Der var nogle m\u00f8rke, klagende lyde. De var der ikke hele tiden, kun en gang imellem. De var lange, ikke ret kraftige men meget dybe, og de fleste jeg kendte lod som om de ikke h\u00f8rte dem. S\u00e5 var der pauser, de kunne v\u00e6re korte, alts\u00e5 ikke s\u00e5 korte, for hvis man holdt vejret for at lytte bedre efter, kunne man n\u00e6sten ikke holde vejret l\u00e6nge nok. Men s\u00e5 kom de igen. Andre gange kunne der v\u00e6re meget lange pauser, s\u00e5dan at man kunne sove og v\u00e5gne flere gange tror jeg nok, og n\u00e5r s\u00e5 lydene kom igen, havde man n\u00e6sten glemt dem. Ingen vidste hvad de kom af, lydene. Og hvor de kom fra. Jeg tror det var rigtigt, for der var heller ikke nogen der fortalte om nogen der burde vide det. Og jeg spurgte mange. S\u00e5 var det, at man kom til at t\u00e6nke selv. Og der var to muligheder, t\u00e6nkte jeg. Det kunne v\u00e6re stenen selv, det var den der klagede. Stenen var jo over det hele, nedenunder, ovenp\u00e5 og til siderne. Og den kunne vel godt finde p\u00e5 at klage n\u00e5r vi borede i den og udhulede den. Det gjorde vi nu ikke s\u00e5 meget, i hvert fald ikke her i n\u00e6rheden. Eller ogs\u00e5 var der nogen der boede inde i stenen, de kunne ikke komme ud, og det klagede de over. Jeg ville unders\u00f8ge hvilken af mulighederne der kunne v\u00e6re mest rigtig. Alene, for ingen andre gad. Og s\u00e5 lagde jeg m\u00e6rke til en af de skakte, som vandet l\u00f8b ned i n\u00e5r det var kommet ud p\u00e5 gangene, for sommetider var der meget dybt ned til vandet, andre gange stod det h\u00f8jt. Det ville jeg unders\u00f8ge, om det passede sammen med lydene der kom og gik. Det var bare en af de ting jeg gik og t\u00e6nkte p\u00e5.<\/p>\n\n\n\n
Den eneste grund til at fort\u00e6lle om det her, det er ulykken. Alt det andet, det er jo ligesom det altid har v\u00e6ret, ligesom det b\u00f8r v\u00e6re, som de siger. Og det er der jo ikke nogen grund til at spilde tid med. Det var vistnok en st\u00f8rre ulykke, men der kom ikke nogen til skade, heldigvis, alligevel var det hemmeligt, ingen m\u00e5tte komme der hen, kun dem med den h\u00f8jeste sikkerhedsgodkendelse, og de havde tavshedspligt. Vi andre m\u00e5tte n\u00f8jes med at v\u00e6re nysgerrige, og s\u00e5 er det jo at man finder p\u00e5 historierne selv. De historier kan v\u00e6re lige s\u00e5 gode som de virkelige historier, hvis der alts\u00e5 findes nogen historier der er det.<\/p>\n\n\n\n
Nu er det lang tid siden, og n\u00e5r ens egne historier kan v\u00e6re lige s\u00e5 gode som alle andres, som heller ikke er virkelige, og n\u00e5r den som er min faktisk er ret god, synes jeg, s\u00e5 beholder jeg den indtil jeg finder p\u00e5 en bedre.<\/p>\n\n\n\n
Der skete ogs\u00e5 en forandring med mig. Det var noget helt andet, jeg vidste godt hvad det var, men jeg vidste ikke om det var normalt. Jeg kendte det ikke fra nogen jeg talte med, og de kendte det heller ikke fra sig selv. Sagde de, men det var nok bare noget de ikke gad tale om, ligesom det med lydene. Det havde ikke noget med hemmelighed at g\u00f8re, men det havde noget med nysgerrighed at g\u00f8re, for det kom af at v\u00e6re nysgerrig. F\u00f8r den tid var jeg for det meste nysgerrig, kun sj\u00e6ldent ligeglad, men det var nu ret besv\u00e6rligt, det med at v\u00e6re ligeglad, det kunne jeg godt se. Det er ogs\u00e5 besv\u00e6rligt at v\u00e6re nysgerrig, men det er der en mening med, der er ingen mening i at v\u00e6re ligeglad. Is\u00e6r ikke n\u00e5r det bare er noget man lader som om. Og s\u00e5 var det en k\u00e6mpe oplevelse at komme her ind, og v\u00e6re sammen med de andre der havde det lidt ligesom mig. De er ogs\u00e5 nysgerrige, s\u00e5 nu kan jeg p\u00e5 \u00e9n gang v\u00e6re nysgerrig og nogenlunde normal p\u00e5 samme tid. Det var da jeg begyndte p\u00e5 studierne.<\/p>\n\n\n\n
S\u00e5 hvis jeg g\u00e5r lidt tilbage, for ikke at sige helt forfra, og begynder med noget af det mest ligegyldige man kan forestille sig, nemlig mig. For der begynder min fort\u00e6lling.<\/p>\n\n\n\n
Lige fra jeg var lille elskede jeg n\u00e5r mor eller andre voksne ville fort\u00e6lle om deres oplevelser fra barndomstiden. Ogs\u00e5 n\u00e5r der var skoleudflugt til nogle steder, hvor folk havde boet i de \u00e6ldste tider. Til museet, der var indrettet til at arbejde med alt hvad man vidste om de \u00e6ldste tider, om de mange interessante emner, om genstandene, fort\u00e6llingerne der ikke var mine, og udstillingerne, hvor man kunne fornemme de forskellige stemninger i fortiden, de handlede om alt fra almindelige, praktiske ting i livet, til overlevelseskampene, f\u00e6llesskabet og h\u00e5bet. Men mest sp\u00e6ndende var det at f\u00e5 en af de gamle til at fort\u00e6lle. De gamle var gode til at fort\u00e6lle. De fleste af dem kunne fort\u00e6lle hvad de havde h\u00f8rt som barn, fra dem der allerede var gamle dengang og havde h\u00f8rt det fra dem der var endnu \u00e6ldre. Gamle der kunne fort\u00e6lle rigtig dejlige og uhyggelige gamle eventyr, andre der var bedst til at fort\u00e6lle om det de selv havde oplevet. Som Midas, da han endnu levede. Godt man ikke levede dengang han var ung, men godt at andre gjorde, for ellers havde vi nok ikke v\u00e6ret her nu.<\/p>\n\n\n\n
N\u00e5r mor havde bes\u00f8g af nogle af de gamle, ville jeg v\u00e6re med for at h\u00f8re hvad de kunne fort\u00e6lle om gamle dage. Og mor fik engang imellem bes\u00f8g af Giulietta og Alceste. De m\u00e5tte v\u00e6re p\u00e5 alder med hendes egen mor, hvis hun havde haft sin mor endnu. De snakkede n\u00e6sten kun om gamle tider, og det bet\u00f8d ikke noget om jeg lyttede med eller ej. De drak te og spiste kage fra jeg ankom til de gik. Jeg hilste h\u00f8fligt, Giulietta og Alceste rakte mig lige s\u00e5 h\u00f8fligt h\u00e5nden, hvad de kunne g\u00f8re helt uden at afbryde deres snak.<\/p>\n\n\n\n
– Det var den gang, husker du det –<\/p>\n\n\n\n
– Ja ja, det husker jeg da meget godt, og ikke kun det, der var ogs\u00e5 det med Jolante og Netta, og vistnok dig osse, det var simpelthen s\u00e5 fr\u00e6kt, og du var den fr\u00e6kkeste!<\/p>\n\n\n\n
– Det var jeg da ikke, jeg var ikke med, du ved ikke engang om jeg var med?<\/p>\n\n\n\n
– Jo, det tror jeg nu nok du var! N\u00e5r det var s\u00e5 fr\u00e6kt, s\u00e5 kan det kun v\u00e6re fordi du var med til det! Det var jo ham der Silio det gik ud over!<\/p>\n\n\n\n
– N\u00e5 ja, s\u00e5 kan det godt v\u00e6re at jeg var med til det. Hvorfor var vi egentlig s\u00e5 fr\u00e6kke?<\/p>\n\n\n\n
– Tal for dig selv!<\/p>\n\n\n\n
Mor elskede at drille og spurgte Giulietta om Silio var en af hendes k\u00e6rester.<\/p>\n\n\n\n
– Det kan da godt v\u00e6re, men jeg tror vi var for sm\u00e5 til det endnu, det med rigtige k\u00e6rester kom senere.<\/p>\n\n\n\n
– Det var f\u00f8r vi fik de nye lysmalinger, s\u00e5 var der m\u00f8rkt rigtig mange steder. Og vi stak altid af, n\u00e5r vi kunne komme til det. S\u00e5 gemte vi os og var helt stille, n\u00e5r de kom forbi med lygterne. Og n\u00e5r de var forsvundet legede vi m\u00f8rkeleg, hvis der var b\u00e5de drenge og piger. S\u00e5 vidste vi aldrig hvem der havde haft h\u00e6nderne nede i ens bukser, og vi vidste heller ikke hvis bukser vi selv havde v\u00e6ret i. Det var sjovt, og s\u00e5 havde vi hemmeligheder sammen.<\/p>\n\n\n\n
– Jeg lagde da altid m\u00e6rke til hvem det var, jeg kunne da sagtens m\u00e6rke forskel! Men jeg sagde det ikke, jeg s\u00f8rgede bare for at v\u00e6re i n\u00e6rheden af Boris og Canio.<\/p>\n\n\n\n
– Hvad blev der af dem?<\/p>\n\n\n\n
– Jeg kom da sammen med dem begge to da vi var unge, havde dem tit som k\u00e6rester. Boris, hvad der blev af ham, det ved jeg ikke s\u00e5 meget om, men jeg tror han lever endnu. Han skal nok klare sig! Canio, ham ser jeg lidt til en gang imellem. Han holder til p\u00e5 et af de nye anl\u00e6g, jeg kan ikke huske hvilket af dem, jeg tror han stadig arbejder med fermentering, alger, n\u00e6ringssalte og bakteriefibre. Han er en af dem der ved mest om det, for han interesserer sig rigtig meget for alt det med teknik og biologi. Han kom tit p\u00e5 bes\u00f8g hos mig, for l\u00e6nge siden. Det gjorde han over en lang periode, f\u00f8rst med korte og s\u00e5 med l\u00e6ngere mellemrum. Det var ellers hyggeligt. Hver gang en k\u00e6reste havde forladt ham, s\u00e5 skulle han lige have tr\u00f8st hos Giulietta her.<\/p>\n\n\n\n
Det som de snakkede om, Giulietta og Alceste, deres m\u00e5de at v\u00e6re sammen p\u00e5 og drille hinanden, det mindede meget om mine egne venner og vores egne lege dengang vi var sm\u00e5, og den m\u00e5de vi selv var p\u00e5, overfor hinanden, det havde jeg n\u00e6sten glemt. Senere l\u00e6rte vi at vise mere respekt. Nogle var bedre til det end andre, det kunne g\u00e5 helt over i sin mods\u00e6tning, og jeg husker s\u00e5dan en som Setto og endnu v\u00e6rre med Hagen, n\u00e5r de tog sig selv s\u00e5 alvorligt at det n\u00e6sten blev morsomt. Noget med at tale langsomt og svare med forsinkelse, for at v\u00e6re sikker p\u00e5 at alting var velovervejet f\u00f8r det kom ud. Og s\u00e5 kunne jeg heller ikke lade v\u00e6re med at drille dem med det, og de sagde at jeg var barnlig. Det var noget de vidste en del om, for de var st\u00e6rkt optaget af at l\u00e6gge det barnlige bag sig, men det lykkedes ikke lige godt hver gang.<\/p>\n\n\n\n
Jeg selv var ikke en udpr\u00e6get t\u00e6nksom natur, det er hvad man fort\u00e6ller mig. Jeg fremb\u00f8d ikke ret mange problemer, var veltilpasset, opf\u00f8rte mig som forventet, stort set, uden at g\u00f8re mig bem\u00e6rket. Men jeg fortalte heller ikke alt. Der er vel ikke nogen der fort\u00e6ller alt. Det er rart at have noget for sig selv, noget ingen andre ved. Tanker f.eks. N\u00e5r de ikke syntes jeg var s\u00e6rlig t\u00e6nksom, var det fordi de ikke kendte mine tanker. Det var nok meget godt s\u00e5dan. Bedst at de ikke vidste noget, s\u00e5 blev jeg ikke forstyrret s\u00e5 meget. Jeg skulle ikke fort\u00e6lle alt hvad jeg t\u00e6nkte, s\u00e5dan noget som at der findes en anden verden inde bag v\u00e6ggen, det er en verden hvor de kan bev\u00e6ge sig frit rundt der inde i stenen, ligesom vi g\u00f8r her ude, indtil de st\u00f8der p\u00e5 det vi kalder luft, for det er lige s\u00e5 h\u00e5rdt for dem som stenen er for os. Og at vi kan have venner inde i stenen, de kan ikke komme her ud, ligesom vi ikke kan komme ind til dem. Men dem talte jeg med, is\u00e6r en med det samme navn som mig, bare bagfra. Det skulle jeg ikke have noget af at fort\u00e6lle om, for s\u00e5 kom jeg nok p\u00e5 en anden skole, en skole hvor de ville pr\u00f8ve at hive alt ud af mig, m\u00e5ske lave mig om, m\u00e5ske sp\u00e6rre mig inde, hvad ved jeg. S\u00e5 hellere tr\u00e6nge ind til min ven i stenen mens der ikke var andre, men jeg vidste ikke hvordan man skulle b\u00e6re sig ad med at komme der ind.<\/p>\n\n\n\n
Jeg burde selvf\u00f8lgelig ikke t\u00e6nke s\u00e5 meget p\u00e5 stenen og den slags, men jeg kan ikke ret godt lade v\u00e6re. Den er som noget man har et n\u00e6rt forhold til. Nogle steder er der sat plader og afd\u00e6kninger uden p\u00e5 stenen, og de steder er ikke noget for mig. Jeg kan ikke orientere mig, jeg kan ikke f\u00f8le n\u00e6rv\u00e6r, det er et overfl\u00f8digt lag der er lagt udenp\u00e5, og det irriterer mig at vide at der inde bagved er en rigtig overflade, af rigtig sten som man kan r\u00f8re ved og f\u00f8le p\u00e5. Muret op eller hugget ud, bedst n\u00e5r det er hugget ud, der er ingen sammenligning. Og n\u00e5r det har v\u00e6ret ber\u00f8rt af rigtig mange h\u00e6nder gennem rigtig mange generationer. Og sikkert bef\u00f8lt af lige s\u00e5 mange h\u00e6nder indefra, som ikke kan tr\u00e6nge ud til os. Jeg kender ikke navnet p\u00e5 stenen, men den er sort, og n\u00e6sten blank, der hvor mange g\u00e5r forbi den hele tiden og ikke kan undg\u00e5 at slide p\u00e5 den. Undtagen hvor der er hugget i den for nylig, der er den n\u00e6rmest lysegr\u00e5 eller lysebrun, ligesom de sk\u00e6rver og det st\u00f8v de hugger af. Jeg synes det er at s\u00e5re stenen, p\u00e5 en m\u00e5de v\u00e6rre end at s\u00e6tte plader uden p\u00e5 den, for de kan da tages af igen. De s\u00e5rede steder kan sikkert ogs\u00e5 slides til igen, og med tiden blive helet, ligesom de rigtige gamle v\u00e6gge.<\/p>\n\n\n\n
Det er ogs\u00e5 et problem med lofterne og gulvene. Alle steder hvor det er repareret er det grimt. Der kan v\u00e6re lagt noget ovenp\u00e5 gulvene og h\u00e6ngt noget op under lofterne, og det fungerer ikke. Heller ikke n\u00e5r det er skilte der viser hvor man er og hvor man kan komme hen. Alt der er h\u00e6ngt p\u00e5 er fremmedlegemer. M\u00e5ske en n\u00f8dl\u00f8sning, for dem der ikke kan finde ud af g\u00f8re det ordentligt. Jeg synes det g\u00e5r bedre med kablerne, ledningerne og slangerne, is\u00e6r hvor de er h\u00e6ngt lidt l\u00f8st op, uden at forstyrre stenens overflade, men gynger som guirlander fra krog til krog. Ikke der hvor kablerne er lagt i lange paneler, for s\u00e5 bliver det med rette linjer og skarpe vinkler, og det h\u00f8rer ikke hjemme et sted som her.<\/p>\n\n\n\n
Kabelguirlanderne f\u00f8lger gangene hvor de svinger og hvor de stiger og falder, man f\u00f8lger dem med \u00f8jnene, og deres regelm\u00e6ssige bugtninger siger mere end skiltene om hvor langt der er til n\u00e6ste stop p\u00e5 turen.<\/p>\n\n\n\n
Ja, jeg burde nok ikke t\u00e6nke s\u00e5 meget hele tiden, men hvordan holde op med det – der er vist ingen tvivl om at jeg m\u00e5 forbedre mig – men kan man det? – egentlig er det mig ret meget imod at t\u00e6nke s\u00e5 meget p\u00e5 mig selv, men nogen skal jo, og der er ikke andre til det. Mor er fuldst\u00e6ndig ligeglad, heller ingen tvivl om det – er det altid s\u00e5dan med m\u00f8dre? er det normalt? Massos mor er fortvivlet over sin s\u00f8n, Settos mor n\u00e6sten endnu v\u00e6rre end Massos, men han ser hende heller ikke s\u00e5 meget – m\u00f8dre er i hvert fald ikke ens. Det er ikke til at forst\u00e5 at de fik lov til at f\u00e5 b\u00f8rn. De to andre alts\u00e5, med min egen ved jeg ikke helt – engang kunne jeg slet ikke undv\u00e6re hende – men det var i min f\u00f8r-bevidste fase –<\/p>\n\n\n\n
Jeg har heldigvis en mor, har heldigvis altid haft en mor, s\u00e5 vidt vides, jeg skulle ikke sove alene som lille, s\u00e5 god var min mor ved mig. Det f\u00f8les rart n\u00e5r jeg t\u00e6nker p\u00e5 mig selv som lille, det kommer nok af den omsorg min mor m\u00e5 have haft for mig. Jeg t\u00e6nker naturligvis ogs\u00e5 \u00f8mt om min mor, men dengang var der en betydelig st\u00f8rrelsesforskel, og jeg husker det som uendelig trygt at l\u00e6gge mig ind til hende, at ligge helt op ad hende, s\u00e5 t\u00e6t det kunne lade sig g\u00f8re, s\u00e5 ikke en eneste fod og ikke en eneste finger blev glemt. Det var det t\u00e6tteste man kunne komme, uden at blive helt opslugt. Det var det bedste der var til, selvom man blev pustet i ansigtet n\u00e5r hun trak vejret i s\u00f8vne, men hun lugtede vistnok ikke d\u00e5rligt, s\u00e5 vidt jeg husker, hun snorkede ikke og pruttede ikke. Jeg h\u00e5ber meget at jeg selv heller ikke lugtede d\u00e5rligt, i hvert fald ikke i ret lang tid ad gangen, for min mor lugtede nogenlunde godt, n\u00e5r jeg l\u00e5 i arm og snusede til min mor, der var bl\u00f8d og havde bl\u00f8de former p\u00e5 forsiden, og mine f\u00f8dder n\u00e5ede hende ned til et sted p\u00e5 maven, m\u00e5ske senere helt ned til hendes l\u00e5r, og jeg l\u00e5 helt stille og trak n\u00e6sten ikke vejret, og det snurrede i mig, og det varede l\u00e6nge. S\u00e5dan husker jeg det.<\/p>\n\n\n\n
Jeg husker ikke, men min mor har sagt at jeg engang tog n\u00e6ring til mig ved at suge fra hendes bryster. En rystende tanke, m\u00e6rkeligt fremmedartet og frast\u00f8dende p\u00e5 en fascinerende m\u00e5de. Det var som at h\u00f8re om et overgreb beg\u00e5et p\u00e5 mig uden mit vidende, og at jeg kunne li det, som om overgrebet samtidig skulle have v\u00e6ret dejligt! Den slags ting m\u00e5 henl\u00e6gges til senere udgranskninger, lige nu forekommer det absurd, helt uforeneligt med s\u00e5 mange andre tanker der sl\u00e5s om min opm\u00e6rksomhed for tiden. Men det var ogs\u00e5 i min f\u00f8r-bevidste fase.<\/p>\n\n\n\n
Jeg var p\u00e5 bes\u00f8g hos Masso, s\u00e5 kom hans mor:<\/p>\n\n\n\n
– Hvor har du v\u00e6ret?<\/p>\n\n\n\n
– Ikke nogen steder.<\/p>\n\n\n\n
– Har du v\u00e6ret hjemme?<\/p>\n\n\n\n
– Det tror jeg nok.<\/p>\n\n\n\n
– Jeg kunne ikke f\u00e5 kontakt!<\/p>\n\n\n\n
– Jeg slog den fra.<\/p>\n\n\n\n
– Vil du ikke tale med mig?<\/p>\n\n\n\n
– Jeg ville ikke tale med nogen.<\/p>\n\n\n\n
– Hvorfor? Du ved jo, at det kr\u00e6nker mig, n\u00e5r du sl\u00e5r kontakten fra! Vi har altid talt sammen s\u00e5 tit vi kunne. Har vi ikke? Har vi ikke en god kontakt? Har jeg ikke altid hjulpet, n\u00e5r du havde et problem? Har jeg ikke altid betroet mig, n\u00e5r jeg havde et problem?<\/p>\n\n\n\n
– Det var ikke personligt, mor. Jeg m\u00e5tte have fred.<\/p>\n\n\n\n
– Hvorfor er det blevet s\u00e5dan? Siden hvorn\u00e5r er det blevet s\u00e5dan? Er vi ikke l\u00e6ngere fortrolige, laver du noget som jeg ikke m\u00e5 vide, har du f\u00e5et en k\u00e6reste?<\/p>\n\n\n\n
– Ja, mor.<\/p>\n\n\n\n
Det var Massos mor. Jeg h\u00f8rte p\u00e5 det, for vi var sammen den dag. Min mor ville have sagt “Jamen tillykke! Jeg troede aldrig du kunne f\u00e5 en k\u00e6reste! Haha! Men hvorfor har du ikke fortalt noget om det? Hvem er hun, hvor bor hun, hvad laver hun, er hun s\u00f8d, er hun k\u00f8n, hvorn\u00e5r pr\u00e6senterer du hende?”<\/p>\n\n\n\n
Jeg og Masso har ikke det samme forhold til vores m\u00f8dre. Min mor, Norma. Hun var varm og bl\u00f8d at ligge hos, k\u00e6rlig og hj\u00e6lpsom, men hun var aldrig afh\u00e6ngig af mig. Hun drillede mig n\u00e5r der var noget jeg ikke kunne klare. M\u00e6rkeligt at ogs\u00e5 hun i sin tid blev godkendt til at f\u00e5 b\u00f8rn.<\/p>\n\n\n\n
Selvf\u00f8lgelig elsker jeg min mor, selvom jeg ikke synes at hun er s\u00e6rlig god til at v\u00e6re mor. Hun blev jo godkendt b\u00e5de til at f\u00e5 et barn, som er mig, og til at v\u00e6re mor for mig, og det kan jeg godt undre mig over, jeg synes at hun t\u00e6nker mere p\u00e5 alt mulig andet. Jeg ved ogs\u00e5 godt hvem der er min far, jeg kender ham, Tello, men ham har jeg ikke s\u00e5 meget at g\u00f8re med. Han opholder sig det meste af tiden i et afsnit hvor de arbejder med at finde ud af nye dimser, opfinde apparater og hvad ved jeg, det skal der ogs\u00e5 v\u00e6re nogen til. Mor har fortalt at den gang hun ville have et barn, holdt hun sig til flere m\u00e6nd som var godkendt. Derfor vidste hun ikke helt hvem af dem der skulle blive far til hendes barn, det m\u00e5tte vente til jeg blev f\u00f8dt, s\u00e5 mine gener kunne bestemmes. Faktisk fik hun lov til at f\u00e5 et barn mere, og hvis det ogs\u00e5 kun blev en dreng havde hun endnu et fors\u00f8g, men s\u00e5 var det slut. Jeg tror ikke hun g\u00f8r noget ved det, s\u00e5 skulle hun have gjort det for l\u00e6nge siden, og hun virker ikke interesseret. Min far har aldrig boet hos os, jeg tror at det med min far og mor var noget forbig\u00e5ende noget, som de kun gjorde for at f\u00e5 mig. Hun er \u00e6ldre end ham, og n\u00e5r man ser p\u00e5 de kvinder han omgiver sig med, ligner de ikke min mor ret meget. De er yngre, slankere og k\u00f8nnere. Min mor har somme tider andre m\u00e6nd boende, somme tider et par stykker ad gangen, og i de perioder er hun mere glad og livlig end ellers. Det er i det hele taget ikke ret almindeligt at nogen bor sammen i l\u00e6ngere tid. De findes, dem der har valgt at bo sammen hele tiden, mand og kvinde, men de virker kedelige, de deltager ikke s\u00e5 meget i alt det festlige, bytter aldrig k\u00e6rester og den slags.<\/p>\n\n\n\n
De fleste b\u00f8rn har en mor, eller en anden voksen som de kan sove hos. Eller i hvert fald nogle andre b\u00f8rn, som de kan ligge t\u00e6t sammen med, og som de kan n\u00e5 ved at r\u00e6kke armen ud, man skal altid kunne n\u00e5 de n\u00e6rmeste. Alle sover sammen med andre, ingen sover alene, og ingen b\u00f8rn er bange. Hvis en begynder at gr\u00e6de lige s\u00e5 stille, er der straks en anden der kan komme og tr\u00f8ste. Derfor ligger alle b\u00f8rnene roligt og sover deres s\u00f8vn, selvom der kan v\u00e6re mange b\u00f8rn der sover sammen. N\u00e5r de sm\u00e5 v\u00e5gner f\u00e5r de skiftet ble og bliver vasket bagi, og de lidt st\u00f8rre b\u00f8rn hj\u00e6lper med til at g\u00f8re de mindre b\u00f8rn i stand, s\u00e5 de bliver dejlige igen. S\u00e5dan forst\u00e5r alle sig p\u00e5 at passe b\u00f8rn, alle kan hj\u00e6lpe hinanden med at spise, lege, grine sammen og hvile sig sammen, og det bedste er at v\u00e6re sammen og det v\u00e6rste er at v\u00e6re alene. Alle har pr\u00f8vet at v\u00e6re alene i kort tid, alle har pr\u00f8vet at stikke af for at v\u00e6re alene, gemme sig, og skynde sig hen et sted hvor der ikke er andre. Og s\u00e5 skynde sig tilbage igen fordi det er bedst. Jeg er selv en af dem der har pr\u00f8vet det mange gange, og det var meget sp\u00e6ndende, is\u00e6r i begyndelsen, og lidt farligt, jeg kan huske hvordan det dunkede i mit bryst s\u00e5 jeg ikke kunne h\u00f8re noget for larm, og jeg skyndte mig hurtigt tilbage s\u00e5 det kunne g\u00e5 over. Jeg blev meget bedre til det, og nu kan jeg v\u00e6re alene i l\u00e6ngere tid uden at det r\u00f8rer mig. Jeg stikker heller ikke s\u00e5 meget af mere, og hvis jeg g\u00f8r det, skal det helst v\u00e6re sammen med en anden.<\/p>\n\n\n\n
Man kan spise sammen, og man kan spise alene. Mange elsker at spise sammen, jeg elsker at spise alene. Jeg bryder mig ikke om at se andre spise, jeg bryder mig ikke om at andre ser mig spise. Ikke alle spiser lige appetitligt. De sluger maden, de bruger sk\u00e5l og ske som spand og skovl. Andre sidder og piller maden fra hinanden og l\u00e6gger ting til side. For at kassere det eller nyde det s\u00e6rlig meget bagefter, det ved jeg ikke. Jeg vil helst spise alene, for s\u00e5 kan jeg g\u00f8re det i min egen r\u00e6kkef\u00f8lge og i mit eget tempo. At v\u00e6re sammen, det er noget man kan bruge n\u00e5r man arbejder, snakker og fester, ikke n\u00e5r man spiser. Der er heller ikke mange der nyder at v\u00e6re sammen n\u00e5r de skider. Nogen er der, men ikke mange.<\/p>\n\n\n\n
Vi lever i et idealsamfund. Hvis man bliver spurgt om der er noget der kan forbedres, er det faktisk sv\u00e6rt at finde p\u00e5 noget. Vi kan g\u00f8re alt hvad vi vil. Hvis man vil arbejde med kloakker, medicinforskning, skole, mad, m\u00f8bler, eller hvad man finder p\u00e5, s\u00e5 kan man g\u00f8re det. N\u00e5r man f\u00e5r en uddannelse til det f\u00f8rst. Vi har h\u00f8rt om problemer f\u00f8r i tiden. N\u00e5r man ikke kunne f\u00e5 tingene til at passe sammen, n\u00e5r der var flere opgaver end h\u00e6nder, s\u00e5 var der meget der ikke lod sig g\u00f8re. Senere var der flere h\u00e6nder end opgaver, og s\u00e5 var det lettere, for der var altid, altid, noget der tr\u00e6ngte til at blive gjort. Og s\u00e5 var det bare med at finde p\u00e5 noget andet, for det kunne selvf\u00f8lgelig ikke g\u00e5 at lave noget om igen, som de andre har lavet. Men lige nu passer det hele sammen! Vi beh\u00f8ver ikke engang lave noget hele tiden. Vi kan tage det med ro, og lave godt arbejde i stedet for meget arbejde. S\u00e5 vi ikke beh\u00f8ver lave det om. Og vi kan jo se det, hver gang vi skal reparere p\u00e5 noget, det er simpelthen lavet ordentligt fra starten. Meget af det vi reparerer p\u00e5 er flere generationer gammelt, men det fungerer! Godt t\u00e6nkt, godt forberedt, godt gennemf\u00f8rt, nemt at vedligeholde, god kvalitet, n\u00e5r man skal reparere noget. Vandhaner, d\u00f8re, lamper. Ledninger og kanaler, ventilationsskakte, luftpumper. Systemerne til at k\u00f8re tingene ind og hente affaldet ud. Ja, og anl\u00e6ggene til genanvendelse, produktion og f\u00f8devarer, og s\u00e5 m\u00e5derne at g\u00f8re det p\u00e5, det vil sige hele organisationen af alle de s\u00e6dvanlige opgaver og ting der skal udf\u00f8res for at det hele kan fungere. Det er egentlig ret godt.<\/p>\n\n\n\n
– Se, her er lyst! Se, her er smukt. Tr\u00e6k vejret frit, snus luften ind! Planterne og blomsterne kommer fra v\u00e6ksthallerne, de er smukke, de udsender dejlige dufte. Jeg dr\u00f8mte altid om v\u00e6ksthallerne da jeg var lille, for der var s\u00e5 dejligt. En hel masse sp\u00e6ndende mellemrum inde mellem alt det gr\u00f8nne, ligesom sm\u00e5 huler, og der var stille. Det var vores m\u00e5de at v\u00e6re alene p\u00e5, at kravle ind hvor man ikke kunne ses, i det t\u00e6tteste vildnis, der kunne vi rydde en hule og blive helt v\u00e6k, og n\u00e5r vi skulle ud igen m\u00e5tte vi snuse os tilbage mellem alle v\u00e6ksterne, for de lugtede p\u00e5 hver sin m\u00e5de. Lugtene kunne vi orientere os efter, og lugtene gav n\u00e6sten den st\u00f8rste nydelse. Spiring, v\u00e6kst, blomstring, best\u00f8vning, frugts\u00e6tning, forfald. Hver fase sin aroma, lugtesansen viste ikke kun hvor, den definerede ogs\u00e5 hvorn\u00e5r. Se, her er stillet f\u00e6rdige, friske planter frem, tr\u00e6er buske og blomster, parat til at blive flyttet og plantet ud alle de steder hvor folk gerne vil have dem fordi de er k\u00f8nne og lugter godt.<\/p>\n\n\n\n
Og her er dejligt at v\u00e6re, derfor er det blevet sv\u00e6rt at v\u00e6re alene og forsvinde fra de andre. Egentlig var det forbudt at kravle ind mellem v\u00e6ksterne, for de var s\u00e5rbare og skr\u00f8belige, kunne ikke t\u00e5le b\u00f8rn og alt det b\u00f8rn kunne finde p\u00e5. Men det vidste jeg ikke, f\u00f8r det blev opdaget, og jeg blev sat udenfor. Nu m\u00e5 vi n\u00f8jes med at v\u00e6re her ude, i gangene mellem v\u00e6ksthallerne.<\/p>\n\n\n\n
Energi opsamles fra solen, fra de biologiske nedbrydningsprocesser, og fra jordvarmen. Der er anbragt energisamlere uden p\u00e5 bjergene, oppe over gangene, og energien derfra oplagres ligesom det biologiske materiale i fermenteringstankene, hvor den opformeres. Man kan ikke se om f\u00f8devarerne stammer fra solen, eller om opvarmning og energi til andet forbrug stammer fra de biologiske processers oms\u00e6tning af affald, for det handler om det samme. Solens indstr\u00e5ling forsyner biologiske mikroorganismer med energi, s\u00e5 de bliver til elektrolytter i akkumulatorer. Fermenteringstankene bruges til bakterie- og algekulturer, som kan danne alt fra energi af enhver slags, over fibre der bruges til materialer og tekstiler, til g\u00f8dningsstoffer for gartnerierne. Vi har forresten nogle v\u00e6ldig gode geotermiske br\u00f8nde, hvor vi kan hente lige s\u00e5 meget varme op vi vil. De er utrolig gamle og blev vistnok i sin tid boret for at finde olie, men det bruger vi ikke meget af, varme har vi mere brug for. Alt i alt er vi n\u00e6sten selvforsynende med alt, men ligesom evighedsmaskiner, der er en utopi hvis man ikke tager h\u00f8jde for energitabet, m\u00e5 vi ogs\u00e5 tilf\u00f8re en lille smule udefra, derfor solfangerne og det geotermiske anl\u00e6g.<\/p>\n\n\n\n
Intet g\u00e5r til spilde. Det der ikke kan bruges mere, g\u00e5r til dekomponeringsanl\u00e6ggene hvor det bliver nedbrudt mekanisk, kemisk og organisk, indtil det kan indg\u00e5 i nye opformeringsprocesser. N\u00e5r mennesker d\u00f8r, g\u00e5r kroppene til genbrug. Tidligere blev de separeret i knogler, muskelmasse, indre organer osv., som derefter blev indsamlet for at indg\u00e5 i hver sin type bearbejdning til dekomposition indtil molekyl\u00e6rt niveau. Nu er funktionen automatiseret, s\u00e5 de kan g\u00e5 direkte ind i processen p\u00e5 lige fod med alt andet biologisk affald. Og s\u00e5 nedbrydes de biologisk og kemisk. Vi kan ikke have f.eks. cellestrukturer eller kromosomer til at cirkulere i opformeringen. S\u00e5dan bliver de d\u00f8de genanvendt sammen med alt andet. Det meste g\u00e5r til i komposteringsanl\u00e6ggene som v\u00e6kstmedium for alger og bakterier. Det danner igen grundlag for organiske og syntetiske n\u00e6ringssubstrater, gennem et udvalg af for\u00e6dlingsprocesser. Man kan sige at udenfor, og i hele pr\u00e6katabolisk tid, var det kredsl\u00f8bet i naturen selv der stod for de forandringer, nu sker det ved hj\u00e6lp af kemi, biologisk katabolisme, mikroorganismer, og styrede processer i fermenteringstanke.<\/p>\n\n\n\n
Det meste af f\u00f8devareproduktionen foreg\u00e5r i opformeringsanl\u00e6ggene, med deres komplicerede processer. F\u00f8rst i lange r\u00e6kker af v\u00e6kst-, g\u00e6rings-, og fermenteringstanke. Som sagt baseret p\u00e5 recirkulation, med genbrug af organisk materiale nedbrudt til basisforbindelser. Herfra bliver de genopbygget til nye lipider, karbonhydrater og proteiner. Der skal videnskab og teknik til for at frembringe de rigtige processer, og industri for at styre dem.<\/p>\n\n\n\n
N\u00e5r det g\u00e6lder f\u00f8devareproduktion, ern\u00e6ring, milj\u00f8 og sundhed, har vores samfund taget alle de tidligere generationers erfaringer til sig. Dertil alle den eksperimenterende forsknings resultater. K\u00f8d af dyr og fisk har vi h\u00f8rt om i historieundervisningen, det findes ikke nu, men fra legenderne om de f\u00f8rste tider ved vi at man spiste det, ligesom man spiste mennesker. Jeg ved egentlig ikke hvad der er v\u00e6rst. Vi har en ren vegetabilsk produktion, fra den f\u00e5r vi en m\u00e6ngde ern\u00e6ringskvaliteter til vores basisern\u00e6ring, vores madkunstnere supplerer og beriger den med oplevelser for smag og sanser. F\u00f8r i tiden blev de kulinariske produkter forbeholdt de mere festlige lejligheder, nu sniger de sig mere og mere ind i standardrepertoiret. Produktionskapaciteten til f\u00f8devarefremstilling holdes p\u00e5 et omfang der passer til populationens st\u00f8rrelse, og det der ikke bliver spist g\u00e5r en gang til gennem processen, s\u00e5 der er ikke tale om spild.<\/p>\n\n\n\n
Der er virkelig mange mennesker der arbejder med f\u00f8devareproduktionen, sammenlignet med hvor mange der skal spise det de laver. Det skyldes nok at rigtig mange interesserer sig for det, ikke underligt, for lige s\u00e5 stor en forn\u00f8jelse det kan v\u00e6re at spise, lige s\u00e5 d\u00e5rlig en oplevelse kan det v\u00e6re n\u00e5r maden ikke er vellykket.<\/p>\n\n\n\n
Alge-, svampe- og bakteriekulturer spiller hovedrollen, dels ved produktion af v\u00e6kstmedium for gr\u00f8nsager, dels som grundbestanddel for mere avanceret produktion. De opformeres i dyrkningsanl\u00e6g og gennemg\u00e5r forskellige processer i kar, beholdere og tanke, f\u00f8r de g\u00e5r til viderebearbejdning.<\/p>\n\n\n\n
Jeg gl\u00e6der mig rigtig meget. N\u00e6ste gang vi g\u00e5r fra skole skal jeg v\u00e6re sammen med mine to venner. Vi skal unders\u00f8ge et hemmeligt sted, som Setto har fundet. Vi skiftes, to g\u00e5r der ind, mens den tredje holder vagt. S\u00e5 skal vi se om det er sikkert. Det er et sted i gangene hvor vi ikke kommer s\u00e5 tit, som man bare g\u00e5r forbi fordi det ikke ser interessant ud. Over nogle blokke et sted hvor gangen sl\u00e5r et sving er der en smal hylde, bag den en spr\u00e6kke som man kan mase sig gennem, hvis man ikke har for meget t\u00f8j p\u00e5. Spr\u00e6kken kan slet ikke ses n\u00e5r man g\u00e5r forbi, kun n\u00e5r man kravler op. Masso er lidt for tyk, det er ham der har sv\u00e6rest ved at komme igennem. Han nyder ogs\u00e5 at sidde fast i spr\u00e6kken, hvor han kan f\u00f8le sig godt klemt. Han kommer igennem ved at skubbe skuldre, mave og bagdel frem i sm\u00e5 ryk, lidt ad gangen. S\u00e5 kommer han gradvis til syne p\u00e5 den indvendige side, glider fra \u00e5bningen ned p\u00e5 gulvet med et plump, bliver liggende og puster lidt. Indenfor er der plads nok. Vi har godt lys med, og vi kan se at det er et godt sted at indrette sig. Det ligner lidt to gange der g\u00e5r i hver sin retning, men de er begge to lukket af. Det m\u00e5 v\u00e6re meget l\u00e6nge siden der var andre her, for det er ikke til at se spor efter nogen.<\/p>\n\n\n\n
Vi har taget nogle ting med ind, s\u00e5 vi kan indrette en hule. Det er sv\u00e6rt at komme til, for der g\u00e5r tit nogen forbi udenfor. Ingen skal se hvad der foreg\u00e5r. Det m\u00e5 ikke afsl\u00f8res, vi m\u00e5 ikke p\u00e5kalde os opm\u00e6rksomhed, helst v\u00e6re helt usynlige.<\/p>\n\n\n\n
Det er m\u00e6rkeligt, jo mere usynlig, jo mere opm\u00e6rksomhed. Man skal nok ikke liste for meget, ikke hviske for meget. Jeg kan altid se p\u00e5 Setto, n\u00e5r han er ude p\u00e5 noget hemmeligt. Hvis der kommer nogen forbi, g\u00e5r han meget langsomt eller st\u00e5r pludselig helt stille. S\u00e5 dukker han hovedet, holder vejret, lader som om han ikke er der, s\u00e6nker \u00f8jenbrynene og ser sig omkring p\u00e5 en hemmelighedsfuld m\u00e5de. Vi gik bare rundt og unders\u00f8gte omr\u00e5det udenfor, s\u00e5 kom et par damer forbi, og de beh\u00f8vede slet ikke l\u00e6gge m\u00e6rke til os, men s\u00e5 sagde de til ham “N\u00e5, hvad har du gang i, din lille r\u00f8ver?”<\/p>\n\n\n\n
S\u00e5 mist\u00e6nkelig s\u00e5 han ud. Han stivnede og holdt samme stilling i lang tid, s\u00e5 damerne skulle glemme at se p\u00e5 ham. Men de smilede bare og gik videre, og jeg er sikker p\u00e5 at han t\u00e6nkte meget over hvordan de dog kunne gennemskue ham.<\/p>\n\n\n\n
Masso er meget bedre til det. Selvom Setto er den klogeste, kommer Masso altid daskende de m\u00e6rkeligste steder med et lidt dumt udtryk i ansigtet, s\u00e5 ingen l\u00e6gger m\u00e6rke til ham. Derfor er det mere sp\u00e6ndende at g\u00e5 sammen med Setto, men lettere at g\u00e5 sammen med Masso.<\/p>\n\n\n\n
Det mest sp\u00e6ndende var at indrette hulen. Nu skal vi finde ud af hvad den skal bruges til, det er ikke n\u00e6r s\u00e5 sp\u00e6ndende, for vi er ikke helt enige. Forel\u00f8big bruger vi den kun til at gemme os, n\u00e5r vi vil v\u00e6re alene og meget hemmelige. Det sv\u00e6reste er at komme ud igen. Ikke s\u00e5dan at det er s\u00e6rlig vanskeligt, undtagen for Masso, men det kan tage et stykke tid, for man skal v\u00e6re helt sikker p\u00e5 at der ikke kommer nogen forbi imens. Gangen udenfor krummer lige der hvor indgangen er. Det er en fordel n\u00e5r man skal ind, for n\u00e5r man forsvinder ser det bare ud som om man er g\u00e5et om hj\u00f8rnet. Men det er ikke nogen fordel n\u00e5r man skal ud, for man kan ikke se ret langt i nogen af retningerne. Metoden er at lytte godt efter f\u00f8rst. N\u00e5r man s\u00e5 er sikker p\u00e5 at der er tomt, kan man kravle forsigtigt ud og springe hurtigt ned, og s\u00e5 kan man g\u00e5 til den ene eller den anden side som om ingenting er sket. Det skal se ud som om man lige er drejet om hj\u00f8rnet.<\/p>\n\n\n\n
For det meste er vi der inde alle tre. Der er plads til hundrede, s\u00e5 det f\u00f8les ret tomt n\u00e5r vi kun er tre. Andre gange er vi kun to, men vi g\u00e5r helst ikke der ind alene. Det er kun lidt uhyggeligt, men meget risikabelt, hvis man ikke er mindst to til at holde vagt n\u00e5r man skal ud igen. Alligevel er det v\u00e6ldig godt at v\u00e6re her alene, for man kan t\u00e6nke p\u00e5 lige hvad man vil her i stilheden uden at forstyrres. Og lave hvad man vil, bare det ikke larmer. Jeg er alene nu, og t\u00e6nker altid helst p\u00e5 noget rart. Jeg t\u00e6nker ogs\u00e5 p\u00e5 at den her hule kunne v\u00e6re genvejen ind i stenen, ind til min ven der inde. Men det siger jeg ikke til nogen, heller ikke til Masso og Setto. Af en eller anden grund kommer der piger ind mellem tankerne, selvom man egentlig helst vil t\u00e6nke p\u00e5 noget rart. S\u00e5dan var det bestemt ikke tidligere. Det med piger var bare noget man sagde, n\u00e5r man skulle prale lidt. Men nu dukker de op. Navnlig \u00e9n pige dukker op. I tankerne alts\u00e5. Og s\u00e5 en til. Og m\u00e5ske endnu en, men s\u00e5 er det ogs\u00e5 slut. Det meste af det der er rart, samler sig om den f\u00f8rste. Og s\u00e5 m\u00e5 man vel give tankerne lov til det, n\u00e5r det nu er s\u00e5 rart. Uden at sige det til nogen.<\/p>\n\n\n\n
Det er ikke det samme med mor l\u00e6ngere, vi har snart samme h\u00f8jde, det f\u00f8les temmelig fjollet at ligge hos hende, jeg bliver ikke afslappet af det men kejtet, og ber\u00f8ringen er ikke l\u00e6ngere tryg men altfor privat og lidt uvelkommen. Hun irriterer sig ogs\u00e5 lidt n\u00e5r jeg kommer for at sove, lader som om hun synes det er hyggeligt, men er helst fri, kan jeg m\u00e6rke. Jeg sover bedre alene.<\/p>\n\n\n\n
De fleste jeg kender p\u00e5 min alder sover t\u00e6t sammen side om side ligesom de sm\u00e5, p\u00e5 store madrasser og flere under samme dyne. Det kunne jeg ikke t\u00e6nke mig l\u00e6ngere, men s\u00e5dan er det vel efter hvad man v\u00e6nner sig til. Der er s\u00e5 meget der forandrer sig, meget af det er lidt trist men n\u00f8dvendigt. T\u00f8j og senge man ikke kan passe, smutveje man ikke l\u00e6ngere kan komme igennem, huler man ikke l\u00e6ngere kan komme ind i. Og den generende tap foran, som fordi man ikke har lagt m\u00e6rke til den i lang tid pludselig er vokset og blevet for tyk, s\u00e5 man bliver bange for at den slet ikke kan komme ind der hvor den er beregnet til. Den er ogs\u00e5 blevet alt for grim, man kunne da aldrig finde p\u00e5 at pr\u00e6sentere den for noget s\u00e5 smukt som det sted den er beregnet til. Alligevel afsl\u00f8rer den sig uden at jeg vil det, alt for synligt og alt for m\u00e6rkbart, i alle mulige situationer p\u00e5 de forkerte tidspunkter.<\/p>\n\n\n\n
Is\u00e6r n\u00e5r man t\u00e6nker p\u00e5 Violetta, hvad i alverden kan hun have at g\u00f8re med en forvokset tap. Hendes ansigt, barnligt men smukt, n\u00e6sten fuldendt, hendes smil, som kan berolige enhver nerv\u00f8sitet. Hendes stemme, s\u00e5 let som blomsterduft, som det fine st\u00f8v oven p\u00e5 kagen, det som man kan komme til at puste v\u00e6k med n\u00e6sen hvis man er for gr\u00e5dig. Der m\u00e5 v\u00e6re en m\u00e5de man kan kysse hendes stemme p\u00e5 uden at puste den v\u00e6k, en m\u00e5de at smage p\u00e5 hende uden at sluge hende, en m\u00e5de at slukke sin t\u00f8rst i hende uden at drikke hende op. Jeg ved det, det er kun et sp\u00f8rgsm\u00e5l om at finde m\u00e5den. Jeg vil snuse hende og ind\u00e5nde hende, boltre mig i hende og sv\u00e6lge i hende, s\u00e5dan at hun bare bliver mere og mere dejlig i stedet for at forsvinde, det kan lade sig g\u00f8re, jeg ved det kan lade sig g\u00f8re, men jeg kender ikke metoden. Endnu. En lumsk fornemmelse siger mig at nogle af de store drenge kan, for i deres n\u00e6rhed ser man piger blomstre op, blive struttende og saftige, livlige og fr\u00e6kke. Dejlige. At g\u00f8re piger dejlige, og is\u00e6r Violetta, det er hvad jeg dr\u00f8mmer om i mine hemmelige, svimlende dr\u00f8mme.<\/p>\n\n\n\n
Og s\u00e5 for pokker holde denne p\u00e5tr\u00e6ngende legemsdel lidt i ro, helst helt udenfor. Hvis det ut\u00e6nkelige skulle ske, at hun p\u00e5 et tidspunkt skulle sp\u00f8rge efter den, m\u00e5 man have en n\u00f8dplan parat. Men hvordan \u00f8ve sig uden at \u00f8del\u00e6gge det hele.<\/p>\n\n\n\n
Der er g\u00e5et rigtig lang tid, jeg tror vi har sovet m\u00e5ske tyve gange. Noget tyder p\u00e5 at nogen bruger hulen n\u00e5r vi ikke er der, og m\u00e5ske har opdaget os. Vi har heller ikke v\u00e6ret der s\u00e5 meget i den sidste tid, ogs\u00e5 Setto og jeg synes det er sv\u00e6rere at komme ind og ud end f\u00f8r. Vi snakker om hvordan vi kan g\u00f8re indgangshullet st\u00f8rre, man kunne tage noget af for oven, men det kr\u00e6ver v\u00e6rkt\u00f8j, og det larmer. Det ender nok med at vi m\u00e5 overlade hulen til nogen der kan komme ind uden problemer. Vi kan jo se at der ogs\u00e5 kommer andre. Derfor kan vi jo godt skrive en besked til dem, og vi m\u00e5 tage tingene med. Alts\u00e5 det vi ikke vil undv\u00e6re, det andet kan de beholde. Masso og jeg holder vagt, mens Setto henter det sidste. Til de nye g\u00e6ster l\u00e6gger han en seddel hvor der st\u00e5r at vi kan tr\u00e6ffes i det lille anl\u00e6g mellem museet og sv\u00f8mmehallen efter skole. Der dukker ikke nogen op. Heller ikke selvom vi venter l\u00e6nge.<\/p>\n\n\n\n
Vi sidder i det lille anl\u00e6g hvor vi har sat de nye g\u00e6ster st\u00e6vne. Mens vi sidder i anl\u00e6gget g\u00e5r mange forbi. Andre s\u00e6tter sig ligesom os. Selvom vi helst sidder for os selv, er vi her nu for at se hvem der har l\u00e6st vores besked. Der kommer to til og s\u00e6tter sig sammen med os. Nu kommer tre mere. De sm\u00e5 borde er beregnet til fire eller seks, men i stedet for at v\u00e6lge et andet bord s\u00e6tter de stole til. Der dukker flere op, de s\u00e6tter sig der hvor der i forvejen sidder nogen. Der snakkes ivrigt, jeg ved ikke om hvad, det kan ogs\u00e5 v\u00e6re ligegyldigt, for det betyder normalt ikke noget hvad der snakkes om. Intet tyder p\u00e5 at nogen har set vores seddel. Til sidst bliver det lidt trangt, men s\u00e5 s\u00e6tter pigerne sig op p\u00e5 sk\u00f8det af drengene, for at g\u00f8re plads til endnu flere. Hende der sidder p\u00e5 mit sk\u00f8d, hun har som de fleste andre en stram, t\u00e6tsiddende heldragt, der p\u00e5 en meget p\u00e6n m\u00e5de ikke skjuler noget af hendes figur. Hun skyder frit op fra mit sk\u00f8d som en blomst i best\u00f8vestilling, mens hun snakker livligt med nogen til h\u00f8jre for mig, s\u00e5 jeg ser hendes ansigt i profil fra h\u00f8jre. Og s\u00e5 fra venstre, fordi hun ogs\u00e5 snakker med nogen der. En dejlig ryg og et k\u00f8nt ansigt, men ukarakteristisk, hun vil v\u00e6re sv\u00e6r at give et godt signalement af. Imens f\u00f8ler jeg hendes tilstedev\u00e6relse gennem kontaktfladen mellem vores kroppe. Den kan jeg godt give et signalement af. Det nederste af min mave og forsiden af l\u00e5rene er i t\u00e6t ber\u00f8ring med hendes elastiske bagdel, som hele tiden skubber sig bedre til rette, mens hun griner og snakker lige ud i luften om ingenting. Jeg er lidt nerv\u00f8s for at hun kan m\u00e6rke noget mellem mine l\u00e5r, der bliver inspireret af situationen og giver sig en smule til kende. Det lader sig ikke skjule for hende der sidder p\u00e5 mit sk\u00f8d, og i samme \u00f8jeblik hun m\u00e6rker det, giver hun sig til at gnubbe systematisk, som for at kl\u00f8 sig mod en bordkant. Ingen l\u00e6gger m\u00e6rke til det, for flere g\u00f8r p\u00e5 samme m\u00e5de, det ser ud til at v\u00e6re den foretrukne m\u00e5de at sidde p\u00e5 sk\u00f8det. Inden det bliver for synligt bryder en st\u00f8rre gruppe op, og hun springer ned fra mit sk\u00f8d for at f\u00f8lge gruppen, stadig snakkende, uden at se sig tilbage. Jeg ser hendes slanke, velformede bagdel mens den fjerner sig, stadig i udtryksfuld dialog med mit underliv, som m\u00e6rker savnet og f\u00f8ler afbrydelsen umotiveret. Egentlig er det rart nok at t\u00e6nke p\u00e5 piger, det giver tankerne ro. Som at f\u00e5 en slags tanketransplantation, at f\u00e5 indpodet nye tankebakterier ligesom med tarmbakterier. Jeg kan n\u00e6sten ikke tro at der ligger manipulation bag, s\u00e5 udspekuleret kan det ikke v\u00e6re. At der skulle v\u00e6re nogen der udskifter vores tanker. Det m\u00e5 v\u00e6re pigerne selv der g\u00f8r det, m\u00e5ske endda ubevidst, s\u00e5 er det mere naturligt. Virkningen er bare, at det meste af det der f\u00f8r var vigtigt, nu har mistet enhver betydning. Man \u00f8nsker ikke rigtig at overlade pigerne den magt, men der er vist ikke noget at g\u00f8re ved det.<\/p>\n\n\n\n
Der er igen g\u00e5et nogen tid. Andre piger har siddet p\u00e5 mit sk\u00f8d og forladt det lige s\u00e5 umotiveret. Setto, Masso og jeg m\u00f8des stadig j\u00e6vnligt og snakker om alt det, man ikke kan snakke med ret mange om. Vi har lige snakket om hulen, og grinet over at ingen af os kan komme der ind mere. Latteren efterlader et savn over muligheder, vi havde en gang men som nu er blevet uopn\u00e5elige. M\u00e6rkeligt, de fleste ting man kan er noget man har l\u00e6rt eller tilegnet sig, nu skal man ogs\u00e5 l\u00e6re at give afkald p\u00e5 noget man har kunnet. Det savn kan vi trods fortroligheden ikke dele, derfor latteren.<\/p>\n\n\n\n
Den der begynder at tale om hulen er Setto. Nu fort\u00e6ller han, at der er kommet et svar p\u00e5 den seddel, vi lagde fra os da vi forlod den. Vores efterf\u00f8lgere kan stadig komme der ind, men nu vil de gerne m\u00f8de os. Det synes vi er i orden, men mener ikke at vi kan tilbyde s\u00e5 meget, efter al den tid der er g\u00e5et.<\/p>\n\n\n\n
Vi er i anl\u00e6gget, vi kommer der alligevel tit. Nu hvor vi venter p\u00e5 dem der m\u00e5ske har l\u00e6st vores seddel kommer vi der oftere, og sidder der i l\u00e6ngere tid. Og s\u00e5 kommer de. Det er tre piger. Ikke hvilke som helst piger, det er dem fra dagdr\u00f8mmene. De g\u00e5r to klasser under os, men derfor kan de vel godt optr\u00e6de i dr\u00f8mme. Is\u00e6r \u00e9n.<\/p>\n\n\n\n
De siger at de ved alt om os. De siger at de brugte hulen til at udspionere os. I virkeligheden har de nok brugt den til at udspionere alle. De siger at de brugte n\u00e6sten al tid i hulen til at tale om os. De fordelte os endda mellem sig. De fniser meget n\u00e5r de fort\u00e6ller om det.<\/p>\n\n\n\n
– Ja bortset fra dansen! Vi \u00f8vede os hele tiden!<\/p>\n\n\n\n
– S\u00e5 har I jo ikke brugt al tiden til at tale om os! siger Setto.<\/p>\n\n\n\n
– Vel har vi det! Tror du ikke man kan snakke og danse? Is\u00e6r libi-dans, der skal man have noget at grine ad imens!<\/p>\n\n\n\n
Ingen af os tre har nogensinde v\u00e6ret t\u00e6ttere p\u00e5 piger end at sidde med dem p\u00e5 sk\u00f8det p\u00e5 en tilf\u00e6ldig m\u00e5de. Det kan pigerne her godt m\u00e6rke, og de morer sig over Masso, n\u00e5r han sidder mellem to af dem og ikke ved hvor han skal g\u00f8re af armene. Og Setto, n\u00e5r den tredje s\u00e6tter sig p\u00e5 sk\u00f8det af ham og han ser lammet ud, som tabt for denne verden. Jeg kender godt grunden til hans t\u00e5belige udtryk, det er alle hans sanser der forsamles p\u00e5 l\u00e5renes forside, der er ikke noget tilbage til ansigtet. Jeg ved at han bagefter vil se efter om der er kommet brands\u00e5r. Og at han vil kysse stedet. Den del, han kan n\u00e5. Ogs\u00e5 mig holder de grin med, jeg ved ikke hvorfor. Mest morer de sig over at vi er blevet for store til at komme gennem spr\u00e6kken. De siger, at de vil hj\u00e6lpe os med at unders\u00f8ge om det kan v\u00e6re rigtigt. Og at de har deres helt egen metode. Og det g\u00f8r vel ikke noget hvis det ikke er lige den samme slags spr\u00e6kke. Vi forst\u00e5r ikke helt, men lader som om. S\u00e5 er det at de kommer til fordelingen. Masso stammer, at det beh\u00f8ver vi vel ikke l\u00e6gge os fast p\u00e5 allerede. Setto er st\u00e6rkt i tvivl, men jeg har ikke meget at bidrage med, for den pige der har valgt mig, og allerede sat sig p\u00e5 mit sk\u00f8d, det er hende der bliver ved med at tr\u00e6nge sig p\u00e5 i dr\u00f8mmene. Hun hedder Adele. Jeg magter ikke at protestere. De er s\u00e5 selvsikre, pigerne, og Masso bliver forsikret om at han hverken beh\u00f8ver frygte noget eller vil komme til at fortryde noget, selvom han v\u00e6lges og ikke v\u00e6lger selv.<\/p>\n\n\n\n
Jeg kan godt huske piger og kvinder der danser libi-dans. S\u00e5 var det med at komme v\u00e6k i en fart. Noget af det mest pinlige, ligesom Giulietta og drengene med deres fingre i hinandens bukser. Det er l\u00e6nge siden jeg har t\u00e6nkt p\u00e5 det sidst, og m\u00e6rkeligt nok virker det ikke helt s\u00e5 afskr\u00e6kkende mere. N\u00e5r man sidder her sammen med pigerne der snakker og griner, g\u00e5r der noget op for en, og s\u00e5 opdager man noget andet. Det er noget med hvordan de er. Is\u00e6r Adele, de andre har det ogs\u00e5, men det er st\u00e6rkest hos hende. Det er noget med, at hvis man sammenligner med drenge. Drenge, de er for det meste lavet af knogler, med \u00e5rer og sener, og indvolde selvf\u00f8lgelig, og med muskler med hud udenom til at holde sammen p\u00e5 det. S\u00e5dan er det bare. Med piger er det helt anderledes. De er ikke kun lavet af den slags ting, de er lavet af noget dejligt. Ikke noget til at spise, tror jeg, men til at se p\u00e5 og til at f\u00f8le p\u00e5. Det indbyder ogs\u00e5 st\u00e6rkt til at kysse p\u00e5, jeg kan n\u00e6sten ikke vente. N\u00e5r jeg sidder her og ser p\u00e5 hende, og hun sidder tilbagel\u00e6net, s\u00e5 jeg kan se faconen af hendes krop. Det er ikke knogler med muskler og alt det andet h\u00e6ngt p\u00e5, det er sk\u00f8nhed. Forbavsende spinkelt, forbavsende bl\u00f8dt formet, ideelt, det m\u00e5 v\u00e6re stor kunst. Man f\u00e5r respekt for det, lyst til at beskytte det. Fascinerende at opleve, bare at se p\u00e5, helst p\u00e5 t\u00e6t hold, hvordan den ene dejlige form g\u00e5r over i den anden. Alene overarmen. Og albuen, h\u00e5ndleddet. Overkroppen, taljen, maven. Det lille landskab her, maven, l\u00e6nderne, l\u00e5renes forside. Her vil jeg gerne v\u00e6re. Her kunne jeg godt t\u00e6nke mig at leve. H\u00f8jere oppe brysterne, hvordan mon de f\u00f8les. T\u00f8jet betyder ikke noget, m\u00e5 godt v\u00e6re der, men ikke skjule noget. H\u00e6nder, for eksempel mine h\u00e6nder, kan f\u00e5 voldsom lyst til at f\u00f8le efter, gentage sk\u00f8nne former, m\u00e6rke efter bl\u00f8dhed og fasthed til og med fingre i bukser, for eksempel Adeles bukser. Men det g\u00e5r vist ikke her, ikke lige nu. Det er en sv\u00e6r pr\u00f8velse at beherske sig. Hendes stemme er vidunderlig at h\u00f8re p\u00e5, smelter mig lige s\u00e5 meget som hendes udsende. Der er er bare noget med det hun siger. Det m\u00e5 overh\u00f8res. Hun er r\u00e5 i munden. Hendes ord er h\u00e5rde, uf\u00f8lsomme. Det er m\u00e5ske noget hun har tillagt sig for at f\u00f8lge jargonen i kredsen. Jeg v\u00e6lger ikke at h\u00f8re efter, det er jo valgfrit. De andre beh\u00f8vede egentlig ikke v\u00e6re her lige nu. Men s\u00e5 har jeg opdaget noget, jeg ikke t\u00e6nkte p\u00e5 f\u00f8r – grunden til at drenge og piger kl\u00e6der sig s\u00e5 forskelligt. Det har noget at g\u00f8re med at drenge, og m\u00e6nd for den sags skyld, fra starten ser ret mislykkede ud. Lige linjer, skarpe kanter og rette vinkler, og s\u00e5 det latterlige vedh\u00e6ng. Det bliver de n\u00f8dt til at kompensere med t\u00f8j der kan nedtone det latterlige til noget neutralt. Og s\u00e5 piger, og ogs\u00e5 nogle kvinder, de kan v\u00e6re s\u00e5 betagende at se p\u00e5, de bliver n\u00f8dt til at nedtone det dejlige. Derfor h\u00e6nger de nogle grimme klude udenp\u00e5, p\u00e5f\u00f8rer sig dufte for at holde drenge og m\u00e6nd v\u00e6k, og noget skr\u00e6kkeligt skrammel kaldet smykker. Jeg ved ikke hvad det ellers skulle hj\u00e6lpe p\u00e5. Jeg kommenterer det aldrig. Selvom de stadser sig ud kan jeg da godt se at de er dejlige indenunder.<\/p>\n\n\n\n
M\u00e5den vi lever p\u00e5 kan v\u00e6re ensformig. Sove og v\u00e5gne, vaske sig, spise, g\u00e5tur, skoletid, hjemtur og s\u00e5 videre, det kan v\u00e6re b\u00e5de ensformigt og temmelig kedeligt. Is\u00e6r n\u00e5r mine tanker ikke vil slippe Adele og alt det vi kan lave sammen n\u00e5r der ikke er andre. For det kan vi. N\u00e5r vi har hinanden og tager t\u00f8jet af kan vi g\u00f8re det festligt igen, og der er ikke ret meget af det alvorlige der tr\u00e6nger igennem til os. Slet ikke til mig, jeg f\u00f8lger ikke l\u00e6ngere med i hvad der foreg\u00e5r ude omkring.<\/p>\n\n\n\n
Der er g\u00e5et lang tid, og vi m\u00f8des igen, Masso, Setto og mig. Vi har ikke set hinanden siden pigerne blandede sig, kun hver sin af pigerne, som vi til geng\u00e6ld har v\u00e6ret sammen med hele tiden. Jeg med Adele, n\u00e6sten konstant f\u00f8les det, for alt det ind imellem glemmer jeg let. Sove og elske, elske og sove, igen og igen. Spise lidt ind imellem. Hun er forundret over min ih\u00e6rdighed. Det viser sig, at pigerne ville se hvem der f\u00f8rst kunne f\u00e5 en af os gennem spr\u00e6kken. Det fort\u00e6ller de fnisende. Mina var hurtigst, det tog hende ikke l\u00e6ngere tid end f\u00e5 t\u00f8jet af, f\u00f8r det var lykkedes med Masso. For Lila skulle der et par fors\u00f8g til for at f\u00e5 Setto igennem. Sv\u00e6rest blev det for Adele. Jeg ved godt at det var min skyld, for jeg f\u00f8lte nogle ukendte smerter, det var som om jeg havde f\u00e5et et spark i skridtet. Det tog hun t\u00e5lmodigt, for som hun sagde, mine hormoner skulle i gang, de skulle aktiveres, indstille sig p\u00e5 en ny m\u00e5de at fungere p\u00e5. Det h\u00e5rde i hendes sprog er v\u00e6k n\u00e5r vi er alene, og hun taler blidt. Men jeg kunne f\u00f8rst rigtigt n\u00e6ste gang vi m\u00f8dtes. Smerterne fortog sig over nogen tid, til sidst kunne jeg blive ved lige s\u00e5 l\u00e6nge det skulle v\u00e6re. Og nu hvor vi sidder her, t\u00e6nker jeg igen ikke p\u00e5 andet, og kan ikke hurtigt nok komme tilbage i sengen, sammen med hende.<\/p>\n\n\n\n
Det siges, at intet er nyt, alt er pr\u00f8vet f\u00f8r. Jeg kan v\u00e6lge at acceptere, jeg kan v\u00e6lge at tvivle. Der er nu ikke tale om noget valg. Jeg stiller mig tvivlende an, det er ikke noget jeg vil, jeg kan bare ikke andet. Alt er pr\u00f8vet f\u00f8r? Det er det samme som at skubbe mig v\u00e6k, lade som om det kan v\u00e6re ligemeget med mig. Der er masser af ting der er pr\u00f8vet f\u00f8r, men er det mig der har pr\u00f8vet det f\u00f8r? N\u00e6. Det er nyt for mig, for mig er det nyt, det er nok. Er alt t\u00e6nkt f\u00f8r? Det vil jeg vise at det ikke er. Jeg t\u00e6nker tanker som ingen har t\u00e6nkt f\u00f8r. Alt set f\u00f8r, alt f\u00f8lt f\u00f8r? Det kan godt v\u00e6re at nogen har haft de samme f\u00f8lelser og set de samme syner. Det synes jeg bare de skal v\u00e6re glade for, og lade mig have mine. Men jeg kan jo l\u00e6re at holde min mund. Om min ven inde i stenen, som hedder det samme som mig bare bagfra, og forkortet p\u00e5 en lidt anden m\u00e5de, alts\u00e5 Nima. Ham har jeg aldrig fortalt nogen om. De siger at navne der ender p\u00e5 a er til piger. Er min ven inde i stenen s\u00e5 en pige? Det har jeg aldrig t\u00e6nkt p\u00e5 f\u00f8r, men det t\u00e6nker jeg p\u00e5 nu. S\u00e5 er der i hvert fald noget der ikke er t\u00e6nkt p\u00e5 f\u00f8r. Og egentlig – s\u00e5 generer det mig ikke, men hvis jeg havde t\u00e6nkt p\u00e5 det for meget l\u00e6nge siden, dengang jeg begyndte at tale med Nima inde i stenen, s\u00e5 ville det nok have generet mig temmelig meget, for dengang syntes jeg ikke det var rart at t\u00e6nke p\u00e5 piger. M\u00e6rkeligt, som den slags kan forandre sig.<\/p>\n\n\n\n
Jeg m\u00e5 beherske mig. Det kan ikke nytte noget at hun ved, hvor glad jeg er for hende. Adele. Egentlig er hun jo bare en helt almindelig lidt sm\u00e5dum t\u00f8s, s\u00e5 hun kan finde p\u00e5 at benytte sig af det.<\/p>\n\n\n\n
– Du er jo helt vild, siger hun.<\/p>\n\n\n\n
– Ja, siger jeg. Det er bedst at lade hende tro at det skyldes en defekt hos mig, at jeg er unormalt aktiv. Jeg ved, at det er der ikke tale om, det hele kommer af hende selv, det kommer af hvor dejlig hun er, hvordan hun virker p\u00e5 mig. Det er det hele. En h\u00e5nd, en fod, et blik, et suk, det er lige meget, den mindste stump af hende s\u00e6tter mig i gang.<\/p>\n\n\n\n
– Du er jo helt vild! siger hun igen.<\/p>\n\n\n\n
– Det er der kun \u00e9n m\u00e5de at kurere p\u00e5! siger jeg. Problemet er bare, at kuren ikke er helbredende, kun kortvarigt lindrende. Behandlingen holder h\u00f8jst s\u00e5 lang tid det tager at rejse sig og tage t\u00f8jet p\u00e5 igen, s\u00e5 skal der ordineres en ny dosis. Det er heldigt, at hun tilsyneladende kan holde til kuren, og det er grunden til at jeg m\u00e5 tage hensyn og beherske mig, for hun skulle helst ikke komme til skade.<\/p>\n\n\n\n
Hun elsker fester, og hun har f\u00e5et lavet en ny dragt. Det er festerne, hun skal bruge dragten til. Det har jeg fundet ud af. Fester planl\u00e6gges ikke, de kommer af sig selv, for hvis det ikke er spontant er det heller ikke sjovt. Og s\u00e5 er det \u00e5bne fester, ingen holder lukkede fester. Man kan nok h\u00f8re hvor det foreg\u00e5r, det er bare med at holde \u00f8jne og \u00f8rer \u00e5bne, hvis man vil v\u00e6re med, og g\u00e5 efter lyden, og med str\u00f8mmen, hvis der er mange der har lyst. Det forventes at man blander sig grundigt, og helst knalder med en eller flere, som man ikke har gjort det med f\u00f8r. Der drikkes b\u00e5de vin og noget st\u00e6rkere, som en tradition fra de allerf\u00f8rste tider. Adele virker ustyrlig under festen, og da den er p\u00e5 sit h\u00f8jeste, kan jeg ikke finde hende. I stedet er der en af hendes veninder der har fundet mig. Nelli. Meget s\u00f8d, men slet ikke det samme som med Adele.<\/p>\n\n\n\n
Ind imellem sker der noget der ikke kun handler om piger og fester. Der er sket noget helt andet, som nok vil f\u00e5 dem til at t\u00e6nke om igen, dem der siger at intet er nyt, for det var noget der med garanti ikke var set f\u00f8r og pr\u00f8vet f\u00f8r. Det var en ulykke, h\u00f8rte vi bagefter, og vi m\u00e5tte ikke g\u00e5 der hen. Jeg synes det er l\u00e6nge siden, og det var meget farligt, alligevel gik nogen der hen, og de kunne komme ind i stenen, for der var noget der var braset sammen. Og s\u00e5 kunne de selv se at man kan komme ind i stenen, og hvis der er noget jeg allerhelst vil, s\u00e5 er det at komme med ind, s\u00e5 jeg kan hilse p\u00e5 min ven Nima, og sp\u00f8rge om hun er en pige.<\/p>\n\n\n\n
Men det kunne der ikke v\u00e6re tale om, sagde de, det var kun for voksne, og kun for s\u00e6rligt uddannede, for det var farligt, der blev kun sendt meget dygtige, meget modige og meget fortrolige folk der ind, og de skulle registrere alt hvad de s\u00e5, og sikre vejen for de n\u00e6ste, der muligvis ville f\u00f8lge efter.<\/p>\n\n\n\n
De kom ud igen med deres notater og optegnelser, eller ogs\u00e5 sendte de bare notaterne og optegnelserne ud, og blev derinde. Og de der fik notaterne og optegnelserne at se, skulle fort\u00e6lle alle andre om hvad det kunne v\u00e6re for noget, s\u00e5 alle andre kunne se det for sig uden at g\u00e5 der ind selv. For det var jo farligt.<\/p>\n\n\n\n
Og s\u00e5 viste det sig, sagde de, at det var noget der handlede om fortiden, om historisk tid, m\u00e5ske endda om forhistorisk tid, alts\u00e5 noget meget gammelt, og at det var derfor ingen andre m\u00e5tte komme der ind, for de kunne jo komme til at \u00f8del\u00e6gge noget.<\/p>\n\n\n\n
Det er blevet v\u00e6rre med mor, og jeg kan ikke bo hjemme. Hun er helt m\u00e6rkelig, Eller er det mig, det er blevet v\u00e6rre med? Jeg m\u00e5 forbedre mig. Hvis jeg kan. Der er en slags lejr i udkanten. Et sted hvor de kan genopdrage folk, der ikke g\u00f8r ligesom de fleste. Tror de. Det vil vise sig om det kan lade sig g\u00f8re. Jeg ved godt hvad det er de vil, og det m\u00e5 jeg undg\u00e5. Jeg er fuldst\u00e6ndig klar over hvordan man skal opf\u00f8re sig. Jeg kender alle grundene til at man skal v\u00e6re god ved hinanden og et godt medlem af samfundet. Men jeg ved ikke hvordan man bliver det. Om igen, jeg ved ikke, hvordan jeg bliver det. P\u00e5 den ene side vil jeg gerne v\u00e6re det allerbedst t\u00e6nkelige samfundsmedlem, p\u00e5 den anden side kan jeg ikke holde tanken ud. P\u00e5 den tredje side ved jeg ikke om det kan lade sig g\u00f8re. Jeg m\u00e5 forbedre mig, det ved jeg godt. Men der er intet jeg har mindre lyst til. Joh – n\u00e5r jeg har opf\u00f8rt mig ordentligt en hel dag, s\u00e5 f\u00f8ler jeg en stor tilfredshed ved det. Jeg kunne! Det kunne lade sig g\u00f8re! Men hvis jeg stikker af og g\u00f8r alt det man ikke m\u00e5, s\u00e5 er det endnu sjovere. Der er ingen tvivl om hvad der er sjovest nu. Jeg mangler kun at finde ud af hvilken af delene der bliver ved med at v\u00e6re sjovest. Bare ved at t\u00e6nke s\u00e5dan har jeg m\u00e5ske antydet et svar. For det kan godt v\u00e6re at det bliver lidt kedeligt i l\u00e6ngden at stikke af hele tiden og passe sig selv. M\u00e5ske er det sjovere at finde frirummet inde i sig selv. Ja, det kunne man g\u00f8re! Man kunne reservere en k\u00e6mpe masse plads inde i sine tanker, til alle de ting som man vil have for sig selv! S\u00e5 har man sin frihed med sig overalt, et sted hvor man kan stikke af, uden at nogen andre har en chance for at finde ud af hvor man har gemt sig. Genialt! Det er det, jeg har t\u00e6nkt mig at g\u00f8re. Hvordan kan man vide hvad der er sjovest f\u00f8r man har pr\u00f8vet begge dele? Lige fra jeg var lille har jeg haft mine private tanker, og de var det bedste sted man kunne t\u00e6nke sig at krybe ind i.<\/p>\n\n\n\n
Adele vil ikke v\u00e6re sammen med mig mere. Eller os andre, hun har fundet andet selskab. De er \u00e6ldre, mere erfarne, tror jeg. Det var selvf\u00f8lgelig den slags fester, hun skulle bruge den nye dragt til. Den skulle g\u00f8re opm\u00e6rksom p\u00e5 hendes appetitlige skikkelse, og hun fik hele sv\u00e6rme p\u00e5 krogen. Det gik s\u00e5 hurtigt at jeg blev viftet af med det samme. Masso, Setto og jeg var alligevel for kedelige for hende. Det med mig var m\u00e5ske blevet for ensformigt. Jeg var ked af det i begyndelsen, men tr\u00f8ster mig med andre piger, hvilket ogs\u00e5 er sjovt. Ogs\u00e5 Nelli. Det er ikke pigerne jeg elsker, slet ikke, det er variationen. Og s\u00e5 bliver jeg lidt nerv\u00f8s n\u00e5r jeg t\u00e6nker over det, hvad hvis jeg slet ikke kan engagere mig mere. Det m\u00e5 jeg g\u00f8re noget ved. Jeg kender flere der slet ikke synes at det er nok med piger, de elsker ogs\u00e5 med nogen af samme k\u00f8n, og siger at s\u00e5 har man dobbelt s\u00e5 mange at g\u00e5 til. Mange piger har det p\u00e5 samme m\u00e5de, de er ogs\u00e5 dobbelt s\u00e5 glade som andre piger, if\u00f8lge dem selv. Der er ogs\u00e5 dem, der slutter sig sammen to og to, og aldrig lader andre komme til. Det er ikke s\u00e5 popul\u00e6rt. Jeg har det nu meget godt som jeg har det, har ikke lyst til det med drenge og heller ikke til et fast forhold.<\/p>\n\n\n\n
Jeg ved godt at jeg er lidt m\u00e6rkelig. Jeg holder af at g\u00e5 for mig selv, det g\u00f8r ingen andre. Hvis to eller flere skal i samme retning, sl\u00e5r de f\u00f8lge. De afpasser tempoet, s\u00e5 de kan g\u00e5 t\u00e6t sammen s\u00e5 l\u00e6nge som muligt. De indretter deres gang, de g\u00e5r i takt, og hvis de er mange nok danner de formation, p\u00e5 smalle steder bliver den til en k\u00e6de. Formationerne og k\u00e6derne kommer med mellemrum glidende forbi med j\u00e6vn hastighed. De kommer over det hele, de opst\u00e5r og de opl\u00f8ses hele tiden, alt det har jeg v\u00e6ret med til s\u00e5 l\u00e6nge jeg kan huske. De kan komme igen n\u00e5r de har g\u00e5et en rundgang, en kortere eller l\u00e6ngere g\u00e5en i ring, n\u00e6ste gang de kommer er det med nye deltagere. N\u00e5r en skal dreje fra, eller en anden vil f\u00f8je sig til, sker det s\u00e5 naturligt at ingen undrer sig, og formationen tilpasser sig med det samme. Man beh\u00f8ver ikke tale sammen, m\u00e5ske kender man ikke hinanden, det er bare bedst at g\u00e5 sammen. N\u00e5r jeg g\u00e5r med i formation eller k\u00e6de, kommer jeg bare til at tr\u00e6de nogen over t\u00e6erne eller bliver selv tr\u00e5dt p\u00e5. Det dur selvf\u00f8lgelig ikke.<\/p>\n\n\n\n
B\u00f8rn f\u00e6rdes ogs\u00e5 sammen. I gangene g\u00e5r de trygt, to eller flere, p\u00e5 pladserne s\u00f8ger de sammen i grupper, og bev\u00e6ger sig stilf\u00e6rdigt langs siderne. N\u00e5r b\u00f8rn m\u00f8des, s\u00f8ger de hinanden. De er sj\u00e6ldent alene, g\u00e5r parvis og gruppevis. N\u00e5r to grupper m\u00f8des, smelter de sammen.<\/p>\n\n\n\n
B\u00f8rn g\u00e5r i formation ligesom voksne. Det er endnu sjovere at se p\u00e5, for deres formationer dannes, vokser, deles og splittes endnu hurtigere. Det bliver til formationer af b\u00f8rn med samme h\u00f8jde. Det er jo let at g\u00e5 sammen med andre af samme benl\u00e6ngde, men sv\u00e6rt n\u00e5r der er lange ben og korte ben. S\u00e5 snart et barn ser andre b\u00f8rn p\u00e5 sin egen st\u00f8rrelse, smutter det over til dem, det kan altid lade sig g\u00f8re. Somme tider skal de alligevel i samme retning, til skolen, sv\u00f8mmehallen, idr\u00e6tspladsen, biblioteket, scenen, eller tilbage til beboelserne, men for det meste g\u00e5r de bare sammen for sjov. N\u00e5r nogen g\u00f8r noget sammen for sjov, m\u00e5 det v\u00e6re b\u00f8rn, eller voksne der ikke vil v\u00e6re voksne.<\/p>\n\n\n\n
N\u00e5r vi tre g\u00e5r sammen g\u00e5r vi ogs\u00e5 i takt, i k\u00e6de, t\u00e6t, benet helt ind under benet der g\u00e5r foran. Ikke af nogen bestemt grund, men fordi det er sjovt. Vi er nok heller ikke meget for at blive voksne. S\u00e5 f\u00f8les det som om vi er \u00e9n organisme der g\u00e5r, i stedet for tre personer.<\/p>\n\n\n\n
N\u00e5r vi skal g\u00f8re noget, selv n\u00e5r det skal g\u00f8res alene, er det bedst at v\u00e6re flere om det. Vi g\u00e5r tit rundt sammen, vi tre. I formation, eller spredt, s\u00e5 vi kan d\u00e6kke omr\u00e5derne bedre. Vi kender alle steder, og vi kan beskrive dem for hinanden, selv steder uden navn har vi kodeord for. Derfor kan vi altid aftale at m\u00f8des et nyt sted. Udgangspunktet er tit anl\u00e6gget mellem sv\u00f8mmehallen og museet. Der g\u00e5r vi forbi, n\u00e5r der ikke er noget at lave, der m\u00f8der vi altid nogen. Det at m\u00f8de nogen giver altid nye muligheder. Det bedste er alligevel at g\u00e5 for sig selv. Men ogs\u00e5 det er bedst at holde for sig selv.<\/p>\n\n\n\n
Opdragelse, skoleundervisning og uddannelse er samfundets h\u00f8jst prioriterede omr\u00e5der. Tanken er, at kun n\u00e5r mennesker har den allerbedste indsigt i alle emner og alle sammenh\u00e6nge, kan civilisationen f\u00f8res videre. Mennesket er fra naturens side udviklet til at leve i sm\u00e5 grupper, ikke til at indg\u00e5 i st\u00f8rre sociale f\u00e6llesskaber, det skal l\u00e6res. Individet er kun d\u00e5rligt udrustet til at tilfredsstille andre behov end sine egne. Selvom den bevidste selektion gennem mange generationer tog lidt af det v\u00e6rste, mangler der stadig meget. De dybereliggende impulser er stadig fremtr\u00e6dende, det er n\u00f8dvendigt at bygge videre, at kompensere for menneskets ringe evner for at give plads. Jo, mennesker har anl\u00e6g for selv at f\u00e5 noget ud af det, det er anl\u00e6ggene for at bidrage der skal stimuleres. Det m\u00e5l er grundlaget for al obligatorisk opdragelse og uddannelse som respektabelt medlem af samfundet, og metoderne udvikles hele tiden og tilpasses efter de praktiske erfaringer.<\/p>\n\n\n\n
Det kunne v\u00e6re interessant at finde ud af hvordan undervisning og uddannelse foregik i forhistorisk tid.<\/p>\n\n\n\n
Men nu er det min tid, og jeg gl\u00e6der mig til at l\u00e6re mere. Is\u00e6r hvis det er om noget jeg ikke ved alt om i forvejen.<\/p>\n\n\n\n
Og s\u00e5 er der jo tr\u00e6ningslejren. Det sted hvor man s\u00e6tter alle dem sammen, der ikke rigtig fungerer i f\u00e6llesskaber. En genopdragelsesskole for personer der er tilb\u00f8jelige til at modarbejde andre for at h\u00e6vde sig selv.<\/p>\n\n\n\n
Hvis jeg nogensinde skal i tr\u00e6ningslejr, har jeg besluttet, s\u00e5 skal jeg have mit frirum med mig. Om ikke af anden grund, s\u00e5 p\u00e5 grund af tr\u00e6ningslejren, der skal jeg f\u00e5 mit indre frirum til at fungere. I god tid forinden. De pr\u00f8ver vistnok at l\u00e6re folk at t\u00e6nke p\u00e5 andet end sig selv. At etablere f\u00f8lelser til andre, til gruppen og til hele samfundet. Men er det ikke det samme, som de pr\u00f8ver at l\u00e6re os gennem hele opdragelsen, gennem hele skoletiden? Vi udvikler os hele tiden, siger de, det g\u00f8r jeg ogs\u00e5, men de mener at jeg kan f\u00e5 brug for det, og de mener at fors\u00f8get skal have en chance.<\/p>\n\n\n\n
Ja. S\u00e5dan var det, s\u00e5dan husker jeg det. Det var dengang. Jeg blev anbragt der. Det er rigtigt, tr\u00e6ningslejren markerede et vendepunkt. Det er ogs\u00e5 rigtigt, jeg holdt fast i mit indre frirum, og det lykkedes mig at holde det for mig selv. Det blev alligevel opdaget at jeg gik i mine egne tanker i stedet for at engagere mig helt. Der kom terapeuter p\u00e5, som ville analysere p\u00e5 mig, om jeg nu var hundrede procent med i \u00f8velserne, om jeg gemte en side af mig selv for mig selv, et skjult sted i mit sind. Min metode var at blive bedre til at lade som om jeg var helt med. Det var noget med at vise godt hum\u00f8r, villighed, \u00e5benhed, engagement, lyst til social omgang. Det er jo hvad jeg l\u00e6rte hele mit liv, det skulle ikke v\u00e6re sv\u00e6rt at bruge det jeg havde l\u00e6rt, s\u00e5 jeg hurtigere kunne slippe ud igen. Hvad de ikke fik fat i var det de ledte efter, de skjulte sider, dem reserverede jeg for mig selv. Jeg gjorde mig umage, arbejdede h\u00e5rdt for at forbedre mig i deres \u00f8jne og samtidig blive bedre til at skjule mine hemmeligheder, som jeg hverken ville undv\u00e6re eller udlevere. Hvad skulle jeg dog g\u00f8re uden.<\/p>\n\n\n\n
Jeg var begyndt at blive lidt bekymret for min egen fremtid. Mor der var ved at forsvinde, vennerne der havde nok i deres eget, pigerne der havde mistet lidt af deres tiltr\u00e6kning uden at jeg kunne sige hvordan, h\u00e5bet om at der ville dukke noget op der kunne blive til en ny drivkraft. Jeg ventede p\u00e5 nysgerrigheden. Den havde tidligere reddet mig fra kedsomhed og nedtrykthed. Og der havde vist sig nye muligheder, det var ulykken med sammenstyrtningerne der havde \u00e5bnet for indblik i en anden verden. M\u00e5ske bare i vores egen verden for meget l\u00e6nge siden, men alene det. Jeg m\u00e5tte gribe efter hver mulighed for at blive optaget af alt andet end mig selv. For eksempel de nye uudforskede omr\u00e5der. Det var tr\u00e6ningslejren ikke det rette sted til, tv\u00e6rtimod, slet ikke for mig. Det s\u00e5 man tydeligt p\u00e5 de andre. De undvigende blikke, som var sv\u00e6re at m\u00f8de. De h\u00e6vdede sig selv, spillede op, modarbejdede ind imellem hinanden. Jeg mener absolut ikke at jeg passede ind her. Heller ikke her.<\/p>\n\n\n\n
Vi blev anbragt i en enklave og sat p\u00e5 hold, hvor det blev alles succes n\u00e5r alle deltog, og alles tab, bare \u00e9n af deltagerne svigtede. For at f\u00e5 noget at spise, f\u00e5 lov til at sove og den slags, s\u00e5 skulle der samarbejdes og alle p\u00e5 holdet skulle bidrage, for hver enkelt kunne \u00f8del\u00e6gge det for hele holdet ved ikke at bidrage. I det milj\u00f8 skulle vi v\u00e6re indtil vi havde l\u00e6rt at alt afhang af at stole p\u00e5 hinanden. Alle positive og negative sanktioner kom til at handle om det.<\/p>\n\n\n\n
N\u00e5r det nu var s\u00e5dan, at vi blev anbragt i en slags isoleret enklave, hvor det ikke var muligt at erobre territorier, hvilket nogle af de andre ellers var ret gode til udenfor. Inden de blev sat her ind. Og n\u00e5r det nu var s\u00e5dan, at ingen af os m\u00e5tte skaffe sig indflydelse eller andre fordele frem for de andre. Og n\u00e5r vi ikke kunne slippe ud uden videre. Og n\u00e5r vi blev sat p\u00e5 opgaver, hvor alt mislykkedes, hvis bare \u00e9n svigtede. For at f\u00e5 noget at spise, for at f\u00e5 lov til at sove, f\u00f8rst skulle vi l\u00f8se de fastsatte opgaver. N\u00e5r det nu var s\u00e5dan, s\u00e5 m\u00e5tte man finde ud af at klare det ogs\u00e5.<\/p>\n\n\n\n
Engang var opgaven at sejle en stor pram over bassinet nede i den store cisterne. Et problem: prammen var ut\u00e6t. Der var otte pladser, og for at f\u00e5 den til at sejle, skulle alle tr\u00e6de hurtigt rundt i pedalerne. N\u00e5r bare \u00e9n af de otte tabte fart, slog centrifugalkoblingen fra, og s\u00e5 gik skruen i st\u00e5. Samtidig skulle vi \u00f8se. Alle skulle \u00f8se, og hvis en enkelt var for langsom, l\u00f8b vandet ind, ikke kun over hans r\u00e6ling, men i hele prammen, og s\u00e5 sank alle. Det tog tid, og det kr\u00e6vede mange fors\u00f8g at l\u00e6re det. N\u00e5r vi havde l\u00e6rt det kunne vi holde pause og f\u00e5 noget at spise. Det h\u00f8rte med til opgaven at provianten skulle hentes p\u00e5 den anden side, og den m\u00e5tte ikke blive v\u00e5d. Det var kiks og kager, og de t\u00e5lte ikke vand. Vi kunne ikke hente kiksene og kagerne f\u00f8r vi havde tr\u00e6net nok. Der gik rigtig lang tid, som vi kunne have brugt p\u00e5 at sove i stedet for, inden vi l\u00e6rte at sejle prammen sikkert nok til at hente vores kiks og kager. Vi fik at vide at vi har v\u00e6ret nogenlunde til at l\u00f8se opgaven, andre hold havde brugt den dobbelte tid. Til geng\u00e6ld var der ogs\u00e5 et hold, der kun brugte den halve tid.<\/p>\n\n\n\n
S\u00e5dan var alle opgaverne. N\u00e6ste gang var det noget med at bygge en stor konstruktion af en bunke r\u00f8r med samlebeslag i enderne. De skulle alle samles p\u00e5 \u00e9n gang, man kunne ikke strikke det sammen fra den ene ende til den anden. Det sv\u00e6re var ikke at finde ud af hvordan det skulle g\u00f8res, men at udf\u00f8re samme bev\u00e6gelser samtidig.<\/p>\n\n\n\n
I det milj\u00f8 skulle vi blive indtil vi havde l\u00e6rt at alt afhang af at stole p\u00e5 hinanden. Det gennemskuede vi hurtigt. Der m\u00e5tte ikke opst\u00e5 lederskab. Hvis bare \u00e9n tr\u00e5dte ud og pr\u00f8vede at kommandere med de andre, gik det galt for hele gruppen. Fors\u00f8gets succes afhang af samarbejde. Det kunne vi acceptere, eller modarbejde. Vi aftalte gerne p\u00e5 forh\u00e5nd hvordan vi skulle forholde os, og l\u00e6rerne undrede sig over at vi l\u00f8ste nogle af opgaverne perfekt, mens det andre gange gik helt i kludder. Hvis der var noget vi var rigtig gode til at samarbejde om, s\u00e5 var det vores hemmelige aftaler om hvorn\u00e5r det skulle lykkes og hvorn\u00e5r det skulle saboteres. Det hele var gennemskueligt, men de s\u00e5 det ikke. De skulle ikke have hemmeligheder for os, hemmelighederne var vores.<\/p>\n\n\n\n
Det var et spil hvor alle kendte reglerne, men ikke medspillerne, sagde de. Derfor rokerede de en gang imellem rundt p\u00e5 holdene. Somme tider var jeg heldig at komme p\u00e5 et godt hold som kunne samarbejde, andre gange p\u00e5 et d\u00e5rligt hold, hvor det gik d\u00e5rligt hver gang. Men s\u00e5 lavede vi nye hemmelige aftaler. Udenfor i samfundet k\u00f8rte der ogs\u00e5 et spil, sagde vi, men et hvor man kendte medspillerne men ikke reglerne. Vr\u00f8vl, sagde de, det er de samme regler.<\/p>\n\n\n\n
P\u00e6dagogerne m\u00e5tte kun rose. Hver gang vi gjorde noget godt fik vi ros, bel\u00f8nninger, pr\u00e6mier. N\u00e5r vi gjorde noget forkert skete der ingenting. Det hjalp m\u00e5ske p\u00e5 dem der gerne ville anerkendes. Mig gjorde det ikke noget. Jeg ville hellere v\u00e6re i fred. Det fik jeg lige s\u00e5 snart jeg gjorde noget forkert. Ved at lave fejl fik jeg fred.<\/p>\n\n\n\n
Efter et tr\u00e6ningsprogram under disse forhold forstod selv de mest utilpassede, at det ikke kun var n\u00f8dvendigt men ogs\u00e5 sjovt at samarbejde frem mod f\u00e6lles m\u00e5l. Normalt kom eleverne ud i det almindelige samfundsliv efter et genneml\u00f8b af programmet, men nogle gange m\u00e5tte tr\u00e6ningen gentages, og enkelte elever blev ikke i stand til at klare sig udenfor, men \u00f8nskede at forts\u00e6tte i milj\u00f8et af enkle krav og element\u00e6re behov.<\/p>\n\n\n\n
Hvorfor blev jeg egentlig sat p\u00e5 det program? Ved ikke. Ingen anelse. Ikke den mindste fornemmelse. Jeg forst\u00e5r godt hvorfor de andre kom der, i hvert fald Fredo og Alva. Fredo l\u00f8b altid for hurtigt uden at tage hensyn, Alva skulle altid l\u00e6gges m\u00e6rke til. De var begge to nogle fjolser der ikke tog hensyn til andre. Kan det v\u00e6re at jeg kom der fordi jeg ikke tog nok hensyn? Det ved jeg ikke. Jeg var doven, ja. Jeg holdt mig for mig selv, ja. Men der var ikke ret mange jeg ikke interesserede mig for. Det skulle da lige v\u00e6re lejrledelsen, l\u00e6rerne og p\u00e6dagogerne. Men det skete efter jeg blev anbragt.<\/p>\n\n\n\n
Vi havde l\u00e6rt i skolen at den eneste grund til at vi overlevede mens alle andre samfund udd\u00f8de, det var at vi var gode til at omg\u00e5s hinanden. Og at vi blev bedre og bedre til det. Og at det er grunden til, at vi stadig m\u00e5 v\u00e6re dygtige til at omg\u00e5s hinanden. De der ikke har evnen fra f\u00f8dslen, m\u00e5 l\u00e6re det. Grunden til at vi kom i tr\u00e6ningslejren, jaja det har vi forst\u00e5et.<\/p>\n\n\n\n
Og s\u00e5 kom tiden hvor vi snart skulle hjem. Det gl\u00e6dede de sig til, dem der havde et hjem. Det havde jeg ikke haft siden jeg blev smidt ud. Min mor havde bedt mig om at tage hvad jeg skulle bruge med mig, hun havde ikke plads til at opbevare det mere. Jeg ved ikke om hun bare skulle skaffe plads til en ny k\u00e6reste eller s\u00e5dan noget, det var da ikke noget at skamme sig over. Men hvorfor skulle s\u00e5dan en ligefrem bo hos hende, det mente jeg hun ville blive tr\u00e6t af ret hurtigt. Boligsituationen, hvis man kan kalde den s\u00e5dan, gjorde det sv\u00e6rt at finde gode steder med en god placering. Ja s\u00e5 godt som umuligt, de var n\u00e6sten optaget f\u00f8r de blev ledige. Lettere at finde et d\u00e5rligt sted med en d\u00e5rlig placering, der var der ikke s\u00e5 meget tr\u00e6ngsel. De der boede der var ogs\u00e5 dem der gerne ville v\u00e6re alene det meste af tiden. Jeg skulle finde et d\u00e5rligt sted, det var der ingen tvivl om. Og med en d\u00e5rlig placering, det gjorde ikke noget. Bare der ikke var for meget larm, for jeg kom der kun for at sove.<\/p>\n\n\n\n
Det er irriterende at vi intet ved om uheldet der skete, har kun h\u00f8rt rygterne om en st\u00f8rre sammenstyrtning. Men det er kun meget lidt de fort\u00e6ller. Noget er braset sammen, noget er styrtet ned, ved vi, s\u00e5 der er \u00e5bnet nogle gange, og man kan se ind i nogle store huler inde i stenen. Mere f\u00e5r vi ikke at vide, det er meget hemmeligt. Jeg ved ikke om de finder min ven inde i stenen, for s\u00e5 vil jeg med. Jeg vil frygtelig gerne v\u00e6re med til at se ind i de nye huler, allerhelst komme med der ind.<\/p>\n\n\n\n
Men nu har de bekr\u00e6ftet rygterne. Om sammenstyrtningen, og om \u00e5bningen ind til en ukendt verden. Det bekr\u00e6ftes. Det er stadig hemmeligt og stedet afl\u00e5st. Kun ark\u00e6ologerne m\u00e5 komme ind, for det er vist noget rigtig gammelt noget, og selvf\u00f8lgelig en masse specialister i afstivning, for det er farligt, det kan styrte sammen igen. Jeg vil v\u00e6re ark\u00e6olog.<\/p>\n\n\n\n
et encore une fois…<\/p>\n\n\n\n
Der skal ske noget. Ikke l\u00e6ngere alt det samme som aldrig forandrer sig. Mad som kan v\u00e6re lidt bedre og lidt kedeligere, venner, som kan v\u00e6re lidt n\u00e6rmere og lidt fjernere, piger som kan v\u00e6re lidt k\u00f8nnere og lidt sjovere, kammerater, som kan v\u00e6re lidt bedre og lidt d\u00e5rligere, l\u00e6rere, som kan v\u00e6re lidt klogere og lidt dummere. Hvis man vil se en anden verden skal det v\u00e6re en helt anden verden. Hvor der ikke kan siges noget om godt eller skidt, venligt eller ondt, smukt eller grimt, gammelt eller nyt, fornuftigt eller \u00e5ndssvagt. Hvor man m\u00e5 n\u00f8jes med at erkende det s\u00e5dan som det er. Er det ikke den m\u00e5de man selv opdagede denne verden p\u00e5? Jeg husker ikke om den var ond eller god, jeg skulle bare l\u00e6re den at kende. S\u00e5 bliver man st\u00f8rre, l\u00e6rer den at kende, det g\u00e5r rigtig langsomt n\u00e5r man er lille, men hurtigere end man skulle tro n\u00e5r man er blevet \u00e6ldre og ser tilbage p\u00e5 det, og s\u00e5 g\u00e5r det hele let hen og bliver trivielt. Dette her med det ukendte er noget andet. Noget man ikke kan vide noget om og ikke kan forberede sig p\u00e5. Det vil jeg v\u00e6re en del af, det er hvad jeg t\u00e6nker p\u00e5 det meste af tiden.<\/p>\n\n\n\n
Og endnu en gang n\u00e6rmer jeg mig, ad disse ukendte indgange, disse lange korridorer, brede grotter, passager, trapper, korridorer, trapper – noget virker v\u00e6ldig kendt og andet fuldst\u00e6ndig ukendt. Ja, jeg glemmer ikke de her gange, deres sving og forgreninger, men jeg m\u00e5 n\u00e6rme mig, det kan ikke blive ved med at v\u00e6re som jeg husker det. P\u00e5 ekspeditioner ind i det ukendte medbringer man trykflasker med luft, for luften i uudforskede omr\u00e5der kan v\u00e6re giftig. Tager noget med som ledetr\u00e5d for tilbagevejen, r\u00f8de tr\u00e5de, snore at tr\u00e6kke efter sig, m\u00e6rker at l\u00e6gge frem eller s\u00e6tte op, notater at skrive ned om steder der kan genkendes undervejs, alt muligt af den slags. Det har jeg ogs\u00e5. Jeg bruger alle metoder, skal ikke risikere noget. Det er sv\u00e6rt at beskrive stedet, for her er s\u00e5 ubehageligt. Men jeg skal ikke vurdere, kun konstatere. P\u00e5 den f\u00f8rste del af turen var det hele buet og organisk, nu er det mere lige end krumt, flere skarpe vinkler end bl\u00f8de former. Mere han end hun. Det m\u00e5 v\u00e6re dannet af mennesker, det kan man se, intet naturligt kan v\u00e6re s\u00e5 grimt. Det m\u00e6rkelige er, at det m\u00e5 v\u00e6re beboet. Har i det mindste v\u00e6ret beboet for nylig. Beboet p\u00e5 en ubehagelig m\u00e5de. Jeg ved det ikke men kan m\u00e6rke det, og repeterer for mig selv det jeg skal huske p\u00e5 tilbagevejen – de r\u00f8de tr\u00e5de, m\u00e6rkerne, notaterne. Er jeg bange? M\u00e5ske skulle man ikke g\u00e5 ind alene? Men jeg er nysgerrig. Forbandet nysgerrig. Forfra. Jeg m\u00e5 v\u00e6re mere konkret. Jeg ser en m\u00e6ngde af s\u00e5dan nogle d\u00f8re, hvor der ikke er noget bagved, bare sorte huller i v\u00e6ggen, huller hvor der str\u00e5ler masser af lys ud fra, eller v\u00e6ggen selv som den er, og som d\u00f8ren kun skal skjule. D\u00f8re der er malet p\u00e5, s\u00e5 man hurtigt opdager deres snyd. Den slags kunne give en mistanke om at det er en dr\u00f8m. Men jeg h\u00f8rer st\u00f8j. Den kommer ikke fra mig selv, den kommer l\u00e6ngere inde fra. Slukker mit lys, standser, holder vejret for at lytte. Der g\u00e5r lang tid. Ser et lyssk\u00e6r i det fjerne. Ind bag et fremspring, slukke lyset og st\u00e5 helt stille. Lyssk\u00e6ret kommer n\u00e6rmere. H\u00f8rer lyden af en person der kommer g\u00e5ende, fodtrin, hosten og pusten. Ser at der ikke er nogen luftmaske, alts\u00e5 en der ikke kender faren. En der ikke mener at der er nogen fare. En af stedets beboere? Jeg m\u00e5 give mig til kende, fort\u00e6lle at jeg ikke vil genere nogen. Faret vild eller s\u00e5dan noget. T\u00e6nder mit lys, retter det mod mig selv for at pr\u00e6sentere mig. Sp\u00f8rger hvem det er. Et kort grin. Stemmen er Hagens. Jeg lyser p\u00e5 ham, han kommer helt hen, sl\u00e5r armen om mig og siger at her bruger man ikke luftmaske. Jeg tager den af s\u00e5 han kan se hvem jeg er.<\/p>\n\n\n\n
Han standser ikke men g\u00e5r videre, tilbage ad n\u00f8jagtig den rute som jeg kom fra. Skridtene og lyset d\u00f8r hen. H\u00f8rer ham fl\u00f8jte muntert i det fjerne. Venter lidt inden jeg g\u00e5r videre frem. Ser at mine m\u00e6rker er v\u00e6k – Hagen har taget dem? S\u00e5 skifter stedet udseende uden at jeg har flyttet mig. Den rute jeg har tilbagelagt h\u00e5ber jeg at kunne finde igen, men hvordan skal jeg kunne det n\u00e5r det hele forandrer sig. Nu bliver gangen bredere, p\u00e5 v\u00e6ggene og i loftet kommer der gensk\u00e6r fra mit lys. Det m\u00e5 v\u00e6re nogle meget gamle huler, ikke kun minegange, nu er jeg i en ret stor grotte, den m\u00e5 v\u00e6re naturlig, for der er drypsten i loftet og masser af bjergkrystaller, de kaster lyset tilbage fra alle sider, lige s\u00e5 forvirrende som hvis der ikke havde v\u00e6ret noget lys.<\/p>\n\n\n\n
Men her er jeg kommet til et punkt hvor man alts\u00e5 skulle tro det var l\u00f8gn. Igen n\u00e6rmer jeg mig, skal begive mig ind p\u00e5 et nyt omr\u00e5de, det skal g\u00f8res forsigtigt, for det er igen nogle gange der ikke er unders\u00f8gt endnu. Og igen, hver gang jeg g\u00e5r om et hj\u00f8rne. Gulvet er ikke plant men springer i nogle plateauer, som ikke alle er vandrette, det er vanskeligt at bev\u00e6ge sig rundt, fremad, tilbage. Det lige, skarpe og kantede forts\u00e6tter i de n\u00e6ste gange. Naturlige krystaller er ogs\u00e5 skarpe og kantede men p\u00e5 en selvgroet m\u00e5de, det her er tildannet. Gulvet jeg g\u00e5r p\u00e5 har stadig skarpe spring, fladerne er h\u00e5rde, og glatte som til at spejle sig i. Noget af det jeg ser som spejle i gulvet er ikke spejle, det er skakte s\u00e5 dybe at man ikke kan se bunden. Jeg skal g\u00e5 forsigtigt forbi, for afsatsen langs v\u00e6ggen er uhyggeligt smal. Inden l\u00e6nge viser der sig \u00e5bninger ogs\u00e5 i gangens v\u00e6gge, de f\u00f8rer ind til andre gange, korridorer, d\u00f8re, sale, gallerier, trapper. Disse gange, korridorer, d\u00f8re, sale, gallerier, sm\u00e5 og senere store sale og gallerier, gennem hvilke jeg n\u00e6rmer mig, proppet til med skabe, reoler, hylder til opbevaring, det m\u00e5 v\u00e6re magasiner – p\u00e5 alle hylder m\u00e6ngder af genstande, billeder, figurer, apparater med ukendt anvendelse fra ukendte teknologier. – Og papirer, b\u00f8ger, b\u00f8ger, b\u00f8ger. Det nytter ikke noget at unders\u00f8ge p\u00e5 hvilke sprog, alt virker fortidigt, jeg har ingen chance for at finde ud af hvad de handler om, for jeg kan ikke l\u00e6se gamle skrifter. Det giver mig et indtryk af hemmeligheder fra svundne tider. Om de skulle stamme fra historisk tid eller fra det vi kalder forhistorisk tid, det har jeg ingen id\u00e9 om. Kunne det ogs\u00e5 v\u00e6re hemmeligheder fra kommende tider? Arkiver fulde af varsler? Nej, det er for sk\u00f8rt. Det er nok mig der er sk\u00f8r. Men det undrer mig at jeg kunne komme ind i disse omr\u00e5der helt uhindret, som ved en tilf\u00e6ldighed. Det undrer mig, at det s\u00e5 ud som om Hagen f\u00e6rdes hjemmevant her. Hvad der undrer mig mest, det er at jeg ikke har vidst noget om alt dette, at jeg ikke havde nogen anelse om at der fandtes s\u00e5dan noget. Hvis man sp\u00f8rger mig, vil jeg nok svare noget om hemmeligheder om fortiden, som kun f\u00e5 m\u00e5 kende, som ingen andre m\u00e5 vide noget om, og at jeg opdagede stedet ved et uheld. Hvis det er en dr\u00f8m, det jeg g\u00e5r rundt i nu, s\u00e5 skulle jeg snart bev\u00e6ge mig ind p\u00e5 et blindspor og derfra ind p\u00e5 endnu et, uden helt at glemme det oprindelige m\u00e5l, men se det gennemkrydset af andre m\u00e5l, sp\u00e6rret af en uendelig r\u00e6kke af delm\u00e5l og krydsende m\u00e5l, der hver for sig overlejrer det forrige, indtil der ligger dynger af uopfyldte m\u00e5l og uopklarede sp\u00f8rgsm\u00e5l. Og s\u00e5 skulle det blive ved og ved, s\u00e5 forvirrende og modstridende at jeg til sidst v\u00e5gner af det. S\u00e5 godt kender jeg dr\u00f8mme. En gang imellem gennemskuer jeg en dr\u00f8m, mens jeg er midt i den. Det er ret morsomt at v\u00e6re den der betragter sin egen dr\u00f8m mens den udvikler sig, men det kan v\u00e6re sv\u00e6rt at regne ud hvad den vil fort\u00e6lle. Det m\u00e5 vente til bagefter. Denne her dr\u00f8m, hvis det er en dr\u00f8m, den giver mig lov til at forts\u00e6tte. Jeg g\u00e5r derfor videre, h\u00e5ber bare at det ikke er ind i et af dens mange blindspor. Men jeg kommer ud i landskaber der fuldst\u00e6ndig ligner de sk\u00f8nhedstableauer, vi gerne udmaler for os selv og for andre, n\u00e5r vi holder pause fra sex og ikke rigtig har andet at lave. Er der mere at g\u00f8re? En dr\u00f8m er som en rejse man ikke er forberedt p\u00e5, og hvis det ikke er en ond dr\u00f8m, hvad jeg ikke tror det er, kan man benytte lejligheden til at huske s\u00e5 meget som muligt. P\u00e5 dette stadium synes jeg at jeg lige s\u00e5 godt kan tr\u00e6de ud af dr\u00f8mmen, hvis den ikke byder p\u00e5 flere overraskelser. Men f\u00f8r jeg g\u00f8r det vil jeg gerne pr\u00f8ve at f\u00e5 et overblik over alle de biblioteker, arkiver og andre faciliteter den pr\u00e6senterer, og som jeg vil pr\u00f8ve at huske bagefter. S\u00e5 jeg f\u00e5r travlt med at g\u00e5 tilbage og kigge i alle rum og se over alle hj\u00f8rner og i alle kroge, mens jeg flittigt tager notater inden jeg begynder at lede efter mine spor jeg lagde ud for at finde tilbage. Hvis de er der endnu. Jeg kommer forbi det sted hvor der f\u00f8r var dybe skakte i gulvene i stedet for spejle til at g\u00e5 p\u00e5. Mens jeg maser mig forbi s\u00e5dan en skakt p\u00e5 en afsats der er blevet endnu smallere end f\u00f8r, h\u00f8rer jeg en stemme nede fra dybet. Den st\u00f8nner. Jeg lyser ned, og kan se at det er Hagen der ligger langt nede, p\u00e5 ryggen i en unaturlig stilling. Han st\u00f8nner med hviskende stemme at jeg skal passe p\u00e5. Jeg kan h\u00f8re det fordi skakten forst\u00e6rker alle lyde med resonans og ekko. Men han smiler og siger at Setto, Masso, Lila, Mina og Adele og mange andre ogs\u00e5 er faldet ned, i andre skakte. Jeg vil pr\u00f8ve at redde mig i sikkerhed, jeg m\u00e5 n\u00e5 udgangen og hente hj\u00e6lp. Afsatsen som jeg kryber p\u00e5 mellem skakten og v\u00e6ggen er nu skrumpet ind til ingenting, jeg griber desperat ud efter et eller andet at gribe fat i, men taber lygten. S\u00e5 v\u00e5gner jeg. Pokkers. Snydt igen.<\/p>\n\n\n\n
Det er m\u00e5ske nok et specielt sted vi lever i, lidt m\u00e6rkeligt, men vi er vant til det. Vi kan ikke vide det, for vi kender faktisk ikke til andet, vi kender kun stedet her, for os vil noget der er anderledes end dette opleves som m\u00e6rkeligt. De fleste steder g\u00e5r gangene lidt op og ned, krummer sig, deler sig, krydses og m\u00f8des igen. Man ved hvor man er, og man ved, at nedenunder og ovenover g\u00e5r der andre gange, der f\u00f8rer i andre retninger, og lidt l\u00e6ngere henne er der trapper og ramper, der f\u00f8rer op eller ned til flere af dem eller til helt andre. Det kan godt virke lidt indviklet, men man l\u00e6rer det, man har det p\u00e5 rygraden. En stedsans i tre dimensioner, den har vi, den er n\u00f8dvendig, med den kan vi orientere os og finde frem til steder hvor vi ikke har v\u00e6ret f\u00f8r. M\u00e5ske er det med stedsansen ogs\u00e5 lidt m\u00e6rkeligt, for gangene er jo temmelig ens, med nogenlunde samme h\u00f8jde og bredde, samme v\u00e6gge i samme farver, kun f\u00e5 steder udvider de sig til st\u00f8rre rum. S\u00e5dan er det nok, n\u00e5r alting er indrettet p\u00e5 at bev\u00e6ge sig til fods. Og n\u00e5r det foreg\u00e5r inde i et bjerg, hvor man ikke m\u00e5 tage mere v\u00e6k end bjerget kan holde til. Der er jo nogle steder der er sp\u00e6rret af fordi nogle gange og huler er brudt sammen, og de steder er i fare for at bryde endnu mere sammen.<\/p>\n\n\n\n
Dette sted er helt anderledes. Gulvene er vandrette og plane, gangene brede og helt lige, murene flade og brede, flere steder erstattet af s\u00f8jler, der er hele haller, som man kan se tv\u00e6rs over, m\u00e6gtige rum med s\u00f8jlegallerier i flere etager langs siderne, med trapper der f\u00f8rer fra det ene galleri til det andet. Materialerne er ogs\u00e5 anderledes, det er bygget, ikke hugget ud. Man har en fornemmelse af at v\u00e6re udenfor bjerget. Kan det v\u00e6re et sted der er bygget udenp\u00e5 bjerget? M\u00e5ske betegner en bygning som denne overgangen fra bjergets trygge indre til det \u00e5bne, ubeskyttede, truende, farlige og vilde udenfor. M\u00e5ske er vi i nogle \u00e5bne rum med den frie luft lige oven over taget. Kun en tynd skal, mon det er nok til at beskytte mod farerne udefra? H\u00f8jt oppe under loftet ses et underligt diffust lys, hele tiden skifter det fra dunkelt til klart, somme tider ret hurtigt, og pludselig tilbage igen. Der kan v\u00e6re noget i vejen med installationen, eller ogs\u00e5 er det lyset udefra der skifter s\u00e5dan. I s\u00e5 fald et af de f\u00e5 steder, hvor man i det hele taget ser lys udefra. Et utrygt sted, s\u00e5dan f\u00f8les det.<\/p>\n\n\n\n
Normalt kommer der ikke mange her. De der alligevel kommer trykker sig langs v\u00e6ggene, bag s\u00f8jlerne og r\u00e6kv\u00e6rkerne og t\u00f8r n\u00e6sten ikke kigge ud i det store rum. Men det er et vigtigt sted, for det er det eneste sted hvor der kan v\u00e6re mange samlet. Derfor bruges det til st\u00f8rre m\u00f8der. Og det skal jo til en gang imellem, n\u00e5r der skal dr\u00f8ftes vigtige ting. S\u00e5 kommer alle de modige, dem som lader som om det er den naturligste ting at f\u00e6rdes frit p\u00e5 gulvet langt fra beskyttende mure, nicher og huler. De \u00e6ldre kommer ikke. Det er nok umuligt at f\u00e5 dem revet ud fra de inderste og tryggeste dele, hvor gangene er s\u00e5 krumme og sn\u00e6vre at man kun kan se f\u00e5 skridt frem, og hvor man skal g\u00f8re sig smal og tr\u00e6kke maven ind for at komme forbi hinanden. Her ude i hallen, midt p\u00e5 gulvet eller p\u00e5 en af de brede balkoner, ville de ryste af skr\u00e6k.<\/p>\n\n\n\n
M\u00f8det skal tage sin begyndelse. Fra gangene er folk begyndt at sive frem. De holder sig t\u00e6t langs v\u00e6ggene og bag balustrene. De f\u00f8rste har straks fundet nicherne, som allerede er optaget, derfra kommer de nok ikke ud forel\u00f8big.<\/p>\n\n\n\n
En lille mand g\u00e5r i en ret linje diagonalt over hallens gulv, naturligt og afslappet, og alles blikke f\u00f8lger ham. Det er en der er vant til at komme her, m\u00e5ske arbejder han med at f\u00e5 alle de praktiske ting til at fungere. Man h\u00f8rer hans skridt hen over gulvet. Han virker frygtl\u00f8s og ser ud til at nyde beundringen over det. Han overspiller sin rolle, g\u00f8r et ophold der ude midt i det \u00e5bne rum, vender sig rundt og holder en pegende finger frem i forskellige retninger, som for at notere sig, at alle er p\u00e5 deres pladser og alt er i orden. De fleste ville have skyndt sig ind til siden. S\u00e5 g\u00e5r han videre ud p\u00e5 gulvet, for han har et \u00e6rinde.<\/p>\n\n\n\n
Der ankommer flere, og de forreste presses l\u00e6ngere og l\u00e6ngere ud af de bagfra kommende, eller holder sig modstr\u00e6bende tilbage og bliver st\u00e5ende n\u00e5r andre g\u00e5r forbi. Det lykkes ikke at f\u00e5 gulvet fyldt. Folk holder sig t\u00e6t langs v\u00e6ggene. I midten er anbragt et podium, og en gruppe af de sidst ankomne indtager det, som om ogs\u00e5 det er et fast holdepunkt.<\/p>\n\n\n\n
Den lille mand er mellem dem, og ser ud som om han er midtpunktet i gruppen, som i forvejen er forsamlingens midtpunkt. Det er ham man venter p\u00e5. Det er ham der har indkaldt m\u00f8det, med en besked om at der er noget vigtigt der skal orienteres om, tages stilling til og tr\u00e6ffes beslutning om. Selvom ikke alle i den fremm\u00f8dte forsamling har bef\u00f8jelser til at tr\u00e6ffe beslutninger om hvad som helst, har de krav p\u00e5 at holdes orienteret. For det meste, n\u00e5r alting er normalt, bliver man oplyst gennem de s\u00e6dvanlige kanaler, og der bliver kun sj\u00e6ldent indkaldt til st\u00f8rre m\u00f8der. Det m\u00e5 skyldes, at de personer der er sat til at beslutte, gerne vil h\u00f8re hvordan stemningen er blandt alle de andre der ikke har bef\u00f8jelserne. For s\u00e5 vidt en standardprocedure, men fordi den ud\u00f8ves s\u00e5 sj\u00e6ldent, er der stor interesse for m\u00f8der som dette.<\/p>\n\n\n\n
– I ved alle sammen, siger den lille mand, – I ved, at der er sket sammenbrud af nogle gangpartier, at det gav adgang til hidtil ukendte omr\u00e5der, og at de omr\u00e5der m\u00e5tte sp\u00e6rres af \u00f8jeblikkeligt, indtil de var sikret af vores pionerer blandt sikkerhedsfolkene. Det kunne v\u00e6re livsfarligt for pionererne, eller for os alle, det kunne f\u00f8re til vores udslettelse, ingen kendte de mulige farer. Af sikkerhedshensyn m\u00e5tte de ukendte omr\u00e5der lukkes af, mens de blev unders\u00f8gt og gennemg\u00e5et med alle midler for at forebygge ulykker. Der kunne ske flere sammenstyrtninger, der kunne slippe giftige gasser ud, alt m\u00e5tte kortl\u00e6gges f\u00f8r de nye omr\u00e5der eller dele af dem kunne erkl\u00e6res for sikre at f\u00e6rdes i. S\u00e5dan at vi kan f\u00e5 svar p\u00e5 de sp\u00f8rgsm\u00e5l, som de ukendte partier gemmer svarene p\u00e5. Kan de fundne gange \u00e5bne nye muligheder, for fremtidige sikre bos\u00e6ttelser, for nye produktionsomr\u00e5der? Hvor store arealer kan det dreje sig om, og hvor anvendelige? Drejer det sig om naturskabte hulesystemer eller om anl\u00e6g skabt af mennesker? Rummer opdagelserne nye farer eller nye muligheder? Alt det m\u00e5 unders\u00f8ges inden der kan gives adgang til at udforske det n\u00e6rmere.<\/p>\n\n\n\n
Der har l\u00e6nge verseret tanker, lad os kalde dem myter blandt andre, om at der for lang tid siden skete en stor katastrofe, eller flere, som n\u00e6sten fik udryddet alt liv. Og at det liv der blev tilbage, stammede fra s\u00e6rlig sejlivede arter, der bredte sig efterh\u00e5nden som levevilk\u00e5rene tillod det, og m\u00e5ske blev dominerende. Der var teorier, ja eller myter, om at det var foreg\u00e5et for m\u00e5ske hundreder af generationer siden. For mennesket antog man tilsvarende, at kun de mest h\u00e5rdf\u00f8re individer havde overlevet, og at det var sket i sikre omr\u00e5der som dette, i hulesystemer i bjergene, hvor de kunne leve beskyttet i sm\u00e5 populationer. Den omgivende verden b\u00f8d i den periode ikke p\u00e5 ret gode overlevelsesmuligheder.<\/p>\n\n\n\n
Vi ved nu allerede lidt om de nye omr\u00e5der. Det har vist sig, f\u00f8rst og vigtigst, at det der er fundet, ikke er porten til vores uundg\u00e5elige udslettelse. Det er heller ikke porten til vores fremtidige ubekymrede lykke. Det er porten til vores g\u00e5defulde fortid. I de nyopdagede systemer af huler og tunneler har der levet mennesker v\u00e6sentlig l\u00e6ngere tilbage i tiden end i de omr\u00e5der vi allerede kender. Det er hvad der er klarlagt. Der kan sandsynligvis g\u00f8res fund der inde, som kan belyse vores fortid langt bedre end de muligheder vi hidtil har haft. Det drejer sig navnlig om vores forhistoriske fortid, i tiderne inden de – forel\u00f8big teoretiske – katastrofer, som formodes at have tvunget menneskene ind i bjergenes indre. Der ligger formentlig store m\u00e6ngder viden gemt i de fund der kan g\u00f8res, og der vil v\u00e6re opgaver at l\u00f8se for fagfolk inden for alle grene, tekniske, videnskabelige, sproglige, historiske og s\u00e5 videre. Allerf\u00f8rst skal der sammens\u00e6ttes nogle hold af ark\u00e6ologer, de f\u00e5r adgang f\u00f8r alle andre, s\u00e5 sporene efter vores forhistoriske generationer ikke bliver \u00f8delagt. Lad os h\u00e5be at deres arbejde kan f\u00f8re til st\u00f8rre viden om fortiden og forhistorien, og om de h\u00e6ndelser der forandrede tilstandene s\u00e5 gennemgribende den gang.<\/p>\n\n\n\n
S\u00e5 mange var ordene! Tak for at I lyttede, og til at besvare sp\u00f8rgsm\u00e5l har vi otte flinke folk af dem der var de f\u00f8rste til at se stederne. De vil tage imod jer ved bordene I kan se der henne. De vil skrive jeres sp\u00f8rgsm\u00e5l ned, besvare det de kan svare p\u00e5 allerede nu, og samle de vigtigste sp\u00f8rgsm\u00e5l og eventuelle grundigere besvarelser sammen til et nyt orienteringsm\u00f8de.<\/p>\n\n\n\n
Jeg ved ikke hvem den lille mand er. Pinligt, jeg sp\u00f8rger Masso og Setto, den slags beh\u00f8ver man ikke afsl\u00f8re udenfor en fortrolig kreds. Masso ved ikke noget, det havde jeg heller ikke regnet med, og han er ikke interesseret. Setto ved lidt mere, blandt andet at den lille mand hedder Sastro, og at han er en af dem i r\u00e5det som tr\u00e6ffer de vigtigste beslutninger. Jeg ved heller ikke noget om det r\u00e5d, men det burde jeg vide, som enhver der interesserer sig for samfundets forhold b\u00f8r vide den slags. Jeg har v\u00e6ret alt for lidt interesseret, ligesom Masso, i alt for lang tid. Det kan ikke blive ved, og jeg s\u00e6tter mig for at blive lige s\u00e5 orienteret og oplyst som man b\u00f8r v\u00e6re, n\u00e5r man gerne vil arbejde med ark\u00e6ologi og studere forhistoriens mysterier. Naturligvis foreligger oplysningerne, jeg kan g\u00e5 p\u00e5 biblioteket og sl\u00e5 dem op, s\u00e5 meget ved jeg da. Det g\u00f8r jeg s\u00e5. Vi har en m\u00e6ngde r\u00e5d, betroet til lige s\u00e5 mange opgaver, det vidste jeg i forvejen. Det r\u00e5d som Sastro sidder i, ser jeg, er en slags r\u00e5d for de andre r\u00e5d, et der modtager forslag og finder ud af om der opst\u00e5r nye behov som de andre r\u00e5d kan tage sig af. Det r\u00e5d skal s\u00f8rge for at de forskellige r\u00e5d kan arbejde sammen og supplere hinanden, i stedet for at lave dobbeltarbejde og st\u00e5 i vejen for hinanden. Sastro har f\u00e5et s\u00e5 meget tillid og er blevet s\u00e5 respekteret, at han er blevet genvalgt en masse gange, heraf to gange efter at han selv bad om at stoppe. Han syntes det var p\u00e5 tide at tr\u00e6de tilbage og lade yngre kr\u00e6fter komme til. Det er ikke almindeligt at enkeltpersoner kan komme til at betyde s\u00e5 meget, men alle har v\u00e6ret glade for at have Sastro som st\u00f8tte i vanskelige situationer, og det lader til at man vil g\u00f8re meget for at beholde ham, ikke mindst som inspirator for dem der skal tage over efter ham. Han selv er ikke glad for det ansvar han har f\u00e5et, og har flere gange betonet at den enkelte aldrig m\u00e5 f\u00e5 for stor indflydelse, for s\u00e5 venter de andre bare p\u00e5 initiativ fra vedkommende, i stedet for at t\u00e6nke selv. Man m\u00e5 altid v\u00e6re skeptisk over for stor tillid til enkeltpersoner, siger han, den er gerne ubegrundet, og den kan v\u00e6re skadelig. I virkeligheden hedder han Sarastro, et navn der kan forkortes p\u00e5 mange m\u00e5der. Sara og Astro, selvf\u00f8lgelig, hvor Sara er et pigenavn fordi det ender p\u00e5 a. Der er ogs\u00e5 Rasto og alts\u00e5 Sastro, Sasto er mere sj\u00e6ldent, og Arast kender jeg kun \u00e9n af. Han er til geng\u00e6ld sjov at v\u00e6re sammen med, derfor er han altid omgivet af andre, ikke mindst af piger. Hver gang jeg pr\u00f8ver at v\u00e6re lige s\u00e5 sjov som Arast, mislykkes det. De andre b\u00e6rer over og synes at det er lidt synd for mig, og det giver ikke s\u00e5 mange piger. Kun dem der synes det er synd, og gerne vil tr\u00f8ste. De findes ogs\u00e5.<\/p>\n\n\n\n