Det med sammenstyrtningen, det m\u00e5 v\u00e6re den egentlige grund til at fort\u00e6lle denne historie. I de lange tider der gik forud var der jo ikke noget at fort\u00e6lle om. Vi gik rundt ligesom de unge mennesker stadig g\u00e5r rundt nu, det var mig og mine j\u00e6vnaldrende, forvirrede og frustrerede, uden at se nogen mening med det hele. Bortset fra piger og sex alts\u00e5. Jeg ved ikke om de forrige generationers fantasi kunne r\u00e6kke til at indse det der nu er sket. Som at forst\u00e5, at der samtidig med vores verden findes en anden verden hvor vrangen er vendt ud, og at vi snart f\u00e5r adgang til den. For den ligger lige i n\u00e6rheden. Kan det t\u00e6nkes, at vi kan leve i to modsatte verdener, hvor retten er vendt indad p\u00e5 den ene og vrangen vendt udad p\u00e5 den anden? Ligesom dengang jeg dr\u00f8mte om en verden inde i stenen, hvor jeg havde en ven jeg ikke kunne n\u00e5? N\u00e5 ja, hvis jeg havde den slags fantasier, har andre vel haft noget tilsvarende af en anden slags, og s\u00e5 har vores forg\u00e6ngere sikkert ogs\u00e5 haft deres. Men s\u00e5 brasede gangene sammen, det skete for nylig, og vi fik adgang til den nye verden, som m\u00e5ske ikke er s\u00e6rlig ny, men meget gammel. Med alle vores fantasier lagt frem til \u00e5ben beskuelse. Og til sammenligning. Og til revision af vores opfattelse. Myter der afkr\u00e6ftes, punkteres, eksploderes. Og tabuer. Finder vi nogle \u00e6ldgamle tabuer, som man engang tog alvorligt? Mon vi ogs\u00e5 selv g\u00e5r rundt med vores egne tabuer, som vi heller ikke b\u00f8r tage alvorligt? Det er en sjov tanke, og man tvinges hele tiden til at t\u00e6nke forfra igen. Jeg forst\u00e5r godt at det m\u00e5tte holdes hemmeligt, i begyndelsen. Nedstyrtningsfare, skrev de p\u00e5 skiltene. Adgang strengt forbudt. Kun nogle f\u00e5 udvalgte pionerer blev sendt ind for at unders\u00f8ge farer og afsp\u00e6rre usikre omr\u00e5der. Lidt senere nogle flere, for at afstive de nedstyrtningstruede lofter og fjerne nedstyrtningsmateriale, i store m\u00e6ngder vistnok. Men vi var endnu flere der blev nysgerrige. Jeg blev st\u00e6rkt optaget af det, og valgte ark\u00e6ologi som studieretning. Bare for at v\u00e6re med i unders\u00f8gelserne. Nu gl\u00e6der jeg mig til at l\u00e6re om fortidens indbildninger, misforst\u00e5elser og tabuer, og om nutidens. F\u00f8rst vil jeg l\u00e6re om dem, s\u00e5 vil jeg dokumentere dem, s\u00e5 vil jeg aflive dem. Nej det vil jeg ikke, jeg m\u00e5 ikke g\u00e5 efter et bestemt resultat. Jeg vil dokumentere dem, s\u00e5 afliver de sig selv.<\/p>\n\n\n\n
Jeg er p\u00e5 bes\u00f8g hos mor. Vi er begge glade. Jeg skal p\u00e5begynde mit nye studium. Mor driller mig med alt det jeg ikke kan, som s\u00e6dvanlig uden at det betyder noget, det er hendes facon. Men det generer mig ikke, for hun tror p\u00e5 mig, det ved jeg godt. N\u00e5r hun driller mig p\u00e5 den m\u00e5de er det for at vise at hun ikke forventer at jeg skal pr\u00e6stere noget, men h\u00e5ber at det bliver sjovt og sp\u00e6ndende for mig.<\/p>\n\n\n\n
Studiet begynder med historie. Meget af vores historiske forskning g\u00e5r ud p\u00e5 at unders\u00f8ge alt det vi ikke ved noget om, udbedre manglerne, lukke hullerne, som vi godt ved der er mange af. Tidsskalaen m\u00e5 vi l\u00e6re forfra hvis vi skal s\u00e6tte tilstande og begivenheder i forhold til hinanden, for her inde i hulerne og gangene har det aldrig givet mening at m\u00e5le tiden. Begreber som dag og nat, sommer og vinter som man brugte f\u00f8r i tiden, betyder ikke noget for os. I l\u00f8bet af den nyere historie opgav man at m\u00e5le tiden, tidsbegrebet selv blev opgivet og snart efter oph\u00e6vet. Da man senere fik lyst til at tale om hvordan verden s\u00e5 ud tilbage i tiden, savnede man holdepunkter. I den store skala kan man begribe s\u00e5dan noget som generationer, f\u00f8dsel og d\u00f8d, i den lille skala har vi puls og \u00e5ndedr\u00e6t, sove og v\u00e5gne. Der er ogs\u00e5 noget med hvorn\u00e5r man f\u00e5r t\u00e6nder og hvorn\u00e5r man taber dem igen. Hvorn\u00e5r man s\u00e5 sm\u00e5t bliver voksen og k\u00f8nsmoden. Drengene f\u00e5r sk\u00e6g og pigerne deres bryster og menstruationer, nogle af dem deres svangerskaber, det er rytmer man kan forholde sig til. Andre p\u00e5stod noget om en anden slags rytmer, noget som hverken havde teoretisk eller empirisk bel\u00e6g, og som man derfor ikke kunne forholde sig til. Det var i historisk tid. Forhistorisk tid vidste vi absolut intet om, f\u00f8r de sammenstyrtede gangpartier gav adgang til utrolige fund. De hemmeligholdes stadig, indtil man finder ud af hvad man skal mene om dem. Der er dem der gerne vil holde det skjult, de mener at det kan forstyrre vores mentalitet og vores t\u00e6nkem\u00e5de. Hvorfor m\u00e5 man ikke forstyrre vores mentlitet? Fordi, siger de, efter uhyrlige afsavn m\u00e5tte vi anerkende netop den mentalitet som vores eneste chance for at overleve. Men nysgerrigheden vandt over bet\u00e6nkelighederne, de blev im\u00f8deg\u00e5et af argumenterne for at unders\u00f8ge fundene omhyggeligt, for at l\u00e6re af dem, for om muligt at udtr\u00e6kke nyttig viden. Om den forhistoriske tid, som hidtil har v\u00e6ret m\u00f8rkelagt. Og som vi n\u00f8dig ser gentaget. Vi ville vide det! Nysgerrigheden er en st\u00e6rk drivkraft, umulig at d\u00e6mme op for, jeg m\u00e5 nok tilst\u00e5 at v\u00e6re ramt af den selv. I let, middelsv\u00e6r eller sv\u00e6r grad? Nysgerrigheden vandt! Men ikke kun min alene. Vi ved godt, at vores opfattelse af verden er begr\u00e6nset. Vores nichetilv\u00e6relse i en overlevelseslomme levner ikke mange muligheder for udsyn og orientering. Dybt i bjergmasserne kunne vi overleve, men ikke orientere os om verden udenfor. Mange felter indenfor viden og videnskab forsvandt. Sikkert ogs\u00e5 meget mere som vi ikke kender til. Egentlig kan man ikke vide noget om det, n\u00e5r nu selv den viden, denne viden om en tidligere viden som gik tabt, selv gik tabt. Men nu har vi f\u00e5et adgang til efterladenskaber fra det der kunne v\u00e6re en svunden civilisation, og der er en fornemmelse af, at disse steder og genstande blev bevaret af samme grund som gjorde det muligt for vores forg\u00e6ngere at overleve. Det var de helt unikke betingelser, der sk\u00e5nede b\u00e5de os og de nye fund, som blev holdt skjult indtil bjerget selv \u00e5bnede for dem! Kun steder som dette her kunne bevare tingene og os selv. Denne lokalitet og disse bjergmassiver. N\u00e5ja, hvad der egentlig skete ved vi stadig ikke noget om. Katastroferne er kun teorier. Det samme er id\u00e9erne om at vi skulle v\u00e6re de eneste.<\/p>\n\n\n\n
Jeg er glad for historiestudiet, det var rigtig godt at blive optaget. Det bliver sp\u00e6ndende n\u00e5r der \u00e5bnes for udgravningerne, ikke mindst for de arkiver, som vi h\u00e5ber er der, for de blev sporet da man pr\u00f8vede at krydse nogle forskellige kilder. Vi ved stadig ikke om det passer, men hvis nu de er der – og hvis jeg bliver en af de heldige der kommer til at arbejde med dem – s\u00e5 har jeg set det hele i min dr\u00f8m, og s\u00e5 m\u00e5 jeg l\u00e6gge m\u00e6rke til om noget af det passer. Hagen har jeg forresten m\u00f8dt igen, og han har ikke taget skade af noget fald.<\/p>\n\n\n\n
At l\u00e6se om gamle dage var altid min store interesse s\u00e5 l\u00e6nge jeg kan huske. L\u00e6se om, h\u00f8re om, se billeder fra gamle dage, hvor de havde helt andre levevilk\u00e5r, og helt andre kulturer. Nu skal jeg g\u00f8re det til mit fag. Jeg sidder ved et m\u00f8de indkaldt for det hold, der starter p\u00e5 historiestudiet nu. Det er meningen at vi skal h\u00f8re p\u00e5 en introduktion. Det der er sp\u00e6ndende for mig, det er om jeg kan l\u00e6re noget nyt. Introduktionen giver nok bare en gentagelse af en hel masse som jeg ved i forvejen. En nyhed her vil v\u00e6re en overraskelse for mig. Sjovt nok, jeg vidste ikke noget om Sastro og r\u00e5dene, men historie og fort\u00e6llinger fra fortiden har jeg altid kunnet huske.<\/p>\n\n\n\n
Mens jeg sidder og venter p\u00e5 overraskelser, g\u00f8r de andre notater. Jeg venter mest p\u00e5 at h\u00f8re om vores m\u00f8deleder ved lige s\u00e5 meget som mig, eller m\u00e5ske mere. Og venter ut\u00e5lmodigt p\u00e5 at komme videre til ark\u00e6ologien. Det grundl\u00e6ggende kursus i historie er kun det n\u00f8dvendige f\u00f8rste trin.<\/p>\n\n\n\n
– Der g\u00e5r myter om, at der for mange mange generationer siden levede mennesker over stort set hele kloden, og at de levede i ufattelige koncentrationer p\u00e5 flere millioner.<\/p>\n\n\n\n
S\u00e5dan begynder hun, studievejlederen.<\/p>\n\n\n\n
– Og s\u00e5 var der endda ikke ret langt til de n\u00e6ste ophobninger med m\u00e5ske endnu flere millioner. Det var den tids mennesker vant til. De havde if\u00f8lge myterne bygget fantastiske bygningsv\u00e6rker og byer, og nogle af disse byer var hundreder af generationer gamle. Man mener ogs\u00e5, at der blev frembragt sk\u00f8nne kunstv\u00e6rker dengang, og spillet sk\u00f8nne lyde kaldet musik, og at b\u00e5de kunsten og musikken havde lige s\u00e5 gamle traditioner som byerne og bygningsv\u00e6rkerne. Ark\u00e6ologien har gode metoder, og vi h\u00e5ber at finde billeder og optegnelser, m\u00e5ske tekster og spilleopskrifter, billed- og lydoptagelser i datidens teknologier, eller bare stumper af dem, det kunne v\u00e6re interessant, det ville v\u00e6re en enorm hj\u00e6lp til at rekonstruere vores viden s\u00e5 godt vi kan. Nu venter vi p\u00e5 at komme ind i de forbudte omr\u00e5der, som ark\u00e6ologerne f\u00e5r adgang til i takt med at de bliver frigivet. Det er sp\u00e6ndende hvor meget der er bevaret, naturligvis. Derfor har vi allermest lyst til at lede efter de skjulte skatte, det vil sige arkiver og depoter gemt godt af vejen, dybtest inde i minegange i de mest stabile klippeformationer! Forudsat at den tids arkivansvarlige var fremsynede nok til at anbringe dem s\u00e5 sikkert som muligt, men det var de, hvis de t\u00e6nkte ligesom os. For s\u00e5 er det, at vi kommer til myterne om store katastrofer, der afsluttede det hele. Selve katastrofens eller katastrofernes art og \u00e5rsag var der ikke enighed om, kun om omfanget. At det har v\u00e6ret voldsomt, og at det havde v\u00e6ret verdensomfattende. Den teori ser ikke ud til at passe ret godt til de klassiske myter. Og alligevel. Myter har det med at tilpasse sig, der er ikke \u00e9n myte som ikke kan laves om, og det vil ogs\u00e5 ske, n\u00e5r man f\u00e5r lidt flere resultater fra de ark\u00e6ologiske udgravninger.<\/p>\n\n\n\n
Der er selvf\u00f8lgelig en mistanke om at de forhistoriske mennesker slet ikke var i stand til at h\u00e5ndtere de allervigtigste ting, det var noget med hvordan man skulle organisere og styre s\u00e5dan nogle m\u00e6gtige samfundsorganismer, som efter sigende var n\u00e6sten umulige at styre. Og der g\u00e5r myter om at det mislykkedes for dem, og om at det skulle v\u00e6re grunden til at det hele gik galt i et v\u00e6ldigt kaos, s\u00e5dan at menneskene m\u00e5tte starte forfra, helt fra begyndelsen. Dem der var tilbage, alts\u00e5. Men vi ved det ikke. Alt det h\u00e5ber vi de nye muligheder kan opklare.<\/p>\n\n\n\n
Alle generationer voksede op i ruinerne af de forrige generationers fejltagelser. Hvor l\u00e6nge bliver de n\u00e6ste generationer ved med at finde sig i det? Der er kilder der viser, at p\u00e5 et vist tidspunkt, i forhistorisk tid, forsvandt troen p\u00e5 argumentets magt. Tilliden til sandhed var v\u00e6k. L\u00f8gn var lige s\u00e5 godt som sandhed, lettere at huske, og sandheden kunne v\u00e6re ubehagelig. Det har aldrig behaget nogen at vide at de \u00f8del\u00e6gger fremtiden for andre. At de har forhindret en udvikling til det bedre. Eller er det m\u00e5ske netop det der er problemet? At de aldrig sk\u00e6nkede andre, fremtiden, udviklingen, civilisationen, en tanke? Det er emnet for studiet af de mentaliteter, der styrede de forhistoriske samfund.<\/p>\n\n\n\n
– Til at begynde med havde man t\u00e6nkt p\u00e5 om der kunne v\u00e6re andre overlevende end os, andre samfund som dette, som levede spredt og isoleret ligesom os, og at det bare var et sp\u00f8rgsm\u00e5l om tid inden man fik kontakt med dem. Men som tiden gik indstillede man sig p\u00e5, at vores egen civilisation nok var den eneste. Den tanke fik st\u00f8tte i et enkelt r\u00e6sonnement, nemlig at der i de f\u00f8rste mange generationer, hvor man skulle l\u00e6re at leve t\u00e6t sammen under jorden, kun ville v\u00e6re en chance for grupper der kunne tilpasse livsformen p\u00e5 samme m\u00e5de som hos os. Hvilket egentlig var den sv\u00e6reste opgave.<\/p>\n\n\n\n
Ligesom kun de fysisk og psykisk bedst tilpassede individer kunne overleve, kunne ogs\u00e5 kun de bedst tilpassede samfund overleve, og det var samfund, hvor der herskede indre fred og h\u00f8jtudviklede sociale omgangsformer. I samfund, hvor der herskede konkurrence, kappestrid og primitiv egennytte, ville den enkelte pr. definition v\u00e6re i strid med alle andre. Hvilket ville g\u00f8re det umuligt for s\u00e5dan et samfund nogensinde at klare sig under de vanskelige forhold. Naturligvis var det teoretisk muligt at st\u00f8de p\u00e5 andre samfund, der i s\u00e5 fald havde gjort samme erfaring og indrettet sig omtrent som vores, men chancen var forsvindende. Og det er der vi st\u00e5r nu, med en ukendt m\u00e6ngde af viden som er lige til at g\u00e5 i gang med, med helt nye muligheder for at opklare en m\u00e6ngde hidtil ul\u00f8ste sp\u00f8rgsm\u00e5l. Er det ikke heldigt for os, at det bliver netop os, der f\u00e5r lov til at g\u00e5 i gang med den opgave? Kurserne, som vi har sat sammen, indeholder metoder og teknikker til at registrere og tyde de fund vi st\u00f8der p\u00e5. Vi kommer sikkert til at justere dem undervejs, efter som overblikket bliver bedre. Men allerf\u00f8rst, samtidig med den historiske gennemgang, som m\u00e5ske ikke er nyt stof for alle jer, vil vi f\u00e5 nogle af de ark\u00e6ologiske eksperter til at demonstrere de metoder som vi skal arbejde efter, i de ark\u00e6ologiske felter. Allervigtigst er, at vi ikke \u00f8del\u00e6gger noget! Og at vi dokumenterer hvert eneste fund, dets beskrivelse, placering, sammenh\u00e6ng med andre fund osv., og tidspunktet! Derfor m\u00e5 vi til brug for arbejdet indf\u00f8re en slags tidsregning, bruge apparater der kan fastsl\u00e5 tidspunkter som skal noteres sammen med de andre registreringer. Det bliver noget af et arbejde!<\/p>\n\n\n\n
Det var stort set det hun havde, hende der introducerer holdet. Der var ikke meget nyt fra mit synspunkt. Det med myterne kender vi vel alle til. Alt det hun var inde p\u00e5, med at opklare forhistorien med de nye muligheder, det er lige netop hvad jeg h\u00e5ber at v\u00e6re med til.<\/p>\n\n\n\n
Ja, de oplysninger vi forh\u00e5bentlig finder, og som jeg var v\u00e6ldig optaget af at tage forskud p\u00e5 i min dr\u00f8m, dem venter jeg meget af. Perioden i de f\u00f8rste generationer efter generation nul er bedre kendt. De tider blev vi ogs\u00e5 grundigt undervist om i skolen, for den lange udvikling frem til nutiden er obligatorisk pensum for alle. Den udvikling var ikke nem, den f\u00f8rte undervejs til mange fejltagelser, og det skulle vi l\u00e6re om, for det er fantastisk vigtigt at alle kender til det, for n\u00e5r alle ved det, kan vi bedre undg\u00e5 flere fejl. Alle ved at det der er opn\u00e5et indtil nu, kun var muligt gennem tr\u00e6ngsler, pinsler og selvopofrelse. Det var de tidligere generationers indsats for at grundl\u00e6gge og udvikle vores nuv\u00e6rende samfundsform. Vi kan kun v\u00e6re taknemmelige for den bedste indretning af et menneskesamfund, verden endnu har set. Uanset nok s\u00e5 mange glorv\u00e6rdige forhistoriske samfund. Alle er klar over at det stadig er vigtigt at vedligeholde og videreudvikle vores samfundsindretning, det er en opgave der aldrig m\u00e5 fors\u00f8mmes, for vi ved ogs\u00e5 at den er skr\u00f8belig, og at der ikke skal ret mange svigt i vores opm\u00e6rksomhed til, f\u00f8r det vi har opn\u00e5et er i fare. Det farligste af alt: Glemslen. Alt det l\u00e6rte vi om i skolen, og det l\u00e6rer b\u00f8rnene stadig om, for ligesom alle skal uddanne sig i et fag f\u00f8r de kan ud\u00f8ve det, skal man ogs\u00e5 l\u00e6re om samfundsliv, f\u00f8r man kan deltage i det.<\/p>\n\n\n\n
Efter introduktion og pr\u00e6sentation af det nye hold kommer vi godt i gang. Samtidig kommer jeg i tanker om alle de myter som bliver repeteret her, men som vi ogs\u00e5 blev pr\u00e6senteret for gennem hele vores skolegang. Traditionelle, fantasifulde, opfindsomme, kontroversielle, velbegrundede og grundl\u00f8se myter mellem hinanden. Dem m\u00e5 jeg have p\u00e5 plads inden jeg g\u00e5r rigtigt i gang med mine studier, som gerne skulle hvile p\u00e5 faktuelle oplysninger.<\/p>\n\n\n\n
Skabelsesmyter. En skabelsesmyte. Livet stammer fra bjergene. Inde i dybet, i bunden af de lange gange og skakte, bag de tunge jernporte, hvor man nu gemmer alt det som ikke m\u00e5 g\u00e5 til grunde, der inde blev de f\u00f8rste mennesker til. I mange generationer levede de der, uden himlens lys, uden at se sol, skyer, m\u00e5ne og stjerner, uden at h\u00f8re stormen og regnen, uden at opleve hav, floder, bjerge, dale, sletter og skove, uden at vide noget om at der var andet til end dem selv. Og bjerget selvf\u00f8lgelig, gangene inde i bjerget.<\/p>\n\n\n\n
S\u00e5 begyndte de at kigge udenfor, og de kunne se at der var masser af lys, og masser af plads. De s\u00e5 ikke at det var godt, for det var ikke noget de br\u00f8d sig om, hverken lyset eller pladsen. S\u00e5dan noget havde de aldrig kendt f\u00f8r, de syntes det var helt forkert, men det var nok fordi de ikke var vant til det. For farligt, sagde de. Til at begynde med var de bange, de vidste ikke hvad alt det udvendige kunne bruges til, og de skyndte sig ind i de trygge huler igen. Som et lille barn der lige er blevet f\u00f8dt, bliver forskr\u00e6kket og vil tilbage igen men ikke kan, s\u00e5dan kunne de alligevel ikke lade v\u00e6re med at kigge ud en gang til, flere gange, efterh\u00e5nden s\u00e5 tit at de til sidst ikke kunne holde tanken ud om at blive inde i bjerget til evig tid. De gamle advarede dem, men de unge byggede udenfor, de tog klipper fra bjerget som de huggede til, og stablede dem op igen, for at danne menneskebeholdere som de kunne v\u00e6re inden i. Til sidst havde de bygget s\u00e5 mange af den slags beholdere at det var blevet til et helt nyt bjerg uden for bjerget, men deres nye bjerg var der \u00e5bninger i, s\u00e5 de kunne se ud p\u00e5 dalen, floden, de andre bjerge, h\u00f8re p\u00e5 stormen og regnen, og t\u00e6nke p\u00e5 skyerne, m\u00e5nen og stjernerne. Solskinnet, n\u00e5r det fejede hen over dalen og p\u00e5 bjergene p\u00e5 den anden side, og n\u00e5r det om aftenen lyste ind ad vinduerne til dem, s\u00e5 l\u00e6nge det gamle bjerg ikke skyggede for det.<\/p>\n\n\n\n
Menneskene ville endnu l\u00e6ngere ud, de byggede flere kunstige bjerge, det blev de ved med, og i mellemtiden blev de bedre til at v\u00e6re helt ude i det fri. Enten udviklede de sig, s\u00e5 de bedre kunne t\u00e5le luften, eller ogs\u00e5 blev luften mindre farlig for dem, hvilken af delene der er sandt er der ingen der ved. I begge tilf\u00e6lde blev det til, at de kunne f\u00e6rdes udenfor i l\u00e6ngere tid. De begyndte at plante dalen til med tr\u00e6er, buske og andre planter, og med korn og andre afgr\u00f8der. Fr\u00f8ene til det var opst\u00e5et, lige som menneskene selv, inde de beskyttede magasiner bag de tunge st\u00e5lporte. Og lige s\u00e5 langsomt kunne menneskene f\u00e5 noget andet at spise end n\u00e6ringssubstraterne fra deres fermenteringstanke, og de l\u00e6rte at s\u00e6tte pris p\u00e5 noget af det. Men som det kan g\u00e5 n\u00e5r man er uforsigtig, blev det hele \u00f8delagt igen. Og de m\u00e5tte skynde sig tilbage ind i bjerget.<\/p>\n\n\n\n
Ja, det var en af de mere sejlivede myter, som det kunne v\u00e6re godt at aflive.<\/p>\n\n\n\n
Og der var flere skabelsesmyter. En anden teori gik ud p\u00e5, at b\u00e5de fr\u00f8, pollen, svampe, sporer, og menneskene selv, stammede fra de tidligste tider, men havde overlevet i hulerne i en periode, hvor det ikke var muligt at leve udenfor. Den teori virkede ret spekulativ, om den havde noget verificerbart grundlag var ikke til at vide. Noget kunne alligevel tyde p\u00e5 det, blandt andet at det igen var blevet lettere at v\u00e6re udenfor, s\u00e5dan at man m\u00e5ske var p\u00e5 vej mod en mere g\u00e6stfri ydre verden. Hvilket ogs\u00e5 kunne have v\u00e6ret tilf\u00e6ldet tidligere, inden man s\u00f8gte ind i hulerne for at overleve. Det var den slags sp\u00f8rgsm\u00e5l, der optog sindene s\u00e5 meget hos de nysgerrige blandt forskerne, og stadig optager en del af dem, s\u00e5 de nu har planer om at udruste ekspeditioner, der skal kortl\u00e6gge omgivelserne, og om muligt finde spor efter andre civilisationer.<\/p>\n\n\n\n
\u00c5h ja, der var endnu flere myter. Ogs\u00e5 den om at i begyndelsen var der ingenting, s\u00e5 blev verden til, og det var en ganske forf\u00e6rdelig verden. Menneskene var r\u00e6dselsfulde, gr\u00e5dige, hensynsl\u00f8se og selviske. Det kunne naturligvis ikke g\u00e5, for de slog hinanden ihjel. S\u00e5 skilte en lille gruppe sig fra, det var dem der gerne ville forbedre sig, s\u00e5 der kunne blive fred og alle blive glade. Det gik v\u00e6ldig godt for den lille gruppe. I mellemtiden havde alle de gr\u00e5dige og hensynsl\u00f8se sl\u00e5et hinanden ihjel, men overset den lille gruppe. Da det var overst\u00e5et gik alt godt igen for den lille gruppe, bortset fra alt det de gr\u00e5dige og hensynsl\u00f8se havde \u00f8delagt overalt p\u00e5 jorden.<\/p>\n\n\n\n
Det var m\u00e5ske en af de mere sandsynlige af myterne.<\/p>\n\n\n\n
Og s\u00e5 teorien om mit sten-jeg, min egen genpart inde i stenen. M\u00e5 den ikke gerne kalde sig en myte? M\u00e5ske kan den ikke kaldes en egentlig teori, m\u00e5ske bedre beskrives som en leg. En dr\u00f8m i v\u00e5gen tilstand, en sk\u00f8r id\u00e9, en id\u00e9e fixe som de sagde, dem der havde h\u00f8rt efter i skolen, noget med en tanke der virkede helt rigtig for mig men ikke for andre. Hvis jeg skal beskrive den id\u00e9, bliver det noget i retning af: Jeg har en ven inde i stenen, en sten-Tino, som bare hedder mit navn bagfra, alts\u00e5 Nima. Mit rigtige navn er jo Tamino, forkortet til Tino. S\u00e5 m\u00e5 mit andet jeg inde i stenen hedde Onimat, passende forkortet til Nima. Det er altid godt at have en at tale med, som altid h\u00f8rer efter og svarer, og som for en sikkerheds skyld har et navn med flere mulige stavem\u00e5der. Bare en skam at jeg aldrig kan komme ind til ham eller hende og han eller hun ikke kan komme her ud. Men nu hvor der er fundet en helt anden ukendt verden inde i stenen, kan man jo forestille sig at det simpelthen er Nimas verden vi har fundet, og at jeg kan m\u00f8de Nima i den.<\/p>\n\n\n\n
Vi m\u00e5 gerne t\u00e6nke s\u00e5dan nogen tanker om noget der ikke findes i virkeligheden. For b\u00f8rn er det en tr\u00f8st at f\u00e5 enkle forklaringer p\u00e5 noget der er sv\u00e6rt at forst\u00e5, s\u00e5dan noget som livet og verden. Men for voksne skulle den slags fantasier gerne v\u00e6re tr\u00e5dt i baggrunden for virkeligheden. En virkelighed som afd\u00e6kker sig i flere lag, efterh\u00e5nden som vi arbejder p\u00e5 at forst\u00e5 den. Begribe den. Fatte den. Og hvad er virkeligheden s\u00e5? Vi ved allerede, at for eksempel i forhistorisk tid, da man ikke vidste ret meget, da samlede man sig om en tro, en tro p\u00e5 noget komplet uvirkeligt og unaturligt, som de endda p\u00e5stod var mere virkeligt end den reelle virkelighed. Typisk eksempel p\u00e5 de mentale forstyrrelser, som vistnok var almindelige dengang. De undskyldte sig med at man selv m\u00e5tte v\u00e6lge sin virkelighed, de dannede trossamfund, og i de trossamfund st\u00f8ttede man hinanden i at styrke deres f\u00e6lles virkelighed, for deres selvvalgte virkelighed var bedre end alle andres virkeligheder. N\u00e5r s\u00e5dan et trossamfund fik magt over menneskene blev det meget farligt, for med en f\u00e6lles indbildning kunne de overf\u00f8re magt fra dem der lod sig lokke, til dem der stod i spidsen for trossamfundet. De gik s\u00e5 vidt som at f\u00e5 tilh\u00e6ngerne til at dr\u00e6be folk der ikke troede p\u00e5 det som de selv troede p\u00e5, eller som bare troede p\u00e5 noget andet. S\u00e5 primitive var menneskene dengang. Nu m\u00e5 vi godt tro p\u00e5 vores egne sm\u00e5 l\u00f8gne, ligesom sm\u00e5 b\u00f8rn gerne m\u00e5 bruge sut. Men b\u00f8rn skal helst l\u00e6gge sutten fra sig igen p\u00e5 et tidspunkt. P\u00e5 samme m\u00e5de skal vi ogs\u00e5 l\u00e6gge vores l\u00f8gne fra os igen, og i hvert fald ikke pr\u00f8ve at overf\u00f8re dem til andre. S\u00e5dan at vi ikke g\u00f8r skade, s\u00e5dan at vi ikke bliver til grin, for det vil virke ret komisk. Derfor fort\u00e6ller jeg heller ikke nogen om min sten-Nima.<\/p>\n\n\n\n
– Det er forl\u00e6ngst blevet almindelig sund fornuft, siger vores l\u00e6rer, – at den klassiske konflikt mellem tro og videnskab var en skinkonflikt. R\u00e6sonnementet, som man allerede var fuldt bevidst om selv under religionernes seneste storhedstider, var enkelt. Det er v\u00e6rd at ridse op med mellemrum, mindst \u00e9n gang for hvert nyt hold studerende, mindst \u00e9n gang for hvert nyt projekt. For det b\u00f8r alle kende, og det lyder:<\/p>\n\n\n\n
1. Vi har begreberne id\u00e9 og virkelighed, sandhed og beskrivelse. Bland dem aldrig sammen.<\/p>\n\n\n\n
2. I id\u00e9ernes verden opererer vi med sandt og falsk.<\/p>\n\n\n\n
3. I studiet af virkeligheden pr\u00f8ver vi at beskrive den s\u00e5 godt som muligt.<\/p>\n\n\n\n
4. Det er hele forskellen.<\/p>\n\n\n\n
Vi har rekonstrueret en tidsregning ud fra en kalender, en indretning der stammer fra engang hvor tid gav mening. Vistnok noget med \u00e5rstider, har jeg forst\u00e5et. Det har noget at g\u00f8re med jordens rotation. Efter den kalender skal nogle ting begynde og afsluttes til forskellige tider, og den unge mand, som jeg efterh\u00e5nden er blevet, har p\u00e5begyndt studiet i historie p\u00e5 det nyoprettede “Instituttet for Studier af Pr\u00e6kataboliske Samfundsforhold”, og skal v\u00e6re med p\u00e5 allerf\u00f8rste hold. Og her skal vi bruge tidsregning og metoder til at fastsl\u00e5 tidspunkter. Omr\u00e5det har interesseret mig l\u00e6nge, alts\u00e5 ikke det med tidsregningen, men p\u00e5 grund af den store mystik og de mange myter der omgiver det, og s\u00e5 den seri\u00f8se grund n\u00e5r jeg bliver spurgt, fordi det rummer sp\u00e6ndende muligheder for dyb og detaljeret forskning, efterh\u00e5nden som der bliver \u00e5bnet adgang til flere af de forbudte omr\u00e5der. Kun fors\u00f8gsvis adgang, siger de, forbeholdt forskningen. Kun en meget lille del er kortlagt, og ingen ved hvor langt de ukendte omr\u00e5der str\u00e6kker sig. Jeg skal tilegne mig s\u00e5 mange kvalifikationer og blive s\u00e5 anerkendt, at jeg kommer i betragtning, n\u00e5r den egentlige udforskning skal begynde. Som et naturligt valg. Jeg vil v\u00e6re en af dem der skal danne sig overblik, og strukturere arbejdet med at f\u00e5 indsigt i fortidens efterladenskaber. Der skal nok blive sat kr\u00e6fter og engagement ind i projektet fra alle sider, i et stort tv\u00e6rfagligt samarbejde. For alle vil synes at det er vigtigt. Og hvem bliver de f\u00f8rste til at m\u00f8de det ukendte? Ark\u00e6ologerne. Alle andre i samarbejdet m\u00e5 p\u00e6nt vente hver gang et fund rapporteres, registreres, dokumenteres, laboratorieunders\u00f8ges, konserveres, beskrives, og arkiveres til videre h\u00e5ndtering. Det vil jeg v\u00e6re med til. For at opn\u00e5 s\u00e5dan noget nytter det ikke at mase sig p\u00e5 og afsl\u00f8re sin interesse for tydeligt, det ved jeg godt. Det er bedre at samle viden og kunnen til opbevaring i sit indre, s\u00e5 jeg til enhver tid kan give kompetente svar og forslag, s\u00e5 jeg kan improvisere n\u00e5r uforudsigelige opgaver skal l\u00f8ses. Konkurrence findes ikke, l\u00f8sningen er at g\u00f8re sig til et uomg\u00e6ngeligt valg, n\u00e5r de s\u00e6rlig kr\u00e6vende funktioner skal bemandes. S\u00e5dan t\u00e6nker jeg, og n\u00e5r man har s\u00e5 stor lyst til at g\u00e5 i gang med stoffet er det et sp\u00f8rgsm\u00e5l om at komme i gang uden for mange forhindringer. Men hvorfor kan der ikke bare v\u00e6re flere? Der er jo masser af opgaver. Nej desv\u00e6rre, vi skal f\u00f8rst uddannes, og det tager tid.<\/p>\n\n\n\n
Det er nu, hvor jeg begynder p\u00e5 mit studium, er optaget og har f\u00e5et en velkomstskrivelse. Og et arbejde. Det havde jeg i forvejen, arbejde kan man altid f\u00e5, der er masser af fornuftige ting at lave, og man v\u00e6lger selv. Jeg er p\u00e5 vej til mit arbejde. Jeg har ingen planer om at svigte arbejdet, det kan jeg sagtens videref\u00f8re sammen med studierne. Det passer mig ogs\u00e5 bedst p\u00e5 den m\u00e5de, for de to omr\u00e5der supplerer hinanden godt, her kan jeg kombinere ambitioner, forn\u00f8jelser, studier og arbejde lige s\u00e5 meget jeg vil, og s\u00e5 vidt jeg kan se kan det blive ved lige s\u00e5 l\u00e6nge det skal v\u00e6re.<\/p>\n\n\n\n
Jeg begyndte p\u00e5 studierne efter at det brasede sammen. Indtil det skete var alle situationer at betragte som normalsituationer. Men ikke bagefter. M\u00e5ske og i s\u00e5 fald utilsigtet lagde jeg m\u00e6rke til en lidt ansp\u00e6ndt undertone. Det der foregik og som foreg\u00e5r er jo ikke altid us\u00e6dvanligt, for det meste er det vel n\u00e6rmest som normalsituationer nu er. Rummelige normalsituationer. Til at begynde med ved man ikke hvad ansp\u00e6ndtheden kommer af, heller ikke med hensyn til undertonen, men lidt efter lidt, n\u00e5r man har afpr\u00f8vet nogle mere eller mindre l\u00f8se antagelser med vekslende held, toner den en smule frem. I denne proces opdager man, at ting holdes skjult, at “nogen” holder oplysninger tilbage, men man ved ikke hvem disse “nogen” er, og hvilke motiver der skulle v\u00e6re for at holde oplysninger tilbage. Kun at der er en fornemmelse af en beskyttende h\u00e5nd, der samtidig er meget tilbageholdende og ikke \u00f8nsker at ses. Der v\u00e6rnes om noget, der for alt i verden ikke m\u00e5 mistes. Det var det der t\u00e6ndte min nysgerrighed. Det var derfor jeg ville se hvad der gemte sig. Ansp\u00e6ndtheden og mist\u00e6nksomheden skyldtes dog kun, at man udm\u00e6rket var klar over at man ikke vidste alt, og den fortonedes i samme \u00f8jeblik sikkerhedssystemerne skiftede signal fra h\u00f8jeste beredskab til almindeligt beredskab, s\u00e5 der blev givet adgang til at forske i nogle af de afsp\u00e6rrede omr\u00e5der, dem der havde v\u00e6ret for farlige at bev\u00e6ge sig rundt i. Men det sker snart, og s\u00e5 er jeg parat, og jeg er p\u00e5 vej.<\/p>\n\n\n\n
Jeg m\u00f8der p\u00e5 arbejdet. Egentlig er det slet ikke n\u00f8dvendigt at m\u00f8de op, for det vi laver kan vi lige s\u00e5 godt g\u00f8re hjemme. Men jeg vil gerne en gang imellem m\u00f8de dem jeg arbejder sammen med, s\u00e5dan ser mine kolleger ogs\u00e5 p\u00e5 det, og derfor har vi gjort arbejdspladsen til et behageligt sted at v\u00e6re. For de fleste er det en selvvalgt rutine at m\u00f8des og dr\u00f8fte de aktuelle begivenheder igennem, b\u00e5de dem der er relevante for arbejdet, dem der m\u00e5ske er relevante, og dem der nok aldrig bliver relevante for noget som helst. Men hum\u00f8ret er h\u00f8jt, og n\u00e5r emnerne er udt\u00f8mt, g\u00e5r vi hver is\u00e6r, enkeltvis, parvis eller i grupper, i gang med at l\u00f8se vores selvp\u00e5lagte opgaver, dem der h\u00f8rer til afdelingens ligeledes selvp\u00e5lagte arbejdsomr\u00e5der. For mig den bedste af alle t\u00e6nkelige opgaver, m\u00e5ske fordi der ikke findes nogen bedre, m\u00e5ske fordi min fantasi ikke r\u00e6kker l\u00e6ngere. Det sidste tvivler jeg selvf\u00f8lgelig p\u00e5. S\u00e5 snart jeg kan, er jeg p\u00e5 vej til arbejde, og s\u00e5 sent som muligt p\u00e5 vej tilbage til mit rum, for at g\u00e5 en tur og f\u00e5 lidt s\u00f8vn. Og nu, efter min start p\u00e5 instituttet, viser der sig endnu flere muligheder. Registrering og formidling af id\u00e9er, og sp\u00e6ndende afsl\u00f8ringer af historiens og fortidens hemmeligheder. Jeg t\u00e6nker over om der bliver tid nok til det, men husker s\u00e5 de mottoer, der h\u00e6nger over mit bord p\u00e5 arbejdspladsen: “Hvad der ikke n\u00e5s nu, n\u00e5s senere”, og “Det der haster, er aldrig det vigtigste”.<\/p>\n\n\n\n
P\u00e5 arbejdet er der drenge og piger, n\u00e6sten lige mange af hver. Ligesom p\u00e5 instituttet. Nogen af dem p\u00e5 arbejdet skulle man nok hellere kalde m\u00e6nd og kvinder. Men det forstyrrer mig ikke ret meget, for selvom flere af de yngre kvindelige kolleger er k\u00f8nne, og sikkert efter tidens m\u00e5lestok regnes for attraktive, s\u00e5 har de ikke de egenskaber der virker tiltr\u00e6kkende, og giver l\u00e6ngsel. Hos mig. Det er heller ikke afg\u00f8rende, jeg beh\u00f8ver ikke altid t\u00e6nke p\u00e5 den slags, nu da jeg ikke engang f\u00f8ler mig lokket af tanken. \u00c9n gang tidligere har jeg v\u00e6ret besat af l\u00e6ngsel efter en pige, ikke bare en pige men en bestemt pige, p\u00e5 en anden arbejdsplads, en helt anderledes ligegyldig arbejdsplads. Men det lagde denne pige slet ikke m\u00e6rke til, og derfor, eller trods det, snuppede en anden fyr hende lige for n\u00e6sen af mig f\u00f8r jeg fik en chance. Og da hun igen blev ledig, var der igen en anden der var hurtigere. Det er ikke den slags erfaringer man beh\u00f8ver samle p\u00e5. M\u00e6rkeligt med arbejdspladser. Det er ikke ligesom udenfor, hvor jeg n\u00e6rmest hele tiden er besat af den slags, og hvor vi deler k\u00e6rester med hinanden hele vejen rundt. Ligesom ved festerne. Her p\u00e5 arbejdet vil de fleste hellere have en fast at v\u00e6re sammen med, s\u00e5 de slipper for den vilde jagt hele tiden. M\u00e5ske bare et sp\u00f8rgsm\u00e5l om bekvemmelighed. Det kan ogs\u00e5 skyldes alder og erfaring, men jeg tror det er s\u00e5dan man g\u00f8r p\u00e5 arbejdet.<\/p>\n\n\n\n
Det er en forn\u00f8jelse at passe et arbejde. Bortset fra at jeg m\u00e5 vente med pigerne til fritiden. Det er arbejdsgl\u00e6den, det er f\u00f8lelsen af at v\u00e6re sammen om noget, det er at bidrage, at v\u00e6re med til at g\u00f8re det s\u00e5 godt som muligt, ja man kan vel godt sige det er at skabe noget, arbejdsgl\u00e6den er skabergl\u00e6den. Vi har arbejde, vi har gl\u00e6den ved dets resultater, vi har kolleger, venner og veninder, vi har et sted at bo, vi kan f\u00e5 noget at spise og drikke, vi bliver passet n\u00e5r vi er syge, og den slags. Det er fordi der er andre der fremstiller mad og drikke, behandler syge, bygger steder til at bo i. Vi laver selvf\u00f8lgelig ikke det samme, vi har et h\u00f8jt specialiseret samfund, og det s\u00e5dan at alting passer sammen. Ikke som en maskine, for det er meget smidigt, jeg synes det mere er som en levende organisme. Det er det jo ogs\u00e5. Vi passer et arbejde fordi der er grund til det, og fordi nogen skal g\u00f8re det. Noget arbejde er interessant, noget bliver gjort fordi folk meget gerne vil v\u00e6re med til det, noget fordi det er sjovt. Vi kan n\u00e5r som helst tage uddannelser, korte og lange, og med en uddannelse er vi autoriseret til at udf\u00f8re s\u00e6rlige opgaver og ud\u00f8ve s\u00e6rlige fag. Der findes ogs\u00e5 arbejde som er n\u00f8dvendigt at g\u00f8re, men som de fleste ikke synes er behageligt. Det skal g\u00f8res alligevel, det er en pligt. S\u00e5 danner man nogle hold, hvor alle skifter i en turnus med andre vekslende opgaver. Og s\u00e5 hj\u00e6lper alle til i en periode, med obligatorisk samfundstjeneste, det kan vare i lang eller kort tid, det mest ubehagelige i kort tid, og det kan varieres efter behov. Bagefter f\u00f8ler man virkelig at man har gjort nytte. Is\u00e6r hvis det ogs\u00e5 var lidt farligt. P\u00e5 den m\u00e5de bliver alle n\u00f8dvendige funktioner udf\u00f8rt i n\u00f8dvendigt omfang. Der bliver n\u00e6sten ikke lavet un\u00f8dvendigt arbejde, men det kan man jo ikke altid vide p\u00e5 forh\u00e5nd. Der bliver helst ikke lavet noget forg\u00e6ves arbejde, og der bliver slet ikke lavet noget der kan modarbejde andre. Man skal samarbejde med de andre og ikke konkurrere mod dem, ingen vinder ved at sp\u00e6rre for andre, man vinder kun ved at hj\u00e6lpes ad. Man kan ogs\u00e5 lave alt muligt andet fornuftigt end lige netop arbejde og studier, det g\u00f8r n\u00e6sten alle, det er noget man g\u00f8r for sig selv, noget man ikke beh\u00f8ver aftale med nogen andre. Det bruger jeg ogs\u00e5 tid og kr\u00e6fter p\u00e5. N\u00e5r jeg g\u00f8r det p\u00e5 den m\u00e5de, er jeg somme tider endnu gladere for det end for arbejdet. Alt det vi laver, p\u00e5 arbejdet og for os selv, skal v\u00e6re til gavn for noget. S\u00e5dan vil jeg ogs\u00e5 helst have det. Intet arbejde m\u00e5 v\u00e6re spildt, b\u00e5de arbejdet og tiden f\u00f8r og efter skal give gode oplevelser, inspiration og plads til at f\u00e5 id\u00e9er. Inspiration er nyttig, den er uundv\u00e6rlig. Derfor passer jeg b\u00e5de mine studier, mit arbejde og min fritid. Alle tre ting giver oplevelser og id\u00e9er. Ligesom mine k\u00e6rester.<\/p>\n\n\n\n
P\u00e5 skiltet ved indgangen til min arbejdsplads st\u00e5r ordene “Kontoret for Id\u00e9- og Innovations Spredning”, og arbejdet best\u00e5r i at modtage, samle og fordele forslag, id\u00e9er og opfindelser, der bliver bragt ind fra folk der t\u00e6nker over tingene og f\u00e5r gode id\u00e9er. Der bliver f\u00f8rt registre over alle opfindelser der er gjort f\u00f8r i tiden, og over alle nye id\u00e9er, deres brugbarhed, erfaringerne med dem og evalueringerne af dem, samt hvilke personer og virksomheder, der arbejder og har arbejdet med de enkelte typer af opfindelser. Omr\u00e5derne str\u00e6kker sig over alle former for tekniske videnskaber og praktiske fag, teknologi, farmakologi, medicin, biokemi, elektronik, og inden for viden og kommunikation p\u00e5 alle fagomr\u00e5der. Derfor har vi ogs\u00e5 en m\u00e6ngde interesserede og dygtige folk p\u00e5 vores arbejde, og det er ikke kedeligt at snakke med dem. For en nysgerrig og videbeg\u00e6rlig person som mig. Som m\u00e5 indr\u00f8mme at jeg ikke forst\u00e5r alle detaljer. P\u00e5 arbejdet er mine kolleger Medea, Theseus og Judith. De arbejder i et tv\u00e6rfagligt team uden leder, med h\u00f8j energi, fordi det interesserer dem. Ligesom med de fleste der har et arbejde. Ligesom mine gamle venner. Masso arbejder for tiden i recirkulationens demonteringsafdeling. Det interesserer ham ikke s\u00e6rlig meget, men han kan finde ud af det, siger han. Setto underviser i en masse af det der interesserer ham, som l\u00e6rer for b\u00f8rn og voksne, men han har pr\u00f8vet meget andet og vil pr\u00f8ve endnu mere.<\/p>\n\n\n\n
Vi er to, en kollega og mig, der har p\u00e5begyndt et projekt, og vi skal forel\u00e6gge projektet sammen. Jeg ved, at han er uenig med mig og egentlig helst vil gennemf\u00f8re et helt andet projekt. Han hedder Werte. Han modarbejder i det skjulte selvom man ikke m\u00e5, men p\u00e5 overfladen skal det se ud som om han vil forbedre det, n\u00e5r han kommer med sine evindelige indvendinger. Jeg fort\u00e6ller ham at vi st\u00e5r over for en beslutningsproces, den skal foreg\u00e5 i mindst tre trin, og n\u00e5r vi har fastlagt form\u00e5let og derefter aftalt det principielle grundlag, som vi g\u00f8r i f\u00f8rste trin, s\u00e5 er det ikke gavnligt for processen at have alle detaljer fastlagt p\u00e5 forh\u00e5nd. Dels er det slet ikke n\u00f8dvendigt, dels taber man overblikket, og ikke mindst, s\u00e5 opst\u00e5r der en mistanke om at projektet er k\u00f8rt for langt i det skjulte, hvor der er blevet tilbageholdt en indsigt, der m\u00e5ske ligger til grund for vores anbefalinger, men som for den der mangler denne indsigt, ikke virker trov\u00e6rdig som grundlag for nogen beslutning. S\u00e5 vil processen kr\u00e6ves udsat, for at give en chance for bedre overblik, for bedre at kunne overskue mulige konsekvenser. M\u00e5ske bliver projektet endda stillet i bero. Ingen \u00f8nsker at blive f\u00f8rt bag lyset, slet ikke dem der skal tr\u00e6ffe beslutninger. I v\u00e6rste fald kan de finde p\u00e5 at kr\u00e6ve arbejdet stoppet og startet forfra p\u00e5 nye pr\u00e6misser, med andre deltagere og nye r\u00e5dgivere.<\/p>\n\n\n\n
Werte smiler anstrengt. I smilet tr\u00e6kkes den ene side af overl\u00e6ben opad, det er en tilb\u00f8jelighed han har, n\u00e5r hans tanker g\u00e5r i modsat retning af det han siger.<\/p>\n\n\n\n
– Det kan du have ret i, siger han, – men ikke i dette tilf\u00e6lde. Jeg har s\u00f8rget for, at alt n\u00f8dvendigt materiale er kommet ud p\u00e5 forh\u00e5nd.<\/p>\n\n\n\n
– Det undrer mig i nogen grad! Det er ikke en del af aftalen, skal der allerede nu tages stilling til forhold, der kan binde processen, og dreje synspunkterne i retning af \u00e9n l\u00f8sning frem for en anden? Slet ikke n\u00e5r det drejer sig om detaljerede forhold, der h\u00f8rer til i en langt senere fase! Meningen er, at alle muligheder skal l\u00e6gges \u00e5bent frem, og alle nye id\u00e9er skal blomstre frit. S\u00e5 tager vi fat p\u00e5 bekymringerne bagefter. N\u00e5r vi har overblik over alle bet\u00e6nkeligheder, kan vi vurdere alle id\u00e9er med tilh\u00f8rende problemer!<\/p>\n\n\n\n
– Det udsendte materiale er bilag til denne vurdering, siger han. – Det m\u00e5 v\u00e6re relevant at freml\u00e6gge dem, n\u00e5r de foreligger. At tilbageholde dem vil virke mist\u00e6nkeligt.<\/p>\n\n\n\n
– Ikke n\u00e5r du t\u00e6nker p\u00e5 den virkning det kan f\u00e5 p\u00e5 processen! Det vil tv\u00e6rt imod virke som om vi fra begyndelsen pr\u00f8ver at dreje den i en bestemt retning!<\/p>\n\n\n\n
– Det m\u00e5 v\u00e6re p\u00e5stand mod p\u00e5stand.<\/p>\n\n\n\n
Jeg skal forel\u00e6gge f\u00f8rst. Min opgave er at freml\u00e6gge de forskellige udkast der er opridset p\u00e5 nuv\u00e6rende tidspunkt, og s\u00e5 vidt muligt \u00e5bne tilh\u00f8rernes fantasi for at inspirere dem til supplerende, eller helt anderledes id\u00e9er. Opponenten har den modsatte rolle. Han skal fort\u00e6lle hvor forhindringerne er, men ikke allerede, ikke f\u00f8r de opst\u00e5r. Det er meningen med processen. S\u00e5 l\u00e6nge det er et projekt, er det ogs\u00e5 et tankeeksperiment, og det skal gennemt\u00e6nkes og gennemarbejdes i alle faser og alle konsekvenser, for s\u00e5 vidt muligt at undg\u00e5 uforudsete problemer n\u00e5r det realiseres. Men det skal ikke styres af alle mulige t\u00e6nkte og t\u00e6nkelige forhindringer. Det vil forvirre overblikket, forstyrre proportionssansen og h\u00e6mme opfindsomheden. Hvis vi f\u00f8rst opstiller alle forhindringerne, f\u00e5r vi et felt hvor man umuligt kan arbejde frit. Ikke alle forhindringer beh\u00f8ver undg\u00e5s, nogle kan overvindes. Det pr\u00f8ver jeg at forklare ham. Men han egner sig vist bedre som opponent end som kollega.<\/p>\n\n\n\n
I en periode mens vi gik i skole var det os, der legede mest sammen, Werte og mig. Nu bruger vi en metode, vi fandt p\u00e5 da vi var drenge. I gangene er der ekkoer og st\u00e5ende b\u00f8lger. Nogle frekvenser sv\u00e6kkes, andre forst\u00e6rkes, og lydbilledet forandres fra skridt til skridt. P\u00e5 den m\u00e5de kunne vi altid h\u00f8re hvor vi var. Det var sk\u00e6gt, at ikke alene udseendet og lugtene kunne genkendes, det kunne resonansen ogs\u00e5. Hvis vi ramte en overtone til gangenes egenfrekvens, blev den forst\u00e6rket, og s\u00e5 kunne en st\u00e5ende b\u00f8lge h\u00f8res rigtig l\u00e6nge. Det bedste var at finde en rigtig dyb tone, lige omkring nedre h\u00f8regr\u00e6nse, for de dybe toner d\u00e6mpes ikke s\u00e5 meget som de h\u00f8je af mennesker og alt det andet fyld der er i gangene. Vi fandt ud af at lave bulder og larm med store v\u00e6gplader, fandt et par der passede til tonen, og s\u00e5 kunne vi signalere til hinanden n\u00e6sten ligegyldigt hvor langt vi var v\u00e6k.<\/p>\n\n\n\n
Nu g\u00e5r fors\u00f8get ud p\u00e5 at udsende lyd langt under h\u00f8regr\u00e6nsen, og m\u00e5le p\u00e5 den, for at finde ukendte hulrum. Og vi har bygget en lydgiver der er stor nok. Det er bare en stor svingningsgenerator, som er sat til at vibrere v\u00e6gpladerne. Bev\u00e6gelserne er langsomme men skal v\u00e6re kraftige, s\u00e5 vores udstyr kan opfange dem. S\u00e5 sender vi lavfrekvente beskeder gennem alle gangene, og samler dem op alle mulige steder. De kan ikke h\u00f8res, fordi de er s\u00e5 dybe, men de kan m\u00e6rkes hvis man kommer t\u00e6t p\u00e5 de steder hvor svingningstoppene m\u00f8des. S\u00e5 gangene skal helst v\u00e6re tomme. Det viser sig, at de eneste andre der kan lytte til vores beskeder, det er seismologerne. For de samler hele tiden lydb\u00f8lger op fra jordens indre og s\u00e6tter dem op i tempo for at f\u00e5 bedre overblik over bev\u00e6gelserne. De brugte ikke lang tid p\u00e5 at undre sig over de nye, mystiske stemmer fra jordens indre. Da de var holdt op med at grine, kom der ikke andet ud af den historie end at vores metode blev indf\u00f8jet i arkivet over opdagelser og opfindelser.<\/p>\n\n\n\n
Eksperimenterne med de lavfrekvente lydsvingninger afsl\u00f8rede alligevel at der kunne v\u00e6re ukendte resonansrum et eller andet sted, eller bare ut\u00e6theder. Som i et fl\u00e6kket r\u00f8r, det kan jo ikke bl\u00e6ses an til en tone. Et af hullerne kunne v\u00e6re hulen vi legede i som drenge. Pigerne havde dengang fortalt at der ogs\u00e5 var huller ind til noget bagved i den d\u00e5rligt murede v\u00e6g, der lukkede hulen af i enden. De huller sugede luft, det havde pigerne opdaget da de t\u00e6ndte ild i stedet for en lygte der var g\u00e5et i stykker. S\u00e5dan nogle sm\u00e5 huller, smalle mellemrum mellem stenene som vi ikke lagde m\u00e6rke til, de sugede hele tiden. Man kan forestille sig de huller som rester af et ventilationssystem, en skorsten, der skulle tr\u00e6kke brugt luft ud s\u00e5 frisk luft kunne bl\u00e6ses ind et andet sted. Flere af gangene har faktisk altid haft en ubehagelig tr\u00e6k, men kun nogle af dem.<\/p>\n\n\n\n
Det blev ogs\u00e5 besluttet at gen\u00e5bne adgangsvejen til hulen. Den hule, vi fandt da vi var drenge. Ikke p\u00e5 grund af vores eksperiment, n\u00e6rmere som led i den almindelige interesse der var opst\u00e5et for hulrum. Hulen var stumpen af en afsk\u00e5ret minegang. Det var heller ikke pigerne der fulgte efter os der opdagede den, gangen vi ikke kunne komme ind i. Hullet vi i sin tid kr\u00f8b igennem viste sig at v\u00e6re et aftr\u00e6kshul. Det burde vi have vidst. Da man \u00e5bnede muren i hulens bagende viste det sig at gangen bagved fortsatte helt som forventet, men den var stoppet til.<\/p>\n\n\n\n
Og s\u00e5 viste det sig at de afsp\u00e6rrede minegange var begravelsespladser fra fortiden. Kasematter og katakomber. Fyldt op med mumier i mange lag, n\u00e6sten til loftet. En silo med lig. Heldigt nok f\u00f8rte tr\u00e6kken bort fra og ikke ind til gangsystemet. Jeg fik straks den tanke, at min ven Nima inde i stenen, som jeg havde snakket med siden jeg var dreng, kunne ligge begravet der inde mellem bunker af lig og v\u00e6re d\u00f8d. Det passede mig ikke ret godt. Mumierne var t\u00f8rre og godt bevaret. Ark\u00e6ologerne og patologerne fastslog deres alder til mellem tyve og fyrre generationer. Det blev kun til forel\u00f8bige unders\u00f8gelser, men nu havde man bevis p\u00e5, at der var en tid hvor man ikke genanvendte alt biologisk materiale, i hvert fald ikke fra de d\u00f8de. Kunne de mange d\u00f8dfundne s\u00e5 v\u00e6re resultatet af en pludselig massed\u00f8d, i en tid hvor der hverken var kapacitet til eller behov for at genbruge materialet?<\/p>\n\n\n\n
Jeg har travlt, og det er ikke noget jeg bryder mig om. Mit privatliv er stillet p\u00e5 pause, det er der ikke s\u00e5 meget at sige til, bortset fra at jeg stadig har kontakt med min mor, men omgangskredsen best\u00e5r nu overvejende af dem jeg omg\u00e5s p\u00e5 arbejdet. F\u00e5 damebekendtskaber, sporadiske og kortvarige, som det er almindeligt for de fleste. Men jeg har m\u00f8dt en pige, en som jeg i min ungdom var st\u00e6rkt betaget af, p\u00e5 afstand. Det var hende der ops\u00f8gte mig, uden at vide at jeg engang var forelsket i hende. Vi har indledt et forhold, er flyttet sammen, og jeg er faktisk lidt ked af hvis hun skal finde p\u00e5 at forlade mig igen. Det g\u00f8r hun nok ikke, for det lader til at hun trives hos mig, hun holder af mine egenskaber, siger hun, og jeg h\u00e5ber at hun m\u00e6rker min positive opm\u00e6rksomhed p\u00e5 en naturlig og ikke tilstr\u00e6bt m\u00e5de. Alt det har f\u00e5et hende til at falde til ro hos mig. Hun er k\u00f8n, livlig, charmerende, tiltr\u00e6kkende. Min vurdering, men det er ogs\u00e5 nok for mig, der ellers kan v\u00e6re kr\u00e6vende p\u00e5 det punkt. Praktisk, at man ikke beh\u00f8ver rende ud efter andre n\u00e5r man f\u00e5r lyst. Det er normalt og accepteret at flytte ind hos hinanden for kortere perioder, s\u00e5 man har ubesv\u00e6ret adgang til hinanden hele tiden, hvem gider rende rundt og st\u00f8ve partnere op, n\u00e5r man bor med en der vil. Men hvis det varer ved, kan man godt f\u00e5 bem\u00e6rkninger om at beslagl\u00e6gge hinanden for meget og st\u00e5 i vejen for andre.<\/p>\n\n\n\n
Det begyndte ved en forel\u00e6ggelse af projektet. Efter freml\u00e6ggelsen af de dybe egensvingninger kom hun op til mig p\u00e5 podiet. Hun smilede, en anelse forlegent. Hun havde fulgt v\u00e5gent med, og stillede mig et par sp\u00f8rgsm\u00e5l om svingninger, frekvens og den slags. Bortset fra at hun var vidende og virkede oprigtigt interesseret, var det hendes m\u00e5de at henvende sig p\u00e5 der p\u00e5virkede mig mest. Der stod ogs\u00e5 andre studerende omkring, de havde ogs\u00e5 interessante bem\u00e6rkninger og sp\u00f8rgsm\u00e5l, alligevel fortr\u00e6ngte kontakten mellem hende og mig de andre. Som med deres henvendelser mentalt set blev st\u00e5ende ude ved indgangen. Da der efterh\u00e5nden var f\u00e6rre tilbage og de fleste var g\u00e5et, stod hun der stadig, ubeslutsomt ventende. Vi talte stadig om vibrationer og frekvenser. Da jeg tog mine ting for at g\u00e5, fulgte hun med. Det er normalt at g\u00e5 ganske t\u00e6t sammen, og vi gik s\u00e5 t\u00e6t at der n\u00e6sten var konstant kropskontakt. Der var ikke andre at se, og hun lagde en arm om min nakke. Det standsede min gang. Jeg m\u00e6rkede hendes n\u00e6rhed. Hun var ikke beregnende, bare \u00e6rlig. Jeg kunne m\u00e6rke hendes hjerte sl\u00e5. Jeg h\u00f8rte ogs\u00e5 hendes tilbageholdte vejrtr\u00e6kning, og da ansigtet kom n\u00e6rmere blev jeg overv\u00e6ldet af varme og \u00f8mhed, og jeg kyssede hende. Det blev ikke vanskeligere af, at hun var den s\u00f8deste og k\u00f8nneste p\u00e5 holdet. Jeg havde l\u00e6nge lagt m\u00e6rke til hende. Jeg huskede hende jo. Den indre snurren der opstod ved hendes f\u00f8rste smil bredte sig nu gennem hele min krop. Samme fornemmelser som i l\u00e6ngst svundne tider, hvor jeg var meget ung og let blev forelsket. De kom igen. Vi fulgtes, og som den naturligste sag gik hun med mig hjem. Uden undren, uden at n\u00e6vne tingene med ord, kl\u00e6dte vi os af og gik i seng. Hvor det dog virkede selvf\u00f8lgeligt. Og nu er hun her.<\/p>\n\n\n\n
Hvor har vi dog fors\u00f8mt det l\u00e6nge. Jeg ved, at hun har v\u00e6ret medforfatter p\u00e5 to v\u00e6rker, hvoraf i hvert fald det ene har f\u00e5et anerkendelse p\u00e5 sit felt. Nu n\u00e6vner hun, at hun vil hente sine ting, de st\u00e5r hos denne medforfatter, hun vil l\u00e6gge dem her, hvis hun m\u00e5 det for mig. S\u00e5 vil hun flytte ind, s\u00e5 vi kan indhente det fors\u00f8mte. Jeg siger, at det er en udm\u00e6rket plan, her er ikke optaget. Og hvis der var, skulle vi nok finde ud af det, overbooking i min seng og i mine arme plejer ikke at v\u00e6re noget problem.<\/p>\n\n\n\n
Jeg spekulerer over denne form for k\u00e6rlighed. Det er nemt nok at forklare tiltr\u00e6kningen med hendes attraktive ydre. Men det foreg\u00e5r p\u00e5 et indre plan. Der er dele af vores v\u00e6sen der beh\u00f8ver hinanden. Jeg er fascineret af mit studium og hun af sit, ingen tvivl om at det holder os sammen, fjerner forhindringer, g\u00f8r det lettere at komme hinanden n\u00e6rmere, giver dybere gensidig forst\u00e5else, og som den naturligste ting er vi snart dybt inde i et samarbejde om et nyt v\u00e6rk, om hypoteser og teoridannelser i samfundsvidenskaben baseret p\u00e5 nyopdagede ark\u00e6ologiske fund, men det er kun en del af det. Det er en lykkelig tid. Arbejde, studier, k\u00e6rlighed i \u00e9t. Vi taler sammen, meget, men kun n\u00e5r det er n\u00f8dvendigt. Humoren, som pr\u00e6ger den normale omgangstone i forsamlinger og i det offentlige rum, bruger vi kun n\u00e5r vi taler om det praktiske. Om det faglige taler vi n\u00f8gternt, pr\u00e6cist, knapt. Om hinanden og vores samv\u00e6r taler vi slet ikke, det kan vores kroppe g\u00f8re uden brug af ord. Hun indr\u00f8mmer, at det var vibrationerne der ramte hende med en frekvens der gik i resonans med hendes underliv, s\u00e5 der kom st\u00e5ende b\u00f8lger ud af det hver gang jeg s\u00e5 p\u00e5 hende. Og de b\u00f8lger m\u00e5tte hun have standset p\u00e5 en eller anden m\u00e5de, og den hun bedst kendte var at indf\u00f8re et passende kontrolelement for at d\u00e6mpe sp\u00e6ndingerne. Det kunne jeg hj\u00e6lpe hende med, og nu vil hun have mig inden for r\u00e6kkevidde, hun er um\u00e6ttelig.<\/p>\n\n\n\n
Det viser sig at hun hedder Isa. Vi er ubetinget glade for hinanden, og alle vi kender er glade p\u00e5 vores vegne, men de griner og synes nok at vi opf\u00f8rer os lidt forhistorisk, ved s\u00e5dan at sl\u00e5 os sammen som par.<\/p>\n\n\n\n
Vi leder efter et andet sted at bo. Det beh\u00f8ver ikke v\u00e6re et sted der er godt beliggende, smukt eller praktisk, bare vi kan have det nogenlunde i fred, for det kan godt v\u00e6re sv\u00e6rt at finde noget for sig selv i fred for andre. Boliger fordeles p\u00e5 den m\u00e5de, at man kan v\u00e6lge et godt sted og dele det med andre, eller et d\u00e5rligt sted og have det for sig selv. Det samme fordelingsprincip som ogs\u00e5 g\u00e6lder for arbejde, venner og k\u00e6rester. En af mine bekendte er s\u00e5 frast\u00f8dende og alligevel s\u00e5 p\u00e5tr\u00e6ngende, at han tit f\u00e5r det som han vil have det, i fred for alle andre. Det kan v\u00e6re ret irriterende. Men det skal siges, at langt de fleste jeg kender er fredelige og omg\u00e6ngelige, de har ikke s\u00e6rlig meget imod at v\u00e6re t\u00e6t sammen, endda sammen med de mindre tiltr\u00e6kkende. Denne egenskab m\u00e5 v\u00e6re en f\u00f8lge af avlsprogrammerne der g\u00f8r os alle s\u00e5 omg\u00e6ngelige. Af samme grund m\u00f8der man ogs\u00e5 kun sj\u00e6ldent nogen s\u00e5 frast\u00f8dende som denne bekendte. Han skal ikke g\u00f8re sig noget h\u00e5b om at blive godkendt, hverken i avls- eller opdragerrollen.<\/p>\n\n\n\n
Det var Isa vi kom fra. Det er hende der gerne vil svinge sammen med mig og som pr\u00f8ver at finde et nyt sted til os, hun er ogs\u00e5 den bedste til det, og det er hende der tager initiativet. Jeg hj\u00e6lper til for at vise at jeg er med p\u00e5 hendes plan, hvad jeg heller ikke vil ben\u00e6gte.<\/p>\n\n\n\n
Isa har spurgt om jeg er godkendt til at f\u00e5 b\u00f8rn. Det er hun nemlig. Jeg m\u00e5 skuffe hende. Hvis hun alts\u00e5 er interesseret i at f\u00e5 b\u00f8rn, det kan jeg ikke rigtig f\u00e5 ud af hende.<\/p>\n\n\n\n
Man kunne godt udvikle b\u00f8rn i laboratoriet, s\u00e5 de aldrig blev til i en livmoder. Men hvorfor skulle man det, det er besv\u00e6rligt, metoderne er s\u00e5rbare, ikke fejlfri og ikke n\u00e6r s\u00e5 sjove, og behovet for nye b\u00f8rn er ikke st\u00f8rre end at de kan l\u00f8ses naturligt. Der er altid kvinder der er helt vilde med at blive gravide og f\u00f8de, hvorfor skulle de ikke f\u00e5 lov til det. Efter ans\u00f8gning og godkendelse, naturligvis. Med m\u00e6nd er det lidt p\u00e5 samme m\u00e5de, men ikke helt. Alle m\u00e5 elske med hvem der har lyst, men ikke alle m\u00e5 formere sig. De der ikke godkendes, bliver steriliseret. Kvinder p\u00e5 \u00e9n m\u00e5de, m\u00e6nd p\u00e5 en anden, enklere m\u00e5de, der er jo en forskel. S\u00e5dan har vi sikret vores efterkommere mod mange af de u\u00f8nskede egenskaber, vi som mennesker fra tidernes begyndelse sl\u00e6bte med fra naturens side. Engang udvalgte man avlseksemplarer efter andre id\u00e9er, det siger historikerne, det h\u00f8rer til vores pensum og st\u00e5r i vores kompendier. Det blev vistnok gjort for at g\u00f8re krigerne st\u00e6rke og voldsomme. Det var i forhistorisk tid, dengang folkene ikke kunne f\u00e5 nok af at k\u00e6mpe mod hinanden, og vi kan jo se hvor galt det gik. Det med vores forholdsregler er ikke noget vi normalt g\u00e5r og t\u00e6nker over, det er bare mig, fordi jeg er historisk interesseret. Ellers ser vi det som en fornuftig og helt naturlig ting, det er slet ikke til diskussion, vi skal ikke have aggressive og voldelige typer mellem os. Forresten fandt man ud af at de forhistoriske samfund allerede havde metoder til at bevare arveanl\u00e6g, men kun for enkeltpersoner. De kunne aflevere \u00e6gceller og s\u00e6dceller til nedfrysning, lade sig sterilisere, nyde livet, og implantere befrugtede \u00e6g senere. Hvis man gerne vil se sig klonet p\u00e5 den m\u00e5de, m\u00e5 man v\u00e6re mere end almindeligt glad for sig selv. Hvis vi brugte de metoder kunne alle afgive \u00e6gceller og s\u00e6dceller og blive steriliseret. Befrugtede \u00e6g fra godkendte donorer kunne s\u00e5 inds\u00e6ttes i kvinder godkendt til at blive m\u00f8dre, som havde lyst. Det g\u00f8r vi ikke. Vi n\u00f8jes med at sterilisere dem der ikke kan godkendes, hvorefter alle slippes l\u00f8s til f\u00e6lles forn\u00f8jelse, s\u00e5 kun de godkendte f\u00e5r resultat. Det er det sjoveste og det mest sp\u00e6ndende, og det er grunden til at alle voksne elsker alle b\u00f8rn.<\/p>\n\n\n\n
Jeg ved godt at jeg ikke kan blive far. Det er ret sv\u00e6rt at blive godkendt. For det f\u00f8rste m\u00e5 det ikke f\u00f8re til indavl, det forklares p\u00e5 den m\u00e5de, at det er bedre hvis generne kommer fra en s\u00e5 bred arvemasse som muligt. Hellere fra mange end fra f\u00e5. For det andet skal man best\u00e5 karakterpr\u00f8verne. Der var vist noget i vejen med mine, noget med at jeg var lidt for hidsig, for let at irritere. Man m\u00e5 ikke v\u00e6re sur, hidsig og slet ikke aggressiv, det m\u00e5 man heller ikke i det hele taget, men skal man godkendes til at f\u00e5 b\u00f8rn m\u00e5 man slet ikke v\u00e6re aggressiv. Hvis vi var aggressive, kunne vi jo umuligt leve s\u00e5 mange sammen s\u00e5 t\u00e6t. Kun de blide og omg\u00e6ngelige holdt ud under fortidens trange forhold i hulerne og gangene. Egentlig var det bare den naturlige udv\u00e6lgelse, der blev sat lidt i system. Men jeg ved ikke om det var af hidsighed eller irritation at jeg ikke blev valgt. Ikke fordi det generer mig, jeg har bestemt ikke noget \u00f8nske om at f\u00e5 b\u00f8rn. Det kan v\u00e6re ligegyldigt hvem der er deres far, jeg kender mange b\u00f8rn, kun f\u00e5 af deres m\u00f8dre og ingen af deres f\u00e6dre, men jeg ved hvem de bor hos. Jeg kan sagtens have b\u00f8rn om mig, ogs\u00e5 boende hos mig, hvis jeg finder et sted at bo. Hvis vi finder et sted at bo, for det m\u00e5 jeg aftale med Isa. Jeg holder meget af b\u00f8rn, faktisk mere end af voksne. M\u00e5ske blev jeg slet ikke kasseret for at v\u00e6re irriteret, bare for at v\u00e6re irriterende. Den slags kan man vokse fra, men vi kan jo heller ikke have irriterende b\u00f8rn. M\u00e5ske var jeg bare i d\u00e5rligt hum\u00f8r for tit, gik for meget for mig selv, snakkede for lidt med de andre, m\u00e5ske var kvoten bare opbrugt. Der kan v\u00e6re s\u00e5 mange grunde til at f\u00e5 afslag. Masso fordi han larmede og var for doven, Setto fordi han var for speciel. Det er hvad de selv siger. Jeg tror at det var fordi Masso var for dominerende og p\u00e5kaldte sig for meget opm\u00e6rksomhed. S\u00e5dan har han altid v\u00e6ret, han kan ikke sige en s\u00e6tning uden at sl\u00e5 ud med arme og ben, og det er kun ham selv der synes det er sjovt. Setto fordi han var for mist\u00e6nksom. Han tror aldrig p\u00e5 noget som andre fort\u00e6ller ham. Forresten, der er aldrig nogen fra tr\u00e6ningslejren der f\u00e5r tilladelsen, det er nok derfor jeg slap. Med pigerne er det p\u00e5 samme m\u00e5de. Lola fik afslag af samme grund som Masso. Phyllis fordi hun kun dr\u00f8mmer om selvsikre maskuline typer, som kan tage initiativet fra hende. Stakkels Phyllis, for dem hun dr\u00f8mmer om findes n\u00e6sten ikke mere. Jeg ved at Coppi og Nelli blev afvist, fordi de forventede at f\u00e5 fordele til geng\u00e6ld for noget de gjorde! T\u00e6nk engang, at man kan \u00f8nske sig fordele, noget man f\u00e5r som andre ikke f\u00e5r, det er absurd! At f\u00e5 modydelser i bytte for ydelser, utroligt! Alle har f\u00e5et den allerst\u00f8rste ydelse man kan f\u00e5, den kan man ikke modregne med noget som helst, nemlig at v\u00e6re i live! Det er det vigtigste. Der er nogle underpunkter, som at f\u00e5 noget at spise n\u00e5r man er sulten, at blive behandlet n\u00e5r man er syg, f\u00e5 en uddannelse n\u00e5r man er nysgerrig, f\u00e5 en k\u00e6reste hvis man finder en der vil, f\u00e5 lov til at fort\u00e6lle b\u00f8rn at de er dejlige, hvoraf de bliver dejlige, tilsammen at leve og f\u00e5 noget ud af at leve, i det hele taget f\u00e5 lov til at leve! Er det ikke herligt? S\u00e5 kan man da ikke falde ned i n\u00f8jeregnende sm\u00e5lighed, misundelse og mist\u00e6nksomhed, m\u00e5le sig selv med de andre, alt det der \u00f8del\u00e6ger hum\u00f8ret mellem mennesker. Uden de faldgruber er alle glade, og det er s\u00e5 herligt, er det ikke derfor vi lever, er det ikke bedre end ikke at leve? Et privilegium som vi nulevende har, for vi ved godt at op gennem fortiden levede masser af mennesker under forhold hvor det kunne v\u00e6re bedre at v\u00e6re d\u00f8d end levende.<\/p>\n\n\n\n
Masso og Setto sk\u00e6ndes somme tider. Jeg tror ikke det er alvor, det er nok bare deres facon. Men alene det kan v\u00e6re nok til at blive kasseret. Jeg h\u00f8rte engang Masso r\u00e5be:<\/p>\n\n\n\n
– F\u00f8r i tiden steriliserede man ikke en som dig! Du ville blive kastreret! Hvis du ikke blev smidt direkte i recirkulation!<\/p>\n\n\n\n
– Rolig, sagde Setto. – Vi har jo kassationsr\u00e5det!<\/p>\n\n\n\n
– Ja, men ved du hvem der er kommet ind i det?<\/p>\n\n\n\n
– Det gjorde Fafner!<\/p>\n\n\n\n
– Og han er selv steriliseret!<\/p>\n\n\n\n
– Selvf\u00f8lgelig. Man kan ikke have et kassationsr\u00e5d af kun godkendte. S\u00e5 ville det se ud som om de kun \u00f8nskede b\u00f8rn af sig selv! Ved du hvordan de kasserede? En jeg kender s\u00e5 ikke venlig nok ud. En anden jeg kendte var ubehagelig, skubbede og r\u00e5bte h\u00f8jt. Jeg kender ham heller ikke mere!<\/p>\n\n\n\n
S\u00e5dan er tonen mellem de to. Men de kan ikke undv\u00e6re hinanden. De m\u00e5 have lagt m\u00e6rke til at jeg er meget sammen med Isa, men har ikke sagt noget om det endnu.<\/p>\n\n\n\n
Vi er p\u00e5 udkig efter et sted at bo, og g\u00e5r gennem alle gangene, dem vi kender og dem vi ikke kender. De h\u00f8rer til det f\u00e6lles rum, nogle af dem kender jeg ud og ind, og de g\u00e5r igen i mine dr\u00f8mme. Steder som jeg ikke kan undslippe, heller ikke i mine dr\u00f8mme. De evindelige ture altid ad de samme ruter, der kender jeg dem fra. Dr\u00f8m og v\u00e5gen tilstand, hvor er jeg nu? Jeg kan dr\u00f8mme videre herfra n\u00e5r jeg l\u00e6gger mig til at sove. Jeg er m\u00e5ske lige v\u00e5gnet, og g\u00e5r den samme tur som jeg lige dr\u00f8mte. Uanset hvad, jeg bev\u00e6ger mig rundt i gangene, de fleste af gangene, for ikke at sige dem alle, de f\u00f8rer forbi andre genkendelige steder, gennem porte og d\u00f8re, frem til hele tiden nye og genkendelige sm\u00f8ger og haller, nye og genkendelige gange og rum. Nu igen sammen med Isa, vi er vistnok v\u00e5gne.<\/p>\n\n\n\n
G\u00e5turene er som nye. Jeg ser farver og overflader, f\u00f8ler deres ruhed og glathed, m\u00e6rker lugte og h\u00f8rer lyde. Er det s\u00e5dan man ved om man dr\u00f8mmer eller er v\u00e5gen? Mine ture har altid haft en retning, ogs\u00e5 et form\u00e5l, is\u00e6r hvis jeg har v\u00e6ret v\u00e5gen, men samtidig med at retningen \u00e6ndrer sig forandres ogs\u00e5 form\u00e5let, det glider lige s\u00e5 stille ud af syne med fare for at fortones. Et dr\u00f8mmesymptom. S\u00e5 dukker det op igen, m\u00e5let eller retningen, et andet sted, eller som et andet form\u00e5l, og turen forts\u00e6tter lidt mere nysgerrigt mod n\u00e6ste forvirring.<\/p>\n\n\n\n
Disse ture er en snor, som perlerne h\u00e6nges op p\u00e5. Perlerne er de uafh\u00e6ngige historier. De er forskellige, men med f\u00e6llestr\u00e6k. Ikke med stof som til fort\u00e6llinger, h\u00f8jst til episoder, men med en underliggende samlende funktion, tror jeg.<\/p>\n\n\n\n
Ligesom retning og form\u00e5l forandrer sig, forandrer ogs\u00e5 gangene og rummene sig, deres h\u00f8jde, bredde, l\u00e6ngde, struktur og topografi. Ottefodsgange, firefodspassager, tofodsd\u00f8re. Ja, vi bruger ikke metersystemet som kom fra forhistoriske opm\u00e5linger af jordkloden og som vi skal l\u00e6re igen, for at kende den forhistoriske verden. Her i vores verden er fod og tommer relevante. St\u00f8rre afstande m\u00e5les i antal skridt. En lille genoprejsning af de menneskelige m\u00e5leenheder. Passende omtrentlige ligesom vores tidsregning. G\u00e5ture i middel ganghastighed, lidt lavere end pulsen, p\u00e5 gyngende grund, hvilket stenen nok ikke kan lastes for, og man overraskes over at det man forestiller sig ikke holder. Selv dem jeg m\u00f8der p\u00e5 turen undrer sig over at oplevelsen ikke helt passer til deres erfaringer. Noget af det snyder, enten erindringen eller iagttagelsen. Men nu er det sammen med Isa, og vi har et form\u00e5l vi ikke glemmer.<\/p>\n\n\n\n
Har lugten en farve? Jeg sp\u00f8rger de andre om de kender det. N\u00e5r man g\u00e5r fra det ene sted til det andet, s\u00e5 skifter lugten. Det er sv\u00e6rt at beskrive det, jeg ved ikke hvad man kan sammenligne med. S\u00e5 jeg siger at lugten har en farve. Jeg kan genkende alle lugte, men for at beskrive den s\u00e5 alle kan forst\u00e5 det, m\u00e5 vi v\u00e6re enige om hvilken farve lugten passer til. P\u00e5 dette sted i gangen er lugten brun. Den er ogs\u00e5 rund og bl\u00f8d, jeg ved ikke om den er behagelig eller hvad, men den er brun. L\u00e6ngere henne skifter den til bl\u00e5sort, og bliver kold og kantet at f\u00f8le p\u00e5. Det er ligemeget om der er lys p\u00e5, lugtens farve forsvinder ikke bare fordi der er m\u00f8rkt. Isa lugter for det meste gr\u00f8nt. En gang imellem varmt, s\u00e5 g\u00e5r det over til mere lyst, det kan blandes med en lille smule gult, bl\u00e5t eller trist. Det er n\u00e5r hum\u00f8ret er d\u00e5rligt. Det kan ogs\u00e5 skifte til gr\u00e5t, det er ikke s\u00e5 tit, men s\u00e5 er hun god igen n\u00e6ste gang vi m\u00f8des.<\/p>\n\n\n\n
Har farven en lyd? Jeg snakkede i sin tid med Masso om den slags ting, for vi kunne bygge videre p\u00e5 hinandens tanker. Ikke med Setto, han var alt for firkantet og p\u00e5st\u00e5elig, og han lugtede for det meste m\u00f8rkebl\u00e5t, n\u00e6rmest selvlysende. Det er nok derfor han ikke kunne skjule sig i m\u00e6ngden ligesom Masso, som til geng\u00e6ld altid lugtede lidt af sit arbejde.<\/p>\n\n\n\n
Det her sted er lavet om siden i g\u00e5r. Eller osse har det forandret sig af sig selv. Det ligner sikkert heller ikke sig selv n\u00e6ste gang vi ser det. Det orange er garanteret blevet bl\u00e5t, n\u00e5r jeg kommer igen. Det er med ikke at lade sig forstyrre af s\u00e5dan noget. Der er jo ingen der orienterer sig efter plakater og skilte. Den her lugt var der ikke i g\u00e5r, s\u00e5 nu kan jeg ikke finde hjem. Hvad betyder hjem i \u00f8vrigt.<\/p>\n\n\n\n
Og s\u00e5 finder vi pludselig stedet. Hun har lyttet og f\u00f8lt efter svingninger og vibrationer, og nu m\u00e6rker hun de st\u00e5ende b\u00f8lger med resonansen i underlivet, og vil ikke videre. Der er en lille sidegang, den \u00e5bner sig til en hule, det kan v\u00e6re et tidligere lagerrum, men den er tom. Her vil ingen v\u00e6re. Men det vil Isa. Vi maler stedet r\u00f8dt for at markere det s\u00e5 vi kan finde det igen, men hvis det skulle finde p\u00e5 at skifte farve ligesom de andre steder i n\u00e6rheden, kan vi finde det alligevel, med Isas sans for resonanser. S\u00e5 g\u00e5r vi for at hente madrasser og m\u00f8bler, men da vi kommer tilbage er det m\u00f8rkt s\u00e5 vi ikke kan se farver, stille s\u00e5 vi ikke kan h\u00f8re lyde. Det generer ikke Isa, hun finder vej gennem m\u00f8rket og stilheden, f\u00f8lger vibrationerne og finder det hurtigt, og vi indvier straks lokaliteterne. Godt at jeg er i god tr\u00e6ningstilstand, for hun kan ikke f\u00e5 nok.<\/p>\n\n\n\n
Isa giver mig s\u00e5 meget sk\u00f8nhed, b\u00e5de ydre og indre, og hun frembringer s\u00e5 meget visdom, men vi fors\u00f8mmer andre n\u00e5r vi er s\u00e5 meget sammen. Det m\u00e5 vi g\u00f8re godt igen, og vi breder vores kontakter og aktiviteter ud som f\u00f8r. Med den nye resonansbolig som base. Jeg t\u00e6nker meget over hvordan man selv kan frembringe sk\u00f8nhed. Uden Isa. Vi har en m\u00e6ngde mennesker, der bruger enest\u00e5ende teknik til at skabe sk\u00f8nhedsoplevelser. Det er illusioner, javel, men uden illusioner kan vi ikke leve livet i hulerne og gangene. Nogle af oplevelserne er hele verdener som man kan f\u00e6rdes i, og blive ved med at f\u00e6rdes i s\u00e5 l\u00e6nge man vil. Der er ogs\u00e5 oplevelser som p\u00e5 en eller anden m\u00e5de skildrer noget der findes, og nogle af verdenerne har \u00f8verst noget der kunne minde om himmel og nederst noget der kunne minde om land eller vand. Verdener der forestiller sk\u00f8nne mennesker, b\u00e5de b\u00f8rn og voksne, og selvf\u00f8lgelig verdener der ber\u00f8rer k\u00e6rlighed mellem mennesker og varme seksuelle emner, men ingen med ondskab, vold og drab. Nok fordi ingen \u00f8nsker det. Alle m\u00e5 selv bestemme hvad de vil opleve, der er ingen gr\u00e6nser for hvad man kan v\u00e6lge, og man kan selv lave om p\u00e5 det man oplever, s\u00e5 man kan opleve det p\u00e5 en ny m\u00e5de n\u00e6ste gang.<\/p>\n\n\n\n
Sk\u00f8nhedsoplevelserne er sat sammen af synsindtryk, lydindtryk, duftindtryk og f\u00f8leindtryk. Og smagsindtryk, hvis man sp\u00f8rger gastronomerne. Man kan selv regulere dem, mens man str\u00f8mmer gennem verdener af den h\u00f8jeste sk\u00f8nhed, verdener af de st\u00e6rkeste f\u00f8lelser, verdener af de dybeste tanker, paradokser og sandheder, og af den h\u00f8jeste visdom. Alle id\u00e9er og r\u00e6sonnementer som man selv bringer p\u00e5 bane bliver afpr\u00f8vet, analyseret for argumenters b\u00e6rekraft og logisk sammenh\u00e6ng, hvorefter de bedste af dem bliver udbredt og stillet til r\u00e5dighed for alle. Ikke sj\u00e6ldent bliver der givet eksempler p\u00e5 typiske faldgruber, f\u00e6lder og snubletr\u00e5de, som ubegrundede p\u00e5stande, mangelfuld argumentation og logiske fejlslutninger, det giver altid anledning til en god latter, en yndet form for humor.<\/p>\n\n\n\n
Det siges, at folk i forhistorisk tid meget ofte brugte den slags d\u00e5rlige t\u00e6nkem\u00e5der, men de vidste ikke at det var humor f\u00f8r de omsatte dem i praktisk handling. Hvorefter den gode latter skiftede til en dyb, fortvivlet sorg, i tanken over de um\u00e5delige \u00f8del\u00e6ggelser, disse handlinger p\u00e5f\u00f8rte de verdener, der fulgte efter idioternes.<\/p>\n\n\n\n
Selvf\u00f8lgelig har Isa og jeg brugt vores selvvalgte adskillelse. Selvf\u00f8lgelig kommer vi begge tilbage med nye oplevelser, og bekr\u00e6fter at vi vil v\u00e6re sammen igen som f\u00f8r. Og s\u00e5 er hun gravid. Jeg kan se p\u00e5 hende at hun er glad. Det eneste vi ved om hvem der skal v\u00e6re far, er at det ikke kan v\u00e6re mig.<\/p>\n\n\n\n