f\u00f8r!<\/p>\n\n\n\n – Den sild f\u00e5r du aldrig! Du kan f\u00e5 en gammel havkat.<\/p>\n\n\n\n – Nej! Ikke kvabsoen derhjemme! Sild p\u00e5 spid!<\/p>\n\n\n\n – Vi burde g\u00e5 hjem, siger Margit.<\/p>\n\n\n\n Ham med sild p\u00e5 spid ser sl\u00f8ret ud i blikket.<\/p>\n\n\n\n – Du kan sgu hverken g\u00f8re noget ved en sild eller en kvabso, siger den tredje.<\/p>\n\n\n\n – I morgen, i morgen!<\/p>\n\n\n\n Den fjerde pr\u00f8ver at hj\u00e6lpe den berusede hen til en briks i hj\u00f8rnet. Det lykkes ham kun halvvejs at v\u00e6lte den berusede om p\u00e5 lejet, hvor han bliver liggende, hvorefter han selv finder tilbage til l\u00e6dersofaen. De to resterende er sunket sammen i deres l\u00e6nestole. Et \u00f8jeblik efter er der ro. Et \u00f8jeblik efter igen larm fra et antal regelm\u00e6ssige men asynkrone respirationer.<\/p>\n\n\n\n – Egentlig burde det slet ikke kunne lade sig g\u00f8re at opretholde et sygehus som vores, siger Margit. – Vi driver afdelinger stik imod naturens love. Det er absurd teater!<\/p>\n\n\n\n – Et supersygehus til at samle alt det op som privatsektoren ikke vil r\u00f8re ved, er ogs\u00e5 absurd teater.<\/p>\n\n\n\n – Uvidende politikeres vanvittige absurditeter baseret p\u00e5 egennyttige manipulatorer og hyperloyale embedsm\u00e6nd. Absurd.<\/p>\n\n\n\n – Ligesom dette her selskab. Hvorfor tager vi ikke hjem?<\/p>\n\n\n\n – Vi er bestilt til at v\u00e6re her!<\/p>\n\n\n\n – Som fagpersoner eller som gidsler?<\/p>\n\n\n\n – Det ved ingen. M\u00e5ske bliver vi klogere. Som de eneste.<\/p>\n\n\n\n – Undskyld. Vi er kun her som disse forbryderes nyttige idioter. Vi tager hjem straks i morgen tidlig.<\/p>\n\n\n\n – Straks, n\u00e5r missionen er fuldf\u00f8rt.<\/p>\n\n\n\n – Plan G.<\/p>\n\n\n\n med beklageligt frav\u00e6r af kompetente deltagere<\/strong><\/p>\n\n\n\n Bramberg er tidligt oppe. Jeg har kun sovet kort og d\u00e5rligt, men Bramberg ser frisk ud. Det samme kan man ikke sige om Vrissum, der ligner en der har v\u00e6ret udsat for store pr\u00f8velser. Jeg overvejer om der er behov for et hurtigt helbredscheck, og bem\u00e6rker det over for Bramberg.<\/p>\n\n\n\n – Vrissum? G\u00f8r hellere det, han er vigtig! Men han er min! Det er mig der betaler hans valgkampagner!<\/p>\n\n\n\n – S\u00e5 var det vel lidt un\u00f8dvendigt at uds\u00e6tte ham for Veronique?<\/p>\n\n\n\n – Slet ikke! Hans betydning skal man ikke undervurdere.<\/p>\n\n\n\n Veronique kommer alene tilbage fra sin private afdeling, og hvisker til Bramberg, at medicinmanden har blottet sig.<\/p>\n\n\n\n – Nej ikke blottet p\u00e5 den m\u00e5de, han bare har afsl\u00f8ret sig. Han slet ikke er medicinkongen, kun en direkt\u00f8r!<\/p>\n\n\n\n – Hvordan ved du det, brummer Bramberg, – han var jo ikke din opgave. Et \u00f8jeblik! – Jeg s\u00e5 nok at de to bankfolk ikke rigtigt gjorde indtryk p\u00e5 ham – ikke det fjerneste indtryk. Siger du, at medicinmanden ikke er Schreiner?<\/p>\n\n\n\n – Han er ikke den Schreiner, der ejer fabrica, han er kun Scheiner, direkt\u00f8r for fabricas russisk og \u00f8steurop\u00e6isk marked! Schreiner var forhindret selv, sagde han.<\/p>\n\n\n\n – For helvede! hyler Bramberg og springer op, i trodsig forn\u00e6gtelse af naturlove om inerti og tyngdekraft. – Snydt! Bedraget! Og du har kastet dig i grams til ingen nytte? Det m\u00e5 du selv rode med! Jeg havde det p\u00e5 fornemmelsen, der var noget galt, den fyr kan ikke v\u00e6re ejer af en koncern – det har han ikke krop til. Han virker alt for meget som en – ansat!<\/p>\n\n\n\n Hans n\u00e6sebor spiler sig ud, mens han tramper fnysende rundt ved tanken om ansatte, uden tanke for at han udelukkende er omgivet af ansatte.<\/p>\n\n\n\n – Og han er ikke b\u00f8sse! siger hun n\u00f8gternt konstaterende.<\/p>\n\n\n\n – Han burde komme ud for et v\u00e5deskud! hv\u00e6ser Bramberg, da medicinmanden i det samme dukker op if\u00f8rt lederhosen, listigt smil bag Schnurbarten og medbragt Doppelflinte i rem over skulderen. Bredt hilsende, gavmildt bydende rundt af sin lommel\u00e6rke, parat til n\u00e6ste underholdende indslag.<\/p>\n\n\n\n – Han kan selv v\u00e6re en Ratzeputz! knurrer Bramberg.<\/p>\n\n\n\n P\u00e5 hans tegn l\u00f8fter advokaten jagthornet ned fra sin strop p\u00e5 geviret over pejsen, bl\u00e6ser fanfare og g\u00f8r honn\u00f8r. Alle der ikke er m\u00f8dt bliver gennet op, det er stadig inden solopgang, alligevel ikke s\u00e6rlig tidligt i betragtning af \u00e5rstiden. Baren bliver \u00e5bnet, alle f\u00e5r en kaffe, et krus fad\u00f8l og en spids til at v\u00e5gne p\u00e5, og p\u00e5 plankebordet bliver lagt fire store br\u00f8d, en p\u00f8lse p\u00e5 en halv meter og af farve og tykkelse som Veroniques l\u00e5r, en r\u00f8get skinke med facon som Brambergs overarm, en dyrek\u00f8lle med facon som hans underarm, og en stor kniv. Medicinmanden lader lommel\u00e6rken g\u00e5 rundt og ler st\u00f8jende over de host og prust det afstedkommer. En liflig lugt fra morgentraktementet breder sig i lokalet, det samme g\u00f8r krummer og sjatter p\u00e5 bordpladen og fjogede bem\u00e6rkninger hen over den, blikkene bliver roligere og bev\u00e6gelserne langsommere. Bramberg r\u00e5ber til samling, giver forholdsregler og fordeler poster.<\/p>\n\n\n\n – Til dem der ikke selv har jagtudrustning med, er der skabe med milit\u00e6re kampuniformer, der ude!<\/p>\n\n\n\n Der bliver tr\u00e6ngsel ved skabene. Svend Svendsen finder et battledress, hvor \u00e6rmerne passer, men benene m\u00e5 sm\u00f8ges op. Bramberg giver ham en st\u00e6rkt oranger\u00f8d hue.<\/p>\n\n\n\n – Det er s\u00e5 du ikke bliver skudt! Resten ligner jo bare en kamufleret bunke kvas.<\/p>\n\n\n\n Svend Svendsen dirrer af indest\u00e6ngt vrede. Der fordeles rifler, tol\u00f8bede haglb\u00f8sser og ammunition.<\/p>\n\n\n\n Da morgenen gryr, er der t\u00e5ge med sigtbarhed p\u00e5 femogtyve meter. Det forhindrer ikke selskabet i at begive sig p\u00e5 vej. T\u00e5gen kunne jo lette, som den somme tider g\u00f8r i l\u00f8bet af s\u00e5dan en morgen, is\u00e6r hvis det bl\u00e6ser op. Dyrene har s\u00e5m\u00e6nd det samme problem, men de er bedre til at tie og lytte. En af de korrekt udstyrede j\u00e6gere der hverken er i stand til at tie eller lytte, fort\u00e6ller en jagthistorie.<\/p>\n\n\n\n – Det var en t\u00e5get morgen som denne, en hjort tr\u00e5dte lige pludselig ud af t\u00e5gen og kom p\u00e5 skudhold, for ikke at sige klos hold, omkring fem meter. Den stod helt stille og ligesom vejrede, s\u00e5 opdagede den mig og sprang v\u00e6k igen inden jeg n\u00e5ede at tage sigte.<\/p>\n\n\n\n – Javel, siger en jagtkammerat, lige s\u00e5 korrekt p\u00e5kl\u00e6dt, men tyndere. – Du n\u00e5ede ikke at tage sigte, men sk\u00f8d du?<\/p>\n\n\n\n – Insinuerer du, at jeg skyder f\u00f8r jeg tager sigte?<\/p>\n\n\n\n – Det g\u00f8r jeg ikke, for det n\u00e5ede du jo ikke. Men sk\u00f8d du eller sk\u00f8d du ikke?<\/p>\n\n\n\n – Kun s\u00e5dan et par skud ind i t\u00e5gen.<\/p>\n\n\n\n – Hold k\u00e6ft, du har \u00e6rgret dig! Du blev s\u00e5 forskr\u00e6kket at du ikke kunne samle dig til at skyde da du skulle.<\/p>\n\n\n\n – Jamen jeg n\u00e5ede det ikke, den var v\u00e6k!<\/p>\n\n\n\n – Sagde du ikke lige at du var p\u00e5 jagt? Den kom p\u00e5 skudhold, den stod stille, du sagde at den vejrede. Du kunne have skudt den halvtreds gange mens den var p\u00e5 skudhold, men du ventede til den var v\u00e6k. S\u00e5 du efter om den var anskudt?<\/p>\n\n\n\n – Det kunne ingen levende sj\u00e6l have set i den t\u00e5ge.<\/p>\n\n\n\n – S\u00e5 er sp\u00f8rgsm\u00e5let bare, siger en der har n\u00e6rmet sig, – hvad en j\u00e6ger laver i s\u00e5dan en t\u00e5ge. S\u00e5dan en dag skal man passe sin vildtbestand, l\u00e6gge foder ud, se efter rejfespor, men ikke tage b\u00f8ssen med.<\/p>\n\n\n\n – Jeg tager heller ikke b\u00f8sse med! Men jeg g\u00e5r aldrig i terr\u00e6net uden min riffel.<\/p>\n\n\n\n Hvordan mon j\u00e6gerne undg\u00e5r at ramme hinanden. Projektiler og hagl tager s\u00e5 vidt vides ikke hensyn til nedsat sigtbarhed. Det har Bramberg r\u00e5d for, han medbringer et infrar\u00f8dt kikkertsigte til milit\u00e6rt brug, frisk fra en v\u00e5benhandler hvis navn han ikke vil oplyse, men kun i \u00e9t eksemplar, ikke til udl\u00e5n.<\/p>\n\n\n\n – Kunnen er godt! Men udstyret kan v\u00e6re den marginal man vinder p\u00e5, siger han som om han snakker konkurrencesport. Jeg fors\u00f8ger dog at g\u00f8re det synspunkt g\u00e6ldende, at udstyret i dette tilf\u00e6lde kan betyde mere end blot marginaler. Hvilket Bramberg ignorerer, s\u00e5 man ikke kan vide om han er enig eller ej.<\/p>\n\n\n\n I det samme f\u00e5r Margit et opkald fra afdelingen. En sygemelding kr\u00e6ver at hun tager tilbage for at d\u00e6kke vagtbemandingen.<\/p>\n\n\n\n – S\u00e5 m\u00e5 I komme og hente mig! siger hun til mobiltelefonen. – Eller sende en vogn!<\/p>\n\n\n\n Alle er ved at v\u00e6re klar, Bramberg skridter fronten af og korrigerer udstyr og antr\u00e6k, og selskabet bev\u00e6ger sig ud i morgendisen.<\/p>\n\n\n\n Da k\u00e6den har sat sig i bev\u00e6gelse langs et skovbryn mod en plantning med femten-tyve\u00e5rig gran, og duggen fra det h\u00f8je gr\u00e6s gennemv\u00e6der buksebenene oven for st\u00f8vlekanten, brager et skud bagude, og straks efter lyder et r\u00e5b.<\/p>\n\n\n\n Min f\u00f8rste indskydelse er Svend Svendsen. Skulle det v\u00e6re s\u00e5danne metoder, han havde bestemt sig for?<\/p>\n\n\n\n Men stemmen lader til at komme fra medicinmanden, og jeg l\u00f8ber efter lyden. Medicinmanden er kommet til skade med sit eget jagtgev\u00e6r, snublede og har simpelthen skudt sig i foden, som han siger, og efter en hurtig unders\u00f8gelse er der ingen tvivl om at han har ret.<\/p>\n\n\n\n – T\u00e6nk at skyde sig selv i foden! bliver der mumlet i kredsen med hovedrysten og stor utilfredshed. Han er blevet en stadig mere irriterende belastning, siden det rygtedes, at han ikke er den, man havde h\u00e5bet p\u00e5. Nu er opgaven at f\u00e5 ham transporteret ad skovvejen, langs brynet og ned til jagthytten.<\/p>\n\n\n\n – Ikke noget problem! r\u00e5ber Bramberg, – Hent min firehjulstr\u00e6kker! Ordren er til advokaten. – Vi har l\u00e6ger nok!<\/p>\n\n\n\n Jeg befrier medicinmanden for st\u00f8vle og str\u00f8mpe p\u00e5 den s\u00e5rede fod, og konstaterer at der med god vilje nok st\u00e5r tre t\u00e6er herunder storet\u00e5en til at redde. Jeg forbinder foden n\u00f8dt\u00f8rftigt til transport, og i det samme dukker et m\u00e6rkv\u00e6rdigt monstrum ud af t\u00e5gen, bumpende hen over vandhullerne. Givetvis p\u00e5 en af de sj\u00e6ldne ture, der giver lejlighed til at aktivere firehjulstr\u00e6k og differentialesp\u00e6rre. Luksus fritidsk\u00f8ret\u00f8j i sv\u00e6r kaliber med skindbetrukne s\u00e6der og klimaanl\u00e6g, men med urutineret f\u00f8rer, advokaten, bag rattet. Bramberg har demonstrativt mistet interessen for medicinmanden, og f\u00f8lger i stedet Vrissum videre ad skovstien.<\/p>\n\n\n\n Inden de har bugseret medicinmanden p\u00e5 plads i bilen, lyder et andet skud. Et \u00f8jeblik efter kommer en forpustet j\u00e6ger brasende ud af t\u00e5gen.<\/p>\n\n\n\n – Er der en l\u00e6ge til stede?<\/p>\n\n\n\n Margit f\u00e5r fart p\u00e5, og kalder efter svar, for at blive ledt i den rigtige retning, og for ikke selv at blive skudt.<\/p>\n\n\n\n P\u00e5 den st\u00e6rkt opk\u00f8rte skovvej er Vrissum faldet om i mudderet. Gruppen st\u00e5r i ring om stedet, nogle b\u00f8jet hen over ham, da Margit kommer for at tage skaden i \u00f8jesyn.<\/p>\n\n\n\n Jagtkammeraterne griner:<\/p>\n\n\n\n – Ham beh\u00f8ver du sgu ikke bed\u00f8ve, han er jo pissefuld!<\/p>\n\n\n\n Ud af t\u00e5gen dukker bankfolkene. De har holdt sig p\u00e5 afstand, men sluttet sig til advokaten, og ser b\u00e5de forbavsede og forvirrede ud. Jeg ankommer, og unders\u00f8ger den faldne sammen med Margit. Vi vil have ham p\u00e5 sygehuset omg\u00e5ende. Bramberg pr\u00f8ver knurrende at forhindre det.<\/p>\n\n\n\n – Tak, ingen opm\u00e6rksomhed! I har v\u00e6ret tit nok i avisen. Det her m\u00e5 v\u00e6re noget I selv kan klare, det er jo grunden til at I er med! Jeg skal nok betale for hvad I bruger.<\/p>\n\n\n\n – H\u00f8r, er det her en rockerbule eller hvad? r\u00e5ber Margit. – Jeg har allerede ringet efter en ambulance med udrykning. Jeg har adviseret bagvagten p\u00e5 kirurgisk. Hvor er Nielsen? Er der nogen der har set Nielsen? Der kan v\u00e6re perforeret bughule, m\u00e5ske tarml\u00e6sioner!<\/p>\n\n\n\n – Nej! Ikke det! Afbl\u00e6s udrykningen! Det er et ordentligt selskab det her! Jeg siger dig, at hvis du anmelder det her, s\u00e5 \u00f8del\u00e6gger jeg dig! Det kan jeg g\u00f8re s\u00e5 let som ingenting!<\/p>\n\n\n\n – S\u00e5 er det jo ikke noget ordentligt selskab! En mand er ved at g\u00e5 til, hans liv kan reddes, men hvis du pr\u00f8ver at forhindre det, kan det ikke, og Svendsens politiske liv heller ikke!<\/p>\n\n\n\n Ingen har t\u00e6nkt p\u00e5 Svend Svendsen. Han sidder p\u00e5 en tr\u00e6stub et stykke derfra. Jeg g\u00e5r hen til ham.<\/p>\n\n\n\n – Ved du hvad der skete? sp\u00f8rger jeg.<\/p>\n\n\n\n – Det var mig. Jeg gled i mudderet. Jeg tabte b\u00f8ssen. Da jeg ville samle den op, gik den af. Det er forf\u00e6rdeligt.<\/p>\n\n\n\n Svend Svendsens kamuflagedragt er helt ren. Jeg ser ingen spor fra mudder eller skovbund p\u00e5 Svendsens kn\u00e6 og h\u00e6nder. Heller ikke p\u00e5 hans v\u00e5ben.<\/p>\n\n\n\n Bramberg ringer til politimesteren og giver ham besked om at udvise absolut diskretion, de st\u00e5r i loge sammen og har tilstr\u00e6kkeligt p\u00e5 hinanden til at udveksle alt fra diskret vennetjeneste til bydende kommando. Hvis politimesteren ikke adlyder her, kan Bramberg \u00f8del\u00e6gge ham ogs\u00e5.<\/p>\n\n\n\n – Du ved, at det her koster! siger han over skulderen henvendt til Svend Svendsen.<\/p>\n\n\n\n som kommer p\u00e5 tv\u00e6rs af visse planer<\/strong><\/p>\n\n\n\n Vrissum er blevet ramt af et skud hagl, men kan tr\u00e6kke vejret og tale med besv\u00e6r. Han accepterer at komme p\u00e5 sygehuset. P\u00e5 samme tur kan medicinmanden komme p\u00e5 skadestuen, Bramberg vil k\u00f8re selv.<\/p>\n\n\n\n – Hop ind! r\u00e5ber han efter mig. – Vi skal ha’ en l\u00e6ge med!<\/p>\n\n\n\n Jeg f\u00e5r fat i tasken med n\u00f8dhj\u00e6lpsudstyr, og planl\u00e6gger at g\u00f8re en spr\u00f8jte klar. Med morfin. Nu er der mulighed for at give ham en overdosis, Vrissum. Eller hvad med den spr\u00f8jte som man afliver heste med? Etisk mere forsvarligt, ikke juridisk. Den humpende medicinmand bliver bugseret ind p\u00e5 h\u00f8jre fors\u00e6de, bagved anbringer vi den anskudte sygehusudvalgsformand, og ved siden af ham s\u00e6tter jeg mig for at st\u00f8tte og observere de tilskadekomne. Medicinmanden jamrer svagt, men er nogenlunde selvhjulpen s\u00e5 l\u00e6nge han sidder med sin Weinbrand. Jeg observerer Vrissum, og sp\u00f8rger til hans smerter.<\/p>\n\n\n\n – Har du brug for noget smertestillende?<\/p>\n\n\n\n – Det tror jeg…<\/p>\n\n\n\n Jeg finder en spr\u00f8jte og t\u00f8ver et \u00f8jeblik ved valget mellem de to midler. Vrissum beder st\u00f8nnende om at komme til at ligge ned.<\/p>\n\n\n\n – No problem! siger Bramberg, – men s\u00e5 m\u00e5 du om bagved! lyder hans kommando til medicinmanden, – hintersitzen! Og dig bliver der ikke plads til, hr. livl\u00e6ge!<\/p>\n\n\n\n Fors\u00e6det sl\u00e5s sammen, skudofrene bliver omst\u00e6ndeligt omm\u00f8bleret, og jeg m\u00e5 f\u00f8lge med Margit bagefter i taxaen, som skal hente hende og netop er ankommet.<\/p>\n\n\n\n Bramberg starter monsteret, s\u00e6tter i gang med et ryk og tager sving og terr\u00e6n med en brutalitet der hverken sk\u00e5ner skovveje eller tilskadekomne. Han kommer ud fra de uj\u00e6vne hjulspor til den lange grusvej gennem plantagens \u00e6ldre plantninger, vejen er lige som en snor, s\u00e5 han s\u00e6tter hastigheden voldsomt op trods t\u00e5gen. Der er pletvis sigtbart mellem de t\u00e6tte grantykninger. Langt fremme kommer en stor traktor til syne fra en lille skovvej i h\u00f8jre side, m\u00f8jsommeligt i f\u00e6rd med at dreje ud p\u00e5 vejen, med transportanh\u00e6nger og et kolossalt l\u00e6s stammer. Der er ingen modk\u00f8rende. Bramberg blinker energisk med alle fire forlygter, og s\u00e6tter fanfarehorn p\u00e5, s\u00e5 traktorf\u00f8reren ved et blik i bakspejlet ikke beh\u00f8ver v\u00e6re i tvivl om hvem der kommer, en som plejer at fylde meget for b\u00e5de syn og h\u00f8relse, og som ogs\u00e5 her uden at s\u00e6tte farten ned l\u00e6gger br\u00f8lende an til overhaling. For at g\u00f8re plads tr\u00e6kker traktorf\u00f8reren med sit l\u00e6s ind til siden, p\u00e5 et vigespor der netop ligger belejligt til form\u00e5let. Uheldigvis er stammerne s\u00e5 lange, at de svinger ud og sp\u00e6rrer hele vejen i begge retninger, det har han nok ikke t\u00e6nkt p\u00e5. I samme \u00f8jeblik kommer Bramberg rasende bagfra. Inden han n\u00e5r at reagere, sl\u00e5r de to l\u00e6ngste af stammerne med \u00e9t sammenh\u00e6ngende brag gennem firehjulstr\u00e6kkerens forrude og ud igen gennem bagruden. Opbremsningen ved sammenst\u00f8det er voldsom, men selvom bilen er stor, v\u00e6lter den ikke l\u00e6sset som er endnu st\u00f8rre, nu h\u00e6nger firehjulstr\u00e6kkeren bag p\u00e5, fastholdt p\u00e5 og mellem tyve granstammer, som en knust k\u00e6mpebille spiddet bag p\u00e5 et k\u00e6mpem\u00e6ssigt hulepindsvin. Taxachauff\u00f8ren bremser h\u00e5rdt op, og undg\u00e5r med n\u00f8d og n\u00e6ppe at banke op bagi. Margit og jeg springer ud og er hurtigt fremme ved ulykkesstedet. Nu ser vi, at to tr\u00e6stammer med en livvidde n\u00e6sten som Brambergs er g\u00e5et gennem bilen fra forrude til bagrude, hvorimellem de optager al plads der hvor Bramberg selv, medicinmanden og Vrissum skulle have deres hoveder. Hvor hovederne er nu kan nok ikke opklares, f\u00f8r der kommer redningshold og politi med afsp\u00e6rringsmateriel og hunde.<\/p>\n\n\n\n Margit, taxachauff\u00f8ren og jeg st\u00e5r i t\u00e5gen. Alt er blevet stille, og den chokerede skovarbejder l\u00e6gger sit h\u00f8rev\u00e6rn, stiger ud af traktoren og g\u00e5r roligt hen for at unders\u00f8ge om et af ofrene skulle v\u00e6re den han regner med, hvorefter han roligt t\u00e6nder en cigaret og ser ud til at interessere sig meget for dens r\u00f8g, som stiger langsomt i den stille luft. I det fjerne h\u00f8res en udrykning p\u00e5 vej. Margit ringer igen til vagtcentralen, og m\u00e5 tale h\u00f8jt og gentage sig selv inden alvoren bliver forst\u00e5et. Hun har allerede lavet \u00e9n bestilling, \u00e9n afbestilling og \u00e9n genbestilling inden for de sidste femten minutter.<\/p>\n\n\n\n Efter endnu femogtyve minutter ankommer resten af redningsholdet, de arbejder effektivt, og de tilstedev\u00e6rende f\u00e5r besked p\u00e5 omg\u00e5ende at forlade ulykkesstedet, mens redningen og politiets efterforskning skal finde sted.<\/p>\n\n\n\n Det bliver ikke n\u00f8dvendigt med l\u00e6geledsagelse ved de tre transporter. Margit bander sagte over Nielsen, der stadig ikke har vist sig. Hun har ogs\u00e5 fors\u00f8gt at tilkalde ham over kaldeanl\u00e6g og vagttelefon, men forg\u00e6ves. Nu ogs\u00e5 form\u00e5lsl\u00f8st. Jeg demonterer den spr\u00f8jte, jeg ikke fik brug for, og geninds\u00e6tter ampullen i den anbrudte emballage. Med forf\u00e6rdelse ser jeg, at jeg har v\u00e6ret i f\u00e6rd med at g\u00f8re parat til den helt forkerte injektion. Katastrofal fejltagelse. Heldigt, at jeg ikke n\u00e5ede at g\u00f8re brug af spr\u00f8jten. At den n\u00e5ede at blive overfl\u00f8dig. At fejltagelsen ikke n\u00f8dvendigvis beh\u00f8ver blive opdaget.<\/p>\n\n\n\n modnes med ny overbevisning<\/strong><\/p>\n\n\n\n Tilbage ved jagthytten h\u00f8rer vi, at Svend Svendsen stadig sidder p\u00e5 tr\u00e6stubben hvor skuddet faldt. Jeg g\u00e5r ud for at se til ham.<\/p>\n\n\n\n – Forbier, mumler Svendsen. – Det store svin. Til daglig er han umulig at komme udenom. Hvordan d\u00e6len kunne jeg ramme forbi.<\/p>\n\n\n\n Jeg fort\u00e6ller ham, at b\u00e5de de tilskadekomne og deres chauff\u00f8r er hentet af ambulancer og k\u00f8rt direkte til skademodtagelsen. Svendsen bliver t\u00e6nksom.<\/p>\n\n\n\n – Jeg h\u00f8rte tre udrykninger, siger han. – En skulle vel v\u00e6re nok. G\u00e5r det bedre med dem?<\/p>\n\n\n\n – De overlevede det ikke, siger jeg. Alts\u00e5 ulykken.<\/p>\n\n\n\n Svend Svendsen ved ikke noget om ulykken. Jeg forklarer i enkle ord hvad der er sket med Bramberg, medicinmanden og Vrissum. Svend Svendsen viser ingen reaktion.<\/p>\n\n\n\n – Ved du hvem der afl\u00f8ser ham som sygehusudvalgsformand? sp\u00f8rger jeg.<\/p>\n\n\n\n – Det er mig der st\u00e5r for, som n\u00e6stformand.<\/p>\n\n\n\n Svend Svendsens ansigtsudtryk \u00e6ndrer sig, og viser sm\u00e5 tegn p\u00e5 genv\u00e5gnende tankevirksomhed efter l\u00e6ngere tids inaktivitet. Jeg f\u00f8ler unders\u00f8gende efter p\u00e5 Svend Svendsens stadig helt rene bukser og jakke. Da Svend Svendsen ikke rigtig forst\u00e5r, peger jeg p\u00e5 dem, derefter p\u00e5 hjulsporet i skovbunden, s\u00e5 p\u00e5 kamuflagedragten igen. Nu er Svend Svendsen med. Han rejser sig, lader sig som i langsom gengivelse glide ned p\u00e5 begge kn\u00e6, derefter rulle om p\u00e5 h\u00f8jre side, hvorved b\u00e5de hofte og albue f\u00e5r synligt aftryk af m\u00f8det med skovbunden. Og kravler pustende op igen.<\/p>\n\n\n\n – Du har reddet mit liv! st\u00f8nner han, stadig p\u00e5 kn\u00e6.<\/p>\n\n\n\n Han rejser sig omst\u00e6ndeligt op og b\u00f8rster overfl\u00f8digt mudder af, hvorved det fordeler sig trov\u00e6rdigt p\u00e5 begge h\u00e6nder, og bagefter p\u00e5 b\u00f8ssesk\u00e6ftet.<\/p>\n\n\n\n – Tak du for, bem\u00e6rker jeg for at berolige ham, – at andres uheld kunne blive dit held. Det skal ikke komme videre.<\/p>\n\n\n\n – Som tak for at du har reddet mit liv, vil jeg…<\/p>\n\n\n\n Nu viser Svend Svendsens stemme og mimik, at det ikke kan vare l\u00e6nge f\u00f8r taleevne og t\u00e6nkem\u00e5de er tilbage i normalt omfang. Han ser ud som en der helst vil undg\u00e5 at fortale sig i et svagt \u00f8jeblik.<\/p>\n\n\n\n – Bare rolig, siger han, retter ryggen og g\u00f8r sig bredere, en vane han tillagde sig siden det med h\u00f8jden ikke rigtig ville lykkes, og p\u00e5begynder m\u00e5lbevidst tilbageturen til jagthytten.<\/p>\n\n\n\n – De kan ikke standse os!<\/p>\n\n\n\n<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
Spontan selskabelighed <\/h1>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
En pool <\/h1>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
Information <\/h1>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
Jagtmorgen <\/h1>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
Granstammer <\/h1>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
En beslutning <\/h1>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n