Der er en god stemning, men ikke helt stille. De der er m\u00f8dt frem m\u00e5 have v\u00e6nnet sig til store rum. Det var et problem ved Satros orienteringsm\u00f8de, men ser ud til at v\u00e6re overvundet. Eller udtryk for en grovsortering.<\/p>\n\n\n\n
– Vi m\u00e5 have ro til at h\u00f8re hvad grupperne har at fort\u00e6lle, opfordrer Lear. – Kan I ikke vente lidt med disse n\u00e6stegenerationsgrundl\u00e6ggelses\u00f8velser der ovre, det distraherer! Bagefter skal vi nok holde fest!<\/p>\n\n\n\n
Lear pr\u00e6senterer panelet og n\u00e6vner deltagerne og deres emner.<\/p>\n\n\n\n
Hagen l\u00e6gger ud. Han skal tale om den fysiske indretning af omr\u00e5derne.<\/p>\n\n\n\n
– Endelig fik vi adgang til de afsp\u00e6rrede omr\u00e5der! Det var da gangene var sikret og m\u00e5lingerne viste at det var ufarligt. Det f\u00f8rste vi lagde m\u00e6rke til, det var hvordan alle gange og sale var ligesom vores – og alligevel helt anderledes.<\/p>\n\n\n\n
Midt i salen en kendt stemme.<\/p>\n\n\n\n
– Skal vi ikke bare flytte der ind med det samme? Der er jo masser af plads!<\/p>\n\n\n\n
Det er Masso. Straks er den uadskillelige Setto efter ham.<\/p>\n\n\n\n
– Man h\u00f8rer p\u00e5 dig at vi udv\u00e6lges som de fredeligste, ikke som de klogeste!<\/p>\n\n\n\n
– Heller ikke som de s\u00f8deste! svarer Masso.<\/p>\n\n\n\n
– Ja, Masso, siger Lear, – n\u00e5r ark\u00e6ologerne, historikerne og de andre videnskabsfolk har samlet nok sammen, s\u00e5 foresl\u00e5s det at oprette samlinger og museer, og s\u00e5 bliver der plads nok til andre sp\u00e6ndende ting. Der melder sig sikkert mange til at g\u00e5 ind, rydde op og g\u00f8re klar, de bliver nok de f\u00f8rste til at v\u00e6lge steder for sig selv –<\/p>\n\n\n\n
– Jeg er god til at rydde op! siger Masso.<\/p>\n\n\n\n
Massos forslag giver anledning til en r\u00e6kke sp\u00f8rgsm\u00e5l til nye mulige boformer, og hvordan man kan indpasse dem i den almindelige boligfordeling. Hvilket f\u00e5r Lear til at opfordre til respekt for m\u00f8dets form\u00e5l og rammer. Hagen f\u00e5r igen ordet.<\/p>\n\n\n\n
– Der er r\u00f8r og kanaler som vi kender dem, installationer som er uforst\u00e5elige for os, og som m\u00e5 stamme fra teknologier som vi ikke kender noget til. Temmelig avanceret, ser det ud til. Det er virkelig sp\u00e6ndende at se k\u00e6mpestort og mikroskopisk udstyr side om side, noget har v\u00e6ret voldsomt energikr\u00e6vende, andet har fungeret n\u00e6sten uden energi. Det teknologiske stade har v\u00e6ret imponerende!<\/p>\n\n\n\n
– Hvad blev alle dimserne og alt udstyret brugt til?<\/p>\n\n\n\n
– Det ved vi kun meget lidt om, indtil videre. Vi er n\u00f8dt til at sammenholde fundene med de beskrivelser der utvivlsomt findes i de bevarede dele af arkiverne.<\/p>\n\n\n\n
– De bevarede dele?<\/p>\n\n\n\n
– Ja, nogle af arkiverne er s\u00e5 \u00f8delagte at man ikke kan finde hoved og hale i dem. Sket under sammenstyrtningerne. De m\u00e5 ligge til vi har f\u00e5et overblik over de dele der er nemmere at overse.<\/p>\n\n\n\n
Vores udviklingshistorie har ladet os f\u00e5 avanceret teknologi p\u00e5 omr\u00e5der som ikke kr\u00e6ver energi og ressourcer, og efterladt os med et lavt stade p\u00e5 andre omr\u00e5der, sammenlignet med forhistorisk tid. Som industriproduktion og for eksempel transport. Vi har jo ingen gavn af stordrift, og hvad skal vi med avancerede trafiksystemer, med vores korte afstande til alle tilg\u00e6ngelige arealer?<\/p>\n\n\n\n
Men det var fantastiske ting der blev udrettet dengang! Udviklingen forud var g\u00e5et v\u00e6ldig hurtigt gennem fire fem generationer, der blev gjort opdagelser og opn\u00e5et teknologiske fremskridt, som ligger udenfor vor tids teknologiske muligheder og udenfor vores erkendelse! Alt det de gjorde med bjerget vi bor i, gangenes og hulernes konstruktioner og installationer! Det skylder vi vores forhistoriske forg\u00e6ngere, og de muligheder de havde. Siden gik det fuldst\u00e6ndigt i st\u00e5, der var n\u00e6rmest ingen udvikling under de tidligste generationer i historisk tid. Men det kan vi ikke bebrejde dem! Mulighederne var jo pludselig taget fra dem. Efter katastroferne havde de nok at g\u00f8re med at overleve, efter at alt det der var opn\u00e5et var \u00f8delagt. Vi kender den kamp, og vi ved, at det kun var de f\u00e5 heldige der overlevede blandt de milliarder der forsvandt. T\u00e6nk bare p\u00e5 vandet, vi har adgang til. Det skyldes ogs\u00e5 deres teknologi. Ikke s\u00e5dan at de var fremsynede og ville redde fremtiden, de tanker l\u00e5 dem vistnok fjernt. Men p\u00e5 grund af kortsynede interesser, som styrede alting dengang!<\/p>\n\n\n\n
– Ja, historien kender vi, det er forhistorien vi vil h\u00f8re om!<\/p>\n\n\n\n
– I forhistorisk tid havde man ikke sans for at recirkulere og genanvende. De vidste godt hvad det var, men blev f\u00f8rst tvunget til det i de post-katabole tider. Varmen. Vi skal v\u00e6re glade for at man allerede dengang havde boret s\u00e5 dybt ned, at man kunne hente varme op fra varme lag i undergrunden. Fremsynet, t\u00e6nker vi, med det var noget de gjorde for deres egen skyld, ikke for vores. Systemet vedligeholdes ved at lukke af for br\u00f8ndene p\u00e5 skift, tr\u00e6kke r\u00f8r og pumper op og s\u00e6tte nye ned. Altid parallelsystemer af hensyn til vedligehold og p\u00e5lidelig drift. S\u00e5dan indrettede de flere langtidsholdbare l\u00f8sninger, som vi kan v\u00e6re taknemmelige for. I virkeligheden var fremtiden ikke noget de gjorde meget ud af. I hvert fald ikke dem der traf beslutninger og f\u00f8rte dem ud i livet. Vi m\u00e5 ikke tro, at alle den tids mennesker manglede perspektiv og fremsyn. Den tankegang der i \u00f8vrigt var altdominerende, og som f\u00f8rte til katastroferne, selvom de godt vidste det, den rummede ikke noget fremsyn. Det m\u00e5 have v\u00e6ret forf\u00e6rdeligt for de kloge der var dengang, at se verden blive styret af de dumme, de griske, de egoistiske og de aggressive. Men s\u00e5dan blev det, fordi de fleste hver gang kunne danne flertal, og de fleste var ikke hver gang de klogeste. Godt at den slags mennesker ikke findes i vores tid! Vi har kun historierne om dem, og dem fort\u00e6ller vi ikke b\u00f8rnene, for s\u00e5 kan de ikke sove!<\/p>\n\n\n\n
– Nu bev\u00e6ger du dig vel ikke udenfor dit emne? Det er Lear der afbryder. – De menneskelige egenskaber er der andre der behandler!<\/p>\n\n\n\n
– Undskyld, jeg skal nok lade v\u00e6re. Men jeg er imponeret over alt det man kunne dengang, og alt det vi stadig har gl\u00e6de af. Jeg nyder at g\u00e5 rundt, bare for at gl\u00e6des over alle de fantastiske ting der findes, og alle de fantastiske ting der sker!<\/p>\n\n\n\n
– Dette samfund blev udviklet under barske betingelser, forts\u00e6tter Lear. – Det kunne kun overleve ved at alt hvad man foretog sig, sammen og individuelt, blev analyseret, taget til overvejelse og styret stramt.<\/p>\n\n\n\n
Det kunne v\u00e6re en overskrift. Nu m\u00e5 I t\u00e6nke p\u00e5 at det vrimler med hypoteser og ren spekulation. Vi har kun fundene og opdagelserne, det er vores empiri. Dem analyserer vi, s\u00e5 opstiller vi hypoteser, som skal kunne kunne pilles ned, modargumenteres, falsificeres, og det vil vi bede jer v\u00e6re med til.<\/p>\n\n\n\n
S\u00e5dan er det med alt det vi freml\u00e6gger. Spekulationerne m\u00e5 I selv finde p\u00e5.<\/p>\n\n\n\n
Nu er det Salka der skal fort\u00e6lle om f\u00f8devarer og ern\u00e6ring i forhistorisk tid, og derefter Lola om uddannelse og sociale forhold. Jeg har talt med dem begge om alle deres projekter, og ved at de vil sige det samme som jeg har h\u00f8rt f\u00f8r.<\/p>\n\n\n\n
– De spiste k\u00f8d fra dyr! h\u00f8rer jeg hende sige.<\/p>\n\n\n\n
– Selvom det kr\u00e6vede ufattelige m\u00e6ngder af arealer, energi og vand, selvom det satte de v\u00e6rste aftryk p\u00e5 klimaudviklingen hen imod katastroferne, selvom de vidste at det ville s\u00e6tte en stopper for deres egen overlevelse! At de kunne slippe for alt det ved at undg\u00e5 de animalske f\u00f8devarer, det tog de ikke hensyn til. De ben\u00e6gtede at det hang s\u00e5dan sammen, viden var jo ikke bedre end uvidenhed, is\u00e6r ikke n\u00e5r det drejede sig om at f\u00e5 stemmer nok til deres politiske beslutninger. De dumme blev ved med at v\u00e6re de fleste, og s\u00e5dan havde de indrettet det dengang, at det var de fleste der kom til at bestemme tingene, alts\u00e5 vandt dumheden. En af katastrofeteorierne lyder netop p\u00e5, at det var verdensdumheden der fremkaldte katastroferne!<\/p>\n\n\n\n
Jeg t\u00e6nker at Lear snart skrider ind og ogs\u00e5 beder Salka holde sig til sit emne. Men jeg m\u00e5 g\u00e5 et \u00f8jeblik, skal ordne materialet til mit eget indl\u00e6g, og gl\u00e6der mig til at h\u00f8re Mitri, for han har antydet noget sp\u00e6ndende, holdet lige har opdaget. Da jeg kommer tilbage er det Lears stemme jeg h\u00f8rer.<\/p>\n\n\n\n
– Nu kommer Mitri! annoncerer han. Salka og Lola er f\u00e6rdige.<\/p>\n\n\n\n
– Han fort\u00e6ller om nogle af de meget interessante opdagelser hans gruppe gjorde for nylig, indenfor de omr\u00e5der som de har forstand p\u00e5!<\/p>\n\n\n\n
– Beklager hvis nogen har h\u00f8rt det f\u00f8r, siger Mitri, for s\u00e5 er det gentagelser. – Men der er altid nye der ikke har h\u00f8rt det f\u00f8r.<\/p>\n\n\n\n
Jaja, for mig er det ikke gentagelser, for de har holdt det godt skjult.<\/p>\n\n\n\n
– Der var p\u00e5begyndt nogle udgravninger, forts\u00e6tter han, – vi m\u00e5tte ikke komme ind, det var kun for de godkendte. Det var noget temmelig stort noget, og det overraskede dem en del, dem der kom ind. Og s\u00e5 talte de om kulturlag. Ligesom lag p\u00e5 lag der havde lagt sig oven p\u00e5 hinanden gennem tiden. Vistnok gennem ret lang tid. S\u00e5dan at det \u00e6ldste l\u00e5 nederst og det yngste \u00f8verst. Og s\u00e5 sagde de at det nok var ark\u00e6ologisk! S\u00e5 var det at ark\u00e6ologerne blev hentet, for der skulle bruges ark\u00e6ologer. Det var en gravplads, viste det sig, for der var mumier, og der var skeletter. Mumier for sig, skeletter for sig. Vi er ved at unders\u00f8ge om mumierne var forstadier til skeletter, eller om de bare var omdannet p\u00e5 en anden m\u00e5de fordi der var t\u00f8rt. De l\u00e5 i forskellige gangpartier, m\u00e5ske var bevaringsforholdene forskellige. Skeletterne unders\u00f8ger vi f\u00f8rst, for metoderne er ogs\u00e5 forskellige, og det er lettere med dem end med mumierne. Skeletter i lag p\u00e5 lag. Det var f\u00f8r de d\u00f8de gik til genbrug, m\u00e5 I t\u00e6nke p\u00e5, i vores tid er der ikke mange der ser et skelet.<\/p>\n\n\n\n
– Dem har jeg set masser af! siger Masso. – Is\u00e6r dengang vi demonterede de d\u00f8de f\u00f8r de gik ind i processerne!<\/p>\n\n\n\n
– Jaja, s\u00e5 ved du noget om det. Det mest sp\u00e6ndende, if\u00f8lge dem der gravede det ud, det var de nederste lag. Der fandt de nemlig skeletter med forandringer der aldrig var set f\u00f8r. S\u00e5 var det at ogs\u00e5 jeg blev hentet, for jeg er ikke specialist i ark\u00e6ologi, heller ikke i recirkulation, men i patologi. Hvad s\u00e5 vi? Deformiteter, henfald, nedbrydningsprocesser, alle mulige slags forandringer der ikke kunne komme af omdannelser efter d\u00f8den, men m\u00e5tte stamme fra nedbrydning i levende live. Forf\u00e6rdeligt at t\u00e6nke p\u00e5. Fortidens mennesker har efter al sandsynlighed levet med mange ukendte lidelser, nogle i lang tid inden de d\u00f8de af dem. Sygdomme som er ukendte i nutiden, et stort mysterium. Vi talte meget sammen om det, Binda og jeg, hun er ark\u00e6ologisk professor, med medicinsk uddannelse og erfaring. Vi foreslog at det kunne v\u00e6re sygdomme som de forhistoriske mennesker havde taget med ind i historisk tid, og levet med lidelserne indtil de d\u00f8de af dem, under de skr\u00e6kkeligste forhold man kan t\u00e6nke sig, dem der herskede i tiderne lige efter katastroferne. De svageste bukkede under f\u00f8rst, sv\u00e6kkede af fejlern\u00e6ring og underern\u00e6ring, derefter d\u00f8de mange af sygdomme som vi heldigvis ikke kender noget til l\u00e6ngere. De barske forhold i de f\u00f8rste tider udryddede b\u00e5de de syge og deres sygdomme, s\u00e5dan blev de arvelige sygdomme udryddet. Hvis de skulle opst\u00e5 igen, ved vi ikke hvordan vi skal behandle dem, s\u00e5 vi m\u00e5 h\u00e5be det ikke sker. Og s\u00e5 skylder jeg naturligvis at sige at det er vores teori, men for nylig er der fundet noget litteratur fra forhistorisk tid, der synes at bekr\u00e6fte den. Det er dem der studerer de \u00e5bnede arkiver der fort\u00e6ller, at i forhistorisk tid var der mange for os ukendte sygdomme, og at n\u00e6sten alle kr\u00e6fter i det forhistoriske sundhedsv\u00e6sen blev brugt til at bek\u00e6mpe dem. Det er p\u00e5vist i flere kilder, siger de. M\u00e6rkeligt at tro! Lige s\u00e5 m\u00e6rkeligt som at sygdommene forsvandt n\u00e6rmest lige med et, i hvert fald meget hurtigt, da katastroferne kom. Under katastroferne blev det sv\u00e6rere at leve, det blev umuligt at behandle sygdomme, en skr\u00e6kkelig masse mennesker d\u00f8de, det gjorde i hvert fald de syge. De der overlevede, det var dem der var i stand til det. De kunne t\u00e5le at fryses ned, de kunne t\u00e5le at blive kogt, ukrudtsmidler og gift virkede ikke p\u00e5 dem, heller ikke kampv\u00e5ben kunne udrydde dem! Ikke dem alle. Nogle f\u00e5 procenter var ikke til at udrydde, derfor blev de kaldt rotter af deres fjender. De sejlivede levede l\u00e6ngst, fik flest b\u00f8rn, og de mest sejlivede b\u00f8rn fik igen flest b\u00f8rn. S\u00e5dan fort\u00e6ller de. Nok lidt overdrevet, men det mest almindelige var at d\u00f8, hvis man skal tro p\u00e5 overleveringerne. Kun meget f\u00e5 ud af de meget f\u00e5 fik en chance. Derfor har vi heller ikke den slags sygdomme i vores tid. Vi kan ikke sige at vi savner dem, men de er v\u00e6k, de overlevede ikke! Det er en fordel for os der lever nu, men for de generationer der levede under katastroferne var det bestemt ikke sjovt.<\/p>\n\n\n\n
De \u00e5d hinanden og overtog hinandens sygdomme! De sidste d\u00f8de uden nogen at videref\u00f8re sygdommene til. Men s\u00e5 var der rotterne. Man m\u00e5 forestille sig h\u00e6re af rotter, de rigtige rotter, angribe i svimlende m\u00e6ngder og besejre de sidste mennesker. Om de s\u00e5 overtog sygdommene er uvist, eller om de ogs\u00e5 blev kannibaler ligesom menneskene, det ved vi ikke, men aflejringerne i kasematterne kunne tyde p\u00e5 det. Nederst menneskeknogler, ordnet som man kunne forestille sig ved rituelle begravelser. Det var her vi fandt dem med tegn p\u00e5 ukendte sygdomme. Herover menneskeknogler, kn\u00e6kket og fl\u00e6kket, smidt som rester efter m\u00e5ltider i en bunke affald. Oven p\u00e5 det hele, og blandet med de \u00f8verste lag af menneskeknogler, rotteskeletterne. Nogle splittet ad, andre i hel tilstand. Man m\u00e5 antage, at kakerlakker, orme, svampe og mikroorganismer tog sig af resten, for det hele ligger indlejret og d\u00e6kket af et gr\u00e5ligt lag af nedbrydningsprodukter.<\/p>\n\n\n\n
Der fandtes sandsynligvis andre lommer med overlevende individer og samfund. Nogle overlevede som individer eller som sm\u00e5 grupper, de udd\u00f8de, alle fors\u00f8g p\u00e5 at overleve som samfund mislykkedes, fordi de overtog st\u00f8rre eller mindre dele af de oprindelige samfunds v\u00e6rdibegreber, etik og moral. Tror vi. Den slags halvhjertede fors\u00f8g kunne ikke fungere under ekstreme forhold. De skadelige f\u00e6nomener blev videref\u00f8rt, det kunne v\u00e6re alt det med magt, hierarki, tradition og den slags. De kaldte det kultur. Det der var g\u00e6ldende under store tals lov duede ikke i et mikrosamfund som vores. Man var n\u00f8dt til at styre det!<\/p>\n\n\n\n
– Ja tak Mitri, siger Lear, – det var sp\u00e6ndende at h\u00f8re om jeres fund af de forsvundne sygdomme! Men det med de forsvundne v\u00e6rdibegreber, samfundsformer og kulturer beh\u00f8ver du ikke tage forskud p\u00e5, for det er andre blevet bedt om at udrede. Nogen sp\u00f8rgsm\u00e5l til Mitri?<\/p>\n\n\n\n
Der kommer en del sp\u00f8rgsm\u00e5l fra forsamlingen, ikke for at betvivle det han siger, men for at vise at man f\u00f8lger nysgerrigt med. De sp\u00e6ndende sygdomme, hvad de bestod i, hvordan de ytrede sig, hvorfor man d\u00f8de af dem, men det m\u00e5 Mitri opgive at g\u00f8re rede for.<\/p>\n\n\n\n
– Vi mangler viden, siger han, – m\u00e5ske, m\u00e5ske ikke, kan der hentes meget mere ud af mere omfattende studier. Vi er jo kun lige begyndt.<\/p>\n\n\n\n
Lear introducerer n\u00e6ste indl\u00e6gsholder, som er mig. Jeg skal fort\u00e6lle om hvad der foregik i teateret vi sidder i, og om den viden om forhistorisk kulturliv der kan hentes herfra. Hvis der bliver tid skal jeg ogs\u00e5 pr\u00f8ve beskrive hvad vi ved om de de opfattelser af godt og ondt, rigtigt og forkert, idealer, tabuer og religi\u00f8se anf\u00e6gtelser, der pr\u00e6gede den periode vi ser p\u00e5.<\/p>\n\n\n\n
– Ja, begynder jeg, – vi er kun lige begyndt. Men der er allerede fundet masser af materiale om de forestillinger, der blev opf\u00f8rt p\u00e5 dette sted. Til hver forestilling har der v\u00e6ret en fort\u00e6lling, som skulle fremsiges eller fremsynges af menneskestemmer, mens der blev frembragt lyd fra alle lydapparaterne. Beskrivelserne viser, at det skete efter en n\u00f8je planlagt orden, s\u00e5dan at bestemte lyde fra bestemte apparater skulle f\u00f8lge hinanden i en bestemt r\u00e6kkef\u00f8lge, og at den menneskelige tale og sang skulle passe til dette. Det m\u00e5 have v\u00e6ret utrolig indviklet at forberede og gennemf\u00f8re disse opf\u00f8relser, og kr\u00e6vet den st\u00f8rste kunnen og disciplin. Det har samlet en vis interesse m\u00e5 man sige, en flok af nysgerrige har samlet sig om det, de sidder nu og fors\u00f8ger at rekonstruere lydindtrykkene, s\u00e5 de bedre kan forst\u00e5 hele denne forsvundne kultur. Men nu skal I h\u00f8re – de nysgerrige fandt interessante oplysninger om vores navne! Navnene stammer fra de \u00e6ldste tider. Det vil nok v\u00e6re rigtig sp\u00e6ndende at h\u00f8re om det – for dem der interesserer sig for sig selv. Man har fundet ud af hvor vores personnavne kommer fra! Vi troede at vores navne kom af gammel konvention uden kendt oprindelse, men de stammer fra persongalleriet i disse forestillinger! Det er jo lidt interessant at f\u00e5 at vide om ens navn blev brugt om en tyran, der undertrykte sit folk og myrdede sine modstandere, eller om man er opkaldt efter en stakkels ung pige, der efter frygtelige pinsler tog livet af sig selv i k\u00e6rlighedssorg! Dramatik og f\u00f8lelser, det var hvad fort\u00e6llingerne handlede om, og alle navnene kan f\u00f8res tilbage til helte og skurke, engle og hekse!<\/p>\n\n\n\n
Man havde skuespil, hvor der forekom krig, forretning, forbrydelse, familie, \u00e6re, h\u00e6vn, magt. Nu er vi efter en lang r\u00e6kke generationer endelig sluppet for alt, der kunne minde om den slags skr\u00e6kkelige ting. I erkendelse af, hvor skadelige den slags r\u00e6dsler er. Det kunne v\u00e6re skuespil der handlede om lande og stater, nationer kaldte de det, inden for hver nation hyldede de hver deres hersker, hver nation havde sit flag, hver havde sit sprog, hver havde sit fodboldhold! Hinsides vores forestillingsevne, ren fantasi, idioti, vr\u00f8vlehistorier om konkurrence, kamp, konflikt, alle de farlige ting som man ikke m\u00e5 lade b\u00f8rnene h\u00f8re om. De skulle hellere have lavet eventyr med dyr, fisk, tr\u00e6er, blomster, borde og stole, som kunne elske hinanden, og tale med menneskestemmer.<\/p>\n\n\n\n
Det er m\u00e5ske forkert s\u00e5dan at ford\u00f8mme de forhistoriske kulturer, men n\u00e5r nu vi ved hvor farlig folks adf\u00e6rd var, hvad det f\u00f8rte til, og hvor glade vi skal v\u00e6re for at v\u00e6re sluppet af med alle deres gerninger og alt deres v\u00e6sen. De havde krig, konflikter og kampe. De dyrkede mods\u00e6tninger og konfrontationer. De kunne ikke f\u00e5 nok, selv i sporten dominerede kamp og konkurrence, de havde endda noget de kaldte kampsport. B\u00f8rnenes lege var delt op i drengelege og pigelege, i drengenes lege var det kamp det handlede om. Drengeleget\u00f8j skulle forestille krigsmaskiner og magtsymboler, ikke s\u00e6rt at de udviklede aggressivitet, ikke underligt at det endte galt.<\/p>\n\n\n\n
Det er mit omr\u00e5de. Hagen har allerede fortalt om arkivet der skred sammen mens jeg stod og s\u00e5 p\u00e5 det. Jeg pustede n\u00e6sten ikke p\u00e5 det, s\u00e5 skred det bare sammen. Jeg synes ikke at jeg beh\u00f8ver fort\u00e6lle noget om det nu. Men gerne om emnerne for dramaerne, moralen og magtforholdene.<\/p>\n\n\n\n
– Nu kommer der noget ejendommeligt noget, siger jeg, – det er en r\u00e6kke kuriositeter, som vi ikke rigtig ved hvad vi skal stille op med. En slags underpunkt til teatrene, dramaerne og litteraturen. Det er noget vi fandt mellem de andre oplysninger om de forhistoriske samfund. Det beskriver tidens syn p\u00e5 mennesket, individet, f\u00e6llesskabet, begreber om adf\u00e6rd, normalitet, idealer, livsm\u00e5l og al den slags. For os i vores tid virker det fremmedartet og forvr\u00e6nget, s\u00e5 vi kan have sv\u00e6rt ved at se meningen med det. Vi ved ikke rigtig hvordan vi skal beskrive det, og i hvilken r\u00e6kkef\u00f8lge, og vi er heller ikke sikre p\u00e5 om det i det hele taget er en god id\u00e9 at fort\u00e6lle om det. Men nu pr\u00f8ver vi. Hvis nogen af jer er bedre i stand til at forst\u00e5 det end os, s\u00e5 h\u00f8rer vi gerne. Vi har valgt at dele det op i nogle kategorier, og det kunne v\u00e6re s\u00e5dan noget som religi\u00f8sitet og tro, det kunne v\u00e6re noget med hvordan man delte befolkningerne op i grupper som familier og klaner, det kunne v\u00e6re noget med hvordan man kunne transformere alle forhold af interesse til en slags laveste f\u00e6llesn\u00e6vner, som man kaldte penge. Vi ved at det er tungt stof, vi ved at det lyder sk\u00f8rt, men pr\u00f8v nu at f\u00f8lge med, for det er ikke uinteressant.<\/p>\n\n\n\n
Lear blander sig igen. Det er ham der skal fort\u00e6lle om f\u00e6nomenet ejendomsret og penge, det m\u00e5 jeg ikke foregribe.<\/p>\n\n\n\n
– Ja tak, siger han, – \u00e9n ting ad gangen. Det er Tino der fort\u00e6ller om det, nu vil han fors\u00f8ge at redeg\u00f8re for den f\u00f8rste kategori af de m\u00e6rkelige f\u00e6nomener, noget vi kunne kalde religi\u00f8sitet og tro. V\u00e6rsgo!<\/p>\n\n\n\n
Selvom jeg pr\u00f8ver at holde mig seri\u00f8st til fundene og holdets analyser er det sv\u00e6rt for tilh\u00f8rerne at koncentrere sig om hvad jeg siger. De vil hellere h\u00f8re min forklaring som et humoristisk indslag, og opfatter det som optakt til festen bagefter.<\/p>\n\n\n\n
– Fulgte de deres t\u00e5belige tro og deres latterlige guder, som du siger? Blev de ikke reddet af deres tro men svigtet af deres guder? F\u00f8rte deres tro dem ikke til lykke og deres guder ikke til frelse, men direkte ud i katastroferne? De m\u00e5 have f\u00f8lt sig snydt s\u00e5 groft, f\u00f8lt sig dumme, det har v\u00e6ret s\u00e5 pinligt for dem!<\/p>\n\n\n\n
Mens de sidste endelig holder op med at grine ved tanken om de forhistoriske vrangforestillinger, g\u00e5r jeg tilbage til podiet for at forberede en introduktion til noget helt andet. Som alligevel bliver opfattet som lidt af det samme.<\/p>\n\n\n\n
– Sammen med deres besynderlige overtro havde de ogs\u00e5 andre m\u00e6rkelige vaner. En af dem var deres forhold til de d\u00f8de. De d\u00f8de gik ikke til genbrug, de blev samlet p\u00e5 s\u00e6rlige omr\u00e5der, nogle gange gravet ned, andre gange br\u00e6ndt, alt gik til spilde. Og der blev sat mindesm\u00e6rker op over dem, s\u00e5 de efterladte kunne komme hen og t\u00e6nke p\u00e5 de personer, der havde v\u00e6ret lige netop deres mor! og deres far! farfars far og mormors mor! S\u00e5dan nogle udflugtsparker havde de for at mindes deres d\u00f8de. De kaldte dem kirkeg\u00e5rde og gravpladser. Det kan skyldes et ganske s\u00e6rligt forhold de havde til deres forg\u00e6ngere, dem de kaldte deres ophav, deres familie, deres sl\u00e6gt. Ogs\u00e5 nogle personer som havde v\u00e6ret s\u00e6rlig ber\u00f8mte, fordi s\u00e6rlig mange havde kendt dem, lavede de mindesm\u00e6rker over. Der var nogen der havde lavet de bedste og smukkeste ting, og der var nogen der havde beg\u00e5et de v\u00e6rste forbrydelser. Det siger noget om d\u00f8mmekraften hos de forhistoriske mennesker. Ligemeget om man havde lavet noget godt eller noget skidt, bare man var kendt af mange, blev man holdt frem som forbillede. Ogs\u00e5 deres ledere, om dem ved vi jo, at de var de v\u00e6rste til at spolere tilv\u00e6relsen for alle andre. Men folk hyldede dem alligevel.<\/p>\n\n\n\n
Produktion, oms\u00e6tning, v\u00e6rdibegreber og v\u00e6rdisubstitutter er Lears omr\u00e5de. Egentlig skulle han tage sig af de samfundsm\u00e6ssige forhold, de forhistoriske opdelinger i familier, grupper, klaner, nationer, men det har han overdraget til Isa. Fornuftigt nok, det er hende der har sat sig bedst ind i det stof. S\u00e5 Lear n\u00f8jes selv med den mest kedelige del. Under hans beskrivelse viser tilh\u00f8rerne tegn p\u00e5 stigende tr\u00e6thed. Han forklarer om den forhistoriske indretning med v\u00e6rdier, v\u00e6rdisubstitutter, den laveste f\u00e6llesn\u00e6vner penge, \u00f8konomi, \u00f8konomiske incitamenter. Flere er faldet i s\u00f8vn, endnu flere siver lige s\u00e5 stille ud, de kan v\u00e6re grebet af kedsomhed, emnet kan have gjort dem adspredt, de kan v\u00e6re lokket af festen, som man h\u00f8rer buldre svagt i det fjerne. Lear kan ikke n\u00e6re sig for en henkastet bem\u00e6rkning.<\/p>\n\n\n\n
– Avlsprogrammerne gjorde os fredeligere, javel. Ved samme lejlighed kunne de have gjort os klogere, som Setto antydede! den chance blev \u00f8jensynligt forpasset!<\/p>\n\n\n\n
Bem\u00e6rkningen er rettet mod dem der har forladt m\u00f8det, men rammer dem der er tilbage. Det giver anledning til en vis utilfredshed.<\/p>\n\n\n\n
– Det er os du taler til! Os der bliver og h\u00f8rer efter! Du skal ikke sk\u00e6lde os ud over de andre der g\u00e5r! Det er ikke fair!<\/p>\n\n\n\n
Det er en bem\u00e6rkning fra salen. De f\u00e5 der er tilbage i stedet for at g\u00e5 til fest, er blevet mere aktive.<\/p>\n\n\n\n
– Det kan du have ret i, siger Lear. – Spontan udvandring er selvf\u00f8lgelig spontan sortering. Det minder om en lille notits fundet i arkiverne fra forhistorisk tid. En arvelighedsforsker skulle finde metoder til at g\u00f8re folket klogere, for det fandt diktatoren p\u00e5kr\u00e6vet. Det var i et diktatur. Arvelighedsforskeren pr\u00e6senterede forslag og programmer for at im\u00f8dekomme \u00f8nsket, men midt i det hele beordrede diktatoren hele projektet stoppet \u00f8jeblikkeligt. Hvorfor m\u00e5tte de ikke blive for kloge? Folket kunne jo ende med at blive klogere end ham!<\/p>\n\n\n\n
– Og hvis du bliver ved med at sortere blandt dine tilh\u00f8rere, ender vi med at blive klogere end dig!<\/p>\n\n\n\n
– Netop! S\u00e5 det synes jeg bestemt vi skal blive ved med!<\/p>\n\n\n\n
Ikke alle er vant til Lears ironi. Den kan v\u00e6re t\u00f8r og lidt sv\u00e6r at gennemskue. Efter samarbejdet om at afd\u00e6kke de forhistoriske synder mener jeg at v\u00e6re kommet den noget n\u00e6rmere, hans humor. Jeg tager mig selv i at t\u00e6nke og udtrykke mig lidt p\u00e5 samme m\u00e5de. En stilistisk tilpasning tror jeg, ikke andet. Jeg skal passe p\u00e5 ikke s\u00e5dan at tage farve efter omgivelserne, som et forhistorisk fabeldyr. Hvis alle kopierer hinanden, kan ingen pr\u00e6stere noget nyt. For kort tid siden tog jeg hul p\u00e5 emner om kultur og v\u00e6rdibegreber fra forhistorisk tid, og ingen faldt i s\u00f8vn, som under Lears fremstilling. Det m\u00e5 skyldes mit sp\u00e6ndende emne og Lears kedelige. Ikke os som personer, for jeg virker uden tvivl mere kedelig end Lear.<\/p>\n\n\n\n
Han taler om ejendomsret til fysiske ting, steder, rettigheder, om indtjening, tab og erstatning, om de oms\u00e6ttelige v\u00e6rdisubstitutter. Tilh\u00f8rerne er skeptiske og keder sig \u00e5benlyst. De griner ikke som da jeg fortalte om religion og tro, de n\u00e6gter simpelthen at anerkende det vr\u00f8vl, de synes Lear kommer med. Det er lige ved at g\u00e5 ud over den respekt, de normalt viser en vidende, karismatisk og velmenende person som Lear. Indtil Isa kommer ham til unds\u00e6tning og lover dem, at hun og andre vil bevidne at det er fuldst\u00e6ndig sandt, alt hvad han siger.<\/p>\n\n\n\n
Isa skal fort\u00e6lle om de forhistoriske tiders m\u00e5der at indrette samfund p\u00e5. Det kan ikke undg\u00e5 at blive sp\u00e6ndende, for dem der stadig ikke er g\u00e5et til fest. Hun er en sp\u00e6ndende og charmerende person, og emnet er interessant. Det jeg t\u00e6nker om hendes person skyldes m\u00e5ske at jeg er forudindtaget, men jeg mener ogs\u00e5 at vide noget om det. Det med emnet kommer af at jeg har h\u00f8rt en del om det, under holdets analyser af materialet, hvor det blev debatteret livligt. Og gennem Isa selv, som gerne deler sine tanker, ogs\u00e5 med mig, for jeg holder mig gerne i n\u00e6rheden.<\/p>\n\n\n\n
– Nu har I h\u00f8rt Lear redeg\u00f8re for hvad vi ved om det de kaldte penge! siger hun, – hvordan man kunne veje usammenlignelige form\u00e5l op mod hinanden med en universel, m\u00e5lbar parameter: Penge. S\u00e5 man kunne afg\u00f8re hvor meget velstand, retf\u00e6rdighed, sundhed, uddannelse, sikkerhed osv. man kunne f\u00e5 for – pengene! Kan vi f\u00e5 mere demokrati for f\u00e6rre penge? Hvor meget overlevelse kan vi f\u00e5 for pengene? S\u00e5 vanvittigt var det! Hvad kan vejes op mod overlevelse? Penge?<\/p>\n\n\n\n
Isa distraherer mig bare ved at v\u00e6re der, st\u00e5 og tale til forsamlingen. Jeg kender hende godt, synes jeg, ved hvordan hun gerne vil elske og hvor nysgerrig hun er, og f\u00f8ler mig privilegeret. En skamfuld f\u00f8lelse, egentlig burde jeg fort\u00e6lle mine bedste venner hvordan Isa skal behandles, ikke st\u00e5 i vejen for hendes sidespring, men vise hendes elskere til rette. S\u00e5dan ville jeg ogs\u00e5 g\u00f8re hvis det ikke var Isa. Hende vil jeg gerne beholde for mig selv, kan jeg m\u00e6rke, og ved, at det ikke g\u00f8r mig meget bedre end de forhistoriske mennesker med deres afskyelige ejerfornemmelser over hinanden. Ejendomsret! Og nu fort\u00e6ller hun om hvordan denne afskyelige ejendomsret dannede grundlag for de reguleringssystemer, der blev kaldt lov og ret. At eje noget, det var fundamentalt. Langt vigtigere end at vide noget, eller at kunne noget. Lear fortalte f\u00f8r om hvordan man kunne veksle sin viden og sin kunnen til at eje noget, for det var hvad man regnede for slutresultatet, det mest eftertragtede og h\u00f8jest opn\u00e5elige. Det har bestemt v\u00e6ret nogle psykopatiske tilstande at leve under. Og de troede, at s\u00e5dan var verden n\u00f8dvendigvis skruet sammen, kaldte det n\u00f8dvendighedens politik, og de indrettede sig efter det, og de brugte deres liv p\u00e5 det. Paranoidt, psykopatisk, dumt. Men det er glemt, det er historie. Forhistorie. Mit privilegium er ikke at eje Isa, for det er ut\u00e6nkeligt. Forbryderisk. Forhistorisk. Mit privilegium er at v\u00e6re n\u00e6r ved hende.<\/p>\n\n\n\n
– Det lyder da sindssygt! forts\u00e6tter hun. – Skulle det v\u00e6re godt at eje ting? At eje folkets vilje ogs\u00e5, og p\u00e5 den m\u00e5de bestemme over hele samfundet? Ja, det var ikke de \u00e6dleste motiver der vandt. Men nu m\u00e5 vi hellere g\u00e5 over til styreformerne og beslutningsprocedurerne, vi skal jo ikke tage al jeres tid.<\/p>\n\n\n\n
– En vidunderlig verden, pragtfulde mennesker, r\u00e6dselsfulde samfund! S\u00e5dan kan vi beskrive tilstandene i forhistorisk tid. Vidunderlige omgivelser, ingen tvivl om det, indtil de \u00f8delagde dem. Pr\u00e6gtige mennesker efter alt at d\u00f8mme, i hvert fald nogle af dem. De havde jo ikke l\u00e6rt vores avlsmetoder. Men i alle tilf\u00e6lde: De mest r\u00e6dselsfulde samfund man kunne forestille sig. De \u00f8delagde verden! De \u00f8delagde deres fremtid. Som nu er vores fortid.<\/p>\n\n\n\n
Isa holder \u00f8je med om hendes ord har effekt p\u00e5 tilh\u00f8rerne. Jeg f\u00f8lger hendes blik og ser alle stadier fra ivrige til s\u00f8vnige og sovende. Hun forts\u00e6tter.<\/p>\n\n\n\n
– De forhistoriske mennesker var godt klar over at udsigterne hen imod slutningen af deres tid blev mere komplicerede, mere usikre og mere dystre. De havde haft autokrati, oligarki, aristokrati, teokrati, teknokrati, gerontokrati, de havde pr\u00f8vet plutokrati, despoti, tyranni, anarki, meritokrati, demokrati, alt hvad man kunne dr\u00f8mme om. Disse styreformer var afpr\u00f8vet grundigt og havde afsl\u00f8ret alle deres mangler. Demokratiet f.eks., det blev i en periode ret udbredt. Man havde valg og afstemninger, alle kunne deltage med \u00e9n stemme hver. Man troede at folk kunne l\u00e6re at blive gode samfundsmedlemmer, det handlede hele deres skolesystem om. Det lykkedes ikke, det blev aldrig godt. Man m\u00e5tte n\u00f8jes med en middelm\u00e5dig og sm\u00e5dum befolkning, dem gav man hele ansvaret gennem afstemninger og valg. Ikke kun om almindelige og banale sm\u00e5forn\u00f8denheder, ogs\u00e5 om vigtige emner, de principielle, om hvordan samfundet skulle indrettes og hvordan beslutninger skulle tages. Det kunne de ikke finde ud af, de forhistoriske mennesker, de t\u00e6nkte kun p\u00e5 egen fordel, aldrig p\u00e5 andres, aldrig p\u00e5 helhedens. S\u00e5 kunne det jo ikke h\u00e6nge sammen.<\/p>\n\n\n\n
Vi fandt forskellige skrifter, der kunne tyde p\u00e5 at man var begyndt at tvivle p\u00e5 det lovpriste demokrati. Nogle handler om det forkerte i at lade de uvidende bestemme, andre beskriver de kr\u00e6fter der arbejdede bevidst p\u00e5 at misbruge demokratiet ved at manipulere med folkestemninger. Tilsammen giver de et indtryk af, at man var ganske klar over demokratiets svagheder, og det h\u00e5bl\u00f8se i at bruge det som styreform. Jeg har valgt to korte eksempler, som jeg gerne vil l\u00e6se op. Markedet bestemte folkets holdninger, holdningerne styrede deres valg, markedets propagandister kunne afg\u00f8re folkets valg, deraf kom alle problemerne, men det var ikke noget man talte om.<\/p>\n\n\n\n
F\u00f8rste tekst:<\/p>\n\n\n\n
“Vi siger at vi har den mindst ringe styreform, for vi kan se at det ikke er den bedste. Vi kalder os selv eksperter, ingen m\u00e5 vide mere end andre. Ingen m\u00e5 bestemme mere bare fordi de ved mere. Gennemsnittet skal bestemme, selv p\u00e5 omr\u00e5der som kun meget f\u00e5 ved noget om. S\u00e5dan bliver det ringere end det kunne v\u00e6re. Dem der ved mere end gennemsnittet h\u00f8rer man ikke p\u00e5. Hvor stammer det vanvid fra? Diagnosen er enkel. Man bruger en metode til at v\u00e6gte alle forslag mod hinanden, selv mellem forslag der ikke kan sammenlignes. Selvom der er v\u00e6sensforskelle i forslagenes betydning, fordele og ulemper, konsekvenser og skadevirkninger. Det g\u00f8r man for at gl\u00e6de generalisterne, dem der ikke ved mere end gennemsnittet. Dem har vi sat til at bestemme. Fordi hver person har \u00e9n stemme, og fordi alle skal have valgret og stemmeret. Af den forst\u00e5elige grund, at man ikke kan afgr\u00e6nse valgret og stemmeret p\u00e5 nogen objektiv m\u00e5de. Hvem skulle kunne foretage s\u00e5dan en afgr\u00e6nsning objektivt? Det er umuligt. S\u00e5 tager man alle med, b\u00e5de dem der ved en hel masse og dem der ikke ved noget. B\u00e5de dem der er dybt engageret og interesseret, og dem det hele rager en skid. B\u00e5de dem der danner sig meninger de kan argumentere for, og dem der f\u00f8lger \u00f8jeblikkelige indskydelser. B\u00e5de dem der f\u00f8lger gennemt\u00e6nkte holdninger, og dem der lader sig manipulere med.<\/p>\n\n\n\n
Folkeforf\u00f8rere har vi nok af. S\u00e5dan er demokratiet.<\/p>\n\n\n\n
I stemmeboksen beh\u00f8ver man ikke forklare om man t\u00e6nker med hjernen eller med ford\u00f8jelseskanalen. Slutprodukter fra hjerner og ford\u00f8jelseskanaler er ikke ens! Men de l\u00e6gges sammen og divideres med antallet af slutprodukter fra hjerner og ford\u00f8jelseskanaler, s\u00e5dan er demokratiet! Generalisternes sejr over specialisterne, for alle stemmer har lige stor v\u00e6gt. Meningernes antal er g\u00e6ldende, ikke deres l\u00f8dighed.”<\/p>\n\n\n\n
Isa har salens fulde opm\u00e6rksomhed. Hendes emne er sp\u00e6ndende, hun selv er indtagende. Sv\u00e6rt at sige hvad der t\u00e6ller mest.<\/p>\n\n\n\n
– S\u00e5 blev der plads for en helt anden slags specialister, forts\u00e6tter hun, – dem der havde metoder til at manipulere masserne, de gjorde det elegant og brutalt, de kunne ikke styre tanker og r\u00e6sonnementer, men de kunne styre massernes laveste instinkter, dem der sidder ved ford\u00f8jelseskanalens udgang, ikke ved dens indgang. S\u00e5dan kunne de afg\u00f8re demokratiske valg!<\/p>\n\n\n\n
– Brugte de der specialister folks dumhed til at bestemme over dem?<\/p>\n\n\n\n
– Det kan vi vist godt sige. De lod folk blive i deres tro p\u00e5 at folkets vilje var den sande vilje, og at flertallet altid havde ret.<\/p>\n\n\n\n
– Hvordan udviklede demokratiet sig s\u00e5dan at det kunne styres af udemokratiske kr\u00e6fter?<\/p>\n\n\n\n
– De kaldte det markedet! Alts\u00e5 dem der manipulerede. De lod folk tro at marked og demokrati var det samme. De sagde at markedet var et demokrati hvor man kunne stemme med f\u00f8dderne, ved at modtage eller afvise dets tilbud, om det s\u00e5 var konsumvarer eller politik. Det var markedsdemagogernes paradis!<\/p>\n\n\n\n
– Det med at de uvidende er i flertal, er det s\u00e5dan det var i forhistorisk tid, eller er det ogs\u00e5 s\u00e5dan hos os?<\/p>\n\n\n\n
– S\u00e5dan er det altid. Det er ren matematik, s\u00e5 simpelt at du selv kan regne det ud, selvom du skulle h\u00f8re til de uvidende!<\/p>\n\n\n\n
– Det tror jeg nu ikke –<\/p>\n\n\n\n
– Det tror jeg heller ikke, for s\u00e5 havde du slet ikke stillet det sp\u00f8rgsm\u00e5l!<\/p>\n\n\n\n
– Kan du s\u00e5 ikke lige vise os det regnestykke? Ja, for det tilf\u00e6lde at der er nogen der ikke kender det?<\/p>\n\n\n\n
– \u00c5h jo, s\u00e5 lad os se p\u00e5 et simpelt eksempel. Vi t\u00e6nker os en gruppe p\u00e5 fem personer, og stiller dem hver fem sp\u00f8rgsm\u00e5l. Der er spredning i deres viden, s\u00e5 \u00e9n kan svare rigtigt p\u00e5 1 sp\u00f8rgsm\u00e5l, \u00e9n p\u00e5 2, \u00e9n p\u00e5 3, \u00e9n p\u00e5 4 og \u00e9n p\u00e5 5 sp\u00f8rgsm\u00e5l. Hvad er s\u00e5 gennemsnittet af deres viden? Der er i alt 15 rigtige svar, delt med 5 giver det 3 som gennemsnit, netop det samme som den midterste person havde. Men s\u00e5dan er det n\u00e5r man fordeler p\u00e5 personer! Hvordan s\u00e5 n\u00e5r man fordeler efter den samlede viden? Den best\u00e5r jo af 15 rigtige svar, det halve af den er 7,5, og det kan de tre f\u00f8rste ikke komme op p\u00e5, mens de to sidste kommer et stykke over. Det samme resultat vil du f\u00e5, om du s\u00e5 regner med grupper p\u00e5 hundreder og tusinder, den samlede m\u00e6ngde af viden fordeler sig ikke j\u00e6vnt over befolkningen, men samler sig t\u00e6ttest hos dem der ved mest!<\/p>\n\n\n\n
Nu vil Lear m\u00e5ske indvende, at hvis man fordeler indflydelse efter viden og ikke efter antal, s\u00e5 kommer det til at ligne den m\u00e5de man i forhistorisk tid gav st\u00f8rst indflydelse til dem der ejede mest. Men vi taler jo netop ikke om ejendom, som kun kom ejeren til gode, vi taler om viden, som kommer alle til gode!<\/p>\n\n\n\n
Hun holder en kort pause og tager et krus vand. Jeg pr\u00f8ver at h\u00f8re efter uden at lade mig distrahere.<\/p>\n\n\n\n
– Hvordan det s\u00e5 er hos os? Vi har jo ikke nogen formaliseret styreform, men det klassiske meritokrati lignede nok mest det vi har hos os. Det var heller ikke i forhistorisk tid sv\u00e6rt at argumentere for meritokratiet, men hos de store uoplyste masser var det umuligt at f\u00e5 det accepteret. Det kr\u00e6ver jo oplysning, som det l\u00e5 tungt med dengang, s\u00e5 de f\u00e5 meritokratiske styreformer vi fandt noget materiale om, var baseret p\u00e5 magt. Vores styreform hviler som bekendt p\u00e5 h\u00f8j oplysning og bred accept, det er bedre end magt, og det skal vi v\u00e6re glade for.<\/p>\n\n\n\n
Anden tekst:<\/p>\n\n\n\n
“Demokratiet er s\u00e5 udbredt fordi det er s\u00e5 let at f\u00e5 det anerkendt af folket. Intet styre har st\u00f8rre legitimitet end det, der er bygget af dem der skal styres. Ingen styreform kan v\u00e6ltes, n\u00e5r den st\u00e5r under selve folkets beskyttelse. Alle kan stemme, ogs\u00e5 demente og debile, alle stemmer er lige gode, det er smukt men vi opdager ikke bedraget! For hvem styrer vores stemmer? Det g\u00f8r dem der er specialister i at styre vores stemmer! Folkestyre, haha! Vi tror vi har magten! Men vi er under angreb af parasitter! Parasitter p\u00e5 vores vilje! Menneskelige parasitter p\u00e5 samfundet!”<\/p>\n\n\n\n
De vidste udm\u00e6rket dengang, at de var p\u00e5 gale veje. Uden kontrol over kurs og fart, med et forhistorisk maritimt udtryk.<\/p>\n\n\n\n
Og s\u00e5 m\u00e5 vi huske den anden grund, den som Lear var inde p\u00e5, nemlig at veje alting op i penge. Det der ikke kunne oms\u00e6ttes i penge havde ingen v\u00e6rdi.<\/p>\n\n\n\n
– For nu at finde ud af hvad det var for en slags parasitter der blev ment. H\u00f8r nu her. Det var meget enkelt. Folkets holdninger var flertallets, folkets valg var flertallets. Flertallet var styret af folkestemninger. Folkestemninger var styret af dem der forstod sig p\u00e5 at styre folkestemninger. “Vi skal bare lave en god folkestemning,” sagde de, “s\u00e5 har vi afgjort det valg!”<\/p>\n\n\n\n
Markederne havde velsmurte propagandamaskiner, det kaldtes marketing, det var staterne ogs\u00e5 interesseret i. Markederne vidste hvordan man kunne kunne lave folkestemninger, de skulle jo styre massernes forbrugeradf\u00e6rd, hvorfor s\u00e5 ikke hj\u00e6lpe staterne med at styre massernes v\u00e6lgeradf\u00e6rd? Mod en passende modydelse naturligvis, som det var s\u00e6dvane. Noget med markedernes rammevilk\u00e5r formentlig, men det handler jo om \u00f8konomi, et forhistorisk f\u00e6nomen som vi ikke har forstand p\u00e5. M\u00e5ske Lears gruppe, som har unders\u00f8gt det. De der ville styre, fandt p\u00e5 at markeder og stater skulle g\u00e5 sammen om at styre massernes adf\u00e6rd. P\u00e5 den m\u00e5de kunne de styre alt forbrug, alle valg, alle afstemninger, og f\u00e5 det \u00f8nskede resultat. Med demokratiets fulde legitimitet!<\/p>\n\n\n\n
Og s\u00e5 k\u00f8rte de deres propagandamaskine. Man udviklede nye ord og nye begreber til form\u00e5let, s\u00e5dan at indholdet kom til at ligge s\u00e5 langt som muligt fra ordlyden. L\u00f8gne og vildledninger h\u00f8rte med, de kunne let pakkes ind i fordomme, rygter og myter, fjendebilleder og konspirationsteorier, og s\u00e5 havde man skabt en folkestemning.<\/p>\n\n\n\n
Beslutninger skal kunne begrundes, siger vi, men de forhistoriske mennesker br\u00f8d sig ikke om begrundelser! I demokratiet kunne man beslutte hvadsomhelst uden at begrunde det! Fordomme og l\u00f8gne var lige s\u00e5 gode som sandheder! Man kunne ikke begr\u00e6nse valgretten, for det kunne se ud som om man ville p\u00e5virke selve valget, og det var strengt forbudt. Men v\u00e6lgernes frie vilje! Den kunne man styre som man ville, det var hverken sv\u00e6rt eller forbudt at styre v\u00e6lgernes frie vilje! V\u00e6lgerne stemte ud fra f\u00f8lelser, mavefornemmelser, l\u00f8gne og indbildninger, det var lige noget for propagandisterne, manipulatorerne og marketingfolkene, for de vidste hvordan man skulle styre den slags! Under d\u00e6kke af den frie vilje.<\/p>\n\n\n\n
Ingen bem\u00e6rkninger fra tilh\u00f8rerne, heller ikke fra Lear, alle vil h\u00f8re mere. Isa forts\u00e6tter.<\/p>\n\n\n\n
– F\u00f8lelser og indbildninger kan modsiges, men ikke modargumenteres! De f\u00f8lger helt andre m\u00f8nstre. Brugervejledning for populister, side et! Kun argumenter kan modargumenteres. Til geng\u00e6ld kan f\u00f8lelser og indbildninger let manipuleres. L\u00e6rebog for demagoger, forsiden! S\u00e5dan var argumentets stilling meget svag i demokratiets tid. Man stemte efter overfladiske f\u00f8lelser og hastige impulser, farvet af indbildninger, gruppeidentitet og tilh\u00f8rsforhold, i et vist omfang efter interesser. Ikke mindst egeninteresser, de blev anset for mere legitime end f\u00e6llesinteresser. Man glemte det gamle ord om at vi deler os efter anskuelser, man forvekslede anskuelser med interesser! Resultat: konkurrence, konfrontation, konflikt, kamp, kaos. De demokratiske fundamentalister var dem der bedst kunne styre dette kaos, dem der bedst s\u00e5 egen fordel i at styre det, dem der allierede sig med manipulatorerne, derfor var det dem der fik st\u00f8rst indflydelse. “Til helvede med alle idealister!” sagde de. “N\u00e6, giv os nogle gode gammeldags pragmatiske opporunister, dem kan vi styre!”<\/p>\n\n\n\n
De troede de havde et rigtigt demokrati, det havde de ikke, kun et skindemokrati! Skal demokratiet fungere til samfundets fordel, kr\u00e6ver det en oplyst befolkning. Ellers bliver det en platform for stridende egeninteresser, i bedste fald. I v\u00e6rste fald et redskab for dem der kan styre uoplyste folkem\u00e6ngder, de professionelle manipulatorer, der f\u00e5r det som de vil. Disse manipulatorer gemte sig i forhistorisk tid under navnet markedet.<\/p>\n\n\n\n
Som vi kan se, var demokratiet dengang – protodemokratiet, eller skindemokratiet som vi kalder det – en ret vanvittig m\u00e5de at afg\u00f8re vigtige sp\u00f8rgsm\u00e5l p\u00e5. Det har vi heldigvis r\u00e5det bod p\u00e5 i vores tid.<\/p>\n\n\n\n
Vi har hentet udsagn ind fra alle de andre der unders\u00f8gte kilderne. De er parallelle og modstridende, alts\u00e5 kilderne. Der er papirer fra analyser lige f\u00f8r katastroferne, som viste at folk var smerteligt bevidst om det forest\u00e5ende sammenbrud. I tror det ikke. Men vi s\u00e5 det. De skriftlige kilder, de blev gransket og de blev oversat. De blev gransket igen, de blev oversat igen. Vi troede det ikke, som I ikke vil tro det. Men s\u00e5dan var det!<\/p>\n\n\n\n
Isa holder en kort pause. Hun har haft mere taletid end vi andre tilsammen. Lear har ikke grebet ind. Enten synes han at det er for sp\u00e6ndende til at afbryde, eller ogs\u00e5 er han lige s\u00e5 betaget af hende som os andre, trods sine kendte tilb\u00f8jeligheder. I tankerne er jeg midt i et erotisk forhold med Isa, forspillet var k\u00e6rligt smilende med masser af humor, nu er vi inde i en stabil fase oppe i h\u00f8jderne, den skal vare ved s\u00e5 l\u00e6nge som muligt. Jeg ser efter p\u00e5 hende om hun er med i min dr\u00f8m, det er ikke til at afg\u00f8re, men efter alle forel\u00e6ggelserne skal vi jo til fest, s\u00e5 det varer nok lidt inden det bliver min tur igen.<\/p>\n\n\n\n
Der kommer ikke flere sp\u00f8rgsm\u00e5l og bem\u00e6rkninger, kun dybe suk. Det ryster de tilbageblevne, at man ikke valgte beslutningstagere ud fra kvalifikationer, men efter folkelig tilslutning. Den var ikke engang begrundet i kvalificeret viden, men i tradition, identifikation, gruppetilh\u00f8rsforhold og tilf\u00e6ldige indskydelser. Alle afstemninger var hemmelige, og folk lod sig lede lige meget af antipati som af sympati, lige meget rettet mod personer som mod emner og sagsomr\u00e5der. Isa n\u00e6vner, at beslutningstagerne dengang kunne slippe afsted med bem\u00e6rkninger som “jeg synes”, “det er nu min holdning”, “det vigtige for mig, det er”. Alle ryster p\u00e5 hovedet, over den slags udsagn, der intet havde med argumenter at g\u00f8re, men blot understregede beslutningstagerens ret til at tage ubegrundede beslutninger.<\/p>\n\n\n\n
– Det viste sig at v\u00e6re en af de helt store fejl ved den repr\u00e6sentative parlamentarisme. Man skulle kun pr\u00e6stere et flertal blandt modstridende interesser, ikke overbevise ud fra grundforuds\u00e6tninger og slutm\u00e5l. S\u00e5 m\u00e5tte det jo g\u00e5 galt.<\/p>\n\n\n\n
– Helt overordnet opdagede vi nogle skr\u00e6kkelige beslutningsstrukturer fra forhistorisk tid. Der forekom ledelsesformer med en slags \u00f8verste instans, der skulle prioritere mellem alle mulige usammenlignelige indsatsomr\u00e5der, s\u00e5dan at hvis man satsede meget p\u00e5 \u00e9t omr\u00e5de, m\u00e5tte man holde igen p\u00e5 andre omr\u00e5der! Hovedrystende vanvid, og de kaldte sig civiliserede? De bildte sig ind at de havde skabt den bedste styreform af alle! Selvom de godt var klar over at den ikke var, og n\u00f8jedes med at beskrive den som den mindst ringe. Sikke noget vr\u00f8vl! Deres demokratier blev aldrig bedre end summen af den foreliggende viden, divideret med antal stemmer. En stor fejl! De skulle have splittet det op, som vi g\u00f8r det! Lad dem der har forstand p\u00e5 vandforsyning tr\u00e6ffe afg\u00f8relser om det, og dem der har forstand p\u00e5 kloakering tr\u00e6ffe afg\u00f8relser om det! Dem der ved noget om undervisning, lad dem styre det, dem der ved noget om sygdomme og behandling, lad dem styre det! Hvordan i alverden kunne de bilde sig ind den gang, at der skulle v\u00e6re nogen med forstand p\u00e5 det hele? Deres styreformer, selvom de var forskellige, s\u00e5 viste de allesammen dette rendyrkede vanvid. Det bundede i en ideologi om at alles meninger skulle veje lige meget om alting, og at alle \u00f8nsker, form\u00e5l og hensyn kunne vejes op mod hinanden. De fleste steder havde man oven i k\u00f8bet sat en enkelt person i spidsen for de afg\u00f8rende beslutninger hele vejen rundt! Ingen s\u00e5 paradokset: F\u00f8rst skulle alles meninger g\u00e6lde, s\u00e5 blev ansvaret alligevel overladt til en enkelt! Rendyrket opskrift p\u00e5 praktiseret galskab!<\/p>\n\n\n\n
Alle folkene havde pr\u00f8vet alle muligheder for hvordan de kunne indrette deres samfund. De havde pr\u00f8vet at lade de st\u00e6rke bestemme, det var ikke godt for de svage. De havde pr\u00f8vet at lade de hurtige bestemme, det var ikke godt for de langsomme. De havde pr\u00f8vet at lade de rige bestemme, det var ikke godt for de fattige. De havde pr\u00f8vet at lade de kloge bestemme, det var ikke godt for de dumme. De havde pr\u00f8vet at lade m\u00e6ndene bestemme, det var ikke godt for kvinderne. De havde pr\u00f8vet at lade de fleste bestemme, det var ikke godt for de f\u00e6rreste. Men de havde ogs\u00e5 pr\u00f8vet at s\u00e6tte sig sammen, h\u00f8re alles meninger, og s\u00e5 finde f\u00e6lles svar p\u00e5 f\u00e6lles sp\u00f8rgsm\u00e5l. Det var den bedste l\u00f8sning af alle, fandt de, for s\u00e5 blev alle h\u00f8rt, og alle blev lidt klogere. Med den metode udviklede samfundene sig og blev bedre og bedre, menneskene blev klogere og klogere, og mere og mere lykkelige. Men desv\u00e6rre tog det l\u00e6ngere tid n\u00e5r man brugte den metode, s\u00e5 den kunne kun bruges n\u00e5r det ikke hastede med beslutningerne. Og desv\u00e6rre var det ikke altid s\u00e5dan.<\/p>\n\n\n\n
N\u00e5r der var ufred, n\u00e5r man var i konflikt med nogle andre, n\u00e5r man forskansede sig, forberedte sig til kamp og krig, skulle forsvare sig mod angribere eller ville angribe nogle der ville forsvare sig, s\u00e5 skulle der handles hurtigt. Ikke tid til at sp\u00f8rge alle. Den konstante ufred, alles strid mod alle. De konstante konflikter kr\u00e6vede konstant vagtberedskab. Kort beslutningstid, omg\u00e5ende reaktion, ikke tid til forsamlinger, klare kommandoveje, i de situationer valgte man at samle de vigtige beslutninger hos nogle f\u00e5, og n\u00e5r de f\u00e5 heller ikke kunne blive enige, s\u00e5 samlede man dem hos \u00e9n! S\u00e5dan opstod tyrannierne, despotierne, diktaturerne.<\/p>\n\n\n\n
\u00c5h ja, s\u00e5 skal det jo g\u00e5 galt! Hvordan kunne de finde p\u00e5 at overdrage al magt til personer, som i forvejen havde dokumenteret psykopatiske tr\u00e6k ved m\u00e5den de tilegnede sig magten p\u00e5? Hvorfor kunne de ikke som hos os finde ud af at neds\u00e6tte forskellige r\u00e5d til forskellige delemner? Al magt til en enkelt! Autokrati, diktatur. Det kan kun v\u00e6re kommet fra tider hvor der altid var krig! Al beslutsomhed i \u00e9n leders h\u00e5nd, s\u00e5 g\u00e5r det hurtigt. S\u00e5 \u00e5ndssvagt havde man indrettet sig! Hvordan sikrede diktatoren sig loyalitet fra dem der blev undertrykt? Ved at g\u00f8re dem til sine slaver! Ved at g\u00f8re landet til diktatorens ejendom! Det eneste middel man havde, dengang alt handlede om ejendom. Diktatoren sn\u00f8d dem alligevel. Problemet var, at selv det gav respekt, har vi h\u00f8rt.<\/p>\n\n\n\n
Konflikter, konfrontationer, kampe og krige skabte diktaturer. Som i fredstid blev holdt i live af frygten for konflikter, med nye indbildte fjender, frygten for konfrontationer, kampe og krige.<\/p>\n\n\n\n
Det var som om det aldrig kunne g\u00e5 den anden vej igen. Herskerne kunne finde p\u00e5 med meget kort varsel at s\u00e6tte en ny konflikt i gang, som gjorde det n\u00f8dvendigt at forts\u00e6tte med autokratiet og enev\u00e6ldet. Det blev til ulykkelige tider i alle de samfund, der var h\u00e6rget af eneherskerne og deres vilk\u00e5rlige magtud\u00f8velse. Ogs\u00e5 fordi flertallet af folket slet ikke troede p\u00e5 herskernes guddommelige egenskaber. Man var n\u00f8dt til at lade som om, for at redde sig selv og sine n\u00e6rmeste. Alle var undertrykte, alle var gidsler i de samfund hvor den h\u00e5rde magt styrede alting, fordi magten p\u00e5stod at den var n\u00f8dvendig for at kontrollere ydre og indre farer. S\u00e5dan kan man snyde hele befolkninger til at fral\u00e6gge sig ansvaret og deponere al magt hos despoterne.<\/p>\n\n\n\n
For at give disse eneherskere en slags legitimitet fandt man p\u00e5 at bilde folket ind at de havde overnaturlige evner, som en slags guddommelige skabninger. Det var let nok, for folk ville gerne slippe for at tage stilling til alting, det var lettere at slappe af og overlade magten til dem der \u00f8nskede magten. Som tiden gik og historien udviklede sig, blev den m\u00e5de at styre samfundene p\u00e5 enormt udbredt. Psykopater var der jo nok af!<\/p>\n\n\n\n
P\u00e5 \u00e9t punkt kunne man i den pr\u00e6kataboliske periode have haft gl\u00e6de af korte kommandoveje og st\u00e6rk beslutningskraft. Det var i sp\u00f8rgsm\u00e5let om at redde livsgrundlaget. Men det interesserede ingen diktatorer sig for, beslutningskraften hos de konfronterende parter var udelukkende styret af hensynsl\u00f8s egennytte. Hensynet til livsgrundlaget druknede i konkurrence og konflikt, i alles kamp mod alle.<\/p>\n\n\n\n
Isa holder \u00f8je med forsamlingen. Det er ikke til at se om tilh\u00f8rerne sidder i ansp\u00e6ndt stemning, eller i ut\u00e5lmodig afventning. Men de er stille. Sikkert ikke vant til at se og h\u00f8re Isa fra den side.<\/p>\n\n\n\n
– Vi har jo ikke noget som demokrati, siger hun, – vi t\u00e6ller ikke stemmer. Enhver ved jo, at s\u00e5 t\u00e6ller en dum og en klog lige meget, og som enhver ogs\u00e5 ved, s\u00e5 er der stadig flere dumme end kloge. I stedet vejer vi begrundelser. Vi har et system, hvor de beslutninger der bliver taget, er de bedst begrundede. Alle forslag skal begrundes. Selv begrundelserne skal kunne begrundes, og s\u00e5dan skal der v\u00e6re lange k\u00e6der af argumenter, der alle hviler p\u00e5 den kendsgerning, at vi kun lever p\u00e5 visse betingelser. Og med det slutm\u00e5l, der heller ikke kan diskuteres, nemlig at vi skal kunne overleve. Hvordan, p\u00e5 hvilken m\u00e5de, i hvilket omfang, p\u00e5 hvilket niveau, hvem og hvor mange, det kan alt sammen diskuteres. Men valgene og beslutningerne skal kunne f\u00f8res tilbage til grundforuds\u00e6tningen, som er livsbetingelserne, og frem til slutm\u00e5let, som er overlevelse. Ikke v\u00e6kst, ikke mangfoldigg\u00f8relse, men overlevelse.<\/p>\n\n\n\n
Det er ikke normalt at applaudere ved m\u00f8der som dette, men det bliver der her. Isa takker, og samler sine notater.<\/p>\n\n\n\n
– I kender allesammen de gamle skabelsesberetninger?<\/p>\n\n\n\n
Det er Sastro, der gennem hele m\u00f8det har siddet diskret i baggrunden uden at blande sig. Efter Isas freml\u00e6ggelse er stemningen l\u00f8ftet, og man er parat til fest. Men Sastro lytter man til.<\/p>\n\n\n\n
Jeg t\u00e6nker at han har lyst til at konkludere og runde af. Han har fulgt med i hele forarbejdet, ikke kun m\u00f8det, og har ikke behov for at tilf\u00f8je noget. Jeg m\u00e5 antage at han er tilfreds med freml\u00e6ggelserne, is\u00e6r Isas.<\/p>\n\n\n\n
– De gamle skabelsesberetninger kom fra tider hvor man ikke vidste bedre. Nu har vi f\u00e5et bedre dokumentation om de tider hvor man ikke vidste bedre, og s\u00e5 m\u00e5 disse meget gamle og meget fantasifulde historier henvises til den mere muntre del af litteraturen, afdelingen for sp\u00f8g og sk\u00e6mt, sammen med al anden humor og satire. Nu er vi i stand til at g\u00f8re det bedre, s\u00e5 her kommer en revideret skabelsesberetning.<\/p>\n\n\n\n
I begyndelsen var verden “befolket af idioter”. I hvert fald “domineret af idioter”. “Overbefolket af idioter”. “Idioterne skal bek\u00e6mpes!” sagde man. Det var s\u00e5dan nogen slagord, folk havde det med at h\u00e6fte p\u00e5 hinanden. Alle idioterne rettede sig efter det, for de troede at kun de andre var idioter, de var ikke klar over at de ogs\u00e5 var det selv. Hvis man nu havde t\u00e6nkt p\u00e5 at bek\u00e6mpe selve idiotien, ikke kun idioterne! Men det t\u00e6nkte de ikke p\u00e5, idioter som de var. Alle idioterne bek\u00e6mpede hinanden. De havde ikke andet i hovedet end at rage til sig selv, tage, snyde, svindle, handle, stj\u00e6le, s\u00e5 meget de kunne fra s\u00e5 mange de kunne. Al deres tid og alle deres kr\u00e6fter gik med at skaffe sig selv og sine nogle fordele, frem for alle andre. S\u00e5dan gjorde alle idioterne hver for sig, alene og i grupper, over for deres n\u00e6rmere og is\u00e6r fjernere omgivelser. De dannede lande og stater, som gjorde pr\u00e6cis det samme, opf\u00f8rte sig lige s\u00e5 idiotisk og s\u00f8rgede for at rage fordele til sig selv fra n\u00e6re og is\u00e6r fra fjernere stater og lande. Det var blevet almindelig praksis, der var ikke l\u00e6ngere nogen der troede at det kunne v\u00e6re anderledes. Men det kunne jo ikke blive ved med at g\u00e5 p\u00e5 den m\u00e5de. Folk og nationalstaterer besk\u00e6ftigede sig s\u00e5 sindssygt meget med at holde sig selv oppe og de andre nede, de satte hegn og mure op for at holde de andre v\u00e6k, de brugte v\u00e5benmagt til det, de fors\u00f8gte at sl\u00e5 s\u00e5 mange af de andre ihjel som muligt, de fors\u00f8gte med alle midler at \u00f8del\u00e6gge de andres lande og alle andres muligheder for at leve videre. Ikke s\u00e5 m\u00e6rkeligt at det hele endte med at g\u00e5 ad helvede til.<\/p>\n\n\n\n
Alt det er det for sent at bekymre sig om nu, men i forhistorisk tid havde man ogs\u00e5 festtaler. Det som vi nu har fortalt, vi der repr\u00e6senterer de ark\u00e6ologiske grupper, det kunne v\u00e6re vores bud p\u00e5 festtaler til nutidens fester. Og som man har sikkert lagt m\u00e6rke til, er der lagt op til festligheder i andre lokaler, ikke langt herfra.<\/p>\n\n\n\n
– Det skal vi ikke forhindre, men m\u00e5ske vil Lear f\u00f8rst give en oversigt over de dommedagsscenarier, som man underholdt sig med henimod slutningen af den periode som vi kalder forhistorisk tid. Det kunne v\u00e6re en passende m\u00e5de at slutte af p\u00e5, og ikke mindst underholdende. Og s\u00e5 god fest, til dem der slutter sig til den, f\u00f8r eller siden! Vi, de overlevende!<\/p>\n\n\n\n
Efter den lange r\u00e6kke af freml\u00e6ggelser er enkelte af tilh\u00f8rerne faldet i s\u00f8vn, flere faldet fra, og der h\u00f8res lyde fra det fjerne, hvor der holdes fest. Det g\u00e5r sikkert livligt til. Applauserne for Isa og derefter Sastro har v\u00e6kket de fleste. Til normalbefolkningens st\u00e6rke sider h\u00f8rer ikke evnen til at koncentrere sig i l\u00e6ngere tid ad gangen, men feste, det kan alle finde ud af. En god illustration af et stort problem i forhistorisk tid, dengang som nu, dermed til alle tider. Folk overlader helst de vigtigste afg\u00f8relser til andre. Enten ved at udr\u00e5be diktatorer, eller ved at lade sig repr\u00e6sentere parlamentarisk. G\u00f8re som alle andre, og derved slippe for at g\u00f8re noget selv. T\u00e6nk ikke selv, t\u00e6nk som de fleste. Det st\u00e5r Lear uden tvivl og t\u00e6nker over, mens han forbereder sit indl\u00e6g om katastrofeteorierne. Sastro har lige sammenfattet skabelsesberetningerne i en ny, nu kommer Lear nok med apokalypserne. Men kun for dem der er tilbage.<\/p>\n\n\n\n
– Man opererede med 100-\u00e5rs scenarier! begynder han. – Det vil sige, at rent statistisk kunne der v\u00e6re optr\u00e5dt syv-otte af de alt\u00f8del\u00e6ggende begivenheder mellem deres tid og vores tid! Syv-otte gange kunne en eller flere af deres st\u00f8rste civilisationer v\u00e6re \u00f8delagt i mellemtiden! Vi ville nok kalde det optimistisk, kortsigtet, ubet\u00e6nksomt, hensynsl\u00f8st.<\/p>\n\n\n\n
Vi m\u00e5 indr\u00f8mme, at vi ikke entydigt ved hvordan pr\u00e6cis det gik galt, til geng\u00e6ld har vi mange beretninger. Dem vi har f\u00e5et fat i beskriver kun hvordan samfundene var indrettet. Det er ogs\u00e5 nok, for de viser tydeligt, at det hele var indrettet til at g\u00e5 galt. M\u00e5ske ikke bevidst, m\u00e5ske ikke tilstr\u00e6bt, men man indrettede sig s\u00e5dan, at det var n\u00f8dt til at g\u00e5 galt.<\/p>\n\n\n\n
<\/a> Politologernes og \u00f8konomernes fort\u00e6lling:<\/p>\n\n\n\n – Globalkapitalen voksede hurtigt nationalstaterne over hovedet, staterne blev irrelevante, deres rolle blev symbolsk, svandt ind til en nostalgisk dyrkelse af fortiden, og egnstraditioner blev moderne. Fremtiden, sagde de, var kapitalens frie bev\u00e6gelighed, s\u00e5 kunne man lige s\u00e5 godt opl\u00f8se nationerne og sl\u00f8jfe gr\u00e6nserne gennem multilaterale aftaler. Det n\u00e5ede man ikke f\u00f8r staterne gik i opl\u00f8sning helt af sig selv. S\u00e5 blev pengene ogs\u00e5 irrelevante, og s\u00e5 kunne man lige s\u00e5 godt afskaffe dem. Det n\u00e5ede man heller ikke, de blev bare v\u00e6rdil\u00f8se helt af sig selv. Andre var uenige, de tillagde finanserne stor indflydelse p\u00e5 alle afg\u00f8rende beslutninger, og gjorde pengekulten ansvarlig for alle ulykkerne.<\/p>\n\n\n\n Klimabiologernes fort\u00e6lling:<\/p>\n\n\n\n – Det passer ikke, for det var klimakatastroferne der kom f\u00f8rst. Milj\u00f8et og klimaet, det var noget kapitalen havde \u00f8delagt men ikke kunne reparere. Det blev umuligt at bo i de gamle lande, alle folk tr\u00e6ngte sig sammen i polaregnene og i de h\u00f8jeste bjerglande, hvor der aldrig havde vokset noget, der pr\u00f8vede de at dyrke klipperne, men det var selvf\u00f8lgelig h\u00e5bl\u00f8st. Der var ikke f\u00f8de nok, der opstod hungersn\u00f8d alle vegne, og folk der ikke allerede var g\u00e5et til under panisk flugt fra de \u00f8delagte hjemegne, d\u00f8de af sult og epidemier. S\u00e5 var det, at nationerne forsvandt, for til enhver nation h\u00f8rer et landomr\u00e5de, men de var forladt og ubeboelige. Familier blev spredt, derfor blev ogs\u00e5 de irrelevante, og de f\u00e5 overlevende fandt aldrig deres familier igen.<\/p>\n\n\n\n L\u00e6gernes og epidemiologernes fort\u00e6lling:<\/p>\n\n\n\n – Mennesket havde sjusket for meget med antibiotika. Ikke kun i sygdomsbehandlingen, ogs\u00e5 i f\u00f8devareindustrien, fordi man havde en stor animalsk f\u00f8devareproduktion, hvor man medicinerede bes\u00e6tningerne og anvendte det forebyggende. Trods alle advarsler. S\u00e5 kom der multiresistens. Hvorefter det tyndede voldsomt ud i befolkningerne p\u00e5 grund af de patogene mikroorganismers uh\u00e6mmede v\u00e6kst, is\u00e6r i de massive befolkningskoncentrationer i og omkring storbyerne. Her kunne al slags smitte forplante sig hurtigt. S\u00e5 enkelt er det!<\/p>\n\n\n\n Antropologernes og sociologernes fort\u00e6lling:<\/p>\n\n\n\n – Det hele begyndte med familierne. De havde altid haft magt over deres medlemmer, mange steder en helt urimelig magt der kunne r\u00e6kke langt ud over deres egne, og det behagede ikke de formelle magter som regeringerne, for med st\u00e6rke familier kunne en regering aldrig f\u00e5 monopol p\u00e5 magt. Medmindre familierne ogs\u00e5 satte sig p\u00e5 regeringerne. Det gjorde de s\u00e5. Nogle steder havde man et uafh\u00e6ngigt milit\u00e6r, det lagde grunden til opl\u00f8sningen, for det uafh\u00e6ngige milit\u00e6r bestod af dem der var blevet smidt ud af deres familier. Derfor hadede soldaterne familier i det hele taget, is\u00e6r den familie der sad p\u00e5 magten for tiden. De sk\u00f8d alle familieoverhoveder, bortf\u00f8rte deres kvinder og b\u00f8rn og delte dem ud til garnisonerne, de br\u00e6ndte alle personlige papirer og hyggede sig med de k\u00f8nneste af pigerne. P\u00e5 den m\u00e5de blev befolkningen spredt, det var ikke kun fordi de flygtede fra hungersn\u00f8den.<\/p>\n\n\n\n Kultur- og religionsforskernes fort\u00e6lling:<\/p>\n\n\n\n – Det kan godt t\u00e6nkes at det hele var p\u00e5 grund af religion. Alle religionerne havde regler om ikke at sl\u00e5 nogen ihjel, men det forstod de troende ikke noget af. De rettede sig bogstaveligt efter hvad der stod i nogle for\u00e6ldede tekster selvom det stod allegorisk, de l\u00e6ste ikke teksterne kildekritisk, t\u00e6nkte ikke selv men h\u00f8rte efter hvad deres sn\u00e6versynede fundamentalister sagde. De fik besked p\u00e5 at g\u00e5 til angreb p\u00e5 de vantro, det var dem med andre religioner, som ikke var deres egne og alts\u00e5 forkerte. De slog hinanden ihjel, familier, klaner og hele stammer selv dem med samme religion, fordi de ikke kunne enes om m\u00e5den at praktisere deres tro p\u00e5. Milit\u00e6ret greb ind, hvis der var noget milit\u00e6r, for ikke at miste magt til de religi\u00f8se klaner med deres militser, for at holde sammen p\u00e5 det de kaldte en nation. Ellers var der kun stammerne og klanerne, de holdt ikke sammen p\u00e5 andet end deres stammer og klaner, de samlede ikke noget som helst men spredte alting, nationen gik i opl\u00f8sning, ogs\u00e5 milit\u00e6ret blev opl\u00f8st og dannede h\u00e6rgende bander ligesom de religi\u00f8se militser og stammemilitserne.<\/p>\n\n\n\n – Ja, siger historikerne, – hvordan det hele begyndte, det m\u00e5 vi lede i historieb\u00f8gerne efter, for der er mindst \u00e9n historie for hver teori. Det vigtigste er, at da alt var g\u00e5et i kaos, var den eneste mulighed at begynde helt forfra, s\u00e5 det kunne man lige s\u00e5 godt g\u00f8re. Det heldige var at man inds\u00e5 at det v\u00e6rste man kunne g\u00f8re, det var at gentage fejlene. Derfor blev der aldrig genindf\u00f8rt privat ejendomsret, slut med penge, slut med familier, slut med religioner, slut med nationer. Uden disse forbandelser kunne folk leve i fred, uden konkurrence, uden krav om at overg\u00e5 hinanden, uden evig modstand mod det de \u00f8nskede og gerne ville g\u00f8re. Med den energi der blev frigjort kunne de bygge deres helt nye verden med tid nok til alle, kr\u00e6fter til at lave alt det n\u00f8dvendige og lyst til at lave alt det sjove, i deres egen nye verden, som de selv skabte p\u00e5 ruinerne af den gamle.<\/p>\n\n\n\n Der h\u00f8res en spredt mumlen som om nogen er ved at tage sig sammen til at gendrive det naive i historikernes udl\u00e6gning, men den standses af et indl\u00e6g fra en der enten ikke har lagt m\u00e6rke til det, eller ikke tager hensyn til det.<\/p>\n\n\n\n – Nu er der igen kommet en ny teori! Det var m\u00e5ske slet ikke menneskets skyld, de \u00f8del\u00e6ggelser der h\u00e6rgede planeten. M\u00e5ske var det noget der kom udefra?<\/p>\n\n\n\n – \u00c5h, stop nu! Mennesket er ikke s\u00e5 uskyldigt som du gerne vil tro! Andre faktorer kan have spillet ind, men menneskene har skyld! En kolossal skyld! Som minimum var de medskyldige! Og s\u00e5 videre og s\u00e5 videre. Det vigtigste er jo ikke, hvilken forklaring du v\u00e6lger. Det vigtigste er at kende de andre muligheder.<\/p>\n\n\n\n – Det kan selvf\u00f8lgelig v\u00e6re at du har ret, men det er slet ikke umuligt at t\u00e6nke sig en kombination af selvskabte og udefra kommende faktorer. Alle samfundene blev afh\u00e6ngige af en bestemt m\u00e5de at kommunikere p\u00e5, det var ved hj\u00e6lp af den elektroniske informationsteknologi. Den udvikling voksede, den fortsatte ubehersket, og som vi nu kan sige ubekymret, selvom nogle mennesker allerede dengang var blevet bet\u00e6nkelige ved netop den teknologi med dens s\u00e5rbarhed. Hvis der kom massive udslip af elektroniske, magnetiske og andre udladninger fra solen, fra andre himmellegemer, fra andre hidtil ukendte f\u00e6nomener i universet, s\u00e5 kunne hele det globale kommunikationsnetv\u00e6rk bryde sammen p\u00e5 et \u00f8jeblik. Man kan forestille sig hvilke vitale funktioner i samfundene, der med \u00e9t slag blev sat ud af spillet. Styring af fremstillingsprocesser, logistik og transport. Viden og arkivering. Sundhed og uddannelse. Ledelse og beslutningsprocesser i virksomheder, stater og samfund. Den slags sammenbrud satte samfundene tilbage til tiden f\u00f8r civilisationernes opst\u00e5en. Der opstod et kolossalt og grusomt kaos. Ingen tog sig af hinanden, alle s\u00f8rgede for sig selv. Byerne fik ikke tilf\u00f8rt vand, energi, f\u00f8devarer, de slap ikke af med affald, sygdomme, kriminelle, afd\u00f8de. Byerne r\u00e5dnede indefra, det tog ikke lang tid. Lidt langsommere gik det i de mindre t\u00e6tbefolkede omr\u00e5der mellem byerne, men ogs\u00e5 de blev indhentet. Epidemierne blev til pandemier, de sk\u00e5nede ingen. Kun vi, de underjordiske i de aller yderste omr\u00e5der, vi der beskyttede os ved at s\u00f8ge tilflugt i de indretninger vores forhistoriske forg\u00e6ngere havde indrettet med helt andet form\u00e5l, kun vi fik en chance. Trods det blev det til en uhyre vanskelig opgave for vores forg\u00e6ngere at f\u00f8re vores lille overlevelsessamfund frem til det, vi har opn\u00e5et nu. Egentlig er vi ikke l\u00e6ngere belastet af s\u00e5 mange nedarvede fejl og mangler, men vi lider stadig under de store forhistoriske fejltagelser. Sammenholdt med sygdomsbehandling kan vi sige, at vi er blevet helbredt, men med varige skader af behandlingen og dens eftervirkninger.<\/p>\n\n\n\n – P\u00e5 meget kort tid, kortere tid end det tog kloden at rotere en gang om sin akse, var alt fejet v\u00e6k. Kommunikationssatellitter sat ud af drift, spionage- og informationsudstyr \u00f8delagt, datatransmission, telefoni og jordbaseret elektronik ubrugeligt. Enkelte sonder med videnskabeligt udstyr blev sk\u00e5net, fordi de p\u00e5 tidspunktet for udbruddet l\u00e5 heldigt i skyggen bag en fjern planet. Ikke kun direkte men is\u00e6r indirekte var katastrofens omfang enormt. Konsekvenserne var afbrudte sikkerhedssystemer, hospitaler uden str\u00f8m, tog og skibe uden styring, storbyer i kaos og derefter i brand, biler i sammenst\u00f8d, fly i styrt, forsyningssystemer i nedbrud, kriminalitet i eksplosiv v\u00e6kst, v\u00e6bnede militser i plyndring af varer og civilbefolkninger, ingen information fra nogen til nogen om noget, den totale opl\u00f8sning.<\/p>\n\n\n\n – Var der ikke ogs\u00e5 noget om at de \u00f8delagde det for hinanden, bevidst?<\/p>\n\n\n\n – Det kan v\u00e6re vanskeligt at undg\u00e5 generaliseringer og forhastede slutninger, men flere tegn tyder p\u00e5 at samfundene smuldrede mere og mere jo t\u00e6ttere man kom p\u00e5 katastrofen. Vi m\u00e5 huske p\u00e5, at selvom et antal begivenheder indtr\u00e6der samtidigt eller kort efter hinanden, beh\u00f8ver der ikke v\u00e6re nogen \u00e5rsagssammenh\u00e6ng. Derfor m\u00e5 vi l\u00f8bende afstemme vores analyse af opdagelserne fra fundene og is\u00e6r de samtidige beskrivelser. Det er den eneste m\u00e5de vi kan komme frem til valide resultater p\u00e5. Men vi kan g\u00f8re forel\u00f8bige betragtninger. P\u00e5 det kendte grundlag s\u00e5 det alts\u00e5 ud til hurtigt eskalerende samfundsopl\u00f8sning. Den s\u00e5s tydeligst der hvor man kunne tale om relativt velfungerende samfund, mindre tydeligt der hvor der i forvejen ikke rigtigt var nogen egentlig civilisation. Ved fremskredent samfundsforfald kan vi observere s\u00e5dan nogen forandringer: Henfald eller bortfald af respekten for samfundsb\u00e6rende institutioner. Selvt\u00e6gt og selvbestaltede magtgrupperinger. N\u00e5r det har udviklet sig i nogen tid, degenereres de officielle enheder der skal st\u00e5 for orden og sikkerhed, de bliver til \u00e9n blandt flere stridende grupper. Alene magt t\u00e6ller, en retsl\u00f8s tilstand. Med magt f\u00f8lger lave instinkter, de magtud\u00f8vende tiltager sig friheder de ikke har adgang til i et ordnet samfund, de plyndrer og n\u00e6rer sig p\u00e5 alle m\u00e5der af befolkningen, de tager for sig af befolkningen, holder den som slaver, bruger den som skjold mod fjender og tvinger den til underkastelse. Drab, voldt\u00e6gt, massakrer og udryddelser er normalt. S\u00e5danne opl\u00f8sningstendenser har vi fundet beskrivelser af, flere og mere brutale jo n\u00e6rmere man kom katastroferne og katastrofeomr\u00e5derne. I visse samfund, der betegnede sig selv som udviklede, begyndte tendenserne langt tidligere. Det viste sig ved brug af v\u00e5ben, is\u00e6r skydev\u00e5ben, som var frit tilg\u00e6ngelige for privatpersoner i de samfund. Visse steder havde man lovsikret ret til at eje og bruge skydev\u00e5ben, for at beskytte sig, sine n\u00e6rmeste og sin ejendom. T\u00e6nke sig, en egoistisk krigsmentalitet nedf\u00e6ldet i forfatning og love! I et samfund der ville kalde sig civiliseret! Skuddrab var almindelige, n\u00e6rmest som en del af nationalkarakteren. Familier var almindelige, og i familierne sk\u00f8d man hinanden og hinandens elskere, for\u00e6ldre og b\u00f8rn, som til geng\u00e6ld sk\u00f8d tilbage. Man sk\u00f8d p\u00e5 kolleger, naboer, bekendte og tilf\u00e6ldige. I de samfund havde man de fleste skuddrab, og blandt de overlevende de fleste leml\u00e6stede.<\/p>\n\n\n\n Freml\u00e6ggelsen er i det store og hele blevet gennemf\u00f8rt som planlagt. Den har nok virket kedelig trods de sp\u00e6ndende emner, eller ogs\u00e5 var den for sindsoprivende, for n\u00e6sten alle tilh\u00f8rere er forsvundet. Der sidder kun en lille gruppe tilbage af de mest interesserede, foruden indl\u00e6gsholderne, der gerne ville h\u00f8re hinanden. Mens de entusiastiske forskere fremlagde deres varierende dokumentation p\u00e5 forskellig m\u00e5de var festen begyndt i nogle andre sale, det har vi kunnet h\u00f8re p\u00e5 afstand, og det har uden tvivl tillokket flere af dem der n\u00f8digst ville se deres enkle livssyn udfordret af mere eller mindre bizarre beretninger om uvidende mennesker med grusomme ledere, r\u00e6dselsfulde samfund med frygtelige tilstande, vidunderlige verdener \u00f8delagt af egoistisk kortsyn. Isa, Lear, Eltra, Rina og Fido samles nu med den lille gruppe af nysgerrige i salens ene hj\u00f8rne, hvor de udveksler livlige betragtninger over menneskehedens tilsyneladende ubegr\u00e6nsede evne til at danne samfundsformer, og de konsekvenser, de mest dominerende samfundsformer har haft gennem tiden, nu hvor man ogs\u00e5 er i stand til at inddrage viden om de forhistoriske tider.<\/p>\n\n\n\n I mellemtiden har festen udviklet sig, som en af de fester hvor man har det herligt, spiser s\u00f8de sager og drikker sjove safter s\u00e5 hum\u00f8ret bliver endnu h\u00f8jere, det er festens form\u00e5l at blande alle. Jeg bliver holdt tilbage af m\u00f8det med freml\u00e6ggelsen og eftersnakken, s\u00e5 jeg oplever ikke festen i dens kulmination, og det er snart sv\u00e6rt at finde en partner, der ikke allerede har f\u00e5et styret sine lyster. Selvom jeg fremviser tegn p\u00e5 parathed, reageres der stort set ikke. Jeg s\u00e6tter mig i baren med et udvalg af drikke, for om muligt at komme p\u00e5 niveau med den fremherskende stemning. Lear viser sig, kigger rundt for at orientere sig, og tr\u00e6kker sig tilbage igen. Han har vel set at Mario og hans venner ikke er der, enten har de forladt festen eller ogs\u00e5 har de ikke deltaget. Jeg kan se at Isa ikke har besv\u00e6r med at f\u00e5 kontakter. Hun har det fortrin for mange andre at hendes charmerende egenskaber skinner igennem, ligegyldigt hvor meget eller lidt t\u00f8j hun har p\u00e5. Jeg t\u00e6nker allerede p\u00e5, n\u00e5r festen er forbi, om vi s\u00e5 kan g\u00e5 hjem og f\u00e5 et par selskabelige \u00f8jeblikke sammen inden vi l\u00e6gger os. N\u00e5r vi har sikret os at hendes datter Ania sover godt, hun er endnu ikke stor nok til at komme med til fester som denne.<\/p>\n\n\n\n I et andet rum sidder to mennesker, dybt koncentreret, i f\u00e6rd med at frembringe lyde fra nogle mekaniske indretninger. De ligner meget dem vi fandt i teatergrottens magasiner, de har \u00e5benbart repareret p\u00e5 dem s\u00e5 man kan f\u00e5 et indtryk af hvordan de skulle lyde, eller ogs\u00e5 har de lavet kopier efter de originale fund. Det vil jeg sp\u00f8rge dem n\u00e6rmere om. Foran sig har de anbragt nogle ark med masser af tegn, dem var der ogs\u00e5 var en m\u00e6ngde af i arkiverne, og n\u00e5r de tolker tegnene og oms\u00e6tter dem i lyd, l\u00e6gger jeg m\u00e6rke til et utrolig komplekst udtryk det giver, som om der foreg\u00e5r flere forskellige ting p\u00e5 samme tid. Og s\u00e5 er det bare to personer der bruger to forskellige instrumenter. Jeg forst\u00e5r godt at der kun er ganske f\u00e5 tilh\u00f8rere, for det vi h\u00f8rer er uden tvivl for kr\u00e6vende for de mange, der er besk\u00e6ftiget i den store sal med at dyrke hinandens legemer og kropsfunktioner, med hj\u00e6lp fra stimulerende drikkevarer og monoton lydkulisse. Det kan berolige og opildne, men s\u00e5 heller ikke mere. Det vi h\u00f8rer her inde hos de musicerende virker som et inciterende sprog, fyldt med budskaber, som hverken kan overs\u00e6ttes eller tolkes, men lever sit eget liv i sit eget univers, i sin egen ret, kan man sige.<\/p>\n\n\n\n De holder pause, skifter nodeark, l\u00e6gger instrumenterne fra sig, t\u00f8rrer instrumenterne og derefter panden af med en klud, og jeg griber \u00f8jeblikket for at sp\u00f8rge lidt om det de foretager sig. Deres instrumenter er rekonstruktioner. Intet instrument, fort\u00e6ller de, kan bevare sine klanglige egenskaber i s\u00e5 lang tid uden tilsyn og vedligeholdelse. De har selv arbejdet med opm\u00e5linger, materialevalg, og eksperimenteret med fremstillingen. Det ene instrument er af m\u00f8jsommeligt fremskaffet organisk materiale, udsk\u00e5ret i svungne former, og hult, s\u00e5dan at der er bund, l\u00e5g og sider. Over l\u00e5get er anbragt et lige stykke, der rager udenfor l\u00e5gets kant i den ene ende, og som er forsynet med fire tynde strenge. De s\u00e6ttes i sving n\u00e5r de stryges med en stok, hvorp\u00e5 der er udsp\u00e6ndt et bundt lange tynde fibre. Klangen er forbavsende fyldig, og ret veldefineret i toneh\u00f8jde. Hun viser hvordan man med fingrene kan bestemme hvor langt stykke af strengen der skal klinge, og dermed hvilken tone der skal lyde. Det andet instrument er af en type som vi ogs\u00e5 s\u00e5 i magasinerne. Det best\u00e5r simpelthen af et r\u00f8r med en r\u00e6kke huller i, et af hullerne puster man i, det vil sige man bl\u00e6ser r\u00f8ret an s\u00e5 der dannes en tone, og denne tone kan man s\u00e5 bestemme h\u00f8jden af, ved at lukke et antal af de andre huller med fingrene. Han viser, at man p\u00e5 den m\u00e5de kan forandre toneh\u00f8jden lige s\u00e5 hurtigt som man kan bev\u00e6ge fingrene. En violin og en fl\u00f8jte, fort\u00e6ller de, og da de spillede lagde jeg m\u00e6rke til sm\u00e5 lydfigurer og motiver ligesom s\u00e6tninger, som nogle gange kunne h\u00f8res fra violinen og andre gange fra fl\u00f8jten. Og s\u00e5 fort\u00e6ller de om andre instrumenter man l\u00e6rte at kende gennem udgravningerne, dem er man ogs\u00e5 i f\u00e6rd med at kopiere, mens der arbejdes intenst p\u00e5 at finde ud af hvordan de har v\u00e6ret brugt, og hvordan det skulle lyde. Selvom musikken kun kan tilegnes gennem de kopierede instrumenter, noderne og beskrivelserne. De har haft alt for kort tid til at l\u00e6re en lille smule af det, siger de, og har opdaget at det kr\u00e6ver stort arbejde og mange fors\u00f8g at n\u00e5 acceptable resultater. Her m\u00e5 de i h\u00f8j grad st\u00f8tte sig til deres intuition. Det skal kunne fornemmes og f\u00f8les, siger de, det er ikke nok at holde sig til de skrevne anvisninger.<\/p>\n\n\n\n De to musikanter genoptager deres spil. Jeg forbavses over virkningen, undres over at dette skulle skjules i s\u00e5 mange generationer, f\u00f8r hemmelighederne slap ud p\u00e5 grund af en brist i bjergets struktur. Og hvoraf en del blev f\u00f8rt tilbage i glemslen den kom fra, p\u00e5 grund af et helt andet uheld. Som jeg hverken er helt uvidende om eller helt uden skyld i, men pinligt bevidst om. \u00c5h, kunne man bare g\u00f8re tingene om. G\u00f8re det gjorte ugjort. Og straks bliver jeg mindet om den kollektive fortrydelse, mistanken om den kunne meget vel ramme hele menneskeheden. Der var virkelig ting man kunne have \u00f8nsket omgjort. Ugjort. Men som alligevel blev gjort, i mangel p\u00e5 overblik. Proportionssans. Situationsfornemmelse. D\u00f8mmekraft. Kolossale svigt. Ikke kun hos nogle f\u00e5, men hos mange. De f\u00e5: Kupgeneralerne, som skaffede sig magt og tvungen tilbedelse, som gjorde sig til diktatorer men snart blev detroniseret, ydmyget, henrettet, udstillet og fotograferet som skamferede lig. De mange: Masserne, der fulgte herskerne, oph\u00f8jede dem til gudelig status, indtil det guddommelige afsl\u00f8redes som bedrag og forsvandt, s\u00e5 der opstod skuffelse, kr\u00e6nkelser som drivkraft for h\u00e6vntanker, nye konflikter, kampe, krige. Folkeslag som blev undertrykt og holdt udenfor indflydelse. Folkevandringerne da store dele af jordens overflade blev gjort ubeboelig. Ansvaret som ingen ville vedkende sig. Konflikterne og krigene som kom af undertrykkelserne og migrationerne. Ligegyldigheden hos dem der havde magten. Ligegyldigheden hos dem der havde privilegierne. Ligegyldigheden hos dem der kun t\u00e6nkte p\u00e5 sig selv.<\/p>\n\n\n\n Til tonerne fra afd\u00f8de imperier og svundne kulturer. Til klangene af d\u00f8de sj\u00e6les erindringer og de endnu d\u00f8endes klager. Til rytmerne fra generationers livsvilje og d\u00f8dskampe i makaber k\u00e6dedans.<\/p>\n\n\n\n – Hvis vi bare kunne f\u00e5 deres ledere her ind, s\u00e5 skulle vi give dem s\u00e5 meget k\u00e6rlighed, at de kunne glemme alt om deres onde planer!<\/p>\n\n\n\n Det er Fritz der stadig taler om de forhistoriske herskere.<\/p>\n\n\n\n – Det ville ikke virke p\u00e5 dem! Desv\u00e6rre. De var fremavlet til at v\u00e6re voldelige, ikke fredelige. De har v\u00e6ret fortid i utrolig lang tid, vi ville hverken v\u00e6re i stand til at forst\u00e5 deres sprog eller deres tanker.<\/p>\n\n\n\n – Skal vi ikke lave et skuespil om forhistorisk tid? Tino, kan du ikke finde et gammelt teaterstykke som vi kan lege med? S\u00e5 kan vi kl\u00e6de os ud i gamle dragter og opf\u00f8re os fjollet, danne grupper der hader hinanden, hugger k\u00e6rester fra hinanden og sl\u00e5r hinanden ihjel?<\/p>\n\n\n\n – Den slags, siger jeg, – er d\u00e5rlig indflydelse fra de m\u00f8rkeste perioder i forhistorisk tid. Det m\u00e5 vi tage afstand fra. G\u00f8re alt for at undg\u00e5. Det kunne fremkalde de mest afskyelige impulser. Vi m\u00e5 huske, at nok er vi civiliserede og fredelige mennesker, men der er nogle brutale urinstinkter, som avlsprogrammerne ikke har kunnet udrydde. Vi m\u00e5 ikke risikere at v\u00e6kke skjulte kr\u00e6fter til live igen. S\u00e5 l\u00e6nge vi ikke kender deres styrke, s\u00e5 l\u00e6nge har vi ikke midler imod dem.<\/p>\n\n\n\n – Jamen det kunne v\u00e6re sjovt! –<\/p>\n\n\n\n – Drik du hellere noget sjov saft og knald nogle s\u00f8de piger i stedet for, det er sjovt!<\/p>\n\n\n\n – Det synes pigerne ikke –<\/p>\n\n\n\n – Jo da, mange g\u00f8r. Ikke mindst de s\u00f8de!<\/p>\n\n\n\n Det sidste var sagt i sjov, men Fritz tager det personligt, som en hentydning til at han har det sv\u00e6rt med piger. Det var ikke meningen.<\/p>\n\n\n\n Festen har mistet sin dynamik og g\u00e5r mod udtynding og afvikling, mens vi sidder udenfor og lytter til rekonstruerede klange fra rekonstruerede musikinstrumenter, og ikke er i hum\u00f8r til at g\u00e5 ind til de andre. Man skal v\u00e6re med fra begyndelsen, ellers virker alle deltagerne mere fjollede og h\u00e5bl\u00f8se end de er i forvejen. Inden enkelte giver efter og springer ind i festen og andre g\u00e5r hver til sit, diskuterer vi hvordan m\u00f8det fik os til at t\u00e6nke p\u00e5 vores egen samfundsindretning. Som er indrettet s\u00e5dan for at f\u00e5 alle tingene til at fungere, er vi enige om. Der er nogen der bestemmer det. Vi ved godt hvem det er. En gang imellem er der en der tr\u00e6der ud, s\u00e5 skal en anden ind og bestemme. Det er ret mange om at bestemme, men ikke de samme hver gang, og det er ikke de samme der bestemmer over drikkevandet og afl\u00f8bene, over maden, procestankene og affaldet, over skolerne og uddannelserne, over energien, varmen og den friske luft, planterne i v\u00e6ksthusene, og de planter vi kan spise. Det hedder ikke at bestemme, det hedder at have ansvar. De fleste har ansvar for et eller andet, Massos mor har for eksempel, sammen med andre, ansvar for materialerne til at lave borde og senge af. Settos mors anden s\u00f8n har lige f\u00e5et medansvar for de stoffer der laves t\u00f8j af. Der er ikke nogen der har ansvar for det hele. En gang imellem kalder de til m\u00f8de, og s\u00e5 s\u00e6tter alle der har ansvar for forskellige af omr\u00e5derne sig sammen, og s\u00e5 snakker de om tingene, det kan v\u00e6re en der synes at der skal l\u00f8ses nogle problemer, det kan v\u00e6re en der har et forslag, og s\u00e5 skal man sammen finde ud af hvordan man g\u00f8r. N\u00e5r man har v\u00e6ret gennem alle argumenterne, s\u00e5 kan alle se hvad der er det bedste, og s\u00e5 tr\u00e6ffer man en beslutning.<\/p>\n\n\n\n S\u00e5 er det ikke et sp\u00f8rgsm\u00e5l om hvor mange der mener det ene eller det andet, men hvor godt der kan argumenteres for det. En m\u00e5de at s\u00e6tte argumenternes betydning op overfor hinanden, s\u00e5 der kan tr\u00e6ffes en kvalificeret beslutning. S\u00e5dan var det bestemt ikke i forhistorisk tid, der m\u00e5tte man t\u00e6lle dem der mente det ene og dem der mente det andet. Et skjult bedrag, for noget af det de havde specialister til, det var at manipulere folk til at beslutte noget de hverken vidste eller mente noget om, uden at pr\u00f8ve at g\u00f8re sig nogen af delene klart.<\/p>\n\n\n\n N\u00e5r de kvalificerede beslutninger bliver taget, alts\u00e5 i vores tid, s\u00e5 skal der v\u00e6re nogen til at udf\u00f8re det der er besluttet. Det er for det meste de samme som dem der har ansvar for de omr\u00e5der det handler om. N\u00e5r noget s\u00e5 er lavet om, s\u00e5 f\u00e5r andre lagt det ind under deres driftsansvar, s\u00e5 alle kan igen kan passe de omr\u00e5der de er valgt til. S\u00e5dan har det v\u00e6ret rigtig l\u00e6nge, og det virker rigtig godt. Der er nogen der snakker om de gamle dage hvor det ikke var s\u00e5 let. Der var altid nogen der ville bestemme over det hele, selvom de absolut ikke havde forstand p\u00e5 noget af det. Det kaldtes politik. Det st\u00e5r der noget om i vores historieb\u00f8ger, det er ikke det mest sp\u00e6ndende, men det er da godt at vi ikke har s\u00e5dan noget som politik l\u00e6ngere.<\/p>\n\n\n\n<\/h2>\n\n\n\n
<\/a>Festen<\/h2>\n\n\n\n
<\/h2>\n\n\n\n