De andre. Dem der har betydet og betyder noget for dig. Dem som du har betydet noget for og m\u00e5ske stadig g\u00f8r det. Der var ogs\u00e5 Anna, en mor, og Bernard, en slags far, men det er l\u00e6nge siden. P\u00e5 dette sted Luc. Tomt uden Luc p\u00e5 hans egne enem\u00e6rker, i hans elskede og fredfyldte eremit-idyl. Nej, her kan aldrig blive tomt. I \u00f8jeblikket vrimlende fyldt med lyslevende b\u00f8rn fra morgen til aften. Fyldt op med minder fra barndommen. To huse havde de m\u00e5ttet bygge til for at alle kunne v\u00e6re der, og vejen havde de m\u00e5ttet forbedre. Ingen tvivl om, at Luc havde fulgt med i og accepteret forandringerne, han havde beredvilligt betalt sin part. Men ingen havde h\u00f8rt ham kommentere dem med et ord. Luc lyttede h\u00f8fligt men snakkede konsekvent om noget andet. Han lod beslutninger blive taget, lod \u00e6ndringer ske og stillede midler til r\u00e5dighed, s\u00e5 kunne man ikke forlange mere af ham, og han forstod at undg\u00e5 bem\u00e6rkninger og stillingtagen ved hver eneste gang at have et vigtigere emne parat. Han accepterede kendsgerningerne. Som modydelse accepterede hans nye familie at han ikke ville kommentere hvadsomhelst verbalt. Trods de store forandringer i Lucs tid og \u00e5rene efter gennemtr\u00e6nger Lucs n\u00e6rv\u00e6r stadig hver plet og hver krog.<\/p>\n\n\n\n
Hvordan vil det g\u00e5, fremover? N\u00e5r man ikke har Isabellas evner til at f\u00e6rdes lige selvf\u00f8lgeligt i fremtiden som i fortiden, og snakke lige s\u00e5 meget med afd\u00f8de som med nulevende, m\u00e5 det blive med nogen usikkerhed. Men selv Isabella, det har hun indr\u00f8mmet, opererede ogs\u00e5 med en vis fejlmargen. Vi kan forvente, og b\u00f8r forvente, at tilstandene omkring os vil falde til ro. At de vil falde helt til ro, som noget der kunne kaldes fred, er der vel ingen der l\u00e6ngere regner med. Men de daglige kamphandlinger bag horisonten og t\u00e6ttere p\u00e5, de massive \u00f8del\u00e6ggelser og sporene efter dem, det m\u00e5 gerne engang blive fortid. Undtagen sporene, selvf\u00f8lgelig, dem der ikke kan slettes. Byer kan genopbygges og vil blive det, veje og forsyningslinjer vil blive repareret. Men ikke de mentale og sociale \u00f8del\u00e6ggelser, de vil forf\u00f8lge dette og andre samfund i generationer. Krigsofre i bred forstand, der ikke kan resocialiseres. De vil savne lovl\u00f8sheden, som var deres virkelighed, den verden de l\u00e6rte at fungere i og udfolde sig i. De vil samles i broderskaber, danne bander og konfrontere det omkringliggende samfund, som de krigstraumatiserede altid har gjort. De vil g\u00e5 enkeltvis, efter alle midler til egen vinding p\u00e5 f\u00e6llesskabets bekostning. De vil indg\u00e5 i strukturer sat sammen af kollektivt og individuelt kriminelle, og g\u00e5 i symbiotisk forbund med indehavere af de formelle magtmonopoler, som for eksempel ordensmagten og de milit\u00e6re styrker, p\u00e5 samme m\u00e5de som det altid har v\u00e6ret.<\/p>\n\n\n\n
Men Isabella. Langt ude bag horisonten sidder Isabella og styrer verden som med fjernbetjening. Hun kommer ofte p\u00e5 bes\u00f8g, indtil videre medbringende bagage i form af legemlig tilstedev\u00e6relse, senere formentlig uden, og har lige s\u00e5 ofte nogle af de herboende inklusive b\u00f8rneb\u00f8rnene med p\u00e5 seende sv\u00e6veture til begivenhedernes centre verden over. Navnlig Cecilie og Clemens holder af det og benytter sig meget af det. Isabella bliver meget gammel. I sagens natur bliver det sv\u00e6rt at afg\u00f8re hvorn\u00e5r hun d\u00f8r, for hendes s\u00e6rlige kontaktform f\u00f8lger hendes kontaktpersoner, og for personer som Isabella er det mindre afg\u00f8rende hvilken verden de residerer i. Men p\u00e5 et tidspunkt vil der tilflyde Maria en stor testamentarisk donation, idet hun som eneste efterkommer i Bernard-Johannes linjen f\u00e5r del i arven efter Isabella, j\u00e6vnsides med eller m\u00e5ske forud for hendes b\u00f8rn i Sydeuropa. Det ved kun Isabella.<\/p>\n\n\n\n
<\/a>Maria. En determineret kvinde. M\u00f8rkelagt fortid men lys nutid og fremtid. Det kan stadig undre at hun, med sin baggrund formet af katastrofer og voldshandlinger, i den grad \u00f8nsker denne tilv\u00e6relse. En anden form for kriseh\u00e5ndtering end den, Johannes tidligere var involveret i. En anden reaktion end den hos de krigstraumatiserede samfundsfjender. Maria selv er ikke i tvivl. Hun virker forudbestemt for den selvvalgte opgave, og den for hende. Enkle men store m\u00e5l, som best\u00e5r i at se b\u00f8rn trives, udvikles, lykkes. P\u00e5 disse punkter kompromisl\u00f8s. P\u00e5 alle andre omr\u00e5der fordringsl\u00f8s. Den eneste monogame kvinde, Johannes i hele sin livstid har kendt personligt. Bortset fra Nadia, hvis forhold til Johannes nok var monogamt, men til hans store sorg forblev en dr\u00f8m. Maria lykkelig i sit forhold til Benjamin, lykkelig sammen med b\u00f8rnene. F\u00e5r ikke selv biologiske arvinger men en pengearv, der s\u00e6tter hende i stand til at omgive sig med lige s\u00e5 mange b\u00f8rn hun kan rumme. I de sv\u00e6re tider under krigen og da de levede under jorden, tog b\u00e5de Luc, Benjamin, Johannes og Maria sig af skolegangen i deres egen n\u00f8dskole, nu drager alle b\u00f8rnene hver morgen afsted til forskellige skoler, uddannelsessteder og arbejdspladser. Maria arver penge efter Isabella, k\u00f8ber sig ind p\u00e5 to etager i et slot tilh\u00f8rende Johannes’ gamle veninde Jane, og indretter det til hjeml\u00f8se b\u00f8rn. Jane siger, at det s\u00e5m\u00e6nd ikke skal koste noget, p\u00e5 betingelse af at hun selv f\u00f8lger med, og p\u00e5 den m\u00e5de bliver slottet til en filial af Lucs landsted. Maria engagerer hjeml\u00f8se folk til at finde hjeml\u00f8se b\u00f8rn og bringe dem til slottet, og ans\u00e6tter l\u00e6rere af alle mulige slags til at undervise dem. Stephanie er hendes h\u00f8jre h\u00e5nd p\u00e5 landstedet og Jane institutionschef p\u00e5 slottet, men Maria selv er bestyrelsesforkvinde for det hele og d\u00f8gnvagt og tager personligt imod alle nye forkomne og forskr\u00e6mte b\u00f8rn. Maria vil gerne opkalde institutionen efter Isabella, men Isabella henvender sig i en dr\u00f8m og foresl\u00e5r at hendes mors og fars navne bliver brugt i stedet. Maria kalder derfor institutionen “Julianas og Victors b\u00f8rn”, ikke noget med fond, minde eller s\u00e5dan noget. Men institutionens to afdelinger f\u00e5r lov til at hedde henholdsvis Luc og Isabella.<\/p>\n\n\n\n Benjamin. Benjamin kom med uanede kr\u00e6fter som han holdt helt nede p\u00e5 jorden og p\u00e5 det n\u00e6re, han helligede sig Maria og b\u00f8rnene, han legede med dem, holdt skole for dem, k\u00f8rte dem og k\u00f8rer dem stadig rundt til alle aktiviteter og til videre skolegang, udvider boligen ved egenh\u00e6ndigt at bygge til p\u00e5 Lucs jorder i tre omgange, holder f\u00e5r og geder, tager sm\u00e5jobs for at tjene ind til livets ophold, holder foredrag om naturens balancer og menneskets sameksistens med naturen i balance, om ny ressourcebesparende byggeskik p\u00e5 glemte traditioner, om opvarmning og energiudvinding p\u00e5 vedvarende principper, og n\u00e5r det er p\u00e5kr\u00e6vet tager han sig k\u00e6rligt og ansvarligt af de gamle, f\u00f8rst Luc og nu Johannes.<\/p>\n\n\n\n Nicola. Nicola, den smukke, den ejendommelige. Familiens indiskutable stores\u00f8ster, havde som s\u00e5dan l\u00e6rt at tage ansvar for sig selv og sine mange s\u00f8skende, m\u00e5ske lidt for tidligt. Hun bliver ved med at v\u00e6re stores\u00f8ster, virker som faglig og organisatorisk leder af en ny organisation der tager sig af udsatte b\u00f8rn efter Marias forbillede, med et personale der i hende ser en at st\u00f8tte sig til i vanskelige situationer, ikke som en mor men som en j\u00e6vnbyrdig, en stores\u00f8ster.<\/p>\n\n\n\n Andrea. Sp\u00f8gte med at hun var blevet fundet i en bunke m\u00f8g og vokset op i en bunke m\u00f8g. Kom en dag hjem med en ungersvend hun havde fundet i byen, og var lykkelig. Det lykkedes hende at holde ham skjult i flere dage p\u00e5 sit v\u00e6relse, men de omkringst\u00e5ende kunne ikke undg\u00e5 at bem\u00e6rke lyset der udgik fra hende og syntes at blive overf\u00f8rt til alt hvad hun r\u00f8rte ved. Der nedkaldtes ikke nogen straf over hende, men da hun endelig vovede at tr\u00e6kke ham frem fra sit skjul, sk\u00e6mtede man med at der nu var sket forening med yderligere en bunke m\u00f8g. Af m\u00f8g er du kommet. Han blev dog vasket, hvorved han blev til en slags prins, og Andrea drog bort med ham ligesom i eventyrerne til et dr\u00f8mmeslot i et fjernt kongerige eller tilsvarende. Her bidrager hun energisk til efterkommernes mangfoldigg\u00f8relse, men har aldrig glemt sine r\u00f8dder og bliver ved med at komme som flittig g\u00e6st.<\/p>\n\n\n\n Cecilie. Vidste som lille ikke alt det gode hun skulle g\u00f8re, f\u00f8lte med b\u00f8rn og dyr der led. Sart sj\u00e6l som barn, yndede at sidde p\u00e5 sk\u00f8d hos Luc, holdt derefter i lange perioder sammen med Isabella, l\u00e6rte hos hende at se gennem tid, rum og forhindringer, blev god til at gennemskue onde hensigter og bliver derfor en fremst\u00e5ende kompromisl\u00f8s forhandler for en r\u00e6kke idealistiske bev\u00e6gelser i deres kampe mod allestedsn\u00e6rv\u00e6rende undertrykkelse og tyranni udadtil, og i deres lige s\u00e5 besv\u00e6rlige kampe for at afd\u00e6kke magthavernes skjulte bjergsomhed og korruption indadtil. Gifter sig med Clemens, der ellers var som en bror for hende, og er den gode samvittighed i hans politiske virke. De f\u00e5r b\u00f8rn og et smukt og k\u00e6rlighedsfuldt liv.<\/p>\n\n\n\n Stephanie. Flokkens store humorist, som uafladeligt kom med bem\u00e6rkninger der blev husket, citeret og grinet over. Som s\u00e5dan kraftigt medvirkende til den egenartede kultur, der var familiens, og som den v\u00e6rner om. Hun var og er den bedste til at kommunikere ordl\u00f8st med sin mor, og der er mellem dem en solidaritet, ikke blot af typen mor-barn, men trods aldersforskellen ogs\u00e5 som solidariteten mellem s\u00f8stre eller veninder, og de bliver ved med at v\u00e6re hinandens n\u00e6rmeste fortrolige. Stephanie har med sikkert blik udvalgt en livsledsager, der ligner Benjamin p\u00e5 alle hans egenskaber, og som kan g\u00e5 ind i alle Benjamins funktioner, endda uden at f\u00f8le sig p\u00e5tvunget en bestemt rolle, for alle roller passer som skr\u00e6ddersyet til ham. Stephanie er utilb\u00f8jelig til at flytte hjemmefra og glider med sin mand ind i Marias stab af l\u00e6rere og hj\u00e6lpere p\u00e5 Janes slot.<\/p>\n\n\n\n Vincent. Adskiller sig fra hovedparten af sine s\u00f8skende ved en betydelig m\u00f8rkere hudfarve, bortset fra Samuel der ogs\u00e5 er m\u00f8rk, men ikke s\u00e5 m\u00f8rk som Vincent. Om sommeren n\u00e5r de var solbr\u00e6ndte, holdt han gerne sin arm hen til dem og vandt alle sammenligninger. Sluttede sig tidligt til Johannes og Benjamin, for de kunne ligesom Luc fort\u00e6lle ham mere om mekanik end Maria og Nicola. Er dygtigere end Benjamin til at reparere m\u00f8bler, redskaber, l\u00e5se, installationer og andet der havde med mekanik at g\u00f8re, og er familiens specialist i elektronik og informationsteknologi. Han interesserer sig for de tekniske videnskaber, hvilket har f\u00f8rt ham gennem forskellige uddannelser til l\u00e6rerstillinger p\u00e5 tekniske skoler.<\/p>\n\n\n\n Samuel. Samuel legede hele tiden som lille. Helt alene, sammen med Maria, sammen med de andre b\u00f8rn, sm\u00e5 lydl\u00f8se hyggelege. Senere fik han lyd ind i legene og opfandt mange m\u00e5der at lave lyd p\u00e5, uden at hans mor opdagede det. Luc opdagede det og sagde til Johannes, at den dreng skulle l\u00e6re at spille, der var store musikalske anl\u00e6g. Luc sagde, at det skulle v\u00e6re p\u00e5 violin, den skulle han begynde p\u00e5 med det samme hvis det skulle blive til noget, og s\u00e5 ville den blive ved med at honorere hans forventninger og udfordre hans evner lige s\u00e5 langt han kunne udvikle dem. Samuel fik en lille violin, derefter flere og st\u00f8rre, fik stadig bedre l\u00e6rere, er ikke l\u00e6ngere til at standse og er g\u00e5et ind i et liv med musik. Samuel bliver voksen, og fremdrager af hukommelsen de m\u00e6rkeligste erindringer, som han ikke synes har nogen forst\u00e5elig sammenh\u00e6ng med hans nutidige tilv\u00e6relse, og han kan huske mange ting som han med sikkerhed aldrig har v\u00e6ret med til, men kan oms\u00e6tte i musik.<\/p>\n\n\n\n Clemens. Led st\u00e6rke kvaler i hele sin barndom, hvor han var st\u00e6rkt tiltrukket af sin fem \u00e5r yngre s\u00f8ster Cecilie. Blev i pubertetsalderen med \u00e9t udfriet af kvalerne, da Maria opdagede dem og fortalte, at Cecilie ikke var hans biologiske men kun sammenbragte s\u00f8ster. Hvad han egentlig godt var klar over, men alligevel havde opfattet som en forhindring. Forvandlede sig herefter til en gl\u00f8dende men hensynsfuld tilbeder, og m\u00e5tte vente endnu fem \u00e5r f\u00f8r Cecilie geng\u00e6ldte hans f\u00f8lelser, selvom hun forl\u00e6ngst havde gennemskuet dem med metoder der mindede om Isabellas. Er lykkelig sammen med Cecilie, st\u00f8tter sig til hendes st\u00e6rke moral og sikre d\u00f8mmekraft, da han som den eneste af b\u00f8rnene p\u00e5begynder en politisk karriere. Den f\u00f8rer til et arbejdsomt liv men giver ham ikke nogen topposter, funderet p\u00e5 samvittigheden som han er.<\/p>\n\n\n\n Laurens. Mangler h\u00f8jre arm og blev god til fodbold, hvor han kun havde halvt s\u00e5 mange uheld med h\u00e5nd p\u00e5 bolden som de andre, men var ked af at han ikke kunne blive violinist ligesom Samuel, for han elsker musik. Spiller dog trompet, horn og tuba, og en lille smule klaver med venstre h\u00e5nd. Som stor dreng nysgerrig og besluttede sig for at vide s\u00e5 meget som muligt, tog praktiske og teoretiske uddannelser, og forts\u00e6tter som voksen traditionerne fra Bernard og Johannes og g\u00e5r siden ind i det veletablerede internationale organisationsarbejde for at bevare livsbetingelserne, balancerne og freden.<\/p>\n\n\n\n For ubegribeligt mange \u00e5r siden, et stort antal omend kun tocifret, gik en lille dreng hen ad vejen og ville over p\u00e5 den anden side, men blev standset ved et voldsomt ryk i armen. En lille dreng ved navn Johannes, som gik i egne tanker og, hvis han ikke blev forhindret af arme tilh\u00f8rende en voksen ved navn Bernard, ville v\u00e6re k\u00f8rt ned af en forbipasserende bil i h\u00f8j fart. Denne dreng var allerede en gang tidligere af oprakte arme blevet forhindret i at sl\u00e5 sig ihjel ved et fald fra et h\u00f8jt t\u00e5rn. Og denne dreng var allerede dengang begyndt at spekulere over om den virkelighed, der blev gjort mulig ved disse armes indgriben, virkelig kunne v\u00e6re den eneste mulige. Ligesom et sporskifte, en vej der forgrener sig, beh\u00f8ver et valg af den ene af mulighederne jo ikke udelukke den anden. M\u00e5ske repr\u00e6senterer s\u00e5dan et valg, eller s\u00e5dan et par armes indgriben, bare en fraspaltning af en alternativ virkelighed, der ikke beh\u00f8ver v\u00e6re mindre virkelig bare fordi man forhindres i at f\u00f8lge den. Denne dreng kunne godt regne ud, at ophobningen af s\u00e5danne fraspaltede virkeligheder ville g\u00f8re virkelighedsbegrebet b\u00e5de uoverskueligt og kaotisk. Men der gik alligevel v\u00e6ldig lang tid, i betragtning af den lille drengs tidshorisont, inden han langsomt opgav forestillingen om alle disse parallelle virkeligheder. Flere oplevelser gennem tiden havde vist ham, at der m\u00e5tte eksistere om ikke forskellige virkeligheder, s\u00e5 i hvert fald forskellige virkelighedsopfattelser mellem forskellige mennesker. Senere kom han ud for at blive sat over for et valg mellem to virkeligheder, af hvilke han ikke ville opgive den ene, selvom han mellem alle andre mennesker var blevet efterladt ensom uden nogen at dele den med. Denne, hans umistelige virkelighed, som han l\u00e6rte at beskytte og bevare som en hemmelighed fordi den var hans alene, skulle ingen tage fra ham. Senere igen l\u00e6rte han gennem en sl\u00e6gtning, en kusine i hvert fald p\u00e5 papiret, ved navn Isabella, at s\u00e5dan en privat virkelighed b\u00e5de var mulig og tilladt, og hun havde endda ved flere lejligheder hjulpet ham med at komme i kontakt med den. I den virkelighed var Johannes sammen med Nadia. Alle mulige konventionelle forestillinger om en slags fortsat tilstedev\u00e6relse efter livets oph\u00f8r sagde, at i den tilstand kunne man genforenes med andre sj\u00e6le, der var kommet i samme tilstand. S\u00e5dan nogle forestillinger gav Johannes ikke meget for, han mente at de h\u00f8jst kunne bruges som tr\u00f8st for uvidende i deres angst, og han f\u00f8lte sig hverken uvidende om tilv\u00e6relsen eller angst for det uafvendelige, og havde ikke l\u00e6ngere behov for at beskytte sin velbevarede virkelighed mod nogen af delene. Men tanken om at gense Nadia ville han ikke slippe, om det s\u00e5 skulle v\u00e6re i hans egen forestilling eller i konventionens, eller i endnu ukendte virkeligheder.<\/p>\n\n\n\n T\u00e6nk at man kan t\u00e6nke s\u00e5dan om noget der endnu ikke er sket. Er det \u00f8nsket\u00e6nkning? Jeg t\u00e6nker frem, jeg \u00f8nsker frem, men erindrer bagl\u00e6ns. Jeg erindrer, alts\u00e5 t\u00e6nker jeg. Jeg mindes. Jeg husker, alts\u00e5 er jeg. Eller alts\u00e5 var jeg? Alt forekommer fortidigt. Nuet og nutiden har mistet sin betydning og min interesse. Er det s\u00e5dan man forbereder sig til d\u00f8den? At genneml\u00f8be en livsbane, fra f\u00f8dslen har man v\u00e6ret v\u00e6nnet til at se fremad, det er det du skal styre efter, lad det skete v\u00e6re glemt. Eller l\u00e6r af det skete, men kun for at blive bedre til at styre fremover. Fremtiden er form\u00e5let, nuet er midlet, fortiden er noget der er tilbagelagt. Er det s\u00e5dan det er? M\u00e5ske. Men denne jagt mister sin drivkraft, n\u00e5r man bliver \u00e6ldre. N\u00e5r man st\u00e5r p\u00e5 toppen af livet har man et glimrende overblik. Bagud. Opdager perspektiver, forbindelser og sammenh\u00e6nge, som man var blind for da man stod midt i det. At n\u00e5 toppen af livet er som at n\u00e6rme sig en bjergtop. Men bagl\u00e6ns. Skridt for skridt \u00e5bner der sig nye storsl\u00e5ede indblik, det forgangne bliver forst\u00e5eligt, krystalklart. Der, tilbage, ligger det fortidige, som rummer alt v\u00e6rdifuldt. Hvor smukt, hvor rigt. Det fremtidige foreg\u00e5r derimod bag ryggen p\u00e5 en. Det kan v\u00e6re uforklarligt, det kan v\u00e6re ut\u00e6nkeligt, det kan rumme noget smukt men beh\u00f8ver det ikke, for det er uinteressant i sammenligning med det storsl\u00e5ede tilbageblik. Det eneste jeg kr\u00e6ver af min bagl\u00e6ns blindmarch ind i fremtiden er, at den f\u00f8rer mig h\u00f8jere op til et endnu bedre klarsyn. Det har den gjort efterh\u00e5nden en del \u00e5r. Hver eneste erfaring skubber mig op p\u00e5 et h\u00f8jere trin, hver eneste tanke til en dybere erkendelse. M\u00e5ske har alt dette varet i v\u00e6sentlig l\u00e6ngere tid end jeg indr\u00f8mmer det, i s\u00e5 fald knap s\u00e5 erkendt. Nuet, t\u00e6nker jeg s\u00e5. Dette nu viser sig alligevel at v\u00e6re interessant nok, det adskiller sig fra alt jeg tidligere har oplevet. Det m\u00e5 v\u00e6re afslutningen. Jeg bliver presset p\u00e5 langs igennem en sn\u00e6ver kanal, med hovedet forrest. Var det s\u00e5dan at blive f\u00f8dt? Jeg ved, at i dette \u00f8jeblik skal jeg ikke f\u00f8des men d\u00f8. Hvem havde g\u00e6ttet p\u00e5, at de to yderpunkter i denne tilv\u00e6relse, f\u00f8dsel og d\u00f8d, kunne v\u00e6re s\u00e5 symmetriske. Tager de ogs\u00e5 horoskoper af d\u00f8dstidspunktet? Det lader da til at v\u00e6re lige s\u00e5 interessant som f\u00f8dselstidspunktet. Jeg skal d\u00f8 og bev\u00e6ger mig derfor igennem en slags omvendt f\u00f8dselskanal, fordi jeg ikke kender noget navn p\u00e5 de processer der leder til d\u00f8den, heller ikke p\u00e5 de oplevelser, der f\u00f8lger med processerne. Jeg har ikke h\u00f8rt om dem f\u00f8r, der er noget der tyder p\u00e5 at det er den type af hemmeligheder man tager med sig i graven. Er det et lys, jeg kan se fremme? M\u00e6rkeligt, hvis d\u00f8den indledes ved at livsytringerne og sanserne forlader \u00e9n lidt efter lidt, en ad gangen, s\u00e5 m\u00e5 den sidste sans, n\u00e5r der kun er \u00e9n tilbage, v\u00e6re nysgerrigheden. Jeg husker flere der d\u00f8de af nysgerrighed, og endnu flere der d\u00f8de af mangel p\u00e5 samme. Men her er nysgerrigheden alene tilbage, der er tilsyneladende hverken \u00e5ndedr\u00e6t eller puls, syn eller h\u00f8relse. I hvert fald ikke den slags sanser, som er bestemt for den ydre verden. Ser jeg d\u00f8d ud udefra? Jeg bev\u00e6ger mig igennem en kanal med hovedet forrest, og i en retning, der fornemmes som g\u00e5ende lodret opad. Kanalen har hidtil v\u00e6ret sn\u00e6ver som en f\u00f8dselskanal, men nu udvider den sig. Jeg udvider mig ogs\u00e5. Samtidig med at kanalen bliver bredere, bliver jeg det ogs\u00e5. Mit hoved bliver bredere, min krop kortere og tykkere. Stadig udvider kanalen sig, samtidig bliver bev\u00e6gelsen fremad langsommere, men udvidelsen p\u00e5 tv\u00e6rs bliver hurtigere, jeg er snart bredere end jeg er h\u00f8j, fra at have v\u00e6ret vertikal bliver jeg horisontal, egentlig f\u00f8ler jeg mig mere som en skive, nu er jeg omsider kommet helt ud gennem kanalens trompetformede munding for at blive en efterh\u00e5nden ultratynd skive, derefter en hinde eller en film, der stadig udstr\u00e6kkes og derfor lidt efter lidt bliver adskilt i partikler, der opblandes med partiklerne fra de andre oprindelige skiver, for tilsammen at blive til et ur-ocean, hvor al individualitet er oph\u00e6vet, opblandet, opl\u00f8st, det ville allerede nu v\u00e6re meningsl\u00f8st at sige: Jeg er en partikel, eller: Jeg er et antal partikler, der engang var forbundne i et system, der kunne kaldes mig – n\u00e6, det giver mere mening at sige: Jeg – eller efterh\u00e5nden mere eksakt vi – sv\u00e6ver som en tilsammen uomg\u00e6ngelig, symbiotisk urkraft, vi er plasmaet, det r\u00e5stof livet best\u00e5r af, vi kan lade dele af denne urkraft str\u00f8 ud over planeter og kloder, kontinenter og oceaner, for at igangs\u00e6tte nye eksperimenter, f\u00f8rst med punktformige individuelle dannelser, s\u00e5 med mere spati\u00f8se sociale dannelser, i to, tre eller flere dimensioner, alt dette bruger vi for at kontrollere og kalibrere vores egen iboende universelle urkraft, kald os blot Gud, og velkommen, hvert eneste nyligt ankommet individ vi ser dukke frem fra de trompetformede tragtmundinger, indtil nu var du blot en vildfaren, en adskilt enhed, men vi skal tage os godt af dig, det vil ske ved den fuldst\u00e6ndige opblanding af dig med alle andre tidligere individer, s\u00e5 du bedst muligt bidrager til det over-menneskelige og det over-individuelle, og det g\u00f8r du ved for stedse at afsv\u00e6rge og give afkald p\u00e5 din tidligere tilf\u00e6ldige, private identitet – er du parat til det? det kan v\u00e6re sv\u00e6rt for personer, det ved vi godt, det er derfor det kan v\u00e6re sv\u00e6rt for personer at d\u00f8, men hvis du er klar over rigdommen i den kommende tilstand af universel v\u00e6ren, ikke til at skelne fra ikke-v\u00e6ren, er du ikke et \u00f8jeblik i tvivl om at det vil v\u00e6re let at d\u00f8, og at det kan v\u00e6re en fordel, men ikke blot dette, det vil ogs\u00e5 v\u00e6re smukt.<\/p>\n\n\n\n – Nadia – er du her?<\/p>\n\n\n\n – Vi er her alle! Vi kan ikke isolere enkeltpersoner. \u00c5nd forefindes ikke i partikelform, \u00e5nd kan ikke opl\u00f8ses og fortyndes ud som stoffer i hom\u00f8opatiske blandingsforhold. \u00c5nd kan forenes. Du er en regndr\u00e5be der har m\u00f8dt sit ocean. Vi kom her alle som stille regn. Giv slip og bliv et med din Gud. Forbered dig til den evige ekstase, smelt sammen med det universelle alt, opgiv din identitet, opgiv din person, den skal du skal ofre p\u00e5 livets evigheds alter, kald det bare det evige liv, bliv en del af universet og v\u00e6r med i totalitetens sus. Giv slip – giv slip – ja, det er rigtigt, her er tidligere umistelige, her er tidligere venner og fjender, her er helte og hyklere, og der kommer flere, for de der lever er jo ikke kommet endnu – ja, det er rigtigt, her er muslimer og j\u00f8der, buddhister, taoister, hinduister, ateister, ludere, lommetyve, jehovaer og sidste dages hellige, de gir alle smag til samme suppe – ja, det er rigtigt, her er hunde og katte, lopper og lus, myg og elefanter, her er tr\u00e6er, gr\u00e6sser, bakterier og skimmelsvampe. Hvad der er liv er liv. Og det skal bruges. Johannes h\u00f8rer ikke l\u00e6ngere efter men kysser Nadias galaktiske smil over det hele p\u00e5 \u00e9n gang fra den ene ende til den anden i hele dets udstr\u00e6kning, hvilket lader sig g\u00f8re som f\u00f8lge af hans kosmiske tilstand, i hvilken han tager hende ved h\u00e5nden og lader sig f\u00f8re med ud af eksistensen.<\/p>\n\n\n\n<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/a>Trompeten<\/h3>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n