Det var efter\u00e5r og desuden en ganske almindelig morgen, og Bernard besluttede at tage p\u00e5 arbejde. Lidt omst\u00e6ndeligt, men kunne lade sig g\u00f8re hvis det var t\u00f8rvejr, hvis f\u00f8ret var fremkommeligt, hvis man kunne komme frem for trafikken, hvis man havde lyst og kr\u00e6fter til at overvinde de praktiske besv\u00e6rligheder. Det havde han hver morgen, men s\u00e6rlig meget nu hvor luften bar denne krydrede, fort\u00e6ttede duft af moden frugt, afh\u00f8stede marker og det begyndende forfald efter sommerens kulmination. Selv her inde i byen kunne man m\u00e6rke det. Selvom efter\u00e5rets dufte egentlig var et landligt f\u00e6nomen, kunne visse af dem snige sig helt her ind, i s\u00e6rlige bym\u00e6ssige varianter. Bernard fornemmede sansninger af skovbund, muld, forr\u00e5dnelse, nu og da mosebund, nu og da svampe. Han k\u00f8rte fem meter tilbage, for han var allerede kommet forbi, og denne svamp kunne kun erkendes et ganske bestemt sted. Var der noget i husr\u00e6kken og plankev\u00e6rkerne der kunne forklare duften, og hvorfor den kun var her? T\u00e6nk at man kan lugte. Lugtesansen som den eneste af alle sanser endnu ikke sv\u00e6kket. Som man dog husker lugte. Det kan da ikke v\u00e6re helt elendigt at v\u00e6re f\u00f8dt som hund.<\/p>\n\n\n\n
Der var ogs\u00e5 lyde i erindringerne, der l\u00f8d stemmer i hans hoved lige bag det sted hvor \u00f8rerne sad. Duftene og lydene h\u00f8rte til efter\u00e5ret, og hvert \u00e5r n\u00e5r de igen indfandt sig blev han mindet om en togrejse i sin ungdom.<\/p>\n\n\n\n
– \u00c5h disse morgener i det tidlige efter\u00e5r, bestemthed, klarhed! \u00c5r efter \u00e5r. Igen og igen, umiskendeligt – Snus! m\u00e6rk duftene!<\/p>\n\n\n\n
Der h\u00f8rte bestemte forestillinger til sansningen. Han kunne ikke placere dem men heller ikke undg\u00e5 dem, og de kom hver gang. De handlede om Anna der bollede bag hans ryg. Det havde hun i overf\u00f8rt betydning gjort hvert eneste \u00e5r i deres \u00e5bne forhold, men i Bernards efter\u00e5rssansning foregik det meget mere konkret. Ryg mod ryg sad de i hver sin togkup\u00e9, og mens Anna bollede, st\u00f8ttede han hende med ryggen, stemmede imod med f\u00f8dderne og tog af for hvert eneste st\u00f8d der forplantede sig gennem den tynde v\u00e6g. Uden at vide hvem Anna var, uden at vide hvad Anna egentlig foretog sig, og endnu inden han nogen sinde havde set hende, havde han allerede f\u00f8lt en kolossal lyst til at deltage, den fornemmelse kunne han godt huske.<\/p>\n\n\n\n
Dette, som enten var erindring eller \u00f8nsket\u00e6nkning, sad han og t\u00e6nkte p\u00e5 mens en anden del af hans opm\u00e6rksomhed var henvendt p\u00e5 respiratoren og k\u00f8restolen, al dens mekanik der gjorde det muligt for ham at passe sit arbejde, men det kunne jo g\u00e5 i stykker hvert \u00f8jeblik som al anden mekanik. Han gennemt\u00e6nkte hvordan han skulle tilkoble batteriets oplader og luftslangerne. Reservekoblinger med i tasken. Somme tider var der str\u00f8mafbrydelse. Ikke s\u00e5 sj\u00e6ldent endda, museet havde ikke noget n\u00f8dstr\u00f8msanl\u00e6g, og hvis str\u00f8mmen gik var der ikke andet at g\u00f8re end at k\u00f8re hjem igen mens der var str\u00f8m p\u00e5 batterierne.<\/p>\n\n\n\n
Tidsplanl\u00e6gning, ekstra ventiler, ekstra batterier, vejrudsigt til hjemturen, Annas rygst\u00f8tte. Hun havde bevaret alt det umiddelbart tiltr\u00e6kkende gennem alle \u00e5rene. Gennem alle aldringsprocesserne, som hun aldrig havde gjort noget fors\u00f8g p\u00e5 at modvirke. Derfor, m\u00e5ske netop derfor, var Anna stadig ligesom en uimodst\u00e5elig lille unge der lige er v\u00e5gnet, med uimodst\u00e5elig appel om et knus. Barnlig, gr\u00e5h\u00e5ret og rynket. Det forsvarsl\u00f8se, det skr\u00f8belige, der kaldte p\u00e5 beskytteren i ham selvom det var mange \u00e5r siden han kunne levere noget i den retning. Det uimodst\u00e5elige. Han m\u00e6rkede varmen i sit indre og f\u00f8lte sig privilegeret. Og s\u00e5 var det alligevel Anna der stadig havde kr\u00e6fterne, og Bernard der stadig ikke \u00f8nskede at ligge hende til last.<\/p>\n\n\n\n
Midt i disse tanker, direkte op fra disse dr\u00f8mme, v\u00e5gnede Bernard og befandt sig i en hospitalsseng. Droppet, slangerne og kanylerne, og det faktum at han l\u00e5 i hvide dyner og ikke p\u00e5 en sky, bekr\u00e6ftede at han ikke var d\u00f8d. Smerterne en yderligere bekr\u00e6ftelse. Desuden sad Anna og Johannes ved hans side. De var i samtale og opdagede ikke den f\u00f8rste del af hans v\u00e5genhed. Han l\u00e5 roligt og lod sig ikke m\u00e6rke med at han var v\u00e5gen, mens han lurede dem af. <\/p>\n\n\n\n
Da han h\u00f8rte at de ikke planlagde hans begravelse men livligt diskuterede et uheld som han havde v\u00e6ret indblandet i, blev han nysgerrig og gav sig forsigtigt til kende. Han m\u00f8dte deres forbavsede udtryk, men valgte at se det som lettede smil, og spurgte om de vidste hvorfor han l\u00e5 her. Han h\u00f8rte nu en mere kontrolleret udl\u00e6gning af det han netop havde h\u00f8rt dem diskutere, og kunne forst\u00e5 at han var indbragt til hospitalet, fundet bevidstl\u00f8s. F\u00e5 minutter mere p\u00e5 fortovet havde gjort det af med ham.<\/p>\n\n\n\n
Bernard mente at der skulle mere til for at g\u00f8re det af med ham. Men s\u00e5 talte de om en skadejournal. Han bad om at f\u00e5 den at se, men opdagede i det samme, at det ikke var muligt for ham at bev\u00e6ge sig, ikke engang at r\u00e6kke en h\u00e5nd ud efter de papirer der blev rakt ham. Anna fortalte ham, at det ikke kun var fordi respiratoren havde svigtet, der var ogs\u00e5 tegn p\u00e5 vold.<\/p>\n\n\n\n
Han pr\u00f8vede at komme i tanker om hvad der kunne v\u00e6re sket, men det lod sig ikke g\u00f8re. Der opstod nogle forestillinger om den k\u00e6re unge der nu var \u00e6ldet, og om en voldsom aktivitet i en togkup\u00e9 med hende og nogle uniformer som hovedakt\u00f8rer. De billeder l\u00e5 i hans hoved i forvejen og var ikke opst\u00e5et undervejs til arbejdet. <\/p>\n\n\n\n
Det n\u00e6ste han s\u00e5 for sit indre blik var ham selv p\u00e5 vej til museet, han s\u00e5 sig selv blive passet op bagfra, ledsaget af to uniformskl\u00e6dte personer og f\u00f8rt ad en anden rute gennem byen. Ad en omvej, den vej var forkert, t\u00e6nkte han, protesterede og pr\u00f8vede at forklare. De to gik p\u00e5 hver side af ham men overh\u00f8rte ham og skiftedes til at korrigere k\u00f8restolens retning, som om de var uenige om hvor turen skulle g\u00e5 hen. <\/p>\n\n\n\n
S\u00e5dan endte det lille optog i en bydel, hvor han ikke havde v\u00e6ret i mange \u00e5r men alligevel mente at kende. De gjorde holdt udenfor en stor og prangende kontorbygning, ualmindelig grim og p\u00e5g\u00e5ende i sin imposante byggestil, med facade og indgangsparti i dimensioner beregnet til mennesker i tredobbelt st\u00f8rrelse. Ved ankomsten lagde han m\u00e6rke til nogle ramponerede messingskilte uden p\u00e5 bygningen. <\/p>\n\n\n\n
Pudsigt, s\u00e5 tilf\u00e6ldige ting der kunne komme op i hukommelsen. Consultants, human resources, management. Bygningen bar ligesom skiltene et oprindelig fornemt men voldsomt forfaldent pr\u00e6g, med dekorativ facadebekl\u00e6dning i felter af natursten, dele af felterne og hele felter var faldet af og l\u00e5 p\u00e5 fortovet, andre steder manglede hj\u00f8rner, og de hang sk\u00e6vt som familieportr\u00e6tter i en bombet lejlighed, alt dette gav tilsammen det modsatte af et fornemt indtryk. Gadens andre bygninger var ogs\u00e5 fors\u00f8mt og i d\u00e5rlig vedligeholdelsestilstand.<\/p>\n\n\n\n
Bernards ledsagere ledte efter sideindgange og fandt en, s\u00e5 de ikke beh\u00f8vede g\u00e5 ind gennem den overdimensionerede karruseld\u00f8r i facaden. Den var i stykker og lagt p\u00e5 siden, s\u00e5 indgangen lignede en k\u00e6mpem\u00e6ssig mejet\u00e6rsker til afgr\u00f8der i mandsh\u00f8jde, m\u00e5ske hele menneskem\u00e6ngder, det ville den sikkert v\u00e6re god til. Det hele interimistisk afsp\u00e6rret med bomme og pigtr\u00e5d.<\/p>\n\n\n\n
De to uniformerede ledsagere hjalp ham gennem pigtr\u00e5den og op gennem bygningens etager ad brede marmortrapper, sandsynligvis fordi elevatoren var ude af funktion. I hvert fald fire etager blev han p\u00e5 det n\u00e6rmeste b\u00e5ret op, inden de var ved bestemmelsesstedet. Hj\u00e6lperne pustede og Bernard h\u00e5bede at de f\u00f8rst ville finde en elevator der virkede n\u00e5r det var for sent, som det en gang var sket for ham selv ved et bes\u00f8g hos Isabella.<\/p>\n\n\n\n
Inden han gravede videre i hukommelsen ledte han efter tegn, der kunne afsl\u00f8re om det var oplevelse, dr\u00f8m eller indbildning.<\/p>\n\n\n\n
Han skulle i forh\u00f8r, viste det sig. Han var udm\u00e6rket klar over at det kunne v\u00e6re farligt for ham at komme i forh\u00f8r, for hans tilstand var i forvejen ikke alt for stabil. Derfor tog han et par forholdsregler. Han bad om sikkerhed for str\u00f8mforsyning til k\u00f8restolen og respiratoren. Og han bad om en sundhedsfaglig person til overv\u00e5gning af hans tilstand. Begge dele blev forholdsvis hurtigt im\u00f8dekommet, dog var han i tvivl om den sundhedsfaglige persons kompetence.<\/p>\n\n\n\n
Forh\u00f8ret foregik hos et inkvisitionsfirma, som havde f\u00e5et opgaven overdraget af et multinationalt kapitalkonglomerat. B\u00e5de firmaet, konglomeratet og udlicitationen var udf\u00f8rligt dokumenteret i organisationens arkiv som han stadig passede, selvom de ikke indgik med nogen navne, men han kunne huske b\u00e5de tilstr\u00e6kkeligt og detaljeret, s\u00e5 han var godt informeret p\u00e5 forh\u00e5nd.<\/p>\n\n\n\n
Der kom nye uniformerede personer ind. Bernard vidste, at inkvisitionsfirmaet var dannet p\u00e5 grundlag af en voldsbande han huskede fra gamle dage. De to der skulle st\u00e5 for forh\u00f8ret mindede ogs\u00e5 i statur og attitude temmelig meget om tidligere bandemedlemmer. Bandemedlemmer der var blevet \u00e6ldre, med distingverede gr\u00e5 st\u00e6nk i tindingerne, if\u00f8rt et anerkendt forh\u00f8rsfirmas uniformer med logo. De l\u00e5ste d\u00f8rene bag sig, tog uniformsjakkerne af, stod i \u00e6rmel\u00f8se tr\u00f8jer og afsl\u00f8rede lettere \u00e6ldede, men stadig volumin\u00f8se overarme med tatoveringer. Disse svarede ikke alt for godt til firmaets logo. Fedme og tatoveringer var ikke noget bevis, men tilstr\u00e6kkeligt for Bernard til at associere videre. Forestillingerne om Anna i en helt anden togkup\u00e9 end hans smeltede sammen med glemte sammenst\u00f8d med voldelige ungdomsbander.<\/p>\n\n\n\n
Han var ikke tryg ved situationen. Kunne f\u00e5 problemer hvis de havde t\u00e6nkt sig tage ham i l\u00e6ngere tids forh\u00f8r, eller hvis de blot tilbageholdt ham i mere end seks timer uden opsyn.<\/p>\n\n\n\n
Den ene af de tidligere uniformerede men nu \u00e6rmel\u00f8se gav sig til at pille ved respiratoren. De andre gjorde sig lystige over den og en af dem spurgte hvor dens indsugning var. Han fandt den, vendte bagdelen til og slap en fjert direkte ned i luftindtaget, s\u00e5 Bernard kort efter kunne m\u00e6rke det p\u00e5 sine ud\u00e5ndinger. Imens lynede en anden hans jakke op og pissede p\u00e5 hans skjorte. S\u00e5 tog de proppen af en lille flaske og v\u00e6dede et stykke vat, som de anbragte i luftindtaget. De grinede og sagde at han var praktisk anbragt, Bernard, passende fikseret til deres form\u00e5l. Det sortnede for hans \u00f8jne og dunkede i hans hoved. Han kunne ikke garantere for hvad han sagde i den halvt bevidstl\u00f8se tilstand, mens han v\u00e5gnede halvt op fire eller fem gange. Hver gang han v\u00e5gnede h\u00e6ldte de nye dr\u00e5ber p\u00e5 vattotten. Det lykkedes heller ikke for ham at advare dem om eksplosionsfaren, selv i v\u00e5gen tilstand kunne han kun udtrykke sig med stort besv\u00e6r p\u00e5 grund af respiratoren, og det forekom ham usandsynligt at de havde f\u00e5et ham til at sige noget sammenh\u00e6ngende under bed\u00f8velse, men sikker kunne han ikke v\u00e6re. Hvis der gik en gnist mens han var p\u00e5virket af \u00e6ter, ville de for altid have forspildt chancen for at f\u00e5 informationer ud af ham.<\/p>\n\n\n\n
De slog ham, hvor de kunne komme til. F\u00f8rst med l\u00e6derb\u00e6lter. I hans forsvarsl\u00f8se situation beskyttede k\u00f8restolen dog mod slag bagfra. Forh\u00f8rsb\u00f8dlerne gjorde ikke noget fors\u00f8g p\u00e5 at l\u00f8fte ham ud af k\u00f8restolen. De kunne som ingenting v\u00e6lte ham ud p\u00e5 gulvet, men regnede sikkert ud, at selv det ville forringe hans v\u00e6rdi for dem som informator.<\/p>\n\n\n\n
Herefter fornemmede Bernard uden overgang at han var med p\u00e5 en biltransport. Her var der ogs\u00e5 tale om en gradvis opv\u00e5gnen som den der endte i sengen hvor han l\u00e5 nu. Mens han blev en smule mere klar i hovedet standsede k\u00f8rslen, og han blev b\u00e5ret ud og anbragt ublidt p\u00e5 jorden i sin k\u00f8restol, hvorefter bilen k\u00f8rte fra ham igen. Han kunne ikke orientere sig. Han kunne h\u00f8re men ikke skelne noget med \u00f8jnene, bortset fra lys og skygge. Der var smerter men uklart hvorfra. Det var koldt og m\u00f8rkt, det bl\u00e6ste og han fik regn i ansigtet og blev v\u00e5d, denne gang ikke af pis, og kunne hverken kontrollere luftslanger eller batterier. Efter en rum tid hvor det lod til at blive lyst igen kom nogen ham til unds\u00e6tning, og efter endnu en k\u00f8retur blev han f\u00f8rt gennem d\u00f8re, med en elevator der fungerede, og hen ad gange til et lokale, hvor han blev lagt i en hospitalsseng.<\/p>\n\n\n\n
Anna og Johannes havde under Bernards ransagning af sin hukommelse fortalt hvad de vidste, mens de g\u00e6ttede sig til resten, og lidt efter lidt m\u00e5tte han erkende at han var blevet sl\u00e5et langt tilbage. Han var blevet unders\u00f8gt, sagde Anna, og det var ikke sandsynligt at han ville blive rask nok til at komme hjem igen forel\u00f8big.<\/p>\n\n\n\n
Rygleje. Uanset forestilling eller virkelighed er dette et permanent rygleje, den n\u00e6stsidste station. Man h\u00f8rer om folk der rejser sig fra et. Jeg g\u00f8r mig ingen forestillinger, og kan under ingen omst\u00e6ndigheder opn\u00e5 noget bedre end at komme op i siddende stilling. Alligevel, rygleje, det er s\u00e5 passivt, n\u00e6sten opgivende. Jeg skal skrive. Alle andre forn\u00f8denheder klaret med nogle slanger. Slanger s\u00f8rger for min indgang og min udgang, velsignet v\u00e6re alle de slanger. De giver mig noget at leve af og noget at sove p\u00e5, men de kan hverken give mig noget at erindre fra eller skrive p\u00e5.<\/p>\n\n\n\n
“At jeg skal skrive mine erindringer, at jeg skal fort\u00e6lle baggrunden for mit arbejde med organisationerne, arkiverne og aktionerne. Jo, jeg burde have undg\u00e5et dette. Jeg var den gang ganske almindelig, uden v\u00e6sentlige skader eller skavanker, med alle muligheder i behold. Vi havde krig, jeg kom i skudlinjen. Nej, jeg blev udsat for vold. Den groveste vold der lader sig g\u00f8re, f\u00f8r d\u00f8den indtr\u00e6der. Det var kun p\u00e5 marginaler at jeg overlevede. Overlevede jeg kun marginalt? kan man v\u00e6re mere eller mindre d\u00f8d? At man kan v\u00e6re mere eller mindre levende er noget andet, alle grader er t\u00e6nkelige, jeg har kendt folk p\u00e5 alle stadier. Kort sagt mistede jeg min f\u00f8rlighed, jeg har ikke l\u00e6ngere h\u00e6nder og f\u00f8dder, og der er ingen kontrol over resten af mit legeme. De tog mit k\u00f8nsliv, de tog mit syn, jeg har mistet talens brug. En r\u00e6kke v\u00e6sentlige menneskelige kontaktflader er s\u00e5ledes ber\u00f8vet mig, og jeg skriver dette fra en br\u00f8nd af isolation, som p\u00e5 den ene side er min uafvendelige sk\u00e6bne, men som p\u00e5 den anden side har hjulpet mig til at f\u00e5 hold p\u00e5 tankerne.”<\/p>\n\n\n\n
Bernard printede skitsen ud og s\u00e5 den igennem.<\/p>\n\n\n\n
Nej, det er for meget. Og det passer heller ikke, jeg kan jo godt n\u00e5 tastaturet og skrive p\u00e5 det, alts\u00e5 m\u00e5 der v\u00e6re h\u00e6nder. Og jeg har en synsrest. Det vil kr\u00e6ve en omfattende redeg\u00f8relse for den fiktive baggrund, krigssituationen og de voldelige overgreb. Javel, krig og vold har vi nok af, det er ikke mangelstof. Om igen.<\/p>\n\n\n\n
Og hvad er det for noget bavl med absolut at skulle se det gode i alting. Som om det der er skidt ogs\u00e5 er godt for noget. S\u00e5dan m\u00e5 jeg aldrig g\u00f8re igen.<\/p>\n\n\n\n
Det var en fordel, da jeg fik programmet der kunne udtale ordene. Alle vokalerne og nogle af konsonanterne, mens man skriver dem. Hvis man skriver hurtigt nok og uden fejl, kan man f\u00e5 nogle ord til at lyde n\u00e6sten rigtigt, hvis det er enkle ord. Mere komplicerede ord bliver h\u00e5bl\u00f8se, og hvis den ikke kender ordet, staver den sig gennem det. Alligevel, hvilken lettelse for blinde og svagtseende, da det kom frem. Jeg fl\u00f8d over, jeg var spr\u00e6ngf\u00e6rdig. Det jeg ville sige tr\u00e6ngte sig p\u00e5 men fik ikke afl\u00f8b. Det var forf\u00e6rdeligt, ikke at have nogen metode til at f\u00e5 det ud. S\u00e5 kommer dette hj\u00e6lpemiddel. Det kan hvad jeg beder det om. Det kan langt mere end jeg har brug for. Jeg har kun brug for at sige hvad jeg mener, og til det skal jeg bruge alfabetet. Gerne med medh\u00f8r. Nu kan jeg det hele og s\u00e5 ved jeg ikke hvad jeg skal bruge det til. I stedet for at flyde over t\u00f8rrer jeg ud. Mit behov var der dengang der ikke var nogen muligheder. Nu er mulighederne der, de har erstattet behovet. Skal det v\u00e6re s\u00e5dan? F\u00f8r havde jeg ikke lyst til at sige noget. Regnede med at v\u00e6re tavs s\u00e5 l\u00e6nge de havde frataget mig bevidstheden. Kan man som bevidstl\u00f8s i respirator tale tydeligt? Skulle vistnok have modtaget meddelelser til diskret overbringelse. Den st\u00f8rste sikkerhed mod at l\u00e6kke informationer m\u00e5 vel v\u00e6re at man ikke kender dem.<\/p>\n\n\n\n
“L\u00e5 afm\u00e6gtig efter hjemkomsten, kunne ikke tale eller meddele mig p\u00e5 anden m\u00e5de, havde mistet kontakten med omgivelserne, med familien og personer i \u00f8vrigt. Havde ligget hen p\u00e5 denne m\u00e5de i m\u00e5neder. Havde igen og igen gennemlevet al erindring, havde genkaldt det erindrede liv med alle gl\u00e6der og alle sorger, al jubel, al tragedie. Der dukkede faktisk forl\u00e6ngst glemte episoder op. Jeg fik styrke til at forsage oplevelser fra det ydre liv, affandt mig med det indre skuespil som eneste kilde, eneste partner, eneste publikum.”<\/p>\n\n\n\n
Ja, m\u00e5ske. I hvert fald mere generaliseret. Ingen konkrete hentydninger til tilf\u00e6ldige ydre omst\u00e6ndigheder. Ydre liv, lad g\u00e5. Det kan vel ogs\u00e5 have en slags begr\u00e6nset berettigelse. Og uden behov.<\/p>\n\n\n\n
“Ganske f\u00e5 effekter i det ydre liv havde stadig betydning, og kun ganske f\u00e5 ting skete. Morgentoilette, m\u00e5ltider gennem slanger. Alt blev der taget h\u00e5nd om af kyndige, professionelle h\u00e6nder. Bekvemt nok, ikke alvorligt ydmygende. Men enkelte ting var vigtigt. En af plejerne vidste at jeg satte pris p\u00e5 programmer i radioen med klassisk musik. Ikke fordi de alle var gode, det var de ikke, men fordi man s\u00e5 dog kunne slippe for det v\u00e6rste bras. Enkelte var virkelig gode. Havde denne plejer vidst blot en lille smule om min baggrund, s\u00e5 vidste han sikkert ogs\u00e5 hvilke perioder jeg interesserede mig for, og hvilke anmeldere og studiev\u00e6rter jeg kunne holde ud. Den viden havde han ikke, men jeg m\u00e5 alligevel beundre hans intuitive evne – eller held – til at v\u00e6lge de rette ting inden for de rammer, han havde til r\u00e5dighed. Jeg fik en gang imellem tilsendt en \u00e6ske konfekt og blandet lakrids fra datteren. Vi var begge klar over, jeg og plejeren, at den var ment som en lokkemad for b\u00f8rneb\u00f8rnene, og at den normalt var et forvarsel for deres ankomst. Med samme intuition som han valgte den rette musik for mig, valgte han ogs\u00e5 de rette stykker fra konfekt\u00e6sken for mig, inden familien kom p\u00e5 bes\u00f8g. Faktisk n\u00f8d jeg lakridserne, navnlig de st\u00e6rke, men i min vurdering tillagde jeg dem nogle kvaliteter de ikke havde, og fantaserede mig tilbage i min barndom, hvor man stadig kunne f\u00e5 \u00e6gte ren lakrids, med denne egenartede duft og smag af originalitet og uforfalskethed. P\u00e5 mit afm\u00e6gtighedsleje havde de moderne efterligninger af lakrids f\u00e5et betydning som de f\u00e5 sanselige h\u00f8jdepunkter der var tilbage, n\u00e5r livet ikke l\u00e6ngere b\u00f8d p\u00e5 sk\u00f8nne kvinder, spisekortet ikke l\u00e6ngere p\u00e5 sk\u00f8nne retter og koncertprogrammet kun lejlighedsvis p\u00e5 sk\u00f8nne v\u00e6rker.”<\/p>\n\n\n\n
\u00c5h ja. Det kan v\u00e6re, det slet ikke kan lade sig g\u00f8re. Nu handler det om at koncentrere sig. Lige p\u00e5 sporet. Ikke for mange sidespring og svinke\u00e6rinder. I \u00f8vrigt har jeg ingen datter, mig bekendt. Ikke engang en svigerdatter, Maria er jo n\u00e6rmest et barnebarn. Og dem jeg kalder b\u00f8rneb\u00f8rn m\u00e5 v\u00e6re oldeb\u00f8rn. N\u00e5, det kan vel v\u00e6re ligemeget, n\u00e5r det slet ikke er mig, det handler om.<\/p>\n\n\n\n
“Jeg kan h\u00f8re, har en synsrest, jeg kan styre hovedet og nakkemusklerne, og det er nok til at kommunikere ud gennem et apparat, der er stillet mig til r\u00e5dighed gennem en udviklingsfond for handicaphj\u00e6lpemidler. Jeg er faktisk engageret som medudvikler og testpilot p\u00e5 produktet, og kan derfor uden videre f\u00e5 foretaget forbedringer n\u00e5r jeg konstaterer mangler, og det m\u00e5 jeg efter omst\u00e6ndighederne anse for et privilegium.”<\/p>\n\n\n\n
Det var dog utroligt. Jeg m\u00e5 v\u00e6re for distr\u00e6t. Ryger af sporet hvert \u00f8jeblik. Den eneste chance er at k\u00f8re lidt videre i blinde og bagefter sortere det ud, der kan bruges. Improvisation for \u00e5ben b\u00e5ndoptager. Med lidt held kommer der noget anvendeligt i kassen. Ved lejlighed burde man l\u00e6re sig selv at beherske denne disciplin.<\/p>\n\n\n\n
“Undskyld mig, at jeg bringer dette p\u00e5 bane. Jeg g\u00f8r det ikke af andres tilskyndelse, ikke af egen drift, men fordi det skal g\u00f8res. Jeg er m\u00e5ske ikke den rette til at g\u00f8re det, m\u00e5ske heller ikke til at afg\u00f8re hvordan det skal g\u00f8res, men betyder det nu s\u00e5 meget, nogen skal jo g\u00f8re det. Og herefter m\u00e5 vi tr\u00e6kke betragtningsvinklen tilbage fra mit fremskudte standpunkt til det universelle standpunkt, for det er der jeg vil tale fra. N\u00e5r jeg nu har sagt dette, og dermed tilkendegivet, at mit eget tilf\u00e6ldige udsagn, min egen eksistens, skal underkaste sig det universelle, p\u00e5 samme m\u00e5de som en dr\u00e5be underkaster sig havet, kan jeg formentlig g\u00e5 videre til en kort pr\u00e6sentation af mig selv. Kort og pr\u00e6cis, til understregning af, at jeg kun er et ubetydeligt led i en st\u00f8rre helhed, at intet flytter sig ved mit initiativ alene, kun i b\u00f8lgende sameksistens af symbiotiske masser.”<\/p>\n\n\n\n
Lad g\u00e5. S\u00e5dan kunne man m\u00e5ske begynde. Og s\u00e5 komme ind med det andet forvirrende personbras lidt senere og i sm\u00e5 doser. Om n\u00f8dvendigt.<\/p>\n\n\n\n
“Men jeg er perceptionshandicappet, multitraumatiseret og fungerer som en dybt fysisk\/psykisk udviklingsh\u00e6mmet. Om \u00e5rsag og virkning er det umuligt at sige noget. Det har v\u00e6ret en selvforst\u00e6rkende udvikling, den er nu blevet til en selvforst\u00e6rkende afvikling. Om jeg er perceptionshandicappet p\u00e5 grund af min h\u00e6mmede fysisk\/psykiske udvikling, eller om jeg er udviklingsh\u00e6mmet p\u00e5 grund af mit perceptionshandicap, ved efterh\u00e5nden ingen, og sp\u00f8rgsm\u00e5let om hvorvidt h\u00e6mmelse og handicap skyldes de multiple traumer eller om disse traumer er en f\u00f8lge af diverse handicaps, har v\u00e6ret genstand for hede dr\u00f8ftelser p\u00e5 specialistniveau. Selv er jeg ikke i tvivl: faktorernes orden er ligegyldig. Uanset hvad der kom f\u00f8rst, sansernes svigt, kroppens svigt eller sindets svigt, er den samlede defekt st\u00f8rre end summen af de tre enkeltdefekter.”<\/p>\n\n\n\n
Der kan man se. Det lader til, at den subjektive synsvinkel alligevel er den nemmeste. M\u00e5ske den eneste farbare. F\u00f8rste person ental. M\u00e5ske flertal: Vi er n\u00f8dt til at se hvad der sker. Subjekt og objekt i \u00e9t. Den prisv\u00e6rdige og uundv\u00e6rlige selvkritik \u00e5benbarer sig bare ikke i selve det \u00f8jeblik hvor ordene f\u00f8des. Den skal kobles p\u00e5 bagefter som et filter. Den reagerer ikke p\u00e5 et subjekt, kan kun censurere p\u00e5 et objekt, men i tilblivelses\u00f8jeblikket er teksten et subjekt, f\u00f8rst n\u00e5r den er nedf\u00e6ldet bliver den til et objekt. Der kan alts\u00e5 ikke v\u00e6re tale om en direkte selvcensur, kun en selvcensur p\u00e5 anden h\u00e5nd. M\u00e5ske er dette et gode? S\u00e5 st\u00e5r den da i det mindste ikke i vejen for, at tingene i det hele taget kan komme frem. Lad os forts\u00e6tte lidt endnu p\u00e5 samme m\u00e5de, s\u00e5 kan vi destillere produktet bagefter. Hvordan var det nu, der blev sagt om censur: S\u00e5dan r\u00e5ber censuren det ud, som den har slettet! Camus? Jeg understreger alvoren, r\u00e6dselen, afmagten, ved at censurere omhyggeligt. Blandt alle mine virkemidler er censuren dog det kraftigste penselstr\u00f8g.<\/p>\n\n\n\n
“Jovist er jeg en pal\u00e6ozoisk orm, sanseligt set. Mine st\u00f8rste lidenskaber, herunder lidenskaben til denne kvinde, kan jeg ikke beskrive mere udt\u00f8mmende end ved \u00f8nsket om at slukke min t\u00f8rst i hende. Jeg vil inddrikke hende og hendes vidunderlighed i store slurke, mens jeg snuser og sanser mig frem, jeg snuser mig frem til hende, jeg sanser mig frem over hele hendes krop, og jeg indtager hende i en gurglende og slubrende sanserus. Vel er mine sanser rudiment\u00e6re i forhold til den mere rendyrkede og konsekvente ford\u00f8jelseskanal hos ormen, vel er min ford\u00f8jelseskanal forsynet med hj\u00e6lpeudstyr, dekadente indretninger som lemmer, beregnet til at bev\u00e6ge sig frem til f\u00f8den med, og sanser, beregnet til at orientere sig efter f\u00f8den med, men det er udviklingsm\u00e6ssige krusninger p\u00e5 overfladen af det essentielle: Ford\u00f8jelseskanalen er vores v\u00e6sen. Ved ford\u00f8jelseskanalens indgang har vi f\u00e5et anbragt de sanseapparater, der skal sikre os livets ophold, ved dens udgang de organer, der skal sikre dets videref\u00f8relse. I k\u00f8nsakten mobiliserer vi alle de basale sanser og urinstinkter p\u00e5 \u00e9n gang, bliver som orme p\u00e5ny og realiserer vores oprindelige herkomst som partikler i livets ur-suppe, hvoraf alle de aldrig pr\u00f8vede muligheder kommer. Dette er guddommeligt. Javel, jeg bekender mig som v\u00e6rende et animalsk v\u00e6sen. Jeg er ikke en plante, jeg er et dyr. Jeg kan bev\u00e6ge mig frit rundt og efter lyst omslutte og opsuge andre individer, n\u00e6rmere betegnet kvinder, min egenart er ford\u00f8jelseskanalens, min retning er fremad, mit sprog er at sluge, suge, drikke, og min h\u00f8jeste lyst er at indtage det sk\u00f8nne.<\/p>\n\n\n\n
Og hvilken sk\u00f8n tanke. Desv\u00e6rre adskiller jeg mig fra andre orme ved, at de kan bev\u00e6ge sig rundt, og det kan jeg ikke, hvilket skyldes en erhvervet og ikke nedarvet defekt. Erindringen om bev\u00e6gelsen fremad, kombineret med ford\u00f8jelseskanalens glubende sanserus, den har jeg i behold.”<\/p>\n\n\n\n
Ja, det kan man vist kalde en slags suppe. Det bliver noget af en opgave at skumme den af for urenheder. Mon der overhovedet bliver noget tilbage.<\/p>\n\n\n\n
“Og vi lever stadig i alt livs ur-suppe. Dens pH-v\u00e6rdi er vores basisvilk\u00e5r. Og vi flyder med den, selvom nogle spr\u00e6ller mere end andre. Vi flyder, og vores livsform er b\u00f8lger. Jeg siger med vilje ikke rytmer men b\u00f8lger. Vi kan s\u00e6tte b\u00f8lger i gang, lade os rive med af dem, men vi kan ikke stoppe dem. Vi kan lade dem d\u00f8 ud, hvilket vil sige vente p\u00e5 at de d\u00f8r ud af sig selv. For det har vi ikke nogen indflydelse p\u00e5, og det er den l\u00e6re vi har f\u00e5et fra alle verdens magtfulde despoter, som altid har v\u00e6ret v\u00e6ldig gode til at s\u00e6tte b\u00f8lger i gang, men som ogs\u00e5 har v\u00e6ret ude af stand til at d\u00e6mme op mod deres egne b\u00f8lger, eller de b\u00f8lger der blev sat i gang af andre. Om de s\u00e5 n\u00e5ede at myrde millioner af mennesker og hele folkeslag i deres fors\u00f8g p\u00e5 det.”<\/p>\n\n\n\n
Gad vide, om dette med b\u00f8lger er banalt stof, eller om det stammer fra ud\u00f8delige citater. Kunne det v\u00e6re originalt, opst\u00e5et netop nu og her? Det lyder som om det er sagt f\u00f8r. Det giver for meget detektivarbejde at censurere p\u00e5 den slags.<\/p>\n\n\n\n
“B\u00f8lgerne forplanter deres energi videre. Gennem ursuppen, tv\u00e6rs over oceaner, ind p\u00e5 fjerne strande. Den st\u00f8rste b\u00f8lge er den, der ikke h\u00e6mmes af en anden b\u00f8lges nylige tilbageslag. Den bedste b\u00f8lge er den, hvis tilbageslag ikke h\u00e6mmer den n\u00e6ste. Hvis det du satser p\u00e5 er at ride med p\u00e5 en b\u00f8lge, m\u00e5 du v\u00e6re forberedt p\u00e5 at blive skyllet v\u00e6k af den n\u00e6ste. Den l\u00e6 du finder bag en b\u00f8lge varer kun kort.”<\/p>\n\n\n\n
Som man dog kunne blive ved. Der m\u00e5 v\u00e6re nogle folk, der lever ved havet, som har den slags ordsprog med i deres kulturelle arv. De stammer sikkert fra et oceanisk arkipelag.<\/p>\n\n\n\n
“Som du nok kan regne ud, har erkendelsen af vores livsvilk\u00e5r i ursuppen under b\u00f8lgernes dynamik sat sig spor i vort sprog, selv i vores ordsprog. Det handler om dynamikken, det forg\u00e6ngeliges filosofi. Men at satse p\u00e5 de blivende kvaliteter svarer til at lade sig b\u00e6re af den kontinuerlige r\u00e6kke af skiftende b\u00f8lgetoppe. Dette er paradokset. Kvaliteterne kan kun v\u00e6re blivende, n\u00e5r de hviler p\u00e5 en r\u00e6kke af stadigt skiftende b\u00f8lgetoppe, og man kan jo d\u00e5rligt forestille sig noget mere forg\u00e6ngeligt end b\u00f8lgetoppe som grundlag for det uforg\u00e6ngelige. Men det er n\u00e5r vi taler om kvalitet i forbindelse med det dynamiske, og vi taler kun om kvalitet. Med stabilitet er det noget helt andet. Den kan sagtens undv\u00e6re kvaliteten, den har det endda meget nemmere uden kvalitet, den n\u00e5r jo i forvejen ikke halvvejs op til b\u00f8lgetoppene, der hvor den ligger urokkeligt, solidt st\u00f8ttet p\u00e5 bunden.”<\/p>\n\n\n\n
Nu m\u00e5 seancen bringes til afslutning. Sikke noget bras. Hvis noget af det skal bruges, m\u00e5 det kunne koges ned til to linjer. H\u00f8jst ti.<\/p>\n\n\n\n
B\u00f8lger. Statik og dynamik. Koder og akkreditiver. At komme i rette h\u00e6nder eller ikke. En bestillingsseddel, en liste over personer der skal ekspederes og som selv er ekspederet. Hvis listen kommer i rette h\u00e6nder bliver personerne p\u00e5 listen bel\u00f8nnet i stedet for aflivet eller omvendt. Var det ikke noget med Liszt? En klaverstemmer kommer ikke til at forveksle Liszt med en liste.<\/p>\n\n\n\n
“At passe en bunke oplysninger om menneskelige skavanker, egennytte og svigt. Bjerge af dokumentation for kvalifikationsbrister, undladelsessynder, procedurefejl, langsommelighed, forhaling, vrangvilje. Ophobede forstoppelser af direkte afvisning, modarbejdelse, obstruktion, bortkomne sagsakter og hele sager, destrueret bevismateriale. Utilsl\u00f8ret bek\u00e6mpelse af klienters berettigede krav. Alt sammen hos beslutningstagere, myndigheder og den brogede skare af personer der har indflydelse p\u00e5 andre menneskers velf\u00e6rd. At s\u00e6tte det hele sammen i en database og unders\u00f8ge forbindelseslinjer, r\u00f8de tr\u00e5de og \u00e5rsagssammenh\u00e6nge, personsammenfald. Min isolationsbr\u00f8nd og ursuppe giver mening. Mit ih\u00e6rdige arbejde med kartotekerne gennem niogtredive \u00e5r har udl\u00f8st sm\u00e5 to h\u00e5ndfulde solstr\u00e5lehistorier og et utal af udsigtsl\u00f8se \u00f8rkenvandringer. N\u00e6ste vellykkede sag kan fejres med et tisagsjubil\u00e6um. N\u00e6ste \u00e5r bringer under alle omst\u00e6ndigheder et fyrre\u00e5rsjubil\u00e6um. Begge begivenheder vil udl\u00f8se blomster. Man tager vel \u00e5rstidens blomster med. Fyrre\u00e5rsjubil\u00e6ets buket kan forudses. For\u00e5rsbuket. Tulipaner, l\u00f8gplanter. P\u00e5skeliljer. Det er mange \u00e5r siden, der har v\u00e6ret en blomsterforretning i kvarteret. Men i parken p\u00e5 det gamle f\u00e6stningsomr\u00e5de, hvor alle tr\u00e6er blev ryddet for at skaffe br\u00e6ndsel under belejringen, er der stadig nogle ukuelige bestande af blomsterl\u00f8g, der skyder hvert \u00e5r. Derhen en tidlig for\u00e5rsmorgen, hvor frosten er g\u00e5et af jorden, i k\u00f8restolen og med en langskaftet planteske, for at grave dem op. Det skal v\u00e6re n\u00e5r skuddene er kommet mellem to og fem centimeter op af jorden, s\u00e5 man netop kan se dem, for det kan hurtigt blive for sent.”<\/p>\n\n\n\n
Det er l\u00e6nge siden, Victor har v\u00e6ret her. Der er alligevel et n\u00e6rv\u00e6r. Faktisk er det som om han er kommet n\u00e6rmere og har v\u00e6ret her hele tiden p\u00e5 en diskret m\u00e5de. Ikke l\u00e6ngere s\u00e5 fr\u00e6k bare at mase sig p\u00e5 og kigge ud gennem ens \u00f8jne og sp\u00e6rre for udsigten. Dengang stod han simpelthen for meget i vejen og man risikerede at k\u00f8re galt med cyklen. Han er blevet meget bedre til at tr\u00e6de til side, og til at dele udsigten, og det er en stor fordel at man kan bytte synsvinkel med hinanden efter behov. Er vi ved at blive ligev\u00e6rdige? Her er helt komfortabelt i selskab med Victor. Det tvungne rygleje bliver til en magelig hvilestilling, hvor man kan tage plads i de bl\u00f8de polstrede m\u00f8bler i Victors baghoved, med et storsl\u00e5et udsyn gennem hans \u00f8jne. Han har aldrig v\u00e6ret s\u00e6rlig snakkesalig, men han er god til at vise ting frem, meget bedre end hvis han skulle forklare det. Husk, han var et visuelt menneske. Han orienterede sig ikke efter sidetallene i en bog men efter illustrationerne. Var han analfabet? Nej forresten, han skrev breve. Bernard tog sig i det, var h\u00f8flig og ville ikke uopfordret komme ind p\u00e5 breve, bodelinger og Isabella.<\/p>\n\n\n\n
“At g\u00e5 rundt i en have sammen med Victor. Der er pl\u00e6ner og tr\u00e6grupper, eksotiske v\u00e6kster fra alle egne. Det m\u00e5 v\u00e6re en botanisk have. En prydhave, ogs\u00e5 en nyttehave. Roser, nelliker, chrysantemer, meloner, tomater, persille, rosmarin, basilikum. Haven er oprindelig et maleri af Victor, men det viser sig at v\u00e6re udstyret med dybde og mange lag bagved, bare man kommer ind bag overfladen. Der l\u00f8ber sm\u00e5 stier gennem haven, ind og ud mellem t\u00e6tte beplantninger, de forbinder skyggefulde, vinoverd\u00e6kkede pergolaer med solbeskinnede urtehaver og idylliske panoramaer med pinjer og cypresser. Man bliver m\u00f8dt af t\u00e6tte og krydrede dufte, og g\u00e5r fra efter\u00e5r til for\u00e5r p\u00e5 to minutter. Victor g\u00e5r foran. Han holder selv besk\u00e6rekniven.”<\/p>\n\n\n\n
– Du skal passe din have, siger Victor. – Give plads for det gode og fjerne det d\u00e5rlige. Og Bernard kommer til at t\u00e6nke p\u00e5 Candide, filosoffen som humorist, tager en anden besk\u00e6rekniv mens han griner h\u00f8jt indvendigt, og sv\u00e6ver rundt i haven mens han sk\u00e6rer det d\u00e5rlige v\u00e6k og g\u00f8r plads for det gode. Haven bugner af v\u00e6kster og bliver sk\u00f8nnere og sk\u00f8nnere p\u00e5 ingen tid. Victor er gartneren og Bernard den lydh\u00f8re elev. Victor advarer ham mod at r\u00f8re visdommens tr\u00e6 som st\u00e5r midt i haven. Bernard lystrer og samler l\u00f8g fra afblomstrede tulipaner og arrangerer dem i nye bede, de skyder trofast igen \u00e5r efter \u00e5r. Hvert eneste l\u00f8g er som en levende model af Lucs krystalspire, men Bernard sk\u00e6rer dem ikke igennem for at se om de indeholder sten eller liv. Victor er Gartneren, Bernard staver hans titel med stort og bliver hans profet. Og livet skal forts\u00e6ttes. Var der ikke noget med en lille dreng – ja, Johannes, selvf\u00f8lgelig. En dag m\u00e5 Johannes ogs\u00e5 l\u00e6re Gartnerens h\u00e5ndv\u00e6rk, et sted skal han begynde. <\/p>\n\n\n\n
Han skal opleve gartnerens arbejde med podning, stilkinger og blomsterl\u00f8g, og vil straks v\u00e6re vundet for tanken. Det kan v\u00e6re n\u00f8dvendigt at g\u00e5 t\u00e6t med besk\u00e6rekniven! Johannes ser godt efter og tager ved l\u00e6re, der er s\u00e5 mange sm\u00e5 kneb, der er s\u00e5 mange gode teknikker, men ogs\u00e5 mange fejltagelser at beg\u00e5, og det tr\u00e6 man hver gang m\u00e5 g\u00e5 udenom. Og s\u00e5 er der en hensigt med det hele, derfor m\u00e5 Johannes ogs\u00e5 tilegne sig et overblik, fastholde et perspektiv, for det nytter ikke noget at blive ved med at pille i de samme sm\u00e5 detaljer. Johannes synes at det er irriterende at kigge ud gennem de mange par \u00f8jne og vil tage de mangedoblede briller af, men s\u00e5 sp\u00f8rger Bernard om han \u00f8nsker at g\u00e5 hele udviklingshistorien fra Rift Valley en gang til, forfra og alene, det forst\u00e5r Johannes ikke helt, men i stemmen lyder ekko fra Victor og mange andre stemmer som Victor har kendt men Johannes ikke har m\u00f8dt endnu. Johannes siger provokerende at det kunne han da egentlig godt t\u00e6nke sig, og stemmerne bliver lidt svagere mens de \u00f8nsker ham god tur og siger at p\u00e5 den tur kom ingen ret langt. Det g\u00f8r man kun ved at tage ved l\u00e6re af dem der gik den forrige etape.<\/p>\n\n\n\n
Johannes blev kaldt til sygehuset. Bernard l\u00e5 p\u00e5 ryggen i en hvid seng p\u00e5 en enestue. Slangerne var fjernet, hans \u00f8jne var lukket til, der var hverken puls eller \u00e5ndedr\u00e6t. Ved hans hovedg\u00e6rde hang en hvid plasticpose. Den var fuld af blomsterl\u00f8g. Johannes var klar over at de skulle plantes. Han tog fem op der var ved at skyde, og arrangerede dem p\u00e5 en papirserviet over Bernards bryst. De l\u00e5 som sm\u00e5 kim af liv, snavsede og forkomne, med deres r\u00f8dder fulde af jordpartikler som de i befippelse spildte p\u00e5 det hvide papir. Hver af dem lignede en lidt sk\u00e6v spire, spr\u00e6ngf\u00e6rdigt struttende af liv, som de undseligt og beskyttende kr\u00f8b sammen om fordi de var s\u00e5 sm\u00e5. Johannes tog resten af l\u00f8gene med i lommen. Han tog afsked med Bernard og gik ud gennem alle rummene i Marcos billede med vindue p\u00e5 vindue. Der v\u00e6ltede minder frem fra alle \u00e5rene. De ville ikke passe i rammerne, der var alt for mange rammer med helt forkert facon.<\/p>\n\n\n\n
– Du skal tage vare p\u00e5 en arv, sagde Luc da Johannes havde siddet l\u00e6nge hos ham og pr\u00f8vet at afstemme erindringer. – Der var nogen der sagde at han var sk\u00f8r. Hvem kan sige sig fri for det. Det kan da godt v\u00e6re at han var sk\u00f8r, men han var et godt menneske. Andre ville sige at han var sig selv. Han troede aldrig rigtig p\u00e5 at du kunne l\u00f8fte arven efter ham, er du klar over det? Det var fordi han ikke selv vidste hvori den bestod. Jeg ved, at du kan. Du er endnu mere sk\u00f8r.<\/p>\n\n\n\n
S\u00e5 fik Johannes lov til at smage hans marc de Bourgogne.<\/p>\n\n\n\n
Johannes ledsagede Anna ved begravelsen hvor de omfavnede hinanden i f\u00e6lles sorg, og han lagde m\u00e6rke til at hun var blevet gammel. Hun snakkede uafbrudt, fortrinsvis om bagateller som ingen h\u00e6ftede sig ved, og bekymrede sig over at nu var der kun Mathias og Luc tilbage fra hendes generation. I forbifarten tilf\u00f8jede hun mellem bagatellerne, at der havde v\u00e6ret regul\u00e6re invasionsstyrker i lejligheden, med maskinpistolskytter hele karreen rundt for at d\u00e6kke alle udgange. De havde gennems\u00f8gt alt, med hvad Anna s\u00e5 som en ret tvivlsom ransagningskendelse og en endnu mere tvivlsom arrestordre p\u00e5 Bernard. Som p\u00e5 det tidspunkt havde v\u00e6ret d\u00f8d i tre dage.<\/p>\n\n\n\n
En uge efter begravelsen s\u00e5 Johannes Bernards sidste papirer igennem, og satte blomsterl\u00f8g p\u00e5 hans grav.<\/p>\n\n\n\n
Endelig var det lykkedes for Johannes at f\u00e5 en aftale med Peter, og i overensstemmelse med aftalen at m\u00f8des med ham p\u00e5 en caf\u00e9. De gik straks derfra og slog f\u00f8lge hen ad gaden. Peter var om ikke \u00e6ldet, s\u00e5 dog tydelig modnet, h\u00e6rget, brugt. Mager. Johannes besluttede at have ham under observation for narko. Peter sl\u00e6bte ham gennem byen, gennem kvarterer de begge havde kendt fra deres ungdom, og fortsatte samtalen under hele turen. Det blev til en enetale. Johannes gav ham tid og rum og lod sig kun beslagl\u00e6gge delvist. H\u00f8fligt lyttende, lad den anden f\u00e5 talerum, og man kan bevare eget t\u00e6nkerum. Indtil der kommer noget v\u00e6sentligt. Ens eget t\u00e6nkerum, uindtageligt for alle t\u00e6nkelige omverdeners angrebsfors\u00f8g. Men uforeneligt med den ideale samv\u00e6rsform, modelsamfundet. Var alt det med modelsamfundet alligevel for udvendigt, for lidt vedkommende, uden egentlig, direkte, personlig menneskelig appel? <\/p>\n\n\n\n
De kalder det den ultimative eskapisme at besk\u00e6ftige sig med objektive kendsgerninger i den omgivende verden, ting, der ikke direkte har at g\u00f8re med jegets og selvets sf\u00e6rer, oplevelser og f\u00f8lelser. <\/p>\n\n\n\n
Det m\u00e5 s\u00e5 v\u00e6re den ultimative inskapisme at g\u00f8re det modsatte, at krybe indad i sig selv, s\u00f8ge alt i sig selv, ikke blot tilfredsstillelsen og rusen, men ogs\u00e5 kampen og udfordringerne, livets storme og brydninger, og trygheden, ur-livmoderen, altings ophav, altings \u00e5rsag, at s\u00f8ge det hele i dig selv, hvilket fint lader sig g\u00f8re ved det modsatte af at vende vrangen udad, men i stedet vende det hele indad, b\u00e5de ydersiden og indersiden, sanserne, f\u00f8lelserne og tankerne. Indeni er der igen en yderside, som ogs\u00e5 kan kr\u00e6nges indad, og s\u00e5dan forts\u00e6tter den s\u00f8gende, du kan blive ved og ved at g\u00e5 gennem lagene indefter, implodere lige ind til \u00e5benbaringen, det indre lys, den inderste, ultimative visdom. S\u00e5 er den s\u00f8gende blevet vis, du har opn\u00e5et den fuldendte salighed og balance, og har samtidig frigjort dig fra det ydre liv og dets pseudov\u00e6rdier. Det medf\u00f8rer ogs\u00e5, at du er blevet ligeglad, og ikke har flere meddelelsesbehov. <\/p>\n\n\n\n
Accelerationen indefter medf\u00f8rer en kollaps af udg\u00e5ende signaler, du udsender ikke mere lys, ligesom et astronomisk sort hul, heller ikke noget af det indre lys. Du er den vise. Du har ikke noget budskab til verden, du har ingen interesse i at udbrede din visdom eller inspirere andre, for i din v\u00e6rdiskala er dit indre blevet det eneste, intet andet har prioritet, og al udadrettet virksomhed vil v\u00e6re spildt, alle resultater, som kan komme andre personer til gode, eller som kan f\u00e5 gavnlig virkning p\u00e5 nogen som helst omgivelser, er fuldst\u00e6ndig uden betydning, for det eneste der har betydning, er dit eget inderste. <\/p>\n\n\n\n
Det kan ske, at der ved et uheld alligevel flyder en inspiration fra dig, dine disciple sidder t\u00e6t i kreds for at vente p\u00e5 at der skulle komme et udslip, og nogle af dem finder en stump at tolke p\u00e5, og tror de har fundet vejen ved dit eksempel. Men det giver ikke engang anledning til et skuldertr\u00e6k eller et \u00f8jenbrynsl\u00f8ft hos dig selv, du er jo den vise, og s\u00e5 h\u00e5bl\u00f8st uinteressant og ligegyldigt er alt det, der vedr\u00f8rer andre. <\/p>\n\n\n\n
N\u00e5r du ikke kan huske noget fra et tidligere liv, eller fra et mellemliggende interpersonelt, kosmisk liv i total sameksistens, s\u00e5 skyldes det, at dengang du blev f\u00f8dt blev du samtidig udstyret med en slags hurtigtvirkende senildemens. Du m\u00e5 nok hellere sige juvenildemens, i betragtning af alderen. Det er nu ikke rigtigt, det er kun for at illustrere det, for det fungerer ikke helt p\u00e5 den m\u00e5de. Det fungerer tv\u00e6rt imod s\u00e5dan, at fra f\u00f8dslen har du dine artsbestemte evner, men du har ogs\u00e5 nogle medgivne erfaringer. De indeholder alt det du har l\u00e6rt i dit kosmiske liv, i din egenskab af en del af altet. Man kan ogs\u00e5 kalde det instinkter. <\/p>\n\n\n\n
Men straks efter at du er blevet f\u00f8dt f\u00e5r du nogle personlige sanseindtryk at arbejde med, de giver dig nye aktuelle og personlige erfaringer. De vokser i betydning, og n\u00e5r du ogs\u00e5 f\u00e5r erfaringer med dine egne handlinger og effekten af dem, overlejrer dine egne erfaringer snart de medf\u00f8dte. Snart er de universelle erindringer glemt p\u00e5 grund af det nystartede aktive liv med alle dets muligheder. Og s\u00e5dan er det indrettet for at give de bedste betingelser for at udvikle din fremtid, den skal ikke v\u00e6re begr\u00e6nset bare fordi det universelle ikke synes at det er bedst og rigtigst. <\/p>\n\n\n\n
Meningen er, at alt skal afpr\u00f8ves. Nu pr\u00f8ver du det ene og en anden pr\u00f8ver noget andet. Selvf\u00f8lgelig giver det ikke lige vilk\u00e5r, men lige vilk\u00e5r har heller aldrig v\u00e6ret livets mening. Tr\u00e6er s\u00e5r deres fr\u00f8 i alt lige fra den fedeste muld til den magreste klippeknold. I en motorvejsrabat, en golfbane eller en sporvognsskinne. Det giver ikke lige muligheder. P\u00e5 samme m\u00e5de kommer mennesker til verden lykkeligt uvidende om de vilk\u00e5r de er f\u00f8dt ind i, men ulykkeligt uden indflydelse p\u00e5 dem. Det er de biologiske muligheder afgr\u00e6nset af den sociale uafvendelighed. <\/p>\n\n\n\n
Jamen det hele er tilf\u00e6ldigt. Det er simpelthen et sp\u00f8rgsm\u00e5l om statistik. Man kan bede computeren om at foretage en randomisering. Der er ogs\u00e5 nogen, der mener, at intet er tilf\u00e6ldigt. At alt har en \u00e5rsag. Al respekt for s\u00e5danne synspunkter, de m\u00e5 vel beskyttes som henh\u00f8rende under privatlivets fred og\/eller bevaringsv\u00e6rdig kulturarv. Men man beh\u00f8ver ikke ligefrem udbrede den slags. Ligesom det ikke er nogens pligt at udbrede i ethvert selskab at man er dranker, nylig skilt, er depressiv eller har b\u00e6ndelorm. Hvis man alts\u00e5 henholdsvis er eller har det. Det smitter jo ikke n\u00f8dvendigvis. Man kan behandles for alkoholisme, depressioner og b\u00e6ndelorm, og man kan \u00e6ndre sin status af fraskilt. P\u00e5 samme m\u00e5de kan man \u00e6ndre synspunkter. Ogs\u00e5 p\u00e5 om det er forudbestemte henholdsvis tilf\u00e6ldige begivenheder der indvirker p\u00e5 menneskelivet og dagligdagen. Det eneste der kr\u00e6ves er en smule livserfaring, lidt vilje og en smule forst\u00e5else af hvordan disse ting kan anvendes. Og hvad v\u00e6lger du s\u00e5 som fortolkningsskabelon, randomiseringen eller pr\u00e6destinationen? Det afh\u00e6nger af dit temperament, for hvad er lettest at skubbe til, det tilf\u00e6ldige eller det forudbestemte? Er dit temperament tilf\u00e6ldigt eller forudbestemt? Hvor er din vilje egentlig henne? Tag den dog i brug.<\/p>\n\n\n\n
I konsekvens af sine egenskaber og sit karriereforl\u00f8b hos Herbert var Peter g\u00e5et ind i krigserhvervet. Havde ingen milit\u00e6r uddannelse, men var interesseret i v\u00e5ben og handlede med dem for Herbert. S\u00e5 sig i spejlet. Maskingev\u00e6ret stod godt til et hovent ansigtsudtryk. Benyttede sine forbindelser fra logen, blev lejesoldat gennem en forretningsforbindelse. Blev sendt i tr\u00e6ningslejr og derefter i guerillakamp, skiftede side efter hvem der betalte bedst, og hvem der havde krigslykken. Som han havde l\u00e6rt det i forretningslivet. Kalkulerede sine egne strategiske placeringer som en b\u00f8rsspekulant sine papirer. Gik over og forhandlede kontrakter med milit\u00e6re modparter, som var eller kunne v\u00e6re marionetter for multinationale koncerner.<\/p>\n\n\n\n
I krigstjenesten afstumpedes han, oplevede grusomheder og deltog i dem. Myrdede og voldtog. Is\u00e6r voldt\u00e6gt stod godt til en arrogant attitude og et h\u00e5nligt skuldertr\u00e6k. For nogle trossamfund var voldt\u00e6gt accepteret, ja n\u00e6rmest p\u00e5budt, n\u00e5r offeret var af en anden tro. De trossamfund blev Peter inspireret af men ikke indrulleret i. Blev selv udsat for vold, begik mytteri, blev f\u00e6ngslet og domf\u00e6ldt men undslap.<\/p>\n\n\n\n
Blev igen udsendt, fulgte med en v\u00e5bentransport til et skjult sted i en m\u00f8rkelagt krigszone, og derefter tilf\u00e6ldigt involveret i koncernernes egen markedskrig. Market modelling.<\/p>\n\n\n\n
Det heroiske i krigen bestod i at skabe grobund for \u00f8get oms\u00e6tning, skabe eftersp\u00f8rgsel, l\u00e6gge hindringer i vejen for konkurrenterne og \u00f8del\u00e6gge deres markeder. Smadre landsbyer fordi de h\u00f8rer til konkurrenternes marked. Befolkningen st\u00e5r som de andre aktiver til erobrernes disposition.<\/p>\n\n\n\n
Til sidst kom Peter hjem og havde kun volden tilbage som sprog. Fik vanskeligheder med sin resocialisering, afvist af selv voldsbanderne, som han m\u00e5tte flygte fra. Hjemvendt men ikke i stand til at fungere i social sammenh\u00e6ng. Efter masser af fors\u00f8g p\u00e5 lukrativ besk\u00e6ftigelse og lige s\u00e5 mange fiaskoer endte han i kloakkerne sammen med andre udskudte. Peter fors\u00f8gte smarte fremst\u00f8d, men de mislykkes fordi de stoppede p\u00e5 halvvejen, og fordi han ikke l\u00e6ngere havde noget netv\u00e6rk, de gamle forsvundet, omkommet, flygtet, de nye kom aldrig til at stole tilstr\u00e6kkeligt p\u00e5 Peter, som var slidt op, alt for meget sig selv, med \u00f8delagt karakter, fremtoning og sprog.<\/p>\n\n\n\n
En gang imellem v\u00e5gnede han fra sin isolation og autisme, virkede i de perioder overfladisk set socialt velfungerende, gik p\u00e5 v\u00e6rtshus og bes\u00f8gte sin gamle mor. Hun bad ham blive, til en kop kaffe, til aftensmad, til overnatning og s\u00e5 videre. Peter kunne holde hende ud i et kvarter. S\u00e5 gik han igen p\u00e5 v\u00e6rtshus. M\u00e5ske kom han om natten op for at sove hos Katharina, nu da hun boede s\u00e5 centralt. Om morgenen undgik han at blive til morgenmad, frokost, snak. Kun et bad, og straks videre, han skulle afsted. Katharina m\u00e5tte n\u00f8jes med at lufte ud og g\u00f8re rent efter ham. Hun gav ham penge og indk\u00f8bsseddel med, for hun kunne ikke g\u00e5 p\u00e5 trapper og ikke l\u00e6ngere komme p\u00e5 gaden. N\u00e6ste nat kom han m\u00e5ske igen, men kun sj\u00e6ldent huskede han at k\u00f8be noget med hjem. Og et par dage efter var han igen ude i sin isolation.<\/p>\n\n\n\n
Katharina kunne ikke mere komme ud af sin seng.<\/p>\n\n\n\n
– Peter, er du der?<\/p>\n\n\n\n
Hun syntes at der var en lyd. Sandsynligvis bare et vindue eller en d\u00f8r der klaprede i vinden. Men Peter var der ikke. Hun talte til ham alligevel, bad ham skynde sig at k\u00f8be de ting, hun havde skrevet ned. Og bad ham hente et glas vand. Han viste sig heller ikke den n\u00e6ste aften. Der gik en uge. S\u00e5 ventede Katharina ikke l\u00e6ngere p\u00e5 Peter. Der gik endnu to uger og m\u00e5ske et par dage mere. S\u00e5 v\u00e6ltede Peter ind i en brandert. Han lagde sig p\u00e5 b\u00e6nken i forstuen nedenunder som han plejede. M\u00e5tte dog rejse sig igen og sl\u00e5 vinduerne op for stanken, som mindede for meget om krigszonerne. Langt ud p\u00e5 n\u00e6ste dag undrede han sig over den vedvarende lugt og gik op ad trappen og ind i sovev\u00e6relset og fandt sin mor levendegjort af maddiker.<\/p>\n\n\n\n
Med den viden, suppleret med Peters detaljer, og med egne tanker kredsende i sit private t\u00e6nkerum, lod Johannes Peter vise vej gennem sin ungdoms univers.<\/p>\n\n\n\n
– I dette kvarter, sagde Peter, – passerer din fortid revy. Her ligger alle oplevelserne. Vender tilbage til dette sted gang p\u00e5 gang. Ja, n\u00e5r du har boet her hele den f\u00f8rste del af dit liv, kan du vel d\u00e5rligt t\u00e6nke dig andet. For en fremmed m\u00e5 det virke temmelig ligegyldigt, men for dig selv betyder det noget.<\/p>\n\n\n\n
Johannes blev mindet om at Peter yndede at sige du om sig selv. Her fulgtes han med sin gamle ven, som havde tilbudt ham et hurtigt aftensm\u00e5ltid og en overnatning. Samtidig kunne de bruge aftenen til at gennemg\u00e5 et notat, han havde fundet hos Bernard og pr\u00e6senteret for Peter p\u00e5 en noget kejtet m\u00e5de, syntes han selv Han ville gerne vide om Peter kunne belyse noget af det Bernard var blevet udsat for, og som formentlig havde f\u00f8rt til hans d\u00f8d. <\/p>\n\n\n\n
De gik gennem byen, og Peter snakkede uafbrudt med sig selv, ind imellem lidt til Johannes, som indvilgede i at f\u00f8lge med fordi han ogs\u00e5 gerne ville gense kvarteret, som han dog havde et helt andet forhold til. Det var nyt for ham, at Peter kunne have forhold til noget som helst.<\/p>\n\n\n\n
– Skumringstime med gylden vesthimmel, ny frisk og skarp vind, og bylarmen aftaget noget, spisetid. Som i et provinshul. I store byer aftager bylarmen ikke ved spisetid. Er du en fremmed, er du en hjemvendt?<\/p>\n\n\n\n
En snakkende Peter med sp\u00f8rgsm\u00e5l til sig selv.<\/p>\n\n\n\n
– Du m\u00e5 v\u00e6re en hjemvendt, for her kommer ingen fremmede. Ikke just noget k\u00f8nt sted. Ikke noget charmerende eller tiltr\u00e6kkende kvarter. Alle disse ens gader, ens gadehj\u00f8rner, ens facader, ens fortrapper og indgangsd\u00f8re, ens huse med ens mennesker. Let at fare vild. Nu og da en butik eller et v\u00e6rksted, men intet imod hvad der var en gang. Her en kirke, glemt navnet. Der en skole, den og boldbanen kendte vi jo alle. Og knejperne. Dunsten. Dengang s\u00e5 velkendt, nu anonymt. Fattigt kvarter, det er det stadigv\u00e6k. Belastet. Kriminalitet, prostitution og vold. Men du vender tilbage. Du er ikke skr\u00e6mt af d\u00e5rlige minder fra din barndom, fra din ungdom, du har rod her. Kvarteret ikke \u00e6ndret. Heller ikke menneskene, jo, nogle er blevet \u00e6ldre, andre skiftet ud, men de nye er som de gamle og helheden er bevaret. Som renset for turister. Som der altid har v\u00e6ret. Jeg ved, hvad det er du s\u00f8ger her. Du s\u00f8ger turisttomheden! Oprigtigheden, \u00e6rligheden. Roen. Autenticiteten. Forudsigeligheden. Men det er ikke noget godt skjul. Alle ved noget om dig. Mere eller mindre men noget. For meget. Vi ved at du er kommet igen, og hvor l\u00e6nge det er siden du var her sidst.<\/p>\n\n\n\n
– Nu skal du se den gamle lejlighed! N\u00e5r du har boet s\u00e5 mange forskellige steder i verden, f\u00f8ler du dig hjemme overalt. Den skulle ligge lige henne p\u00e5 det n\u00e6ste gadehj\u00f8rne. N\u00e5da, selve gaden er nok blevet lagt om. Trafikregulerende foranstaltninger, det m\u00e5 du nok sige. Og det er slet ikke f\u00e6rdigt oppe i den anden ende, gaden ligger hen som grusbunker, med de nye fliser og kantsten parat i stakke, og en hel lille h\u00e5ndv\u00e6rkerby af arbejdsskure.<\/p>\n\n\n\n
Johannes mente det n\u00e6rmere lignede nedbrydning end trafiksanering. Brostenene l\u00e5 bunket op som barrikader og lagre af kasteskyts. Arbejdsskurene var kasser og presenninger, en tr\u00f8stesl\u00f8s koloni af ly for husvilde. Udgravningerne lignede gamle bombekratere.<\/p>\n\n\n\n
– N\u00e5, men her l\u00e5 lejligheden. Her p\u00e5 hj\u00f8rnet i stueetagen. Det var en underlig lejlighed, men den var jo ogs\u00e5 sat sammen. En tidligere butik, en garage og en lille portnerloge. Garagen l\u00e5 i midten, den skulle man enten igennem eller udenom, alt efter hvad den blev brugt til. Boede her et par \u00e5r. Lidt under to \u00e5r. Kontor i portnerlogen, v\u00e6rksted og m\u00f8derum i garagen, to voksne og to b\u00f8rn i butikken. Men det fungerede. Det l\u00e5 centralt, var nemt at komme til. Men hvor er det dog bygget om. Det skal nok forestille at v\u00e6re p\u00e6nt, men hvor er det dog d\u00f8dt. Al den gamle stemning er v\u00e6k.<\/p>\n\n\n\n
D\u00f8dt, ja. Johannes s\u00e5 et gadehj\u00f8rne med en \u00e5bentst\u00e5ende port lige i hj\u00f8rnet. Den var gabende tom, og der var sl\u00e5et br\u00e6dder for vinduerne i stueetagen.<\/p>\n\n\n\n
– Men du m\u00e5 videre. Om to hushj\u00f8rner, s\u00e5 er du der. Du har vel ikke noget imod trapper? Giver god kondition. Du plejer jo at l\u00f8be hele vejen op. Sjette etage, under taget, f\u00e5 vejret igen, god udsigt. Nej, i aften g\u00e5r du op, stille og roligt. Hvor b\u00f8rnene er? Hvilke b\u00f8rn? Hos deres m\u00f8dre. S\u00e5dan er det. Trist for dig selv, men b\u00f8rnene har det godt. Nok bedst p\u00e5 den m\u00e5de. Og denneher lejlighed har du bare l\u00e5nt. Han er ude at rejse, ham der har den. Vistnok.<\/p>\n\n\n\n
De masede sig vej op ad trappen, Peter l\u00e5ste sig ind og satte vand til en kop kaffe over i k\u00f8kkenet.<\/p>\n\n\n\n
Denne lejlighed s\u00e5 ganske rigtigt ud som en der var l\u00e5nt. Intet af inventaret kunne v\u00e6re Peters. Og det s\u00e5 ikke ud til, at Peter bev\u00e6gede sig ret meget udenfor k\u00f8kkenet.<\/p>\n\n\n\n
Her blev Johannes distr\u00e6t. Han s\u00e5 ud i luften og h\u00f8rte for tredje gang ikke Peters sp\u00f8rgsm\u00e5l.<\/p>\n\n\n\n
– Er du klar?<\/p>\n\n\n\n
Peter havde talt s\u00e5 l\u00e6nge om un\u00f8dvendigheder, at Johannes var faldet i staver. Peter havde sat sig til rette i en flugtstol og gjort sig parat til forh\u00f8r. Nu tog Johannes blyant og papir og var ogs\u00e5 parat.<\/p>\n\n\n\n
– Det begynder i bjergene, sagde Peter langsomt. – En morgen i bjergene. Smuk som alle morgener. Lyde fra dagen der v\u00e5gner. Fugle. Har glemt hvilke. Lugten af lang tids t\u00f8rke. Her falder ingen dug. Solen, den rejser sig over de fjerne tinder. Kender ikke deres navne. Str\u00e5leglans p\u00e5 bjergsiden. Der ligger landsbyen. Landskabet. Regn er sj\u00e6lden, og n\u00e5r den kommer er den ikke kun velsignelse men ogs\u00e5 forbandelse. Skyller alt v\u00e6k. Der er hverken skov eller krat, alligevel har mennesker altid sl\u00e5et sig ned her. For at s\u00f8ge tilflugt, for at beherske trafikken i dalstr\u00f8gene. Strategisk beliggenhed. Bjergfolkets historie er tusind\u00e5rig. Terrasser, kunstvanding fra tusind\u00e5rige kanaler fra bjergene, beskedent agerbrug, l\u00f8sdrift af geder, beskedent husdyrbrug.<\/p>\n\n\n\n
– Denne morgen. I dag hedder du Badger. Kodenavn tildelt ved lodtr\u00e6kning. Badger k\u00f8rer gennem morgengryet i det kuperede og barske landskab. Med i vognen har du Beaver, Otter og Fox. To sidder stille bagi, gaber og str\u00e6kker sig. Beaver sm\u00e5sover p\u00e5 fors\u00e6det ved siden af. Landsbyen i syne forude, geder glor og br\u00e6ger efter vognene. Vognen foran rejser en st\u00f8vsky, Badger holder lidt tilbage for at undg\u00e5 st\u00f8vskyen. Du ligger som nummer to i r\u00e6kken, if\u00f8lge st\u00e5ende instruks skal du holde to vognl\u00e6ngders afstand til forank\u00f8rende. Den bliver k\u00f8rt af Mole, der har kommandoen i fortroppen. I alt er der seks k\u00f8ret\u00f8jer p\u00e5 missionen. Materiellet fordelt nogenlunde ligeligt mellem k\u00f8ret\u00f8jerne. Automatrifler, morterer, skulderb\u00e5rne raketstyr. Ammunition. Radiokommunikation. Alt skal tilbage igen.<\/p>\n\n\n\n
Du husker kommandantens morgenopsang. Han besvarede selv alle sp\u00f8rgsm\u00e5lene.<\/p>\n\n\n\n
“Hvorfor denne aktion?”<\/p>\n\n\n\n
“Fordi det er en ordre. Ikke flere sp\u00f8rgsm\u00e5l!”<\/p>\n\n\n\n
“Hvorfor er denne landsby vort m\u00e5l – hvorfor skal den besejres?” “Fordi vi skal kontrollere trafikken gennem dalen. Det skal ske herfra. Beliggenheden er strategisk. Terr\u00e6net levner os ingen anden mulighed.”<\/p>\n\n\n\n
“Hvorfor skal den udslettes?”<\/p>\n\n\n\n
“Fordi den repr\u00e6senterer nordvestprovinsen, som er i opposition til de stammer, vi g\u00f8r store anstrengelser for at alliere os med for at n\u00e5 m\u00e5let, som er kontrol over forbindelseslinjerne.”<\/p>\n\n\n\n
“Hvorfor vil vi opn\u00e5 denne kontrol?”<\/p>\n\n\n\n
“Fordi den er en delopgave i det projekt, vi er hyret til at gennemf\u00f8re, nemlig forbedret fodf\u00e6ste for marionetregeringen, som ser ud til p\u00e5 l\u00e6ngere sigt at v\u00e6re den bedste garanti for kartellernes fremgang i denne del af kontinentet. En fremgang, der vil betyde forbedret samhandel med landene i regionen, og dermed forbedrede betingelser for os.”<\/p>\n\n\n\n
“Hvorfor skal vi udslette civilbefolkningen?”<\/p>\n\n\n\n
“Fordi den er konkurrenternes marked. Fordi den alts\u00e5 ern\u00e6rer fjenden.”<\/p>\n\n\n\n
“Hvorfor skal vi dr\u00e6be kvinder og b\u00f8rn?”<\/p>\n\n\n\n
“Fordi vi skal hindre genv\u00e6kst af bjergfolket. Fordi der kun kan rejses erstatningskrav s\u00e5 l\u00e6nge der er erstatningsberettigede tilbage. Punkt et: der m\u00e5 ikke kunne genopst\u00e5 et bjergfolk, punkt to: der m\u00e5 ikke v\u00e6re nogen, der senere kan rejse et krav. Ikke flere sp\u00f8rgsm\u00e5l, blev der sagt!”<\/p>\n\n\n\n
– Kortegen modtages af et par glammende hunde, enkelte h\u00f8ns flakser kaglende op. Pludselig g\u00f8r vogn 1 brat holdt, og Badger blokerer bremserne. P\u00e5 en gang springer alle ud af vognene, to og to til hver side. Badger og Beaver springer hen mod det n\u00e6rmeste hus, sparker til d\u00f8ren, der er st\u00e6nget forsvarligt af, finder et par vinduer der kan brydes op, og smider hver en h\u00e5ndgranat ind. De er allerede i gang med at bryde d\u00f8ren op til nabohuset, da h\u00e5ndgranaterne under dumpe dr\u00f8n l\u00e6gger det f\u00f8rste hus i ruiner. De kommer ind i et k\u00f8kken, hvor der ikke opholder sig andet end et par h\u00f8ns, g\u00e5r videre ind i et rum, der har forbindelse til to kamre, i hvert af dem rykker forskr\u00e6mte mennesker sig i lejerne, flest b\u00f8rn, og efter et par korte salver med automatv\u00e5bnene springer Badger og Beaver mod udgangen. N\u00e6ste hus er sammenbygget af korte l\u00e6nger omkring en lille g\u00e5rdsplads, som de f\u00e5r adgang til ved at skyde h\u00e6ngslerne af den tunge tr\u00e6port. Fra baghuset tr\u00e6der en gammel mand frem med h\u00e6nderne l\u00f8ftet, han synker sammen i en regn af kugler. I et vindue ses en \u00e6ldre kvinde smutte v\u00e6k bag et forh\u00e6ng, de skr\u00e6ver over den gamle mand og tr\u00e6nger gennem en labyrint af sm\u00e5 rum, indtil de h\u00f8rer barnegr\u00e5d og kvindernes b\u00f8nfaldende skrig fra det inderste rum, hvor en flok forskr\u00e6mte mennesker har forskanset sig.<\/p>\n\n\n\n
– Beaver d\u00e6kker udgangen og g\u00e5rdspladsen, Badger lader automatv\u00e5bnet panorere et par gange hen over den sammenstuvede klump af mennesker, der p\u00e5 f\u00e5 \u00f8jeblikke bliver til en bunke af ubev\u00e6gelige kroppe p\u00e5 gulvet. Ved udgangen sparker Badger udforskende til en dynge af t\u00f8j, der ligger i hj\u00f8rnet, og fl\u00e5r den fra hinanden, da den f\u00f8les tung. Under t\u00f8jet skjuler sig en pige p\u00e5 omkring otte \u00e5r med sort halvlangt h\u00e5r og store m\u00f8rke \u00f8jne. Stum r\u00e6dsel er i hendes blik.<\/p>\n\n\n\n
Endnu en salve. Blikket i de m\u00f8rke \u00f8jne f\u00e6stner sig i hans, det bliver fastere for hver kugle der gennemryster den lille krop. Lige indtil det stivner og ikke mere vil forandres trods flere kugler. De kan ikke udviske det. Det lader sig aldrig senere udviske. Samme aften kommer patruljen hjem til lejren, delingens tab opg\u00f8res til tre tilskadekomne, heraf to behandlingskr\u00e6vende, den ene efter skuds\u00e5r og den anden med en br\u00e6kket fod efter et sammenstyrtningsuheld, en mistet jeep, tre mistede automatv\u00e5ben, diverse skader p\u00e5 udstyr og udrustning. Der var uventet modstand. Badger kan ikke koncentrere sig. Blikket. Den otte\u00e5rige sk\u00f8nhed. Blikket sidder fast som en harpun der ikke kan tr\u00e6kkes ud. Rekylen fra automatriflen fl\u00e5r stadig din skulder bagover og vil ikke holde op.<\/p>\n\n\n\n
Det er ikke den sidste kommandoaktion. Fem gange efter massakren i bjergene deltager Badger i lignende aktioner, ogs\u00e5 med st\u00f8rre tal p\u00e5 fjendens tabsside. Du ser andre blikke briste under maskingev\u00e6rild. Erindringen fors\u00f8ger du at sl\u00e5 ihjel med medicin, narkotika og kemiske midler. Uanset hvad du pr\u00f8ver, tr\u00e6der den otte\u00e5rige prinsesse fra bjergene frem p\u00e5 alle tider af d\u00f8gnet. Dette barn tilegner sig en overjordisk sk\u00f8nhed, hun tager alle disse b\u00f8rn, m\u00f8dre og bedstem\u00f8dre i h\u00e5nden, omfavner og tr\u00f8ster dem. Deres stumme anklager, deres uendelige fortvivlelse, deres sj\u00e6les\u00f8nderrivende modstand mod at opgive dette liv i utide, samles i dette ene blik. Badger ser mange liv afsluttes. Du bringer mange liv til afslutning. En overgang tror du, at det er noget du kan v\u00e6nne dig til…<\/p>\n\n\n\n
– En dag, fortsatte Peter, – kom en efterretningsofficer fra hovedkvarteret. Ud til kommandocentralen for at fort\u00e6lle, at vores kommandant var omkommet. Us\u00e6dvanlig situation. Det var ikke kommandantens overordnede der fortalte det, det var en fra efterretningstjenesten.<\/p>\n\n\n\n
N\u00e6stkommanderende var blevet underrettet og fors\u00f8gte at komme situationen i fork\u00f8bet. Inden efterretningsofficeren ankom samlede n\u00e6stkommanderende os i messen og forberedte os p\u00e5 problemerne. “Der er lagt en strategi,” sagde han, “en f\u00e6lde for os. Vi er i mediernes s\u00f8gelys, vores udtalelser og vores reaktioner bliver observeret n\u00f8je.” Det vidste vi jo godt. Derfor har vi altid m\u00e5ttet vide hvordan vi opf\u00f8rte os, og hvordan vi skulle forholde os til netop denne kommandant. Probleml\u00f8st var det ikke, men problemet var ikke ukendt. Heller ikke nyt. Det eneste nye var d\u00f8dsfaldet. “Intet m\u00e5 kunne tolkes som at vi har lagt pres p\u00e5 ham”, fortsatte han. “Intet m\u00e5 kunne forst\u00e5s som at vi kan have forvoldt ham de mindste vanskeligheder. Vores opgave var at undg\u00e5 dette. Vi har bestr\u00e6bt os p\u00e5 at undg\u00e5 dette. Derfor har vi v\u00e6ret t\u00e5lmodige, og vi har alle, og I har alle, t\u00e5lt de sv\u00e6reste ydmygelser uden synlige p\u00e5virkninger. Nu har vi problemet! Det m\u00e5 ikke kunne udl\u00e6gges s\u00e5dan, at forhold her i lejren skulle have foranlediget hans selvmord. Vi holder h\u00e5nden over ham. Ja, nu har vi d\u00e6leme problemet. Den onde lyne mig d\u00e6leme! Vi m\u00e5 for enhver pris ikke blotte nogen eventuelle, gamle og glemte mislyde. Vi m\u00e5 for enhver pris ikke henlede opm\u00e6rksomhed p\u00e5 t\u00e6nkte, bilagte stridigheder. Alle har haft det bedste forhold til kommandanten! Ingen har haft de mindste uoverensstemmelser med kommandanten! Alt af denne slags er fra dette \u00f8jeblik erkl\u00e6ret for at v\u00e6re fri fantasi! Og vil v\u00e6re at strafforf\u00f8lge. Forst\u00e5et?” Han r\u00e5bte og fik r\u00e5bende svar p\u00e5 kommando: “Var vores kommandant et problem?” “Nej!” “Var vi kommandantens problem?” “Nej!” “Har vi altid elsket vores kommandant?” “Ja!” “Har vores kommandant altid elsket os?” “Ja!”<\/p>\n\n\n\n
Peter trak vejret langsomt.<\/p>\n\n\n\n
– Vi stod og h\u00f8rte p\u00e5 det pis. Vi h\u00f8rte, at vi havde mistet garanten for vores fortsatte eksistens. Vi kunne blive mist\u00e6nkt for at have drevet kommandanten til selvmord. Vi h\u00f8rte p\u00e5, at samarbejdspolitikken mellem denne kommandant og lokalmilitserne havde v\u00e6ret forl\u00e6gningens eneste berettigelse og vores eneste h\u00e5b i denne vanvittige udpost. Den sandsynlige fremtid var nu at blive ofret i den n\u00e6ste tr\u00e6fning. Det kunne vare en uge eller en m\u00e5ned.<\/p>\n\n\n\n
Jeg var den eneste der vidste at det ikke var selvmord. Jeg havde lige dr\u00e6bt ham. Ja, jeg slog ham ihjel! Det var mig! Og jeg havde det godt med det.<\/p>\n\n\n\n
Nu havde Peter vel fundet ud af, at det ikke altid g\u00e5r at sige du om sig selv.<\/p>\n\n\n\n
– F\u00f8rst fortalte jeg ham, hvor dumt et svin han var. Det vidste han godt, men han lod mig tale, fordi hans pistol i min h\u00e5nd var rettet mod hans tinding. Jeg pr\u00f8vede at tale nuanceret og n\u00e6vnede indledningsvis en enkelt ting, jeg ville sige ham tak for. Jeg gav mig tid. Det var som om han anede en spr\u00e6kke. Jeg havde kontrol med situationen, men han troede at jeg var im\u00f8dekommende. Han foregav forhandlingsvilje. Han foreslog selv en l\u00f8sning. Den var fantastisk. Den ville im\u00f8dekomme alle kampenhedernes forventninger. Den ville ogs\u00e5 im\u00f8dekomme alle mine udtalte og ikke udtalte krav. Jeg lod som om jeg var til at p\u00e5virke. Han var selvf\u00f8lgelig klar over, at han ikke kunne honorere det han lovede. Det var jeg ogs\u00e5. <\/p>\n\n\n\n
S\u00e5 tilgav jeg ham. Jeg tilgav ham hans synder. Det havde jeg det fint med. Det havde jeg det virkelig fint med. Jeg m\u00e6rkede direkte og fysisk, hvordan tilgivelsens velsignelse kan virke. Den helt rigtige metode til at l\u00e6ge psykiske skrammer. Ikke n\u00f8dvendigvis forsoning men tilgivelse. Du bliver m\u00e6gtig i det \u00f8jeblik du kan tilgive! Du s\u00e6tter dig over synderen. En stor synd kr\u00e6ver en stor tilgivelse, og du f\u00f8ler dig Skaberen n\u00e6r. Det var fantastisk. Jeg kunne sk\u00e6nke ham livet og tilgivelsen. Jeg var m\u00e6gtig! Og kommandanten? Han var lettet. Forundret men lettet. Jeg ved ikke, om han oplevede den samme rus ved tilgivelsens n\u00e5degave som jeg selv. Jeg gav den, han modtog den. M\u00e5ske var han bare lettet ved udsigten til at komme ud af den klemme, han sad i. M\u00e5ske forestillede han sig, at jeg var ved at fortryde mit forehavende. Eller at jeg var ved at glide af p\u00e5 mit fors\u00e6t, miste mit mod, blive svag. <\/p>\n\n\n\n
Jeg iagttog ham faktisk. Jeg n\u00f8d at iagttage disse skift, den m\u00e5de hans sindelag hele tiden rettede sig ind efter mit sindelag. N\u00e5r jeg blev brysk, blev han \u00e6ngstelig. N\u00e5r jeg blev patetisk, blev han snu. S\u00e5dan havde han aldrig f\u00f8r indrettet sig efter en underordnet med lavere rang. Der k\u00f8rte uden tvivl nogle taktiske kalkulationer i hans hjerne for fulde omdrejninger. Jeg m\u00e5 tilst\u00e5, jeg gjorde lidt teater ud af situationen. Kattens leg med musen. Kunne jeg egentlig blive en god forh\u00f8rsofficer? Daglig sadistisk tortur mod uskyldige ofre, et symbolsk brusebad, skifte til civil og g\u00e5 hjem og v\u00e6re en hyggelig familiefar. Det kunne jeg sikkert nemt have gjort – hvis jeg havde haft en familie. Og hvis den psykiske pr\u00e6gning var fortsat. F\u00e5 m\u00e5neder mere, og jeg havde v\u00e6ret den perfekte psykopat, loyal og afstumpet.<\/p>\n\n\n\n
– Men jeg havde tilgivet ham, forladt ham sine synder. Lagde armen om ham i en halv omfavnelse. Han virkede rolig, lettet, eller sikker p\u00e5 sit psykiske overtag. S\u00e5 sk\u00f8d jeg ham.<\/p>\n\n\n\n
Jeg sk\u00f8d ham i tindingen med hans egen pistol. Han s\u00e5 forbavset ud og slog voldsomt med nakken og med arme og ben, s\u00e5 sank han sammen, og jeg slap mit greb om ham. Jeg havde dr\u00e6bt ham, og det havde jeg det godt med. Det var endnu bedre end at tilgive ham. Tilgivelsen var en stor tilfredsstillelse, denne var st\u00f8rre. Fuldendt.<\/p>\n\n\n\n
Jeg havde det fint med dette drab. Modsat alle de andre drab jeg havde udf\u00f8rt men som psykopaten havde beordret, og som er grunden til at jeg kommer her. Jeg havde det fint med dette ene drab. Det f\u00f8rer mig ikke til kriseterapi. Ikke at det opvejede de andre drab, det kunne det ikke, slet ikke oph\u00e6ve deres virkning p\u00e5 mig – det hjalp ikke p\u00e5 et eneste af dem – men dette ene drab var jeg afklaret med. Ud af tall\u00f8se drab var jeg tilfreds med dette ene. Isoleret set. Som det eneste. Det kan ikke hj\u00e6lpe mig, det kan ikke \u00e6ndre mig. Det kan ikke slette minderne, det kan ikke udfri mig af de onde dr\u00f8mme, som vender tilbage, hjems\u00f8ger mig i sovende og v\u00e5gen tilstand, uden pause. Det kan ikke retf\u00e6rdigg\u00f8re noget af det andet jeg har gjort. Men det kan l\u00e6re mig noget. I min forf\u00e6ngelige indbildning kan det ogs\u00e5 l\u00e6re andre noget.<\/p>\n\n\n\n
– Ja, jeg havde dr\u00e6bt ham.<\/p>\n\n\n\n
Selvom ingen havde den fjerneste anelse om at det var mig, blev vi alle trukket til forh\u00f8r. Jeg blev trukket til forh\u00f8r. Jeg blev t\u00e6sket og torteret. Jeg observerede deres metoder. Jeg tror egentlig ikke, de brugte tortur for at f\u00e5 noget ud af os, det hjalp heller ikke, for vi kunne ikke m\u00e6rke noget. Jeg tror de gjorde det af hensyn til sig selv. Jeg tror, det var en bevidst handling for at indgive hinanden f\u00e6lles skyld. F\u00e6lles skyld kan bruges til at d\u00e6kke over hinanden et langt stykke. Sammenhold baseret p\u00e5 frygt. Loyalitet af frygt, langt bedre end loyalitet af \u00e6re, stolthed, patriotisme og andet flygtigt bras. N\u00e6, en god gang frygt, den kan man regne med, den kan holde sammen resten af livet. Torturen var ikke til for at knuse os, vi var fanger og som s\u00e5dan v\u00e6rdil\u00f8se og ligegyldige, vi var allerede knust. Men vi kunne bruges som deres redskab til at knuse hinanden. Binde hinanden op p\u00e5 f\u00e6lles skyld. Alts\u00e5 blev vi torteret.<\/p>\n\n\n\n
– Ja, jeg blev ogs\u00e5 forh\u00f8rt. Og her er, hvad jeg kan huske jeg sagde til forh\u00f8rsdomstolen. Jeg sagde det inden de havde stillet sp\u00f8rgsm\u00e5let. De var kun kommet til at f\u00e5 bekr\u00e6ftet min identitet og t\u00e6ske mig af hensyn til sammenholdet. Bag deres masker af brutalitet og loyal frygt s\u00e5 de endog en smule forbavsede ud, da jeg sagde: “Jo, jeg sk\u00f8d ham! Det vil jeg gerne indr\u00f8mme. Nogen skulle jo. Han var en sk\u00e6ndsel p\u00e5 nationen og p\u00e5 menneskeheden. Det er muligt, at det jeg har gjort er det samme som at s\u00e6tte sig over loven eller alt hvad du siger, men igen: det skulle g\u00f8res. Nogen var n\u00f8dt til at g\u00f8re det, uanset omkostningerne. Han skulle fjernes, han tr\u00e6ngte til at d\u00f8, han m\u00e5tte ikke leve l\u00e6ngere. Det er det vigtigste. Jeg tog ansvaret for at g\u00f8re det, og jeg tager konsekvenserne. Det er muligt, at I er n\u00f8dt til at tage konsekvenser, der medf\u00f8rer straf for mig, men det forandrer ikke min tilfredshed med det der er gjort, min lettelse over at det blev gjort, det fratager mig ikke gl\u00e6den ved at vide, at jeg nu kan d\u00f8 med lidt bedre samvittighed. Jeg er parat til at g\u00f8re det igen, hvis det kunne lade sig g\u00f8re. Hvis det skulle blive n\u00f8dvendigt. Det f\u00e5r jeg nok ikke mulighed for, men s\u00e5 er der andre, der tager over. Skade, at det hver gang skal koste et liv for den, der vover det. Det er store omkostninger, men det kan v\u00e6re det v\u00e6rd. Det kan v\u00e6re en god anvendelse af dette liv, som der ellers ikke er s\u00e5 meget respekt for l\u00e6ngere.”<\/p>\n\n\n\n
Mere sagde jeg ikke under forh\u00f8ret. Sandt at sige n\u00e5ede jeg ikke engang det halve, resten er det jeg havde planlagt at sige. Men jeg blev afbrudt efter f\u00e5 s\u00e6tninger, med et kraftigt slag p\u00e5 munden, rejst op, stille og roligt sl\u00e6bt ud mens de t\u00f8rrede blod af skranken og gulvet, blev f\u00f8rt til en celle med voksdugsmadras, og s\u00e5 h\u00f8rte jeg ikke mere. Men torturen holdt op. Jeg ved ikke om der gik to dage, tre uger eller hvor mange. Tiden uden tortur var ikke mildere end alle ugerne med tortur, for de fik mig til at genopleve mine egentlige r\u00e6dsler, alt det, drabet p\u00e5 kommandanten satte punktum for. Men som det ikke fik mig til at glemme.<\/p>\n\n\n\n
Jeg kom igen under forh\u00f8r. “Vil du v\u00e6re ved det, du har gjort.” “Nej!” “Vi kan forst\u00e5, at du fortryder. Er du indforst\u00e5et med, at der er en straf.” “Ja!” “Vi kan forst\u00e5, at du er modtagelig for straf. Du skal f\u00e5 den! Kl\u00e6d dig af, stil dig under muren. Kan du m\u00e6rke en stille regn? Alle dine medfanger st\u00e5r p\u00e5 balkonen p\u00e5 anden etage. De pisser p\u00e5 dig. Kan du m\u00e6rke at regnen ind imellem h\u00e6nger godt ved? De skider ogs\u00e5 p\u00e5 dig. Er du klar over, hvad de mener om dig? N\u00e5, men bortset fra det skulle du jo gennemg\u00e5 din straf. Spul ham, det er jo afskyeligt. Spul ham grundigt. S\u00e5 han kan v\u00e6re klar til at f\u00e5 sin straf. Hvilken straf skal han have?”<\/p>\n\n\n\n
Der l\u00f8d en mumlen fra fangerne p\u00e5 anden etage.<\/p>\n\n\n\n
“Vi vil se anklageskriftet!” “Hvad fanden vil I med det? Skulle der m\u00e5ske v\u00e6re en enkelt af jer, der kan l\u00e6se?”<\/p>\n\n\n\n
Fangerne p\u00e5 anden etage kiggede p\u00e5 hinanden og stak hovederne sammen.<\/p>\n\n\n\n
“Ja, det er der faktisk.” “Vi diskuterer ikke litteratur! r\u00e5bte forh\u00f8rslederen. Vi vil fandeme ha’ en afg\u00f8relse, der er ikke tid til votering og den slags pjat!” “S\u00e5 send ham bare her op, ind til os, r\u00e5bte de muntert p\u00e5 anden etage. – Helt ind!”<\/p>\n\n\n\n
Og der rejste sig en brovtende latter.<\/p>\n\n\n\n
Jeg blev sl\u00e6bt op p\u00e5 anden etage, led her en uge under p\u00e5tr\u00e6ngende og uappetitligt selskab.<\/p>\n\n\n\n
En dag s\u00e5 vi en rettergang. Den blev holdt p\u00e5 g\u00e5rdspladsen. De tiltalte stod l\u00e6nket i en lang r\u00e6kke. Vi h\u00f8rte forh\u00f8rslederen:<\/p>\n\n\n\n
“Har du v\u00e6ret i krig? Har du k\u00e6mpet?”<\/p>\n\n\n\n
Svaret uh\u00f8rligt.<\/p>\n\n\n\n
“P\u00e5 hvilken side?” Svaret udeblev.<\/p>\n\n\n\n
“Har du dr\u00e6bt?”<\/p>\n\n\n\n
Uh\u00f8rligt svar. Tiltalte fik at vide, at endnu kunne Gud n\u00e5 at gribe ind og redde ham ved at str\u00e6kke sin h\u00e5nd ud under ham, men det ville kun ske, hvis han havde haft Gud p\u00e5 sin side. Ikke s\u00e6rlig sandsynligt, da Gud if\u00f8lge flertallet af de hellige skrifter ikke g\u00e5r ind for drab. Han blev d\u00f8mt. Eksekutionen bestod i at blive skubbet ud fra t\u00e5rnet. S\u00e5 skulle Gud nok kunne n\u00e5 at str\u00e6kke sin h\u00e5nd ud under ham. Fair nok. I stedet for det sidste m\u00e5ltid var den d\u00f8mte p\u00e5 forh\u00e5nd id\u00f8mt et lavement af hygiejniske grunde. Nedenfor var en bulldozer og en vandkanon besk\u00e6ftiget med at holde omr\u00e5det ryddet. Den var monteret med et skjold over f\u00f8rers\u00e6det som v\u00e6rn mod det der m\u00e5tte komme ovenfra. Gud havde ikke hidtil benyttet sig af ben\u00e5dningsmuligheden. L\u00e6gerne fra et n\u00e6rliggende hospital havde sagt, at de sagtens kunne bruge en masse transplantationsorganer, bare de ikke var smidt ud fra et t\u00e5rn. Derfor var der ogs\u00e5 indrettet en uautoriseret sektionsstue, der arbejdede mere sk\u00e5nsomt og efter anerkendte medicinske omend ugudelige metoder. Men indt\u00e6gterne ved organsalget opvejede omkostningerne ved klinikkens drift og bet\u00e6nkelighederne ved gudl\u00f8sheden, og det gik til og med hen og blev en helt god forretning, hvilket ogs\u00e5 afspejledes i noteringerne, finansielle eller hellige. Vi vidste ikke, om vi var f\u00f8rt for en privatpraktiserende domstol eller en hellig, det var ikke til at se forskel. Men inden det med klinikken blev indf\u00f8rt, havde vi gentagne gange h\u00f8rt rygter om trusler fra rentehungrende investorer om at nedl\u00e6gge domstolene p\u00e5 grund af deres d\u00e5rlige rentabilitet, og alt blev forbedret til alles tilfredshed.<\/p>\n\n\n\n
Jeg slap for t\u00e5rnet og for sektionsstuen, en dag blev jeg l\u00f8sladt. Et underligt tomrum. Forbrydelse og ingen straf. M\u00e5ske blev domstolen alligevel nedlagt.<\/p>\n\n\n\n
Peter lukkede af og blev fjern, stenh\u00e5rd i blikket. Velkendt for Johannes, som straks s\u00e5 sig selv som terapeut, dette lignede kriseterapi mere end alt andet. Inden han overvejede nogle af gruppernes interviewmetoder kom Peter ham i fork\u00f8bet.<\/p>\n\n\n\n
– Jeg kan ikke give undskyldning. Jeg skal ikke bruge tilgivelse. Jeg skal ikke i behandling. Jeg h\u00e6ngte svinet op. P\u00e5 noget, jeg havde lavet. Ja, det gjorde jeg. Bedre med ham i f\u00e6ngsel end mig. Bare p\u00e5 grund af en ekspedition af et andet svin. Jeg ekspederede \u00e9t svin. H\u00e6ngte et andet op p\u00e5 det. De havde begge to v\u00e6ret med i bjergene. De var begge to sv\u00e6klinge. Hylede om natten, n\u00e5r vi havde v\u00e6ret p\u00e5 aktion. Skr\u00f8belige stakler. Burde have v\u00e6ret hjemsendt. Eller skrevet p\u00e5 tabslisten.<\/p>\n\n\n\n
Men det var forr\u00e6deri. Svinet havde l\u00e6kket oplysninger. Vi blev lokket i baghold. Det var ubeskriveligt.<\/p>\n\n\n\n
Johannes s\u00e5 en Peter med strammede k\u00e6bemuskler og h\u00e6nder der krummede sig til kl\u00f8er. Peter fortsatte langsomt, med fortrukket ansigt og krummede kl\u00f8er, kn\u00e6 og hofter, parat til spring.<\/p>\n\n\n\n
– Jeg ops\u00f8gte ham. Vi havde afd\u00e6kket begivenhedsforl\u00f8bet. Det var nok et par \u00e5r senere. Eller fem. Hvem i alverden kan huske det. Vi m\u00f8dtes i hans jagthytte. Han lettede op da jeg kom. Jeg havde meldt min ankomst. Han var forberedt. Han fortalte om tiden bagefter. Efter massakrerne. F\u00f8rst en kamp for at komme videre, det var sv\u00e6rt. S\u00e5 en kamp for at genvinde andres respekt, det var endnu sv\u00e6rere. Endelig, selvrespekten. I det hele taget at finde den. Det var umuligt og m\u00e5tte opgives. Overfaldet af desperation. Meningsl\u00f8shed. Meningsl\u00f8sheden i at leve videre. Halvhjertede selvmordsfors\u00f8g. Senere – fors\u00f8g p\u00e5 at leve med skammen, for nu bar han hele folkets skam, ikke kun sin egen. Til sidst ventede han bare p\u00e5 dommen. Bare vente i flere \u00e5r. Ensformige dage, ens rytmer, ikke muligt at skelne dagene fra hinanden. Hver dag tredive cigaretter. Hver dag kaffe klokken 7, 10, 13, 16, 19 og 22. Samme tid, samme antal, ikke altid samme kvalitet. Ikke fordi han var kr\u00e6sen, det var for det meste en elendig kaffe, men selv den kunne v\u00e6re udsolgt. Dagene adskilte sig kun ved kaffen. De forskellige slags kaffe. S\u00e5 han kunne m\u00e6rke at han dog levede. Og den evige skam, som man ikke kunne tale om med nogen, og den evige venten. Anger, ja, men over massakren, ikke over forr\u00e6deriet.<\/p>\n\n\n\n
Al hans jammer over de ensformige dage. Hvorfor husker jeg det. Jeg sagde: “Jeg kan ikke ben\u00e5de dig. Jeg har heller ikke magt til at tilgive dig. Ikke p\u00e5 egne vegne, ikke p\u00e5 gruppens vegne, ikke p\u00e5 hans ofres vegne, ikke p\u00e5 nogens vegne, heller ikke p\u00e5 Faderens, s\u00f8nnens og Hellig\u00e5ndens.”<\/p>\n\n\n\n
Det accepterede han og sagde, at han ikke havde forventet nogen tilgivelse.<\/p>\n\n\n\n
Han virkede befriet, da jeg bad ham g\u00e5 med udenfor. Vi gik et par hundrede meter ind i skoven. Vi drejede ind i tykningen. Jeg afsikrede. Han vendte sig om med front imod mig, han ville nok ikke uds\u00e6tte hverken sig selv eller mig for en situation hvor han blev skudt bagfra.<\/p>\n\n\n\n
Han modtog mit f\u00f8rste skud midt mellem \u00f8jnene, det andet i brystbenet pr\u00e6cist i hjerteregionen. Begge skud ville alene og hver for sig have v\u00e6ret dr\u00e6bende. De faldt med lidt under et sekunds mellemrum. Vi var lige i starten af jagts\u00e6sonen, s\u00e5 p\u00e5 afstand kunne de formentlig forveksles med en dobbeltl\u00f8bet haglb\u00f8sse, selvom lyden fra pistolen un\u00e6gtelig var anderledes.<\/p>\n\n\n\n
Det var ved at blive aften. Luften var klar, himlen endnu lys efter den nyligt nedg\u00e5ede sol. Jeg ventede p\u00e5, at naturens lyde skulle udj\u00e6vne hullerne efter de to skud. Fuglene genoptog deres afbrudte aftensang.<\/p>\n\n\n\n
Jeg gik tilbage til jagthytten og anbragte et spor. Svinets ring og tegnebog, som jeg havde taget med ind, lagde jeg i en konvolut i en skrivebordsskuffe. Pistolen lagde jeg i det indbrudssikrede riffelskab, n\u00f8glerne havde han jo p\u00e5 sig. Dem lagde jeg tilbage i hans lomme. Der var to ejere af jagthytten. Den ene l\u00e5 nu i fredfyldt rygleje i tykningen, den anden, det andet svin, stod imens i et eller andet skovbryn og ventede p\u00e5 en buk, som meget belejligt ikke ville anvendes som alibi og derfor udeblev.<\/p>\n\n\n\n
Det andet svin n\u00e6gtede sig skyldig, men blev d\u00f8mt.<\/p>\n\n\n\n
– Kan du huske Lucs sv\u00e6rd, flammesv\u00e6rdet?<\/p>\n\n\n\n
Det kunne Johannes uden problemer. Og den episode, det indgik i.<\/p>\n\n\n\n
– Tror du han l\u00e5ner det ud?<\/p>\n\n\n\n
Det tvivlede Johannes oprigtigt p\u00e5, men foreslog Peter at g\u00e5 direkte til Luc med sp\u00f8rgsm\u00e5let.<\/p>\n\n\n\n
– Det g\u00f8r jeg ikke.<\/p>\n\n\n\n
Det var der ingen forklaring p\u00e5, selvom Johannes udfrittede, insisterende og m\u00e5ske provokerende. Peter m\u00e5tte v\u00e6re bange for Luc.<\/p>\n\n\n\n
– Kan du hente det til mig? Du f\u00e5r det igen med det samme.<\/p>\n\n\n\n
Det s\u00e5 Johannes ikke nogen mulighed for, og slet ikke nogen grund til, s\u00e5 l\u00e6nge han ikke vidste hvad Peter skulle bruge det til.<\/p>\n\n\n\n
– Retf\u00e6rdighed!<\/p>\n\n\n\n
Johannes ville ikke love noget. Den mand med erfaring i alle typer skydev\u00e5ben ville l\u00e5ne et antikt h\u00e5ndv\u00e5ben. Uforsvarligt, uansvarligt af mange grunde. Et ritualdrab under planl\u00e6gning, det var hvad der faldt ham ind. Eller Peter havde gjort sig for store forestillinger om Lucs fantasifort\u00e6lling om sv\u00e6rdet og dets evner. Forresten var det uvist om Luc havde det endnu, og hvor han i givet fald havde gjort af det.<\/p>\n\n\n\n
Det lykkedes ikke for Johannes at f\u00e5 Peter til at fort\u00e6lle om Herberts gamle inkassofirma der havde st\u00e5et bag den h\u00e5rdh\u00e6ndede behandling af Bernard, og hvem der kunne have overtaget det. Sandsynligvis havde han heller ikke nogen viden der kunne bruges.<\/p>\n\n\n\n
Da Peters mor d\u00f8de, blev han alene med hendes hus. Han fik det solgt med inventar og indbo, uden at besigtige det. Inden han havde taget sig sammen til at finde noget andet at bo i var pengene fra salget v\u00e6k, soldet op, frastj\u00e5let. Peter var i sin ungdom god til at samle v\u00e6rdier omkring sig, nu blev han b\u00e5de snydt og bedraget. Han levede p\u00e5 gaden, ind imellem sammen med de underjordiske i kloakkerne. Oftest alene, udst\u00f8dt, selv i kloakkerne ville de ikke have ham.<\/p>\n\n\n\n
– Vi h\u00e6lder dig i den store kanal, der f\u00f8rer direkte til det hellige land!<\/p>\n\n\n\n
Han fik ikke at vide om det skulle forst\u00e5s som til havs, til komposteringsanl\u00e6gget eller bare til filterv\u00e6rket ved pumpestationen.<\/p>\n\n\n\n
En af Peters kloakvenner ops\u00f8gte Johannes.<\/p>\n\n\n\n
– Vi kunne ikke vride navne ud af ham p\u00e5 andre han kendte!<\/p>\n\n\n\n
Kloakvennen var en tidligere advokat, sagde han.<\/p>\n\n\n\n
– De tog min bestalling fra mig, det er en del \u00e5r siden, men jeg ved stadig noget om hvordan man retter henvendelser til myndighederne, n\u00e5r man skal opspore personer men kun har ufuldst\u00e6ndige oplysninger.<\/p>\n\n\n\n
Han pustede og s\u00e5 t\u00f8rstig ud. Johannes gav ham en \u00f8l. Og en til, da den var drukket ud.<\/p>\n\n\n\n
– Myndighederne er ikke hvad de har v\u00e6ret. Det centrale personregister er solgt videre flere gange, og det er d\u00e5rligt vedligeholdt. I \u00f8vrigt er der ikke nogen der ved, hvem der har det for tiden. Men der dukker somme tider nogle kopier og gamle udskrifter op p\u00e5 auktioner og loppemarkeder, s\u00e5dan nogle kopier har myndighederne f\u00e5et fat i, og de udskrifter dommerkontoret fik adgang til d\u00e6kker netop Peters og dine \u00e5rgange. Heldigt nok! Vi fandt en forbindelse mellem Peter og dig ved gammeldags h\u00e5ndkraft. Den pegede p\u00e5 dig som et godt bud mellem en r\u00e6kke personnumre, der l\u00e5 t\u00e6t op ad Peters.<\/p>\n\n\n\n
Advokaten ville ikke forlade drikkevarerne f\u00f8r Johannes indvilgede i at k\u00f8re ham ud til den tidligere pumpestation for at hente Peter.<\/p>\n\n\n\n
– Ja, du synes m\u00e5ske det er et stort arbejde at g\u00f8re for et s\u00e5 s\u00f8lle skrog, men det var nu ikke s\u00e6rlig besv\u00e6rligt. Jeg beh\u00f8vede bare kigge i deres registerudskrift. Element\u00e6rt, det er jo nabonumre!<\/p>\n\n\n\n
Johannes fulgte kloakadvokaten tilbage, hentede Peter, hjalp ham i bad og indrettede et rum hvor han kunne anbringe ham forel\u00f8big. Men Peter viste sig at v\u00e6re voldsomt plejekr\u00e6vende, og Johannes unders\u00f8gte alle muligheder for at l\u00f8se Peters situation. Ikke mindst gik han i museets k\u00e6ldre og kiggede i Bernards gamle arkiver, som aldrig var blevet solgt, og i dem fandt han oplysninger om nogle personer, der sad i ledelsen for en plejeinstitution. Oplysningerne blev i og for sig ikke betragtet som belastende dengang de beredvilligt var afgivet, men det ville de afgjort v\u00e6re nu.<\/p>\n\n\n\n
Det var den samme institution som Herbert boede p\u00e5 den sidste tid f\u00f8r sin d\u00f8d. Det var nok grunden til, at Bernard i sin tid havde samlet oplysningerne. Johannes fik et m\u00f8de med forstanderen og formanden for bestyrelsen, og det blev godkendt, at Peter kunne rykkes frem p\u00e5 ventelisten, til trods for at der egentlig ikke var plads p\u00e5 den gerontopsykiatriske afdeling, og selvom der efter det oplyste ikke var nogen formue, en diskretionsklausul var nok. Allerede efter halvanden uge kunne Peter flytte ind p\u00e5 en ledig plads. Og efter en m\u00e5ned fik Johannes som svar p\u00e5 en foresp\u00f8rgsel at vide, at Peter havde haft en god periode, ind imellem med klare \u00f8jeblikke. Han bes\u00f8gte Peter.<\/p>\n\n\n\n
– Glemme! Kan man glemme. Skal man glemme? Skal man ikke hellere huske? V\u00e6k! Forsvind erindring! Kan den tavle da aldrig vaskes ren?<\/p>\n\n\n\n
Peter rystede p\u00e5 h\u00e6nderne. De tog magten fra ham. Og han havde ikke l\u00e6ngere magten over dem. Faktisk var armene sp\u00e6ndt fast med et par remme p\u00e5 hans arml\u00e6n.<\/p>\n\n\n\n
– Hukommelse – smerte. Og ondskab. Andres ondskab, okay. Egen ondskab. Den er v\u00e6rst. Har ud\u00f8vet ondskab. Har forvoldt smerte. Har v\u00e6ret – grusom.<\/p>\n\n\n\n
Han sad sammensunken og s\u00e5 m\u00f8rk ud.<\/p>\n\n\n\n
– \u00d8jnene! st\u00f8nnede han og s\u00e5 frem for sig. Han bad om noget af drikke.<\/p>\n\n\n\n
Johannes f\u00f8rte glasset til hans l\u00e6ber. Heller ikke l\u00e6berne var under fuld kontrol.<\/p>\n\n\n\n
– Hent min management supervisor! Jeg skal have syndsforladelse.<\/p>\n\n\n\n
Kan en management supervisor det? Johannes udtrykte sin tvivl.<\/p>\n\n\n\n
– Min kan. Han er god. Han siger at jeg altid skal g\u00f8re mit bedste. At jeg altid er i stand til det. Han f\u00e5r mig til at tro p\u00e5 mig selv.<\/p>\n\n\n\n
Johannes indvendte, at en syndsforladelse, det havde en management supervisor vel ikke ret meget at g\u00f8re med.<\/p>\n\n\n\n
– N\u00e5. Hvad ved jeg. S\u00e5 min psykiater! Ham der sp\u00f8rger. Om alt muligt – nej, han er ikke god. Han f\u00e5r mig til at t\u00e6nke for meget, det er ikke meningen. Jeg skal bare h\u00f8re at jeg er god. Ligesom da jeg var lille. Min mor. Tog mig op p\u00e5 sk\u00f8det. Holdt mig fast. Hun hviskede. Jeg var den dejligste i hele verden. Kun n\u00e5r jeg havde v\u00e6ret rigtig slem. Jo v\u00e6rre jo bedre. Jeg fandt p\u00e5 ulykker for at komme p\u00e5 sk\u00f8det. H\u00f8re at jeg var dejlig. Hun brugte det som straf, hun troede jeg hadede det. Jeg elskede det. Min eneste m\u00e5de at f\u00e5 hende til at sige det. “Du er den dejligste”. Lod som om jeg hadede det. Hun skulle tro straffen virkede, og hun blev ved. Ingen andre kunne blive ved p\u00e5 den m\u00e5de, hun var den eneste der ikke gennemskuede mig. Jeg tror ikke hun mente det. At jeg var dejlig. Men det var meget rart at h\u00f8re det.<\/p>\n\n\n\n
Johannes tog Peter med ud i parken og skubbede ham en tur. K\u00f8restol og remme til armene. Peter i et af sine n\u00e6rv\u00e6rende \u00f8jeblikke. Talte meget.<\/p>\n\n\n\n
– Kommandosoldat. Professionel skarpskytte. Teknik som bare fanden. Overlegen teknik – ha ha ha! Rolige h\u00e6nder. Ved du m\u00e5ske hvordan man skal holde p\u00e5 en skyder? N\u00e5r du har noget p\u00e5 kornet. Kalibreret tr\u00e5dkors. Omhyggelig indskydning. Afstand. Vindretning, egenbev\u00e6gelse. N\u00e5r du ved, at nu er den der. Er du i tvivl, kan du aldrig ramme. Ondskab? Arbejde. Voldelige overgreb? Taktiske operationer. Okay, det forekommer. Ogs\u00e5 mod civile. Har deltaget i utallige. Begyndte at tvivle. Rutine? Nej. Kan det nogensinde blive rutine. Kan man glemme? Kunne jeg nogensinde glemme. Efterh\u00e5nden overbevist. Hvorledes bekr\u00e6fte tvivl? Noget kan glemmes, ikke alt.<\/p>\n\n\n\n
– Jeg skal slette! r\u00e5bte Peter. – Hj\u00e6lp mig ud hvor man kan slette. Ikke pisse, ikke skide, jeg skal slette! Ren tavle, ren hukommelse. \u00d8jnene! Kan ikke slettes. Alle \u00e5rene? \u00d8jnene! Smukke, s\u00f8rgmodige \u00f8jne. Otte \u00e5r eller deromkring. Barn, k\u00f8nt barn. Blikke der m\u00f8des. Dybe blikke. Blikke som en br\u00f8nd. Den nyf\u00f8dtes blik. Dr\u00e5ber i br\u00f8nden, ringe i vandet. Skudt, v\u00e6k. \u00c9t skud, \u00e9n rekyl. Rekylen bliver ved. Skubber dig bagl\u00e6ns. Resten af livet. Du kan give gaver til b\u00f8rnene, bamser, slik. Men du er her for at sl\u00e5 ihjel! Du kan v\u00e6re venlig overfor civilbefolkningen, men de kys du giver dem, er d\u00f8dskys. Husk det! De har v\u00e6ret i ber\u00f8ring med fjenden, de er smittet, de er forr\u00e6dere, d\u00f8dsens. Du skyder nogen og kysser andre, ogs\u00e5 dem har du dr\u00e6bt. Alle \u00e5rene? Glemt. S\u00f8vnl\u00f8shed, mareridt. Angst? M\u00e5ske. Skyld, sprut, narkotika, journaler. Psykiatri? Medicin. Blikket? Forandret. F\u00f8rst den nyf\u00f8dte, br\u00f8nden. Derefter r\u00e6dsel. S\u00e5 vrede. Dom, h\u00e6vn, straf. H\u00e5n og medynk. Alle \u00e5rene. Nu kun blikket. Armene!<\/p>\n\n\n\n
Han gjorde tegn til at f\u00e5 l\u00f8st armene. Johannes gjorde dem fri. Peter tegnede i luften foran sig. Han malede. Johannes kunne genkende et portr\u00e6t, ligesom la Gioconda. Han vendte k\u00f8restolen. Bakkerne i det fjerne skulle illudere maleriets baggrund. Peter trak konturerne op. H\u00e5ret noget st\u00f8rre end hos Leonardo. Smilet markeret forsigtigt. Smilet som alle smils antydning og derfor indeholdende dem alle. \u00d8jnene betonet igen og igen.<\/p>\n\n\n\n
Peter s\u00e5 tomt frem i luften. Hans h\u00e6nder var rolige og k\u00e6rtegnede den imagin\u00e6re kind i luften foran sig. Fortvivlelse i hans ansigt. Kunne ikke gr\u00e6de.<\/p>\n\n\n\n
Johannes havde lyst til at h\u00f8re hvad der i sin tid havde ledet Peter ind p\u00e5 den vej, der f\u00f8rte ham gennem Herberts mist\u00e6nkelige forretninger frem til forskellige former for monopoliseret voldsanvendelse. Havde ikke lyst til at bringe det p\u00e5 bane mens Peter var i ustabil tilstand, det m\u00e5tte vente. Men det varede ikke l\u00e6nge, s\u00e5 begyndte Peter at tale selv.<\/p>\n\n\n\n
– Husker du Luc? spurgte han. Det kunne Johannes bekr\u00e6fte.<\/p>\n\n\n\n
– Luc og Johannes, Johannes og Luc, sukkede Peter med et smertefuldt smil, og lod hovedet dreje fra side til side, langsomt, tungsindigt.<\/p>\n\n\n\n
– Kunstnerpis! Luc og Marco, pissekunstnere, lortekunst! Marco okay business. Bernard, skide pseudointellektuel! Mathias, skide pseudointellektuel! Socialistpis! Johannes…<\/p>\n\n\n\n
Han vuggede igen med hovedet, opgivende. Spyttede som for at spytte Johannes’ navn ud.<\/p>\n\n\n\n
– Johannes, Johannes – \u00e5\u00e5\u00e5h… Herbert! Robert okay, Herbert okay okay!<\/p>\n\n\n\n
Peter gled igen ind i den kontaktl\u00f8se tilstand. Audiensen forbi. Johannes s\u00e5 den \u00e6teriske afspejling af smilet med de uendeligt mange facetter og de uendeligt mange tolkninger, som han m\u00e5ske fejlagtigt havde set som la Gioconda. Det var et helt andet portr\u00e6t. Peter s\u00e6nkede armene og opgav at tolke yderligere. Ved hver eneste jagt p\u00e5 blikket for at fastholde det, gribe det og forst\u00e5 det, undveg det. En ubetydelig forskydning, en lille drejning, kun en nuance men alligevel et helt anderledes udtryk, en sp\u00f8rgende t\u00f8ven, en koket opfordring, en \u00e5bning for en ny tolkning. Jagten p\u00e5 det uh\u00e5ndterlige objekt, det sk\u00e6lmske smil, der hele tiden unddrager sig fangst og fastholdelse l\u00e6nge nok til at blive betragtet. Jagten p\u00e5 blikket var det sidste der fortonede sig fra de rester af sind, der var tilbage i forhenv\u00e6rende bandemedlem, krigsfreelancer, eller kommandosoldat Badger.<\/p>\n\n\n\n
Hvad var det, der fik en korporal til at g\u00e5 til grunde af fortvivlelse da han havde set fjenden og skudt ham? Hvad var det, der fik en l\u00f8jtnant til at bryde sammen, da han havde mistet en menig under en tr\u00e6fning? Hvad var det, der fik en oberst til at ryste i b\u00e5de stemmen og kn\u00e6ene, da en deling gik tabt under en feltaktion? Hvad var det, der fik en general til at bortforklare, at tre kompagnier var mistet p\u00e5 grund af hans fejlkalkulationer? Hvad var det, der fik en h\u00e6rchef til at fejre, at han mod et offer p\u00e5 et par divisioner havde vundet en diskutabel og forbig\u00e5ende fordel p\u00e5 den usikre vestflanke?<\/p>\n\n\n\n
Havde urtidskrigernes totale sejrs- og blodrus s\u00e5 sm\u00e5t forladt deres efterkommere, eller s\u00e5s den kun hos folk, der fulgte begivenhederne p\u00e5 afstand, som hos h\u00e6rcheferne, politikerne, hos publikum ved fjernsynssk\u00e6rmen.<\/p>\n\n\n\n
Eller havde rusen alligevel s\u00e5 mange alvorlige eftervirkninger, at de kun kunne behandles i samfund, der stillede sig solidarisk med krigeren og kunne h\u00e6dre ham, imponeres og le h\u00f8jt over hans bedrifter i stedet for at gr\u00e6mmes og skamme sig over dem.<\/p>\n\n\n\n
P\u00e5 tilbageturen blev Peter og Johannes g\u00e5et i m\u00f8de af hjemmets forstander, som slog f\u00f8lge. Ude i et lidt f\u00f8lsomt \u00e6rinde. Ganske vist havde Johannes f\u00e5et d\u00f8rene \u00e5bnet til en plejehjemsplads for Peter, med god hj\u00e6lp i gamle efterretningssager. Men han m\u00e5tte alligevel kautionere. En formssag, for at undg\u00e5 uregelm\u00e6ssigheder der kunne p\u00e5kalde sig mistanke. Hvad begge var indforst\u00e5et med beh\u00f8vede naturligvis ikke n\u00e6vnes, og selv her i det fri kunne man ikke gardere sig mod aflytning. Forstanderen kastede et fagligt og udeltagende blik p\u00e5 Peter og derp\u00e5 et beklemt og b\u00f8nfaldende p\u00e5 Johannes, som han tr\u00f8stede med, at dette ikke ville vare evigt. Johannes skrev under.<\/p>\n\n\n\n
– Hent flammesv\u00e6rdet! bad Peter da de var kommet ind p\u00e5 v\u00e6relset. – Lucs flammesv\u00e6rd. Han har det endnu.<\/p>\n\n\n\n
Johannes var sikker p\u00e5 at han ikke kunne f\u00e5 Luc til at udlevere det, og spurgte Peter hvad han ville med det.<\/p>\n\n\n\n
– Mellemv\u00e6rende. Rette en fejl. Genoprette en balance.<\/p>\n\n\n\n
Nu hvor remmene var l\u00f8st op, gjorde han med h\u00f8jre h\u00e5nd en vandret bev\u00e6gelse forbi sin strube. Det kunne v\u00e6re tegn p\u00e5 et \u00f8nske om at tage sit eget liv, bev\u00e6gelsen var ukontrolleret, sv\u00e6r at tyde. Det kunne lige s\u00e5 godt betyde et \u00f8nske om at tage en andens liv.<\/p>\n\n\n\n
Johannes var ikke sikker p\u00e5 hvad Peters fagter kunne betyde, og hvad Lucs sv\u00e6rd skulle hj\u00e6lpe ham med. Men han kunne godt t\u00e6nke sig, nu lejligheden var der, m\u00e5ske en af de sidste, at h\u00f8re fra Peter selv, om han, Johannes, og kredsen omkring Bernard, Anna, Luc, Mathias og Marco, og det de gerne diskuterede og forholdt sig til, om det havde haft nogen indflydelse p\u00e5 Peters beslutninger dengang. Hans valg af selskab, m\u00e5l og midler, karriere og den slags. Han huskede Peter dengang ofte udtrykke sig negativt om det de talte om, n\u00e6sten uanset hvad de talte om. Der kunne jo v\u00e6re tale om en demonstrativ modreaktion fra Peters side, i s\u00e5 fald en stor skam at ingen opdagede det, eller i det mindste t\u00e6nkte over det. Og, syntes Johannes, i bekr\u00e6ftende fald, en altfor st\u00e6rk modreaktion. Der er jo ingen mening i at \u00f8del\u00e6gge sit eget liv bare for at demonstrere sin uenighed med andre. S\u00e5dan t\u00e6nkte Johannes. Men han sagde ikke noget. Peter sad i sin k\u00f8restol og lod sit hoved falde n\u00e6sten ned til sine kn\u00e6 og ryste p\u00e5 det, som i fortvivlelse. Herefter skete intet. Johannes kunne g\u00e5 uden afklaring.<\/p>\n\n\n\n
N\u00e6ste gang Johannes var p\u00e5 bes\u00f8g var han blevet tilkaldt.<\/p>\n\n\n\n
– Tror du p\u00e5 afsindige forbrydelser?<\/p>\n\n\n\n
Sp\u00f8rgsm\u00e5let blev stillet i et af Peters klare \u00f8jeblikke, som indtraf med stadig l\u00e6ngere mellemrum.<\/p>\n\n\n\n
Personalet havde ringet efter Johannes, som var ankommet efter en time.<\/p>\n\n\n\n
– Er dette mit d\u00f8dsleje? spurgte Peter. – Besynderligt. F\u00f8r var tiden ikke inde. Nu er den inde. Til at betro. F\u00f8r var lysten der. Nu er den der ikke. Ikke mere rekyl i raketten. D\u00f8dsleje? Ingen forskel p\u00e5 det og andre lejer.<\/p>\n\n\n\n
Johannes spurgte hvad han havde t\u00e6nkt sig at g\u00f8re med den der i sin tid blev d\u00f8mt i Peters sted.<\/p>\n\n\n\n
– Glem det! Ikke rode op. Kan ikke betale sig. \u00d8delagt den mands liv. Mig? Ham selv. Ikke lave om p\u00e5 nu. Fik livsvarigt! Godt. Ellers havde jeg skudt ham. Tilf\u00e6ldigt hvem af de to. En skudt, en d\u00f8mt. Man f\u00e5r medaljer eller livsvarigt. Det er tilf\u00e6ldigt. Han skal r\u00e5dne op til han d\u00f8r. Det er ikke tilf\u00e6ldigt. G\u00f8r som du synes, jeg er da ligeglad. Kan jeg s\u00e5 f\u00e5 tilgivelse? Du har jo v\u00e6ret pr\u00e6st? N\u00e5, n\u00e6sten.<\/p>\n\n\n\n
Johannes pr\u00f8vede at forklare. Tilgivelse var ikke hans sag, og Peter skulle ikke forvente noget f\u00f8r han havde gjort hvad han kunne, for at hj\u00e6lpe den han fik uskyldigt d\u00f8mt. Alle de uhyrlige forbrydelser Peter havde beg\u00e5et i det fremmede var utilgivelige. Og uoprettelige. Men den anden forbryder, som han havde angivet og f\u00e5et d\u00f8mt p\u00e5 falsk grundlag, ham kunne Peter endnu n\u00e5 at yde en smule retf\u00e6rdighed.<\/p>\n\n\n\n
– Det gider jeg ikke! Det kan du g\u00f8re. Det er dig der gider. Vi st\u00e5r alle til d\u00f8dsstraf, efter min mening, dem og mig. Kan jeg s\u00e5 f\u00e5 tilgivelse?<\/p>\n\n\n\n
Johannes sagde at han ikke var Kristus og gik.<\/p>\n\n\n\n
Flammesv\u00e6rdet havde han taget med ud til Peter uden at sp\u00f8rge Luc. Han stillede det fra sig i krogen bag d\u00f8ren, med spidsen mod gulvet, og var ikke nerv\u00f8s for at glemme at hente det igen.<\/p>\n\n\n\n
Tilbage og ud gennem korridorerne. P\u00e5 dette sted, p\u00e5 denne gennem tiderne s\u00e6rdeles overlevelsesduelige institution, havde Johannes engang set Herbert forsvinde som Peter var p\u00e5 vej til nu. Og genset Jane med datter. Denne yngre reproduktion af Jane, dengang teenager – var det ikke Clara hun hed – hun m\u00e5tte nu v\u00e6re i fyrrerne eller halvtredserne, med andre ord i den alder hvor man er uden alder.<\/p>\n\n\n\n
Senere var Cyrinthe ogs\u00e5 g\u00e5et i opl\u00f8sning her, det var vel firmaets speciale, og nu Peter. Man skulle have v\u00e6ret pr\u00e6st, s\u00e5 meget man sidder hos d\u00f8ende. Og s\u00e5 var der ikke engang nogen grund til det. Forg\u00e6ves bes\u00f8g.<\/p>\n\n\n\n
Johannes s\u00e5 Peter en forsvinding n\u00e6r, undsluppet dom og straf, undsluppet Den Retf\u00e6rdige Gartners besk\u00e6rekniv. En stor fejl. Peter i live men som en ligegyldig, tom skal. Peter utvivlsomt d\u00f8ende, men lidt for ung til en naturlig d\u00f8d. Johannes og Peter j\u00e6vnaldrende, men Johannes m\u00e6rkede ikke nogen alder trykke. Peter var ikke syg. Fra sin ungdom gode kr\u00e6fter og god form. Stadig st\u00e6rk, ingen fysisk sv\u00e6kkelse indtil sit bev\u00e6gehandicap. Mental sv\u00e6kkelse? Mental stilstand. Mentalt oph\u00f8r. Mon man d\u00f8r, fordi der ikke er mere liv? Brugt op, rinder ud, som en flamme uden n\u00e6ring, som et lys hvis v\u00e6ge ikke kan finde mere at opsuge. Ikke mere af v\u00e6rdi, ikke flere uudnyttede potentialer, pengene passer, intet at lade g\u00e5 til spilde, ingen efterladte i sorg, ingen regnskaber at g\u00f8re op – og dog. Peter. Har spredt sorg omkring sig i al sin tid. Men aldrig blevet hjems\u00f8gt af nogen straf. Uafsluttede regnskaber i massevis. Blandt dem en uskyldig d\u00f8mt – n\u00e6, ikke uskyldig, men fejlagtigt d\u00f8mt, skyldig i noget helt andet. Og v\u00e6rre. Som Peters medskyldige.<\/p>\n\n\n\n
Peter d\u00f8de to uger senere. Hjems\u00f8gelse og straf kom indefra. Ligsynet viste ikke tegn p\u00e5 skader fra skarpe v\u00e5ben. Men forstanderen fortalte, at Peter var blevet observeret siddende og stirre p\u00e5 et gammelt, smukt dekoreret sv\u00e6rd i dagevis, og hvis nogen gjorde fors\u00f8g p\u00e5 at flytte det, hylede han op med r\u00e6dsel i stemmen. En stemme som selv uden disse hyl l\u00f8d som en r\u00e6dsom rallen i d\u00f8dskamp. Johannes tog til institutionen, hentede Lucs sv\u00e6rd for at s\u00e6tte det tilbage, mente ikke at have andet at g\u00f8re krav p\u00e5, og gjorde ikke fors\u00f8g p\u00e5 at minde nogen om en sag der burde g\u00e5 om.<\/p>\n\n\n\n
Johannes var ubehageligt ber\u00f8rt men ikke rystet, han var godt forberedt fra barndommen. Havde haft Peter i forh\u00f8r, Peter havde ikke svaret p\u00e5 hvad han blev spurgt om, men i stedet afsl\u00f8ret krigsforbrydelser, mytteri og forr\u00e6deri. Det satte Johannes sig til at skrive ned, mens han stadig kunne huske det. Af hensyn til arkivet, som han stadig s\u00f8rgede for at vedligeholde n\u00e5r der var tid til det.<\/p>\n\n\n\n
Midt under fors\u00f8get p\u00e5 at udrede Peters meritter var der kommet meddelelser om at Marco havde spr\u00e6ngt sig selv i luften sammen med hele sit uindtagelige bjergkloster. Frivilligt eller ufrivilligt, men her skulle han have taget alt lige fra kulturskatte til finansforbrydere med sig som gidsler. Det skulle endda v\u00e6re sket for flere \u00e5r siden, hvilket Johannes mente at kunne bekr\u00e6fte, men officielle meddelelser kommer ofte med et vist eftersl\u00e6b, is\u00e6r n\u00e5r det drejer sig om noget der ikke er bekvemt for myndighederne at udsende meddelelser om. Myndighederne. Der kunne vist rejses berettiget tvivl om legitimiteten, om hvem der havde tildelt myndighederne den myndighed, som de til tider ud\u00f8vede s\u00e5 nidk\u00e6rt. Luc kunne ikke bringes til at interessere sig for den slags profane sp\u00f8rgsm\u00e5l, han var besk\u00e6ftiget med at overg\u00e5 til en permanent spekulativ tilstandsform i takt med tabet af kontrol over den fysiske. <\/p>\n\n\n\n
Johannes t\u00e6nkte at det var p\u00e5 tide at f\u00e5 bragt ham sammen med b\u00f8rnenes familiel\u00e6ge gennem mange \u00e5r og Lucs gamle ven, Mathias. Ham havde de ikke set meget til i flere \u00e5r, hvilket vel kunne ses som et sundhedstegn hos b\u00f8rneflokken. Mathias kunne altid tilbyde et interessant modspil til Lucs fabulerende fril\u00f8b. Allerede ved Bernards begravelse havde Anna henledt Mathias’ opm\u00e6rksomhed p\u00e5 at han og Luc efter hendes opfattelse stadig kunne have gl\u00e6de af hinanden, de eneste tilbagev\u00e6rende, som hun havde sagt. Hun foreslog et m\u00f8de mellem de to gamle uden hende, for hun havde lagt m\u00e6rke til en d\u00e6mpende virkning, hendes tilstedev\u00e6relse i den senere tid kunne have p\u00e5 Lucs talestr\u00f8mme. Som hun udtrykte det. En helt us\u00e6dvanlig iagttagelse og selvindsigt fra Annas side, t\u00e6nkte Johannes. Han m\u00e5tte give hende delvis ret, mente at det ikke beh\u00f8vede skyldes uenighed, men, som han havde bem\u00e6rket over for hende, at hun og Luc for det meste gik forbi hinanden, fordi deres tankegang kredsede om meget forskellige emner, som de behandlede meget forskelligt. Uden at opfatte den sammenligning som en kritik af hendes ofte temmelig jordn\u00e6re emnevalg, tog hun den som en hentydning til Lucs virkelighedsfjerne sv\u00e6veture, efter hendes mening uden jordforbindelse, hen over p\u00e5tr\u00e6ngende problemer i den n\u00e6re verdens virkelige begivenheder.<\/p>\n\n\n\n
– Du laver en aftale med Mathias en eller anden anden dag! sagde hun til Johannes. – Luc kan altid s\u00e6ttes p\u00e5. Jeg holder mig v\u00e6k. Sammen er de jo uudholdelige!<\/p>\n\n\n\n
Det forslag fra Annas side passede godt til Johannes’ form\u00e5l. Han ville arrangere et m\u00f8de, men beh\u00f8vede ikke sige noget til Luc f\u00f8r i sidste \u00f8jeblik.<\/p>\n\n\n\n
Johannes kontaktede Mathias, som stadig var i fin form trods h\u00f8j alder. Og tilb\u00f8d at hente og bringe, da det efterh\u00e5nden ville v\u00e6re urealistisk at pr\u00f8ve at flytte rundt p\u00e5 Luc.<\/p>\n\n\n\n
Mens Johannes var undervejs for at hente Mathias blev Luc underrettet om deres snarlige ankomst. Som s\u00e6dvanlig var der hverken svar eller reaktion at spore p\u00e5 s\u00e5dan en meddelelse. I stedet for at t\u00e6nke p\u00e5 bes\u00f8get foretog han en rundtur p\u00e5 v\u00e6rkstedet for at underkaste enkelte af sine igangv\u00e6rende projekter nogle sm\u00e5 justeringer.<\/p>\n\n\n\n
Da Mathias var ankommet, m\u00e5tte ogs\u00e5 Johannes p\u00e5 v\u00e6rkstedet for at hente Luc, som i mellemtiden var blevet utilb\u00f8jelig til at l\u00f8srive sig fra sit arbejde. Men Johannes vidste, at Luc bare skulle have tid til at v\u00e6nne sig til tanken, han var ikke s\u00e5 hurtig til at omstille sig som f\u00f8r i tiden. Han kom lidt efter ind igen uden at afbryde sin p\u00e5begyndte talestr\u00f8m, ledsaget af Johannes hj\u00e6lperen.<\/p>\n\n\n\n
Mathias og Johannes gav sig god tid, man afbr\u00f8d ikke uden videre Lucs replikker. N\u00e5r han talte, var dialog un\u00f8dvendig. Tilh\u00f8rere med en nogenlunde \u00e5rv\u00e5gen mimik var alt hvad han beh\u00f8vede for at holde en samtale i gang, og han kunne godt skelne dem fra malerierne p\u00e5 v\u00e6ggene og skulpturerne p\u00e5 gulvet, som forholdt sig helt stille.<\/p>\n\n\n\n
Mathias sad ogs\u00e5 helt stille, og Johannes gik rundt i baggrunden som en tjener der skulle holde sig parat hvis der kom bud efter ham. Mathias lyttede sig ind p\u00e5 monologen og agerede tilh\u00f8rer, selvom han ret beset ikke kunne vide hvem talen var rettet mod.<\/p>\n\n\n\n
Det var to gamle venner der m\u00f8dtes, ingen h\u00f8flighedsfraser, kun en overfladisk afklaring af det udvortes, verdenssituationen, og det indvortes, omgangskredsen, helbredet og hum\u00f8ret.<\/p>\n\n\n\n
– Hvordan ligger det egentlig med din religi\u00f8sitet? spurgte Mathias, deltagende som at h\u00f8re til en kronisk lidelse. – Er der noget med at du er blevet troende for nylig?<\/p>\n\n\n\n
Luc viftede aff\u00e6rdigende med h\u00e5nden og remsede langsomt op.<\/p>\n\n\n\n
– Anarkist, humanist, socialist, ateist! – Jeg interesserer mig for religion ligesom for alle andre kulturf\u00e6nomener, jeg interesserer mig for tro ligesom for andre psykiatriske tilstande. Har ikke noget st\u00e6rkt engagement selv. Deltager ikke, st\u00e5r udenfor, iagttagende og nysgerrig. Og undrer mig. Stadig. Mere og mere.<\/p>\n\n\n\n
Mathias smilede.<\/p>\n\n\n\n
– Den kender vi. Som i gamle dage. Det l\u00f8d bare som om dit engagement havde \u00e6ndret sig. Hvis du nu g\u00f8r et simpelt tankeeksperiment, s\u00e5 kan vi til geng\u00e6ld sige noget om din religi\u00f8sitet, din tro og din Gud. Den g\u00e6lder for alle mennesker. Pr\u00f8v at forestille dig din Gud i en verden, hvor der ikke er mennesker?<\/p>\n\n\n\n
– Ut\u00e6nkeligt! sagde Luc. For at t\u00e6nke skal jeg v\u00e6re til, og jeg er et menneske. En verden hvor der ikke er mennesker? S\u00e5 er jeg der heller ikke, og kan ikke forestille mig noget.<\/p>\n\n\n\n
– Jamen s\u00e5 m\u00e5 jeg udtrykke mig tydeligere. Det prim\u00e6re er ikke at du t\u00e6nker, men hvad du t\u00e6nker p\u00e5. S\u00e6t dig selv til side. T\u00e6nk over, om din Gud og en verden uden mennesker giver mening, eller om det ikke g\u00f8r.<\/p>\n\n\n\n
– Jeg ved godt hvor du vil hen! svarede Luc. – Hvis jeg hopper med p\u00e5 din id\u00e9, anerkender jeg simpelthen kreationismen. Den g\u00e5r ikke, du gamle!<\/p>\n\n\n\n
– Det er enklere end det, sagde Mathias. – Det er bare en selv-test. Du beh\u00f8ver ikke svare. En lakmuspr\u00f8ve p\u00e5 dit gudsbegreb: giver dit gudsbegreb mening i en verden uden mennesker, eller g\u00f8r det ikke?<\/p>\n\n\n\n
Luc t\u00e6nkte sig lidt om og Mathias fortsatte.<\/p>\n\n\n\n
– Hvis dit gudsbegreb ikke giver mening i en verden uden mennesker, m\u00e5 jeg sige at s\u00e5 er dit gudsbegreb ikke godt nok. Eller ogs\u00e5 er din Gud ikke stor nok. Hvis du foruds\u00e6tter mennesker for at dit gudsbegreb kan have en mening, g\u00f8r du mennesket til foruds\u00e6tning for Gud, s\u00e6tter alts\u00e5 mennesket h\u00f8jere end Gud. Om igen! Du m\u00e5 kassere dit gudsbegreb og din religi\u00f8sitet. Pr\u00f8v med et andet.<\/p>\n\n\n\n
– Det kan jeg da godt regne ud, sagde Luc. Du spurgte om en Gud uden mennesker giver mening. Jeg siger, at det giver ikke mening, for det er menneskenes Gud. men det g\u00f8r heller ikke nogen forskel. Jeg ved godt, at min tro ikke er stor. Jeg regner i det hele taget ikke menneskenes tro for noget s\u00e6rligt. Heller ikke de frelstes, de er bare mere t\u00e5belige end gennemsnittet. Til geng\u00e6ld er min Gud stor! Troen er lille fordi vi kun er mennesker, men min Gud er stor. Min Gud er um\u00e5deligt meget st\u00f8rre end den Gud der beskrives i de hellige skrifter, og i traditionerne. Den verden min Gud har skabt er um\u00e5delig meget st\u00f8rre end den der fort\u00e6lles om i Bibelen!<\/p>\n\n\n\n
– Ja, det er meget godt, sagde Mathias. – Din tro er lille men din Gud er stor? Hvem opstiller kriterierne for din tro? Du kr\u00e6ver, at din Gud skal v\u00e6re den suver\u00e6neste blandt suver\u00e6ne, det ultimative subjekt. Hvem stiller kravet? Du selv, og du kan ikke l\u00f8se paradokset. Men det skal du heller ikke. Du skal bare underkaste dig. Det er l\u00f8sningen. Tr\u00e6f dit valg, for pokker! Underkast dig, vis os eksemplet, vejen og lyset. Strit ikke l\u00e6ngere imod. Giv efter! Lad det bem\u00e6gtige sig dig. “Ikke endnu!” r\u00e5ber du. “Min selvbeherskelse, min selvkontrol, min selvrespekt. Det er v\u00e6rdier, jeg s\u00e6tter pris p\u00e5!” Frelst – hvilken rutsjetur i dine egne \u00f8jne! Ut\u00e6nkeligt at slippe kontrol. Slut. Finito! Punktum! Uden desperation og forvirring ingen fremdrift, ingen retning. L\u00e6nge leve fremdriften, vi vil have fremdrift, vi vil have retning!<\/p>\n\n\n\n
Men hvis du vil have retning, s\u00e5 vend dig mod noget der er stort. De religi\u00f8se systemer er alle noget, der er st\u00f8rre end mennesket. De store religioners skrifter er st\u00f8rre end mennesket. Bibelen er st\u00f8rre end mennesket, Koranen er st\u00f8rre end mennesket. Vedaerne er st\u00f8rre end mennesket.<\/p>\n\n\n\n
Det er fordi de ikke anvender mennesket som m\u00e5lestok, men inds\u00e6tter noget overmenneskeligt, noget guddommeligt.<\/p>\n\n\n\n
De store filosofiske og naturvidenskabelige systemer inklusive de fysiske og matematiske verdensmodeller, er mindre end mennesket. Aristoteles’, Galileis, Descartes’, Hegels, Einsteins, osv. systemer er mindre end mennesket.<\/p>\n\n\n\n
Grunden til at de er mindre end mennesket er at de skal kunne overskues af mennesker! Den menneskelige erkendelsesevne er deres begr\u00e6nsning. Filosofi og matematik er discipliner i udnyttelse af det menneskelige erkendelsesapparat. De defineres ud fra sandheder der kan erkendes af mennesker. N\u00f8jagtig som storslalom og h\u00f8jdespring er discipliner i udnyttelse af det menneskelige bev\u00e6geapparat. De filosofiske og naturvidenskabelige systemer foregiver heller ikke at v\u00e6re mere end menneskers v\u00e6rk.<\/p>\n\n\n\n
Alle politiske og samfundsteoretiske systemer er mindre end mennesket, for de omhandler menneskets m\u00e5de at opf\u00f8re sig p\u00e5 med hinanden. Men de religi\u00f8se systemer er st\u00f8rre end mennesket. Selvom de ogs\u00e5 handler om menneskets m\u00e5de at opf\u00f8re sig p\u00e5 med hinanden, det er n\u00e6rmest en slags sidegevinst. Men det er ikke ensbetydende med at religionerne er Gud. Det er ikke ensbetydende med, at de kommer af Gud eller st\u00e5r for Guds regning. De er st\u00f8rre end mennesket fordi de kommer af traditionen, fordi de s\u00e6tter individet p\u00e5 plads som en detalje i helheden, og fordi de ikke kan rummes af et enkelt individ, ikke engang af en enkelt generation.<\/p>\n\n\n\n
De er st\u00f8rre end mennesket, fordi mennesket ikke har nogen ambition om at forst\u00e5 dem eller overskue dem, pr\u00e6ge dem eller lave dem om, men m\u00e5 give afkald p\u00e5 overblikket for at leve i dem, m\u00e5 underkaste sig dem i fuld tillid og indordne sig efter dem. Dette g\u00e6lder naturligvis ikke de forbig\u00e5ende nyreligi\u00f8se og kommercielle bev\u00e6gelser, kun de rigtige religioner, de store af dem, som er udviklet gennem generationer og traditioner. Jeg siger ikke at de er gode, at de er smukke eller den slags, vorherrebevares. Jeg siger bare at de er st\u00f8rre end mennesket. De har det som store gamle byer. Man kan leve i dem og d\u00f8 i dem, f\u00f8le sig hjemme i dem og v\u00e6re tryg i dem, f\u00f8le sig \u00e9t med dem og st\u00e5 inde for dem. Og ligesom store gamle byer udelukker store gamle religioner ikke hinanden. De kan godt leve i fordragelighed og indbyrdes accept, idet de dog n\u00f8je vogter p\u00e5 de fordele og de fortrin, de kunne tilegne sig i forhold til hinanden. Man kan rejse fra den ene til den anden, finde nyt rodf\u00e6ste i den anden, man kan rejse tilbage igen og finde hvile i sin gamle tryghed, dog med erindringen om tabet af det fremmede, man kan sl\u00e5 sig ned p\u00e5 str\u00e6kningen mellem dem og endog langt afsides fra denne str\u00e6kning, og der kan man leve og d\u00f8, hvis det er det man vil, men man kan ikke v\u00e6re i mere end \u00e9n by ad gangen, og hvis det skal v\u00e6re trov\u00e6rdigt, heller ikke i mere end \u00e9n tro!<\/p>\n\n\n\n
Johannes lytteren sad og overv\u00e6rede de to gamles udl\u00e6gninger over for hinanden. Uvilk\u00e5rligt associerede han til kardinaler, \u00d8sterlands vise m\u00e6nd, imamer, ayatollaher, rabbinere, munke, fakirer. Det m\u00e5 v\u00e6re de samme begreber de tumler med verden over. Mere eller mindre kyndigt, mere eller mindre i lyset – eller i m\u00f8rket – af nogle mere eller mindre kanoniserede tekster. Det var ikke til at se hvad Luc t\u00e6nkte.<\/p>\n\n\n\n
– Nu kommer min p\u00e5stand, sagde Mathias. – Rigdommene i de store religioner er deres komplekse, mods\u00e6tningsfulde, paradoksale egenskaber, der g\u00f8r dem s\u00e5 varierede og overraskende som livet selv. Man kan sige at de ligner liv. For mange mennesker er de tr\u00e5dt i livets sted. Dette bl\u00e6ndv\u00e6rk har forf\u00f8rt s\u00e5 mange gennem \u00e5rtusinderne, at det fuldst\u00e6ndig har pr\u00e6get historiens gang, og bestemt ikke kun for det gode.<\/p>\n\n\n\n
Mennesket kan ikke skabe liv eller g\u00f8re d\u00f8de ting levende. Men generationer, \u00e5rtusinder og traditioner, kan bruge religionen til at skabe en erstatning for liv, et billede af liv.<\/p>\n\n\n\n
Dette billede foretr\u00e6kkes af masserne frem for livet selv. Det er stort og rummeligt, det indeholder nogle af livets egne essenser, og det er overskueligt, men liv er det ikke. Det er et menneskegjort bl\u00e6ndv\u00e6rk, men s\u00e5 righoldigt, at det bekvemt kan tilfredsstille den trang efter viden og sammenh\u00e6ng, som er s\u00e5 fremtr\u00e6dende hos nysgerrige og sandhedss\u00f8gende mennesker.<\/p>\n\n\n\n
Dets navn er religion. Der er mange af dem. Nogle p\u00e5st\u00e5r at de udelukker hinanden, andre accepterer tilstedev\u00e6relsen af alternativer, men kun f\u00e5 accepterer frav\u00e6ret af en religion.<\/p>\n\n\n\n
Mathias holdt en lille pause, holdt glasset med portvinen op mod den lysende skumringshimmel og sammenlignede farven.<\/p>\n\n\n\n
– Synd for dig, at du er farveblind, gamle dreng! sagde han. – Haha! Vi m\u00e5 h\u00e5be, du f\u00e5r perfekt farvesyn i dit n\u00e6ste liv!<\/p>\n\n\n\n
– Skal du g\u00f8re nar? vrissede Luc arrigt. – Ikke af mig, af livet! Hvordan kan du tillade dig at tage det n\u00e6ste liv for givet? Hvis du tror p\u00e5 et nyt liv efter d\u00f8den betyder det at du mangler respekt for det liv du lever nu!<\/p>\n\n\n\n
– Undskyld! sagde Mathias, – det var malplaceret galgenhumor. Men b\u00e5de du og jeg taler om livet efter d\u00f8den, vi bruger det som metafor. Det er tilladt. Jeg var for mange \u00e5r siden leder af en forskergruppe p\u00e5 instituttet for klinisk frelsemedicin, og vores gruppe havde l\u00e6nge set religi\u00f8sitet som en psykiatrisk problemstilling, f\u00f8r den efterh\u00e5nden skaffede sig bel\u00e6g for at kalde det en fysiologisk problemstilling, et somatisk patologisk f\u00e6nomen. Vi unders\u00f8gte navnlig en s\u00e6rlig tilstand, der indtr\u00e5dte hos st\u00e6rkt religi\u00f8st angrebne i et fremskredent stadium. Det var en tilstand, de troende selv beskrev som: et liv i Gud, et liv med Jesus, under beskyttelse af Gud den alm\u00e6gtiges n\u00e5de, en hvilen i Gud, en vandren med Frelseren ved sin side, eller tilsvarende. Mange varianter alt efter religi\u00f8st tilh\u00f8rsforhold. Vi sorterede omhyggeligt de psykiatriske tilf\u00e6lde fra. Det var en vanskelig opgave i sig selv. Jeg og andre introducerede en workshop-betegnelse for f\u00e6nomenet. Spiritual Satisfaction Syndrome kaldte vi det. P\u00e5 instituttet for klinisk frelsemedicin havde vi diskussion om denne betegnelse. Den f\u00f8rste arbejdstitel var Spiritual Salvation Syndrome, men jeg selv gjorde mig til talsmand for at undg\u00e5 denne specifikt religi\u00f8st associerende betegnelse, og i stedet brugte en bredere. Det tiltr\u00e5dte man s\u00e5, dels af praktiske grunde, dels ud fra hensynet til almindelig videnskabelig redelighed, for der kunne v\u00e6re god grund til at forvente at der senere ville blive brug for en mere specifik betegnelse som Spiritual Salvation Syndrome, hvis der kunne udskilles en s\u00e6rlig gruppe, en mere specifik underkategori.<\/p>\n\n\n\n
Diskussionerne f\u00f8rte dog til at syndromet uofficielt, men uafvendeligt, fik arbejdstitlen Minor Mathias Syndrome, MMS, mens betegnelsen SSS blev reserveret til det endnu ikke fuldst\u00e6ndigt definerede Spiritual Satisfaction Syndrome. Der var mange pjankede forskere p\u00e5 instituttet dengang.<\/p>\n\n\n\n
– Men hvad vigtigere var – og det var baggrunden for hele denne diskussion om syndromerne og deres klassificering – Vi havde, eller jeg havde, fundet en metode til at konstatere religi\u00f8s frelse ved en klinisk test. Pr\u00f8verne kunne gentages af andre – det kan de stadig, til enhver tid – og opfylder s\u00e5 vidt de videnskabelige \u00e6druelighedskriterier. Nu kan vi endda, ved hj\u00e6lp af scanning, elektronmikroskop, elektro- og kemostimulation samt en betragtelig m\u00e6ngde datakraft lokalisere forandringer i de transmissionsveje, der leder signalerne rundt i hjernev\u00e6vet. Nogle af disse forandringer er karakteristiske for grupper, der er inddraget i religi\u00f8se forestillingsverdener, og som synes at have fundet en vis fred i det. Ikke kun religi\u00f8s frelse i sn\u00e6ver, traditionel forstand, den kan udl\u00f8se disse forandringer, men det kan alle andre former for frelse ogs\u00e5, frelse i forhold til alle mulige ideologiske og politiske doktriner og s\u00e5 videre, dog ikke med s\u00e5 klare kliniske tegn som man f\u00e5r hos de gode gammeldags religi\u00f8st forrykte. Sk\u00e5l! Der er andre, besl\u00e6gtede forandringer, der er karakteristiske for grupper, der har v\u00e6ret ude for massive psykiske traumer og massivt psykisk stress, men det kan man p\u00e5 en enkel m\u00e5de se forskel p\u00e5 i profilen fra et par af de mange m\u00e5linger.<\/p>\n\n\n\n
– Det er jo egentlig interessant, fortsatte han efter en koncentreret betragtning af v\u00e6sken i glasset og behagsytringer over dens duft og smag, – at man nu kan p\u00e5vise disse frelsetilstande efter en enkel klinisk test! Tidligere var man henvist til at bruge hunde til at afg\u00f8re det, for de kunne lugte det, det er p\u00e5viseligt. Enkelte mennesker p\u00e5stod at de ogs\u00e5 kunne, hvilket dog m\u00e5tte anses for at v\u00e6re mere end tvivlsomt. Men disse metoder, ogs\u00e5 metoden baseret p\u00e5 hundens lugtesans, var for usikre.<\/p>\n\n\n\n
Luc afbr\u00f8d.<\/p>\n\n\n\n
– Fantastisk! sagde han. – Er det ikke over tres \u00e5r siden, du fortalte om det for f\u00f8rste gang? Og du er ikke kommet videre? Eller er du? Du insisterer p\u00e5 at pakke den religi\u00f8se dimension ned i et hj\u00f8rne af bevidsthedslivet, og forklare den videnskabeligt. Er det omsider lykkedes for dig? I \u00f8vrigt vr\u00f8vler du, har vr\u00f8vlet i mindst tyve minutter. I tres \u00e5r og tyve minutter. Opdagede du ikke den f\u00e6lde jeg lagde for dig, med at min Gud er den st\u00f8rste? Det jeg pr\u00f8vede at f\u00e5 dig til at indse, det er at der ikke er nogen Gud! Og du skulle g\u00e5 for at v\u00e6re t\u00e6nksom og veluddannet?<\/p>\n\n\n\n
– Ting tar tid, sagde Mathias, – for at svare p\u00e5 det f\u00f8rste. Der er intet nyt i at erkendelser udvikles over generationer. Dengang var det nyt og sp\u00e6ndende, nu er det historie, banalt og lidt kedsommeligt. Men jeg havde ret. Det nye er egentlig bare teknikken. Det er stadig lidt dyrt, desv\u00e6rre, men ikke s\u00e5 vigtigt. Vi beh\u00f8ver ikke unders\u00f8ge alle mist\u00e6nkte tilf\u00e6lde, bare vi ved at det kan lade sig g\u00f8re. Du sp\u00f8rger om det lykkedes for mig, og det kan jeg bekr\u00e6fte. Sp\u00f8rgsm\u00e5let er afklaret, og vi kan g\u00e5 videre til n\u00e6ste emne. Ikke for at svare p\u00e5 det andet, for du ved udm\u00e6rket, at vi er helt enige, jeg kan godt afkode dit sprog, jeg ved at det var en sp\u00f8g, ikke en f\u00e6lde!<\/p>\n\n\n\n
– Se den himmel! sagde Luc. – Flot augusthimmel, h\u00f8jt eftermiddagslys. Og n\u00e6tterne snart igen til at se stjerner i. Lige nu st\u00e5r Orion midt p\u00e5 sydhimmelen, og Karlsvognen st\u00e5r lodret p\u00e5 sin vognstang der mod nord. Ja, du kan ikke se noget af det fordi vi har dagslys, solen st\u00e5r i vejen, men de er der alligevel. Sommerdag er det samme som vinternat, med den forskel at Jorden er kommet over p\u00e5 den rigtige side, s\u00e5 solen ikke st\u00e5r i vejen. Ja, forst\u00e5r du det? Dag er den side der vender mod solen og nat den side der vender v\u00e6k fra solen, vi kan kun se den del af himmelen der vender v\u00e6k fra solen, derfor ser vi hver nat et nyt udsnit, og n\u00e5r der er g\u00e5et et halvt \u00e5r er vi kommet om p\u00e5 den anden side af solen, og s\u00e5 kan vi se pr\u00e6cis den del af nattehimmelen der vender i den retning hvor vi nu har dag. Vi kan ikke se stjerner med solen i \u00f8jnene, kun ved solform\u00f8rkelser. Jeg kan udpege stjernebillederne n\u00e5r som helst, dag og nat, med f\u00e5 graders n\u00f8jagtighed. Mit indre ur g\u00e5r efter stjerned\u00f8gn og ikke efter sold\u00f8gn.<\/p>\n\n\n\n
– Jaja, sagde Mathias, – solskin og solsystem forst\u00e5r jeg godt. Forts\u00e6t du bare.<\/p>\n\n\n\n
– Luther siger, fortsatte Luc, – at Gud er subjektet. Du kan intet g\u00f8re, du kan ikke selv beslutte om du skal tilh\u00f8re Gud eller ej, for Gud v\u00e6lger for dig! Koranen siger, at Gud er den eneste skaber, og at du, mennesket, ikke kan \u00e6ndre noget ved det, for mennesker er ikke i stand til at skabe noget som helst!<\/p>\n\n\n\n
Alts\u00e5: Til helvede med katolikkerne! De tror de selv har en indflydelse p\u00e5 om de bliver frelst! Alts\u00e5: Til helvede med kunstnerne, for de kan ikke skabe noget, alt det skabte tilkommer Gud! Du kan nok h\u00f8re: Der er en afgrund til forskel mellem Gud og mennesker. Gud har hele initiativet, du selv har intet! Alligevel taler b\u00e5de Bibelen og Koranen om dit eget valg, udm\u00e5ler din bel\u00f8nning hvis du underkaster dig, og din straf, hvis du ikke underkaster dig Guds vilje. Det gamle testamente gennem profeterne, det nye gennem Jesu lignelser, evangelisterne og kirkef\u00e6drene. Koranen direkte gennem Guds egen tale, if\u00f8lge de troende, ganske vist forvansket ved mundtlig overlevering, senere afskrifter og imamers udl\u00e6gning. Der st\u00e5r mennesker bag al dj\u00e6velskab. Javel! Der er tre instanser i hierarkiet: profeterne, den nedstegne Frelser og den oph\u00f8jede Gud selv, og de indr\u00f8mmer dig alle tre et initiativ: selvvalg. Du tr\u00e6ffer et valg og tager et ansvar. Du skal bare sige ja eller nej til tro og underkastelse, ansvaret er f\u00f8lgerne. Jeg siger dig bare: Sikke noget sludder! Skulle tro og underkastelse give ansvarsfritagelse? Sikke noget vr\u00f8vl, Vorherre bevares for noget sludder, Gud Fader i Helvede for noget vr\u00f8vl! Men samtidig siger jeg dig: Her meddeler Skaberen sig til os hele tiden, vi beundrer Skaberens v\u00e6rk og er i sandhed troende, og s\u00e5 skal der sidde nogle s\u00e5kaldte eksperter og smagsdommere og afg\u00f8re om vores tro er sand eller ej! M\u00e5 vi v\u00e6re fri! Vi skal tro p\u00e5 Gud den Alm\u00e6gtige, Skaberen, Allah, eller hvordan vi efter ringe evne er i stand til at ben\u00e6vne denne overmenneskelige magt. Men vi skal da ikke tro gennem mennesker! Hverken gennem profeter, evangelister eller kirkef\u00e6dre, m\u00e5 vi da v\u00e6re fri! Der er kun \u00e9n autoritet: Gud! Alle andre selvbestaltede ayatollaher, teologer, paver og levebr\u00f8dspr\u00e6ster, imamer, rabbier, skriftkloge, pr\u00e6dikanter, kardinaler, mullaher, biskopper og stiftsprovster, er at regne for enten velmenende idioter eller selvberigende entrepren\u00f8rer! Smid de kr\u00e6mmere p\u00e5 porten, som Jesus gjorde i Templet. Til Helvede med dem! Og tilbage til den rene tro, som Gud fremstiller den selv hele tiden. I sin sande kirke: Naturen! Universet! Dit sind! Erkendelsens gr\u00e6nser! Bag dem er Gud uopn\u00e5elig og ener\u00e5dende. M\u00e5ske. Sagde vi ikke, at der er en afgrund til forskel mellem Gud og mennesker? Og vi siger dig: Der er ikke noget i vejen med din tro, for din Gud er den rigtige Gud, den eneste Gud, hvad du s\u00e5 end kalder din Gud, for det er din Gud selvf\u00f8lgelig ligeglad med.<\/p>\n\n\n\n
Men der er noget i vejen med dine profeter. Dine profeter er alt for sm\u00e5. Det kan jo ikke v\u00e6re meningen at dine profeter skal sp\u00e6rre vejen og sp\u00e6nde ben for alle de n\u00e6ste profeter, bare fordi de n\u00e6ste er lidt st\u00f8rre end dem selv, men det er lige hvad de pr\u00f8ver p\u00e5! Hele tiden. De kan dog ikke sp\u00e6nde ben for den eneste, sande Gud, selvom de gerne ville.<\/p>\n\n\n\n
Derfor: Lad ikke profeternes profetier, skriftkloges skrifter, evangelisters evangelier, skygge over den evige alm\u00e6gtige Skabers eget ord til dig. Din Gud taler direkte til dig! Det g\u00f8r din Gud hver dag, hvert eneste \u00f8jeblik, hele tiden. Derfor er Gud til stede i os alle. Din Guds skaberv\u00e6rk ser du med dine \u00f8jne og h\u00f8rer med dine \u00f8rer. Du kan selv unders\u00f8ge det i dine mikroskoper og i dine teleskoper. Noget af det fatter du, men endnu mere fatter du ikke. Gud selv ser du ikke, for Gud er overalt, b\u00e5de i det du forst\u00e5r og bag det du ikke forst\u00e5r, og du kan ikke se forskel. Og det du ikke forst\u00e5r er uendeligt meget st\u00f8rre end det du forst\u00e5r, og det bliver det ved med uanset hvor meget du forst\u00e5r, for s\u00e5 stor er forskellen mellem dig og din Gud: uendelig! Hellige skrifter: Lad dem v\u00e6re en l\u00e6re om, hvordan mennesker til alle tider har pr\u00f8vet at forst\u00e5, selvom de intet ved. Mere er de ikke, men selv det er dog noget. De er ikke guddommelige som selve skaberv\u00e6rket, men de er v\u00e6rdifulde dokumenter om de mennesker, der har skrevet dem, om deres gode viljer og om deres onde viljer.<\/p>\n\n\n\n
Brugsanvisninger p\u00e5 hvordan du skal leve dit liv p\u00e5 jord? Glem det! Det besk\u00e6ftiger din Gud sig ikke med. Men det g\u00f8r de mennesker der vil beherske verden. Derfor: Pas p\u00e5! Pas vanvittig meget p\u00e5 med den slags. Det du fik med fra din Gud er din samvittighed! Det du bliver p\u00e5tvunget af andre er l\u00f8gn! Og nu hvor jeg har sagt s\u00e5 meget vr\u00f8vl, n\u00e6sten v\u00e6rre end det du sagde lige f\u00f8r, s\u00e5 ved du ogs\u00e5 hvad fanden det er, det vi kalder Gud. Gud er det samme som det vi kalder virkeligheden! Virkeligheden kan v\u00e6re sv\u00e6r at forst\u00e5, men det hj\u00e6lper ikke at pakke den ind i l\u00f8gne for at g\u00f8re det lettere!<\/p>\n\n\n\n
Luc gav Johannes et tegn. Det bet\u00f8d, at nu skulle Benjamin eller Maria komme og skifte posen p\u00e5 hans urinkateter. Johannes gjorde mine til at skifte det selv, men det modsatte Luc sig under protest. Da Johannes havde fortalt, at de begge var taget til byen, indvilgede Luc under foruds\u00e6tning af, at de k\u00f8rte ud p\u00e5 toilettet af hensyn til Mathias, som dog m\u00e5tte foruds\u00e6ttes at have et uanstrengt forhold til den slags.<\/p>\n\n\n\n
– Der er to mods\u00e6tninger! fortsatte han, da han var kommet p\u00e5 plads igen. – To modstillede principper, om du vil, som nat og dag. Det ene er Gud og det andet Satan. Det ene er liv, det andet frav\u00e6r af liv. Lys og m\u00f8rke, varme og kulde, yin og yang, eller hvad du vil. Det dybsindige ligger ikke i, at der findes mods\u00e6tninger, eller at der er to. Man kan ogs\u00e5 bruge tre eller fire. Det interessante ved dem er ikke deres egenart eller at de findes, men at mods\u00e6tningerne kan bruges til at beskrive noget andet. Den gengiver og belyser strukturen i nogle sv\u00e6rt overskuelige og komplekse sammenh\u00e6nge, det interessante ved mods\u00e6tninger er at de skaber overblik.<\/p>\n\n\n\n
Du kan sammenligne det med det der sker, n\u00e5r vi ser et stykke grafik i sort og hvidt. Kun de naive og forblindede kunne finde p\u00e5 at sige: “Jeg bekender mig til det hvide, kun det hvide og intet andet end det hvide. Jeg forsager det sorte og alle dets gerninger og v\u00e6sen”.<\/p>\n\n\n\n
Eller hvad med et dekorativt arbejde udf\u00f8rt i relief, og de frelste siger: Hellig, hellig, hellig er de fremh\u00e6vede partier! Fri os fra basisplanet.<\/p>\n\n\n\n
Jeg h\u00f8rte engang en sige: “Jeg hader dig”. Ikke til mig, naturligvis, det er endnu aldrig sket. Til en anden, m\u00e5ske til Marco eller et andet fjols. Men hvilken idioti at komme med et s\u00e5dant udsagn. Navnlig n\u00e5r man ikke siger hvem man elsker i stedet for. Ingen polaritet! Udsagn af den slags kan kun bruges til at vise at man er dum.<\/p>\n\n\n\n
Men ved hj\u00e6lp af to mods\u00e6tninger, som lys og skygge, kastes perspektiv over tilv\u00e6relsen. Ved hj\u00e6lp af sort og hvidt skildrer grafikken nogle f\u00e6nomener, der er meget mere sammensatte end de to grundelementer, og som ikke en gang handler om mods\u00e6tningsforholdet mellem hvidt og sort.<\/p>\n\n\n\n
Man kan bruge mods\u00e6tningerne til at kaste strejflys p\u00e5 et objekt og unders\u00f8ge det. Mods\u00e6tningspar: lys-skygge, varm-kold, god-ond, progressiv-konservativ, ung-gammel, tradition A-tradition B, kultur A-kultur B, Gud-Satan, Gud-ikke Gud, Eva-Maria, ja-nej, plus-minus, \u00e9t-nul, osv.<\/p>\n\n\n\n
Strejflyset giver kontrast. Kontrasten er b\u00e6reb\u00f8lgens op og ned, det kan transportere budskaber. Du er velkommen med flere eksempler. Og s\u00e5 kom da for pokker med de tre og de fire, eller hvor mange grundkategorier du vil. Det svarer bare til at jeg l\u00e6gger nogle flere farver p\u00e5 i stedet for sort og hvidt, jeg kan bruge alle de kategorier jeg vil. Mine penselstr\u00f8g er b\u00e6reb\u00f8lger. De kommunikerer, du skal bare stille ind p\u00e5 frekvensen, s\u00e5 kan du forst\u00e5. Skitser – du kender skitseprocessen, den s\u00f8gende, i begyndelsen famlende, senere fabulerende, til sidst den suver\u00e6nt sikre proces, der leder mod et m\u00e5l. Dobbeltstreger, begynderf\u00e6nomener. En skitse der gradvis bliver levendegjort. Ikke line\u00e6rt fremadskridende som et stykke strikket\u00f8j, men i flere samtidige retninger, s\u00f8gende. Skitsen s\u00f8ger og finder f\u00f8rst sit m\u00e5l i tredje fors\u00f8g. Skal den illustrere vejen til m\u00e5let, eller skal den udviske de to mislykkede fors\u00f8g og lade det tredje fremst\u00e5 som det eneste gyldige? Skal den forlade skitsens metode og blive til strikket\u00f8j? I strikket\u00f8j masker man op, n\u00e5r man finder en fejl, helt tilbage til fejlen, og g\u00e5r videre derfra. I skitsen maler man over, det g\u00f8r man l\u00f8bende, indtil der er opn\u00e5et et udtryk, der kun kan sv\u00e6kkes ved videre bearbejdning, p\u00e5 det tidspunkt er der opn\u00e5et en balance mellem det man giver og det man f\u00e5r igen, og det kan ikke blive mere pr\u00e6cist.<\/p>\n\n\n\n
Til at begynde med har man slet ingen viden, hverken om opgaven, udgangspunktet eller m\u00e5let. Alt er i begyndelsen uden m\u00e5l og retning. Alligevel s\u00f8ges der en bestemmelse. Denne bestemmelse kan kun s\u00f8ges ved at g\u00f8re fors\u00f8g. Et fors\u00f8g kan udtrykkes som en lille bev\u00e6gelse, der giver ringe i vandet. Hvad udtrykker ringene. Kan de tolkes? Der opstilles hypoteser, og der g\u00f8res nye fors\u00f8g. Nogle g\u00f8res for at f\u00e5 afsl\u00f8ret, hvilke hypoteser der var rigtige og hvilke der var forkerte. N\u00e5r der er skitseret og gennemf\u00f8rt en serie fors\u00f8g, og resultaterne er afl\u00e6st og tolket, bliver den n\u00e6ste fors\u00f8gsserie klarere, mere m\u00e5lrettet. Til sidst kan man konkludere gennem hele r\u00e6kken af hypoteser og fors\u00f8gsserier, man kan forudsige hvor m\u00e5let er, og give det rette svar p\u00e5 opgavens l\u00f8sning, allerede inden den endelige fuldtr\u00e6ffer s\u00e6ttes ind, og det kan man g\u00f8re med forh\u00e5ndsviden om tr\u00e6fsikkerhed. Men det kr\u00e6ver erfaring.<\/p>\n\n\n\n
Har jeg her snakket om videnskabelig metode? N\u00e6, jeg talte om den kunstneriske proces! Tilegnelse af f\u00e6rdigheder p\u00e5 et l\u00e6rred og p\u00e5 en violin ligner hinanden som proces. Ligner den ogs\u00e5 den videnskabelige metode? Jamen i s\u00e5 fald har de to m\u00e5der at anskue tingene p\u00e5 jo meget tilf\u00e6lles. Forskellen er kun, at den kunstneriske proces tillader en st\u00f8rre portion subjektivitet. Faktisk tillades subjektiviteten nogen gange at dominere.<\/p>\n\n\n\n
Hvor er s\u00e5 det religi\u00f8se henne i denne sammenh\u00e6ng? Blev det tabt i svinget? N\u00e6, det gjorde det s\u00e5m\u00e6nd ikke. Men set i det lys, vi lige nu har skildret kunst og videnskab i, nemlig i objektivitetens\/subjektivitetens polariserende og kontrastgivende strejflys, st\u00e5r det religi\u00f8se som den fundamentale subjektivitet. Ikke din egen subjektivitet, Ha! Det er Guds subjektivitet. Det er Gud, der er subjektet, alt andet, ogs\u00e5 du og jeg, er objekter, husker du Luther, husker du Koranen.<\/p>\n\n\n\n
Skalaen er: Gud – absolut subjektivitet. Kunst – subjektivitet og objektivitet i interessant blanding. Videnskab – ren, i hvert fald tilstr\u00e6bt, objektivitet. Samfundsliv, forretning og krig – Satans v\u00e6rk!<\/p>\n\n\n\n
Eller du ville m\u00e5ske sige menneskets v\u00e6rk, men s\u00e5 er menneskene ogs\u00e5 nogle sataner. Og s\u00e5 tror du nok at jeg er en puritaner og en v\u00e6kkelsespr\u00e6dikant. Og det er ogs\u00e5 som ind i Helvede hvad jeg er. Men kun for dem der gider h\u00f8re, for jeg g\u00e5r ikke ud og udbreder budskaber! Det har jeg gjort hele mit liv, og jeg st\u00e5r ved hvert billede og hver ting jeg har lavet, hvad enten jeg har solgt dem eller ej. Ligesom Skaberen \u00f8ver jeg ogs\u00e5 streng selvcensur, og det betyder at der stadig st\u00e5r noget uf\u00e6rdigt bras ude i v\u00e6rkstedet. Det betyder ogs\u00e5 at de ting jeg fort\u00e6ller dig, siger jeg kun til dem hvor det ikke betyder noget. Forstod du det? Ellers m\u00e5 du hellere glemme det hele igen. Du er ligesom affaldsspanden ude i v\u00e6rkstedet, fra dig kommer der heller ikke noget videre!<\/p>\n\n\n\n
Det var ikke til at se hvem den sidste replik var rettet imod, Mathias eller Johannes. Ikke us\u00e6dvanligt for Luc, hans udtalelser havde ikke altid nogen bestemt retning.<\/p>\n\n\n\n
Johannes havde s\u00e5 vidt muligt haft noget mellem h\u00e6nderne hele tiden og var tilmed g\u00e5et ud med skraldespanden under ordstr\u00f8mmen. Han t\u00e6nkte p\u00e5 om Luc var ved at udvikle sig til pr\u00e6dikant, for det var helt un\u00f8dvendigt at g\u00e5 ind i debatten om de emner han \u00e5bnede, Luc lukkede den selv af igen og beh\u00f8vede ingen hj\u00e6lp. Maria deltog ivrigt og foretagsomt, mens hun ordnede det praktiske. Kom dog med bem\u00e6rkninger som viste at hun fulgte med i alt hvad Luc talte om, og som han modtog interesseret.<\/p>\n\n\n\n
Mathias og Luc. Gamle venner fra ungdomstiden. Johannes talte gerne med dem begge. Helst hver for sig, for n\u00e5r de var sammen klarede de sig uden ham. I det selskab bliver man let overfl\u00f8dig, reduceres hurtigt til den der henter forfriskninger. Men i dag havde han selv kontaktet Mathias og inviteret ham til at komme p\u00e5 bes\u00f8g hos sin gamle ven, s\u00e5 der var vist ingen undskyldning for at g\u00e5 fra dem. Heller ikke alle Lucs behov kunne han overlade til Mathias, som naturligvis kunne indfri dem, men ikke n\u00f8dvendigvis p\u00e5 Luc’s foretrukne m\u00e5de, s\u00e5 det kunne ogs\u00e5 v\u00e6re uh\u00f8fligt at overlade dem til sig selv.<\/p>\n\n\n\n
T\u00e6nkte i \u00f8vrigt over hvorfor Mathias havde holdt mund s\u00e5 l\u00e6nge. Hvorfor han ikke havde spurgt Luc om hans forhold til trossamfund som f\u00e6nomen, i al snakken om Gud og mennesker. Den tangent ville Mathias nok ikke lokke Luc ud ad, han kendte vel svaret.<\/p>\n\n\n\n
At sidde her over for de to gamle i en trekant og fundere over forskellige m\u00e5der at blive gammel p\u00e5. Forveksling ikke mulig, hvor var de dog forskellige. Luc – mistet en stor del af sin f\u00f8rlighed. Sad det meste af dagen, skulle tit hj\u00e6lpes, protesterede over k\u00f8restolen, n\u00e6gtede at bruge hj\u00e6lpemidler. Udsat for en moderat til kraftig legemlig sv\u00e6kkelse, men kun legemlig. Det st\u00e6rke sind som altid, up\u00e5virket. Lucs kraft efterh\u00e5nden samlet i blikket, om muligt endnu mere udtryksfuldt og nuanceret end tidligere. Lucs \u00e6ldning som eksponent for en \u00e5ndelig forfinelse. I hans blik, i hans milde \u00f8jenomgivelser, og i en meget Luc’sk m\u00e5de at v\u00e6re til stede p\u00e5, et selektivt n\u00e6rv\u00e6r. Han diskuterede ivrigt alle abstrakte emner, rummede historien og videnskaben, filosofien og religionen, som han favnede i dybden og i bredden. Helt uden at tage sig af de aktuelle sp\u00f8rgsm\u00e5l, de konkrete og n\u00e6rv\u00e6rende, helt uden at tage stilling til hverdagens praktiske anliggender. Ikke blot n\u00e6gtede han at tage stilling, han n\u00e6gtede ogs\u00e5 at h\u00f8re om dem og l\u00e6gge m\u00e6rke til dem. Opdagede ikke ting der skulle g\u00f8res, opdagede ikke om de blev gjort eller om de var gjort. Blev passet og plejet, men besk\u00e6ftigede sig ikke med det og kommenterede det ikke.<\/p>\n\n\n\n
Mathias – den samme naturlige v\u00e6rdighed, han altid havde udstr\u00e5let. Desuden efter alle \u00e5rene en betydelig autoritet, der forekom lige s\u00e5 naturlig hos ham. En medf\u00f8dt eller erhvervet autoritet? Han lignede en personlighed. Hvis man kunne forestille sig en statsmand med b\u00e5de kvalifikationer og ballast til posten, og samtidig scenevant uden at v\u00e6re servicevant, kunne den beskrivelse passe p\u00e5 Mathias. Han s\u00e5 og h\u00f8rte alt, havde overblik og kunne prioritere, og han havde situationsfornemmelse. Dertil var der over ham et anstr\u00f8g af gammel libertiner med glimt i \u00f8jet, hvilket selvsagt m\u00e5tte h\u00f8re med til enhver stor personlighed, \u00e6ldet med v\u00e6rdighed. Hans form for n\u00e6rv\u00e6r var absolut og altfavnende, af en helt anden art end Lucs. Han tillod sig oven i k\u00f8bet den luksus at v\u00e6re fysisk velfungerende. En smule overv\u00e6gtig, hvilket egentlig stod meget godt til hans \u00f8vrige udtryk af overskud.<\/p>\n\n\n\n
Hvis tilstand var mest stabil? Luc s\u00e5 svagest ud, men han havde siddet p\u00e5 denne m\u00e5de i flere \u00e5r uden synlige forandringer, Mathias s\u00e5 st\u00e6rk ud, men kunne ogs\u00e5 ligne et \u00f8jebliksbillede af den l\u00e6ngst mulige henstand med de ub\u00f8nh\u00f8rlige aldringsprocesser. J\u00e6vnaldrende, sidst i firserne eller f\u00f8rst i halvfemserne. Midt i halvfemserne for Lucs vedkommende? Ti \u00e5r mere kunne g\u00f8re noget ved dem begge.<\/p>\n\n\n\n
Johannes var vant til at have Skaberen eller et af hans substitutter ved sin side, og overv\u00e6re langstrakte monologer. Derfor kunne han nu og da i distraktion forveksle b\u00e5de Luc og Mathias med dette selskab. Luc: Skaberen den tvivlende, den lidende. Dolorosa. Mathias: Skaberen den sejrsbevidste, den vitale. Pantekrator. B\u00e5de fremtoning og emnevalg gjorde forveksling mulig, og normalt skete der ikke s\u00e5 meget ved det, for samtalerne kunne genoptages fra hvilket som helst af de tabte spor, og b\u00e5de Skaberen og is\u00e6r Luc genoptog og fortsatte uden videre hinandens udviklinger.<\/p>\n\n\n\n
I dag var denne person dog umiskendeligt Luc. Mere ivrig og n\u00e6rv\u00e6rende end ellers, mere Luc end Luc plejede at v\u00e6re. Sandsynligvis fordi han sad overfor ungdomsvennen Mathias, som han trods alt kendte l\u00e6ngere tilbage end Johannes. Det meste af samtalen foregik mellem de to gamle, hen over hovedet p\u00e5 Johannes, det kunne s\u00e5 forklare hans momentane distraktioner. Luc Skaberen, med distraktionen, det fluktuerende n\u00e6rv\u00e6r. Mathias – ? Det m\u00e5tte lige overvejes en gang. Mathias mods\u00e6tningen, modpolen, negationen, polaritetens kontrast – Skaberens anden side. Mathias Satan? Vel var han ej. T\u00e5belig tanke udsprunget af det tvangsm\u00e6ssige formale princip om mods\u00e6tninger og polariseringer. Forventning om forklaring gennem forenkling. Mod bedre vidende, i bevidsthed om den almengyldige lov: Forenkling er forfalskning. Men hvorfor ikke afpr\u00f8ve id\u00e9en et \u00f8jeblik. Det er nemt at aflive grundl\u00f8se p\u00e5stande og uholdbare hypoteser. Et praktisk eksperiment kan v\u00e6re hurtigere end at udvikle en logisk slutningssekvens. Easy come easy go.<\/p>\n\n\n\n
– Vi kan ikke have at g\u00f8re med eksklusive moralbegreber, fors\u00f8gte Mathias. – Vi kan ikke have at g\u00f8re med love og normer, der kun g\u00e6lder for de udvalgte. Vorherrebevares. Tiden er l\u00f8bet fra klassemoral og standsnormer. Kan du forestille dig en moral, der kun g\u00e6lder for nogle samfundslag og for enkelte grupper og ikke for andre? Ja, ikke for at minde dig om din alder, men b\u00e5de du og jeg burde kunne huske, at s\u00e5dan var det faktisk en gang. Men den g\u00e5r ikke l\u00e6ngere! Og p\u00e5 samme m\u00e5de, kan vi have at g\u00f8re med en eksklusiv etik, der bygger p\u00e5 racisme? Artschauvinistiske forestillinger? Alt dette h\u00f8rer fortiden til, det er permanent begravet, fremtidens historikere vil f\u00e5 vanskeligheder med at s\u00e6tte sig ind i det, de vil mangle foruds\u00e6tninger for at forst\u00e5 det!<\/p>\n\n\n\n
Johannes rystede en smule p\u00e5 hovedet. Gammelmandssnak. Har de ikke h\u00f8rt efter i timen, er de ikke blevet klogere? Det passer jo ikke. Ikke alene er deres emner permanent begravet, det er deres holdninger ogs\u00e5. De eksklusive moralbegreber lever videre i bedste velg\u00e5ende. Hvis noget er permanent, s\u00e5 er det dobbeltmoral og dobbeltstandarder. Der er stadig et os og et dem, det lader til at v\u00e6re et grundvilk\u00e5r. Det nye er hvem vi definerer som os og hvem vi definerer som dem. Os, er det os der deler holdninger, eller er det os der deler interesser? Det er s\u00e5dan man b\u00f8jer moralbegreber. Mathias er ikke Satan, han er bare g\u00e5et i st\u00e5. Det er vel tilladt for en snart halvfems\u00e5rig. Men er Satan nu ogs\u00e5 det samme som stilstand? Det m\u00e5 t\u00e6nkes igennem ved lejlighed. Husk lige p\u00e5 det.<\/p>\n\n\n\n
Luc tog over.<\/p>\n\n\n\n
– Nu skal du holde op, Mathias! Du k\u00f8rte p\u00e5 det samme vr\u00f8vl for over halvtreds \u00e5r siden, det er jo historie, for fanden! Hvem i alverden g\u00e5r l\u00e6ngere op i racisme og atschauvinisme? De ting findes kun i historieb\u00f8gerne og p\u00e5 museerne. Jo, det kan da godt v\u00e6re, der findes vistnok stadig enkelte nationalistiske milj\u00f8er i en slags reservater, dem v\u00e6rner man n\u00e6rmest om som om en udryddelsestruet art! Man tager penge for at vise dem frem! Har den herre ikke opdaget kursskiftet og tidernes gang? Har den herre ikke opdaget alle disse fredsbevarende bev\u00e6gelser, deres stilf\u00e6rdige praktiske arbejde, disse n\u00e5lestiksman\u00f8vrer, alle de sm\u00e5 kirurgiske indgreb til sikring af fremtiden? Deres flittige sundhedspleje, fjernelse af de menneskelige bylder som gartneren med sin besk\u00e6rekniv? Der er jo n\u00e6sten ingen magtbeg\u00e6rlige antidemokrater tilbage. For s\u00e5 vidt forbavsende, s\u00e5 hurtigt et globalt mentalitetsskift kan sl\u00e5 igennem, n\u00e5r blot trykket bliver lettet, n\u00e5r der bare bliver plads til alle meningerne, n\u00e5r meningerne og holdningerne kan udvikles, det kan de jo kun gennem afpr\u00f8vning!<\/p>\n\n\n\n
Johannes rettede sig en smule op. Det var alligevel som satan. Om ikke satans s\u00e5 alligevel pokkers. Her troede man at Luc med sin distance og selektive n\u00e6rv\u00e6r d\u00e6kkede over en velorienteret og skarp stillingtagen til verdens aktuelle tilstand. Og s\u00e5 har han alligevel ikke fulgt med! Han overvurderer vist de progressive kr\u00e6fter og deres evne til at modst\u00e5 de reaktion\u00e6re. Eller kan man tro at han er s\u00e5 langt forud for sin tid, at han helt har glemt nutiden? Det m\u00e5 Mathias have et svar p\u00e5.<\/p>\n\n\n\n
– Kan du ikke huske, fortsatte Luc henvendt til Mathias, – da vi alle gik i angst for kapitalen, at finanserne og markedsfilosofien skulle tage magten? Alt er b\u00f8lger, det vidste vi ogs\u00e5 godt den gang, alt foreg\u00e5r med b\u00f8lgernes dynamik. Alting har sin tid! B\u00f8lgernes rytmer kan man fornemme n\u00e5r man kommer op i vores alder, ikke f\u00f8r, for det g\u00e5r ikke s\u00e5 hurtigt. Epokernes rytmer. Vi d\u00f8r snart, men verden g\u00e5r en smuk fremtid i m\u00f8de. Balancernes verdensorden er g\u00e6ldende. Den er ikke genindf\u00f8rt, for den har aldrig v\u00e6ret omst\u00f8dt. Det ligner et tusind\u00e5rsrige. Er du religi\u00f8s? N\u00e5 ikke, det er heller ikke n\u00f8dvendigt, men lad os s\u00e5 nyde balancen og is\u00e6r b\u00f8lgeturene opad, s\u00e5 l\u00e6nge de varer. Ingen forventer at tusind\u00e5rsriger kan vare i tusind \u00e5r. Verden er igen blevet sk\u00f8n, men bliv ikke blind for kimen til de fremtidige katastrofer, de lurer midt i idyllen! Kimen: det er de \u00f8delagte, de svigtede, de desillusionerede og alle deres mindrev\u00e6rdskomplekser. Dem var der mange af i markedsfilosofiernes tid. De kan stadig n\u00e5 at udvikle sig til diktatorer, despoter eller bare til bubbier. Det er et sp\u00f8rgsm\u00e5l om n\u00e6ringstilf\u00f8rsel, ligesom i bistadet. F\u00e5r de ikke \u00e5ndelig n\u00e6ring nok, bliver de s\u00e5m\u00e6nd bare til bubbier. Men de kan danne farlige strukturer, husk det!<\/p>\n\n\n\n
– Satirikeren p\u00e5 spil igen! indsk\u00f8d Mathias.<\/p>\n\n\n\n
– Du snakker i en svunden tids begrebsverden! blev Luc ved.<\/p>\n\n\n\n
– Er det din p\u00e5stand? spurgte Mathias, – kunstens endelige sejr over videnskaben som erkendelsesmedium?<\/p>\n\n\n\n
– Kunstens og videnskabens sejr over den r\u00e5 magt, den politiske magt, den \u00f8konomiske magt!<\/p>\n\n\n\n
– Jamen s\u00e5 kan vi da godt g\u00e5 sammen! Du med kunsten og jeg med videnskaben. Beklager, at vi m\u00e5 efterlade politikken, markedet og religionen til andre.<\/p>\n\n\n\n
– De skal v\u00e6re velkommen, velbekomme siger jeg! Det er os der har visionerne og ildhuen, engagementet p\u00e5 fremtidens vegne! Det kr\u00e6ver styrke og mod, det kr\u00e6ver at man er tryg ved at vide at alt ikke afh\u00e6nger af en selv!<\/p>\n\n\n\n
T\u00e6nk at sidde her og h\u00f8re p\u00e5 de to oldinges fors\u00f8g p\u00e5 at genoplive deres ungdomstanker, dr\u00f8mme og tabte idealer.<\/p>\n\n\n\n
– Det, det handler om, fortsatte Luc, – er at menneskene udvikler en total etik ud fra erkendelsen af deres klode som en organisme. F\u00f8rsteprioritetsorganismen. Til side med alt bavlet om individet, sl\u00e6gten, nationalstaten, samfundslivet! Det kan vi tillade igen, n\u00e5r hensynet til f\u00f8rsteprioritetsorganismen er opfyldt. Man kunne endda sige: Kloden er den eneste organisme, som har prioritet! Alt andet er underordnet. Arternes v\u00e6kst og undergang er kun udtryk for at kloden er i live og har det godt. Arternes diversitet er klodens sundhedstegn. Det samme kan man sige om individernes og massernes kampe. Hvem der vinder eller bukker under, hvem der jubler eller lider, det er ikke en skabers sag. Eller en klodes sag. Det er samfundslivets sag! Og den viden, du gamle, den er ikke for\u00e6ldet selvom den er mange gange \u00e6ldre end dit religi\u00f8sitetsprojekt. Det er i biologien, fremtidens kr\u00e6fter ligger, ikke i kulturen og alt dit humanismebavl! Humanismen er d\u00f8d! L\u00e6nge leve posthumanismen! L\u00e6nge leve livet! Sk\u00e5l!<\/p>\n\n\n\n
Luc og Mathias havde delt en flaske gammel vintage port i de foreskrevne glas, Johannes t\u00e6nkte over om det var en Robert i sin tid havde skaffet, eller en fra Janes slot. N\u00e5, det kunne selvf\u00f8lgelig v\u00e6re begge dele. Nu satte Luc flasken for munden og tog et par slurke. Man kunne se p\u00e5 ham, at det symbolske i handlingen forh\u00f8jede nydelsen betragteligt, selvom han sn\u00f8d sig for duften.<\/p>\n\n\n\n
Johannes kom faktisk i tvivl om det nu ogs\u00e5 var Luc eller Skaberen og m\u00e5tte lige se efter en ekstra gang. T\u00e6nk om Skaberen havde taget bolig i Luc, havde sat sig i ham og t\u00e6nkt sig at bruge ham som taler\u00f8r. Den blotte tanke kr\u00e6nkede Johannes dybt, og han ville g\u00e5 Skaberen p\u00e5 klingen ved lejlighed, for at f\u00e5 ro med sin mistanke. Og hvem er s\u00e5 den anden? De er jo ikke afg\u00f8rende uenige, og Mathias er ikke Satan. Er der to skabere? Det m\u00e5 kunne lade sig g\u00f8re at afkode dualiteten, se om den skulle v\u00e6re b\u00e6reb\u00f8lge for noget interessant. Se om deres uenighed kun skulle v\u00e6re symbolsk.<\/p>\n\n\n\n
– I har kun \u00e9n opgave her i livet! sagde den person, som Johannes oplevede som v\u00e6rende Mathias, – og det er at v\u00e6rne om og overlevere det, I har f\u00e5et overleveret, p\u00e5 bedste m\u00e5de. Dem der pr\u00e6diker at I kun har \u00e9n opgave, og at den best\u00e5r i at f\u00e5 det bedste ud af livet her p\u00e5 jord, det er de falske profeter, det er egoismens forkyndere. Jeg siger jer: Jeres ansvar er uendelig meget st\u00f8rre end dette! At f\u00e5 det bedste liv, egoistisk set, det er jo kun en ringe opgave at l\u00f8se, det er en komplet underl\u00f8dig og betydningsl\u00f8s opgave, men hvis du kan v\u00e6re heldig og f\u00e5 et bedre liv ud af det som en sidegevinst, s\u00e5 skal du ikke h\u00f8re noget for det. Det stik modsatte g\u00e6lder for jeres f\u00e6lles ansvar, det ansvar I har for f\u00e6llesskabet, for verden, for kloden. Det er den opgave, der skal l\u00f8ftes! Det ansvar er jer v\u00e6rdigt p\u00e5 en helt anden m\u00e5de. Kun det ansvar er jer fuldt v\u00e6rdigt!<\/p>\n\n\n\n
– Lad g\u00e5, sagde Luc. – Lad g\u00e5. Vi er jo ikke uenige. Men nu du alligevel er inde i en moralpr\u00e6diken, kunne vi s\u00e5 ikke bruge Jesu lignelse om de betroede talenter? Den f\u00e5r mening n\u00e5r man t\u00e6nker p\u00e5, at de betroede talenter netop er: ansvaret for f\u00e6llesskabet, de f\u00e6lles vilk\u00e5r, altings livsgrundlag. Det er det livsgrundlag der skal plejes og dyrkes og vedligeholdes, s\u00e5 det bliver til diversitet, til mangfoldighed, ikke til monokultur, ikke til ensretning, ikke til v\u00e6kst! Det er p\u00e5 h\u00e5ndteringen af jeres ansvar for det f\u00e6lles livsgrundlag, I bliver vurderet p\u00e5 dommens dag!<\/p>\n\n\n\n
Ja, t\u00e6nkte Johannes, deres uenighed er kun et ritual, de opf\u00f8rer ved s\u00e6rlige lejligheder.<\/p>\n\n\n\n
Luc lo, sk\u00e5lede og kastede et sammenlignende blik f\u00f8rst p\u00e5 portvinsflasken og s\u00e5 p\u00e5 sin urinpose, som for at se om der var plads til resten af portvinen i urinposen, og Johannes blev roligere, for s\u00e5dan noget havde Skaberen n\u00e6ppe bekymret sig om. Luc t\u00f8mte flasken for de sidste centiliter og gnaskede bundfaldet med en velbehagelig mine.<\/p>\n\n\n\n
– Lad os pr\u00f8ve et eksempel! sagde han. – Hvis man engang i fremtiden foretager tidsrejser og kommer tilbage til fortiden. Tilbage til urtiden. Dengang der var dinosaurer. Dengang der var trilobitter. Eller hvis man kunne tr\u00e6kke nogle af disse fortidsv\u00e6sener frem til vores tid, helt levende.<\/p>\n\n\n\n
– Det ville fandeme ikke v\u00e6re morsomt! afbr\u00f8d Mathias. – For hundrede \u00e5r siden kunne man godt forestille sig den slags tidsrejser, ogs\u00e5 uden problemer. Men det kan vi alts\u00e5 ikke i dag. Jules Verne og de andre fantaster, de tog ikke h\u00f8jde for mikroorganismerne! Selvom det er dem, der st\u00e5r bag alt liv. De danner sj\u00e6ldent gode fossiler, derfor glemmer vi dem s\u00e5 let. Men hvordan vil vi nu g\u00f8re, hvis vi er p\u00e5 en tidsrejse og bliver sat p\u00e5 jorden i kambrium, perm eller \u00f8vre jura? Vi vil nok beholde vores rumdragt p\u00e5. Vi vil ogs\u00e5 holde den under tryk, s\u00e5 vi undg\u00e5r at f\u00e5 de ukendte mikroorganismer ind. Vi g\u00e6tter p\u00e5 at de er farlige, vi har jo ikke nogen erfaring med dem, og vi har heller ikke nogen modstandskraft mod dem. Overtrykket i vores rumdragter skal beskytte os mod de ukendte farer. Men det kan ikke beskytte vores omgivelser mod os! Her kommer vi med sv\u00e6rme af modbydelige, avancerede mikroorganismer, som vi selv har udviklet resistens over for, og visse af dem er vi endda g\u00e5et i symbiose med. De er overalt inden i os og inden i vores rumdragt. Vi hygger os med dem. Men der er nogle sm\u00e5 l\u00e6kager i vores rumdragter, de generer os ikke, for vi er under tryk s\u00e5 der ikke kommer noget ind, men til geng\u00e6ld slipper vi mikroorganismer ud. De ender allesammen i et fremmed milj\u00f8, de fleste g\u00e5r til grunde \u00f8jeblikkeligt, men andre har herlige tider og formerer sig eksplosivt, fordi der ikke er nogen naturlige fjender. Hvilken forandring bliver der ikke at se!<\/p>\n\n\n\n
– Det kan jeg godt se for mig, sagde Luc. – I fodsporet p\u00e5 din ekspedition breder katastroferne sig som epidemier. Fodaftrykkene vokser og smelter sammen, de danner sammenh\u00e6ngende plamager som p\u00e5 kort tid overhaler den vandrende tidsrejsende i sin rumdragt, han ser sig omgivet af r\u00e5dnende biotoper under nedbrydning, og erkender sandheden i den ofte fremsatte l\u00e6res\u00e6tning, at iagttagelse af et objekt ikke er mulig uden samtidig destruktion af det iagttagede.<\/p>\n\n\n\n
– Og hvad g\u00f8r den rejsende s\u00e5? spurgte Mathias men svarede selv. – Han rejser hjem og p\u00e5byder, at de n\u00e6ste tidsrejsende skal have indbygget mikrofiltre ikke blot i deres indtag men ogs\u00e5 i deres afkast fra rumdragterne. Og han giver sig til at spekulere over, hvilken virkning hans bes\u00f8g og hans tilsvining af fortiden kan have givet anledning til. M\u00e5ske havde han p\u00e5virket den udvikling han selv var et produkt af. M\u00e5ske, t\u00e6nkte han, var der i fortiden gennemf\u00f8rt et stort antal tidsrejser f\u00f8r hans egen, m\u00e5ske var der et vist element af kortslutninger i form af s\u00e5danne tidsrejser indbygget i evolutionens praksis. Ikke i dens id\u00e9, ikke i dens teori, men i dens praksis, som er det eneste der virker.<\/p>\n\n\n\n
Johannes lagde m\u00e6rke til, at de to havde byttet st\u00f8rrelsesforhold. Den spinkle Luc var blevet m\u00e6gtig, den st\u00f8rre Mathias sank lidt sammen og var tr\u00e6t. Han belavede sig p\u00e5 at tage hjem.<\/p>\n\n\n\n
– Nu har du vel ikke drukket for meget? spurgte Luc.<\/p>\n\n\n\n
Portvinsflasken var t\u00f8mt, cognacflasken hentet ned fra hylden, solen g\u00e5et ned, Mathias k\u00f8rt hjem af Benjamin, for Johannes havde ogs\u00e5 drukket for meget. Og Luc kunne forts\u00e6tte sin monolog.<\/p>\n\n\n\n
Han sagde min s\u00f8n og min dreng til Johannes. Det havde han gjort siden Johannes’ drengetid og deres leg i haven. Luc var utvivlsomt en af dem, der i sin ungdom havde gjort sig fortjent til en plads i kredsen af Johannes’ mulige f\u00e6dre. Nu vendte han sig mod ham.<\/p>\n\n\n\n
– Hvad laver du egentlig for tiden? Husk p\u00e5, min dreng, jeg holder af dig, men jeg vil ogs\u00e5 gerne se dig i udvikling, i gang, i drift, i f\u00e6rd med noget. Det v\u00e6rste for de \u00e6ldre er at se de unge g\u00e5 i st\u00e5! Vi \u00e6ldre ser med forventning frem til, at nogen overtager initiativet. Vi ser frem til at der er efterf\u00f8lgere, der kan arbejde videre mod nogle af de m\u00e5l, vi selv satte os, og som vi regner for universelle. Nye v\u00e6rdinormer hos de unge giver frustrationer hos de gamle. Mine v\u00e6rdinormer g\u00e5r ud p\u00e5, at man ikke skal forspilde chancen for at f\u00e5 noget ud af livet. Ikke s\u00e5dan egoistisk, men s\u00e5dan at man bagefter kan se at det ikke har v\u00e6ret helt uden mening. Og her h\u00f8rer det med, at man har f\u00e5et lov til at koncentrere sig, leve sine m\u00e5l helt ud en gang imellem. Det er ikke en smart terapi med henblik p\u00e5 afslapning. Alt for mange opfatter afslapning som livets m\u00e5l og mening. Hvile er ren og sk\u00e6r n\u00f8dvendighed, som at give sig selv lov til at tr\u00e6kke vejret. Kunne du ikke se, at man havde f\u00e5et tildelt f.eks. en milliard vejrtr\u00e6kninger i sit liv, dem m\u00e5tte man holde hus med. Hvad s\u00e5 hvis vejrtr\u00e6kninger p\u00e5 hverdage mellem klokken otte og seksten ikke talte med. Hvis det var p\u00e5 den m\u00e5de, ville jeg v\u00e6re glad for at g\u00e5 p\u00e5 arbejde, og gerne tage lidt overarbejde med hjem ind imellem.<\/p>\n\n\n\n
Luc kiggede ud ad vinduet. I skumringen fl\u00f8j enkelte fugle stadig rundt, som om de ikke ville g\u00e5 til ro allerede.<\/p>\n\n\n\n
– Livet er en spegep\u00f8lse. Vi sk\u00e6rer en skive af hver dag. Der er kun tildelt hver enkelt et begr\u00e6nset stykke, og livskampen best\u00e5r i at redde det fra at blive \u00e6dt af de andre, som gnaver i det som rotter fra alle sider. Alle vegne er der nogen der g\u00f8r krav p\u00e5 dit liv, de vil give dig arbejde, opgaver, venskaber, k\u00e6rlighed, og det er smukt, men hvis du er uopm\u00e6rksom, hugger de lynhurtigt en bid af dit liv. Indimellem kaster man nogle lunser for kr\u00e6ene for at holde dem en smule p\u00e5 afstand. Helst til fuglene, de holder sig flyvende p\u00e5 det og spreder det i alle retninger. Ikke til rotterne, de tager selv og graver sig bare ned med det. Hele tiden h\u00e5ber man at kunne beholde en lille smule for sig selv, bare nok til at opfylde lidt af m\u00e5let med selve tilv\u00e6relsen. En lille del men en v\u00e6sentlig del, lige nok til at give tilv\u00e6relsen mening. Det kr\u00e6ver at man er en smule kritisk med, hvem man bruger sin tid med og hvad man bruger sine kr\u00e6fter p\u00e5. Det kaldes ogs\u00e5 mod.<\/p>\n\n\n\n
Han kiggede igen ud ad vinduet. Denne gang op i himmelen og s\u00e5 ud til at v\u00e6re tilfreds med at der var kommet stjerner.<\/p>\n\n\n\n
– Hvor s\u00f8ger du dine m\u00e5l? Er det i eller udenfor dig selv? Du kan ikke tage moren fra et barn uden at der bliver ballade. Heller ikke sutten. Heller ikke bamsen. B\u00f8rn er gode til at udtrykke sig. Du kan ikke tage sm\u00f8gen fra en ryger, flasken fra en dranker, k\u00f8nsdriften fra en elsker. S\u00e5 skal du se protester og skuffelse.<\/p>\n\n\n\n
Men n\u00e5r du tager v\u00e6rdigheden fra en person, s\u00e5 kommer der ikke nogen protest. Paradoksalt. Personen tror at individualitet, personlighed og v\u00e6rdighed er de vigtigste ting i livet. Men n\u00e5r de er v\u00e6k, s\u00e5 er der ingen tegn p\u00e5 skuffelse. Nogle personer bliver ligesom lettet ved at v\u00e6re fri. Det sker, n\u00e5r en overindividuel magt overtager kontrollen med dem. Ingen tvivl om, at Mathias kan m\u00e5le den slags med sine tres \u00e5r gamle instrumenter, hvis de findes endnu, eller med de nye metoder. Men nu personen vi talte om. En hvilkensomhelst person. M\u00e5ske en som er blevet religi\u00f8s og forsvundet ind i en sekt. Sekten har overmandet staklen og udvisket al personlighed. Den slags sker vist kun for personligheder der er ubetydelige i forvejen. Men ogs\u00e5 de lidt mere synlige kan p\u00e5 et tidspunkt se sig omringet af en overmagt. Familie, inkassatorer, kritikere, fanklub eller vennekreds. Mod s\u00e5danne dumheder k\u00e6mpede selv guderne forg\u00e6ves, p\u00e5stod de. Dengang der var guder til.<\/p>\n\n\n\n
Dine m\u00e5l i dig selv er at komme ud af en afh\u00e6ngighed eller undg\u00e5 at komme i en afh\u00e6ngighed. At du hverken er p\u00e5 drugs eller p\u00e5 kult. At der ogs\u00e5 er noget af dig selv tilbage.<\/p>\n\n\n\n
Men dine m\u00e5l udenfor dig selv er, at der om hundrede, tusinde eller halvtreds tusind \u00e5r, stadig er liv p\u00e5 jord. Det er dine overordnede m\u00e5l. Over for disse m\u00e5l m\u00e5 du gerne tr\u00e6de ydmygt tilbage, eller endog helt i glemsel. Her er det ikke din individualitet der t\u00e6ller. Ikke engang din nok s\u00e5 h\u00f8je etik. Her er det kun livet selv, der t\u00e6ller. Du selv er en ubetydelighed, men du kan indg\u00e5 i noget betydeligt, noget um\u00e5delig rigt, hvis du vil – og hvis du t\u00f8r. Individualitet er kun angst for helheden.<\/p>\n\n\n\n
Da Johannes var ved at g\u00e5 til ro samlede han sine notater fra aftenen. De l\u00e5 p\u00e5 l\u00f8se lapper, for han havde ikke f\u00e5et nogen notesbog med. Det havde vel heller ikke hjulpet ret meget, l\u00f8se lapper var nok bedre til at organisere l\u00f8se tanker med. Og de gav ham bedre mulighed for at t\u00e6nke med selv.<\/p>\n\n\n\n
Anna ringede en aften til Johannes.<\/p>\n\n\n\n
– Gider du ikke lige komme, det hele er s\u00e5 underligt!<\/p>\n\n\n\n
Johannes spurgte om hun kunne uddybe det n\u00e6rmere.<\/p>\n\n\n\n
– Det er som om der ikke er noget i venstre side. Jeg kan kun bruge h\u00f8jre h\u00e5nd, jeg m\u00e5tte l\u00e6gge r\u00f8ret fra mig, da jeg skulle ringe dig op.<\/p>\n\n\n\n
Han spurgte hvor hun var.<\/p>\n\n\n\n
– Hjemme! selvf\u00f8lgelig.<\/p>\n\n\n\n
Johannes sagde, at det var jo meget godt, han ville gerne vide, om hun sad eller l\u00e5, hvor i huset, om hun var i seng.<\/p>\n\n\n\n
– Nej, jeg sidder i l\u00e6nestolen ved fjernsynet og telefonen.<\/p>\n\n\n\n
Han bad hende blive siddende, og sagde at han ville komme med det samme. Derefter ringede han til Mathias, k\u00f8rte forbi og fik ham med i bilen.<\/p>\n\n\n\n
– Hvordan g\u00e5r det? spurgte Mathias, da de kom ind i stuen til Anna.<\/p>\n\n\n\n
– Jo, s\u00e5dan set udm\u00e6rket, sagde hun, – det er bare underligt, den ene side er ligesom helt v\u00e6k. Det er upraktisk.<\/p>\n\n\n\n
Mathias gik i gang med at unders\u00f8ge. Med en lille lommelygte s\u00e5 han efter pupilreflekser, og efter en kort klinisk unders\u00f8gelse sagde han:<\/p>\n\n\n\n
– Det g\u00e5r hurtigt, dette her! Der er allerede sket forandringer siden vi kom. Vi m\u00e5 p\u00e5 sygehuset.<\/p>\n\n\n\n
De tog fat i Anna, en fra hver side, og Johannes spurgte Anna, om hun kunne hj\u00e6lpe til med at rejse sig.<\/p>\n\n\n\n
– \u00c5h, hold nu op med det pjat! Jeg g\u00e5r selv. Selvf\u00f8lgelig kan jeg g\u00e5! Jeg kan da godt g\u00e5 p\u00e5 det ene ben!<\/p>\n\n\n\n
De hjalp hende op og hun fors\u00f8gte at tage et skridt.<\/p>\n\n\n\n
– Det g\u00e5r vist ikke, konstaterede hun, – ikke nok med kun et ben.<\/p>\n\n\n\n
Hun indvilgede i at blive b\u00e5ret ned til bilen.<\/p>\n\n\n\n
De k\u00f8rte gennem byen. Johannes pr\u00f8vede at holde en samtale i gang for at hun ikke skulle forsvinde fra ham. Hun talte kun om sm\u00e5 forn\u00f8denheder, om hun havde husket at f\u00e5 det hele med til sygehuset. Faldt lidt sammen og s\u00e5 ud som om hun sov. De kom til akutmodtagelsen, afleverede den nu bevidstl\u00f8se Anna p\u00e5 en b\u00e5re og afgav de obligatoriske oplysninger til journalen. Anna blev k\u00f8rt til unders\u00f8gelse, Mathias gik med og vekslede bem\u00e6rkninger med vagtl\u00e6gen. Johannes spurgte Mathias, hvad han mente. Mathias s\u00e5 oprigtig ber\u00f8rt ud.<\/p>\n\n\n\n
– Det vi nu kan h\u00e5be p\u00e5, er en hurtig og n\u00e5dig afslutning p\u00e5 et i \u00f8vrigt rigt og frugtbart liv. En \u00f8nskv\u00e6rdig m\u00e5de at d\u00f8 p\u00e5!<\/p>\n\n\n\n
Anna l\u00e5 fredfyldt hen i n\u00e6sten to d\u00f8gn og kom ikke mere til bevidsthed.<\/p>\n\n\n\n
Johannes var hos hende til det sidste. Maria kom og bes\u00f8gte dem s\u00e5 tit hun kunne.<\/p>\n\n\n\n
De sad alle i sygestuen omkring Anna. Maria havde taget de fire st\u00f8rste af b\u00f8rnene med, de ville tage afsked med oldemor. Johannes, Maria, Nicola, Andrea, Vincent og Clemens. Pludselig skete der en forandring med Anna. Um\u00e6rkeligt var hun holdt op med at tr\u00e6kke vejret. En sygeplejerske blev tilkaldt og konstaterede, at der ikke var nogen puls.<\/p>\n\n\n\n
– Hun er g\u00e5et bort. En stille bortgang. Jeg giver besked til l\u00e6gen, s\u00e5 der kan udf\u00e6rdiges attest.<\/p>\n\n\n\n
I flere timer sad de sammen omkring Annas d\u00f8dsleje. Johannes fortalte barndomserindringer og historier om sin mor, f\u00f8rst de varme og r\u00f8rende, siden de muntre og forn\u00f8jelige, og han sad en stund og grundede over, om der kunne v\u00e6re flere historier, hun gerne ville h\u00f8re nu.<\/p>\n\n\n\n
Hvorfor egentlig ikke, den trygge og n\u00e6re stemning indb\u00f8d til det.<\/p>\n\n\n\n
Han t\u00e6nkte sig lidt om og holdt en pause. Han ville tage sig sammen til at forts\u00e6tte, men s\u00e5 blev et lys slukket. Ikke lyset i stuen, for det var stadig t\u00e6ndt, det var noget andet. M\u00e5ske egentlig ikke et lys i dagligdags forstand.<\/p>\n\n\n\n
Inden det gik op for Johannes, sagde Maria med sit tegnsprog:<\/p>\n\n\n\n
– Nu er hun her ikke mere. Nu kan vi godt g\u00e5.<\/p>\n\n\n\n
Begravelsen foregik i stilhed og Johannes var nedtrykt, ikke i egentlig sorg, d\u00f8den kan ogs\u00e5 rumme afklaring.<\/p>\n\n\n\n
Igen tr\u00e6ngte Skaberen ind igen, var der bare pludselig. Igen en aften, hvor Johannes var optaget af noget andet. Skaberen kom for at tale, ikke om Anna, kun om egne problemer. Ikke store, det drejede sig bare om kloden.<\/p>\n\n\n\n
Johannes spurgte, om man ikke p\u00e5 enkel m\u00e5de kunne hj\u00e6lpe denne jord over krisen, pr\u00f8ve at bevare den sunde del af udviklingen. Han mente at det ville v\u00e6re trist at se eksperimentet p\u00e5 en hel lille klode g\u00e5 til grunde som f\u00f8lge af en enkel dominerende art og dens verdensegoisme.<\/p>\n\n\n\n
Skaberen rynkede brynene.<\/p>\n\n\n\n
– Nu holder vi! sagde han. Ikke noget pjat. Det ville jo v\u00e6re rent snyd og ogs\u00e5 svindel. Jeg har indkodet nogle principper og konsekvenser i systemet, og s\u00e5 m\u00e5 det udvikle sig med de fejl, det har. Vi kan ikke g\u00e5 her bagefter og manipulere med vores eksperimenter. Vi ville f\u00e5 up\u00e5lidelige resultater, og det kunne g\u00e5 h\u00e5rdt ud over vores trov\u00e6rdighed. T\u00e6nk p\u00e5 de store \u00e5bne markeder i andre universer, hvor vi st\u00e5r i konkurrence med andre skabere, og t\u00e6nk p\u00e5 vores egne endnu uopdyrkede omr\u00e5der og de svagt udviklede omr\u00e5der. Vi har skam selv en r\u00e6kke galaksehobe med lav civilisationst\u00e6thed. Ganske vist lige s\u00e5 tit p\u00e5 grund af degeneration og alder som p\u00e5 grund af d\u00e5rlige modningsbetingelser. Men vi har brug for p\u00e5lidelige modeller, n\u00e5r vi skal igangs\u00e6tte nye udviklinger og kulturer. Og hvis vi skal v\u00e6re en lille smule h\u00e6derlige, det er vi n\u00f8dt til en gang imellem, s\u00e5 m\u00e5 vi tage ved l\u00e6re. Der forekommer misv\u00e6kster ind imellem. Og det m\u00e5 ikke forstyrre vores principper, ikke st\u00e5 i vejen for vores d\u00f8mmekraft. Tror du, en gartner med respekt for sig selv poder fra et tr\u00e6 der giver r\u00e5dden frugt? Det er helt udelukket, vi kan ikke bruge noget fra jeres klode n\u00e5r vi skal ud og akkvirere nye opgaver.<\/p>\n\n\n\n
Johannes var optaget af at tage mental afsked med sin mor og t\u00e6nkte fanden tage den Skaber, som kom hensynsl\u00f8st p\u00e5 de mest ubelejlige tidspunkter og belemrede ham med tilf\u00e6ldige, skaberfaglige sp\u00f8rgsm\u00e5l. Og henvise noget s\u00e5 vigtigt som liv p\u00e5 jord til noget s\u00e5 latterligt som konkurrence og markedsmekanismer. Skaberen faldt betydeligt i hans agtelse.<\/p>\n\n\n\n
– N\u00e6, sagde Skaberen, lad os vende os fra jorden og den bet\u00e6ndte menneskehed og samle os om noget mere positivt.<\/p>\n\n\n\n
– Nu skal du bare se. Her er et par smukke eksempler p\u00e5 nogle udviklinger, med v\u00e6kstprincipper i balance med livsgrundlaget. Her er en meget smuk klode med en intelligent civilisation. De har haft h\u00f8jteknologi i fyrre tusinde \u00e5r. Ja, det er jo den tidsenhed I normalt bruger. Alt er relativt, men fra jeres synspunkt m\u00e5 det kaldes h\u00f8jteknologi, temmelig meget h\u00f8jere end jeres. S\u00e5 gamle civilisationer er ret sj\u00e6ldne, og den h\u00f8je alder siger noget om, at den er god til at afstemme sine aktiviteter i balance med sine livsbetingelser.<\/p>\n\n\n\n
I kan umuligt have opdaget den endnu med jeres teknik, for afstanden er noget over tres tusinde lys\u00e5r. S\u00e5 der g\u00e5r endnu ca. tyve tusinde \u00e5r, inden deres f\u00f8rste signaler n\u00e5r ud til jer.<\/p>\n\n\n\n
– Den anden klode, vi ser her, har ogs\u00e5 en intelligenscivilisation. Den er ogs\u00e5 lidt \u00e6ldre end jeres, omkring tolv-femten tusinde \u00e5r \u00e6ldre. Men den har ikke haft en stabil udvikling p\u00e5 samme m\u00e5de som den f\u00f8rste. Der har v\u00e6ret kriser, der har v\u00e6ret katastrofer. Det er ikke naturkatastrofer, det er civilisationskatastrofer. De har flere gange forrykket arternes balance og truet livsgrundlaget. Kloden har overvundet kriserne, men der er stadig store ar efter dem. Mange arter gik til grunde, og flere biologiske nicher st\u00e5r og venter p\u00e5 at blive fyldt ud. Det kommer naturligvis med tiden, men der vil med sikkerhed restere en fattigdom i diversitet i tusinder, ja i millioner af \u00e5r.<\/p>\n\n\n\n
P\u00e5 en m\u00e5de ligner denne klode jeres en del p\u00e5 sin tidlige udviklingshistorie. Ikke s\u00e5dan at der er arter, der ligner jeres, det kan man vist ikke p\u00e5st\u00e5. Men de har ligesom jer en dominerende art, der erobrede herred\u00f8mmet over de generelle livsbetingelser. Den har haft nogle genetisk betingede aggressive adf\u00e6rdsm\u00f8nstre, n\u00f8jagtig ligesom hos jer. Det gode ved denne klode er s\u00e5, at de fik \u00e6ndret disse ting kort f\u00f8r det blev for sent. De brugte genetisk manipulation af arvematerialet med s\u00e5 stor konsekvens, at de n\u00e6sten undgik at udrense farlige individer. Det er jo s\u00e5dan I selv g\u00f8r gennem avl, hvis I ikke mestrer genteknologien.<\/p>\n\n\n\n
Nu har de fjernet de skadelige egenskaber hos deres egen art, der f\u00f8r i tiden fik den enkelte til at stille sig selv foran andre individer, og de tr\u00e6k som fik dem som art til at stille sig i vejen for andre arter. Man kan sige, at de har resocialiseret hele befolkningen ved hj\u00e6lp af avanceret medicinsk h\u00f8jteknologi. Genopretningen tog tid, og der s\u00e6ttes stadig store kr\u00e6fter ind p\u00e5 at vedligeholde det opn\u00e5ede, men det er da alligevel et inspirerende eksempel, smukt, ikke sandt?<\/p>\n\n\n\n
Johannes undrede sig over den skaber, der uden hensyn til lysets hastighed bev\u00e6gede sig frit mellem galakserne som den naturligste ting. Men det er m\u00e5ske noget der kendetegner en skaber, at han st\u00e5r udenfor fysikkens love. noget han har til f\u00e6lles med vores fantasi.<\/p>\n\n\n\n
– Her er endnu et kuri\u00f8st eksempel. Det er igen en klode med et gammelt liv, men kun \u00e9n art. Det var fristende at sige: ogs\u00e5 kun \u00e9t individ, for med denne type liv er det ikke muligt at isolere enkelte individer i forhold til arten. Rent fysisk d\u00e6kker denne art det meste af sin klode som et lag, p\u00e5 afstand ligner det en slags vegetation. Dele af vegetationen kan sn\u00f8re sig fri og danne isolerede enklaver eller \u00f8er, for senere at forene sig med hovedsubstansen igen. Substansen best\u00e5r af nogle celleagtige mindsteenheder, som kan bev\u00e6ge sig i forhold til hinanden. De kan danne komplekse strukturer, de kan forme sig som lemmer. De afsn\u00f8rede klumper kan bev\u00e6ge sig ved hj\u00e6lp af disse lemmer, hen over det \u00f8vrige landskab og smelte sammen med vegetationen et andet sted. N\u00e6ste gang der sker en afsn\u00f8ring, er det en anden gruppering af celler der sn\u00f8rer sig af. Om den enkelte celle deltager i en s\u00e5dan aktion er tilf\u00e6ldigt, for det afh\u00e6nger af hvor den tilf\u00e6ldigvis befinder sig p\u00e5 tidspunktet.<\/p>\n\n\n\n
Alt dette undrer dig m\u00e5ske ikke s\u00e5 meget. Men det vil nok undre dig at h\u00f8re, at denne vegetation besidder intelligent liv, og at den forl\u00e6ngst har l\u00f8st problemet med balance i forhold til sine eksistensbetingelser. Den kan selv udf\u00f8re en slags fotosyntese og tilsvarende kemiske processer, den har fuld kontrol med h\u00e5ndtering af n\u00e6ringsmidler og stofskifteprodukter, men det mest interessante, set fra et skabersynspunkt, er at den kan danne hjerner, n\u00e5r der er brug for det. Ligesom cellerne kan slutte sig sammen for at udf\u00f8re en fysisk opgave, kan de danne strukturer til at udf\u00f8re hjernearbejde. Sm\u00e5 eller store strukturer alt efter opgaven. Det siger sig selv, at der skal bruges en slags koordinering, hver gang milliarder af ligestillede celler skal slutte sig sammen, organisere sig, danne undergrupper og uddelegere specialopgaver til dem. De har haft held til at udvikle s\u00e6rlige egenskaber p\u00e5 yderst decentral vis, samtlige celler deltager i informationsvirksomheden og hjernefunktionerne, de egenskaber kan de ogs\u00e5 bruge til at formere kolossale processorer, der minder lidt om principperne i jeres egne hjerner, selvom deres b\u00e5de er mere kompakte og langt hurtigere. N\u00e5r der skal l\u00f8ses en kompleks opgave der kr\u00e6ver stor beregningskapacitet, dannes i l\u00f8bet af et \u00f8jeblik en hjernestruktur, der kan udstr\u00e6kke sig fra f\u00e5 millimeter til hele landskaber. Der er i praksis ingen begr\u00e6nsning p\u00e5 denne hjernekapacitets effektivitet og muligheder. Vi kan roligt regne med, at et af de steder, hvor der ligger oplagret mest viden om verden og universet, det er p\u00e5 den klode. Selvf\u00f8lgelig ved de ogs\u00e5 alt om deres egen udviklingshistorie, og de kommunikerer og st\u00e5r i forbindelse med et antal andre civilisationer, som begribeligvis er vidt forskellige fra deres egen. Men de ved muligvis ikke meget om jer, alts\u00e5 menneskeheden, da de p\u00e5 grund af afstanden ikke kan have n\u00e5et at indhente oplysninger om jer.<\/p>\n\n\n\n
Nu kan du pr\u00f8ve at forestille dig denne intelligensorganismes forhold til liv og d\u00f8d. Her er liv og d\u00f8d ikke basale kr\u00e6fter i verden. Der er mange andre basale kr\u00e6fter, og der eksisterer mange mods\u00e6tningsforhold med sp\u00e6ndingsfelter imellem, men ikke noget sp\u00e6ndingsfelt mellem to modsat rettede kr\u00e6fter af typen liv og d\u00f8d. Organismen kender til udskiftning af enkeltceller, dette er en stadig proces, der uafladeligt fornyer den samlede organisme og s\u00e6tter den i stand til at fungere. Der findes ikke et selvst\u00e6ndigt bevidsthedsniveau knyttet til enkeltcellerne. Dem skiller organismen sig af med ligesom I skiller jer af med afst\u00f8dte overhudsceller, n\u00e5r I g\u00e5r i bad. Hos organismen er der kun \u00e9n f\u00e6lles bevidsthed, og den er global. Den eneste rimelige sammenligning med noget der er individuelt, ville v\u00e6re at sige, at denne planet er et individ. Et ganske sp\u00e6ndende individ. Men samtidig alts\u00e5 en civilisation, et kraftcentrum, en videnbank, en uudt\u00f8mmelig inspirationskilde. I skaberkredse betragter vi den slags som juveler i vores samling. Dem afgiver vi kun n\u00f8dig vores rettigheder p\u00e5.<\/p>\n\n\n\n
– Du har vel ikke lyst til at se alle skraldespandene? Alle de rygende ruinhobe, de golde kloder hvor det gik rigtig galt? De er mildest talt heller ikke sp\u00e6ndende. Men s\u00e5 er der jo ogs\u00e5 alle de kloder, hvor livet rejste sig efter civilisationer der var br\u00e6ndt ud. Det er faktisk det almindeligste. Hvor der er civilisationer er der altid et biologisk liv udenom. Dette liv forts\u00e6tter mere eller mindre up\u00e5virket efter selv store civilisationskatastrofer. Det kan skam n\u00e5 at s\u00e6tte an til endnu en civilisation, gennem andre arter naturligvis, og til andre igen, efterh\u00e5nden som civilisationerne sl\u00e5r sig selv ihjel, der er s\u00e5m\u00e6nd tid nok. Evolution tager tid, men i kosmisk tidsskala betyder det ikke noget, vi har tid til at vente.<\/p>\n\n\n\n
Johannes var blevet en lille smule nysgerrig og ville gerne vide hvor i universet disse lokaliteter var at finde.<\/p>\n\n\n\n
– Det er ikke s\u00e5 kompliceret. De findes over det hele, jeg n\u00e6vnede et par eksempler. Nogle er lige i n\u00e6rheden, selv ved stjerner du kan se med det blotte \u00f8je. Andre er s\u00e5 langt v\u00e6k at lyset fra dem ikke vil n\u00e5 dig i l\u00f8bet af universets levetid.<\/p>\n\n\n\n
Skaberen er forsvundet og Johannes faldet i s\u00f8vn. Han ser sig selv liggende p\u00e5 ryggen udbredt over jordoverfladen i form af en gr\u00f8nlig vegetation, som formerer sig ved simpel deling og derfor ikke har noget k\u00f8nsliv. Alligevel ser han en udv\u00e6kst vokse ud af sig som p\u00e5 Marcos billede Corpus Astrum Viris I og derp\u00e5 Corpus astrum Viris II idet Nadia s\u00e6tter sig overskr\u00e6vs p\u00e5 ham og f\u00f8rer ham ind i sig, hvorved ogs\u00e5 hun vokser, tr\u00e6nger ud gennem v\u00e6gge og tage der v\u00e6lter omkring som korthuse, og stiger op gennem atmosf\u00e6ren, hvorefter hun udbreder sig p\u00e5 stjernehimmelen. Johannes’ udl\u00f8sning f\u00e6stner Nadia til himmelhv\u00e6lvet som en s\u00f8mpistol, det er en serie novaer, der danner stjernebilledet Nadias Smil best\u00e5ende af syv klare stjerner i omr\u00e5det mellem Spica og Arcturus, mellem dem sv\u00e6ver venlige kloder der senere udvikler lykkelige civilisationer, men det kan naturligvis ikke ses straks p\u00e5 grund af afstanden, lysets hastighed og evolutionens tidsfaktor.<\/p>\n\n\n\n
Og s\u00e5 denne stodder. Pr\u00e6ster finder vel ikke n\u00f8dvendigvis d\u00f8ende stoddere hver gang de er p\u00e5 vej hjem fra kirken. Men Johannes gjorde, p\u00e5 vej hjem fra Annas bis\u00e6ttelse. Fandt stodderen i st\u00e6rkt forkommen tilstand, liggende p\u00e5 det tidligere baneterr\u00e6n, halvt under en busk og halvvejs gennem det hul i st\u00e5ltr\u00e5dshegnet, som Johannes skulle bruge. Det var et af de steder man kunne skyde genvej om natten, i ly af m\u00f8rket. Kun for stedkendte, man skulle kende hullerne i hegnet, bunkerne af skrot som man kunne falde over, de uafm\u00e6rkede br\u00f8nde fra kloaksystemet og de utild\u00e6kkede skakter fra den nedlagte tunnelbane. Han havde tit set liggende stoddere p\u00e5 steder som dette, de fleste lod til at v\u00e6re der frivilligt, denne bad om hj\u00e6lp, han var m\u00e5ske sl\u00e5et ned eller ramt af et ildebefindende. Stedet for s\u00e5 vidt praktisk, f\u00f8r eller senere skal nogen igennem, og hvordan overse en der sp\u00e6rrer hullet i hegnet. Han sl\u00e6bte stodderen ind i bilen som stod her fordi den i forvejen lignede en skrotbunke, og for at stodderne bedre kunne passe p\u00e5 den. K\u00f8rte ham hjem til sig selv og hjalp ham indenfor, ikke noget med akutmodtagelsen. Tog det v\u00e5de og snavsede overt\u00f8j af ham, stablede ham op i sin bedste stol, gav ham en varm sk\u00e5l suppe og en \u00f8l. Den gamle var forkommen men havde ikke synlige mangler, t\u00f8ede langsomt op, og begyndte lidt efter lidt at blive snakkesalig. Han bad om en cognac eller noget andet st\u00e6rkt. Johannes havde ikke nogen cognac men hentede en whisky. Highland Malt atten \u00e5r. Hvis han havde haft en billigere, havde han taget den i stedet for.<\/p>\n\n\n\n
Da de havde talt lidt om episoden og om turen hjem spurgte han om den gamle ville fort\u00e6lle lidt om sig selv. Den gamle l\u00e6nede sig tilbage i stolen.<\/p>\n\n\n\n
– \u00c5hja, lad mig nu tale om mig selv! At tale om mig selv er jo, hvis jeg skal v\u00e6re helt \u00e6rlig, noget af det der interesserer mig mest. Vi kan lige s\u00e5 godt sige: Lad os begynde med slutningen. For jeg er heller ikke helt ung l\u00e6ngere. Jeg m\u00e5 se en eller anden afslutning i m\u00f8de. Gradvis eller pludselig. Planlagt eller tilf\u00e6ldigt. Med eller mod min vilje. Med eller uden velsignelse fra Gud og mennesker. Fra en eller flere guder.<\/p>\n\n\n\n
Men en afslutning kommer, det h\u00f8rer op, vi kan ikke vide hvorn\u00e5r, men det m\u00e5 h\u00f8re op. For mig. Og med mig h\u00f8rer alting op. Forst\u00e5r du? Det hele. Rub og stub, alt, naturvidenskaben, religionerne, historien, kunsten, nydelsen, gl\u00e6den, henrykkelsen, sanseligheden, k\u00e6rligheden, sorgen. Og den ydre verden. Alle folkeslag, alle dyrearter, alle plantearter, alle kontinenter, globen, galaksen, universet. Alt udslettes. I den omvendte orden af den i hvilken det blev til if\u00f8lge skabelsesberetningen. Eller hvilken skabelsesmyte, du nu er glad for?<\/p>\n\n\n\n
Den gamle var h\u00e5rd ved Johannes’ whisky. Johannes havde besv\u00e6r med at f\u00f8lge med, og nu h\u00e6ldte den gamle den sidste sjat op i sit glas.<\/p>\n\n\n\n
Johannes syntes, at den gamle mindede lidt om onkel Arthur. Samme h\u00f8jde, samme pyknikerstatur, ansigt og h\u00e5r lignede ogs\u00e5. En \u00e6ldet udgave af den i forvejen \u00e6ldede onkel Arthur.<\/p>\n\n\n\n
– Jeg er ikke din onkel Arthur, sagde den gamle. Johannes havde v\u00e6nnet sig til at h\u00f8re andre svare p\u00e5 det han t\u00e6nkte f\u00f8r han havde sagt noget. – Men jeg kender ham godt. Han har forresten en god smag, sagde han og t\u00f8mte den ufortyndede whisky. Ja, vi ligner ganske vist hinanden. Vi er mange, der ser s\u00e5dan ud. S\u00e5 kan det vel v\u00e6re mindre afg\u00f8rende, hvem vi er.<\/p>\n\n\n\n
– T\u00e6nk forresten ved lejlighed p\u00e5, hvorledes alt det skabte en gang skal afvikles. Kan den skabelsesmyte, der bruges i din tro, vendes om, kan den bruges som skabelon for afvikling af hele skaberv\u00e6rket? Godt. Visionerne om verdens undergang, som de ser ud i din tro, ligner de s\u00e5 en bagl\u00e6ns skabelsesmyte? N\u00e5 ikke, har I kun en katastrofe-apokalypse? Det var trist. Du ved jo godt, at katastrofer ikke dur til den slags ting. De er ikke afslutninger, de er kun overgange til noget andet. En slags sceneskift. Efter \u00e5benbaringer kommer tusind\u00e5rsriger, og af kosmiske knald f\u00f8des kim til nye livsformer. Din tros skabelsesmyte, var den da en katastrofe? Blev verden og alt liv undfanget under dramatiske omst\u00e6ndigheder, under bulder og brag? Eller blev verden og livet til under en bevidst styring, en tilblivelsesproces under en h\u00f8jere viljes kontrol? Test din tro ved at sp\u00f8rge den om den har en afviklingsplan, og om denne afviklingsplan er nogenlunde symmetrisk med dens skabelsesmyte. Ikke i detaljer, i de helt store linjer. Grundtesten er s\u00e5re simpel. F\u00f8r skabelsen var der intet. Efter afviklingen skal der alts\u00e5 ogs\u00e5 v\u00e6re intet. Af dette afh\u00e6nger din tros trov\u00e6rdighed! Lad det v\u00e6re lakmuspr\u00f8ven p\u00e5 din tro.<\/p>\n\n\n\n
Johannes h\u00f8rte for sig Luc sige noget lignende. Eller Mathias. Den gamle klappede p\u00e5 sine forskellige lommer i frakken. S\u00e5 trak han en lille flaske frem, vrikkede proppen af den og tog en slurk.<\/p>\n\n\n\n
– Men nu til sagen, \u00c5h, det er s\u00e5 let at lade sig aflede til at falde i snak om tilf\u00e6ldige ligegyldigheder som troen og verdensaltet, vi talte just om det v\u00e6sentligste, om mig.<\/p>\n\n\n\n
Og min afslutning n\u00e6rmer sig som n\u00e6vnt. Den bliver uden dramatik, den bliver som et spejlbillede af en kontrolleret og bevidst skabelsesproces, jeg f\u00e5r successivt afmonteret den ene efter den anden af mine livsfunktioner. Det vil ske i fuld v\u00e6rdighed. Krigeriske folk har livsfjendsk adf\u00e6rd og har derfor tilsvarende livsfjendske begreber om \u00e6re og v\u00e6rdighed. Deres livsfjendskab kr\u00e6ver, at deres udgang sker ved at blive hugget ned af fjender under modstand. De m\u00e5 ikke n\u00f8jes med at blive afmonteret af venner i fredeligt samarbejde.<\/p>\n\n\n\n
Jeg er ikke krigerisk og jeg har ikke nogen fjender. Jeg er fortrolig med mine venner, og jeg kender den proces, hvor jeg gradvis overlader scenen til andre. Alts\u00e5 til sagen. Jeg ser alt og kan alt. Nu er dette dog snart datid. M\u00e5ske kan man sige det p\u00e5 den m\u00e5de, at jeg befandt mig sv\u00e6vende hen over alting, i betydelig afstand og med et fuldst\u00e6ndigt overblik, s\u00e5 jeg kunne betragte alt hvad der foregik, jeg opfattede alt og huskede alt men registrerede intet, for jeg f\u00f8rte ikke registre. Men jeg s\u00e5 og h\u00f8rte alt, b\u00e5de den komplekse totalitet og den mindste detalje, imens kunne jeg bruge mit gennemskuende r\u00f8ntgenblik, jeg kunne finde altings sammenh\u00e6ng, f\u00f8lge det forudg\u00e5ende skridt, forudse det n\u00e6ste, jeg havde fuldt overblik over hensigter, motiver og tilf\u00e6ldigheder. Ak ja, jeg synes, det var lettere engang. Det bliver stadig sv\u00e6rere for mig at fastholde overblikket og f\u00f8lge udviklingerne. Ikke fordi jeg ikke mere behersker teknikkerne. Heller ikke fordi opgaven er blevet vanskeligere. Nejnej. Opgaven er blevet enklere, og mit h\u00e5ndelag har aldrig v\u00e6ret bedre. Men jeg er bange for at miste interessen. Entusiasmen er der ikke mere. Det er blevet som enhver anden sur vedligeholdelsespligt. Tilgiv mig, hvis det lyder en smule blasert.<\/p>\n\n\n\n
Den gamle havde igen f\u00e5et proppen vredet ud af spritflasken. Det lugtede skarpt og ubehageligt.<\/p>\n\n\n\n
– Jeg stikker endnu en gang en sonde, i form af et skypumpelignende suger\u00f8r, ned til jordoverfladen. Skypumpen er en sansning, den skaber et mentalt kighul ned til et eller flere individer, og s\u00e5 st\u00e5r jeg et \u00f8jeblik i forbindelse med en bevidsthed, med sanser, erindring og livserfaring. Et lille sj\u00e6le-kvant, en lille Leibniz-monade, en individualismens elementarpartikel, en person. Akja, det kan skam v\u00e6re b\u00e5de smukt og underholdende. Men oftest kedsommeligt, hvis ikke ligefrem frast\u00f8dende. Alle muligheder foreligger.<\/p>\n\n\n\n
Det mentale kighul er selvf\u00f8lgelig tovejs. Den jeg har kigget ud, f\u00f8ler selv suset af at st\u00e5 i forbindelse med metafysiske v\u00e6sener. Og kommer bagefter i tvivl om sin intuition. Hvis han eller hun ikke har s\u00e5danne problemer, opst\u00e5r til geng\u00e6ld problemerne med at blive taget alvorligt, hvis man er s\u00e5 uforsigtig at fort\u00e6lle om det til andre.<\/p>\n\n\n\n
N\u00e5, men den jeg nu f\u00e5r i den anden ende af r\u00f8ret, er en midaldrende kvinde, et enkelt og udramatisk levnedsl\u00f8b p\u00e5 det ydre plan, og et uinteressant, lidt mods\u00e6tningsfyldt indadvendt sj\u00e6leliv. Dybt nedsunket i individuel selvrealisering.<\/p>\n\n\n\n
Den skuffende fangst minder om en nedgroet negl og tr\u00e6tter mig en smule. Hun f\u00e5r kontaktf\u00f8lingen og mistolker den som en transcendens ind til et endnu mere centralt bevidsthedsniveau – hos sig selv, naturligvis.<\/p>\n\n\n\n
Jeg ser mig lidt bedre om n\u00e6ste gang. Nu kan jeg se en forsamling, det er et m\u00f8de i en lille nyreligi\u00f8s sekt. Den slags er taknemmelige ofre, jeg kender resultatet p\u00e5 forh\u00e5nd, under dem ikke at se lyset lige nu. Ud igen inden der sker noget. I stedet finder jeg et par p\u00e5 en b\u00e6nk p\u00e5 torvet udenfor. En dreng og en pige. De er meget unge og \u00e6rbare. Deres for\u00e6ldre ved ikke at de sidder her med hinanden, at de allerede har den slags ting i hovedet. Og s\u00e5 holder de unge ikke engang hinanden i h\u00e5nden. Det kan ikke undg\u00e5 at blive smukt.<\/p>\n\n\n\n
Jeg kontakter dem, ind\u00e5nder deres usikkerhed og kejtede f\u00f8lsomhed, sender dem nogle venlige signaler og noget tryghed, ser deres chokagtige beruselse, og p\u00e5 stedet er de blevet velsignet med en livsvarig, gensidig hengivenhed, som hverken kan sl\u00e5s i stykker eller slides op.<\/p>\n\n\n\n
Ja, det var rart og smukt. To unge mennesker kodet ind p\u00e5 at suset, saligheden og lykken, den finder de hos hinanden og ingen andre steder. Og jeg kan tr\u00e6kke mig diskret og ubem\u00e6rket tilbage.<\/p>\n\n\n\n
Johannes var lamsl\u00e5et. Huskede for mange \u00e5r tilbage sig selv og Nadia inden i en skypumpe, hvor de kunne se p\u00e5 sig selv ovenfra.<\/p>\n\n\n\n
– Jeg har drevet denne virksomhed i umindelige tider, fortsatte den gamle med et smil. – Jeg var med da livsalige pagter blev indg\u00e5et og da uhyre katastrofer indtraf. Jeg var for det meste ude i kulissen, jeg havde ikke mandat til direkte indgriben, og kun sj\u00e6ldent har jeg overskredet mine bef\u00f8jelser. Men jeg har tit, igen og igen, rakt de n\u00f8dstedte og de forh\u00e5bningsfulde et halmstr\u00e5, givet dem nye id\u00e9er og nye visioner.<\/p>\n\n\n\n
– Minder det dig om noget? T\u00e6nk dig om. Det er jo ligesom i din egen fantasi og forestillingsverden. Det er ligesom i eventyrerne, hos Homer og Aristofanes, i evangelierne, hos Paulus, i tusind og en nat: Tanken materialiserer sig ud af det immaterielle og bliver en gestalt, ikke n\u00f8dvendigvis som en hellig\u00e5nd, en nisse eller en alf, kun som et lag af din bevidsthed, som sv\u00e6ver over alting, tager form af en h\u00e5ndflade, bliver til en kugleskal, beskyttende krummer denne kugleskal sig om alt liv p\u00e5 jorden.<\/p>\n\n\n\n
Din globale bevidsthed. Den side af din bevidsthed som vender udad, men som kun var fyldestg\u00f8rende og n\u00e6rv\u00e6rende hos dig i din urtilstand, som ogs\u00e5 var kugleformet. Den side af din bevidsthed som senere blev fortr\u00e6ngt, st\u00e6digt og effektivt, af alle de andre sider af dit bevidsthedsliv. Specielt fortr\u00e6ngt af de sider der har noget at g\u00f8re med Satan, som kun besk\u00e6ftiger sig med opbl\u00e6sning af dit ego.<\/p>\n\n\n\n
– Nu m\u00e5 jeg bede dig have mig undskyldt, jeg bliver en smule distr\u00e6t. I dette \u00f8jeblik forbereder jeg mig til at glide ind i den endelige sammensmeltning med alt levende og alt tidligere levende, den endelige oph\u00e6velse af gr\u00e6nsen mellem min person og verdensaltet, den endelige fuldkommeng\u00f8relse af min eksistens, alts\u00e5 min d\u00f8d. Kulminationen – jeg ser frem til det – kolossalt – store forventninger – her er lyset, alt andet er betydningsl\u00f8st – undskyld min distraktion, jeg er overv\u00e6ldet – sk\u00f8nhed – endelig…<\/p>\n\n\n\n
– Har du nogensinde set tilbage p\u00e5 dit liv, har du set dig over skulderen og f\u00e5et \u00f8je p\u00e5 nogen store gerninger? Ja, du kan godt glemme alle dine i \u00f8vrigt udm\u00e6rkede attentater. Det er jo ikke arbejdets resultat der t\u00e6ller. Herregud, en despotisk diktator mere eller mindre. Jo, det var fint nok at f\u00e5 dem af vejen. Men var det nu dybest set din fortjeneste? Du kan ikke selvst\u00e6ndigt tage \u00e6ren for ret meget. Og er det ikke et h\u00e5bl\u00f8st arbejde? Spor som slettes s\u00e5 snart du vender ryggen til, de nye despoter myldrer frem, for du gav dem jo plads. N\u00e6, det du har lavet sammen med andre, det er noget andet og bedre. Men var det s\u00e6rlig meget? Det bedste, det er nok noget du slet ikke var med til. Kast du hellere blikket p\u00e5 alle dine vidunderlige b\u00f8rn! Ja, dem har du heller ikke noget ansvar for. I hvert fald ikke genetisk, hvem kan i \u00f8vrigt tage ansvar for sine egne gener. Men du har vel nok p\u00e5 en eller anden m\u00e5de v\u00e6ret med til at g\u00f8re dem vidunderlige? Det er nogen pragtfulde velstimulerede b\u00f8rn. Den slags b\u00f8rn lover godt for en fremtid. Despoterne bliver ved med at myldre frem, men blandt sunde og velfungerende mennesker f\u00e5r de ikke en chance. Dine b\u00f8rn er sunde og immune overfor despoti, de er fremtiden.<\/p>\n\n\n\n
Johannes havde f\u00e5et anbragt den gamle der henne i gyngestolen. Arrangerede ham som han engang havde set Skaberen. Pittoresk, spektakul\u00e6rt. Med standerlampen bag sig, s\u00e5 man s\u00e5 ham som en m\u00f8rk skygge mod den oplyste v\u00e6g.<\/p>\n\n\n\n
Hans hoved var gledet lidt ned til den ene side. Han rokkede stadig lidt frem og tilbage, men Johannes fornemmede, at han m\u00e5tte v\u00e6re faldet i s\u00f8vn, gik hen til ham og tog ham i skulderen.<\/p>\n\n\n\n
Da der ikke var nogen reaktion, tog han ham under armene og sl\u00e6bte ham over i sin seng. Da han var kommet hen til sengen og havde l\u00f8ftet ham op, \u00e5bnede den gamle \u00f8jnene og s\u00e5 lidt forvirret efter.<\/p>\n\n\n\n
Johannes spurgte, om han skulle tage st\u00f8vlerne.<\/p>\n\n\n\n
– \u00c5h jo, det ville v\u00e6re dejligt.<\/p>\n\n\n\n
Han hjalp den gamle af med st\u00f8vlerne og st\u00f8ttede forsigtigt mens han lagde ham til rette.<\/p>\n\n\n\n
– Hvis du vidste, sagde han med et listigt smil, – hvad de st\u00f8vlesnuder i tidens l\u00f8b har vippet ud over afgrunden…<\/p>\n\n\n\n
Et tr\u00e6t smil bredte sig p\u00e5 den gamles ansigt. Lidt efter sov han.<\/p>\n\n\n\n
Da der et par minutter efter var blevet p\u00e5faldende stille, gik Johannes hen og for at lytte efter hans \u00e5nde, men kunne kun konstatere, at han allerede var d\u00f8d.<\/p>\n\n\n\n
Udenfor var det blevet m\u00f8rkt. Gennem vinduet, oppe i himlen, kunne man se et lys og et sceneri der lignede Apokalypsen kapitel 4 vers 1-11.<\/p>\n\n\n\n
Han \u00e5bnede vinduet og kiggede ud. Og der l\u00f8d en m\u00e6gtig r\u00f8st fra himmelen, alvorlig og bydende, som en basun.<\/p>\n\n\n\n
– L\u00e6s ikke de hellige b\u00f8ger! L\u00e6s ikke bibelen, toraen, koranen eller evangelierne! L\u00e6s ikke profeterne og l\u00e6s ikke apostlene! Det de skrev var ikke om Gud! Det var ikke om det uudsigelige eller uudgrundelige. Det var om det n\u00e6re. Det var kun om menneskene! Og en lille smule om deres tro.<\/p>\n\n\n\n
Den sidste s\u00e6tning havde r\u00f8sten sagt hviskende og fortroligt i stedet for at r\u00e5be. Den advarede ham ogs\u00e5 mod at tro andre hellige skrifter, den befalede ham at l\u00e6gge det hele til side i museets magasiner, gerne i den beskyttede atmosf\u00e6re, og begynde helt forfra.<\/p>\n\n\n\n
– Og du skal m\u00e6rke dig hvad du er blevet fortalt hele livet. Du har vel h\u00f8rt efter? Det skal du udbrede til alle mennesker. Ved du hvordan du skal g\u00f8re det? Det er nemt. Sig at det er en hemmelighed – s\u00e5 spredes det som en steppebrand!<\/p>\n\n\n\n
Stemmen fra himlen havde fortonet sig, og lysshowet p\u00e5 skyerne forsvandt som om nogen havde trukket stikket ud. Pokker til censur. S\u00e5dan var det hver gang. Str\u00f8mafbrydelse p\u00e5 de mest \u00f8mt\u00e5lelige tidspunkter. Han lukkede igen vinduet. S\u00e5 fortr\u00f8d han og stillede det p\u00e5 klem. Overtro eller konvention i forbindelse med d\u00f8dsfald. Han m\u00e5tte hellere ringe efter en ambulance for at f\u00e5 stodderen afhentet. Til trods for, at han s\u00e5 skulle afl\u00e6gge besv\u00e6rlig beretning, om hvorfor den gamle var hos Johannes, hvordan han kendte ham, om navn og adresse og s\u00e5dan noget. Om det ansvarsp\u00e5dragende ved at sl\u00e6be stoddere med hjem og lade dem d\u00f8 i sin seng. Ikke meget han selv kunne bidrage med. Han m\u00e5tte n\u00f8jes med at fort\u00e6lle at det drejede sig om en tilf\u00e6ldig drikkebror, han ikke havde kunnet slippe af med, og som var g\u00e5et med ham hjem.<\/p>\n\n\n\n
Og s\u00e5 havde han f\u00e5et besked p\u00e5 at stifte religion og danne menigheder, eller s\u00e5dan noget. Ikke nu igen. Han var ikke sikker p\u00e5 at han egnede sig til det. Han ville uden tvivl blive betragtet som gal, lige med det samme. Det ville ogs\u00e5 blive sv\u00e6rt, for der var inflation i religi\u00f8se bev\u00e6gelser som aldrig f\u00f8r.<\/p>\n\n\n\n
Det var helt m\u00f8rkt og det sm\u00e5regnede. Johannes var klar over, at hvis han ikke passede p\u00e5, kunne han n\u00e5r som helst risikere at modtage religi\u00f8se \u00e5benbaringer, og hvis han ikke passede endnu mere p\u00e5, kunne han endda finde p\u00e5 at efterleve dem og i uheldigste fald udbrede dem. Selv nu, i sin relativt h\u00f8je alder, n\u00e5r man s\u00e5 bort fra Luc naturligvis og den type ukuelige d\u00f8dsforn\u00e6gtere der betragtede trecifrede leve\u00e5r som en selvf\u00f8lgelighed, selv nu kunne han nogen gange betages og miste fodf\u00e6stet. Havde han ikke altid holdt af at slippe fodf\u00e6stet, n\u00e5r han var blevet f\u00f8rt ud i en erkendelsens \u00e5benbaring, for det meste med netop Luc som l\u00e6remester? M\u00e5ske havde Luc i virkeligheden v\u00e6ret hans fangevogter og f\u00f8rt ham l\u00e6ngere og l\u00e6ngere ind i erkendelseslabyrinternes fangenskab. Fangenskab eller \u00e5benbaring, han ville ikke undv\u00e6re de oplevelser han havde f\u00e5et fra kunsten i Bernards og Lucs f\u00f8lge.<\/p>\n\n\n\n
Kunsten er stor. Han havde gerne set og hilst p\u00e5 den graffitimaler, der havde malet p\u00e5 skyerne. Eller den lysmester der havde dekoreret dem med laserhologrammer. Men selv uden det var aftenen uforglemmelig.<\/p>\n\n\n\n
Johannes var mest indstillet p\u00e5 at glemme stemmen fra himmelen med det forpligtende budskab. Det ville ikke g\u00e5 at stille op som pr\u00e6dikant i en ny v\u00e6kkelsesbev\u00e6gelse. Hvad med at udbrede det ved at holde det hemmeligt, som foresl\u00e5et. Selvf\u00f8lgelig. Det var et snedigt tr\u00e6k af Skaberen, eller hvem det nu var der lige havde talt fra himmelen. Og det gav ham en god respit. N\u00e5r der skal v\u00e6re hemmelighed om det, kan der vel ikke v\u00e6re hastv\u00e6rk med at f\u00e5 det udbredt.<\/p>\n\n\n\n
– Du kan ikke r\u00e6sonnere dig frem til din skaber! S\u00e5dan havde skaberen selv sagt. – Du har en skaber fordi du vil! Du skaber din skaber. Det foreg\u00e5r ikke i himmelen, det foreg\u00e5r i knolden, gamle dreng!<\/p>\n\n\n\n
– Hvorfor har vi s\u00e5 alle den samme skaber?<\/p>\n\n\n\n
– Det er ikke den samme! Men de ligner, fordi den slags smitter. Mennesker smitter hinanden med forestillinger om verden. Nogle tror at den verden de kan r\u00f8re ved, den de ser omkring sig, er en indbildning. Det beror p\u00e5 en mangel hos mennesket, en fejludvikling, men det har udviklingen noget at g\u00f8re med, ikke skaberen. Mennesket er ikke skaberens ansvar, det er omvendt. Skaberen er menneskets ansvar. Med deres begr\u00e6nsede forestillingsevne, i deres lukkede forestillingsverden, er det s\u00e5dan noget der smitter. I fattige sind uden nysgerrighed og med kun meget lidt fantasi, finder tanken om en skaber let grobund. S\u00e5dan er det! Beklageligt nok, fra din skabers synspunkt. Nu du sp\u00f8rger om alle har den samme skaber. N\u00e5r svaret er, at der er kopier nok, s\u00e5 alle har hver sin skaber. S\u00e5 forst\u00e5r du ogs\u00e5 bedre, hvordan skaberen kan v\u00e6re til stede for alle p\u00e5 samme tid, til alle tider. Er det m\u00e6rkeligt, at din skaber g\u00f8r sig den slags tanker? Vel ikke mere m\u00e6rkeligt end n\u00e5r du selv besk\u00e6ftiger dig med dig selv. De fleste mennesker t\u00e6nker dybest set kun p\u00e5 sig selv. Ikke anderledes med skabere.<\/p>\n\n\n\n
Denne replik gav genlyd i Johannes’ hoved, mens han havde h\u00f8rt p\u00e5 stemmen fra oven. En pudsig kontrast, en perspektiverende dualitet, som Luc nok ville have udtrykt det.<\/p>\n\n\n\n
St\u00f8vlerne var det eneste der var tilbage, da Johannes havde lukket vinduet efter forg\u00e6ves at have ventet for at v\u00e6re sikker p\u00e5 at der ikke kom flere \u00e5benbaringer.<\/p>\n\n\n\n
Stodderen var v\u00e6k. Johannes gik en runde gennem huset for at overbevise sig om at stodderen ikke bare var ren metafysik, og opdagede herunder at heller ikke Luc var til stede. Ganske us\u00e6dvanligt.<\/p>\n\n\n\n
Men der l\u00e5 en seddel fra Maria. Hun havde med sin sjove stavem\u00e5de beskrevet, hvordan de havde hentet Luc mens Johannes var ude. Hvem kunne hente Luc. Det m\u00e5tte v\u00e6re st\u00e6rkt mod hans \u00f8nske. Johannes m\u00e5tte i hast ind til sygehuset for at se hvordan det hang sammen. Og om den snart hundred\u00e5rige stadig hang ved livet eller havde t\u00e6nkt sig at overdrage akkreditiverne.<\/p>\n\n\n\n
Han sad ved sygesengen hos den gamle. Den gamle \u00e5ndede svagt, men s\u00e5 fredfyldt og afklaret ud. Det strejfede ham, at der ogs\u00e5 kunne v\u00e6re noget smukt over d\u00f8den. Den gamle var hans gamle ven Luc. Han spurgte om den gamle havde lyst til noget, om alle t\u00e6nkelige forn\u00f8denheder, hvortil Luc rystede p\u00e5 hovedet.<\/p>\n\n\n\n
– Jeg venter bare, ellers tak. Og jeg gl\u00e6der mig, sagde han med et lille smil, med hvilket han s\u00e5 Johannes i \u00f8jnene.<\/p>\n\n\n\n
– Du skal ikke ulejlige dig! Jeg har det godt, ligger bekvemt og komfortabelt. Ingen bekymringer hvad det ang\u00e5r. Ingen forv\u00e6rring, ingen forbedring, ingen forandring. Ja, du kan vel din Beckett.<\/p>\n\n\n\n
Johannes spurgte om han skulle kalde en pr\u00e6st. Luc smilede, rystede svagt p\u00e5 hovedet.<\/p>\n\n\n\n
– Beckett skrev ikke evangelier. Han skrev paradokser. Smukke og sande paradokser om liv p\u00e5 jord. Og jeg forlader gerne denne verden uden et eneste evangelium, bare jeg har mit paradoks at holde mig til. N\u00e6, pr\u00e6ster, ikke for min skyld. Ikke til mig. Det har jeg ikke brug for. Men kald du bare p\u00e5 en fortvivlet pr\u00e6st, hvis der skulle v\u00e6re en der har brug for det. For her er det mig, der kan give frelse. Det er mig, der kan udstede tilgivelse. Foran mig er der fred. Det er der ikke foran dig, det er der ikke foran din pr\u00e6st. B\u00e5de du og din pr\u00e6st kan f\u00e5 brug for min tr\u00f8st. Jeg har lyset og klarheden, du og din pr\u00e6st har m\u00f8rket og forvirringen. Betragt dette som en overdragelse, en afleveringsforretning, hvis du er i stand til at modtage, og hvis du f\u00e5r tid nok. Jeg har masser af tid, i mit lys er tiden oph\u00e6vet. Kan jeg n\u00e5 at give dig et glimt af mit lys, kan du n\u00e5 at opsnappe det? N\u00e6. Det kan du ikke. Det er dig der har travlt, ikke mig. Du f\u00e5r mit ord og min velsignelse. G\u00e5 nu i fred, Herren tage imod din sj\u00e6l i n\u00e5de. Amen. – Har du forresten nogen sinde v\u00e6ret pr\u00e6st?<\/p>\n\n\n\n
Johannes ben\u00e6gtede at det skulle v\u00e6re tilf\u00e6ldet.<\/p>\n\n\n\n
– Det skulle du pr\u00f8ve! Du minder om en. Du kunne sikkert blive helt god til det. T\u00e6nk dig nu godt om, n\u00e5r du skal v\u00e6lge uddannelse n\u00e5r du bliver stor!<\/p>\n\n\n\n
Luc vinkede venligt men myndigt til Johannes, som ikke kunne misforst\u00e5 hans \u00f8nske om at v\u00e6re alene. Tidspunktet uegnet til at korrigere Lucs forestilling om ens alder og uddannelsesm\u00e6ssige behov. Han rejste sig og gik hen mod d\u00f8ren, og havde n\u00e6sten n\u00e5et den da Luc sagde:<\/p>\n\n\n\n
– Vent, s\u00f8n! Kom lige. Husk: Selv er du intet, sammen er vi alt. Lige nu er jeg ved at forandre mig fra intet til alt. Det er temmelig irreversibelt, men du kan stadig n\u00e5 at blive mere end intet i dit resterende liv – forst\u00e5r du – indtil den dag hvor du ligesom jeg skal blive til alt! Den mulighed hedder sammen… forst\u00e5r du – selv er du intet…<\/p>\n\n\n\n
Luc gjorde en pause.<\/p>\n\n\n\n
– Kender du k\u00e6rligheden…<\/p>\n\n\n\n
Og han rakte ud efter Johannes’ h\u00e5nd, som han trykkede mellem begge sine. Johannes vidste ikke hvad han skulle sige.<\/p>\n\n\n\n
– Hvad sker der med k\u00e6rligheden, n\u00e5r man forandrer sig fra intet til alt? Den udstr\u00e6kkes til det nye subjekt, altet, som afl\u00f8ser dit gamle subjekt, dig selv. F\u00f8r havde din k\u00e6rlighed objekter, det andet, de andre. Nu er k\u00e6rlighedens subjekt og objekt det samme, nemlig altet. Det er s\u00e5 enkelt at forst\u00e5, hvis du siger: Det nye subjekt er alt det der er udenfor dig selv, f. eks. universet. Eller bare kloden. N\u00e5r man selv er det samme som kloden, kan man da godt tillade sig en smule selvgl\u00e6de. Man m\u00e5 gerne summe og snurre i lyksalig selvgl\u00e6de, n\u00e5r man er en klode. Man siger: Jeg holder v\u00e6ldig meget af denne arm eller dette ben, og se nu den venstre lillefinger, s\u00e5 smuk den er. Er det perverst? N\u00e5. Men man siger vel ikke: Alle mine celler holder jeg ligemeget af, alle nerveceller, muskelceller, blodceller og svulstceller. Alle mine svulster elsker jeg, gid de m\u00e5 vokse sig store og st\u00e6rke. Nej, hvad med at f\u00e5 dem sk\u00e5ret v\u00e6k inden det er for sent. S\u00e5dan g\u00e5r det ogs\u00e5 med k\u00e6rlighedsbudskabet, n\u00e5r det globaliseres. Her er individer ikke l\u00e6ngere deres egen berettigelse, de er kun led i en organisme der er uendelig meget st\u00f8rre end dig selv. Derfor tager jeg nu afsked med uendelig fred og uendelig k\u00e6rlighed! Husk at passe min klode ordentligt, v\u00e6r varsom med dens skr\u00f8beligheder, ryd godt op blandt dens parasitter! Du kender dem jo, og du ved hvordan.<\/p>\n\n\n\n
Luc havde afskrevet legemlige behov, eller m\u00e5ske bare glemt dem. Tog ikke l\u00e6ngere f\u00f8de eller v\u00e6ske til sig.<\/p>\n\n\n\n
– Det er et helt lille eventyr. Som alle eventyr har det ogs\u00e5 en glad slutning, men inden skulle vi s\u00e5 gruelig meget igennem. At vi endelig kom frem til en glad slutning, var der mange af os, der tvivlede p\u00e5 undervejs. Vi var gennem mange ild- og vand- pr\u00f8ver, dem havde de gode og de onde kr\u00e6fter sat op for os, og vi bukkede ogs\u00e5 under gang p\u00e5 gang, for vi var for dumme til at l\u00e6re af vores fejl. Vi var udsat for lidelse og uret, men det var ikke noget imod den lidelse og uret vi s\u00e5 overg\u00e5 andre. S\u00e5 megen lidelse der ikke kan lindres, s\u00e5 megen uret der ikke kan retf\u00e6rdigg\u00f8res, s\u00e5 megen synd der ikke kan sones. S\u00e5 mange syndere, der aldrig kan f\u00e5 deres synd forladt.<\/p>\n\n\n\n
Luc hostede lidt og bad alligevel om et glas vand. Johannes sk\u00e6nkede op og rakte ham det. Luc fugtede l\u00e6berne. Han s\u00e5 Johannes i \u00f8jnene med en bestemthed og et n\u00e6rv\u00e6r, Johannes aldrig havde set f\u00f8r hos Luc, som ellers r\u00e5dede over et stort register af ansigtsudtryk. Blikket f\u00e6stnede sig i Johannes’ \u00f8jne. Derefter drejede han hovedet en anelse uden at miste blikkets fasthed, det tog retning lige frem, skr\u00e5t op i loftet, hvor der jo ret beset intet var at betragte med en s\u00e5dan intensitet. Han bad igen om et glas vand. Koldt vand. Johannes gik hen og h\u00e6ldte op fra hanen ved h\u00e5ndvasken, efter at have ladet vandet l\u00f8be lidt for at k\u00f8le af, og gav ham det. Luc tog en lille smule mellem l\u00e6berne, som for at fugte dem. Han s\u00e5 rolig ud, men ogs\u00e5 tr\u00e6t. Tankerne forlod ham tilsyneladende, m\u00e5ske kun tilsyneladende, men han sagde ikke mere. Johannes tog hans h\u00e5nd. Den gamle s\u00e5 frem for sig, det var ikke til at sige om det var p\u00e5 noget bestemt, men i blikket var der en koncentration og en myndighed som hos en h\u00e6rf\u00f8rer f\u00f8r det afg\u00f8rende slag. Som hos en maestro foran et symfoniorkester, lige inden den f\u00f8rste indsats. Dette blik stivnede og krakelerede. Um\u00e6rkeligt men alligevel indiskutabelt forsvandt dets kraft, og ansigtets muskler afslappedes. Johannes s\u00e5 det ske, og kunne lidt efter forst\u00e5 at han var d\u00f8d. Betragtede ham, holdt stadig hans h\u00e5nd og f\u00f8lte efter en puls. Der var ingen. Efter en tid br\u00f8d han andagten ved forsigtigt at lukke Lucs \u00f8jenl\u00e5g, l\u00e6gge hans h\u00e6nder over kors, rette p\u00e5 senget\u00f8jet og stille vinduet p\u00e5 klem. Derefter gik han ud. Han lukkede stille d\u00f8ren og gav meddelelse til vagthavende sygeplejerske, inden han gik hjem.<\/p>\n\n\n\n
– Hvor gammel er Jesus? var Jesus f\u00f8r dinosaurerne?<\/p>\n\n\n\n
Kunne han ikke huske dette sp\u00f8rgsm\u00e5l fra sin allerf\u00f8rste skoletid? Havde han ikke stillet det hjemme? Og var der ikke blevet grinet h\u00f8jt? Og en pige, en af hans elever, da han var l\u00e6rervikar i skolen, havde stillet det samme sp\u00f8rgsm\u00e5l. For mange \u00e5r siden. Det var en pige i f\u00f8rste klasse, hun var vel seks \u00e5r, og hun havde h\u00f8rt lidt om b\u00e5de Jesus og dinosaurerne, men fra forskellig side, og nu pr\u00f8vede hun at f\u00e5 de to slags ny visdom til at passe ind i samme verdensbillede. Det havde f\u00e5et ham til s\u00e5 enkelt og n\u00e6nsomt som muligt at forklare klassen lidt om evolution og kreation. Men pigen ville ikke have en redeg\u00f8relse om mods\u00e6tningsfyldte erkendelsesbegreber, hun ville bare have et svar. Nu havde Marias barn og hans eget barnebarn stillet det samme sp\u00f8rgsm\u00e5l. Det var Stephanie, og hun var ogs\u00e5 omkring seks \u00e5r. Det var der i sagens natur ikke nogen der vidste helt n\u00f8je, men for\u00e6ldrene havde alligevel valgt en passende f\u00f8dselsdato til hende som de plejede at g\u00f8re, ikke uden at skele til helgenkalenderen og \u00f8vrige navnedage. Stephanie havde stillet sp\u00f8rgsm\u00e5let til Nicola, som var den \u00e6ldste i flokken, ikke af alder men i anciennitet. Og Nicola, denne sk\u00f8nheds\u00e5benbaring i ungdommens fulde blomst, denne Nicola med sit smittende hum\u00f8r, der daglig gjorde mindet om Nadia n\u00e6rv\u00e6rende for Johannes, havde under h\u00f8j latter henledt omgivelsernes opm\u00e6rksomhed p\u00e5 dette dybt morsomme og dybt paradoksale sp\u00f8rgsm\u00e5l. Og Stephanie var blevet studs over ikke at blive taget alvorligt, for hun ville have et svar, og det svar skulle komme her og nu, s\u00e5 det kunne stoppes ind i hendes velordnede verdensbillede om det s\u00e5 skulle v\u00e6re med skohorn.<\/p>\n\n\n\n
– Sp\u00f8rg igen! sagde Nicola leende.<\/p>\n\n\n\n
– Jeg spurgte bare, hvem der kom f\u00f8rst, Jesus eller dinosaurerne? gentog Stephanie.<\/p>\n\n\n\n
Og Johannes sukkede indvendigt over den sk\u00f8nne barndom, den sk\u00f8nne ungdom, tabet af en entydig verden. \u00c5h, sk\u00f8nne og ideelle men bundl\u00f8st og uskyldigt naive forestillinger om, hvordan denne verden kunne og burde v\u00e6re sat sammen. Efterh\u00e5nden havde der velsagtens indsneget sig en accept hos ham af at det hele nok var mere komplekst, og nu s\u00e5 han sig n\u00f8dsaget til at erkende, at den dybeste forst\u00e5else af de dybeste sammenh\u00e6nge og altings \u00e5rsag nok stadig l\u00e5 et godt stykke udenfor hans fatteevne, hans erkendelses gr\u00e6nse. Denne erkendelse var ikke svaghedstegn men indsigt. At det er indlysende, at alt dette i naturen er skabt, for s\u00e5danne perfekte ting kan ikke bare udvikle sig viljel\u00f8st. I det mindste m\u00e5 der ligge en skabende vilje bag udviklingen. Dette r\u00e6sonnement var enkelt nok til at have bredt greb i millionerne, og det l\u00e5 ogs\u00e5 rodf\u00e6stet i alle civilisationer og kulturer, hvor det havde stillet sig effektivt i vejen for en hurtig udvikling af videnskabelig tankegang og metode. Ikke sj\u00e6ldent med urimelige tab til f\u00f8lge. Altid ud fra nogle tilf\u00e6ldige, forbig\u00e5ende magthaveres pr\u00e6misser. Men i det lange l\u00f8b m\u00e5ske godt for noget, t\u00e6nkte Johannes. Eller for nogle? Hvis moral og etik skal kunne f\u00f8lge med, er vi jo endnu langt fra modne nok til at h\u00e5ndtere alle de muligheder, den videnskabsbaserede teknologi har givet os i h\u00e6nderne. Det er en god id\u00e9 at lade etikken f\u00e5 tid til at f\u00f8lge med. Ligesom man f\u00f8r i tiden blev frar\u00e5det at rejse hurtigere end at sj\u00e6len kunne n\u00e5 at komme med. Men sp\u00f8rgsm\u00e5let om hvem der har fordel af det, hvem kan have fordel af en opfattelse, der er s\u00e5 rodf\u00e6stet hos millionerne, det sp\u00f8rgsm\u00e5l er v\u00e6rd at tage op til n\u00e6rmere overvejelse. Johannes tog Stephanie p\u00e5 sk\u00f8det. Han indviede hende ikke i sine spekulationer over magthavernes jerngreb om befolkningerne ved hj\u00e6lp af religionen, men sagde, at han godt kunne forst\u00e5 hendes sp\u00f8rgsm\u00e5l. Hun skjulte sit ansigt i hans tr\u00f8je for de store s\u00f8skende, som sad p\u00e5 spring, parat til at le ad hende igen. Johannes beskrev problemet som var, at ikke alle mennesker ville give det samme svar. S\u00e5 der er nok ikke kun \u00e9t svar. Hvis vi nu fort\u00e6ller, at de sidste dinosaurer levede for femogtres millioner \u00e5r siden og Jesus for to tusinde \u00e5r siden, s\u00e5 er vi samtidig n\u00f8dt til ogs\u00e5 at fort\u00e6lle, at der er andre der mener at alting blev skabt for seks tusinde \u00e5r siden, og s\u00e5 giver femogtres millioner \u00e5r jo ingen mening. Og Jesus fortalte ikke noget om dinosaurer, i hvert fald er der intet nedskrevet herom, han vidste sikkert heller ikke noget om dem, men det kunne skyldes at der endnu ikke var udgravet nogen dinosaur-fossiler p\u00e5 Jesu tid. S\u00e5 det kunne med god vilje give en slags mening at sige, at da der endnu ikke var opdaget nogen dinosaurer p\u00e5 Jesus’ tid, fandtes de som s\u00e5dan naturligvis heller ikke. I menneskenes bevidsthed, alts\u00e5. De begyndte p\u00e5 en vis m\u00e5de at eksistere, da de f\u00f8rste af dem blev gravet ud for to hundrede og halvtreds \u00e5r siden. Men vi kan jo ikke vide det med sikkerhed. Stephanie var begyndt at sidde lidt l\u00f8st og p\u00e5 vej til at glide ned ad Johannes’ kn\u00e6. Han skyndte sig derfor videre, efter hans opfattelse kunne man godt konkludere, at dengang der var dinosaurer, var Jesus ikke til. Der var ikke engang noget der hed mennesker, de kom langt senere, og Jesus kom f\u00f8rst til efter at der var kommet mennesker, hvilket ingen kan v\u00e6re uenige om. Dengang Jesus var til, var der alts\u00e5 ikke nogen dinosaurer. Men der havde m\u00e5ske engang v\u00e6ret nogen i fortiden. For s\u00e5 vidt er det eneste der er uenighed om, sp\u00f8rgsm\u00e5let om Jesus, dinosaurerne, eller begge, overhovedet har v\u00e6ret til. Begge dele hviler p\u00e5 antagelser, men af vidt forskellig beskaffenhed. Men for ikke at g\u00e5 for dybt ind i den diskussion m\u00e5tte hun for Johannes’ skyld gerne sige, at dinosaurerne kom f\u00f8rst. Stephanie hoppede ned, stillede sig men front mod Johannes med de knyttede h\u00e6nder i siden og sagde med bestemthed:<\/p>\n\n\n\n
– N\u00e5, endelig!<\/p>\n\n\n\n
S\u00e5 l\u00f8b hun forn\u00f8jet afsted.<\/p>\n\n\n\n
Nicola havde overtaget Stephanies plads i Johannes’ sk\u00f8d. Hun lagde sig ind imod ham og lod ham indsnuse den friske s\u00f8dme fra hendes h\u00e5r og hendes hud. Hendes h\u00e5rgr\u00e6nse i nakken med sm\u00e5 tjavsede hvirvler under det fyldige h\u00e5r. Dunene p\u00e5 hendes kinder og duggen p\u00e5 overl\u00e6ben. Den slags synsindtryk nu efter alle \u00e5rene kun opfattelige med l\u00e6sebriller. Men hver eneste generation det samme vidunder. Sarte, skr\u00f8belige \u00f8jebliksbilleder. Altings forg\u00e6ngelighed. At sammenligne med naturens mikrokosmos, blomsterengen under lup. De perfekte kronblade, st\u00f8vdragere og grifler. Engangsartikler. Blomstring, befrugtning, fr\u00f8kastning og forfald. Splinternye biller hvert \u00e5r i alle farver med klare d\u00e6kvinger. Sommerfuglene, svirrefluerne og guldsmedene. V\u00e6k til efter\u00e5ret. Naturens cyklus udtrykt i \u00e5ret p\u00e5 blomsterengen og i generationer af unge piger. Nadia, Maria, Nicola. Inden l\u00e6nge Andrea, om f\u00e5 \u00e5r Stephanie. Ikke seksuel bes\u00e6ttelse. Maria, Nicola, Andrea og Stephanie er ikke seksualobjekter, de er b\u00f8rn og b\u00f8rneb\u00f8rn. Yngelpleje giver omsorg. Omsorg er ikke aseksuel, der er megen seksualitet i omsorg og megen omsorg i seksualitet. Men yngelpleje udelukker seksuel bes\u00e6ttelse. Og seksuel omgang. Snedig artsbiologisk strategi, til sikring af den bredest mulige genetiske arvemasse. Fascination af sk\u00f8nhed er dog helt legitim, selv n\u00e5r man ser denne sk\u00f8nhed hos sine egne efterkommere. Johannes lod sig dagligt fascinere af pigernes sk\u00f8nhed. P\u00e5 samme m\u00e5de p\u00e5sk\u00f8nnede han drengenes fordelagtige fremtoning, men fascination af dem lod han kvinderne om. Han var stadig i besiddelse af en stor skat, det var en af de materielle ejendele, der havde haft st\u00f8rst betydning for ham siden hans ungdom. En sj\u00e6lden vin, der gav ham associationer til alt det vidunderlige, der kunne ligge i fascination af det kvindelige. B\u00e5de med hensyn til det \u00e6stetisk bes\u00e6ttende og gerne, men ikke n\u00f8dvendigvis, det seksuelt bes\u00e6ttende. Med \u00e5rene havde den sj\u00e6ldne vin udviklet sig, og det samme havde associationerne. Fra den oprindelige, spr\u00e6ngf\u00e6rdigt k\u00e5de ungdommelighed, var associationerne modnet over det yppige og frugtsommeligt varme og favnende til den udkrystalliserede og raffinerede, universelle kvindelighed, frigjort fra alle forplantningens attributter, og m\u00e5lgruppen for hans seksuelle fantasier var ikke l\u00e6ngere sytten \u00e5r men uden alder, m\u00e5ske derfor netop et sted sidst i fyrrerne. Eller efterh\u00e5nden tresserne. Der var stadig to flasker af den uforlignelige vin tilbage, som han opbevarede p\u00e5 et hemmeligt sted, og han gl\u00e6dede sig i sp\u00e6nding til at erfare, hvilke oplevelser de stadig havde at byde p\u00e5. Nu sad han med Nicola p\u00e5 sk\u00f8det, hun var sytten \u00e5r og trak h\u00e5r ud af \u00f8rerne og \u00f8jenbrynene p\u00e5 ham, mens han indsnusede hendes ungdommelighed og sammenlignede den med en flaske vin og i distraktion gjorde sig klog p\u00e5 et af Lucs foretrukne diskussionsemner, kreationisme og evolutionisme.<\/p>\n\n\n\n
Johannes smyger den lange Nicolas sytten\u00e5rige legeme ned af sit sk\u00f8d, rejser sig og k\u00f8rer turen ind til Elvira. Her bliver han ligesom i gamle dage modtaget med en kop kaffe og et stykke br\u00f8d eller kage. Elvira svanser omkring ham, snakkende om egne og andres b\u00f8rneb\u00f8rn og oldeb\u00f8rn og opvartende p\u00e5 det nydeligste, indtil Johannes udl\u00f8ser et signal ved at stryge hende over bagpartiet eller bedre, f\u00f8re en h\u00e5nd op mellem hendes l\u00e5r. S\u00e5 afbryder Elvira sit forehavende og tr\u00e6kker ham efter sig ind i sovev\u00e6relset, aff\u00f8rer sig sine kl\u00e6der og l\u00e6gger sig. Johannes favner denne frodige skikkelse, den imponerende barm og de yppige l\u00e5r, og tr\u00e6nger uden modstand ind i det m\u00e6gtige sk\u00f8d, hvor hans lem begynder at afs\u00f8ge det tilsyneladende ubegr\u00e6nsede volumen for en eller anden flade, fremme eller tilbage eller til siderne, der kunne give ham den forn\u00f8dne ber\u00f8ringskontakt som stimulans til opretholdelse af sin rejsning, eller blot en orientering om hvor han var. Forg\u00e6ves, ingen f\u00f8ling og ingen modstand, som at stikke den ud og ikke ind, men bestr\u00e6belserne afstedkommer h\u00f8jlydte hvin fra Elvira, som umiddelbart herp\u00e5 slipper Johannes l\u00f8s og igen tager t\u00f8j p\u00e5, s\u00e5 de kan forts\u00e6tte med kaffen, som endnu ikke er blevet kold. Det lader ikke til at Elvira l\u00e6gger meget m\u00e6rke til ham under disse kortvarige seancer, om han er p\u00e5 vej ud eller i det hele taget er kommet ind. Han har l\u00e6nge v\u00e6ret en smule ustabil i sit forhold til Elvira, gentagne gange har han fortrudt i sidste \u00f8jeblik og i stedet lagt turen om ad Jane. Langt morsommere, men Jane er kun sj\u00e6ldent hjemme, rejser det meste af tiden i det meste af verden. Elvira er altid hjemme.<\/p>\n\n\n\n
Johannes er sammen med Jane, og Jane er igen sytten \u00e5r eller i det mindste blevet st\u00e6rkt ungdommelig, og Jane er spruttende fuld af hum\u00f8r. Hun har taget alt t\u00f8jet af og farer rundt i lejligheden, hvor Johannes m\u00e5 jagte hende rundt fra det ene leje til det andet. S\u00e5 sidder hun i den store l\u00e6nestol med kn\u00e6ene oppe omkring \u00f8rerne, s\u00e5 st\u00e5r hun bukket ned bag gardinet med enden til, s\u00e5 ligger hun spredt ud p\u00e5 dobbeltsengen, og hver gang kommer Johannes godt i gang med hende, og hver gang smutter Jane fra ham lige inden klimaks.<\/p>\n\n\n\n
– Du har vel ikke travlt? sp\u00f8rger hun og griner p\u00e5 hendes kendte uimodst\u00e5elige m\u00e5de. Johannes har ikke travlt men arbejder alligevel heftigt p\u00e5 hende hver gang lejlighed byder sig. Han v\u00e5gner ved at en h\u00e5nd l\u00e6gges p\u00e5 hans skulder.<\/p>\n\n\n\n
– Du sover s\u00e5 uroligt! Kom hellere her over.<\/p>\n\n\n\n
Johannes kravler over til Elvira og bestiger hende med det samme strunke lem som han netop har trukket ud af Jane i sin dr\u00f8m. T\u00e6nke sig alligevel at forts\u00e6tte sin dr\u00f8m fra det sted man er kommet til, uden n\u00f8dvendigvis at falde i s\u00f8vn igen. Nogenlunde. Elvira kan ikke helt sammenlignes med Jane. Hun springer ikke rundt i lejligheden, hun finder ikke p\u00e5 noget. Enhver kan vel l\u00f8be t\u00f8r for id\u00e9er, men der er da ingen grund til at v\u00e6re fuldst\u00e6ndig passiv. Han g\u00f8r et par fors\u00f8g men m\u00e5 opgive i mangel p\u00e5 modspil. Han skal netop til at l\u00e6gge sig til ro, da han v\u00e5gner op en gang til, denne gang i sin egen seng, og denne gang alene.<\/p>\n\n\n\n
Nu var han v\u00e5gnet op to gange i tr\u00e6k. Fra en dr\u00f8m til en anden dr\u00f8m. Begge lige realistiske. Det han nu var v\u00e5gnet op i kunne vel ogs\u00e5 v\u00e6re en dr\u00f8m, og hvor befriende ville det ikke v\u00e6re at v\u00e5gne op fra den ogs\u00e5. I det fjerne h\u00f8rte han skudsalverne som mindede om at det nok ikke var nogen dr\u00f8m. Johannes spekulerede over, hvad der var de inderste elementer i den jordiske k\u00e6rlighed, i den tiltr\u00e6kning og sympati, man kan f\u00f8le for et andet menneske. Eller konkret, for en kvinde. Hans erfaringer sagde ham, at det kunne v\u00e6re enkelt og ligetil, det kunne v\u00e6re sammensat og indviklet. En gang var han underkastet storme, der beherskede hans f\u00f8lelsesliv og intellekt, og han havde f\u00f8lt sig angrebet p\u00e5 alle fronter og p\u00e5 alle planer. Helt fra barndomstiden havde k\u00f8nne piger stukket knive i hans bryst blot ved at v\u00e6re til. Blot ved at blive t\u00e6nkt p\u00e5. Nadia tog ham helt og holdent og efterlod ham som en ruin da hun forsvandt. Siden dengang f\u00f8lte han sine vekslende sympatier for kvinder som delangreb p\u00e5 enkelte delniveauer, aldrig som totalangreb. Ligetil og kr\u00e6vende, nydende og ydende, egoistisk og gensidigt.<\/p>\n\n\n\n
Hvordan forklare det? Som man kunne sp\u00f8rge en person, et individ. Men der er ikke et individ. Det stadium er forladt, passeret for l\u00e6nge siden. Der er en opsummeret beholdning af erfaringer og livsanskuelser, en fond. Vil du vide, om det er mere eller mindre end en person, et individ? Sp\u00f8rg dig selv. Giv dig tid til svaret. Du er m\u00e5ske som alle andre offer for den b\u00f8lge af individets hellighed, hvorefter der intet er over og intet ved siden af selvet. Giv dig tid. Giv dig mulighed for at t\u00e6nke over det og drage dine slutninger. Om n\u00f8dvendigt i enrum. Dette er ikke egnet til gruppediskussioner og demokratiske flertalsafg\u00f8relser. Det er dit personlige st\u00e5sted det handler om, individet in mente. G\u00e5r du i panik, fordi du ikke har nogen at sp\u00f8rge? Glimrende. S\u00e5 har du nu muligheden for at kortl\u00e6gge din egen placering i det mentale hierarki. Hvem ville du sp\u00f8rge? Dem placerer du over dig selv. Dem ser du op til. Hvem ville du under ingen omst\u00e6ndigheder sp\u00f8rge? Dem placerer du under dig selv, dem forbig\u00e5r du. Bliver du selv spurgt? S\u00e5 regner man dig for noget. Bliver du aldrig spurgt? S\u00e5 regner man dig ikke for noget, du er overfl\u00f8dig i andres \u00f8jne. Men nu er det dig selv. Glem de andre, du kan alligevel ikke sp\u00f8rge nogen.<\/p>\n\n\n\n
Julianas og Victors b\u00f8rn<\/a><\/p>\n\n\n\n<\/h2>\n\n\n\n