Vi taler om historien, det har vi gjort l\u00e6nge, s\u00e5 vidt vides altid. Spredte kilder beskrev de f\u00f8rste tider, vores forg\u00e6ngere gennem generationerne, hvordan de affandt sig med forholdene. Nu taler vi ogs\u00e5 om forhistorien, den der handler om tiden f\u00f8r livet i bjerget, f\u00f8r de store katastrofer, eller hvad det nu var. Nu har vi m\u00e5ske f\u00e5et den p\u00e5 t\u00e6t hold, forhistorien. Alt hvad vi finder frem vidner om forholdsvis udviklede civilisationer, mennesker der dannede samfund, og indrettede sig p\u00e5 jordens overflade p\u00e5 den bedste m\u00e5de, troede de. Uden tanke for andet end sig selv, uden at tage hensyn til andet end sig selv. Det var bestemt ikke til fordel for livet og livsbetingelserne. Men det fik katastroferne lavet om p\u00e5. Vi ved ikke med sikkerhed hvilken type katastrofer det var, om det var naturlige eller menneskeskabte katastrofer, ubevidst eller selvforskyldt. Men kolossale bestr\u00e6belser og arbejdsindsatser gik tabt sammen med befolkningerne og kulturerne. En m\u00e6ngde kunnen, erfaringer, resultater og et v\u00e6ld af viden. Noget af det vi finder nu kan vi sikkert drage nytte af, andet forst\u00e5r vi ikke, men unders\u00f8ger af nysgerrighed. Vi finder vidnesbyrd om forhistoriske forhold, de giver inspiration til nye udviklinger, forslag, initiativer. Vi har brug for id\u00e9er og inspiration, nu som altid. Det er udvikling. Hvis hver generation af de unge g\u00f8r som de gamle, kommer vi aldrig videre.<\/p>\n\n\n\n
– St\u00f8rstedelen af levnene fra forhistoriens kulturer gik tabt.<\/p>\n\n\n\n
S\u00e5dan h\u00f8rte vi vores undervisere i historien.<\/p>\n\n\n\n
– Det samme g\u00e6lder teknologien, den blev kun videref\u00f8rt p\u00e5 felter som passede til livet i hulerne. Enkelte videnomr\u00e5der blev overtaget og videreudviklet fordi der var brug for dem. Sundhed, sygdomsbehandling, medicinsk forskning og praksis blev videref\u00f8rt. F\u00f8devareproduktion blev radikalt \u00e6ndret og tilpasset de nye betingelser. Samfundets “blodkar og nerver”, infrastruktur, forsyning, distribution, affaldsh\u00e5ndtering og recirkulation, alt det blev n\u00e6rmest genopfundet. Det samme med kommunikation og information, for dengang teknologien til det forsvandt, var der ikke l\u00e6ngere brug for den. Der blev skabt nye ting, og fundet p\u00e5 nye m\u00e5der at g\u00f8re det p\u00e5, det st\u00e5r de for, dem der arbejder med de nye teknologier og udvikler dem, men hvordan det fungerer unddrager sig de fleste andres erkendelse.<\/p>\n\n\n\n
Jeg er ved at uddanne mig som ark\u00e6olog. Jeg kan ikke lade v\u00e6re med at spekulere over hvordan de forhistoriske samfund har v\u00e6ret, hvordan de var indrettet, hvordan det var at leve dengang, hvilke vilk\u00e5r man levede under, hvad man kunne g\u00f8re som person, var der st\u00e6rke begr\u00e6nsninger, skulle alle opf\u00f8re sig ens, kunne man v\u00e6lge mellem forskellige m\u00e5der at udfolde sig p\u00e5? Knogler giver et spor. Alle efterlader spor, alle efterladenskaber indeholder spor. Alle de videnskaber og al den teknik de forhistoriske mennesker omgav sig med, afsatte spor. Deres bekymringer, forestillinger, illusioner, deres religi\u00f8se og politiske vanvid, det hele afsatte spor. Det er bare os der skal tyde dem.<\/p>\n\n\n\n
Noget af det f\u00f8rste vi fandt dengang bagv\u00e6ggen i vores gamle hule blev \u00e5bnet, var begravelserne i nicher og p\u00e5 hylder, i lag p\u00e5 lag af skeletter og mumier. De blev unders\u00f8gt, vi undrede os over at de ikke straks var g\u00e5et til genbrug. Dengang beherskede man endnu ikke teknikken, t\u00e6nkte vi. De yngste af mumierne er n\u00e6sten alle af samme alder, cirka 18-20 generationer, det m\u00e5 v\u00e6re f\u00f8r det blev almindeligt at recirkulere de d\u00f8de.<\/p>\n\n\n\n
I ark\u00e6ologien st\u00f8der man hele tiden p\u00e5 g\u00e5der der skal l\u00f8ses, mysterier der skal opklares. I ark\u00e6ologien stilles man hele tiden sp\u00f8rgsm\u00e5l. Det er det smukke ved videnskab og forskning. Vi vil gerne finde svar. Men vi bliver forvirret, n\u00e5r vi ikke kan finde ord for det. Ordene skal jo lige opfindes f\u00f8rst.<\/p>\n\n\n\n
Vi er p\u00e5 en af vores mange udflugter ind i det ukendte indre. Det h\u00f8rer med til studiet, og vi bliver overv\u00e5get, for vi skal jo ikke \u00f8del\u00e6gge noget. Turen g\u00e5r til et nyopdaget omr\u00e5de best\u00e5ende af haller, sale, sm\u00e5 og st\u00f8rre rum, korridorer, gange og trapper, ikke mindst trapper. Et par steder er der g\u00e5et noget i stykker, s\u00e5 man kan se ind i konstruktionen. Og her kan vi se spor efter et utal af ombygninger, for ved hver ombygning er der tilf\u00f8jet en ny v\u00e6g, inden for den gamle. Nogle steder findes fire og seks lag, og i mellemrummene er alt det tidligere bevaret, lige fra v\u00e6gge med fodpaneler, d\u00f8rindfatninger og hele d\u00f8re, til gardiner og malerier. V\u00e6gge bag v\u00e6gge i flere lag, en guldgrube af et fund. Et sted st\u00e5r de s\u00e5 t\u00e6t som malerierne i magasinet til et kunstmuseum eller et sted hvor man kan bytte kunst. De er betagende, billederne, og alle i ekspeditionen fortaber sig i dem i stedet for at komme videre.<\/p>\n\n\n\n
Jeg g\u00e5r lidt v\u00e6k fra gruppen. Jeg ser s\u00e5 langt jeg kan ind mellem de tynde v\u00e6gge, de er alle stillet op foran de endnu \u00e6ldre, uden st\u00f8rre hensyn. Jeg kan m\u00e6rke overfladerne der engang var synlige, og fornemme rummene de dannede. En s\u00e6lsom lugt, der meget sandsynligt stammer fra de mange materialer. Ikke st\u00e6rk, men karakteristisk, st\u00f8vet og krydret, syrlig og s\u00f8dlig, og den forandrer sig lidt ved hvert skridt, her en anelse r\u00f8get, lidt l\u00e6ngere fremme med et kemisk stikkende anstr\u00f8g. Og med lugte i alle farver.<\/p>\n\n\n\n
Jeg f\u00f8ler p\u00e5 v\u00e6ggen et sted hvor den er g\u00e5et fra, og pr\u00f8ver at tr\u00e6kke den lidt fri, s\u00e5 jeg bedre kan se ind bagved. S\u00e5 s\u00e6tter den sig med et ryk, og jeg m\u00e5 holde igen p\u00e5 den s\u00e5 den ikke skal skride. Men da jeg tager h\u00e5nden til mig igen, l\u00f8sner v\u00e6ggen sig og glider fremad og nedad. V\u00e6ggen bagved blottes, og det ser ud som om endnu flere lag vil skride, og jeg m\u00e5 pr\u00f8ve at st\u00f8tte igen, for at undg\u00e5 at det hele styrter sammen. Det lykkes nogenlunde, men ud af en reol mellem to af v\u00e6ggene glider indholdet fra hylderne ud og l\u00e6gger sig oven p\u00e5 den l\u00f8se v\u00e6g, der nu falder helt sammen. Et skab \u00e5bner sig, og fra det v\u00e6lter indholdet ogs\u00e5 frem og hober sig i dynger oven p\u00e5 det andet, og jeg m\u00e5 springe til side for ikke at blive begravet. Jeg m\u00e5 tilkalde hj\u00e6lp for at forhindre mere \u00f8del\u00e6ggelse, men det er for sent nu. Det ser ud som et helt bibliotek, ligesom vores museumsmagasin, bare st\u00f8rre. Sammenstyrtningen forplanter sig til andre magasiner som jeg ikke kan se, jeg h\u00f8rer lyden af tr\u00e6 der kn\u00e6kkes og bylter der falder p\u00e5 gulvet, m\u00e6rker lugten fra st\u00f8vet som kommer drivende og l\u00e6gger sig over alting, tager af, og kun langsomt breder sig. T\u00e6nk hvis jeg havde undg\u00e5et dette, s\u00e5 havde der v\u00e6ret uvurderlige kilder at tage fat p\u00e5, unders\u00f8ge og registrere. Det er der stadig, men al orden og systematik er g\u00e5et tabt, og det er jo noget af det vigtigste. Som hvis man \u00e5bner en bog, og bogstaverne drysser ud og l\u00e6gger sig i en bunke, den bog giver jo ikke mening l\u00e6ngere.<\/p>\n\n\n\n
Jeg m\u00e5 finde gruppen. Jeg m\u00e5 fort\u00e6lle at jeg lige har lokaliseret et hj\u00f8rne af et k\u00e6mpestort arkiv. For noget af det kan stadig v\u00e6re intakt. Jeg m\u00e5 vente lidt, til st\u00f8vskyen har lagt sig. Ellers f\u00e5r de mistanke om uansvarlig omgang med et uvurderligt fund.<\/p>\n\n\n\n
Ja, jeg kommer alligevel til at vente lidt. Jeg har jo sluttet mig til grupperne der skal f\u00f8re protokol over arbejdet. S\u00e5 kan jeg bedre holde mig fra de skr\u00f8belige fund. Heldigvis er vi mange om unders\u00f8gelserne, for de str\u00e6kker sig over store omr\u00e5der, og det er umuligt at f\u00f8lge med i det hele. Vi er et helt hold af personer, der skal beskrive det der foreg\u00e5r. Ikke kun freml\u00e6gge og beskrive, ogs\u00e5 dokumentere processen. Egentlig er jeg ikke helt glad for det, for det holder mig tilbage fra at v\u00e6re i front, at v\u00e6re blandt dem der ser og unders\u00f8ger fundene som de f\u00f8rste. Jeg skal holde mig fra at pille ved tingene, men bliver kompenseret med et bedre overblik. Det jeg mister som frontl\u00f8ber og spydspids, indhenter jeg ved st\u00f8rre samlet viden. Og det forhindrer mig ikke i at dyrke min s\u00e6rlige interesse, den handler om det skriftlige, det der bedst beskriver den tid vi unders\u00f8ger. Med hele dens t\u00e6nkem\u00e5de og mentalitet. Havde jeg dog bare ladet arkivet v\u00e6re.<\/p>\n\n\n\n
I historieundervisningen pr\u00f8vede vi at rekonstruere en tidsskala, for at se om tiden har en retning vi kunne bruge. Vi unders\u00f8gte line\u00e6re, pendulerende, cykliske og logaritmiske tidsskalaer, enkeltvis og i kombinationer. Tidsskalaen bruger vi nu til at ordne det materiale vi finder, s\u00e5 det er den gamle, forhistoriske tidsskala, som var lige dele line\u00e6r og cyklisk. Man brugte tal delelige med to og tre, m\u00e5ske fem, og gerne et total mere, s\u00e5 man kunne dele i halve, tredjedele, fjerdedele, femtedele og sjettedele. Tolv og fireogtyve er gode. Hvis der ogs\u00e5 skal v\u00e6re et femtal med kan man bruge et tal som tres. Det kom fra geometrien, hvor man havde brug for en praktisk m\u00e5de at dele vinkler og cirkelslag. Nu m\u00e5 vi se hvordan det virker n\u00e5r vi skal inddele tid p\u00e5 den m\u00e5de, ligesom hos de forsvundne kulturer.<\/p>\n\n\n\n
<\/a> Historiestudierne giver forel\u00f8bige resultater. Nej, ikke resultater, kun teorier. Historie har aldrig v\u00e6ret eksakt videnskab. Mon det ogs\u00e5 var s\u00e5dan med den sidste tid lige f\u00f8r de store katastrofer, er det ogs\u00e5 teori? Er kilderne gode, er de trov\u00e6rdige? Hvis vi finder skriftlige overleveringer om tilstandene i den tid, bliver det lettere. Hvis vi f\u00e5r rekonstrueret de \u00f8delagte arkiver, t\u00e6nker jeg. Dem som jeg s\u00e5 p\u00e5 mens de \u00f8delagde sig selv. Jeg tror ikke jeg nogensinde t\u00f8r fort\u00e6lle hvordan det gik til. Ja, t\u00e6nker jeg, der var en masse teorier om tiden f\u00f8r katastroferne, om hvad det var for en slags katastrofer, om hvordan og hvorfor de skete. Nu kan der kastes nyt lys over det, vi m\u00e5 samle materialet op, sortere det i teorier og resultater, og underdele resultaterne i hypoteser og kendsgerninger. Hvis vi kan.<\/p>\n\n\n\n Nogen tid efter min dr\u00f8m om at g\u00e5 ind i den anden verden er den faktisk fundet. Unders\u00f8gelserne er i fuld gang, lige s\u00e5 forsigtigt og omhyggeligt. Jeg studerer ark\u00e6ologi, og er med til det. Og nu bliver der fremlagt resultater fra optegnelser og fund fra de nyfundne omr\u00e5der. De er p\u00e5 skrift og viser sig at v\u00e6re interessante kilder p\u00e5 forskellige forhistoriske sprog, de bliver unders\u00f8gt af sprogspecialisterne, og der kommer en redeg\u00f8relse frem. Det er skr\u00e6kindjagende l\u00e6sning. Det st\u00e5r p\u00e5 ingen m\u00e5de tilbage for mit gamle mareridt. Der oprettes studieretninger for at l\u00e6re at tyde de antikke skrifter, og det bliver moderne at l\u00e6re deres sprog at kende. Kilderne beskriver samfundsforholdene f\u00f8r katastroferne. Det der f\u00f8rst blev betragtet som et forvildet febersyn, viser sig desv\u00e6rre at v\u00e6re forhistoriens virkelige verden. Al menneskehedens onde vilje, egoisme, uduelighed og tvivlsomme adf\u00e6rd i fuld udfoldelse.<\/p>\n\n\n\n Som protokolf\u00f8rende m\u00e5 jeg referere alt, selv de mere konkrete og m\u00e5ske banale fund, i f\u00f8rste omgang handler det mest om lokaliteterne vi bev\u00e6ger os rundt i. Rapporterne kommer fra dem der unders\u00f8ger gangene, rummene, inventaret, installationerne, jeg skal s\u00e5dan set bare samle deres notater. Og v\u00e6re med til at ordne dem og kategorisere dem, det slipper ingen for. Jeg tror vi alle synes det er sp\u00e6ndende, alle de forskellige m\u00e5der stederne var indrettet p\u00e5, ligesom vores, ikke lige s\u00e5 slidt, men fors\u00f8mt. Ubrugt, n\u00e6sten ur\u00f8rt siden ibrugtagningen, det ser man. Slid og pr\u00e6g af stadig brug giver liv, s\u00e5 meget liv n\u00e5ede stedet ikke at f\u00e5 tilf\u00f8rt, det har nok kun v\u00e6ret brugt i kort tid, sandsynligvis forladt hurtigt. Det er gruppen hvor Hagen sidder, der modtager rapporterne om de ting.<\/p>\n\n\n\n S\u00e5 kommer vi til de sp\u00e6ndende steder hvor fundene hober sig op og de fleste opdagelser g\u00f8res, det er allerede en hel del sjovere. De store m\u00e6ngder stiller krav til registreringen, det er omst\u00e6ndeligt, langsommeligt, men n\u00f8dvendigt. Og sp\u00e6ndende. S\u00e5dan er faget jo, jeg har selv valgt det.<\/p>\n\n\n\n Fundene som vi skal registrere, indl\u00f8ber sideordnet, i tilf\u00e6ldig r\u00e6kkef\u00f8lge, kaotisk. De kommenteres med notater, i kortfattede standardformater. Vi diskuterer dem under sorteringen, og g\u00f8r os tanker om hvad man kan udlede af dem, og pr\u00f8ver at forklare det for hinanden.<\/p>\n\n\n\n Der er flere grupper til at tage sig af opgaverne, der fordeles efter speciale. Der er ern\u00e6ringen og f\u00f8devaresituationen, som var fuldst\u00e6ndig anderledes i forhistorisk tid end det vi kender til. Og sundheden, og deres sygdomme, s\u00e6rlig dem vi ikke kender i vores tid. I sundhedsgruppen sidder Salka, i sygdomsgruppen Mitri.<\/p>\n\n\n\n Mange af teksterne der bliver fundet n\u00e5r jeg slet ikke at se. Kun dem der beskriver de emner som Isa og jeg skal ordne og arkivere. Og s\u00e5 dem der der bliver afleveret forkert. Som vi selvf\u00f8lgelig staks b\u00e6rer over til de rigtige grupper. Her er for eksempel et par tekster om mad og f\u00f8devarer, dem skal Salka have. Men jeg kan ikke lade v\u00e6re med at kaste et blik p\u00e5 dem.<\/p>\n\n\n\n Nu vi n\u00e6vner Salka, ern\u00e6ring og f\u00f8devarer. N\u00e6rings- og nydelsesmidler. Vi skal have noget at spise, vi er sultne. Arbejdet er sp\u00e6ndende, men det kan ikke d\u00e6mpe appetitten helt.<\/p>\n\n\n\n – Det er godt at vi har noget at spise, siger jeg til Salka. – Det er godt at vi har noget der smager helt fantastisk! At vi kan tale om det og dr\u00f8mme om det!<\/p>\n\n\n\n – Ja, siger hun, – jeg kan rigtig godt forst\u00e5 dem der gerne vil arbejde i k\u00f8kkenerne. Det er sv\u00e6rt at komme ind og v\u00e6re med, man skal sikkerhedsgodkendes. N\u00e5r man er kommet der ind, fort\u00e6ller de heldige, s\u00e5 ser man en verden af muligheder! Mad, smag, duft, konsistens, struktur, tekstur, udseende, farve og den slags. Syn, lugt og smag! Produkter, ingredienser, med hver deres egenskaber, s\u00e5 forskellige, s\u00e5 mange muligheder! Og det ern\u00e6ringsm\u00e6ssige, det er vigtigt, mad skal v\u00e6re sundt! Og dejligt at spise.<\/p>\n\n\n\n Der sker hele tiden fremskridt. F\u00f8r i tiden var det mere ensformigt. Fantastisk at se, som udviklingen g\u00e5r fremad. Vi kan f\u00e5 al den mad, vi \u00f8nsker, med alle varianter af smag, lugt, bl\u00f8dhed, konsistens, farve og struktur. Hele tiden nye sp\u00e6ndende varieteter, udviklet p\u00e5 fors\u00f8gsanl\u00e6ggene, og hele tiden nye, opfindsomme m\u00e5der at s\u00e6tte retter sammen p\u00e5. Og s\u00e5 har vi det eksotiske, som er specialiteterne indf\u00f8rt fra naturen og dyrket i v\u00e6ksthallerne. Det sker ikke s\u00e5 tit, man m\u00e5 vente til de bliver frigivet. Men hvis man er heldig, kan man nu og da s\u00e6tte t\u00e6nderne i en ny og ukendt sort, endnu en grund til at det er s\u00e5 popul\u00e6rt at arbejde i f\u00f8devareproduktionen. De mest sj\u00e6ldne ting n\u00e5r endnu mere sj\u00e6ldent uden for de kredse.<\/p>\n\n\n\n T\u00e6nk, at man kan f\u00e5 de fantastiske ting at smage, og s\u00e5 er det lavet ud fra stoffer, der tidligere var lort, pis, affald, d\u00f8de mennesker, r\u00e5dne indvolde. Fordi det hele er nedbrudt til grundbestanddele, molekyler mindre end proteiner og aminosyrer. S\u00e5 der ikke slipper sygdomme gennem recirkulationen og forarbejdningsprocesserne. Det samme som naturen altid har gjort, mennesker levede direkte af naturen, dengang voksede det hele ogs\u00e5 op p\u00e5 d\u00f8d, henfald og nedbrydningsprocesser. Mikroorganismerne der gjorde deres arbejde i naturen, bruger vi nu i vores anl\u00e6g, bare mere koncentreret. Mennesker har altid spist rester af deres forg\u00e6ngeres lig, om ikke direkte, s\u00e5 efter at de var g\u00e5et gennem langvarige processer, bakterier, mikroorganismer, dyr og planter, forr\u00e5dnelse, nedvisning, formuldning, genopst\u00e5en gennem nye organismer. Og s\u00e5 forfra i et cyklisk forl\u00f8b af opbygning og nedbrydning, naturens egen runddans af anabolske og katabolske processer.<\/p>\n\n\n\n – Alts\u00e5, naturen har altid v\u00e6ret en stor biologisk genanvendelsesfabrik. I hver eneste mundfuld du spiser eller drikker, er der materiale der f\u00f8r har siddet i pis og lort fra fisk, padder, dinosaurer og i levende og d\u00f8de dyr og mennesker f\u00f8r dig, i bylder og bet\u00e6ndelser, i r\u00e5dnende kadavere af udd\u00f8de og overlevede dyrearter, i fluer og maddiker, edderkopper og slangegift. Vi spiser det hele! Det har vi altid gjort. Nu s\u00f8rger vi for n\u00f8jagtig det samme, bortset fra at vi for alt i verden m\u00e5 undg\u00e5 giftstofferne udefra. Lige fra gas og radioaktivitet til patogene mikroorganismer. Det holder vi ude, m\u00e5 enten v\u00e6re selvforsynende eller kontrollere alt udefra. Vi g\u00f8r begge dele. De mumier vi fandt f.eks. skal kontrolleres grundigt, hvis vi vil s\u00e6tte dem ind i kredsl\u00f8bet. Muligvis kan de bruges, men der er vist ikke meget at hente i dem, og sandsynligvis er de forurenede. I deres tid var risikoen for kontaminering udefra endnu h\u00f8jere end nu. I \u00f8vrigt skal de nok bruges til forskning.<\/p>\n\n\n\n Masso arbejder stadig ved dekomponeringsanl\u00e6ggene og fort\u00e6ller at det ikke lugter s\u00e6rlig godt, det er hans m\u00e5de at sige det p\u00e5, ellers kan han godt v\u00e6nne sig til det. Alligevel kommer vores mad til at smage fantastisk! Selv uden at v\u00e6re sulten fristes man til at smage p\u00e5 specialiteterne. Med dem er det med s\u00e5 meget, m\u00e5ske synes man ikke om det f\u00f8rste gang, men lidt efter f\u00e5r man \u00e5bnet sine sanser – og opdager helt nye sk\u00f8nhedsoplevelser! Oplevelser der huskes, og kan gentages, n\u00e5r man vil fork\u00e6le sig selv. Og har tid nok, for med specialiteterne skal man give sig god tid.<\/p>\n\n\n\n Alle de gamle tekster om mad, tilberedning og spisekultur samler vi sammen til Salka. Her igen en tekst til hende, denne gang lidt om den forhistoriske gastronomi.<\/p>\n\n\n\n – Sp\u00e6ndende! siger hun. De havde helt andre muligheder. Men vi har vores egne. Det er forresten ikke hensynsfuldt at sv\u00e6lge for meget i specialiteterne. Det kr\u00e6ver s\u00e5 meget af dem der laver det!<\/p>\n\n\n\n Isa har siddet opslugt af sine notater, men bryder ind.<\/p>\n\n\n\n – Det er ellers her, de udfolder sig rigtigt med alt det de kan! De elsker det!<\/p>\n\n\n\n – Det er rigtigt, og de elsker at fort\u00e6lle om det. Men de mere enkle m\u00e5ltider er da ogs\u00e5 en nydelse. Vores traditioner, kommer de ikke fra tider hvor man kun havde f\u00e5 forn\u00f8jelser? Man fors\u00f8gte vel at skabe nogle lyse \u00f8jeblikke, med de muligheder der var?<\/p>\n\n\n\n Men specialiteterne. Alle kender nogen der arbejder i k\u00f8kkenerne, ogs\u00e5 Salka, Isa og jeg, og vi kan sp\u00f8rge dem selv. Er vores lyst til specialiteter til byrde for dem, eller til berigelse? Jeg t\u00e6nker videre, overvejer noget jeg vil vente lidt med at diskutere med Isa og Salka. Jeg t\u00e6nker p\u00e5 den gang man havde f\u00e5et bugt med de fleste af menneskets d\u00e5rlige egenskaber, da man havde afskaffet ejendomsretten, besiddertrangen og jalousien, s\u00e5 k\u00e6rlighed og seksualitet blev til umistelige gl\u00e6der, mennesker kunne give hinanden.<\/p>\n\n\n\n Og mad. G\u00e6lder det ogs\u00e5 mad? Kan vi sige hvor vi fandt gl\u00e6derne f\u00f8rst, i god mad, i god k\u00e6rlighed? Det har vel ikke altid v\u00e6ret som det er nu. Begge dele giver de st\u00f8rste gl\u00e6der for de fleste af os, selv for dem der har sv\u00e6rt ved at finde gl\u00e6der andre steder. De endnu mere heldige finder flere forn\u00f8jelser, ved arbejdet, studierne, nysgerrigheden, ved den viden og kunnen, man tilegner sig gennem arbejde, studier og nysgerrighed. Alle kan finde forn\u00f8jelse ved mad, s\u00e5dan er det ogs\u00e5 med k\u00e6rlighed. Lad os bare sige sex. Der er basisforn\u00f8denheder, der er forretter, hovedretter og desserter. Der er sublime oplevelser i k\u00e6rlighed, som der er gastronomiske h\u00f8jdepunkter i mad. Jeg har pr\u00f8vet det hele. Alle sanser skruet op p\u00e5 fuld styrke. Hvis der er for lyst eller for m\u00f8rkt, intet syn. Hvis der er larm eller stilhed, ingen lyd. F\u00f8lelse er sv\u00e6r at snyde, men lugt og smag kan snyde, det er der ikke noget ved. Mad m\u00e5 ikke snyde. Sex heller ikke. Begge dele findes som n\u00f8dt\u00f8rftig tilfredsstillelse af drifter, som standardiserede forl\u00f8b efter en skabelon, det er der nogen der foretr\u00e6kker. Men det er ogs\u00e5 en m\u00e5de at m\u00f8des p\u00e5, man kan udvikle det som sprog, man kan lege med det og udforske mulighederne, det er en dans, en kunst. I sex og k\u00e6rlighed kan de nysgerrige finde andre nysgerrige at lege sammen med, opn\u00e5 umistelige oplevelser til at huske, og leve videre p\u00e5. Kombiner det med venskab, og man f\u00e5r uopslidelig k\u00e6rlighed, b\u00e5ret af fortrolighed og omsorg. S\u00e5dan som jeg har det med Isa, vi har endda det faglige samarbejde, engagementet i viden og unders\u00f8gelser, som kan v\u00e6re lige s\u00e5 intenst som et knald. Her f\u00f8ler jeg mig privilegeret, jeg har adgang til Isa, i fuld udstr\u00e6kning, kan sv\u00e6lge i hende, \u00f8se af hende, uden begr\u00e6nsninger og p\u00e5 alle planer – og h\u00e5ber at give lidt igen, kan jeg det? Det m\u00e5 jeg sp\u00f8rge hende om. Ikke nu.<\/p>\n\n\n\n Hvorfor jeg nu kommer til at t\u00e6nke p\u00e5 alt dette med mad og sex? Hvad har mad og sex til f\u00e6lles? \u00c6stetikken? Gr\u00e5digheden? Det kan jeg godt sp\u00f8rge Salka om.<\/p>\n\n\n\n – Kan det komme af, at man spiste mennesker, engang tilbage i tiden? sp\u00f8rger jeg.<\/p>\n\n\n\n – N\u00e5 ja, det gjorde man jo, siger hun. – N\u00e5r der ikke var andet at f\u00e5. Var det mon et levn fra den tid hvor man endda spiste dyr? Jeg ved ikke hvad der var mest frast\u00f8dende. S\u00e5dan beh\u00f8ver det jo ikke v\u00e6re med sex!<\/p>\n\n\n\n Jeg ved ikke om hun forst\u00e5r det med sansernes sammenst\u00f8d mellem at spise og elske. Hun har allerede fortalt historier om forhistoriske spisevaner, jeg skal ikke nyde noget. Salka dramatiserer det m\u00e5ske, hun kan f\u00e5 os til at f\u00f8le, se, lugte og smage, bare ved at fort\u00e6lle om det. Forskr\u00e6kkelsen over at man i forhistorisk tid spiste dyr. Avlede dyr for at lave mad af dem. Kvalmt og ul\u00e6kkert, siger hun.<\/p>\n\n\n\n – Hensynsl\u00f8st! Uf\u00f8lsomt! N\u00e5r man ved at dyrene var levende v\u00e6sener med f\u00f8lelser og bevidsthed, n\u00e5r man ved at der dengang var masser af frugt og gr\u00f8nt at spise, meget mere end vi har nu, vi har l\u00e6rt at man brugte utrolig store arealer for at dyrke planter til at fodre dyrene med, kun for at slagte dem og spise dem bagefter! Ved at dyrke afgr\u00f8der til at spise direkte kunne man have sparet dyrene for et uv\u00e6rdigt liv til slagtning, og arealerne for uv\u00e6rdig dyrkning af foder! Og s\u00e5 alt det vand, de arealer skulle vandes med! Ved at \u00e6de planter i stedet for dyr kunne de have reddet civilisationen! T\u00e6nk at h\u00e6lde fire fem gange flere n\u00e6ringsstoffer gennem slagtedyr end man kan konsumere selv? Men de holdt fast i gamle traditioner, de ville ikke undv\u00e6re hvad de var vant til, de ville ikke give slip p\u00e5 noget der gav magt. Magt over dyr. At dr\u00e6be nogen for at \u00e6de dem, total magt! Sv\u00e6lgede de i drab? Fik de afl\u00f8b for sadistiske f\u00f8lelser, udviklede de smagssanser der gjorde det muligt at spise dyrenes k\u00f8d og blod, skind og ben og indvolde? Ligesom rovdyr, var de forhistoriske mennesker rovdyr? Vi avler ikke dyr til at blive \u00e6dt, s\u00e5dan et liv vil vi sk\u00e5ne dem for, vi spiser ikke dyr! Fordi det er ondskabsfuldt og ul\u00e6kkert, og fordi der ikke er flere, dem fik de forhistoriske mennesker udryddet! Men sammenligne det med sex, det f\u00e5r du mig ikke med til!<\/p>\n\n\n\n Hun sagde uf\u00f8lsomt. Hos hende kortsluttes sanserne ikke mellem spisning og sex.<\/p>\n\n\n\n Salka bliver ved med at finde grusomme beretninger fra teksterne. De dominerer i materialet om ern\u00e6ring og f\u00f8devarer.<\/p>\n\n\n\n – Absurd tanke! Afskyeligt, meningsl\u00f8st spild af ressourcer! Uansvarlige mennesker! Noget godt kom der da ud af deres omgang med dyr, de l\u00e6rte at fremme de gavnlige egenskaber og h\u00e6mme de skadelige, gennem avl, s\u00e5dan at de senere kunne bruge metoderne p\u00e5 sig selv! Men de kunne ikke se forskel p\u00e5 gavnlige og skadelige egenskaber, det l\u00e6rte de for sent, men vi er ikke l\u00e6ngere rovdyr, vi er i stand til at omg\u00e5s hinanden fredeligt! Det kan vi takke vores forg\u00e6ngere for, da de endelig havde l\u00e6rt at bruge avl til noget fornuftigt!<\/p>\n\n\n\n Ja, t\u00e6nker jeg, vi er ikke som som vores fjerne forg\u00e6ngere. Vi deler alt med hinanden, uden forhistoriske dramaer og sl\u00e6gtsfejder, uden at dr\u00e6be hinanden for noget s\u00e5 pjanket som jalousi og kr\u00e6nket \u00e6re. Vi har l\u00e6rt at v\u00e6re f\u00e6lles om tingene som den naturligste ting. Vi under hinanden det bedste vi kender, for eksempel vores k\u00e6rester, i stedet for at holde dem for os selv. Det er uh\u00f8fligt at l\u00e6gge beslag p\u00e5 nogen, og det er uh\u00f8fligt at afvise k\u00e6rlighed. De dyrek\u00f8bte historiske erfaringer gjorde det muligt at leve i den bedste af alle verdener. N\u00e5r nu vi ikke kan flygte fra den. Hvad heller ingen normale mennesker \u00f8nsker.<\/p>\n\n\n\n <\/a> Vi sidder i den store hal og modtager materialet til fordeling mellem grupperne. Hallen kan ikke have v\u00e6ret et bedested som i forhistorisk tid skulle stemme sindet til andagt. Tv\u00e6rtimod, det her har v\u00e6ret et teater, som skulle give folk noget at grine og gr\u00e6de over. Vi fandt arkiver med opskrifter p\u00e5 teaterstykker, i store m\u00e6ngder. Her forekommer navne. Ikke forhistoriske navne, det er navne som vi genkender. Noget tyder p\u00e5 at der var musik til teaterstykkerne, det er forskernes bud p\u00e5 hvad de store m\u00e6ngder af tegn p\u00e5 indviklede linjesystemer skulle bruges til. Forel\u00f8big er man i f\u00e6rd med at tyde teksterne. Emnerne er st\u00e6rkt antikverede men ikke indviklede, de handler om primitive f\u00f8lelser som k\u00e6rlighed og jalousi, og om virkelig forhistoriske f\u00e6nomener som familie, magt og tyranni.<\/p>\n\n\n\n Det er s\u00e5dan et sted vi har fundet frem til, et teater, et sted der ser ud til at rumme fund i overflod. Fantastisk stort, meget st\u00f8rre end nogle af de sale og haller vi kender i forvejen. Fantastisk travlt, alle ark\u00e6ologerne, ark\u00e6ologaspiranterne, hj\u00e6lperne, specialisterne fra flere andre fag, vi har alle sammen travlt med at afd\u00e6kke det hele, beskrive og registrere hvad vi finder, og lige s\u00e5 travlt med ikke at g\u00e5 i vejen for hinanden. Der lyder en summen, som af mange stemmer der taler \u00e6rb\u00f8digt hviskende med hinanden, hver is\u00e6r optaget af sp\u00e6ndende opgaver, og af respekten for det de unders\u00f8ger. Ogs\u00e5 opgaven med at rapportere og registrere er vi heldigvis flere om, for det er umuligt som enkeltperson at f\u00e5 noget overblik. Alt imens rapporterne hober sig op og fundene m\u00e6rkes og nummereres, kan vi ikke lade v\u00e6re med at spekulere over hvad det er for en tid vi ser tilbage i.<\/p>\n\n\n\n Her sidder vi s\u00e5, Isa og jeg, mellem de andre grupper der har dannet sig, for at bearbejde fundene. Vi interesserer os for de kulturelle og sociale forhold, derfor g\u00e5r vi is\u00e6r efter det skriftlige materiale. Vi ser det i den r\u00e6kkef\u00f8lge det bliver gjort tilg\u00e6ngeligt, og vi m\u00e5 samarbejde med dem der hj\u00e6lper med at overs\u00e6tte det for os. Dem diskuterer vi med, f\u00f8lger med i deres betragtninger, reaktioner, overraskelser og vurderinger, og finder frem til en f\u00e6lles forst\u00e5else af dokumenterne, og af den verden de stammer fra.<\/p>\n\n\n\n Den store hal b\u00e6rer pr\u00e6g af at v\u00e6re brugt som tilflugtssted, genbes\u00f8gt med korte mellemrum, m\u00e5ske over meget lang tid. Det eneste sted i de nye omr\u00e5der hvor vi ser tegn p\u00e5 intens brug. Efterladenskaber og slidm\u00e6rker fra flere perioder, if\u00f8lge Hagens hold, som ivrigt indsamler alle genstande og spor. det m\u00e5 v\u00e6re lidt sv\u00e6rt for dem siden vi tog hallen i brug for registreringen. T\u00e6nke sig flere generationer af mennesker leve t\u00e6t mellem hinanden, m\u00e5ske endnu t\u00e6ttere sammen end os der sidder her nu, uden at kunne bev\u00e6ge sig udenfor. S\u00f8gte de d\u00e6kning, var de indesp\u00e6rret?<\/p>\n\n\n\n – Nu ikke s\u00e5 vemodig p\u00e5 deres vegne! siger Setto, da jeg n\u00e6vner det for ham. – Var det ikke ogs\u00e5 almindeligt her hos os indtil for nylig?<\/p>\n\n\n\n – Jo. Men vi kunne dog komme rundt.<\/p>\n\n\n\n – Kan du huske vores gamle? Dem der d\u00f8de da vi var sm\u00e5? De havde ikke lyst til at komme rundt.<\/p>\n\n\n\n – Der er stadig nogen der n\u00e6gter at pr\u00f8ve det, andre vil bare ikke h\u00f8re om det.<\/p>\n\n\n\n – Det viser vores skr\u00e6kkelige tilpasningsevne! Det der blev en n\u00e6gtet, og som man aldrig fik mulighed for, det \u00f8nsker man heller ikke. Man kan fantasere, man kan dr\u00f8mme, men man forventer ikke noget, til sidst \u00f8nsker man det slet ikke.<\/p>\n\n\n\n Grupperne, der sidder spredt i den store sal, pr\u00f8ver at samle puslespillet, som kommer fra arkiverne, ogs\u00e5 det der v\u00e6ltede. Der er nemme og vanskelige opgaver, alt efter arkivaliernes tilstand. Hele b\u00f8ger lader sig ordne, nogle af dem er sammenh\u00f8rende mht. udseende, alder, sprog, emne, og de holdes sammen. V\u00e6rre med de b\u00f8ger der er splittet ad, s\u00e5 de l\u00f8se sider ligger rodet mellem hinanden. Endnu v\u00e6rre, n\u00e5r siderne er s\u00e5 m\u00f8rnet, at ogs\u00e5 de er blevet til sm\u00e5stumper. Det m\u00e5 vente til der er udviklet bedre metoder. Man tager sig af det nemmeste f\u00f8rst.<\/p>\n\n\n\n Det samme problem har man st\u00e5et med tidligere, viser det sig. I forhistorisk tid fandt man ogs\u00e5 levn fra endnu tidligere tider, og nogle af de levn var mangelfulde og ufuldst\u00e6ndige, s\u00e5 man ogs\u00e5 dengang sad med sp\u00f8rgsm\u00e5l der ikke kunne besvares. De \u00e6ldste skriftlige kilder man kendte, var tegn pr\u00e6get ind i v\u00e5dt ler, der kunne t\u00f8rres og gemmes p\u00e5 den m\u00e5de. De vigtigste af disse lertavler blev br\u00e6ndt til sten, s\u00e5 de kunne holde i rigtig lang tid. Alligevel gik mange af dem til grunde, blev \u00f8delagt eller forsvandt, s\u00e5 der kun var brudstykker tilbage. Et stort epos, en slags skabelsesberetning fra dengang skriften lige var opfundet, fandtes stadig, blev oversat og udgivet p\u00e5 mange sprog, men fuldt af huller, som bare gjorde mystikken st\u00f8rre. Gilgamesh. En matematiker og filosof gjorde langt senere store fremskridt for videnskaben og filosofien. Han lod sig p\u00e5 et tidspunkt omvende til religi\u00f8se fantasier, og nedskrev sine tanker p\u00e5 l\u00f8se skitser uden nogensinde at f\u00e5 ordnet dem. Efter hans d\u00f8d redigerede forskellige udgivere hans materiale til vidt forskellige udgaver, der d\u00e5rligt kunne sammenlignes. Blaise Pascal hed han, og hans tekst “Pensees”.<\/p>\n\n\n\n P\u00e5 samme m\u00e5de f\u00e5r vi hele tiden tekster ind, de har v\u00e6ret unders\u00f8gt, sorteret og n\u00f8dt\u00f8rftigt repareret, og det er s\u00e5 vores opgave at kategorisere dem og fordele dem til grupperne. Vi kunne ordne dem efter alder, men vi g\u00f8r det efter emne, for s\u00e5dan kender vi det fra vores bibliotek. N\u00e5r der kommer tekster ind til grupperne skal de sorteres, vi b\u00e6rer dem rundt til de andre grupper, og bytter med dem til alle tekster passer til de rigtige grupper. Den ene l\u00e6ser op fra teksterne, og den anden n\u00e6vner gruppen der skal modtage dem.<\/p>\n\n\n\n – Vandforsyning, siger hun.<\/p>\n\n\n\n – Hagen, svarer jeg.<\/p>\n\n\n\n – Sund ern\u00e6ring, siger hun.<\/p>\n\n\n\n – Salka, svarer jeg.<\/p>\n\n\n\n Vi l\u00e6rer hurtigt hvilke grupper der skal have hvilket materiale, og vi skal v\u00e6re enige, s\u00e5 vi slipper ikke for at tale om det. P\u00e5 samme m\u00e5de lyder der snak, mumlen og diskussion fra alle bordene hele salen rundt. Det vi er i f\u00e6rd med er den reversible proces af det jeg s\u00e5 ske med arkivet da det v\u00e6ltede. Den gang var jeg vistnok med til at vedligeholde nogle huller i vores viden.<\/p>\n\n\n\n <\/a> Flere og flere af forskerne har kastet sig over magasinet hvor der blev opbevaret b\u00f8ger. Det ser ud som om en stor del af det er styrtet sammen, siger de, og at det er sket i nyere tid. Det kunne have forbindelse med det skred der skabte adgang til hulerne. Jeg siger ikke noget. Hvorfor skulle jeg det, hj\u00e6lper det p\u00e5 rekonstruktionen hvis jeg fort\u00e6ller at jeg s\u00e5 det ske? “Det var mig der gjorde det” eller s\u00e5dan noget, det beh\u00f8ver jeg vel ikke sige.<\/p>\n\n\n\n <\/a> Forskerne har virkelig sat sig ind i at tyde de gamle skrifter og l\u00e6re deres sprog, det interesserer dem vanvittig meget. De fort\u00e6ller en gang imellem om noget de har opdaget, som kan kaste endnu mere lys over de skumle tider. F\u00f8rst finder de en operatekst, s\u00e5 det drama den stammer fra, og s\u00e5 nogle endnu \u00e6ldre kilder. Noget af det sjove fort\u00e6ller de s\u00e5 om. Det er den slags jeg har til opgave at sortere.<\/p>\n\n\n\n Nu kommer de med bunker af tekster, der alle handler om opera.<\/p>\n\n\n\n Langt de fleste af de gamle tekster er uegnede til at tage op igen. H\u00e5bl\u00f8se at l\u00e6se, latterlige at h\u00f8re p\u00e5 og umulige at opf\u00f8re. De vil ikke sige vor tids mennesker noget som helst. T\u00e6nke sig, at bruge en god lang tid p\u00e5 at lytte til det v\u00e6rste v\u00e5s om to unge der elsker hinanden men ikke m\u00e5 for en tredje. Hvorfor skal vi spilde tid p\u00e5 al den snak om at de ikke engang kunne finde ud af at dele lige over, som vi g\u00f8r i vores tid. Endnu v\u00e6rre, n\u00e5r nogen sloges mod hinanden om ret til en formue eller til et stykke jord. For at forst\u00e5 det, skal man kende til ejendomsret over genstande og jord, noget vi l\u00e6rer om som fortidens forbrydelser, som heldigvis ikke eksisterer l\u00e6ngere. De kunne finde p\u00e5 at f\u00f8re krig og sl\u00e5 hinanden ihjel hvis de fandt nogen der var en lille smule anderledes og ville leve p\u00e5 en lidt anden m\u00e5de. Uhyggeligt at t\u00e6nke p\u00e5 hvor primitivt de forhistoriske mennesker opf\u00f8rte sig.<\/p>\n\n\n\n <\/a> De fandt en opera der hed Elskovsdrikken.<\/p>\n\n\n\n – Se her! Endelig noget vi kan forst\u00e5! Lad os se hvad den handler om, h\u00f8re hvordan den lyder!<\/p>\n\n\n\n – En genert ung mand vil bruge et k\u00e6rlighedsmiddel p\u00e5 en pige han er forelsket i. Det virker ikke, men han tror det virker, og s\u00e5 bliver han modig. Det falder hun for, han tror hun falder for ham, det g\u00f8r hun ikke, hun falder for hans mod.<\/p>\n\n\n\n <\/a> – Skulle det v\u00e6re sjovt? Det handler om svindel og fors\u00f8g p\u00e5 at snyde hinanden! Man kan ikke snyde sig til k\u00e6rlighed, dybt dybt forhistorisk!<\/p>\n\n\n\n – Men det er sjovt at h\u00f8re lydene! siger de. – Den forhistoriske musik, de har pr\u00f8vet at rekonstruere den p\u00e5 musikark\u00e6ologisk afdeling. Det lyder meget eksotisk og meget ark\u00e6ologisk!<\/p>\n\n\n\n Her kommer et teaterstykke der blev kaldt Romeo og Julie. Og det sammenligner de med en lille fort\u00e6lling fra en samling historier fortalt af en gruppe mennesker der var flygtet fra deres by, hvor der var udbrudt sygdom. Den lille historie har noget af det samme som det store drama, for det handler om to unge mennesker der gerne vil elske med hinanden, og en balkon, som er stedet hvor de kan fort\u00e6lle om det til hinanden, p\u00e5 \u00e9n gang symbol for afstanden mellem dem og nogle forhindringer de skal overvinde. I det store drama bliver det til en familiestrid hvor alle er i kamp mod alle, s\u00e5dan noget t\u00e5beligt sludder kan civiliserede mennesker da ikke besk\u00e6ftige sig med. Den lille fort\u00e6lling m\u00e5 v\u00e6re endnu en h\u00e5ndfuld generationer \u00e6ldre end dramaet, i den kravler den unge mand op til den unge kvinde, og s\u00e5 benytter de balkonen efter dens form\u00e5l, ingen problemer opst\u00e5r, og alle er glade. Hvilket viser, at f\u00f8r menneskene blev vanvittige, var de m\u00e5ske fornuftige nok. Selvom den lille historie ogs\u00e5 havde noget vanvittigt over sig med nogen der har magt og andre der ikke har, og en familie der bestemmer hvad de unge m\u00e5 og ikke m\u00e5. Den lille historie hed Nattergalen, samlingen den kom fra hed Dekameron, den slags fort\u00e6llinger kan vi sagtens bruge i vores tid, vise vores unge mennesker at ogs\u00e5 i forhistorisk tid var der folk som os. Det var selvf\u00f8lgelig fuldst\u00e6ndig \u00e5ndssvagt med en far der havde s\u00e5 meget at sige, og det med at tvinge unge forelskede til udelukkende at leve med hinanden bare p\u00e5 grund af et knald. S\u00e5dan var der vist s\u00e5 meget i de primitive tider dengang.<\/p>\n\n\n\n Opdagelserne fra arkivet vender op og ned p\u00e5 alle vaneforestillinger. Vi opdager operaerne og operanavnene. Det der siger os mest er navnene. Enkelte librettoer bliver oversat fra de antikverede sprog og fortolket. Det meste er uforst\u00e5eligt. S\u00e5dan noget som regler om k\u00e6rlighed, troskab og jalousi, t\u00e6nk at det kunne besk\u00e6ftige t\u00e6nkende mennesker. Den med Elskovsdrikken forstod vi, men undrede os. F\u00e6nomener n\u00e6sten lige s\u00e5 uforst\u00e5elige som sl\u00e6gt, \u00e6re og magt. Det mest uforst\u00e5elige er religi\u00f8s tro. Den mest udbredte opfattelse af tro er en teori. Vi mener at troen kom fra epidemier med en virus, der sv\u00e6kkede hjernens funktioner og for\u00e5rsagede neurologiske kortslutninger, med deraf f\u00f8lgende tankeforvirringer. Tanker der g\u00e5r i ring uden at finde en udgang, dem kender vi fra andre tilstande, hvor der ogs\u00e5 findes en behandling. Men i forhistorisk tid kunne man hverken stille diagnose eller give behandling, s\u00e5 religionerne begyndte at smitte uh\u00e6mmet, men h\u00e6mmende for det egentlige samfund og dets udvikling. Ja, det er en teori, og ingen har lyst til at lade sig inficere med s\u00e5dan en virus, s\u00e5 det ligger lidt tungt med at bekr\u00e6fte teorien eksperimentelt.<\/p>\n\n\n\n S\u00e5 er det opklaret hvor vores navne kommer fra! Det f\u00e5r mange, is\u00e6r de unge, til at interessere sig for sig selv p\u00e5 en hidtil ukendt m\u00e5de. Der er en mani med tolkning af navnene, og som sideeffekt vil folk gerne kende librettoerne og den litteratur, de stammer fra. Det forst\u00e5r de ikke meget af. De reagerer negativt. S\u00e5 vidt vi kan se handler teksterne mest om egoistiske f\u00f8lelser, noget man skal dybt ned i sine urinstinkter for at grave frem, og det er altid en ubehagelig oplevelse. S\u00e5dan noget som jalousi, det har vi ikke i den moderne verden, hvorfor skal man pludselig tage stilling til det. Og kampe, konkurrencer, krige, stridende kr\u00e6fter med sejre og nederlag, skal man nu l\u00e6re om det, selvom det repr\u00e6senterer alle de d\u00e5rligste sider af menneskelivet.<\/p>\n\n\n\n Alle de d\u00e5rligdomme har noget at g\u00f8re med at man dyrkede individet, alle handlinger, kr\u00e6fter, voldsomme udladninger og varme f\u00f8lelser skulle forbindes med den personlige identitet. Gruppetilh\u00f8rsforhold for eksempel, det hjalp altid p\u00e5 en svag identitet. S\u00e5 kunne familien v\u00e6re gruppen, men det kunne legekammeraterne ogs\u00e5. Banden, byen, nationen, massen, religionen.<\/p>\n\n\n\n N\u00e5r vi l\u00e6ser teksterne, n\u00e5r vi h\u00f8rer om disse meget gamle fort\u00e6llinger, kan vi f\u00e5 indtryk af et s\u00e6rpr\u00e6get forhold til seksuallivet, den tids mennesker m\u00e5 have haft. Et meget privat og intimt forhold. Respekt, selvrespekt, anseelse og status var knyttet op p\u00e5 den enkeltes forhold til sit k\u00f8nsliv. Det hang uden tvivl sammen med traditioner, is\u00e6r de traditioner der havde noget med familierne at g\u00f8re. Og med den magt, familierne havde over den enkelte. Is\u00e6r reproduktionen var familiens anliggende, ikke personens. Hvorfor var det magtp\u00e5liggende for familierne at kontrollere reproduktionen, og dermed medlemmernes seksuelle adf\u00e6rd? Fordi de oprindelige samfunds eneste gyldige enhed var familien. Den eneste magt i de oprindelige samfund var familiernes magt. Senere fandt man p\u00e5 mere avancerede m\u00e5der at strukturere samfund p\u00e5, man orienterede sig efter andre principper og efter andre m\u00e5l, der opstod organisationer og institutioner, familierne mistede deres betydning, deres status, deres magtmonopol, og blev irrelevante. Men man glemte at justere p\u00e5 traditionerne i seksuallivet! Det blev ved med at handle om det intime og private, og det er nok grunden til at de blev ved med at dyrke fort\u00e6llingerne om ejerskab og ejendomsforhold mellem elskende, med al den rivalisering og jalousi, det f\u00f8rte med sig.<\/p>\n\n\n\n Nu har vi jo et langt mere gener\u00f8st og smertefrit forhold til k\u00e6rlighed og sex. Da familierne og ejendomsretten blev afskaffet, forsvandt snerpetheden ogs\u00e5. De ville nok f\u00e5 et chok, den tids mennesker, hvis de s\u00e5 hvad vi laver.<\/p>\n\n\n\n <\/a> I de omr\u00e5der hvor teksterne blev fundet fandt man ogs\u00e5 genstande af metal, lavet s\u00e5dan at de danner r\u00f8r, enten lige eller tragtformede, krummet i m\u00e6rkelige sving og sl\u00f8jfer. De lige af dem har en r\u00e6kke huller, omhyggeligt d\u00e6kket med klapper og ventiler. Der har v\u00e6ret pakninger for at d\u00e6kke \u00e5bningerne t\u00e6t. Ingen tvivl om, at disse apparater har kunnet frembringe lyde, hvis man bl\u00e6ste luften i dem an p\u00e5 en eller anden m\u00e5de. Det er ikke til at forestille sig lyden fra disse instrumenter, for de var bygget til et lufttryk st\u00f8rre end vores. F\u00f8r en del af atmosf\u00e6ren bl\u00e6ste v\u00e6k. Hvor meget det nu var. Hvis man vil h\u00f8re den rigtige lyd, m\u00e5 man pr\u00f8ve dem i et trykkammer.<\/p>\n\n\n\n Hvordan man fremstiller lyd. Fundene af antikke lydinstrumenter giver anledning til at sammenligne med de nye. Enhver kan fremstille lydtableauer, lydf\u00e6nomener, lydforl\u00f8b, forme dem og \u00e6ndre dem. Det sker ved nogle impulser som man giver, og de bliver straks omarbejdet til lydindtryk. P\u00e5 samme m\u00e5de kan man p\u00e5virke hinanden med farver og dufte, og andre sanser. Man kan udtrykke sig med det og kommunikere gennem det. Det kan rettes mod en enkelt, nogle f\u00e5, mange eller alle. Som modtager kan man heldigvis sl\u00e5 det fra, ellers ville det v\u00e6re forf\u00e6rdeligt at bev\u00e6ge sig rundt i. Jeg ved godt at de fleste kalder det musik. Jeg kalder det st\u00f8j. De elsker at g\u00e5 rundt i det, og de sl\u00e5r ud med arme og ben imens. Det skal helst v\u00e6re meget enkelt og meget ensartet, for s\u00e5 er der flere der elsker det. Indtil de bliver tr\u00e6tte af det, s\u00e5 vil de have noget andet, men det skal ogs\u00e5 v\u00e6re enkelt og ensartet. De holder mest af det som de fleste h\u00f8rer p\u00e5, for s\u00e5 har de ligesom noget at v\u00e6re sammen om. Jeg holder ikke af det, jeg synes det er for enkelt og for ensartet, bliver tr\u00e6t af det n\u00e6ste gang jeg h\u00f8rer det, somme tider allerede f\u00f8rste gang. Men der er ogs\u00e5 nogen der arbejder meget koncentreret med noget meget mere kompliceret, hvor der foreg\u00e5r flere ting samtidig, hvor f\u00e6nomener former sig og udvikler sig i stedet for bare at komme igen og igen. Det synes jeg er sp\u00e6ndende. Ikke fordi jeg er specielt kr\u00e6sen eller kr\u00e6vende, men jeg synes at de simple ting er kedelige. Somme tider kan jeg blive helt v\u00e6k i at lytte til nogle komplekse strukturer der v\u00e6ver sig ind i og ud af hinanden, det er n\u00e5r de forlader det man kunne kalde beskrivelse af almindelige ting, som sjov og alvor, varme og kulde, behag og ubehag, og selv k\u00e6rlighed og sex, ja for det er der meget af den simple musik der handler om. Det er n\u00e5r man bliver lukket ind i en verden, der bedre fortjener at kaldes musik, for det er hvad den handler om, musik og ikke andet. Dem jeg kender der arbejder med det, det er is\u00e6r Pelia og Aria, de fort\u00e6ller at man fandt noget i de \u00e5bnede arkiver, som er mindst lige s\u00e5 sp\u00e6ndende, selvom det bygger p\u00e5 helt andre traditioner. De taler om navne som Bach, Schubert og Shosta, som kaldes s\u00e5dan fordi det rigtige navn er for langt. Og de gl\u00e6der sig til at opdage endnu mere, for det er noget fantastisk der har \u00e5bnet sig for dem, og de vil kaste sig over at lave trov\u00e6rdige rekonstruktioner af den forhistoriske musik, ud fra de kilder de har fundet og med de metoder der allerede ligger til det.<\/p>\n\n\n\n <\/a> Et par af forskerne ledte efter operaer der kunne interessere os i vores tid, mere om samfundsforhold og mindre om personlige intriger. Og s\u00e5 fandt de en der hed Aniara. En fremtidsskildring, en befolkning p\u00e5 flugt fra jorden, som de selv havde \u00f8delagt. En masseflugt, der foregik med k\u00e6mpem\u00e6ssige rumf\u00e6rger, for at sl\u00e5 sig ned p\u00e5 en naboplanet. En af rumf\u00e6rgerne hed Aniara, den fors\u00f8gte at vige udenom en komet eller en asteroide, men blev ramt af en meteorsv\u00e6rm, som smadrede dens navigationssystem. Nu m\u00e5tte passagerer og bes\u00e6tning indstille sig p\u00e5 en f\u00e6rd uden m\u00e5l, i kurs mod uendeligheden. Det kunne de ikke g\u00f8re noget ved. Et lille samfund, m\u00e5ske p\u00e5 st\u00f8rrelse med vores, indesp\u00e6rret i et rumfart\u00f8j uden udsigt til en fremtid og uden andet at g\u00f8re end at vente p\u00e5 ingenting. De dannede klubber og kulter, kastede sig over videnskab, filosofi, underholdning, religion og sex, lidt ligesom vi l\u00e6rte i vores fortid i hulerne, bortset fra religion selvf\u00f8lgelig. Men til forskel fra os l\u00e6rte de ikke noget, de beholdt alle de d\u00e5rlige egenskaber, de n\u00e5ede ikke at forbedre sig selv, men blev ved med at optrappe intriger og stridigheder. Operaens vision\u00e6re fort\u00e6lling byggede p\u00e5 en digtcyklus om at det hele m\u00e5tte f\u00e5 en brat ende, s\u00e5dan som menneskene opf\u00f8rte sig. Sp\u00e6ndende at finde den slags profetier, og h\u00f8re at man engang t\u00e6nkte den slags tanker, uden at der blev gjort noget som helst ved det.<\/p>\n\n\n\n Men jeg taber koncentrationen, vi skal jo fastholde overblikket, og jeg er en del af holdet der skal skabe orden i kaosset af fund, registreringer, analyser, informationer, sammenfatning og videreformidling. Godt vi er flere, i \u00f8jeblikket synes jeg det ser noget forvirret ud.<\/p>\n\n\n\n <\/a> Samtidig med operaerne opdagede vi nogle vanvittige strukturer, som man havde baseret de forhistoriske samfund p\u00e5, og administreret dem efter. Det er vi ved at f\u00e5 klarhed over. S\u00e5dan noget som nationer. Som gav masser af kamp og strid, internt og eksternt. Der var besynderlige indretninger som familier, koncerner, karteller, interessesammenslutninger og andre samfund i samfundet. De havde noget de kaldte \u00f8konomi, kapital og markedst\u00e6nkning. Den slags gjorde de til tilv\u00e6relsens omdrejningsakse, og det giver os selvf\u00f8lgelig nogle n\u00e6rliggende modeller til forklare hvordan de kunne se p\u00e5 tilstandenes katastrofale forv\u00e6rring uden at gribe ind. De emner har Isa valgt at tage sig af, det meste af det andet er mit omr\u00e5de, ogs\u00e5 det med tro og virus.<\/p>\n\n\n\n <\/a> Ja, det ser forvirret ud. Men hvem siger der skal bringes orden i noget som ikke kommer af orden, som ikke tillader orden. Det er m\u00e5ske bare et kulturelt eftersl\u00e6b jeg lider af, en sygelig trang til at f\u00e5 kosmos ud af kaos, n\u00e6sten som de religi\u00f8st forbl\u00e6ndede, der kr\u00e6ver en enkel verden og en enkel verdensorden for at kunne holde det ud. Jeg m\u00e5 v\u00e6re angrebet af virusinficeret trang til orden.<\/p>\n\n\n\n I forhistorisk tid har man manglet folk der ville noget med samfund, og som vidste noget om hvordan det burde indrettes, s\u00e5 det kunne fungere bedst muligt. De fandtes, der var desperat brug for dem, men de var ramt af Kassandra-syndromet, det vil sige at ingen lyttede til dem. Folk ville hellere indrette sig efter eget velbehag og til egen fordel, hvor kortsigtet. Der manglede vilje til at se livet som en helhed, til at se samfundets livsbetingelser som et samspil mellem alle levende arter, i den myldrende balance mellem komplekse organismer. Man var hverken interesseret i at kende deres m\u00e5de at fungere sammen p\u00e5, eller i at vide hvordan man kunne beskytte den skr\u00f8belige balance, man forstod den ikke, derfor \u00f8delagde man den. Interesseorganisationer var der nok af, de bestod af dem der ville arbejde for sig og sine. Dem der ville arbejde for helheden og for eksistensgrundlaget, de fik aldrig en chance. Der fandtes masser af viden om hvordan det kunne g\u00f8res, hvordan man kunne indrette vidunderlige samfund i respekt for livsbetingelserne, ikke p\u00e5 \u00e9n men p\u00e5 mange forskellige m\u00e5der, men ingen kunne blive enige om at g\u00f8re det n\u00f8dvendige, og flertal kunne ikke bruges, for den enkeltes egeninteresser kom f\u00f8rst, de manges f\u00e6llesinteresser var irrelevante. De svage ville gerne g\u00f8re noget ved det men kunne ikke, de st\u00e6rke kunne godt men ville ikke. Firmaers, familiers og gruppers interesser stod i vejen, nationers og staters magtkampe forhindrede alle gode initiativer og \u00f8delagde det hele for hinanden, for alle andre og for helheden. Intet h\u00e5b om at det nogensinde ville blive bedre. Derfor var udsigterne for fremtiden dystre.<\/p>\n\n\n\n <\/a> Engang, nu eller senere, finder vi nok noget der viser hvordan id\u00e9erne blev udviklet i tidligere tider, hvor meget de blev stimuleret i frugtbart samarbejde, hvor st\u00e6rkt de blev bremset af interessemods\u00e6tninger og sp\u00e6rret af rettigheder og patenter. Et af de omr\u00e5der min historiske nysgerrighed f\u00f8rte mig hen til, var sp\u00f8rgsm\u00e5let om hvad der sker n\u00e5r nyttig viden tilbageholdes, og det ved vi allerede en hel del om. Nu kan vi m\u00e5ske finde ud af hvilken praksis der var g\u00e6ldende her p\u00e5 stedet i den pr\u00e6katabole tid, og om den praksis i givet fald var medvirkende til nogle af de store katastrofer.<\/p>\n\n\n\n Samfundsanalytikerne studerer de forskellige mekanismer der g\u00f8r sig g\u00e6ldende i samfundslivet. De har et projekt som de kalder “Anaboliske og kataboliske processers indvirkning p\u00e5 pr\u00e6katabole samfundsorganismer”. Noget i retning af opbyggende og nedbrydende kr\u00e6fter f\u00f8r det endelige sammenbrud. De opbyggende processer dannede mere sammensatte strukturur ud af mindre sammensatte. De nedbrydende processer splittede sammensatte strukturer ad til mindre sammensatte. Nedbrydning var lettere end opbygning, hurtigere, med st\u00e6rkere virkning, s\u00e5 mere effektivt ud. Ikke desto mindre s\u00e5 man ustandseligt gennem forhistorisk tid eksempler p\u00e5 opbygning og nedbrydning i vekselvirkning mellem hinanden, n\u00e6rmest som en lovm\u00e6ssighed. Efter hver omhyggelig opbygning fulgte en hurtig, uigennemt\u00e6nkt nedbrydning, og omvendt, efter hvert destruktivt angreb p\u00e5begyndtes en n\u00f8dvendig men m\u00f8jsommelig genopbygning. De der ville forbedre samfundet opbyggede og vedligeholdte, de der ville forringe, \u00f8delagde bare. S\u00e5dan var det med selv de sidste af de civilisationer, der kaldte sig h\u00f8jerest\u00e5ende. I deres slutfase dominerede afviklingstendenserne, startet af dem der ville se civilisationen nedbrudt til et stade de kunne forst\u00e5, som de kunne overskue, som de kunne beherske, s\u00e5 de lettere kunne ud\u00f8ve deres magt. Troede de. Derfor var nedbrydning og afvikling st\u00e6rkt udbredt blandt svage ledere, n\u00e5r de ville \u00f8ge deres magt og virke handlekraftige. Det blev kaldt reformer, men det var samfundsnedbrydende virksomhed. Ja, vi udf\u00f8rer kildekritik, med den kan man nuancere og moderere, men alts\u00e5 ogs\u00e5 chokere.<\/p>\n\n\n\n – Verdens befolkninger var delt op i nationalstater, som hun siger, Isa. – Det ved vi! Der var ogs\u00e5 andre m\u00e5der at opdele p\u00e5, de dominerede af og til, man rettede sig ind efter \u00f8konomiske og religi\u00f8se magter, alt efter hvor meget magt de havde. Disse magter tilpassede sig omvendt de foreliggende strukturer, fuldst\u00e6ndig som etikken og moralen, for struktur var ligegyldig, alt handlede om magt. De tog kontrol over nationerne, det var jo i nationalstaternes tid. Den slags religi\u00f8se og \u00f8konomiske statskup blev kaldt parasit\u00e6r magtovertagelse. Det kom snigende indefra, som parasitter der op\u00e6der deres v\u00e6rtsorganisme.<\/p>\n\n\n\n <\/a> Nationalstaterne skrev forfatninger, traktater, og overenskomster mellem hinanden. Man indgik bilaterale og multilaterale aftaler, som tilgodes\u00e5 parternes interesser, alt efter magtens fordeling, uden hensyn til den samlede overlevelse.<\/p>\n\n\n\n Ja, kilderne til forhistorisk tankegang er tungt stof. Menneskets t\u00e6nkning tilpasser sig forholdene, og under tilstande med konkurrence, konflikt, kampe og krige, formede begreberne sig efter det. Det v\u00e6rste man vidste dengang, det var forr\u00e6deri mod sine egne og spionage for en fjende. Ja, s\u00e5dan en naivitet kan man i vores tid n\u00e6sten ikke forestille sig. At der skulle findes “venner” og “fjender”, en gruppe af “dem”, som “vi” skulle bek\u00e6mpe og forsvare os imod. Ingen savner de tider. Den slags udtryk viser menneskenes labile forestillinger om de h\u00f8jeste dyder og de v\u00e6rste synder. Hos os er der ingen der tager sig af blasfemi, for vi har ikke nogen religion. Ingen bekymrer sig om forr\u00e6dere og spioner, for vi har ingen fjender. Ingen t\u00e6nker p\u00e5 tyveri, for man kan ikke eje noget. At eje, ejendom, besynderlige gammeldags ord, som gled ud af sproget. Det kan v\u00e6re sv\u00e6rt at forklare de unge hvad det egentlig ville sige i de \u00e6ldste tider, at eje, for det siger dem ikke noget. Man kan lave noget, man kan skabe noget, man kan \u00f8del\u00e6gge noget, men at eje, det giver ingen mening.<\/p>\n\n\n\n Det v\u00e6rste har til alle tider v\u00e6ret at \u00f8del\u00e6gge det f\u00e6lles livsgrundlag. S\u00e5dan var det ogs\u00e5 i visse enklaver af forhistorisk tid, hos folk hvor man troede sig afh\u00e6ngig af guddommelige magter. S\u00e5 slog man h\u00e5rdt ned p\u00e5 dem der kr\u00e6nkede en guddom, som man troede sig afh\u00e6ngig af.<\/p>\n\n\n\n Her kommer noget mere med ejendomsret. Det skal over til Lears gruppe. Der er fundet flere tekster der beskriver den ejendomsret, der fandtes i forhistorisk tid. Der fandtes oms\u00e6ttelige v\u00e6rdisubstitutter, man kunne endda eje arealer og lokaliteter. Noget s\u00e5 enkelt men samtidig skadeligt som at eje ting tog de forhistoriske folk for givet, og det fik dem til at lide under en ufattelig uretf\u00e6rdighed og ulighed.<\/p>\n\n\n\n Ja, det er min historiske interesse, der l\u00f8ber af med mig. De andre siger at jeg er engageret, jeg kan m\u00e6rke at jeg ogs\u00e5 er indigneret.<\/p>\n\n\n\n Udveksling af varer og tjenesteydelser skete, s\u00e5 langt tilbage man har kilder om forhistorisk tid, ved hj\u00e6lp af let oms\u00e6ttelige v\u00e6rdisubstitutter, kaldet penge. De blev v\u00e6rdil\u00f8se straks efter katastroferne, og med dem alle andre forekomster som valuta, m\u00f8nt, v\u00e6rdipapirer, g\u00e6ldsbeviser, og alle kontraktlige forhold om ejendom. Al ejendom blev v\u00e6rdil\u00f8s, kunne ikke v\u00e6rdis\u00e6ttes, og s\u00e5 blev ejendomsret ogs\u00e5 meningsl\u00f8s. Eksempler p\u00e5 penge og v\u00e6rdipapirer udstilles som kuriosa i montrer p\u00e5 det historiske museum, sammen med andre antikke fund som v\u00e5ben, ordener og \u00e6resbevisninger. Alt milit\u00e6r og al v\u00e5benbrug blev afskaffet. Og da der opstod katastrofal mangel p\u00e5 vand, f\u00f8devarer og andre n\u00f8dvendigheder, blev der indf\u00f8rt befolkningsregulering, med kvoter for tilv\u00e6kst, der skulle tilpasses ressourcerne og mulighederne. Der er opst\u00e5et teorier om at der i forhistorisk tid ikke var nogen bevidst styring af den f\u00e6lles genetiske arvemasse, og at der som f\u00f8lge heraf blev udviklet sociale misfostre, individer uden sociale egenskaber, og at disse asociale egoister endda blev betragtet som normale, og til tider kunne danne flertal ved deres afstemninger. Der er ikke langt fra s\u00e5danne teorier til at opliste fantasifulde grunde til sammenbruddet.<\/p>\n\n\n\n <\/a> S\u00e5 kommer de igen ind med noget om avl. Jeg m\u00e5 stable det, og senere aflevere det til Mitri eller hvem der nu skal have det, jeg er ikke helt sikker.<\/p>\n\n\n\n N\u00e5r vi unders\u00f8ger den mentalitet, vi har tillagt os som art og som befolkning, s\u00e5 finder vi ud af at den faktisk er ret ung set i historisk lys. Mentaliteten alts\u00e5. F\u00f8r i tiden, ja m\u00e5ske is\u00e6r i forhistorisk tid, har menneskene f\u00f8lt og reageret p\u00e5 helt andre m\u00e5der end hvad vi regner for civiliseret, hensigtsm\u00e6ssigt og n\u00f8dvendigt. De var aggressive, de manglede tolerance, de var egoistiske, kamplystne og stridbare. Godt vi er fri for den slags i vores tid. At vi ikke l\u00e6ngere har de problemer de k\u00e6mpede med, og som de til sidst slog hinanden ihjel med, n\u00e6sten sig selv ogs\u00e5. Vi kan ikke udrydde tendenserne helt, vi ser rudimenter dukke op i hver eneste ny generation, m\u00e5ske i hvert eneste nyt individ. Men vi ved hvordan vi skal h\u00e5ndtere det. Ved at styre reproduktionen. I historisk tid kaldtes det avl. I forhistorisk tid eugenik. Dengang satte man alt ind p\u00e5 at forhindre bevidst udv\u00e6lgelse af arveegenskaber, det stred mod deres regler fordi det havde v\u00e6ret misbrugt, det ville v\u00e6re naturstridig manipulation af naturens orden. Som de s\u00e5 stort p\u00e5 i alle andre forhold. Men i de f\u00f8rste historiske tider m\u00e5tte man indse at det var n\u00f8dvendigt, hvis man ville overleve som gruppe, som samfund, som art. Det som nu ses som en naturlig ting, som en n\u00f8dvendig betingelse for civilisationens overlevelse.<\/p>\n\n\n\n Mere end tyve generationers avlspraksis kommer til sin ret. Krigerens kampinstinkter, social dominans, stigmatisering og bek\u00e6mpelse af andre fordi de er anderledes, alt det blev beskrevet, og menneskehedens sociokulturelle letalgener blev kortlagt, s\u00e5 vores forg\u00e6ngere kunne lade de f\u00f8lgende generationer slippe for dem. Det lykkedes til dels.<\/p>\n\n\n\n <\/a> Man blev udvalgt og godkendt til at f\u00e5 b\u00f8rn, ud fra en karaktervurdering, men det var kun begyndelsen. Da man gik over til genetisk bestemmelse blev det gjort automatisk. Det var ikke noget problem. Selvf\u00f8lgelig var der piger der gerne ville v\u00e6re m\u00f8dre men ikke kunne godkendes, og der var dem der blev godkendt men ikke havde lyst. Men n\u00e5r man var genetisk bestemt og mentalt testet, var den sag afgjort. Det vil sige, der skulle stadig tages bestik af situationen, den genetiske analyse kunne ikke afd\u00e6kke alt, der kunne opst\u00e5 mutationer og andre uventede uregelm\u00e6ssigheder og karakterbrister som ikke kunne forudses. Samtidig skulle bredden i den genetiske arvemasse sikres, og her var tilstanden heldigvis meget bedre end man kunne forvente i en s\u00e5 lille popuation som vores. Vi havde s\u00e5 at sige ingen indavl, og baseret p\u00e5 mitokondrier var der nok af forskellige linjer at bygge videre p\u00e5.<\/p>\n\n\n\n <\/a> Alt det lyder nok lidt t\u00f8rt og teknisk, men det var afg\u00f8rende for at n\u00e5 s\u00e5 langt som vi er nu.<\/p>\n\n\n\n <\/a> M\u00e5ske er der ingen der opdager mit uheld med arkivet. Jeg har heller ikke fortalt Isa om det. Alt andet kan jeg tale med hende om.<\/p>\n\n\n\n <\/a> – Var man i forhistorisk tid slet ikke ikke indstillet p\u00e5 at forbedre den menneskelige natur?<\/p>\n\n\n\n S\u00e5dan kunne jeg sp\u00f8rge hende.<\/p>\n\n\n\n – Nej, kunne hun svare, – man tilbad mennesket som en guddom, og p\u00e5stod at det aldrig kunne \u00e6ndres.<\/p>\n\n\n\n – Vi ved da at menneskets natur godt kan \u00e6ndres?<\/p>\n\n\n\n – Det vidste man ogs\u00e5 i forhistorisk tid, men st\u00e6rke samfundsmagter modarbejdede, de forhindrede at man gjorde noget ved det.<\/p>\n\n\n\n – Nu spekulerer vi jo over om menneskets natur nogensinde var blevet forbedret uden de katastrofer?<\/p>\n\n\n\n – Ja katastroferne, som tvang de overlevende til at gennemt\u00e6nke, situationen og genoverveje det de havde l\u00e6rt. Deres nedarvede forestillinger om livets begyndelse og afslutning, om livsf\u00f8relse, moral og etik, dem regnede man for uforanderlige, indtil man m\u00e5tte gennemt\u00e6nke dem forfra. Og s\u00e5 fandt de ud af, at n\u00e5r flydende f\u00e6nomener beskrives med lige s\u00e5 flydende begreber, g\u00e5r det galt. De unders\u00f8gte om der fandtes universelle regler for adf\u00e6rd, moral og etik. Men, opdagede de, der findes ingen universelle regler for s\u00e5dan noget, for moral og etik former sig efter de herskende tilstande. Med eftersl\u00e6b ganske vist, men kun kort. I l\u00f8bet af \u00e9n generation kunne man sagtens opleve flere strukturelle forandringer. Hver gang havde man moralen og etikken til at sv\u00f8be sig beskyttende om den g\u00e6ldende samfundsorden!<\/p>\n\n\n\n Jeg lytter tit og gerne til Isa, is\u00e6r n\u00e5r hun taler om det hun har unders\u00f8gt.<\/p>\n\n\n\n – Den gang var der dyr til stede. Fugle, og fisk. Det fik de sat en stopper for. De \u00e5d dem! Til at begynde med drog de ud i skovene og ud p\u00e5 havet, der var ikke gr\u00e6nser for de opfindelser de gjorde for at fange dyr, fugle og fisk. Senere blev nogle af folkene fastboende, og gav sig til at dyrke jorden i stedet for at rende rundt og fiske og jage. S\u00e5 gjorde de nogle af dyrene tamme, hegnede dem ind, \u00e5d dem, og begyndte at avle p\u00e5 dem for at f\u00e5 nok at spise og nok af de materialer, de kunne f\u00e5 fra dyr. Knogler, sener, indvolde, skind og pels. De skulle have avlet p\u00e5 sig selv i stedet for, s\u00e5 var det ikke g\u00e5et s\u00e5 galt! Men de blev ved, i deres hensynsl\u00f8se gr\u00e5dighed, egoisme og kamprus. N\u00e5r de en sj\u00e6lden gang fors\u00f8gte at avle p\u00e5 sig selv, var det ikke for at d\u00e6mpe deres d\u00e5rlige egenskaber, det var for at forst\u00e6rke dem!<\/p>\n\n\n\n <\/a> Da det drejede sig om husdyr, gik man efter ydelsen. Da det drejede sig om mennesker gik man efter mentaliteten, for at opbygge kamp- og sejrsvilje. Modsat hos os! Vi dyrker det fredelige, viljen til samarbejde, hensynet til andre. Af hensyn til fremtiden. Vi kan se hos b\u00f8rn, allerede tidligt, om de har det. De fleste b\u00f8rn har gode sociale egenskaber med sig fra f\u00f8dslen, ser det ud til, det drejer sig kun om ikke at \u00f8del\u00e6gge dem.<\/p>\n\n\n\n <\/a> Da katastroferne var sket, fik de f\u00e5 overlevende \u00f8jnene op for at det var n\u00f8dvendigt med bevidst avl. P\u00e5 den h\u00e5rde m\u00e5de fandt de ud af det. Der blev nemlig stadig k\u00e6mpet med den samme hensynsl\u00f8se egoisme og gr\u00e5dighed, den der havde f\u00f8rt til katastroferne. Men nu kunne den lille befolkningsrest der var tilbage let indse, at de kampe m\u00e5tte stoppes, hvis det hele ikke skulle ende med total udslettelse. Og det var mentaliteten man satte ind p\u00e5. I sig selv nogle h\u00e5rde kampe der skulle til, n\u00e5r de hensynsl\u00f8se skulle isoleres. Men dem der huskede avlsarbejdet med husdyrene, de fik medhold i deres forslag om at udv\u00e6lge visse individer til avl og frav\u00e6lge andre. De fredelige blev godkendt, de aggressive og kamplystne blev fravalgt ligesom de gr\u00e5dige egoister. Og man kunne se, at det gav resultat som \u00f8nsket. Allerede efter de f\u00f8rste to tre generationer havde befolkningen som helhed f\u00e5et mildere tr\u00e6k, s\u00e5dan at det blev lettere og lettere at udskille de aggressive og hensynsl\u00f8se. Som I alle ved, har vi nu, i disse tider, opn\u00e5et n\u00e6sten alt hvad vi kan \u00f8nske i den retning. Men vi er n\u00f8dt til at beholde godkendelsessystemet. Vi skal ikke risikere tilbagefald. Derfor har vi stadig de detaljerede standardprocedurer, der skal f\u00f8lges omhyggeligt ved en hver ans\u00f8gning om at blive mor eller far til et barn.<\/p>\n\n\n\n N\u00e5r det er samfund og kultur, er det mit omr\u00e5de.<\/p>\n\n\n\n De der fatter interesse for teksterne, fascineres en smule ved at blive pirret p\u00e5 de tilb\u00f8jeligheder, som de hidtil har holdt nede og modvirket. Vi g\u00f8r jo meget for at bevare et fordrageligt og samarbejdende f\u00e6llesskab, hvor alle tr\u00e6kker i samme retning i stedet for at modarbejde hinanden. At eje noget er ut\u00e6nkeligt, at erobre noget forkasteligt, at snyde, svindle, og g\u00f8re noget mod andres vilje strafbart, at tvinge nogen, at vise magt og styrke, tilmed skade andre og endda dr\u00e6be, umenneskeligt. Men det kr\u00e6ver fantasi. Og det stimulerer primitive f\u00f8lelser som skal undg\u00e5s. Forbudte, forargelige, uartige, grimme, frast\u00f8dende, modbydelige f\u00f8lelser, men ogs\u00e5 lidt sp\u00e6ndende. For nogle.<\/p>\n\n\n\n Og s\u00e5 er der de helt uforst\u00e5elige f\u00e6nomener som synd, skyld, skam, og de modsatte begreber dyd, \u00e6re, stolthed, og alt det absurde med fromhed og tro. Det giver ingen mening i sig selv at arbejde med den slags t\u00e5beligt nonsens, men operaerne er fulde af den slags, mytologier som formentlig fulgte nogle kryptiske regler, deres koder m\u00e5 brydes hvis man vil forst\u00e5 noget af det. I operatiden var det normalt med samfund opdelt i familier, klaner, partier, nationer, og andre grupperinger. Alle mere optaget af at bek\u00e6mpe hinanden end at arbejde sammen. En m\u00f8rkeverden m\u00e5 det have v\u00e6ret, med en tilh\u00f8rende m\u00f8rk mentalitet. Intet under, at den slags samfund kunne f\u00f8re til katastrofer.<\/p>\n\n\n\n <\/a> I gamle dage troede man ogs\u00e5 p\u00e5 at menneskene kunne styre sig selv ved hj\u00e6lp af moral og etik. Der findes ikke s\u00e5dan noget som moral og etik. Der findes kun vaner, individuelle og kollektive vaner. Man kan tilv\u00e6nnes, man kan afv\u00e6nnes. Og s\u00e5 findes der d\u00e5rlige undskyldninger. De kan afsl\u00f8res. I gamle dage h\u00e6vdede man, at den menneskelige natur ikke kunne \u00e6ndres. Det var jo hvad vi gjorde! Vi vidste, at alternativet ville v\u00e6re vores egen udslettelse.<\/p>\n\n\n\n <\/a> Familier var almindelige f\u00f8r i tiden, men det blev oph\u00e6vet for l\u00e6nge siden. Efter verdenskatastroferne var der kun spredte stumper tilbage af familier, der endnu ikke var udslettet. Som arv fra registrerings- og identifikations-processerne efter katastroferne har vi den biologiske identifikation, kromosom- og genprofilerne og de registre der blev oprettet, det hele er gjort klart og enkelt, og ingen t\u00e6nker p\u00e5 familie som et anliggende mellem for\u00e6ldre, s\u00f8skende og b\u00f8rn. Alle forbindelser kan sl\u00e5s op i registret. Hvis man vil finde partnere til at f\u00e5 b\u00f8rn med, s\u00f8ger man efter et match for at f\u00e5 den sundeste afstamning. Hvis man ellers er godkendt, for ikke alle kan godkendes, der m\u00e5 ikke v\u00e6re nogen kendte gendefekter. Heller ikke alle kan godkendes som mor, men selvom man ikke kan godkendes til at avle b\u00f8rn, kan man godt blive godkendt som mor til b\u00f8rn f\u00f8dt af andre, for det er en anden slags godkendelse. P\u00e5 den m\u00e5de gled familiens betydning ud, helt af sig selv, b\u00e5de af almindelig brug og af den enkeltes identitet, selvopfattelse og tilh\u00f8rsforhold. S\u00e6rlinge, der savner sl\u00e6gten som ankerpunkt i deres tilv\u00e6relse, kan dyrke deres tilb\u00f8jelighed p\u00e5 museerne, i de historiske v\u00e6rker og i rollespillene. F\u00f8r i tiden var det ikke almindeligt at kritisere sine forf\u00e6dre. I mange samfund havde for\u00e6ldrene n\u00e6rmest guddommelig status, for det var dem vi skyldte livet, og det var helligbr\u00f8de at spytte p\u00e5 dem. Logikken syntes at v\u00e6re, at hvis man slog ud efter sit ophav, ramte man sig selv i nakken. Hvilket viste, at man trods alle gode tanker satte sig selv h\u00f8jst. Hvor logisk argumentet om forf\u00e6drenes ufejlbarlighed end kunne lyde, og hvor let det var at punktere det, s\u00e5 var det dog en af de mere sejlivede myter gennem tiderne, sammen med sin modmyte, nemlig den med at ungdommen aldrig viste de \u00e6ldre respekt, altid fejlede, aldrig blev til noget, og m\u00e5ske, m\u00e5ske ikke, l\u00e6rte sig de egentlige m\u00e5l i livet engang n\u00e5r de var blevet \u00e6ldre.<\/p>\n\n\n\n <\/a> – Alle de oplysninger der bliver hentet frem fra fortiden, de er nye for os. Det forekommer naturligt at sammenligne den svundne verdens oplysninger med vores. N\u00e6rmest indlysende. Kunne det t\u00e6nkes, at det er enest\u00e5ende for os at t\u00e6nke som vi g\u00f8r? Ikke at vi er enest\u00e5ende, langtfra, men at vores t\u00e6nkem\u00e5de er. Vi s\u00e6tter tvivlen f\u00f8r alt andet. F\u00f8r vi tilslutter os en forst\u00e5else, skal vi have elimineret al tvivl. S\u00e5dan var det vist ikke f\u00f8rhen. Kan det ikke t\u00e6nkes, at det har v\u00e6ret helt afg\u00f8rende at have en f\u00e6lles forst\u00e5else af verden og af tilv\u00e6relsen, for simpelthen at holde sammen p\u00e5 f\u00e6llesskabet, samfundet, kulturen, civilisationen, kald det hvad du vil? Vi kunne kalde den religi\u00f8se tro for en identitetsmark\u00f8r, som individets garant for at tilh\u00f8re f\u00e6llesskabet, kulturen osv. Det kunne m\u00e5ske forklare den aggressivitet, troen blev forsvaret med. Vi mangler ikke eksempler p\u00e5 hvor livsfarligt det kunne v\u00e6re at ben\u00e6gte sin tro. Tvivlede man p\u00e5 den religi\u00f8se tro bet\u00f8d det at man forkastede den samfundsorden man var underlagt og afh\u00e6ngig af. Det m\u00e5 have v\u00e6ret et m\u00e6rkeligt f\u00e6nomen, en m\u00e6rkelig situation at leve med, at man skulle anerkende et ganske bestemt s\u00e6t af doktriner, for selv at blive anerkendt som et gyldigt medlem af samfundet. Underkendte man de doktriner, underkendte man samtidig det samfund som var ens livsgrundlag, og det blev m\u00f8dt med ganske voldsomme sanktioner. Som at blive henrettet for sin tvivl, ganske almindeligt i de mest forskellige traditioner, s\u00e5 vidt vi kan se. Inkvisition blev det kaldt, k\u00e6tter blev man kaldt, blasfemi blev man d\u00f8mt for, man blev halshugget, h\u00e6ngt, br\u00e6ndt, somme tider ens familie med, og hele den landsby man boede i, for den kunne v\u00e6re besmittet med ens tvivl. S\u00e5 st\u00e6rkt blev den religi\u00f8se tro forsvaret, lige s\u00e5 st\u00e6rkt som den g\u00e6ldende samfundsmagt, og skulle vi tro at magt og tro var \u00e9t og samme, eller at den ene var den andens instrument? Hvis det sidste var tilf\u00e6ldet, hvilken af de to var s\u00e5 instrument for den anden? Udelukkelsesmetoden. Magten som troens instrument? Savner reelt set enhver logik, men magten kunne sagtens v\u00e6re legitimeret som instrument for troen, hvilket i h\u00f8j grad ville v\u00e6re muligt indenfor troens selvbeskrivelse som den ultimative sandhed. Troen som magtens instrument? Indlysende logisk, underst\u00f8ttes af de samlede vidnesbyrd, den nok mest sandsynlige forklaring.<\/p>\n\n\n\n Der var perioder i historien, hvor vores samfund n\u00e6sten blev udslettet. Det ved vi fra de mange fund, tekster og overleveringer. Vi kender flere s\u00e5danne store krisesituationer. Vores befolkningstal har v\u00e6ret ekstremt lavt, nogle forskere ansl\u00e5r antallet efter den v\u00e6rste af kriserne til f\u00e5 hundrede. Vi ved ogs\u00e5, at under nogle af disse kriser har vores forf\u00e6dre v\u00e6ret t\u00e6t p\u00e5 at opgive det hele, og l\u00e6gge sig til at d\u00f8 sammen. Det var den tvivl der opstod, hver gang tilstanden skulle synes at v\u00e6re h\u00e5bl\u00f8s, fremtidsudsigterne endnu mere h\u00e5bl\u00f8se. At l\u00e6gge sig kollektivt til at d\u00f8 var en mulighed der endnu ikke var pr\u00f8vet. Hvad forhindrede det? Vi ved jo, at der i helt gammel tid stadig fandtes religioner. S\u00e5dan en religion kunne lokke tilh\u00e6ngerne til at komme med over i de d\u00f8des verden, for det var ikke sv\u00e6rt at forklare at den ville v\u00e6re bedre en de levendes. At ikke alle vores historiske forf\u00e6dre hoppede p\u00e5 det nonsens, det kan vi i vores generationer takke dem for. Hvis livet er noget at takke for. Men vi har vores argumentationspraksis, hvor alle begrundelser skal kunne f\u00f8res tilbage til grundforuds\u00e6tningen og alle argumenter frem til slutm\u00e5let, som begge handler om at bevare livet. For at opgive det skal man virkelig have opgivet alt. S\u00e5 der var altid nogle st\u00e6dige der holdt ved grundforuds\u00e6tningen og slutm\u00e5let. Hjulpet af den viden, som blev opbygget gennem de seneste generationer, den ene efter den anden, som l\u00e6rte os hvordan det hele var sat sammen, hvordan det var opbygget, hvordan det fungerede, og hvordan det skulle passes og vedligeholdes. Og udvikles. Krisesituationerne kunne godt stoppe s\u00e5dan nogle udviklinger og s\u00e6tte andre i gang.<\/p>\n\n\n\n Den fri ret til at b\u00e6re v\u00e5ben s\u00f8rgede for en vis reduktion af befolkningstallet. Vidt forskellige grupper mente at drab p\u00e5 andre grupper stadig kunne have fordele, om ikke andet s\u00e5 for at f\u00e5 bedre plads og lette p\u00e5 vores milj\u00f8belastning. Fejlen var, at det altid var de v\u00e6rste der gjorde det og de bedste det gik ud over. Hvis det skete i form af krig, kunne de pynte p\u00e5 det med en slags patriotisk legitimitet, for i krig talte man ikke om sandhed og retf\u00e6rdighed, men om os og dem. Vores eget samfund skelnede ikke mellem os og dem, afskaffede krig, og fandt at den aller alvorligste forbrydelse, det var at \u00f8ge milj\u00f8belastningen. Dette synspunkt har lige siden de f\u00f8rste tider v\u00e6ret grundlaget for vores love, derfor blev det ogs\u00e5 bestemmende for vores h\u00e5ndtering af kriminaliteten.<\/p>\n\n\n\n Vi sidder, Isa og jeg, i den store sal mellem de andre grupper, med de indsamlede resultater fra arkivets unders\u00f8gere. Vi pr\u00f8ver at sortere stoffet, for om muligt at bringe en slags orden ind i det. Samtidig undrer vi os over denne trang til orden, og sp\u00f8rger os selv om det bare er vores egen trang til overblik, der f\u00f8rer til at lede efter systematik i noget der egentlig er fuldst\u00e6ndig usystematisk. Jeg beskriver min id\u00e9 om en slags ordens-virus. Men vi er n\u00f8dt til at f\u00f8lge en orden, siger hun, og foresl\u00e5r at vores fors\u00f8g p\u00e5 systematik m\u00e5ske senere vil blive afl\u00f8st af noget andet og bedre. Den tanke styrkes af de store m\u00e6ngder af materiale, som uden oph\u00f8r s\u00e6tter os til at revidere vores forst\u00e5else.<\/p>\n\n\n\n – Ja, her har vi det igen! h\u00f8rer vi hinanden sige igen og igen. – Gentagelser, gentagelser! Vidnesbyrd fra en verden af ukontrollerede tanker hos usorterede individer. Gode tanker om sig selv og d\u00e5rlige tanker om andre – det m\u00e5 have v\u00e6ret frygteligt! Det endte jo ogs\u00e5 galt.<\/p>\n\n\n\n Vi finder levn af de forhistoriske kulturfrembringelser, og finder det interessant at holde dem op mod vores egen tid. Vi har jo ikke l\u00e6ngere kultur i traditionel forstand. Kunst, litteratur, musik, det er ikke noget vi er s\u00e5 gode til som de var i forhistorisk tid.<\/p>\n\n\n\n Men humor, det er noget der har udviklet sig til ukendte h\u00f8jder. Humor er et kontakt- og kommunikationsmiddel. Der er mange lag i den humor, den udspiller sig p\u00e5 flere planer, den er lynhurtig, den bruges i almindelig omgangsform mellem mennesker, p\u00e5 arbejde, i selskaber og i det offentlige rum. Det er udelukkende en venskabelig og inkluderende humor, og den bruges kun til at g\u00f8re alle til en del af f\u00e6llesskabet, for vi skal inddrage, ikke udelukke nogen, ikke h\u00e6nge nogen ud og tage afstand. Vi kan ikke bruge humor til en slags duel hvor man g\u00f8r andre til grin og pr\u00f8ver at sejre, det er ut\u00e6nkeligt. Ligesom det er ut\u00e6nkeligt at folk fra forhistorisk tid skulle kunne forst\u00e5 vores humor.<\/p>\n\n\n\n Sm\u00e5 historier om dem der kommer galt afsted men reddes, kan bruges. Overraskelsen, forskr\u00e6kkelsen, panikken, gl\u00e6den n\u00e5r det g\u00e5r godt, det kan bruges i humor. Det er godt, hvis historierne egner sig til at genfort\u00e6lle, og de skal kunne forst\u00e5s af b\u00f8rn. Det ved de noget om, dem der har studeret det. De har givet eksempler p\u00e5 studier i det de kalder den relative humor.<\/p>\n\n\n\n Vi kan l\u00e6re meget af vores pr\u00e6kataboliske studier. Noget som kan beskrive vores egne grundholdninger, p\u00e5 en mindre selvsikker m\u00e5de, ikke mindre pr\u00e6cis men mere nuanceret, i perspektivet af opdagelserne. Jeg tror vi kan sammenfatte noget af det vi har l\u00e6rt i en r\u00e6kke udsagn, s\u00e6tninger, ord v\u00e6rd at huske. De skal d\u00e6kke det vi mener nu, men bliver uden tvivl justeret og tilpasset lige s\u00e5 hurtigt som vi l\u00e6rer mere. Det kunne v\u00e6re som en lille lommebog med l\u00f8sblade, s\u00e5 den kan f\u00f8lge med udviklingen. Udsagnene tager udgangspunkt i nogle af de forhold der undrede os ved de forhistoriske samtidsbeskrivelser. Her kommer et forel\u00f8bigt bud. Jeg har vist det til Isa, hun synes id\u00e9en er god nok, men der skal v\u00e6re mere, selv har hun bare ikke tid nu, hun er optaget af alt det forhistoriske.<\/p>\n\n\n\n – Kamp: Hold nu op med det! skriver jeg. – Ved du ikke, at det er primitivt? Kamp er forhistorisk!<\/p>\n\n\n\n – Konkurrence: Vi m\u00e5 f\u00f8lges ad! Der er ingen mening i at komme f\u00f8rst.<\/p>\n\n\n\n – Sl\u00e6gt: Vi nedstammer alle fra en eller anden genetisk linje. Det er interessant n\u00e5r vi skal planl\u00e6gge vores afkom, ellers er det ikke interessant.<\/p>\n\n\n\n – K\u00e6rlighed og jalousi: Jeg holder fantastisk meget af den pige, og er samtidig st\u00e6rkt tiltrukket. Jeg forst\u00e5r udm\u00e6rket, at mange andre har det p\u00e5 samme m\u00e5de.<\/p>\n\n\n\n – Samfund: Grunden til at vi overlever, er at vi g\u00f8r det sammen. Ingen kan klare sig alene. Vores opgave i livet er at st\u00e5 sammen.<\/p>\n\n\n\n – Fremtid: Fremtiden er lovende. Det har i umindelige tider v\u00e6ret meget sv\u00e6rt at se noget lys forude. Det viser sig lige foran os i disse tider.<\/p>\n\n\n\n – Historie: Det er n\u00f8dvendigt at besk\u00e6ftige sig med historie, men ikke nogen forn\u00f8jelse. Den beskriver nogle meget ubehagelige og vanskelige tilstande. Utroligt at vi ikke udd\u00f8de. S\u00e5 sejlivede og tilpasningsvenlige er vi mennesker.<\/p>\n\n\n\n – Sundhed: Vi har pligt til at holde os sunde og i form, men ikke til at f\u00f8le det som en pligt. Nogle synes det er sjovt, for dem er det en fordel.<\/p>\n\n\n\n – Viden: M\u00e6ngder af viden som fandtes f\u00f8r i tiden er sandsynligvis g\u00e5et tabt. Det der ikke var n\u00f8dvendigt, blev ikke videref\u00f8rt. Man kan m\u00e5ske sige, at vores samlede viden er blevet b\u00e5de n\u00f8jsom og begr\u00e6nset.<\/p>\n\n\n\n – Filosofi: Det har ikke v\u00e6ret meget brugt at t\u00e6nke over altings sammenh\u00e6ng. Det betragtes i vores tid n\u00e6rmest som en overfl\u00f8dig luksus, men det kan bruges som underholdende tidsfordriv, s\u00e5 det kommer m\u00e5ske snart igen.<\/p>\n\n\n\n – Etik: Det er nemt at forst\u00e5 hvordan tilv\u00e6relsen kr\u00e6ver en hensigtsm\u00e6ssig livsf\u00f8relse, og at vi indretter vores samfund fornuftigt. Hvis vi ikke g\u00f8r det, g\u00e5r samfundet i opl\u00f8sning. Etik tilpasser sig, etik er en konsekvens af livsvilk\u00e5rene.<\/p>\n\n\n\n – Moral: Hvordan den enkelte vil leve sit liv m\u00e5 den enkelte jo finde ud af, men hvis man overtr\u00e6der den g\u00e6ldende moral, f\u00e5r man det at m\u00e6rke. Det er noget med at vise hensyn, g\u00f8re plads for andre, vise interesse, \u00f8nske f\u00e6llesskab. Hvis man er d\u00e5rlig til det, har vi tr\u00e6ningslejrene. Jeg var selv i en tr\u00e6ningslejr, ved ikke om det hjalp, l\u00e6rte en brugbar adf\u00e6rd og omgangsform, men blev ved med at f\u00f8le det som noget till\u00e6rt.<\/p>\n\n\n\n – Tro: Vi ved godt, at vi mennesker er tilb\u00f8jelige til at s\u00f8ge forklaringer og forst\u00e5 tingenes sammenh\u00e6ng, det er jo det vi har filosofien til. Der hvor det kniber med forst\u00e5elsen, har vi troen til at samle op. Derfor vil der altid findes troende. Men vi kan behandle dem.<\/p>\n\n\n\n Som Isa siger, der skal v\u00e6re meget mere. Men til en begyndelse, for nu at komme i gang, s\u00e5 tror jeg at s\u00e5dan en liste over begreber og deres forst\u00e5else kunne v\u00e6re god, som n\u00f8gle til at forst\u00e5 lidt af vores samfund, og den mentalitet, der g\u00f8r det til et samfund. S\u00e5 jeg bliver ved med at f\u00f8je til listen, og finde andre der gerne vil bidrage.<\/p>\n\n\n\n Er det mentaliteten, jeg kommer til at t\u00e6nke p\u00e5? Er det m\u00e6rkeligt at vi kan enes om de fleste ting, den m\u00e5de vi i mange situationer kommer til de samme l\u00f8sninger p\u00e5? Det kunne skyldes, at vi har l\u00e6rt at unders\u00f8ge sp\u00f8rgsm\u00e5lene grundigt og gennemskue konsekvenserne, hver gang vi ser et problem og skal l\u00f8se det. Argumentationspraksis, kalder vi det.<\/p>\n\n\n\n S\u00e5dan noget som doktriner, forskrifter, og autoriteter med alle deres p\u00e5stande om universelle lovm\u00e6ssigheder og basale retstilstande, det ses som fortidslevninger, ikke noget man tager alvorligt i et kvalitetssamfund som vores. Ligesom med m\u00e5den at lede samfundet p\u00e5 i det hele taget, alt er til diskussion hele tiden, det at tr\u00e6ffe de afg\u00f8rende beslutninger, det g\u00e5r p\u00e5 omgang hele tiden. Det eneste der ligger fast er retningen, nemlig at g\u00f8re livet muligt, bevare levevilk\u00e5rene og om muligt forbedre dem. Og naturligvis undg\u00e5 katastrofer som de forhistoriske, is\u00e6r de menneskeskabte. For nu at tale om dem der skal tr\u00e6ffe beslutningerne. De skal selvf\u00f8lgelig godkendes, det er vistnok nogle strenge krav de skal opfylde, endnu strengere end kravene for at blive mor og far, og den der s\u00e5 er godkendt, indg\u00e5r i en pulje hvorfra man kan blive udtrukket og sat til at tr\u00e6ffe afg\u00f8relser, men kun p\u00e5 de omr\u00e5der den p\u00e5g\u00e6ldende ved mest om. Der er ingen overordnet ledelse for det hele, hvis man kan sige det s\u00e5dan, for der skal ikke prioriteres. N\u00e5r der bliver satset meget p\u00e5 et omr\u00e5de, g\u00e5r det ikke ud over nogen af de andre, for de valgte kan ikke bare flyttes fra det ene til det andet, ingen kan alligevel bruges til det hele, og der er ikke noget loft over hvor meget man kan satse.<\/p>\n\n\n\n Det kunne v\u00e6re sjovt at forestille sig om der fandtes andre samfund. Om der skulle v\u00e6re andre overlevelseslommer? Om der kunne v\u00e6re mennesker i dem ligesom os, om de havde udviklet sig p\u00e5 samme m\u00e5de som os, eller p\u00e5 helt andre m\u00e5der. Taler de et sprog, som vi kan forst\u00e5? Har de s\u00f8rget for at styre deres avl, ligesom os, og med samme form\u00e5l? Rene spekulationer. N\u00e5r et samfund som vores eksisterer, kan det jo lade sig g\u00f8re, der kunne teoretisk eksistere andre samfund. Intet tyder p\u00e5 det, men det vil ikke sige at det er udelukket.<\/p>\n\n\n\n – Det vi besk\u00e6ftiger os med kan v\u00e6re farligt, siger Lear. – Unge mennesker bliver fascineret af det. Se bare Mario. De kl\u00e6der sig ud i eventyrlige dragter, og s\u00e5 holder de kampe, hvor de foregiver at bek\u00e6mpe hinanden. Det er frast\u00f8dende, det fremmer en forkert mentalitet. Noget med at konkurrere med hinanden for at se hvem der vinder, det er der ikke meget samarbejde i. Det kr\u00e6nker generationers og generationers bestr\u00e6belser p\u00e5 at g\u00f8re samfundet i stand til at overleve. Alt arbejdet med at udrydde konkurrence, konfrontation, kamp og krig vil v\u00e6re omsonst, hvis den slags forvr\u00f8vlet sludder om forhistoriske idealer skulle brede sig igen. Vi m\u00e5 modvirke de tendenser. Den mentalitet ligger nu begravet under st\u00f8vet, men den kan genopst\u00e5, med alle de livsfarlige dr\u00f8mme om individers, familiers og nationers magt. Jeg m\u00e5 tale med Mario.<\/p>\n\n\n\n Det havde jeg ikke t\u00e6nkt p\u00e5. Den bekymring var ikke faldet mig ind, men jeg kan godt se hvad Lear mener, og pr\u00f8ver at g\u00e5 ind p\u00e5 hans tankegang.<\/p>\n\n\n\n – Det vi oplever i operaerne er et fiktivt univers, siger jeg, – men f\u00f8lelserne er universelle og anf\u00e6gtelserne er genkendelige. Det sker ved kendte f\u00f8lelsesudtryk sat i rammer. Frygt, utryghed, forventning, h\u00e5b. Raseri, vrede, had, bedrag, uretf\u00e6rdighed. Tillid, svigt. Dobbelte og modstridende f\u00f8lelser. Til hver person h\u00f8rer \u00e9n bestemt indre konflikt. S\u00e5dan tematiseres stoffet i tre fjerdedele af operateksterne. Mod slutningen kan der ske et skift, s\u00e5dan at de f\u00f8lelseskarakteristika, der hidtil var figurernes kendetegn, bytter plads. Disse indre revolutioner er kommentarer til nogle f\u00e6lles, ydre omv\u00e6ltninger.<\/p>\n\n\n\n S\u00e5dan konkluderer Tuna og Pollo ud fra de tekster de har unders\u00f8gt. Det ved Lear m\u00e5ske ikke, jeg m\u00e5 nok hellere fort\u00e6lle at det er dem, jeg har det fra.<\/p>\n\n\n\n – Der er flere mennesker end f\u00f8lelser, forts\u00e6tter jeg. – S\u00e5 m\u00e5 vi dele nogen af dem. Hvilket er grundlaget for at vi kan forst\u00e5 hinanden.<\/p>\n\n\n\n – Det kommer ikke fra operaerne! siger Lear. – Det er fra en langt senere roman, han hedder Kundera!<\/p>\n\n\n\n – Det ve jeg, svarer jeg. – Rigtigt nok. B\u00e5de hvem der siger det og hvad der siges.<\/p>\n\n\n\n – Tanker er mange og komplicerede, forts\u00e6tter Lear, – f\u00f8lelser er f\u00e5 og enkle, dem er vi f\u00e6lles om, det er lettere at udtrykke f\u00f8lelser, det er lettere at forst\u00e5 andres f\u00f8lelser, lettere at manipulere med andres f\u00f8lelser end med deres tanker. Tanker skal begrundes, de skal t\u00e5le modargumenter, det preller af p\u00e5 f\u00f8lelser. Derfor dur f\u00f8lelser ikke til beslutninger!<\/p>\n\n\n\n Lear ved meget, men jeg ved ogs\u00e5 noget. Alt det der kommer fra de \u00e5bnede arkiver er nyt for os begge, nogle gange er det mig der ser det f\u00f8rst, andre gange ham.<\/p>\n\n\n\n Jeg, Tino, t\u00e6nker ogs\u00e5 over om det er en god id\u00e9 at tale om Mario og hans fantasier. De skal ikke sl\u00e5 an. Jeg p\u00e5l\u00e6gger mig selvcensur men finder det bet\u00e6nkeligt. M\u00e5 tale med Lear om det. Han lagde selv op til det, men mens vi talte har han v\u00e6ret mere optaget af at se p\u00e5 en Mario siddende med n\u00e6sen i nogle gamle papirer. Jeg ved godt at Lear er mere interesseret i drenge end i piger, p\u00e5 afstand kan jeg se at det samme g\u00e6lder for Mario, hvilket m\u00e5ske, m\u00e5ske ikke, g\u00f8r deres samtale lettere. Flere, og is\u00e6r Mario, fantaserer sig tilbage til de tilstande der herskede i operatiden, og ind i deres historier. T\u00e6nk, de havde noget man kaldte ejendomsret! Man kunne herske over et stykke land, man kunne eje det, og hvad man ejede kunne man behandle lige som man havde lyst! Om det s\u00e5 var at sl\u00e5 vildt om sig, myrde og leml\u00e6ste, ydmyge og voldtage, s\u00e5 gav det kun respekt! Og kvinder, de var noget m\u00e6ndene ejede. Man kunne eje en, to, eller flere kvinder, de var opdraget til at adlyde m\u00e6nd, og man kunne f\u00e5 dem s\u00e5 unge at de ikke havde elsket med nogen endnu, de blev kaldt jomfruer, og man kunne knalde med dem lige s\u00e5 meget man kunne overkomme, det var ikke noget kvinderne kunne bestemme. M\u00e6ndene bestemte hvorn\u00e5r kvinderne skulle have b\u00f8rn og hvor mange! Men det vigtigste var at have dem for sig selv. For at de de ikke skal sammenligne med andre m\u00e6nd, s\u00e5 kvinden tror at hendes mand er som en mand skal v\u00e6re. Vi t\u00e6nker at det hele skyldtes familierne, at familierne blev styret af m\u00e6nd, og ingen mand ville risikere at hans kvinder fik b\u00f8rn med andre. S\u00e5 ville familien jo opl\u00f8ses, og dens magt smuldre. For familiernes magts skyld skulle kvinderne underkaste sig. Men det er ikke det, Mario t\u00e6nker p\u00e5. Jeg tror ikke han ser p\u00e5 det p\u00e5 den m\u00e5de, han dr\u00f8mmer sig ikke ind i en verden hvor man som mand kan eje kvinder. Jeg kan ikke komme v\u00e6k fra den tanke, at svage og uselvst\u00e6ndige m\u00e6nd godt kan f\u00e5 den slags dr\u00f8mme og \u00f8nske sig den magt, undtagen typer som Mario og Lear, som hverken dr\u00f8mmer s\u00e5dan eller \u00f8nsker sig underlegne. Hvis man ikke er skuffet over sig selv som mand, s\u00e5 skammer man sig vel ikke over at blive sammenlignet med andre? Ejendomsretten over kvinder skulle de bruge for at skjule mindrev\u00e6rdskomplekserne og mist\u00e6nksomheden over for andre. Tror jeg. De var sikkert elendige elskere og uduelige skvat, de m\u00e6nd der levede den gang. Derfor magten, undertrykkelsen, censuren. Som man ikke kan mist\u00e6nke folk som Mario og Lear for.<\/p>\n\n\n\n Jeg m\u00f8der Mario igen p\u00e5 et senere tidspunkt. Bortset fra at studere romantiske vr\u00f8vlehistorier fra samlingerne besk\u00e6ftiger han sig med at male billeder med motiver, der minder om scenerne fra skuespillene og operaerne. Omgivet af plader, tavler, farver og redskaber. If\u00f8rt s\u00e6rpr\u00e6gede kostumer han selv har skabt.<\/p>\n\n\n\n – Hvorfor vil du v\u00e6re kunstner? sp\u00f8rger jeg ham.<\/p>\n\n\n\n – For at give et budskab, siger han, stilf\u00e6rdigt, t\u00f8vende. Skal du give et budskab, s\u00e5 v\u00e6lg et der ikke kan falsificeres. En afhandling kan falsificeres, en disputats, en artikel, en dokumentarisk beretning. Men et kunstv\u00e6rk? kan et maleri falsificeres? en komposition? en roman? Vi fandt skrifter fra de religi\u00f8se filosoffer, hvis vi kan kalde dem s\u00e5dan, en af dem talte om den dobbelt reflekterede meddelelse. En snedig metode at plante budskaber p\u00e5, s\u00e5 modtagerne tror budskabet er deres eget. Ikke meddele at s\u00e5dan er det, bedre at fort\u00e6lle noget der viser at s\u00e5dan er det, bedst at sige det der f\u00e5r modtageren til selv at regne ud at s\u00e5dan er det. Manipulation, ja, men inden for rammerne af bevidst erkendelse.<\/p>\n\n\n\n Derfor laver jeg kunst. Der skal v\u00e6re dybder i det, som man ikke opdager med det samme. Man skal kunne opdage noget nyt hver gang man ser p\u00e5 det. Det skal kunne tolkes p\u00e5 s\u00e5 mange m\u00e5der, at selv den der skaber v\u00e6rket ikke kan t\u00e6lle alle mulighederne.<\/p>\n\n\n\n – S\u00e5 du kender ikke selv budskabet?<\/p>\n\n\n\n – S\u00e5dan er det! siger han efter en pause, med penslen i varsom og kontrolleret ber\u00f8ring med kunstv\u00e6rket. Hans bortvendte smil, stillingen, de langsomme bev\u00e6gelser, den fantasifulde kl\u00e6dning, hele fremtoningen, er budskabet. Som jeg ser det. Som han siger, et det budskab ikke kan falsificeres. Kopieres kan det godt. Hvis jeg ser n\u00f8je efter, kan jeg formentlig udpege hans tilh\u00e6ngere blandt folkene omkring, selv uden at de efterligner hans attitude. Jeg leder efter tegn p\u00e5 en sympati, som normalt er usynlig, og finder lidt af det i form af den samme sarte t\u00f8ven, som han gerne udtrykker sig med. Og som jeg fra mig selv kun kender i forhold til piger og kvinder.<\/p>\n\n\n\n Lina og Bina har kastet sig over en fortegnelse de har fundet, over operaer, librettoer, roller og partier.<\/p>\n\n\n\n – Er du klar over, siger Lina, – at bare s\u00e5dan en ting som vores navne, de har en historisk forklaring? Vi var vant til at de bare var navne. S\u00e5dan opfattede vi dem. Ord med en lidt anden klang end andre ord. Og en lidt anden betydning. Havde vi ikke h\u00f8rt, at de stammede fra de overleverede myter om verdens skabelse? Troede vi ikke, at de var bevaret fordi man en gang troede, at de rummede en s\u00e6rlig betydning, m\u00e5ske en s\u00e6rlig kraft? L\u00e6rte vi ikke, at de stammede fra de f\u00f8rste tider, hvor der kun var ganske f\u00e5 mennesker, og at disse mennesker kun var i live, fordi de blev beskyttet af kr\u00e6fter st\u00e6rkere end mennesket? Og hang det ikke s\u00e5dan sammen, at disse mennesker levede fra de f\u00f8rste tider i nogle huler, og at disse huler var bygget af en endnu fjernere fortids mennesker, for at tilbede de overmenneskelige kr\u00e6fter? Vi vidste, at alle de ord, de brugte som navne, kom fra den svundne tids hellige skrifter, som var blevet bevaret, kun fordi de var gemt i disse s\u00e6rlig beskyttede huler, og ikke af nogen anden grund. Eller rettere, vi troede det. Men navnene, de blev brugt. Hvis de havde nogen betydning i gammel tid, var den i hvert fald glemt s\u00e5 langt tilbage som der findes oplysninger fra. Har du lagt m\u00e6rke til, at der aldrig bliver indf\u00f8rt nye navne? Et almindeligt ord kan ikke v\u00e6re et navn, og et navn kan ikke have anden betydning end navn. Kunne du t\u00e6nke dig at hedde Bord? Stol? V\u00e6g? “Hej, mit navn er Til.” “Hvad hedder du? Jeg hedder Fra.” Nej, et navn er et navn og ikke bare et ord. Vi bruger jo heller ikke vores numre til at pr\u00e6sentere os med, vi bruger vores navne. Du hedder for eksempel Tino. Egentlig en forkortelse af Tamino, man forkorter gerne navne til max to stavelser.<\/p>\n\n\n\n – Ja, det ved jeg. Setto kommer af Masetto, har han selv fortalt. Det g\u00f8r Masso ogs\u00e5, faktisk hedder de begge to Masetto. Det var noget vi grinede ubehersket over, dengang vi snakkede om n\u00e6sten alt, da vi var b\u00f8rn. Lina er en forkortelse af Zerlina, Patra af Cleopatra. N\u00e6sten alle forkorter deres navne, for at g\u00f8re det lettere. Isa, ved du nok, kommer af Isagel, Libi af Libidel. De var begge dansere, Isagel st\u00e5r for tankens og intellektets dans, Libidel st\u00e5r for sensualitetens og vellystens dans, Libi-dans! Sandra kender du. Kommer af Kassandra. Hun siger at hun ved noget, men siger ikke hvad det er. Der er aldrig nogen der tror p\u00e5 hvad jeg siger, siger hun selv.<\/p>\n\n\n\n Lina kan fort\u00e6lle mig meget jeg ikke ved, men ikke alt. Aniara, som jeg kender lidt til, leder tilbage til Virgils \u00c6neiden, som handler om et sagn fra Troja. Kassandra havde f\u00e5et gaven at kunne se ind i fremtiden, men samtidig den forbandelse at ingen ville tro hende. M\u00e5ske har der v\u00e6ret mange Kassandra’er i tiden f\u00f8r de store katastrofer. De har ikke haft det godt, for ingen ville tro dem. Vores Sandra er der ikke meget sp\u00e5kone over. Men vi ser ikke kun ind i fremtiden, ogs\u00e5 tilbage i fortiden, selvom den er lige s\u00e5 lidt opl\u00f8ftende som fremtiden. En hedder Doris og en hedder Mima. Doris er en dreng. For at v\u00e6re pige skal ens navn ende p\u00e5 a. Pia kommer af Scarpia, og hun er en pige. Ligesom Gena, der kommer af Papagena. Vanni kommer af Don Giovanni, navnet p\u00e5 hovedpersonen i en opera med en komplet fjollet handling, hvor han straffes for at have mange kvinder. Det roses man jo for nu. En anden person hedder Ottavio, der gik for at v\u00e6re et skvat. Ja, personer som ham kunne passe godt til os i vores samfund. Set fra operatiden er vi nok allesammen nogen skvat. Men vi har l\u00e6rt at leve sammen, det kunne de ikke finde ud af dengang, de slog hinanden ihjel for den mindste forn\u00e6rmelse. T\u00e6nk s\u00e5 t\u00e5belige menneskene var dengang. Ikke s\u00e5 s\u00e6rt at de slog sig selv og n\u00e6sten alle andre ihjel til sidst.<\/p>\n\n\n\n Lina og Patra remser op, nu p\u00e5 skift.<\/p>\n\n\n\n – Der er en enlig mor til tre b\u00f8rn, hvoraf et er hendes eget. Hedder Nelli.<\/p>\n\n\n\n – En er handicappet med en medf\u00f8dt kronisk lidelse. Hedder Bino.<\/p>\n\n\n\n – En er en person der f\u00f8rer sig asocialt frem. Hedder Tus. Han er en omvandrende anakronisme, f\u00f8dt ind i den helt forkerte generation. S\u00e5 selvoptaget han er, pr\u00f8ver at anbringe folk som s\u00e6tstykker i et scenerum med ham selv i front. Det gider ingen v\u00e6re med til l\u00e6ngere. Men hans erfaring er muligvis en anden.<\/p>\n\n\n\n – En person der er droppet ud af f\u00e6llesskabet, og m\u00e5 f\u00f8le konsekvenserne, som er at han ikke kan hente bestemte varegrupper. Hedder Faf.<\/p>\n\n\n\n – En person der ynder at hente ting i den farlige natur til at lave mad af. Hedder Mimi.<\/p>\n\n\n\n Nima, t\u00e6nker jeg. Nogen tror nok at det kommer af anima, for sj\u00e6l. Det tror jeg ikke Nima selv t\u00e6nker over. Hvad kan grunden v\u00e6re til at man dropper ud af f\u00e6llesskabet og bliver n\u00e6gtet nogle varegrupper? Den ordning kender jeg ikke. Nu kan jeg ikke finde ud af om de taler om operaroller eller om nulevende.<\/p>\n\n\n\n – Flere personer der arbejder med at udfylde n\u00f8dvendige funktioner i produktion og distribution, det er Dali, Mona, Dido, Nora, Neas, Belco, Borro.<\/p>\n\n\n\n – Og s\u00e5 er der det med navne der ender p\u00e5 a. I de gamle operaer var det s\u00e5dan, men ikke altid. Hvordan skal vi fort\u00e6lle Scarpia at hendes navn kommer af en tyrannisk skurk, og Manon, at han er en ung kvinde, der styrter sig i ulykke af k\u00e6rlighed, og d\u00f8r af det?<\/p>\n\n\n\n – Sjovt nok fandt vi ogs\u00e5 b\u00f8ger med fremtidsskildringer. De var v\u00e6ldig popul\u00e6re i flere perioder. For at give h\u00e5b om forbedringer i fremtiden, for at advare mod farlige udviklinger. Meget underholdende, de viser mere end noget andet den gr\u00e6nsel\u00f8se naivitet der herskede. En af forfatterne vendte tilbage ca en generation efter sin f\u00f8rste bog, rekapitulerede den sammen med en lidt senere bog om emnet, og postulerede at kun de sp\u00e5domme som blev opfyldt ville blive husket. Ingen af dem blev til virkelighed. Nok var de fantasifulde, men fejlen var, at de foretog fremskrivninger. Fantasierne blev blandet med nogle allerede kendte tendenser, som man tog for givet. Den slags tog virkelighedens udvikling ikke hensyn til. Man var l\u00e5st af vanet\u00e6nkning, \u00f8nsket\u00e6nkning, normer, konventioner, tabuer, man manglede fantasi til at forestille sig hvad der kunne ske, man var for bundet til at se det man kendte, og brugte det forvr\u00e6nget og vendt p\u00e5 hovedet. De talte om v\u00e6rdier, om dyder og synder, de skulle bare vide at noget s\u00e5 afg\u00f8rende for dem som \u00e6re og patriotisme senere ville blive betragtet som kriminelt. Det bliver over mit lig, sagde de. Og det blev det.<\/p>\n\n\n\n – De forhistoriske mennesker, vi m\u00e5 virkelig pr\u00f8ve at s\u00e6tte os ind i deres tankegang, hvis vi vil finde ud af hvordan det kunne g\u00e5 s\u00e5 galt. Vi kan undre os over hvordan det lykkedes for vores samfund at overleve trods de v\u00e6rst t\u00e6nkelige muligheder. Man kan ikke lave om p\u00e5 den menneskelige natur, sagde de, men det var hvad der skete. Man kan ikke lave om p\u00e5 den menneskelige nysgerrighed, det ved vi nu, og det m\u00e5 heller ikke ske. Mennesket blev ikke i sig selv videreudviklet, men vi kan se, ja vi har grunde til at tro, at der blev opn\u00e5et en god og stabil samfundsorden ved en smule selektiv udv\u00e6lgelse gennem bevidst avl.<\/p>\n\n\n\n Det d\u00e6mper selvf\u00f8lgelig ikke vreden over de forhistoriske mennesker, som egentlig vidste nok til at handle bedre, s\u00e5 de kunne have undg\u00e5et katastroferne. Dumheden. Den ufattelige dumhed, som modsatte sig at blive klogere, men forlangte at blive h\u00f8rt, fordi den repr\u00e6senterede masserne. Den ufattelige st\u00e6dighed, som fik dem til at handle stik imod den bedre viden som trods alt fandtes. Selviskheden og egennytten, som underminerede livsgrundlaget for egen kortsigtede vindings skyld.<\/p>\n\n\n\n – Det der f\u00f8rte de forhistoriske katastrofer med sig, det skal vi ikke have genindf\u00f8rt. Det var ejendomsretten og v\u00e6rdisubstitutterne, som f\u00f8rte til ulighed, egoisme og gr\u00e5dighed. Det var nationerne og de nationale gr\u00e6nser, der f\u00f8rte til forskelsbehandling og diskrimination. Det var konkurrencen, der f\u00f8rte til konflikt, konfrontation, kampe og krige. Det var familierne, der satte skel mellem dem inde og dem ude. Og det var religionerne der fors\u00f8gte at legitimere det hele under falske l\u00f8fter for at tr\u00f8ste masserne, men i virkeligheden for at passivisere dem, tappe energi ud af dem, og derefter bruge dem som redskab for magt!<\/p>\n\n\n\n Det var alle de ting, der fik samfundene til at revne.<\/p>\n\n\n\n Og de f\u00f8rte krig. S\u00e5 mange mennesker der brugte deres tid og deres liv p\u00e5 noget s\u00e5 unyttigt, noget s\u00e5 skadeligt, og noget s\u00e5 sv\u00e6rt at genoprette. De slog en masse mennesker ihjel, og de som ikke blev sl\u00e5et ihjel, blev skadet for livet. De udvendige skader kunne ses og m\u00e6rkes, men de indvendige skader \u00f8delagde deres samfundsliv.<\/p>\n\n\n\n Ja, de sagde at det var menneskets natur! At man ikke kunne lave den om! Men vi der har arbejdet med at udvikle den menneskelige natur, vi ved at det ikke passer. Vi ved at man kan forbedre den.<\/p>\n\n\n\n Mennesket lever ikke af resignation alene, men af ethvert h\u00e5b, der udg\u00e5r fra den d\u00f8endes mund.<\/p>\n\n\n\n Ejendom var hellig, s\u00e5 var pengene det ogs\u00e5. Indtjening var vigtig, s\u00e5 var indtjeningsgrundlaget det ogs\u00e5. I forfatninger og love n\u00f8d indtjeningsgrundlaget stor beskyttelse. Hvis en person med eller mod sin vilje kom til at skade indtjeningsgrundlaget for en virksomhed, gik denne virksomhed sammen med domstolene til den formastelige synder med krav om erstatning for de forringede indtjeningsmuligheder. Fredsbev\u00e6gelser blev sags\u00f8gt af krigsindustrien, fordi de forringede krigsindustriens indtjeningsgrundlag. Forslag om familieplanl\u00e6gning og reduktion af befolkningstilv\u00e6ksten blev forhindret, fordi det kunne p\u00e5virke indtjeningsgrundlaget for boligbyggeriet, t\u00f8jbranchen og f\u00f8devareindustrien. Agerdyrkere blev anklaget for at kr\u00e6nke rettigheder og p\u00e5lagt erstatning, n\u00e5r pollen fra patenterede kornsorter bl\u00e6ste ind over hegnet og forurenede deres afgr\u00f8der med patenterede arveanl\u00e6g. Nu stammede forfatningerne og lovene fra en tid endnu flere generationer tilbage, hvor det universelle livsgrundlag endnu ikke s\u00e5 truet ud, og ingen havde p\u00e5 det tidspunkt fantasi til at tro at det nogensinde ville blive truet. Forfatningernes grundl\u00e6ggere og lovenes stiftere havde m\u00e5ske forestillet sig, at man i en fjern fremtid med ny viden som de ikke selv var i besiddelse af, naturligvis ville indf\u00f8re \u00e6ndringer og tilpasninger i forfatningerne og lovene, for at leve op til nye virkeligheder. Hvor naivt. Eller ogs\u00e5 havde de ikke forestillet sig noget som helst. Mere sandsynligt. Med et helligt forhold til ejendom, penge og indtjening var det umuligt at forestille sig nogen form for begr\u00e6nsninger i den hellige treenige ret til ejendom, penge og indtjening. Alle anslag mod disse umistelige rettigheder blev forsvaret med forfatningen i h\u00e5nd og edsafl\u00e6ggelse til den hellige treenighed. Og med v\u00e5ben i den anden h\u00e5nd, om muligt. Ejendomsretten var ukr\u00e6nkelig. Alt imens stod det universelle livsgrundlag stadig uden nogen beskyttelse, det stod jo i vejen for den hellige indtjening. Der blev gjort mange fors\u00f8g p\u00e5 at g\u00e5 omst\u00e6ndelige omveje, for eksempel ved at benytte den hellige beskyttelse af ejendom og indtjening. Anl\u00e6g af diger om en by truet af oversv\u00f8mmelse kunne tillades, hvis nogen ville betale for at beskytte egne v\u00e6rdier, og hvis byens entrepren\u00f8rvirksomheder kunne tjene mere ved at bygge diger end ved at reparere efter oversv\u00f8mmelserne. Men s\u00e5dan noget var undtagelser, de forekom kun p\u00e5 lokalt plan og havde kun lokal betydning. P\u00e5 det globale plan stod de lokale og regionale egeninteresser altid og massivt i vejen for beslutninger, der kunne have f\u00f8rt til effektive foranstaltninger. De traktater der blev indg\u00e5et, og de indgreb der blev foretaget, kom alt for sent, var utilstr\u00e6kkelige i omfang, og ubetydelige i virkning. For hellige treenigheder har det med at blokere for n\u00f8dvendige \u00e6ndringer, n\u00e5r der st\u00e5r egeninteresser p\u00e5 spil.<\/p>\n\n\n\n Der er en modning man g\u00e5r igennem, fra den f\u00f8r-bevidste fase til den bevidste. Min anden verden inde i stenen h\u00f8rer til den f\u00f8r-bevidste fase. I den kan man forenkle sp\u00f8rgsm\u00e5lene om tilv\u00e6relsen, g\u00f8re dem s\u00e5 enkle som muligt, for at g\u00f8re det hele nemmere. Og s\u00e5 kan man g\u00e5 med forklaringen helt alene, uden at fort\u00e6lle om det til nogen anden. Kan man forestille sig at andre ogs\u00e5 havde s\u00e5dan et hemmeligt liv, hver for sig, som de ikke fortalte om til nogen? Selvf\u00f8lgelig kan man det. Ingen fortalte om det, for s\u00e5 ville de komme en tur i tr\u00e6ningslejren. Det lader til, at man i forhistorisk tid satte det i system, s\u00e5 der n\u00e6rmest var pligt til at forestille sig en indbildt, usynlig verden, og at alle skulle dele den samme indbildning. De kunne endda finde p\u00e5 at sl\u00e5 hinanden ihjel. Hvis man n\u00e6gtede at dele den indbildte forestilling, blev man sl\u00e5et ihjel. Typisk, det var deres primitive metode til befolkningsbegr\u00e6nsning. Det var ikke kun om ejendom, penge og indtjening.<\/p>\n\n\n\n Man kunne altid tilslutte sig en forestilling om en t\u00e6nkt, usynlig verden, den der var mest udbredt der hvor man befandt sig p\u00e5 den tid man var i. Det var det almindeligste, det blev anbefalet som det mest sikre, og s\u00e5 var man fredet. Is\u00e6r hvis det omgivende samfund var pr\u00e6get af magthavere, der forlangte at man skulle dyrke \u00e9n og kun \u00e9n bestemt t\u00e6nkt usynlig verden, s\u00e5 ville alt andet v\u00e6re farligt p\u00e5 grund af voldelige sanktioner fra disse magthavere. Man levede med de dominerende id\u00e9er om et usynligt liv, som de troende mennesker brugte til at bilde hinanden og andre ind at der var enkle forklaringer p\u00e5 alting, p\u00e5 verdens tilblivelse og undergang, p\u00e5 altings \u00e5rsag og virkning. De kunne slet ikke holde tanken ud om at det skulle v\u00e6re s\u00e5 indviklet som det virkelig er, derfor forenklingen. De brugte endda den f\u00e6lles forestilling om et uvirkeligt liv til at bel\u00e6re hinanden om hvordan man skulle leve det virkelige liv. De opfandt m\u00e6gtige magter som holdt til i den indbildte verden, som kr\u00e6vede at personerne i den virkelige verden skulle opf\u00f8re sig p\u00e5 en bestemt m\u00e5de, og som kontrollerede om de nu opf\u00f8rte sig som kr\u00e6vet. Infantilt indtil det latterlige. Jeg havde en ven inde i stenen, han havde ikke nogen magt og kontrollerede ingenting. Men i de religi\u00f8ses indbildte verdener havde herskerne ubegr\u00e6nset magt, og man gav dem navne. De blev kaldt skaberen, gud, og andre begreber om overmenneskelige f\u00e6nomener, man tillagde dem uindskr\u00e6nket magt over den virkelige verden. Meget tit var de omgivet af en m\u00e6ngde hj\u00e6lpere, som kunne kaldes engle, profeter, frelsere og den slags. For at forst\u00e6rke virkningen opfandt de ogs\u00e5 en slags modpol, en ond magt, som skulle s\u00e6tte den s\u00e5kaldt gode magt i relief, og den onde magt kaldte de satan, dj\u00e6velen og andre navne, som man kunne kalde p\u00e5 n\u00e5r man var vred. Det blev til fantasifulde fort\u00e6llinger, sp\u00e6ndende og underholdende, men med ufattelige skadevirkninger p\u00e5 de forhistoriske samfund og de forhistoriske folk. Hvortil kom at de med deres kampe bidrog til at holde hinandens og dermed det samlede befolkningstal nede.<\/p>\n\n\n\n Fortidens ondskab var mangfoldig og havde mange veje. Fremtidens er enklere. Fortidens ondskab var diffus og uspecificeret, det var den man bruge for at \u00f8del\u00e6gge hinanden. Fremtidens ondskab er klart pr\u00e6ciseret. Det er den man bruger for at \u00f8del\u00e6gge livsgrundlaget.<\/p>\n\n\n\n I forhistorisk tid fandtes der ogs\u00e5 steder og perioder hvor der n\u00e6rmest var frit valg mellem forskellige historier at tro p\u00e5 og forskellige guder at dyrke, og om der nu var \u00e9n eller mange, s\u00e5 gav det menneskene fred i sindet at tro p\u00e5 dem. Jeg t\u00e6nkte i lang tid at det jeg t\u00e6nkte i begyndelsen, det var i min f\u00f8r-bevidste fase. Nu har vi opdaget, at de fleste mennesker i forhistorisk tid levede ubekymret og lykkeligt, i hver sin f\u00f8r-bevidste fase. Med samme religion, med forskellige religioner, med hver sin religion. Ikke alle gjorde s\u00e5dan, der fandtes bestemt bevidste personer ogs\u00e5 dengang, dem der syntes at man som menneske skulle tage ansvar for udviklingen uden st\u00f8tte fra imagin\u00e6re magter. Men s\u00e5dan t\u00e6nkte kun de f\u00e6rreste, de fleste levede trygt i deres f\u00f8r-bevidste fase. P\u00e5 grund af samfundenes h\u00e5bl\u00f8se beslutningsstrukturer blev det de f\u00f8r-bevidste, der kom til at afg\u00f8re tingene, de dannede jo flertal.<\/p>\n\n\n\n Lear planl\u00e6gger et storm\u00f8de for at orientere om unders\u00f8gelserne, og har kaldt holdet sammen. Han foresl\u00e5r at m\u00f8det holdes i salen til storm\u00f8der, mest praktisk og den bedste ramme for den rigtige stemning.<\/p>\n\n\n\n – Vi har meget at fort\u00e6lle om, siger han. – Det vil v\u00e6re n\u00f8dvendigt at dele det op. gerne med et f\u00f8rste m\u00f8de hvor vi samler os om de store linjer, en anden gang kan vi g\u00e5 i detaljer med de forskellige emner. S\u00e5 hvis vi f\u00f8rst t\u00e6nker i overskrifter, giver et godt overblik, s\u00e5 kan vi senere komme tilbage med uddybende oplysninger, det er mit forslag. Detaljerne kan v\u00e6re dem vi allerede kender, det kan v\u00e6re nye, for vi regner med at der dukker nye op. Vi kan opfordre til sp\u00f8rgsm\u00e5l, efterlyse forslag, s\u00e5 vi kan h\u00f8re hvad folk gerne vil vide mere om. Hvad synes I? Jeg ser for mig en r\u00e6kke sp\u00e6ndende forel\u00e6ggelser, og jeg foresl\u00e5r at vi deler stoffet. Noget af det kan illustreres, andet ikke, noget foreligger veldokumenteret, andet mindre godt. Noget af det har enkelte af os v\u00e6ret dybere inde i end andre, noget af det har interesseret nogle mere end andre. Hvis vi deler det p\u00e5 den m\u00e5de, bliver det lettere for os at forberede det, og mere interessant at f\u00f8lge. Er der et bud p\u00e5 hvad I kunne t\u00e6nke jer at forel\u00e6gge, og hvordan?<\/p>\n\n\n\n Her f\u00f8lger en diskussion, som Lear ikke blander sig i. Jeg kommer til at t\u00e6nke p\u00e5 noget jeg husker fra tr\u00e6ningslejren, hvor ingen m\u00e5tte tage lederskab. Det vil jeg se om Lear kan leve op til. P\u00e5 kort tid har der dannet sig en struktur, uden at han har p\u00e5virket processen mere end andre, opgaverne fastl\u00e6gges, v\u00e6lges og fordeles let og hurtigt, sammen med en r\u00e6kkef\u00f8lge der forekommer naturlig. Det vi skal beskrive er fundene fra de forhistoriske omr\u00e5der, og de forel\u00f8bige resultater af analyserne. Et af emnerne er stedets fysiske indretning og det teknologiske stade. Det er ret oplagt et emne for Hagens gruppe. Et andet er den forhistoriske ern\u00e6rings- og f\u00f8devaresituation, det f\u00e5r gruppen hvor Salka sidder. S\u00e5 er der emnerne uddannelse, sundhed, sociale forhold, det f\u00e5r Lolas og Mitris grupper. Et s\u00e6rligt emne om produktion, oms\u00e6tning, v\u00e6rdibegreber og v\u00e6rdisubstitutter er Lears omr\u00e5de. Kultur, viden, tro og myter bliver opgaven for min gruppe, og samfundets indretning og organisation med love, regler, beslutningsprocedurer og den slags, skal Isas tage sig af. Vi bliver ogs\u00e5 enige om s\u00e5 vidt muligt at begr\u00e6nse \u00e9t indl\u00e6g til \u00e9t emne, men s\u00e5dan at vi alle kan deltage i hinandens freml\u00e6ggelser, supplere, og tage over n\u00e5r der skiftes fra et emne til et andet. Det bliver til at finde ud af, s\u00e5 vi kan undg\u00e5 at st\u00e5 i vejen for hinanden, det skal nok blive sp\u00e6ndende!<\/p>\n\n\n\n Strukturen er lagt, det er g\u00e5et af sig selv, og jeg m\u00e5 sige at Lear ikke erobrede noget lederskab, men indgik p\u00e5 lige fod. Han bestod min pr\u00f8ve, hvad man ogs\u00e5 kan sige om hele gruppen.<\/p>\n\n\n\n Der skal arbejdes med arrangementet, for det skal v\u00e6re forberedt, det vi kommer med. Det kan ikke nytte noget hvis det ser sjusket ud, uf\u00e6rdigt, uengageret. Vi har tit nok set tilh\u00f8rere forholde sig skeptisk over for store og sm\u00e5 emner, n\u00e5r der blev fremlagt forel\u00f8bige planer og uf\u00e6rdige tanker til videre dr\u00f8ftelse. En holdning der virker blasert og uinteresseret, vidner om manglende nysgerrighed og engagement, alt for meget vanet\u00e6nkning og skr\u00e5sikkerhed, det skal vores publikum ikke f\u00e5 en chance for og vores panel ikke uds\u00e6ttes for. Vi er nysgerrige, vi er engagerede, vi er seri\u00f8se, og det g\u00f8r ikke noget hvis vi skiller os ud fra den p\u00e5tagede ligegyldighed, der er blevet s\u00e5 almindelig i visse kredse. Vi ved godt at den er et forsvar, n\u00e5r man vil beskytte sine skr\u00f8belige holdninger eller mangel p\u00e5 samme. Men det er ikke det vi har at g\u00f8re med med her. Vi arbejder med at formidle den viden der p\u00e5 nuv\u00e6rende tidspunkt foreligger fra udgravningerne, unders\u00f8gelserne og analyseresultaterne. Derfor m\u00e5 vi alligevel forberede os p\u00e5 at m\u00f8de tvivl, ben\u00e6gtelse, latterligg\u00f8relse, al den modstand der tit opst\u00e5r n\u00e5r man rokker ved andres fastl\u00e5ste livssyn og uforanderlige verdensbillede.<\/p>\n\n\n\n <\/p>\n\n\n\n<\/h2>\n\n\n\n
<\/a>Maden<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/a>Opera<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/a>Samfund<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/a>Avl og mentalitet<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/a>Samfund og kultur<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/a>Tro og humor<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/a>Mario<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/a>Navnene<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/a>Penge og velsignelse<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n
<\/a>Panelet<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n