ikke kun af budgetter og sygehusbehandling<\/strong><\/p>\n\n\n\n Da vi kommer kom tilbage til sygehuset, f\u00e5r vi besked om, at Nielsen er fundet. Han blev indleveret p\u00e5 skademodtagelsen, da der ikke er nogen patologisk afdeling, og ligger nu og tr\u00e6nges om pladsen mellem tre uheldige jagtdeltagere, hvis selskab han i levende live ikke ville have ops\u00f8gt frivilligt. Tre, der som f\u00f8lge af omst\u00e6ndighederne kom ham i fork\u00f8bet, og allerede optager tre b\u00e5rer afventende en l\u00e6ges attest p\u00e5, at et mistet hoved hver har kostet dem deres liv.<\/p>\n\n\n\n Da t\u00e5gen var ved at lette, k\u00f8rte et morgenhold fra strandhotellets gartnerafdeling rundt for at rydde op efter jubil\u00e6umsfest, g\u00e6ster og revyforestilling. I stedet for rester efter et festfyrv\u00e6rkeri s\u00e5 de en legemsstor silhuet h\u00e6nge i et tov fra en af grenene i den store r\u00f8db\u00f8g p\u00e5 pl\u00e6nen mellem pavillonen og dammen. For ikke at komme det makabre fund for n\u00e6r slog de alarm. Redningsholdet, der efterh\u00e5nden var forberedt p\u00e5 hvad der m\u00e5tte komme, slap midlertidigt efters\u00f8gningen efter tabte hoveder i plantagen, og k\u00f8rte ind for at sk\u00e6re et intakt, omend afsj\u00e6let legeme ned fra tr\u00e6et, hvorefter de bragte det ind til de hovedl\u00f8se.<\/p>\n\n\n\n Nielsen. Her i r\u00f8db\u00f8gen har han h\u00e6ngt hele natten. Han deltog i festen, men bagefter, i jagthytten og under jagtselskabet, kunne ingen finde ham. Den erfarne j\u00e6ger, der ellers var selvskrevet som uvurderlig garant for morgenjagtens reglementerede gennemf\u00f8relse. Ved at gennemt\u00e6nke forl\u00f8bet husker man det planlagte fyrv\u00e6rkeri, der i sidste \u00f8jeblik blev aflyst p\u00e5 grund af et pludseligt, ikke planlagt skybrud med torden og lyn. I s\u00e5dan et vejr ville ethvert fyrv\u00e6rkeri dels v\u00e6re druknet i regnen, dels st\u00e5 lidt ynkeligt i konkurrence med naturens egen magtdemonstration. Det kunne Nielsen ikke have forudset. Men han vidste, at festfyrv\u00e6rkeriet skulle opf\u00f8res ved dammen, og han m\u00e5 have forestillet sig en terrasse fyldt med festkl\u00e6dte mennesker med champagne i glassene, parat til at sk\u00e5le for sygehusets fremtid til akkompagnement af raketter og batterier. Han manglede efter de flestes mening ikke sans for det bizarre, og hans plan kan have v\u00e6ret at lade festdeltagerne i raketternes glimt opdage et ubestemmeligt objekt h\u00e6nge under tr\u00e6ets krone, og derefter erkende objektet som en livl\u00f8s skikkelse i fuldt side- og modlys, p\u00e5 en baggrund af sole, stjerner, romerlys og ildfont\u00e6ner. Hvilket formentlig ville pr\u00e6ge stemningen hen imod festens afslutning, og m\u00e5ske f\u00e5 visse personer til at spekulere over, hvad der kunne drive en anerkendt kirurg til denne udgang. Spekulation? ja, men ikke for dem der tager udgangspunkt i Nielsens selvopfattelse. Et velvalgt \u00f8jeblik, et passende publikum til afsl\u00f8ringen. Det havde passet ham langt bedre end at blive opdaget tilf\u00e6ldigt i morgendisen sammen med festens \u00f8vrige efterladenskaber, af en s\u00f8vnig havemand p\u00e5 rutinerunde med havetraktor og t\u00f8mmerm\u00e6nd. Som endda havde tilkaldt assistance for ikke at blive v\u00e6kket for brat.<\/p>\n\n\n\n Festens forl\u00f8b kan sammen med vagthavendes notat ved ligsynet give et fingerpeg om tidspunktet for Nielsens selvmord. Efter m\u00f8rkets frembrud, mens aftenen stadig var lun og stille. Under eller lige efter revyens sidste del. Han var jo set udvandre, da han blev parodieret p\u00e5 scenen.<\/p>\n\n\n\n Et grundigt retsmedicinsk ligsyn vil formentlig afstedkomme sp\u00f8rgsm\u00e5l til begivenhedsforl\u00f8bet forud for de dramatiske d\u00f8dsfald i plantagen. Det sker ikke, m\u00e5ske som f\u00f8lge af Brambergs imperative p\u00e5mindelse til politimesteren. Som denne f\u00f8lger i punktlig respekt, selvom der n\u00e6ppe l\u00e6ngere burde v\u00e6re noget at frygte fra Brambergs side.<\/p>\n\n\n\n For Svend Svendsen er situationen ny, som han ser sig helt fri for politiske og forretningsm\u00e6ssige konkurrenter. Man noterer sig hans hum\u00f8rs gradvise bedring, og han inds\u00e6ttes uden modkandidater som konstitueret sygehusudvalgsformand.<\/p>\n\n\n\n om en ordning til alles tilfredshed<\/strong><\/p>\n\n\n\n Vi sidder over for hinanden, Svend Svendsen og jeg. P\u00e5 restauranten p\u00e5 Strandhotellet, og kaster med mellemrum et blik ud p\u00e5 Nielsens r\u00f8db\u00f8g, hvilket tilnavn ingen dog har foresl\u00e5et at give den officielt. Den st\u00e5r imponerende netop p\u00e5 denne \u00e5rstid. Resten af tiden har vi blikket rettet mod hinanden, og eventuelle forbipasserende vil kunne bem\u00e6rke en vis dynamisk sp\u00e6nding mellem to fremtoninger, og helst undg\u00e5 at bryde sigtelinjen.<\/p>\n\n\n\n – Du har reddet mit liv!<\/p>\n\n\n\n Svend Svendsen retter p\u00e5 b\u00e5de slips og serviet og nipper til sit glas.<\/p>\n\n\n\n – Ikke noget at takke for, n\u00e5r jeg at sige, inden jeg kommer i tanker om, at selv det der siges i den h\u00f8fligste hensigt, til tider kan have den modsatte virkning, og misforst\u00e5s som en forn\u00e6rmelse.<\/p>\n\n\n\n – Som tak for at du har reddet mit liv, vil jeg… bede dig om et godt r\u00e5d.<\/p>\n\n\n\n S\u00e5dan en bem\u00e6rkning har jeg aldrig f\u00f8r h\u00f8rt fra Svend Svendsen. Har jeg nogensinde h\u00f8rt den slags fra en politiker i det hele taget? Sensationelt. Nu m\u00e5 \u00e5ndedr\u00e6ttet beherskes og hvert ord overvejes.<\/p>\n\n\n\n – Jeg ved, forts\u00e6tter Svend Svendsen, – at du har et par id\u00e9er om sygehusets udbygning. S\u00e6t mig ind i dem, det f\u00e5r jeg brug for!<\/p>\n\n\n\n Jeg p\u00e5 min side f\u00e5r ikke brug for at overveje mine ord, s\u00e5 godt behersker jeg mit \u00e5ndedr\u00e6t. Vel vidende hvor v\u00e6rdifuld en velanbragt tavshed kan v\u00e6re.<\/p>\n\n\n\n Ved efterfesten i jagthytten talte forvaltningschefen over sig. M\u00e5ske husker han noget. Margit og jeg beder om et m\u00f8de p\u00e5 hans kontor. Det d\u00e6mrer for ham, at vi kan have h\u00f8rt lidt for mange af hans sm\u00e5 hemmeligheder. Vi kommer ikke med nogen hentydninger men f\u00e5r ham uden videre, med andre ord selvf\u00f8lgelig, p\u00e5 den tanke, at der nu ligger et nyt projekt parat for ham, og det er at lade Svend Svendsen g\u00e5 hele planken ud med sit nye projekt til oprettelse af et behandlings- og forskningscenter for neurologi og tilst\u00f8dende specialer. Det er ikke s\u00e5 ligetil, som forvaltningschefen siger, for det g\u00e5r stik imod planerne for det nye supersygehus, der er planlagt til at ligge p\u00e5 heden l\u00e6ngere inde i landet. Der kan forudses nogle faglige og administrative udfordringer…<\/p>\n\n\n\n Forvaltningschefen ser alligevel interesseret ud. Somme tider kan det v\u00e6re en god id\u00e9 at lade gode id\u00e9er opst\u00e5 helt spontant og modnes helt selvst\u00e6ndigt hos helt andre personer. S\u00e5 er han sat p\u00e5 sagen, t\u00e6nker jeg, og veksler h\u00e5ndtryk med Margit hele vejen ned i elevatoren.<\/p>\n\n\n\n der ikke alle blev spildt<\/strong><\/p>\n\n\n\n Indr\u00f8mmet, jeg har ikke v\u00e6ret i stand til at f\u00f8lge s\u00e5 t\u00e6t op p\u00e5 min beretning som tidligere. Jeg sidder derfor nu, l\u00e6nge efter, og pr\u00f8ver at holde sammen p\u00e5 hukommelsen, for at give et nogenlunde d\u00e6kkende tilbageblik p\u00e5 tiden efter den aftale, jeg indgik med Svend Svendsen. En aftale uden dokumentation, uden ord eller noget andet tegn p\u00e5 bekr\u00e6ftelse, det var nok at vi begge fornemmede vores afh\u00e6ngighed af hinanden. Mere beh\u00f8vedes ikke.<\/p>\n\n\n\n Ja, det blev en travl tid. Hvis jeg tidligere havde haft nok at g\u00f8re, var det dog intet mod den tid der kom. Der var ikke l\u00e6ngere tid til at f\u00f8re notater over mine daglige fortr\u00e6deligheder, men der var heller ikke l\u00e6ngere noget behov. Hvor livet her i udkanten f\u00f8r var pr\u00e6get af modstand og forhindringer, fandt det nu sted i en positiv atmosf\u00e6re af velvillig forst\u00e5else. N\u00e6sten, men kun n\u00e6sten, som i Nordensgaards tid. Jeg l\u00e6rte at s\u00e6tte pris p\u00e5 at have en indflydelsesrig beslutningstager inden for r\u00e6kkevidde, og jeg tror at Svend Svendsen p\u00e5 sin side var tilfreds med at blive forsynet med let forklarlige fornuftsgrunde for sine beslutninger.<\/p>\n\n\n\n Sygehusets udviklingsplaner kom i gang med et ryk. I den f\u00f8lgende tid konsulterede Svend Svendsen og jeg j\u00e6vnligt hinandens kontorer. Det kom der en glorv\u00e6rdig plan ud af, dens omdrejningspunkt var en ambiti\u00f8s udbygning af neurologisk afdeling til et nyt neurologisk center. Lokalebehovet kr\u00e6vede en vis udbygning p\u00e5 de nabogrunde, som p\u00e5 enkel vis kunne erhverves, fordi Svend Svendsen tilf\u00e6ldigvis stod som ejer, og velvilligt havde indvilget i at de kunne udl\u00e6gges til sygehusform\u00e5l. Som centerleder fik jeg r\u00e5dighed over et budget, der tillod mig at samle faglig ekspertise fra flere institutioner i en r\u00e6kke forskellige lande, hvor budgetterne havde givet faget lige s\u00e5 besv\u00e6rlige k\u00e5r at leve med som her. Svend Svendsen forlangte ikke, at mit center skulle tilpasse sig gennemsnitsniveauet i andre regioner, og jeg fortalte ikke nogen om begivenhederne under jubil\u00e6umsfesten og morgenjagten i kystplantagen. Heller ikke Margit, centrets an\u00e6stesiologiske chef, talte mere om det, og Ellen havde som centrets kompetente sygeplejechef tilstr\u00e6kkeligt med intuition til at forst\u00e5, hvorn\u00e5r der ikke n\u00f8dvendigvis beh\u00f8ver siges noget.<\/p>\n\n\n\n Forvaltningschefen fik ikke l\u00e6ngere stor indflydelse, men gjorde sig til tjenstvilligt redskab for den nye sygehusudvalgsformands politiske vilje, som var uventet klar og konsistent. Han forstod sig ikke p\u00e5 typer som Svend Svendsen, og endnu mindre p\u00e5 at styre ham, men hjalp ham beredvilligt med at g\u00e5 hele vejen, om det s\u00e5 skulle v\u00e6re planken ud.<\/p>\n\n\n\n Arvef\u00f8lgen p\u00e5 neurologicentret var sikret. Slivovic blandt arvtagerne. Neurokirurgien blev en etableret del af centret, det samme blev den kliniske neurofysiologi, samt en r\u00e6kke nichespecialer, der knyttede sig til det samlede fagomr\u00e5de. Og ikke at forglemme de helt n\u00f8dvendige terapeutiske fag, samt de tilh\u00f8rende radiologiske og klinisk kemiske funktioner, og centret udm\u00e6rkede sig ikke mindst ved sin h\u00f8jtudviklede diagnostiske ekspertise.<\/p>\n\n\n\n Efter samme skabelon var andre centre under opbygning indenfor andre specialer, som hjertecentret og mavetarmcentret i hver sin by, med tilh\u00f8rende medicinske og kirurgiske specialer, samt de laboratoriefunktioner og den diagnostiske og terapeutiske radiologi, der var n\u00f8dvendig for de p\u00e5g\u00e6ldende specialer. Et center for medicinsk endokrinologi og immunologi var under planl\u00e6gning. Der fungerede allerede up\u00e5klagelige skade-traumecentre p\u00e5 tre af regionens sygehuse, og grundlaget for de sm\u00e5 lokale afdelinger for almen medicin og kirurgi var lige s\u00e5 stille ved at falde v\u00e6k. Afstande bet\u00f8d ikke l\u00e6ngere det samme som i hestevognenes tid, dengang sygehuset blev grundlagt, og selvom denne landsdel ikke h\u00f8rte til de t\u00e6ttest befolkede, var det heller ikke som i Sibirien eller regnskoven.<\/p>\n\n\n\n S\u00e5dan gik det til, at sygehusstrukturen gradvist blev forbedret i overensstemmelse med de faglige krav og muligheder. Samtidig bet\u00f8d det en v\u00e6sentlig bedre udnyttelse af de foreliggende bygningsm\u00e6ssige faciliteter og personalem\u00e6ssige ressourcer. De faglige milj\u00f8er udviklede sig og blomstrede p\u00e5 egne betingelser, uden risiko for evindelige k\u00e6ppe i hjulet fra de politiske bremseklodser. Jeg var tilfreds med at kunne konstatere, at jeg havde v\u00e6ret med til at pr\u00e6ge denne udvikling. Som en lille brik i det store puslespil, javel, og med baggrund i begivenheder der havde haft lidt af tilf\u00e6ldighedens pr\u00e6g over sig, det m\u00e5 indr\u00f8mmes. Men s\u00e5 er det jo godt, n\u00e5r man en sj\u00e6lden gang har held til at udnytte en chance n\u00e5r den kommer.<\/p>\n\n\n\n Og s\u00e5 var der en ikke ubetydelig sidegevinst ved den specialeopdelte sygehusstruktur. Nu var det ikke l\u00e6ngere n\u00f8dvendigt at rive sygehuse ned og opf\u00f8re andre, hver gang der skulle flyttes politiske hegnsp\u00e6le og s\u00e6ttes nye administrative streger p\u00e5 landkortet. Nu kunne regionale sammenl\u00e6gninger og \u00e6ndrede administrative gr\u00e6nsedragninger v\u00e6re helt uden betydning, det samme kunne en endelig nedl\u00e6ggelse af regionerne, hvis s\u00e5dan noget en dag skulle blive en realitet. Rygterne rumlede i hvert fald i horisonten som et tordenvejr der ikke kunne beslutte sig til at komme n\u00e6rmere eller tr\u00e6kke v\u00e6k. Men de kunne ikke true l\u00e6ngere. Aldrig havde man set s\u00e5 robust en sygehusstruktur. Afdelingerne havde vundet slaget, de og ikke administratorerne havde indtaget sygehusene, og derved blev det. Som Ellen sagde:<\/p>\n\n\n\n – Den nuv\u00e6rende opblussen af diskussionen om nedl\u00e6ggelse af regionerne viser ikke politikernes kamp for sygehusene. Den viser politikernes kamp om kontrollen med sygehusene. Det er ikke det samme. Og t\u00e6nk s\u00e5 p\u00e5 hvad ruinerne af regionernes indsats bliver: Supersygehuse. Mastodontiske, uh\u00e5ndterlige monumenter over en kortvarig, midlertidig administrativ struktur, som var for\u00e6ldet l\u00e6nge inden den blev implementeret. Godt, at behandlingsenhederne har kunnet overleve ved at k\u00f8re deres eget l\u00f8b uafh\u00e6ngigt af dette, udelukkende p\u00e5 fagligt grundlag! Administrationer forg\u00e5r, sundhedsfagene best\u00e5r.<\/p>\n\n\n\n Sygehusets forpligtelser over for det lokale bagland blev ikke glemt, og i skyggen af det fremvoksende neurologicenter drev Vrangstrup ligesom f\u00f8r en rudiment\u00e6r almen medicinsk afdeling. Den blev ikke s\u00f8gt af mange patienter, men den var der. Jeg bragte det p\u00e5 bane over for Svend Svendsen.<\/p>\n\n\n\n – Jeg har strakt mig vidt! sukkede Svend Svendsen, der med god vilje kunne se den medicinske afdeling som lidt af en sk\u00f8nhedsplet. – Jeg har strakt mig til t\u00e5legr\u00e6nsen. Men jeg kan ikke genere mit politiske bagland mere end jeg allerede har gjort. Han har altid v\u00e6ret partiet en god mand!<\/p>\n\n\n\n S\u00e5 mange var ordene, og jeg m\u00e5tte beherske min ideale fordring.<\/p>\n\n\n\n Slivo kunne ikke beslutte sig i valget mellem neurologisk og teknisk afdeling. Han blev ved med at udvikle, f\u00f8rst kastede han sig over selvkl\u00e6bende digitale folier, der kunne bruges som displays til flyvemaskiner og reklameskilte. Udviklingen af neurologiske implantater f\u00f8rte til fors\u00f8g med andre centre, s\u00e5 hvorfor ikke ogs\u00e5 syns- og h\u00f8recentret, s\u00e5 man kunne levere syn og h\u00f8relse til blinde og d\u00f8ve. De f\u00f8rste deltagere i eksperimenterne, folk der aldrig havde kunnet se eller h\u00f8re, sagde dog nej tak, efter de f\u00f8rste skr\u00e6mmende oplevelser med de nye sanser.<\/p>\n\n\n\n Og han arbejdede videre med den elektroniske patientjournal, og foreslog en r\u00e6kke \u00e6ndringer i patientregistreringen, alle de forbedringer der var s\u00e5 indlysende, at ingen andre kunne have fundet p\u00e5 dem. Og her m\u00e5tte han give nogle af de uheldige rationaliseringskonsulenter ret, trods alle deres kuldsejlede projekter: Somme tider kan det v\u00e6re en fordel at se p\u00e5 et problem uden at v\u00e6re tynget af viden og erfaring. P\u00e5 felter som systemudvikling og IT naturligvis, ikke inden for komplicerede samarbejdende strukturer som i sygehusdrift.<\/p>\n\n\n\n Alle udviklingsprojekterne skete i vidt forgrenede samarbejdende strukturer under konstant forandring med dertil h\u00f8rende begr\u00e6nset effektivitet, og hvor hver enkelt af deltagerne kun havde fat i et lille hj\u00f8rne, undtagen Slivovic, som overskuede og gennemskuede det hele. Men han beherskede ikke alle detaljer, og navnlig det der ikke interesserede ham overlod han til andre. S\u00e5dan var det is\u00e6r med en meget vigtig del af de elektroniske ydelser, nemlig de parallelsystemer, der skulle styre regnskaberne med forbruget og omkostningerne, og dermed de pengestr\u00f8mme, der skulle s\u00f8rge for betaling for anvendelsen. Det skulle der andre til, for hver gang han besk\u00e6ftigede sig med penge i f\u00e5 minutter, fik han ubehagelige anfald af kedsomhed og irritation, der udefra kunne se ud som om han k\u00e6mpede med senvirkninger af voldsomme krigstraumer.<\/p>\n\n\n\n Midt mellem alle projekterne \u00e5bnede han en restaurant i g\u00e5gaden, det var midt i en sommerperiode hvor han havde tre ugers ferie. Restauranten fors\u00f8gte sig med balkaninspireret mad, for det var han begyndt at savne. Ogs\u00e5 her kunne han kun lige v\u00e6re med til at starte foretagendet op, men snart fik han hj\u00e6lp af hele Ahmets familie og alle hans venner, endda fra Margits bekendte fra b\u00e6nken p\u00e5 havnen. Byens nye balkanrestaurant fik selvf\u00f8lgelig navnet Slivo, den havde ikke noget spisekort, kun en righoldig buffet med salatbar. Den r\u00e5dede kun over seksten siddepladser men leverede ogs\u00e5 ud af huset, s\u00e5 k\u00f8en hen ad fortovet om aftenen i s\u00e6sonen var lige s\u00e5 lang som hos bageren s\u00f8ndag morgen.<\/p>\n\n\n\n Buffeten kunne ikke holde sig inden for balkank\u00f8kkenet, for med indflydelsen fra Ahmet og hans venner kom der ogs\u00e5 et strejf af Middelhavet med aroma fra hele Mellem\u00f8sten.<\/p>\n\n\n\n Restaurant Slivo henvendte sig navnlig til tilrejsende og sommerg\u00e6ster men ikke meget til de lokale, for hverken dens indehaver eller medarbejdere kunne f\u00f8re deres sl\u00e6gt fire generationer tilbage p\u00e5 egnen. Leverand\u00f8rerne var de samme som leverede til Ahmet i hans gr\u00f8ntforretning, desuden nogle af havnens f\u00e5 pensionerede fiskere der ikke ville holde op, samt en h\u00e5ndfuld af omegnens fritidslandm\u00e6nd, der kastede sig over fritidslandbrug af k\u00e6rlighed og ikke for \u00f8konomisk vinding. Det gav problemer med restaurantens kontrolrapporter, s\u00e5 Slivo sendte breve til F\u00f8devarestyrelsen med en m\u00e6ngde forslag til forbedring af kontrollernes forskrifter, procedurer og rapportering.<\/p>\n\n\n\n Der var alligevel et enkelt punkt, hvor kontrol af pengestr\u00f8mme kunne aftvinge Slivo en vis interesse, for han havde h\u00f8rt om visse arbitragebanker og deres m\u00e5de at beregne sig gebyrer af valutatransaktioner. Da han havde fundet ud af systemet, konstruerede han en lille tilf\u00f8jelse til programmet, og det lykkedes for ham, med sin erfaring som hacker og kodebryder, at l\u00e6gge den ind som implantat i bankernes supercomputere. Nu blev de snedige systemer beriget med en lille programtilf\u00f8jelse, en tilf\u00e6ldighedsgenerator, som i cirka halvdelen af beregningerne gav gebyrerne modsat fortegn. Nu blev der lige s\u00e5 tit trukket gebyrer fra som de blev lagt p\u00e5. Den lille sp\u00f8g blev f\u00f8rst opdaget efter flere m\u00e5neder, hvor bankerne havde bem\u00e6rket, at deres indtjeningskurve var begyndt at flade ud, og det bekymrede dem dybt, for det s\u00e5 ud til at true b\u00e5de aktion\u00e6rer og direkt\u00f8rer. Alts\u00e5 ikke direkte, men p\u00e5 indtjeningen. Men da havde Slivo forl\u00e6ngst b\u00e5de slettet alle spor og igen f\u00e5et nye interesser.<\/p>\n\n\n\n Jeg kunne ikke undre mig over, at Stefan i lange perioder opholdt sig p\u00e5 Slivos v\u00e6rksted for at f\u00f8lge Slivos eksperimenter, for Stefan var fascineret af hans sammensatte og splittede univers, og en af de f\u00e5 der b\u00e5de kunne t\u00e6nke i hans tempo, og samtidig viste evner til at koncentrere sig uforstyrret trods distraktioner fra omgivelserne. N\u00e5r Slivo foretog sine tankespring, gik Stefan i dybden. De holdt begge af uformelt samarbejde, og selvom Stefans l\u00e6retid blev kort, fordi han skulle forts\u00e6tte i gymnasiet, blev de snart j\u00e6vnbyrdige i opfindsomhed. De fortsatte samarbejdet over nettet, og blev ved med at supplere hinanden med komplement\u00e6re temperamenter, men med det samme forhold til omgang med penge, og det strejfede aldrig Stefans fantasi, om man med en lille tilf\u00f8jelse til Slivos tilf\u00e6ldighedsgenerator kunne dirigere pengestr\u00f8mme ind p\u00e5 sin egen konto. Selvf\u00f8lgelig kunne man ikke det, s\u00e5 ville hele tilf\u00e6ldighedsprincippet jo v\u00e6re forspildt.<\/p>\n\n\n\n Imens var Veronique blevet en energisk erhvervskvinde, ejer af golfbane, plantage med egen landingsbane og en r\u00e6kke jordbesiddelser i et omr\u00e5de, der ikke egnede sig specielt til sygehusform\u00e5l. S\u00e5 meget mere egnede de sig til rekreative form\u00e5l som ferieby, badeland, og indk\u00f8bscenter med kasino, bodegaer og sommertivoli.<\/p>\n\n\n\n Integrationsmyndighederne inddrog hendes opholdstilladelse, da Bramberg var omkommet og hendes spinkle opfyldelse af tilknytningskravet dermed var bortfaldet. Hun fandt dog en advokat, der fik myndighederne til at acceptere tegn p\u00e5 en delvis tilknytning, hvorefter hun fik sin opholdstilladelse forl\u00e6nget. Det drejede sig om en arkivskuffe med aktier, pantebreve og bankkonti med mange cifre og plus p\u00e5 bundlinjen, og is\u00e6r en anden skuffe med sk\u00f8der p\u00e5 fast ejendom, som skifteretten havde gjort hende til ih\u00e6ndehaver af, hvilket tilsammen hjalp en del p\u00e5 tilknytningskravet.<\/p>\n\n\n\n – Plan N! sagde jeg for nylig til Margit, for at minde hende og mig selv om at det hele ikke var g\u00e5et s\u00e5 galt som frygtet. N for et ubestemt, stort antal planer, som heldigvis aldrig blev realiseret. N for Neurologisk Center.<\/p>\n\n\n\n – En lykkelig ting, sagde Margit, – at plan H ikke blev udf\u00f8rt.<\/p>\n\n\n\n – Plan H? Den kender jeg ikke?<\/p>\n\n\n\n – Nej, for du skulle ikke kende den!<\/p>\n\n\n\n – Forklaring udbedes.<\/p>\n\n\n\n – I al korthed. Der var flere ude p\u00e5 stedet den morgen. Blandt andre en gammel bekendt. Krigsveteran, engang medlem af Brambergs rockerklub, senere freelance livvagt og sikkerhedsr\u00e5dgiver. Han skyldte mig noget, sagde han, bare fordi jeg en gang havde hjulpet ham ud af noget skidt. Med stoffer og sm\u00e5kriminalitet, naturligvis. Han r\u00f8bede en planlagt bestillingsopgave. Den havde han ingen problemer med, som han sagde, for den blev aldrig udf\u00f8rt. Blev den aflyst eller mislykkedes den bare? det ville han ikke ud med, indtil for ganske nylig. Dengang, kort f\u00f8r jubil\u00e6umsfesten, kontaktede han mig og sagde, at han netop var blevet kontaktet af et par personer. De ville betale ham for noget, som var nemt for ham men ikke for dem. De kendte hinanden i forvejen, sikkert ikke for noget godt. Ja, det kan jeg jo sagtens sige, for jeg kendte dem ogs\u00e5 i forvejen, s\u00e5 jeg burde vide, at det ikke var for noget godt. Kan du g\u00e6tte hvem det er?<\/p>\n\n\n\n Jeg kom i tanker om en advokat og et par bankfolk, men sagde ikke noget. Margit fortsatte.<\/p>\n\n\n\n – Denne tidligere sikkerhedsvagt t\u00e6nkte i metoder han beherskede, og sagde til dem: Overlad det til mig! Han ville sl\u00e5 et smut ud i plantagen den morgen der skulle v\u00e6re jagt. Han kendte plantagen ud og ind, regnede ud hvilken rute selskabet ville g\u00e5, og tog en b\u00f8sse med og samme type ammunition som Brambergs g\u00e6ster fik udleveret. Den kendte han alt til fra deres f\u00e6lles v\u00e5benleverand\u00f8r. Han gik p\u00e5 biblioteket og bladede i aviser, og fandt billeder af Vrissum, det skulle jo v\u00e6re professionelt. Men han fik ikke udl\u00f8st \u00e9t skud. Den t\u00e5ge var umulig at arbejde i for en skarpskytte, fortalte han bagefter, mens han grinede h\u00f8jt ved tanken om sig selv som skarpskytte med haglb\u00f8sse i t\u00e6t t\u00e5ge.<\/p>\n\n\n\n – Du m\u00e5 kende ham! fortsatte Margit. – Han kommer ogs\u00e5 af og til p\u00e5 havnen. Jeg har haft mange gode samtaler med ham. Han er ikke s\u00e5 tosset som folk tror. Var krigsfange, m\u00e6rket af tortur. Blandt andet sl\u00e5et under fods\u00e5lerne. Ingenting mellem huden og knoglen, hvert skridt er en lidelse, det kommer han aldrig over, derfor g\u00e5r han som n\u00e5r vi andre g\u00e5r med bare f\u00f8dder over sten p\u00e5 stranden.<\/p>\n\n\n\n – Var det en plan H?<\/p>\n\n\n\n – Ikke helt. Han havde lavet planen sammen med en advokat og to bankm\u00e6nd, du kender dem godt, men han skulle ogs\u00e5 bruge mig. “Jeg har brug for din hj\u00e6lp,” sagde han. Jeg blev kun indviet i min del af planen, resten h\u00f8rte jeg bagefter. Plan H. Jeg holdt min del af aftalen, indtil begivenhederne overhalede alle udt\u00e6nkte spekulationer. Hans opgave var at s\u00f8rge for, at ofret kun skulle anskydes p\u00e5 afstand. S\u00e5dan at det umuligt kunne afg\u00f8res, hvem der havde ramt ham. S\u00e5 skulle jeg give den anskudte et skud morfin, og sende ham afsted med en udrykning, som jeg ogs\u00e5 n\u00e5ede at tilkalde. Her skulle jeg allerede v\u00e6re undervejs til et n\u00f8dopkald, jeg selv havde arrangeret. S\u00e5 du m\u00e5tte v\u00e6re den, der ledsagede ofret. Uden at vide, at jeg allerede havde givet ham en dosis, skulle du give ham en til. Du ville aldrig kunne g\u00f8re den slags med overl\u00e6g! S\u00e5 var det, at en del ting gik galt, ogs\u00e5 plan H.<\/p>\n\n\n\n – Sig mig, var du med i den plan?<\/p>\n\n\n\n – Som jeg sagde. Jeg skulle i \u00f8vrigt ogs\u00e5 give signal, p\u00e5 telefonen. Det n\u00e5ede jeg ikke, f\u00f8r udviklingen tog en uventet drejning.<\/p>\n\n\n\n – Du er ikke rigtig klog!<\/p>\n\n\n\n – Nej! Men det gik jo ogs\u00e5 galt, som jeg siger. Godt nok for det!<\/p>\n\n\n\n i stedet for sammenf\u00f8ring<\/strong><\/p>\n\n\n\n Endelig kunne jeg byde Britt velkommen, under mere lovende forhold end det tidligere havde v\u00e6ret muligt. Endelig var jeg blevet i stand til at tilbyde min mage en passende rede. Desv\u00e6rre var ungerne allerede fl\u00f8jet fra den tidligere rede, s\u00e5 de kom aldrig til at l\u00e6re egnens dialekter ordentligt. Men de kom tit p\u00e5 bes\u00f8g.<\/p>\n\n\n\n Stefan, der havde v\u00e6ret s\u00e5 utilpasset som dreng, og gennem flere \u00e5r modtaget specialundervisning i skolen, havde fundet sit felt, ikke mindst med inspiration fra Slivo. Han indhentede det fors\u00f8mte, n\u00e5r det foregik p\u00e5 hans egen m\u00e5de, han klarede lige netop gymnasiet og kom ind p\u00e5 en ingeni\u00f8ruddannelse. Ad omveje havnede han i matematisk kr\u00e6vende fag som astrofysik og kernefysik, jo sn\u00e6vrere speciale des bedre. Datalogi beherskede han i det omfang han kunne benytte sig af dets metoder. Han underholdt alle med spektakul\u00e6re teorier om universet, antistof, sorte huller, kosmisk baggrundsstr\u00e5ling. Legede med sin forestillingsevne, og med tanken om at vi og hele vores kendte univers er noget som andre udenfor betragter som det indvendige af et supermassivt sort hul. Hvilket jeg fandt besl\u00e6gtet med dr\u00f8mme, som af og til hjems\u00f8gte mig selv. Og Stefan beregnede den statistiske mulighed for et lidet sandsynligt scenarium: En tilf\u00e6ldig klode der kommer gennem solsystemet og skaber uorden, \u00e6ndrer planeternes baner, tr\u00e6kker Jordens bane om solen st\u00e6rkt excentrisk, hvilket giver glohede somre og iskolde vintre over hele jorden. M\u00e5nen tr\u00e6kkes fri af jordens tyngdefelt og g\u00e5r i sit eget kredsl\u00f8b om solen, i en bane der p\u00e5 faretruende m\u00e5de krydser Jordens, med mulighed for sammen med asteroiderne at udg\u00f8re fare for livsudslettende sammenst\u00f8d. Jeg spurgte ham, hvilken betydning s\u00e5danne scenarier kunne f\u00e5 for de store religioners apokalypseteorier, og Stefan s\u00e5 desorienteret ud og sagde, at hans beregninger var seri\u00f8se, ikke religi\u00f8se, de var kosmologiske, ikke komiske! Efter min mening alligevel bedst egnet som selskabelig underholdning.<\/p>\n\n\n\n Signe, der var s\u00e5 smuk som barn og blev ved med at v\u00e6re det som voksen, var samtidig lidt for ordentlig og dydig til at finde k\u00e6rester. Men det kunne Malene g\u00f8re for hende, for det var hun vant til. Efter utallige fors\u00f8g lykkedes det for Malene at finde en der faktisk var sympatisk, hun havde endda lidt sv\u00e6rt ved at slippe ham, holdt ham fast lidt for l\u00e6nge og f\u00f8lte allerede rastl\u00f8sheden. Da hun endelig pr\u00e6senterede ham for sin s\u00f8ster, gik det over al forventning. Signe m\u00e6rkede straks, at denne gang var det noget s\u00e6rligt, det sagde hun, og det mente hun. Hun var i gang med en god uddannelse og fik senere en god stilling, og blev p\u00e5 sin egen respektable m\u00e5de lykkelig i sin familie med mand og to b\u00f8rn, Britts og mine eneste b\u00f8rneb\u00f8rn.<\/p>\n\n\n\n Malene, krudtt\u00f8nden af hum\u00f8r og temperament, var fuldt optaget af at g\u00f8re karriere som model og sanger. I en musikalsk genre, som jeg hverken havde h\u00f8rt eller h\u00f8rt om f\u00f8r. Ingen kunne se p\u00e5 hende, at hun h\u00f8rte til min n\u00e6rmeste familie. Hun havde kun forbig\u00e5ende k\u00e6rester, og kunne ikke dr\u00f8mme om at blive h\u00e6ngende i et fast forhold, i hvert fald ikke forel\u00f8big.<\/p>\n\n\n\n Da Britt var flyttet til egnen, og vi havde fundet en mere rummelig bolig end de vekslende vagtv\u00e6relser, holdt vi en lille indflytterfest for de personer, der stod n\u00e6rmest blandt de fastboende. Ellen og Margit naturligvis, desuden andre bekendte fra sygehuset, overvejende kvindelige, derudover blandt andre Svend Svendsen og Christina. Og Veronique, der havde etableret sig s\u00e5dan i lokalmilj\u00f8et og bekendtskabskredsen, at hun ikke var til at komme udenom.<\/p>\n\n\n\n Da Malene m\u00f8dte Veronique, fandt de umiddelbart sammen som den naturligste ting. De var som to piger p\u00e5 fem \u00e5r, der ser hinanden for f\u00f8rste gang og straks g\u00e5r i gang med at lege sammen, som om de aldrig har lavet andet. Men nu var de trods alt mere end fem \u00e5r, Veronique noget mere end Malene, og s\u00e5 blev de af udenforst\u00e5ende antaget for at v\u00e6re s\u00f8stre.<\/p>\n\n\n\n – Er hun adoptivbarn? spurgte Christina, som udm\u00e6rket kendte til forskellene mellem Malenes og Veroniques baggrund.<\/p>\n\n\n\n – Nej nej, hun er hjemmelavet! svarede jeg. – Det bedste minde fra den tid hvor vi arbejdede sammen der ude, p\u00e5 n\u00f8dhj\u00e6lpsprojektet i regnskoven. Det var der, hun fik sin kul\u00f8r!<\/p>\n\n\n\n Britt smilede som en tredje fem\u00e5rig, en der tages i noget flovt som ogs\u00e5 er sjovt. S\u00e5 lo hun l\u00f8ssluppent og n\u00f8d tilh\u00f8rernes reaktioner.<\/p>\n\n\n\n<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
Forhandling <\/h1>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
Tilbageblik p\u00e5 chancer <\/h1>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
Genforening <\/h1>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n