I. akt, i Rom
I. akt, I. scene, Ankomsten
I. akt, II. scene, Hos Seneca
I. akt, III. scene, Diskussionerne
I. akt, IV. scene, T\u00e6nkningens strategi
I. akt, V. scene, Handlingens strategi
I. akt, VI. scene, M\u00f8det afbrydes
I. akt, I. scene, ankomsten
I en \u00e5rr\u00e6kke har Paulus rejst rundt i Romerriges udkantomr\u00e5der for at f\u00f8lge den nye bev\u00e6gelse der
er ved at spire frem. Med sit f\u00f8lge ankommer han til Rom, hvor en lille menighed som s\u00e5 mange
andre lever en skjult tilv\u00e6relse for at beskytte sig mod den udbredte forf\u00f8lgelse af anderledes
t\u00e6nkende. Her m\u00f8der vi Paulus, n\u00e5r han et \u00f8jeblik forlader denne menighed for at fuldf\u00f8re et af sine
andre form\u00e5l med at ops\u00f8ge byen Rom.
De indledende scener, i hele 1. akt, handler om m\u00f8det mellem Seneca og Paulus, i tiden hvor
Seneca er tr\u00e5dt fra tjenesten og fuldt optaget af at skrive sine vejledende epistler, essays, og breve til
Lucilius. Hans indflydelse er aftaget, og han f\u00f8ler sin stilling truet. Nero, som han selv har opl\u00e6rt i
alt hvad en kejser b\u00f8r kunne, er blevet indbildsk og utilregnelig.
Seneca er inddraget i hoffets intriger, og sammen med en gruppe af kejserens kritikere mist\u00e6nkt for
planer om statskup.
Imens kommer Paulus i audiens for at fort\u00e6lle om sit forslag til en ny statsreligion, og under
stigende pres udefra dr\u00f8fter de i fortrolighed alt om rigets og verdens tilstand, og om de forhold i
verden og livet, herunder samfundslivet, som altid har optaget mennesker, og f\u00e5et t\u00e6nkere til at
studere filosofisk.
Det f\u00e5r ende, da en konspiration afsl\u00f8res, Seneca mist\u00e6nkes for delagtighed og beordres til
selvmord. Paulus afbrydes i sine planer om fortsatte rejser mod vest, og henrettes senere som led i
romernes forf\u00f8lgelse af de kristne.
I. akt, I. scene, ankomsten til Rom
\u2013 Rom! Verdens centrum. Imperiets hovedstad, magtens hjem. Det m\u00e6gtige romerske imperium,
hjemstedet for de m\u00e6gtigste romerske herskere, her kommer jeg!
Ukl\u00e6deligt at rette opm\u00e6rksomheden mod sig selv, upassende, ubeskedent.
Det ved jeg godt. Men jeg har en mission, og den mission tillader alt.
Her i Rom er jeg optaget af to ting: At grundl\u00e6gge en menighed, vejlede og anvise dens medlemmer
i den rette tro, den ene sandhed, med det form\u00e5l at udbrede den ogs\u00e5 i befolkningen her.
Det er s\u00e5 enkelt, og dog ikke helt s\u00e5 enkelt.
Og imens udforme mit manifest, netop for denne tro, kald det min trosbekendelse, mit testamente,
for det tilf\u00e6lde uforudsete forhindringer skulle afbryde mit projekt.
Den nye tro som overg\u00e5r alt, troen med udgangspunkt i Abraham og p\u00e5 det mosaiske fundament,
men langt mere vidtr\u00e6kkende, ikke kun gyldig for det udvalgte folk, men for alle mennesker, selv
for gr\u00e6kere, hvorfor ikke ogs\u00e5 for romere?
Den universelle, almengyldige tro, Kristendommen, troen p\u00e5 den opstandne Guds s\u00f8n, som kaldes
Kristus!
Jeg har rejst en del, det skal ikke v\u00e6re nogen hemmelighed, har fungeret som rejsekonsulent og
grundlagt menigheder over hele Middelhavsomr\u00e5det \u2013 det vil i respekt for sandheden sige den
\u00f8stlige del, de vestlige udkantsomr\u00e5der m\u00e5 vente lidt endnu.
P\u00e5 de rejser har jeg m\u00f8dt modstand p\u00e5 vejen og vanskeligheder for missionen, men der har altid vist
sig muligheder.
Det mest fremkommelige var s\u00e5m\u00e6nd at l\u00e6gge min sandhed frem til dem der havde st\u00f8rst behov, de
fattige og de forfulgte.
Dem er der altid mange af, s\u00e5 mine menigheder vokser hurtigt, de klarer sig selv, s\u00e5 jeg kan komme
videre med mine ledsagere og finde nye t\u00f8rlagte steder hvor jeg s\u00e5 at sige \u2013 kan vande jorden, s\u00e5 og
g\u00f8de, se tingene p\u00e5 ingen tid spire frem for mine \u00f8jne. S\u00e5ledes ogs\u00e5 her i Rom.
Ja undskyld landbrugsmetaforerne, her i Rom dyrker man ikke jorden, alt forn\u00f8dent f\u00e5r man leveret
udefra. Og jeg skal videre.
N\u00e5r jeg er f\u00e6rdig her, m\u00e5 jeg se fremad og f\u00f8re min gerning videre i Sicilien, Sardinien, Corsica, de
iberiske kyster, og i Afrika mellem de romerske protektorater lige fra Alexandria til Mauretanien.
Udbrede vores sandhed til hele verden, det skal vi, det er vores pligt, den sandhed som ikke er
forbeholdt noget udvalgt folk men som g\u00e6lder for alle, sandheden om Kristus og hans opstandelse
fra de d\u00f8de, sandheden om det evige liv.
Det er form\u00e5let, budskabet, som holder vores bev\u00e6gelse i live, og som jeg har forpligtet mig p\u00e5, jeg
som var der selv og oplevede himmelfarten p\u00e5 aller n\u00e6rmeste hold, jeg som s\u00e5, h\u00f8rte, m\u00e6rkede og
f\u00f8lte slipvinden, d\u00f8nningerne, lydmursbraget, efter Kristi himmelske opstandelse.
Denne ubeskriveligt vidunderlige oplevelse som f\u00f8lger mig overalt og fylder mig s\u00e5 jeg er ved at
spr\u00e6nges, og som jeg har en s\u00e6rlig og k\u00e6rlig pligt til at udbrede, kundg\u00f8re, forkynde.
Nej, jeg er ikke ved at spr\u00e6nges, jeg er bare spr\u00e6ngfyldt af gl\u00e6de, ben\u00e5det med kr\u00e6fter, rede til at
lade den um\u00e5deholdne gl\u00e6de tilflyde alle der vil modtage den.
Men nu er jeg jo i Rom, den prosaiske, profane, krigeriske verdens centrum. Byernes by, det
magtfulde romerske imperiums magtfuldkomne hoveds\u00e6de.
Ja undskyld, s\u00e5 m\u00e5 jeg ogs\u00e5 overs\u00e6tte budskabet til den lokale dialekt latin, for at g\u00f8re
begivenheden tilg\u00e6ngelig for alle herboende mennesker.
Sandheden som er til for alle, selv for romere. Resurrectio Christi, som de siger.
Med Guds hj\u00e6lp vil selv dette simple sprog kunne fungere som b\u00e6rer af den guddommelige
meddelelse.
Og dog, skal man regne med det? Et sprog som mangler et ordentligt positionstalsystem, erstatter
det med bogstaver som udelukker selv den enkleste aritmetik.
I min mission burde jeg indtage byen standsm\u00e6ssigt. H\u00e6dres og lovprises, modtages af de
m\u00e6gtigste.
Men ingen modtagelseskomit\u00e9, jeg kommer snigende, her er jo farligt.
Flere af vores frivillige er allerede slagtet af gladiatorer og \u00e6dt af vilde dyr, det betragtes som
underholdning for masserne. S\u00e5 barbarisk her er, s\u00e5 uciviliseret.
Byernes by, s\u00e5dan h\u00f8rer man den omtalt, overalt.
Noget af det m\u00e5 man bekr\u00e6fte, omend modstr\u00e6bende.
Der er et vist format over det f\u00e6nomen, som denne by er, det kommer man ikke uden om.
Den giver et noget andet indtryk end andre store byer, det her er magtens centrum, og det fremg\u00e5r.
Det er her det sker, byen lever d\u00f8gnet rundt, travlhed, under relativt ordnede forhold.
Der bygges overalt, trafikken ledes uden om afsp\u00e6rrede omr\u00e5der.
Nattehimlen, som over andre byer nu og da blusser op af sm\u00e5brande fra v\u00e6ltede k\u00f8kkenb\u00e5l, f\u00e5r her
et konstant, r\u00f8dgyldent sk\u00e6r fra r\u00e6kker af b\u00e5l og lanterner, opsat for at belyse byggepladser i
d\u00f8gndrift.
Hvilket g\u00f8r f\u00e6rdsel efter solnedgang mulig, men ikke tilr\u00e5delig, med de mange skumle kroge og
faldgruber med voldelig selvberigelse skjult af m\u00f8rket.
Hvorved adskiller s\u00e5 denne by, Rom, sig fra andre store byer? Jeg kender Jerusalem, Antiokia,
Thessaloniki, Efesos.
Der er noget f\u00e6lles over betydningsfulde steder.
Men ogs\u00e5 store forskelle, hver by sit s\u00e6rpr\u00e6g, det handler ikke kun om de monumentale bygninger
som templerne og teatrene, de imponerende \u00e5bne pladser beregnet til opvisninger og forsamlinger,
og mangfoldigheden af rigmandsboliger, klemt sammen mellem hinanden i kamp om pladsen.
Det ses ogs\u00e5 ved m\u00e5den gaderne og de \u00e5bne arealer vedligeholdes p\u00e5, passes og plejes, s\u00e5
ulemperne ved mange ophobede mennesker p\u00e5 sn\u00e6ver plads holdes en smule nede.
Der er faktisk ikke s\u00e5 meget stank og snavs her, som man ser i mindre pr\u00e6gtige og mere kaotiske
bysamfund, hvilket m\u00e5 ses som et tegn p\u00e5 et vist civilisatorisk stade. Ret h\u00f8jt, faktisk.
Det hele virker v\u00e6ldig organiseret, meget romersk, m\u00e5 man sige. Ilden og b\u00e5lene kan man lugte om
natten, k\u00f8kkenerne ved spisetid, hvad tid det s\u00e5 end er, jeg tror de spiser n\u00e5r og hvor de kan komme
til det.
Ellers er luften mere frisk og ikke s\u00e5 beklumret, som det kan virke andre steder uden
renovationsordninger og kloakering.
Denne by er m\u00e6gtig. Og magtens centrum, skal man indtage det sejrrigt eller anonymt? Skal man
n\u00e6rme sig and\u00e6gtigt, hvordan bliver man modtaget, med v\u00e5ben, med gaver, skal man ankomme
alene eller med f\u00f8lge, ydmygt i laser eller fyrsteligt kl\u00e6dt?
Her har vi s\u00e5 kejserpaladset! Som det breder sig ubeskedent ud til alle sider, magtens m\u00e6gtige
centrum, som det her til morgen lader sig bestr\u00e5le af det himmelske sollys, og selv udspreder en
overjordisk str\u00e5leglans!
Indbildsk, blasfemisk!
Dette m\u00e6gtige romerske imperium er jordisk, og dette palads er domicilet for denne jordiske
verdens m\u00e6gtigste magthaver, som indtil for nylig var kejser Claudius.
Lige i n\u00e6rheden, n\u00e6sten ikke til at se hvor skellet g\u00e5r, et bygningskompleks n\u00e6rmest g\u00e5ende ud i et
med kejserpaladset, kan det v\u00e6re administrationsbygningerne, de imperiale regeringskontorer, kan
det v\u00e6re tjenesteboliger, domiciler for rigets m\u00e6gtigste m\u00e6nd n\u00e6st efter kejseren, heriblandt den
faktiske hersker, kejserens betroede r\u00e5dgiver og dukkef\u00f8rer, kan det v\u00e6re denne m\u00e6gtige mands
eget luksuspal\u00e6, stedet hvor netop denne mand tager imod audienss\u00f8gende?
Hvad det netop skulle v\u00e6re, if\u00f8lge de efter prisen at d\u00f8mme meget trov\u00e6rdige og forh\u00e5bentlig
v\u00e6rdifulde oplysninger, vi fremskaffede fortroligt fra anbefalet p\u00e5lidelig kilde. N\u00e5r vi herfra tr\u00e6kker
gebyret som denne kilde beregnede sig, og n\u00e5r vi senere kunne f\u00e5 samme oplysninger gratis og frit
tilg\u00e6ngeligt for alle, stemte det ikke forventningerne mildere til en tilf\u00e6ldig romers trov\u00e6rdighed og
p\u00e5lidelighed.
Her m\u00e5tte man igen pr\u00f8ve at beherske sit temperament, uden at lade sig forlede af trang til
generalisering.
Faktisk ikke helt ukendt med denne by. Har v\u00e6ret her i m\u00e5nedsvis, har l\u00e6rt at f\u00e6rdes nogenlunde
uset, undg\u00e5 kontrolstederne og vagtposterne.
Vores menighed er i god v\u00e6kst, men vi har l\u00e6nge v\u00e6ret set som et u\u00f8nsket element, det oplever vi
hele tiden, m\u00e5 stadig iagttage forsigtighedsregler og sikkerhedsprocedurer.
U\u00f8nsket som alle fremmede, som alle der ser en smule anderledes ud, taler anderledes og g\u00e5r
anderledes kl\u00e6dt, som alle der bare \u00f8nsker at leve som de selv vil, men som arresteres for at skabe
utryghed, ikke p\u00e5 anden m\u00e5de end ved at adskille sig fra m\u00e6ngden.
Med turister og handelsrejsende er det noget andet, selvf\u00f8lgelig, dem kan man tjene penge p\u00e5, og de
sl\u00e5r sig ikke ned.
Samfundet her er ellers opdelt nok i forvejen. \u00c5benlyse skel mellem grupper med st\u00e6rke privilegier
og grupper helt uden.
Og alle mellemlagene selvf\u00f8lgelig.
Nattens bygningsarbejdere er ikke konstrukt\u00f8rer, \u00e6stetikere, specialister, de kommer ikke for at
udf\u00f8re de mest delikate detaljer som kr\u00e6ver dagslys, men for at forberede n\u00e6ste dags arbejde,
fremskaffe sten, kalk og vand, stable t\u00f8mmer, fliser og kakler, berede adgangsveje, rydde op og
bortskaffe affald.
Ud\u00f8vere af de groveste og simpleste funktioner, som lader sig udf\u00f8re under kommando, m\u00e5ske
under tvang. Som det kunne fremg\u00e5 af de lyde, der ledsager aktiviteterne.
De velpassede omr\u00e5der og de rene gader skyldes p\u00e5 samme m\u00e5de h\u00e5rdtarbejdende flokke af
mennesker som p\u00e5tager sig de mindre behagelige opgaver uden hverken at p\u00e5sk\u00f8nnes eller
anerkendes.
Hvilket igen h\u00e6nger sammen med m\u00e6ngden af underprivilegerede migrantarbejdere, som slider sig
gennem dagens pligter uden eller n\u00e6sten uden l\u00f8n, uden ordentlige indkvarteringsforhold, uden selv
de mest basale rettigheder.
De stammer fra erobringer og plyndringer som den romerske h\u00e6r foretager i imperiets
udkantomr\u00e5der, hvor territorier beslagl\u00e6gges og befolkninger tvangsdeporteres og g\u00f8res til tjenende
underklasse for et privilegeret herskerfolk.
Samme m\u00f8nster som gennemg\u00e5ende tr\u00e6k i riget, m\u00e5ske overalt, uanset hvor langt v\u00e6k vi kigger i
geografien, uanset hvor langt tilbage vi skuer i historien.
Herskerklassen fors\u00f8ger at forklare og legitimere dette forhold, men det tager sig ynkeligt ud, for
rent praktisk lader det sig kun realisere med h\u00e5rde og brutale metoder, eksekveret af en krigerklasse,
som beredvilligt p\u00e5tager sig denne funktion mod en l\u00f8n, som kun h\u00e6ver dem marginalt over de
undertrykte.
Denne samfundsorden med mange lag fra de bedst til de d\u00e5rligst stillede, er nok det der tydeligst
karakteriserer de store bysamfund, og i s\u00e6rklasse denne by, Rom.
Har levet, virket og arbejdet her i m\u00e5neder, og selvf\u00f8lgelig f\u00e5et et vist indtryk. Snak og rygter i
massevis, noget m\u00e5 bekr\u00e6ftes, andet forkastes, noget v\u00e6nner man sig til, i h\u00e5b om aldrig at blive
assimileret.
Her er ikke mange j\u00f8der, men romere vrimler det med. Vi er bekendt med deres adf\u00e6rd, vi h\u00f8rer at
de har let til kniven, til sv\u00e6rdet, i b\u00e6ltet og hvor de ellers anbringer v\u00e5ben og tilsvarende genstande.
Nogle gange for at sl\u00e5s og true, for det meste kun til pynt og pral.
Utilregnelige folk, uden tro, et trol\u00f8st folk med en ringe erstatning for tro, med guder l\u00e5nt af
gr\u00e6kerne og omd\u00f8bt i eget billede. Virkelig et potentiale for forbedring.
Jeg ser en karikatur af antikverede samfund, tilf\u00f8rt lidt nyt. Som at genopf\u00f8re for\u00e6ldede skuespil
med samme handling, men i ny ops\u00e6tning og nye kostumer. En gudeverden kopieret fra den
gr\u00e6ske, men med nye navne.
Som om de i forf\u00e6ngelighed forlanger at alt skal ske i deres eget billede, ingenting m\u00e5 v\u00e6re som
f\u00f8r. Trods deres dr\u00f8mme om genkomst af en svunden guldalder, et af deres mange paradokser.
Og deres sprog! En primitiv lokal dialekt smurt ud over hele imperiet og gjort til hovedsproget!
En st\u00e6rkt forsimplet efterligning af gr\u00e6sk, ud med gamle ord, ind med nye, hvorfor? Vi har jo i
forvejen et f\u00e6lles, universelt sprog, som bruges allevegne, selv hvor man har andre lokale sprog,
som hos \u00c6gypterne og F\u00f8nikerne.
Men her i Rom, her taler alle deres simple hverdagssprog, hentet fra gaderne, gyderne, v\u00e6rtshusene,
slumkvartererne!
Uforligeligt med deres officielle sprog, som kun bruges skriftligt i afhandlinger, digte, skuespil, og
oratorisk i talernes konkurrencer om de bedste s\u00e6tninger og de rigtigste meninger. Det officielle
sprog, som bruges i de h\u00f8jeste samfundslag, i magtens kredse.
Et af mange tegn p\u00e5 den sociale og kulturelle spaltning, som man ser hvor r\u00e5 magt r\u00e5der, og hvor
alt, sprog, kunst, kultur, religion, t\u00e6nkning, m\u00e5 indrette sig efter hvad magten synes.
Det er en farefuld f\u00e6rd, det her.
Al rejse er farefuld, det ved jeg, som har rejst en del, og som har udst\u00e5et mange vanskeligheder,
overvundet mange forhindringer, og modst\u00e5et mange farer. Men m\u00e5let er vigtigt, intet m\u00e5 g\u00e5 galt.
Hvordan n\u00e6rme sig?
Odysseus, da han skulle genindtage en kongeborg belejret af fjender, forkl\u00e6dte han sig ikke som
tigger?
Messias, if\u00f8lge profeterne, skal han ikke komme ridende p\u00e5 et \u00e6sel?
Men n\u00e5r han endelig kommer, og har skiftet \u00e6sel flere gange undervejs, n\u00e6gter j\u00f8der og romere s\u00e5
ikke at anerkende ham, sl\u00e5r de ham s\u00e5 ikke bare ihjel?
Bare rolig, det kommer vi til.
Forel\u00f8big m\u00e5 vores lille menighed forskanse sig, leve i det skjulte og sprede budskabet fra mund til
\u00f8re blandt samfundets usleste. En n\u00f8dvendig opgave, p\u00e5sk\u00f8nnelsesv\u00e6rdig, men det g\u00e5r langsomt.
Mine analyser har f\u00f8rt mig til \u00e9n, og kun \u00e9n, fornuftig vej at g\u00e5. Den f\u00f8rer til Seneca. R\u00e5dgiver for
den tidligere kejser og underviser for den nuv\u00e6rende tronarving og efterf\u00f8lger.
Jeg ved det er en satsning, men risikoen er v\u00e6rd at l\u00f8be. Her indg\u00e5r intriger og snedig list, og
kvindernes indflydelse hver gang noget vigtigt er under udvikling, og magt, og kampen om magten.
Her er Seneca en vigtig brik. Hvorfor blev han sendt i eksil p\u00e5 Corsica? For at f\u00e5 ham v\u00e6k, men
holde ham i reserve.
Hvad og hvem stod bag? Kvinders jalousi og kvinders list.
Forf\u00f8rt af kejser Caligulas s\u00f8ster Julia, forvist af hendes magtfulde rival Messalina, tilbagekaldt af
kejser Claudius\u2019 hustru Agrippina, som ville bruge ham i et kup mod netop \u2013 kejser Claudius.
Ja, det er som rygterne og sladderen g\u00e5r, nu ogs\u00e5 fremf\u00f8rt af populistiske rygtesmede og
sladderhanke, som kalder sig historikere, sikkert p\u00e5 grund af alle de historier de finder p\u00e5.
Satsningen jeg holder mig til og satser p\u00e5, er at den \u00e6rgerrige Agrippina vinder, indlader sig med
Seneca, p\u00e5tvinger ham gifterm\u00e5l, og s\u00e6tter ham ind som kejser. Ikke d\u00e5rligt t\u00e6nkt, han vil blive en
fremragende kejser, ikke mindst p\u00e5 baggrund af familiens egne mislykkede eksemplarer.
Ham skal jeg have fat i, inden han bliver kejser.
Og det haster, for det skal v\u00e6re mens Nero stadig er under indflydelse af sin mor, Burrus og Seneca,
for alt i verden inden denne yngling kommer til magten, ham som st\u00e5r n\u00e6st for som tronf\u00f8lger, hvis
hans egen mors, Agrippinas, planer om at komme ham i fork\u00f8bet svigter.
Det skal lykkes! Intet m\u00e5 st\u00e5 i vejen! S\u00e5 n\u00e6r m\u00e5let, s\u00e5 store forhindringer overvundet, s\u00e5 mange ofre
gjort! Nu det sidste skridt, og det er fuldbragt!
Det er stort det her. Man ser det ikke, men det er sandheden.
Det kan ikke g\u00e5 galt. S\u00e5 ond er sk\u00e6bnen ikke, s\u00e5 forg\u00e6ves er kampen ikke.
Vr\u00f8vl, det er ikke en kamp, det er en opgave der skal l\u00f8ses.
Som en naturlig ting, at det hermed skulle v\u00e6re gennemf\u00f8rt er noget af en overdrivelse. Men et
skridt, et lille skridt, som kr\u00e6ver beh\u00e6ndighed, snuhed, skarpsindighed.
Farerne lurer overalt. Held skal der til. Var jeg tidligere modl\u00f8s, fortvivlet, desperat? Det er
overst\u00e5et, beslutningen er taget, alea est iacta som sagt.
Overvindelse, den nagende tvivl gnaver stadig men mere d\u00e6mpet, er modstanden for stor, er
metoden forkert, er opgaven h\u00e5bl\u00f8s? Det vil vise sig.
Hvordan i alverden kan man tvivle, det passer ikke godt hos en s\u00e5 kompromisl\u00f8st troende som mig.
Nu er jeg her, kommet s\u00e5 langt, ved egen hj\u00e6lp, ved andres hj\u00e6lp, ved ikke mindst Hans hj\u00e6lp,
Guds egen frelsende, velsignede, umistelige hj\u00e6lp, som er troen p\u00e5 Jesu Christi Opstandelse.
Noget stod alligevel i vejen.
Agrippinas plan faldt til jorden s\u00e5 hun mistede hovedet, Nero blev kejser, stadig under r\u00e5dgivning
fra denne Seneca, tidligere kejserlig studievejleder, nu forfremmet som den h\u00f8jst rangerede
embedsmand, men under mistanke for meddelagtighed i kupfors\u00f8get. Det \u00e6ndrer dog ikke min
plan.
Men s\u00e5 er der lige metoden til at komme indenfor, fra pladsen her og ind i det allerhelligste? Hvis
der findes noget allerhelligste i en vanhellig verden.
Det er her, der kr\u00e6ves beh\u00e6ndighed og snedighed. Og jeg tror det er bedre hvis id\u00e9en opst\u00e5r hos
v\u00e6rten, husets beboer, end hos g\u00e6sten, mig.
Hvordan g\u00f8re opm\u00e6rksom p\u00e5 sig selv, kunne man holde en tale, foranstalte et skuespil, et
gadeoptrin, p\u00e5 anden m\u00e5de s\u00f8rge for at blive opdaget?
Det frar\u00e5des, har jeg h\u00f8rt, den slags ender gerne med arrestation og henrettelse.
Som folkeforlystelse, mere civiliseret er dette imperium jo ikke, som vi s\u00e5 ved den grusomme
henrettelse i Jerusalem, p\u00e5 Golgata h\u00f8jen. Den henrettelse som det uforst\u00e5ende flertal forlangte, og
som f\u00f8rte s\u00e5 meget andet med sig, blandt andet mine tyve \u00e5rs missionsrejser.
Her i byen har vi ikke noget Golgata, men vi har syv h\u00f8je, og mindst lige s\u00e5 mange m\u00e5der at blive
henrettet p\u00e5.
Det jeg nu har sat mig for er ikke noget teater, men det er dristigt, jeg ved det godt, det er en
satsning, men den der ikke vover noget vinder heller ikke.
Jeg skal tr\u00e6nge ind p\u00e5 samfundets aller \u00f8verste lag, der hvor indflydelsen er st\u00f8rst, s\u00e5 jeg derfra kan
lade budskabet sive ned gennem alle de andre lag. Ligesom normale feudale herskere s\u00e6dvanligvis
fordeler rigdommene til dem hvis indsats de har gjort sig afh\u00e6ngig af, som leverand\u00f8rer af
arbejdskraft, levnedsmidler, materialer, krigere til h\u00e6rene. Ikke altid i praksis, men i kontrakter og
aftaler.
Kun med et m\u00e6gtigt samfund omkring sig kan herskeren blive m\u00e6gtig, det er herskerens grund til
at give sine unders\u00e5tter ordnede forhold.
T\u00e5lelige forhold alts\u00e5, alt er relativt, de skal ikke have det s\u00e5 godt at de begynder at true hans egen
position.
N\u00e5, det var et sidespring, men det er princippet. Kontrakter kan jo opsiges og aftaler brydes.
Hvorfor ikke benytte samme fremgangsm\u00e5de til lejligheden.
Lade vores livgivende sandhed tilflyde samfundet ved at h\u00e6lde den ind ovenfra, hvor den vil flyde
over og dryppe ned over alle andre lag, berige dem, befrugte dem.
Den metode er samfundet allerede forberedt p\u00e5, det er den hierarkiske magtstruktur indrettet til,
skulle det s\u00e5 ikke ogs\u00e5 kunne lade sig g\u00f8re at udbrede sandheden om opstandelsen efter magtens
eget pyramideformede princip, som g\u00e6lder netop her, p\u00e5 alle tiders m\u00e6gtigste magtsystemers
hierarkiske pyramidetop?
Hvis man vil ud\u00f8se den livgivende tro p\u00e5 den opstandne frelse, Guds enb\u00e5rne s\u00f8n Jesus Kristus,
over hele det romerske imperium, m\u00e5 man alts\u00e5 starte oppefra. Som det fungerer i det topstyrede
romerske imperium. INRI, Iesus Nazarenus Rex Iudaeorum, som romerne selv kaldte ham.
Og det er opgaven, det er nu min opgave, at spr\u00e6nge alle gr\u00e6nser, bryde alle forhindringer, og
n\u00e6rme mig den mest indflydelsesrige person i dette babelst\u00e5rn af magt p\u00e5 magt. Er det nu s\u00e5 solidt,
det t\u00e5rn, eller best\u00e5r det af str\u00e5 og tynde pinde, s\u00e5 det v\u00e6lter ved det mindste pust?
Det vil historien vise, men vi kan ikke vente p\u00e5 historien. Det er nu, chancen skal benyttes, kald det
bare momentum, det er nu der skal skabes en \u00e5bning til magten for at h\u00e6lde sandheden ind, en
spr\u00e6kke er nok.
Jeg beh\u00f8ver normalt ikke udt\u00e6nke noget snedigt og udspekuleret, mit budskab egner sig bedre til
direkte tale.
Men jeg ved at der n\u00e6r toppen i imperiets magthierarki sidder denne magtfulde person, som har f\u00e5et
indflydelse gennem sin viden og sine kvalifikationer, ikke kun gennem afstamning fra en eller
anden degenereret herskersl\u00e6gt.
Det er ham der skal bringes til at tro at han er j\u00e6geren og jeg byttet, det er ham der skal g\u00f8re en
fangst, og den fangst skal v\u00e6re mig.
En enkelt bet\u00e6nkelighed. Dette korrupte regime, denne rent ud forbryderiske statsmagt, hvordan ser
det ud, hvordan vil jeg, som selverkl\u00e6ret apostel, med mit generalieblad jeg mener CV, fremst\u00e5 ved
at pleje omgang med dette sataniske monstrum? Jeg m\u00e5 berolige mig ved at t\u00e6nke p\u00e5 Frelseren selv,
som s\u00e5 smukt kunne vedst\u00e5 sin f\u00e6rden, endda blandt toldere og syndere.
Der m\u00e5 v\u00e6re en indgang. Jeg ser for mig et prangende indgangsparti med udvendig trappe, XVI trin
op, en imponerende port flankeret af s\u00f8jler, l\u00f8ver og portr\u00e6tbuster hugget i uds\u00f8gt marmor.
En procession v\u00e6rdig, uden tvivl anlagt alene for et \u00e6rinde som mit, men strengt bevogtet.
St\u00e5r lidt stille, registrerer synet og kan ikke undsl\u00e5 mig for at sammenligne med indtrykket fra
Christi opstandelse for fire h\u00e5ndfulde \u00e5r siden, m\u00e6rker en let hovedrysten, en tr\u00e6kning i ansigtet for
at undertrykke et opgivende smil, dette sceneri rykker hverken legeme, k\u00f8det, sj\u00e6len eller \u00e5nden,
det er bare til grin.
M\u00e5 g\u00e5 videre, det virker m\u00e5ske mist\u00e6nkeligt med en landstryger foran symbolet for magt og pragt.
Ser mig om efter en mere ydmyg indgang.
Er ikke standsm\u00e6ssigt kl\u00e6dt, har ikke engang noget \u00e6sel med mig, entr\u00e9 gennem pragtportaler vil
falde forkert ud. I en krog, skjult mellem et par fremspring i soklen, en anden d\u00f8r, mindre og i
gadeplan.
En luge i ansigtsh\u00f8jde er lukket, et bank p\u00e5 d\u00f8ren besvares ikke.
Min s\u00f8gen f\u00f8rer mig videre langs bygningen gennem sm\u00f8ger, rundt om hj\u00f8rner og langs en h\u00f8j,
massiv og uindtagelig mur i de lokale klippeblokkes bleggule farve.
L\u00e6ngere henne, efter at have passeret endnu et par frem- og tilbagespring p\u00e5 fundamenter og mure,
ser jeg en stor port st\u00e5 halv\u00e5ben, solid men slidt, p\u00e5 tunge h\u00e6ngsler, som udtryk for magtens
bagside.
Adgang for leverancer og forsyninger, personale af alle slags, slaver. Her kunne man pr\u00f8ve.
Jeg n\u00e5r ikke at studere
forholdene n\u00e6rmere, s\u00e5 er jeg
allerede grebet af st\u00e6rke
arme, trukket ind,
gennembanket for en ordens
skyld, og smidt i et fangehul.
S\u00e5 langt. S\u00e5 lykkedes det at
overlade initiativet til
v\u00e6rtskabet.
Er jeg p\u00e5 rette vej? Sagde jeg
til dem at jeg s\u00f8ger audiens
hos den m\u00e6gtige Seneca?
Jo, det gjorde jeg vist, men
det f\u00f8rte kun til flere t\u00e6sk.
Endelig ankommet. Udhvilet, men \u00f8m efter slag og skrammer. S\u00e5 n\u00e6r m\u00e5let, efter \u00e5rs
\u00f8rkenvandring.
Symbolsk \u00f8rkenvandring var det, ikke landskabeligt, men socialt, kulturelt, og selskabeligt. Ikke
alene, men ensom.
Loyale f\u00f8lgere, forvirrede men velmenende, tillidsfulde men kedsommelige. Nu gemmer de sig
langt fra byens offentlige steder, i uhumske slumkvarterer, p\u00e5 j\u00e6vne til usle lokaliteter, den slags
findes ogs\u00e5 i denne sammensatte by. Men parat til unds\u00e6tning er de, f\u00f8lgerne, efter tilkald i
hemmelig kode.
Og jeg? I venteposition, her, under f\u00e6ngselslignende forhold, og ydmygende. Burde ikke overraske,
under \u00f8rkenvandringerne var der kun ydmygelser, det var vi vant til.
Blandt udst\u00f8dte, i de forfulgtes samh\u00f8rige f\u00e6llesskaber, som ikke er s\u00e6rlig holdbare men opl\u00f8ses
sammen med udst\u00f8delsen og forf\u00f8lgelsen. N\u00e5r jeg \u2013 alts\u00e5 vi \u2013 har fuldf\u00f8rt opgaven. S\u00e5dan er
vilk\u00e5rene for al opstand. Det er en overgang.
I min ydmyge venteposition s\u00e5 n\u00e6r m\u00e5let sidder jeg i bagg\u00e5rden til en imperial magistrat eller bare
et rigmandspal\u00e6, hvor slaver h\u00e5ndterer forsyninger og affald. Her er andre lugte end de behagelige,
her venter andre audienss\u00f8gende end mig, og jeg bliver overhalet, konstaterer flere brud p\u00e5
ventelisten, hvis der arbejdes med en s\u00e5dan.
Er der egentlig en venteliste, er jeg bare arresteret? Det har en vis betydning i min situation, jeg m\u00e5
pr\u00f8ve at finde ud af det, bedre end at g\u00e6tte sig frem.
Finde tegn p\u00e5 hvad det kan v\u00e6re.
At d\u00f8mme efter aktiviteterne omkring mig er det en indflydelsesrig virksomhed jeg har t\u00e6nkt mig at
g\u00e6ste, ganske anderledes end ved tidligere bes\u00f8g p\u00e5 mine rejser. M\u00e5ske tilsigtet, m\u00e5 jeg tilst\u00e5.
Mens jeg pr\u00f8ver at forst\u00e5 den slags sm\u00e5 tr\u00e6ngsler som h\u00f8rer med til at forandre verden, i hvert fald
n\u00e5r den skal \u00e6ndres s\u00e5 radikalt som vi har t\u00e6nkt os det.
Masserne er tunge at danse med. Kan man i det hele taget rejse en bev\u00e6gelse ved kun at v\u00e6kke
masserne? M\u00e5ske.
Man kunne jo ogs\u00e5 pr\u00f8ve noget andet, supplere fremst\u00f8det ved at snige sig ind p\u00e5 samfundets top,
det er hvad jeg pr\u00f8ver, men hvordan man kommer magten n\u00e6rmere herfra, fra denne bagg\u00e5rd, det
ved jeg ikke.
Der er vist stadig langt til den kejserlige r\u00e5dgiver, imperiets mest indflydelsesrige person, Lucius
Ann\u00e6us Seneca.
Men man kan ogs\u00e5 blive overrasket.
I. akt, II. scene, hos Seneca
Denne m\u00e5neds audienss\u00f8gende g\u00e6st nummer XXIV viser sig at rumme nogle muligheder.
Han er i besiddelse af nogle interessante oplysninger.
P\u00e5grebet under fors\u00f8g p\u00e5 indtr\u00e6ngen, modstod de obligatoriske pr\u00f8velser under moderat fysisk
pres, en metode vi i \u00f8vrigt m\u00e5 holde under observation og sk\u00e6rpet kontrol, snarest.
Nogle af fangevogterne tolker reglerne temmelig frit, efter hvad jeg h\u00f8rer.
Gr\u00e6nsende til det utilladelige, hvilket visse synlige skader hos eksempelvis denne g\u00e6st kunne tyde
p\u00e5.
Det g\u00e5r jo ikke, hvis vi gerne vil fremst\u00e5 som strenge men retf\u00e6rdige.
Men nu denne fange. Det blev mig anbefalet at tage ham i forh\u00f8r. Det m\u00e5 ske under fire \u00f8jne.
Personligt.
Naturligvis i sikret tilstand, forsvarligt l\u00e6nket, som foreskrevet ved forh\u00f8r som dette.
Som f\u00f8lge af s\u00e6rlige omst\u00e6ndigheder er der taget
forel\u00f8bige efterretningsoplysninger p\u00e5 ham, og der
l\u00f8ber stadig noget ind. Vi f\u00e5r se.
\u2013 Hvem er du? sp\u00f8rger Seneca, da g\u00e6st XXIV f\u00e5r
foretr\u00e6de. \u2013 Hvad vil du her?
\u2013 Paulus er mit navn, Kristus er opstanden! Det er
mit \u00e6rinde! Som jeg allerede har pr\u00f8vet at forklare
fire gange\u2026
\u2013 Jaja, der er nogle sikkerhedsprocedurer. Vi kan
ikke have alle og enhver til at fistre rundt her.
Kan du forklare, hvordan tror du det kunne lade sig
g\u00f8re for netop dig at slippe gennem kontrollen?
\u2013 Jeg har noget vigtigt at fort\u00e6lle dig! Alligevel
m\u00e5tte jeg vente i flere dage. K\u00f8en var lang, og jeg
blev p\u00e5grebet og sat tilbage til start, igen og igen!
N\u00e5r jeg endelig n\u00e5ede frem til en kontrol, blev jeg
udspurgt og anbragt i en ny k\u00f8. Det gentog sig fire gange, som jeg siger\u2026
\u2013 Fire gange k\u00f8? Alle er velkommen her! Hvorn\u00e5r indgav du din ans\u00f8gning?
\u2013 Ans\u00f8gning? Jeg ans\u00f8ger ikke om noget. Jeg m\u00f8der op som jeg er, fri, stolt, uanmeldt!
\u2013 Der har vi forklaringen. Vagterne skal holde folk v\u00e6k, de skal ikke vurdere tilf\u00e6ldige vagabonder
som dig, dem skal vi ikke have til at rende rundt, snuse i affald og efterladenskaber, ligge og sove i
gangene, stinke, samle rotter og lus, og skr\u00e6mme ordentlige folk v\u00e6k.
Det virker utryghedsskabende! som de siger. Vores vagtmestre er blevet ret n\u00e6rtagende i den sidste
tid.
Paulus retter sig fort\u00f8rnet op, har ikke lyst til at stille sig ydmyg an som g\u00e6st.
\u2013 Jeg blev behandlet arrogant! Og brutalt! Vagterne lod mig sidde p\u00e5 b\u00e6nken ved porten i timer og
dage jeg opgav at t\u00e6lle, hver dag s\u00e5 jeg en lang r\u00e6kke andre audienss\u00f8gende blive kaldt forbi!
Ingen bekvemmede sig til at h\u00f8re p\u00e5 mig!
Jeg blev passet op af to robuste vagter udstyret som kampklare gladiatorer, de tog vandrestav,
sandaler og bylt fra mig, og kropsvisiterede mig for at se om jeg var omsk\u00e5ret eller ej! \u201cHvad vil du
her?\u201d spurgte de, pr\u00e6cis som du selv spurgte lige f\u00f8r.
Og b\u00e6nken! Den er skr\u00e5! Vidste du det? Man kan ikke tillade sig at falde bare en lille smule i s\u00f8vn,
s\u00e5 glider man straks helt ned til porten igen! Hvis man ikke ramler ind i de andre, men de er jo
allerede ekspederet forbi!
\u2013 Det st\u00e5r ikke i politirapporten, den har jeg f\u00e5et. Her bliver du afh\u00f8rt med en sigtets rettigheder, er
du bekendt med dem? Du har ikke pligt til at udtale dig, alt hvad du siger kan blive brugt imod dig.
\u2013 Jeg er her kun for at udtale mig! Jeg kender ikke til nogen sigtelse! Alt hvad jeg siger kan kun
hj\u00e6lpe mig, s\u00e5vel som det kan hj\u00e6lpe andre!
\u2013 Sigtelsen mod dig lyder i \u00f8jeblikket kun p\u00e5 ulovlig indtr\u00e6ngen, men kan udvides alt efter hvad du
finder p\u00e5 at sige, du er nok klar over at alt kan blive brugt imod dig. Har du noget at tilf\u00f8je?
\u2013 Det skal jeg da lige love for, hvis vi nu kan g\u00e5 til sagen, til mit \u00e6rinde, til grunden til at jeg
kommer her!
\u2013 Du skal s\u00e5m\u00e6nd bare svare p\u00e5 hvad du bliver spurgt om.
\u2013 Det har jeg sandelig t\u00e6nkt mig, nu du sp\u00f8rger om jeg har noget at tilf\u00f8je!
\u2013 Lad g\u00e5. Inden jeg tilkalder skriveren, vil jeg g\u00f8re dig bekendt med strafferammen for dine
forseelser. Som alts\u00e5 kan udvides sammen med en eventuel udvidelse af sigtelsen, som tidligere
antydet.
\u2013 Tilkald endelig alle de skrivere du vil, tilkald det halve Rom! Jeg er her for at udbrede budskabet
om Jesu Cristi opstandelse!
\u2013 Og du er blevet advaret. Skriveren lader vi vente til du har erkl\u00e6ret dig indforst\u00e5et med
betingelserne. Hvad jeg har noteret mig, udenfor notat, er din insisterende facon og dit kampberedte
temperament.
\u2013 Jeg bereder mig absolut ikke til nogen kamp, men jeg benytter enhver lejlighed til at udbrede det
st\u00f8rste gl\u00e6desbudskab, Kristus er opstanden!
\u2013 Og her n\u00e6rmer vi os bet\u00e6nkeligt en betragtelig udvidelse af sigtelse s\u00e5vel som strafferamme. Tror
du vi har religionsfrihed her?
\u2013 Det siger rygterne, men det er ikke hvad man ser i praksis! Kunne I dog bare forene teori og
praksis, lade praksis f\u00f8lge teori, ikke omvendt, s\u00e5 var det til at have med at g\u00f8re!
\u2013 Det kan der v\u00e6re noget om.
Du har muligvis ret. Tvivl b\u00f8r komme den sigtede til gode.
Retssagen er udsat, imens m\u00e5 du give din beretning forfra.
Helst med et mere tempereret temperament og i et mere behersket toneleje.
Der vil g\u00e5 lidt tid, jeg har nogle uops\u00e6ttelige \u00e6rinder i embeds medf\u00f8r.
Da Seneca kommer tilbage, fornemmer Paulus p\u00e5 lyde og lugte at det uops\u00e6ttelige \u00e6rinde nok
n\u00e6rmere har haft karakter af frokost end af uops\u00e6tteligt arbejde.
\u2013 Jaja, forts\u00e6tter Seneca, \u2013 indgiv en klage. Det hj\u00e6lper ikke, men muligheden skal v\u00e6re der. Du
kunne bare have skrevet.
Som chef for statens sikkerhedsr\u00e5d m\u00e5 jeg iagttage de g\u00e6ldende regler, udformet af mig selv.
De foreskriver brevhemmelighed, din ans\u00f8gning ville med garanti v\u00e6re n\u00e5et
frem, i det mindste til sekretariatet, al post til mig er klassificeret! Og al
post fra mig, selvf\u00f8lgelig. Ingen i postv\u00e6senet t\u00f8r smide mine breve v\u00e6k,
hverken til mig, eller fra mig. At du f\u00e5r foretr\u00e6de for mig h\u00f8rer i \u00f8vrigt til
undtagelserne, de fleste ekspederes i departementernes sekretariater.
N\u00e5, lad mig s\u00e5 h\u00f8re! Og fort\u00e6l mig f\u00f8rst hvorfor det er lige her, hos mig, du
vil lette dit hjerte?
\u2013 Nu lykkedes det da endelig for mig at blive lukket ind, endda at komme i
audiens, efter den temmelig ug\u00e6stfri modtagelse.
Ja, nu hvor jeg omsider er sluppet forbi de h\u00e5rdh\u00e6ndede vagter og de
mistroiske udsp\u00f8rgere med al deres h\u00e5n og latter og k\u00e6rtegnende leg med knive og k\u00f8ller, s\u00e5 skal
jeg da gerne fort\u00e6lle om grundene til at ops\u00f8ge den viseste mand i det m\u00e6gtigste rige af alle, det
m\u00e6gtige romerske imperium.
Jeg ved da udm\u00e6rket hvem Seneca er! Den Seneca som er dig, som jeg har ops\u00f8gt ikke kun p\u00e5
grund af din status og indflydelse, ogs\u00e5 lokket af rygterne om dine opbyggelige taler, dit \u00e6dle
sindelag, dine humanistiske tanker og din etiske indstilling, som du ikke undlader at bel\u00e6re andre
om, hvis de fortjener det, og som du er blevet ber\u00f8mt for i hele riget, med alle de tilst\u00f8dende lande
og protektorater, som imperiet \u00e6delmodigt har taget under sin beskyttelse!
\u2013 Tak tak, smiger hj\u00e6lper ikke her, det tr\u00e6kker fra!
Kommer der \u00e9n bem\u00e6rkning mere af samme skuffe spilder jeg ikke mere tid p\u00e5 dig.
Ser du den mandsh\u00f8je gong der? I sit solide oph\u00e6ng, ciseleret og dekoreret med bronzefarvede
m\u00f8nstre i cirkler om den polerede midte, og med den tunge k\u00f8lle ved sin side, polstret med bl\u00f8deste
antilopeskind? For nylig hjemf\u00f8rt fra \u00f8stlige provinser. Dens myndige klang, stigende i styrke fra
det n\u00e6ppe h\u00f8rbare anslag til den ub\u00e6rlige, metalliske myndighed!
Den tilkalder vagtmandskabet, som du vistnok tr\u00e6nger til at l\u00e6re lidt bedre at kende.
Og jeg spurgte dig hvorfor du kommer netop her, og jeg vil h\u00f8re \u00e9n grund og ikke flere! Flere
grunde er ingen grund!
\u2013 Forst\u00e5et. Det kan muligvis misforst\u00e5s, det \u00e6rinde jeg kommer med, det kan forveksles med det
som alle s\u00e6lgere og handelsrejsende pr\u00f8ver p\u00e5, at p\u00e5f\u00f8re kunden et indbildt behov! Men jeg har \u00e9n
altoverskyggende grund. Som er at forkynde den st\u00f8rste og reneste sandhed!
Kristus er opstanden!
Det vil sige, han d\u00f8de men steg til himmels, og p\u00e5 den himmelf\u00e6rd tog han alle vores synder med
sig!
\u2013 Vi kan alle d\u00f8, tilgives for vores syndighed og syndige
gerninger, og leve lykkeligt i evighed, hvis vi tager imod Hans
n\u00e5de og velsignelse!
\u2013 Alts\u00e5 en slags rejsende i religion, konstaterer Seneca lavm\u00e6lt,
med pande og n\u00e6se rynket i mishag. \u2013 \u201cOg leve videre i
lykkelig uvidenhed?\u201d Ikke den bedste anbefaling.
\u2013 Sig ikke det! Det er en tro med en fremtid for sig! En stor
fremtid for den der tilslutter sig! For ikke at sige for alle dem,
som tilslutter sig!
\u2013 Alts\u00e5 i h\u00e5b om mere end bare at blive religionsstifter.
Jeg synes jeg har h\u00f8rt den slags salgstaler f\u00f8r.
De f\u00e6rreste n\u00e5r l\u00e6ngere end til at blive arresteret, de fleste ekspederes omg\u00e5ende, med eller uden
rettergang. Smidt for de vilde dyr, n\u00e6ste gang der er forestilling i arenaen.
\u2013 Vi bliver de styrende! Vi bliver dem, alle m\u00e5 omvende sig til!
\u2013 For at blive rig? Vil du v\u00e6re rig, som det siges, ikke bare rig, men stinkende rig, som de siger, s\u00e5
skal du stifte en religion!
Men jeg investerer ikke i religioner!
\u2013 Det ligger ikke i opdraget. Vi har folk fuldt besk\u00e6ftiget med at skrive trosartiklerne, ja ikke
mange, det er jo s\u00e5 nyt, og ikke alle kan skrive.
De bliver bedt om at notere hvad de kan huske om hvordan det gik for sig, dengang vores frelser gik
rundt, tog et opg\u00f8r med de mest fundamentalistiske blandt faris\u00e6erne og lagde grunden til en hurtig
opgradering af deres tro.
En forbedret religion, forestil dig det, en universel religion \u2013 som vil stifte fred mellem alle!
Faktisk beh\u00f8ver vi ikke kassere den gamle, vi vil bare g\u00f8re den st\u00e6rk, robust, smidig, nutidig og
tilg\u00e6ngelig for alle, ikke kun for et udvalgt folk med den rigtige afstamning, med den rigtige lov og
de samme komiske ydre tegn p\u00e5 pagten med Herren din Gud.
Herregud, glem det! Det er s\u00e5 uambiti\u00f8st.
Sm\u00e5 folk med sm\u00e5 ambitioner p\u00e5 andres vegne men store p\u00e5 egne, virkelig s\u00e5 sm\u00e5t, egoistisk,
sm\u00e5borgerlig stammet\u00e6nkning.
Et par enkle men n\u00f8dvendige korrektioner skal der til, det er nok til en p\u00e5kr\u00e6vet modernisering, og
s\u00e5 vil troen blive verdensomsp\u00e6ndende!
Ja, nu skal du h\u00f8re. En lille flok fulgte Ham, vores frelser, ikke stor, men stor nok til at overbevise
enhver retf\u00e6rdig domstol, hvis de skulle blive trukket ind som vidner i en retssag.
Men hvor kunne man finde s\u00e5dan en retf\u00e6rdig domstol?
Ingen gad h\u00f8re p\u00e5 dem, de var jo afvigere som ikke lignede alle andre, og de blev forfulgt, som de
hjemmeh\u00f8rende behandler de fremmede, som de mange behandler de f\u00e5.
Overmagten var for stor, og Han selv, vores stifter og grundl\u00e6gger, Han blev forr\u00e5dt, fanget og
arresteret, og henrettet for \u00f8jnene af en folkem\u00e6ngde, s\u00e5 stor som alle vores nye menigheder
tilsammen, m\u00e5ske endda st\u00f8rre.
Uden rettergang er m\u00e5ske s\u00e5 meget sagt, men folk er jo altid helt vilde med at se nogen blive
smadret! At se en forr\u00e6der blive h\u00e6ngt op p\u00e5 en p\u00e6l og d\u00f8 pinefuldt langsomt til afskr\u00e6kkelse!
S\u00e5 er der ikke noget bedre, de elsker at se en modstander forh\u00e5net, ydmyget, lidende i fortvivlelsens
smerte!
Nu er de spredt i alle retninger, de tolv tilh\u00e6ngere der fulgte Ham, heraf de fire referenter, som
samler hvad de kan skrabe sammen af oplysninger og fort\u00e6ller om det til alle der kan skrive, og de
arbejder for tiden p\u00e5 fuld kraft p\u00e5 at dokumentere alle beretningerne om Ham.
Og s\u00e5 kvinderne der var med Ham, dem i familien, dem der var betaget af Ham, og dem som bare
fulgte.
Og s\u00e5 alle de sm\u00e5 grupper af tilh\u00e6ngere, som stadig bliver forfulgt, massakreret og udrenset.
Jeg var selv besk\u00e6ftiget med dette forholdsvis ubehagelige arbejde, m\u00e5 tilst\u00e5s, dog ikke ret l\u00e6nge,
Herren v\u00e6re deres sj\u00e6le n\u00e5dig.
Men det afg\u00f8rende er: Nu er Han ikke l\u00e6ngere d\u00f8d! Han er genopstanden!
\u2013 Ja, det er godt med dig. Hvem henrettede ham?
\u2013 Bes\u00e6ttelsesmagten! Den romerske h\u00e6r havde magt over provinsen, den romerske bes\u00e6ttelsesmagt
beordrede kongen til det!
\u2013 Du sagde at det var folket?
\u2013 Ja, folket ville have underholdning, den romerske bes\u00e6ttelsesmagt tvang kongen til at f\u00f8lge
folket, s\u00e5 man kunne f\u00e5 ro!
\u2013 \u00c5h ja, befrierne kalder du selvf\u00f8lgelig en bes\u00e6ttelsesmagt. Nu er du under dens beskyttelse.
Herefter kalder du den beskyttelsesmagten, forst\u00e5et! Men kongen?
\u2013 Herodes, ja. De hed allesammen Herodes i de \u00e5r, en familiesvaghed.
Han her hed desuden Agrippa, og var venskabeligt stemt med kejser Caligula, som du vel har h\u00f8rt
om?
Forresten, var der ikke noget med en lille aff\u00e6re med en yngre dame ved hoffet, noget med kvinders
indflydelse\u2026
\u2013 Skal jeg f\u00e5 dig gjort til dyrefoder?
Slug dine antydninger, hold dig til sagen og hold dig fra personligheder!
Du bev\u00e6ger dig p\u00e5 farlig grund, du provokerer et vink fra min lillefinger, den kan mere diskret end
gongen ekspedere dig udenfor og afslutte denne venskabelige samtale f\u00f8r den er begyndt! Tilbage
til henrettelsen!
\u2013 Okay. Som du vil, mener jeg.
Der er noget med \u00e5rsag og virkning, der er noget med h\u00e6ndelsesforl\u00f8b, der er noget med
ansvarsplacering. Og med ansvarsfordeling.
Derfor ender ansvaret hos det svageste led, her hos folket, som altid bliver spurgt mens det er mest
ophidset.
S\u00e5dan skal den ged barberes, som de siger.
\u2013 \u00c5h ja det er godt med dig, den ged, den ged.
Den kaldes folkedomstolen! Den gamle historie, der er potentiale i historie.
Man kan ogs\u00e5 sige det s\u00e5dan, at n\u00e5r h\u00e6ren g\u00f8r jeres kombinerede stifter af fred og ufred til martyr,
f\u00e5r I to fordele:
Martyriet i sig selv, det skal nok give sympati.
Og at komme af med ham, endnu bedre. Det er godt med et martyrium, men heller ikke tosset at
slippe fri for selve hovedpersonen, s\u00e5 har I det hele for jer selv.
Titel og navn p\u00e5 den romerske befalingsmand der beordrede henrettelsen?
\u2013 Pontius Pilatus, vistnok, Rang og stand kan du nok f\u00e5 oplyst bedre hos andre kilder end mig.
\u2013 Hvor mange har I til at formulere disse vidnesbyrd?
\u2013 Kun fire, som sagt. Og mig selv, sagt i al ubeskedenhed, med mine egne iagttagelser. Ikke af
henrettelsen, men af konsekvenserne.
Synd der smutter noget med, om min irritation som ut\u00e5lelig chef, synes de nok, dovne som de er, i
menighederne.
Men s\u00e5 er der vist ikke brug for flere til at skrive og fort\u00e6lle.
Verden venter p\u00e5 evangelisterne, endnu mere dovne end menighederne, kunne de dog bare g\u00f8re sig
f\u00e6rdige!
\u2013 Godt. Jeg skal ikke g\u00f8re mig klog p\u00e5 populistisk ledelse.
Du p\u00e5st\u00e5r at afd\u00f8de g\u00e5r igen, men hans genf\u00e6rd vil ikke sige noget? S\u00f8rg nu for at skrivernes
vidnesbyrd \u2013 det de fanger med det ene \u00f8re og n\u00e5r at grifle ned inden det smutter ud af det andet \u2013
ikke kommer til at ligne hinanden for meget, for s\u00e5 vil man udl\u00e6gge det som aftalt spil.
Det kommer til at tage tid! Men I kan n\u00e5 at l\u00e6gge kimen til noget der kan vokse sig stort, man ser
det for sig, imponerende, anerkendelsesv\u00e6rdigt. Men farligt!
Du kender vores stat, og vores system. Ikke for at prale, men ganske velfungerende og effektivt,
ikke sandt?
Du t\u00f8r selvf\u00f8lgelig ikke sige andet. En enkelt svaghed har det dog.
Systemet med \u00e9n og kun \u00e9n hersker i spidsen af det hele!
Deri ligger svagheden, usikkerheden og manglen p\u00e5 stabilitet.
Jeg selv har haft til opgave at opdrage vores nye kejser, iscenes\u00e6tte ham, g\u00f8re ham klar til sit
embede, ja s\u00e5dan m\u00e5 man se p\u00e5 den funktion, som et embede kejserne skal bestride.
Det stiger dem til hovedet, de fleste af dem, de begynder at betragte imperiet som deres ejendom, de
er jo ikke bedre end mennesker.
Hvorefter de misbruger magten i egen interesse, men udl\u00e6gger det som en fordel for imperiet. Den
er jo helt gal.
Det m\u00e5 I undg\u00e5, hvis eller n\u00e5r I skal stifte en magtfuld organisation. Husk at have folket med hele
vejen! N\u00f8dvendigt for at f\u00e5 succes.
Ellers \u2013 for l\u00f8verne. De er sultne, ved fordringstid to gange om m\u00e5neden.
Lige en ting mere, for din egen skyld: Alt hvad du h\u00f8rer her, er dybt fortroligt!
Han er ret talelysten, t\u00e6nker Seneca.
Viser sig sikkert som en v\u00e6rdifuld kilde, dette m\u00f8de bliver ikke det sidste.
Ganske velorienteret, ikke kun hvad ang\u00e5r de forskellige rejser og de mange egne han beskriver,
ogs\u00e5 om de svage punkter i dette imperiums hemmelige efterretningsvirksomhed.
Kan nemt blive et problem. Visse l\u00e6kager kan have givet ham stof til statsundergravende
virksomhed. Ikke kun alt dette, som om det ikke var nok, han har ogs\u00e5 detaljeret kendskab til
forholdene i vores ellers st\u00e6rkt bevogtede centraladministration.
Dette er for mig s\u00e6rlig pinligt, pligten til at forhindre den slags l\u00e6kager ligger jo i mit
embedsomr\u00e5de.
Farlig viden hos en farlig mand, han skal ikke regne med at se dagens lys igen forel\u00f8big.
Det er den ene side af sagen.
Den anden side er hans \u00e5benlyse organisatoriske evner, som vores kilder beretter om.
Jeg skal have ham under bearbejdning, f\u00e5 ham rullet rundt som de siger, indtil han vil samarbejde.
Jeg ved nok om karakterer som hans. Moderat fysisk pres f\u00f8rer ikke til noget.
Slet ikke hvis man forst\u00e6rker det, som vagtmandskabet \u00f8nsker, s\u00e5 mister vi bare en informant, en
nyttig kilde, en mulig uvurderlig allieret.
Han omtaler sit projekt oprigtigt begejstret.
Antyder et enormt potentiale i et samarbejde, p\u00e5 hans pr\u00e6misser hvis jeg forst\u00e5r ham ret, men med
visse muligheder efter min vurdering.
Skal m\u00e6rke efter om der kunne ligge et interessant investeringsprojekt.
Jeg tager det roligt, lader mig ikke lokke, m\u00e5 bev\u00e6bne mig med vanlig skepsis og sk\u00e6rpet klarsyn,
altid nyttigt i situationer sv\u00e6re at h\u00e5ndtere.
Ja undskyld, nu skal selvtilliden heller ikke l\u00f8be l\u00f8bsk. Ogs\u00e5 den har jeg f\u00f8r kunnet kontrollere om
n\u00f8dvendigt, hvad det sandelig har v\u00e6ret, ind imellem.
Senecas t\u00e6nkepause f\u00e5r Paulus til at se sig lidt r\u00e5dvildt omkring.
\u2013 Bare rolig, siger Seneca, \u2013 vagterne holder sig p\u00e5 afstand, der er ingen aflytning.
Godt. Du s\u00e6lger alts\u00e5 indbildning. Det skal du nok f\u00e5 held med, folket \u00f8nsker sig intet mere end at
blive vildledt. De vil for alt i verden flygte fra virkeligheden, hellere se bagud og til siden end lige
frem, hellere snakke udenom end tale om det egentlige. Undg\u00e5 ubehageligheder. Hellere komedie
end tragedie. Det er lige hvad religioner kan bruges til!
Ser du ikke hvad der kan ske? Hvor mange mennesker tror du der er p\u00e5 jorden?
Som du ved, nogle steder lever de spredt, andre steder t\u00e6t.
Hvis man ikke g\u00f8r noget ved det, bliver alle provinser i udkantomr\u00e5derne snart lige s\u00e5 t\u00e6t befolket
som hovedstaden her, Rom!
Hvordan skal de skaffe sig f\u00f8de? Komme af med deres affald, efterladenskaber og d\u00f8de?
Vil de \u00f8dsle med deres overfl\u00f8dige liv i pragt og luksus, vil de hellere hensl\u00e6be deres kummerlige
tilv\u00e6relse i usselhed og fattigdom?
\u2013 Der vil ogs\u00e5 blive ved med at v\u00e6re krige\u2026
\u2013 Er det et behov, en trussel, et forslag? Skulle det v\u00e6re din l\u00f8sning p\u00e5 det?
Er det ikke fredens og k\u00e6rlighedens religion du pr\u00f8ver at promovere?
Ser du din Gud som gartneren der besk\u00e6rer avlen, som hyrden som decimerer hjorden, s\u00e5 den ikke
gr\u00e6sser sig til sult, hunger og d\u00f8d?
\u2013 I paradiset gr\u00e6sser lammet og l\u00f8ven side om side\u2026
\u2013 En vegetarisk l\u00f8ve? Er det nu klogt. Har du t\u00e6nkt dig at operere koens tands\u00e6t og dens fire maver
ind i l\u00f8ven? Er der plads til det i en l\u00f8ve?
Du h\u00e6nger fast i indbildning og \u00f8nsket\u00e6nkning. Du ved, alternative fakta, det samme som
\u00f8nsket\u00e6nkning.
Det er s\u00e5dan som du vil have det til at v\u00e6re, men uanset hvor meget og hvordan du \u00f8nsker det skal
v\u00e6re, s\u00e5 bliver det ikke som du \u00f8nsker.
G\u00e5 ud og unders\u00f8g virkeligheden i stedet for, vi mennesker har gode hj\u00e6lpemidler til det, vores
viden, vores erfaring og vores videnskabelige metoder. Anerkender du det?
Du ved nok, viden. Kender du til viden? Det er ikke det samme som visdom.
Vores viden er det der g\u00f8r vores erfaring til kendsgerninger. Erfaring med det vi ser, f\u00f8ler og h\u00f8rer,
n\u00e5r vi har sorteret alle fejlene fra.
Viden er for de nysgerrige.
Visdom er vores viden blandet op med meget andet, det kan v\u00e6re evner, det kan v\u00e6re erfaring, til en
passende fortynding af videnskomponenten.
Der skal v\u00e6re situationsfornemmelse, der skal v\u00e6re overblik, proportionssans og d\u00f8mmekraft.
S\u00e5dan udrustet g\u00e5r vi bedre gennem tilv\u00e6relsen end uden.
Vi bliver endda i stand til at t\u00e6nke, og til at l\u00f8se problemer vi ikke har m\u00f8dt f\u00f8r.
Visdom er tillid til at vi nok skal klare os i fremtiden og i livet, og hj\u00e6lpe andre til det samme.
Tro, det er for dem der opgiver det hele, for dem der overlader ansvaret til autoriteterne!
\u2013 Nej! S\u00e5 overser du det enorme potentiale der ligger i troen. F\u00f8r eller siden vil du selv indse det.
Troen p\u00e5 Jesu Christi opstandelse giver os, de troende, tro p\u00e5 vores egen opstandelse og et evigt liv!
Det kan du ikke se, men tro kan flytte bjerge kan du tro, som det st\u00e5r skrevet, og det kan selv den
tvivlende se!
\u2013 Hvor st\u00e5r det skrevet?
\u2013 M\u00e5ske ikke helt endnu, men det kommer!
Og n\u00e5r man s\u00e6tter de troendes tro i system, lader dem g\u00e5 sammen i f\u00e6llesskaber, i menigheder, s\u00e5
skal du se hvilke kr\u00e6fter der ulmer, ant\u00e6ndes og kommer til udfoldelse!
Det bliver en verdensomsp\u00e6ndende kraft!
\u2013 Det er jo netop det jeg kalder farligt.
\u2013 Det er ikke farligt. Det er redningen, det er udfrielsen, det er frelsen!
S\u00e6t dig roligt ned, l\u00e6n dig velbehageligt tilbage, og vent. Det skal nok komme!
\u2013 Javel, men ingen af os to kommer til at opleve det.
\u2013 M\u00e5ske, m\u00e5ske ikke. Men nu tror jeg du blander tingene sammen.
Det kan jo v\u00e6re ligemeget med os to, dig og mig, som du selv er inde p\u00e5, glem ikke det. Du kan
ikke vide hvad der kommer til at ske, du kan ikke allerede vende dig om og se dig tilbage over
skuldrene, du kan ikke betragte din fremtid f\u00f8r du er tr\u00e5dt ind i den hellige tilstand, der frig\u00f8r dig fra
tid og sted, vr\u00f8vl og ballade.
Vent roligt, tag imod din opstandne frelser n\u00e5r han kommer for at udfri dig fra dine tr\u00e6ngsler.
S\u00e5 kan du v\u00e6re til stede b\u00e5de frem og tilbage i tiden, se hvad alle andre ser, h\u00f8re hvad alle andre
h\u00f8rer, vide hvad alle andre t\u00e6nker! Hvis du tager imod din opstandne frelser, for han tager imod
dig!
Om han s\u00e5 skal samle dig op fra den muddergr\u00f8ft du lever i, fra det dynd du h\u00e6nger fast i!
\u2013 Ja, det er opmuntrende hallucinationer du underholder med.
Ellers en smuk anmeldelse af min ydmyge bolig!
N\u00e5, men du havde ikke sendt en ans\u00f8gning, ikke engang en forsigtig foresp\u00f8rgsel. Du opf\u00f8rte dig
som en b\u00f8lle i ventehallen. Alligevel slap du igennem! Hvordan har du kunnet g\u00f8re dig fortjent til
det?
\u2013 Jeg l\u00f8ftede sl\u00f8ret for mit \u00e6rinde!
Vores frelsers opstandelse fra de d\u00f8de til det himmelske lys m\u00e5 ikke skjules, den skal forkyndes for
alle mennesker!
\u2013 Ja, jeg modtog en note om en gal mand, der l\u00e5, sad, kravlede, sprang rundt, r\u00e5bte og gestikulerede
om en begivenhed s\u00e5 fantastisk, og han beskrev den s\u00e5 levende! Som en talentfuld taler, orator og
skuespiller!
Den slags galninge bliver normalt kastet direkte ind til gladiatorerne eller de vilde dyr, men der var
m\u00e5ske noget s\u00e6rligt ved dig, som de mente jeg m\u00e5tte kaste et blik p\u00e5. Hvad tror du det kunne v\u00e6re?
\u2013 Det kan jeg ikke regne ud. Men jeg fortalte dem at jeg har en hilsen med til dig fra din bror, og s\u00e5
blev det hele ligesom forandret.
Jeg kom i nyt forh\u00f8r, ikke n\u00e6r s\u00e5 voldeligt, her skulle jeg pludselig fort\u00e6lle alt om hvordan jeg
kendte en bror til dig, og om jeg kunne beskrive ham, s\u00e5 de kunne afsl\u00f8re mig som simpel bedrager
i fors\u00f8g p\u00e5 at snyde sig ind.
Det lykkedes bedre at overbevise dem med din bror end med opstandelsen!
Jeg fik endda en sk\u00e5l varm linsesuppe, og t\u00e6nkte meget over om jeg nu var ved at forr\u00e5de vor herre
Christus for en portion linser.
Forr\u00e5de ham til hvem? Til Satan. Undskyld, til Lucifer, selvf\u00f8lgelig, jeres egen lokale Lucifer in
Inferno, lysets engel, som g\u00e5r med glans!
\u2013 Tak, det fik jeg ogs\u00e5 besked om. Du m\u00e5 s\u00e6tte dig bedre ind i vores gudeverden, hvis du vil
forklare noget som helst ved gudernes hj\u00e6lp. Men nu min bror \u2013 vagterne kender ikke noget til
mine br\u00f8dre, hvem af dem det s\u00e5 kunne v\u00e6re.
Men hvis du kan beskrive ham nu og her, og berette om dit m\u00f8de med ham, skal jeg da gerne lytte,
og tage imod din hilsen, hvis jeg finder den trov\u00e6rdig.
\u2013 Din bror, som kalder sig Junius Gallio, ham m\u00f8dte jeg i Korinth, hovedbyen i Achaea, en gr\u00e6sk
provins under bes\u00e6ttelse af Romerriget\u2026
\u2013 Under beskyttelse!
\u2013 \u2026og hvor han var udstationeret som statholder. Om han stadig har den stilling ved jeg ikke.
Jeg m\u00f8dte ham ved en retssag. Jeg var anklaget og blev stillet for retten, hvor han var dommer.
\u2013 Ja, man stiller sig til r\u00e5dighed som dommer ved retten. Det h\u00f8rer med til embedet, det ved alle.
Du er stadig i live, sidder her og optager min tid, alts\u00e5 m\u00e5 han have frikendt dig.
Har du et signalement, hvordan vil du beskrive ham, hvad l\u00f8d anklagen p\u00e5, hvordan blev dommen
afsagt?
\u2013 \u00c5h, undskyld jeg tager din tid fra dig, t\u00e6nk at du bruger tid p\u00e5 det, h\u00e5ber du synes mit budskab er
vigtigt. Vigtigere end sm\u00e5 lovovertr\u00e6delser og afviste retssager.
Men synagogens gejstlige anklagede mig for at kr\u00e6nke Moselovens hellige bud. De nedlagde
p\u00e5stand om d\u00f8dsstraf, m\u00e5ske ikke helt uden interesse?
Din bror, Gallio, ser man bort fra hans tjenstlige udrustning og embedsdragt, kan han bedst
beskrives som lidt h\u00f8jere og lidt slankere af statur end dig, men med ansigt, is\u00e6r pande og profil
n\u00e6sten som hos dig selv.
Han ville ikke d\u00f8mme i en religionsstrid, sagde han, s\u00e5 han annullerede sigtelsen og lukkede sagen!
Det var jeg faktisk ret lettet over.
Bagefter overfaldt m\u00e6ngden synagogeforstanderen og bankede ham s\u00f8nder og sammen. Jeg ved
ikke, s\u00e5dan g\u00e5r det m\u00e5ske n\u00e5r man taber retssager i Korinth.
Jeg har rejst rundt og set mange skikke, s\u00e5 det skulle ikke undre mig.
Der skal jo ogs\u00e5 v\u00e6re noget til at styrke retsf\u00f8lelsen, som de siger, et gammeldags, dejligt b\u00f8jeligt
begreb ved du nok, v\u00e6ldig udbredt der hvor romerretten endnu ikke har vundet fodf\u00e6ste.
\u2013 Meget morsomt. Men det med ikke at blande sig i de troendes indbyrdes stridigheder, det er ikke
noget specielt for Gallio, s\u00e5dan vil enhver anst\u00e6ndig romer g\u00f8re. Det er n\u00f8dvendigt for at holde
sammen p\u00e5 det m\u00e6gtige imperium.
Man kan ikke lade noget s\u00e5 ligegyldigt som religion splitte folket. Hvad de tror p\u00e5 m\u00e5 de selv om,
ligesom med alle de andre hyggelige egnsskikke.
Vi har det p\u00e5 samme m\u00e5de, min \u00e6ldre broder Gallio, og mig. Vi tager ikke stilling i religi\u00f8se
stridigheder.
Som forholdsreglen er \u2013 bagateller som tro og religion splitter riget, realiteter som br\u00f8d og skuespil
holder det sammen.
De sm\u00e5 kampe om hvad man skal tro p\u00e5 m\u00e5 I tage for jer selv og med hinanden.
Hvis det spidser til, kan de bruges som underholdning for masserne, i store arenaer som den vi har
her, lige om hj\u00f8rnet.
\u2013 Jeg h\u00f8rte dig tidligere tale om at forf\u00f8lge de kristne, synes jeg?
\u2013 Glem det. Men der kom ogs\u00e5 en anden note!
Den handlede ikke om tro, den n\u00e6vnede at du havde rejst rundt og stiftet alternative sm\u00e5samfund,
klaner, bander, hvilket vakte min mistanke om dig som tidligere banderelateret, som endda f\u00e5r
bevilget navneskift og tilbudt er ny identitet, det er jo noget ganske andet!
Samfundsdestruktivt, statsundergravende, temmelig st\u00e6rkt p\u00e5 kant med loven og romerretten.
Det kan bringe dig i fare hvor du g\u00e5r, og nu vover du dig endda frivilligt her ind lige midt i l\u00f8vens
hule, hvis man kan sige det p\u00e5 den m\u00e5de!
Som n\u00e6rmeste nabo til arenaens folkedomstol!
Er du parat til at f\u00e5 det ordnet efter skik og brug, underholdende, opbyggeligt, grundigt, naturligt og
praktisk, s\u00e5 intet g\u00e5r til spilde? Modigt, kunne man t\u00e6nke, eller dumdristigt?
Men nu hvor du har s\u00f8gt tilflugt her, har du desv\u00e6rre p\u00e5lagt mig et ansvar for dig.
Jeg g\u00e5r for at v\u00e6re retsindig og indflydelsesrig, og samtidig gener\u00f8s, g\u00e6stfri og venlig.
Hvis den v\u00e6rste irritation skulle l\u00e6gge sig, over en p\u00e5tr\u00e6ngende audienss\u00f8gende som dig, kunne
jeg i princippet tage s\u00e5dan en ivrig og energisk person under min beskyttelse.
En flammende entusiastisk men forholdsvis uskadelig pr\u00e6dikant for en besynderlig men flamboyant
ny trosretning.
Bag vores indledende h\u00f8flighedsfraser m\u00e5 du have bem\u00e6rket min anbefaling om passende
sikkerhedsforanstaltninger mod de farer der kan lure mod intetanende pr\u00e6dikanter her i det
imperiale samfund, hvor kejseren regnes for gud, i det mindste regner sig selv for gud, og denne
selverkl\u00e6rede gud i kejserkl\u00e6der kan finde p\u00e5 at dekretere h\u00e5rde indgreb mod afvigende
trosretninger.
Det m\u00e5 du v\u00e6re klar over, ogs\u00e5 at dette m\u00f8de af samme grund m\u00e5 holdes absolut hemmeligt. Det
kan v\u00e6re farligt for mig selv ogs\u00e5.
\u2013 Nu skal du h\u00f8re, forts\u00e6tter Seneca efter en kort pause, hvor han udsteder anvisninger over sin
h\u00f8jre skulder og modtager beskeder over sin venstre.
\u2013 Din langsommelige ankomst er faktisk brugt til noget fornuftigt.
Jeg har modtaget en smule efterretninger om dig. Dem afstemmer vi nu dine oplysninger med.
Sammen med de ubekr\u00e6ftede rygter om din sm\u00e5kriminelle baggrund.
Det forlyder at du tidligere var rabbiner, og at du arbejdede med at forf\u00f8lge tilh\u00e6ngerne af en ny
trosretning der spirede frem p\u00e5 din egn. Tillad mig at gengive efter rapporten.
Leder af et t\u00e6skehold, der besk\u00e6ftiger sig med sm\u00e5 m\u00e5lrettede massakrer p\u00e5 anderledes t\u00e6nkende.
Kan du genkende det?
Midt i dette ubehagelige arbejde bl\u00e6ndes du af en hallucination,
hvor du ser en person miste jordforbindelsen, lette som et stykke
velvoksent fjerkr\u00e6 og forsvinde lodret op i luften.
Ja undskyld mit historiske pr\u00e6sens. Er det ellers i
overensstemmelse med din iagttagelse? Du ved, vidneudsagnets
up\u00e5lidelighed\u2026
Senere, husk mig p\u00e5 det, m\u00e5 du fort\u00e6lle mig i detaljer, hvordan
dette gik for sig.
Jeg har f\u00f8r tr\u00f8stet folk og hjulpet dem af med generende
tvangstanker.
Men denne opadstigende person i hastigt avancement, har du sagt,
ja det har du r\u00e5bt, skreget og forkyndt vidt omkring, senest i
ankomsthallen her udenfor, denne person var den selvsamme,
tidligere henrettede frontperson for den selvsamme trosretning som
du var fuldt besk\u00e6ftiget med at udslette, det var ham du s\u00e5 stige til
himmels, hvilket fik dig til at omvende dig lige p\u00e5 stedet!
Var det s\u00e5dan? Det skulle for dig have v\u00e6ret en skels\u00e6ttende
begivenhed, som du fortalte om vidt og bredt, og som du begejstrede en m\u00e6ngde af dine senere
f\u00f8lgere med.
\u2013 Er det s\u00e5dan du s\u00e5 det? Hvordan kan du beskrive det, foregik det lodret op, s\u00e5 du det i en eller
anden skr\u00e5 vinkel med perspektivisk forkortning, kan du f\u00f8re vidner? Du ved jo nok at uden vidner
f\u00e5r du sv\u00e6rt ved at overbevise andre! Var det ved h\u00f8jlys dag, eller var det nat? Kunne han udsende
noget lys undervejs?
\u2013 Er det rigtigt forst\u00e5et? S\u00e5 er det ikke l\u00e6ngere dig der
forf\u00f8lger de anderledes t\u00e6nkende, men dig der sammen med
dem bliver forfulgt af de ortodokse, de skriftkloge og
faris\u00e6iske fundamentalister, og de f\u00f8lger stadig efter dig p\u00e5
dine rejser rundt i middelhavslandenes fodende, hvor du vil
oprette nye filialer og yde konsulentbistand til dem der
allerede er under etablering.
Midt under det arbejde f\u00f8ler en gejstlig ved synagogen i
Korinth sig voldsomt st\u00f8dt p\u00e5 vegne af sin kr\u00e6nkede
autoritet og sin ukr\u00e6nkelige tro if\u00f8lge Moseloven, og rejser
en anklage mod dig for blasfemi.
Gallio, min bror, var, og er stadig, s\u00e5 vidt jeg er orienteret
if\u00f8lge aktuelle oplysninger, romersk statholder i provinsen
Achaea, der skulle d\u00e6kke Gr\u00e6kenland, men siden skrumper
til en mindre administrativ region p\u00e5 nordsiden af
Peloponnes.
Som led i tjenesten er han ogs\u00e5 retsformand og dommer.
Men kun i verdslige sager, han n\u00e6gter at tage parti i
gejstlige stridigheder, han afviser alle anklager med religi\u00f8st
indhold og derfor ogs\u00e5 anklager som den mod dig.
S\u00e5dan lyder de indkomne efterretninger om dig. I
nogenlunde overensstemmelse med hvad du selv fort\u00e6ller, til st\u00f8tte for din trov\u00e6rdighed, hvis den
skulle f\u00e5 brug for det.
Har du kommentarer eller tilf\u00f8jelser?
\u2013 Du tager fejl. Middelhavets fodende vender mod vest, hvis det skal give mening at tale om hoved
og fod p\u00e5 Middelhavet.
Det er selvf\u00f8lgelig interessant at h\u00f8re afsl\u00f8ringen af en hemmelig efterretningstjenestes arbejde.
Men paradoksalt, at det der kan give tiltalefrafald i Achaea, skulle f\u00f8re til spektakul\u00e6re
folkeforlystelser som skueprocesser med p\u00e5f\u00f8lgende d\u00f8dsdom, her i det s\u00e5kaldte oplyste imperiums
absolutte midte. Det lyder ikke som udslag af den h\u00f8jeste civilisation.
\u2013 Jeg selv kommer fra Cordoba, og har aldrig h\u00f8rt om at hjernen skulle ligge i f\u00f8dderne. Javel. Du
har m\u00e5ske en pointe, som de siger p\u00e5 fransk.
Men det du kalder skueprocesser er ikke jura, det er politik. Af den populistiske slags med laveste
f\u00e6llesn\u00e6vner, sammenh\u00e6ngskraft via fjendebilleder.
Forsvarsl\u00f8se minoritetsgrupper er gode fjendebilleder. Selv en indflydelsesrig mand som Gallio har
en bror med endnu st\u00f8rre indflydelse, og som st\u00e5r kejseren endnu n\u00e6rmere.
Det er naturligvis n\u00e6rv\u00e6rende f\u00f8rste person ental, jeg taler om. P\u00e5g\u00e6ldende, som hedder Lucius
Ann\u00e6us Seneca n\u00e6sten ligesom Gallio, der ogs\u00e5 har flere af de samme navne som det er skik i visse
familier, og dertil et kaldenavn.
Og n\u00e6vnte person, broren til Gallio, alts\u00e5 jeg selv, bor selvf\u00f8lgelig i Rom, ikke visdommens
centrum men magtens, i egenskab af betroet embedsmand i den kejserlige regering, som r\u00e5dgiver
for det kejserlige hus, og for kejseren selv, som han, alts\u00e5 jeg selv, i en periode virkede som
husl\u00e6rer for, den forrige kejsers steds\u00f8n, en dengang opvakt, tolv\u00e5rig dreng, udset til at blive den
nye kejser, og derfor skulle modtage den bedste opl\u00e6ring i kejserfaget der kunne f\u00e5s.
Hvilket lykkedes, alts\u00e5 opl\u00e6ringen, omend der nok m\u00e5 tages et forbehold for resultatet.
Valget af husl\u00e6rer kunne jeg s\u00e5ledes bifalde, i \u00f8vrigt umuligt at afsl\u00e5, som kejserlig befaling.
\u2013 Lige et \u00f8jeblik, siger Paulus, uden at skjule hverken ambitioner eller str\u00e6bsomhed, men tillokket
af chancen for at komme endnu t\u00e6ttere p\u00e5 magten.
\u2013 Inden du snakker for meget udenom. Du praler af din indflydelse og din retsindighed, du
forholder dig til religi\u00f8se stridigheder som din bror Gallio, hvorfor s\u00e5 ikke straks g\u00f8re ende p\u00e5 de
skr\u00e6kkelige massakrer p\u00e5 jeres stakkels mindretal?
Med al respekt, \u00e6rede Hr. Kejserlige R\u00e5dgiver. Jeg var i forvejen i Rom for at bes\u00f8ge vores
menighed her, som ikke er stor, men voksende.
Ikke s\u00e5dan at forst\u00e5, at bes\u00f8get hos min menighed kan g\u00e5 forud for bes\u00f8get her hos den \u00e6rv\u00e6rdige
Hr. Kejserlige R\u00e5dgiver, p\u00e5 ingen m\u00e5de, men jeg kan bekr\u00e6fte, at straks efter min \u00e5benbaring af det
bl\u00e6ndende syn med den opstandne frelser skiftede b\u00e5de min tro og mit arbejde karakter.
I stedet for at optrevle de kristne menigheder har jeg som opgave at vejlede og inspirere dem,
hvilket jeg bestr\u00e6ber mig seri\u00f8st p\u00e5, ved mine bes\u00f8g, mine taler og mine breve.
Dem lader jeg ligge hos menighederne, alts\u00e5 brevene, medbringer dem i afskrift til n\u00e6ste stop p\u00e5
min f\u00e6rd, sammen med tankerne.
Desuden, for at komme tilbage til form\u00e5let med denne audiens \u2013 ja, nu skal jeg straks sende en
ans\u00f8gning \u2013 forudsat jeg kan blive l\u00f8sladt og skaffe en formular hos en af skriverne p\u00e5 markedet \u2013
desuden, ja, det er mit personlige form\u00e5l, s\u00e5 kunne jeg godt t\u00e6nke mig at h\u00f8ste lidt kundskaber hos
netop den underviser der blev udset til at uddanne den n\u00e6ste kejser.
Det kan en mand med mit CV og et generalieblad som mit godt f\u00e5 brug for.
Og ikke mindst kan man virkelig f\u00e5 stor nytte ud af det, n\u00e5r man g\u00e5r med fremtidsplaner som mine.
Kunne vi s\u00e5 ikke se bort fra de sm\u00e5 fejltrin. Jeg har jo ogs\u00e5 selv\u2026 der er et st\u00f8rre form\u00e5l\u2026
Jeg har en plan, t\u00e6nker Seneca, mens han pr\u00f8ver at lukke \u00f8rerne for arrestantens videre udredning
af personlig og dermed irrelevant karakter.
I den plan indg\u00e5r g\u00e6st XXIV, som kalder sig Paulus. Det er en vidtl\u00f8ftig plan, og den kommer til at
indvirke p\u00e5 andre planer, som m\u00e5 tilrettes, \u00e6ndres, eller uds\u00e6ttes.
En af dem er till\u00f8b til en konspiration, som denne g\u00e6st Paulus var t\u00e6t p\u00e5 at gennemskue, uden
anden hj\u00e6lp end almen viden, almindelig sladder, god hukommelse, iagttagelsesevne og veludviklet
kombinatorisk sans.
Ganske nyttige egenskaber, m\u00e5 indr\u00f8mmes, helt som jeg kender det fra mig selv. Og en ting mere,
som jeg ikke kender fra mig selv. En bedragerisk naivitet.
Spiller han teater? Han virker s\u00e5 barnligt n\u00f8gen og ubeskyttet i sin hengivne tro p\u00e5 noget som
bl\u00e6ste ham omkuld i en svimlende hallucination, noget s\u00e5 ubegribeligt som et syn hvori han s\u00e5 en
person forlade jordens overflade, og i et ubeskriveligt udstyrsstykke af en forestilling, med lys- og
lydeffekter og overd\u00e5dig scenografi, stige lodret op og forsvinde i luftrummet oven over alting,
udenfor alt i den kendte verden, som han siger, g\u00e6st XXIV.
Om denne opstigning nu er foreg\u00e5et lodret opad eller med en eller anden skr\u00e5 h\u00e6ldning kan ikke
siges med sikkerhed uden objektivt at afpr\u00f8ve sandhedsv\u00e6rdien i hans subjektive beskrivelse.
Der kan udm\u00e6rket have v\u00e6ret et perspektivisk synsbedrag p\u00e5 spil, afh\u00e6ngigt af hans standpunkt
ved iagttagelsen. Hvilket han erkender, men samtidig beklager at han i forvirringen ikke fik
indsamlet \u00f8jenvidneskildringer fra tilstedev\u00e6rende, der kan have set f\u00e6nomenet fra en anden vinkel.
Alligevel anerkender han ikke sp\u00f8rgsm\u00e5let om at nogen kunne finde p\u00e5 at drage hans oplevelse i
tvivl.
Hvorom alting er, denne troskyldige, \u00e5benhjertige naivitet, s\u00e5 tvingende og overbevisende den tager
sig ud. Den skal beskyttes, for den kan bruges.
Nu ved jeg godt at jeg hermed s\u00e6tter mig selv lidt udenfor samme naivitet. Ikke h\u00f8jere, men med en
afstand, der g\u00f8r det sv\u00e6rt for mig helt at overskue betydningen. Og mulighederne.
Mon ikke det er det samme som at sige, at for at f\u00e5 den fulde virkning af hans alternative
tankeverden og hans gavmilde kreativitet, m\u00e5 denne Paulus ogs\u00e5 beskyttes mod mig. Jeg skal nok
passe p\u00e5.
Og dog \u2013 mon ikke netop naiviteten har v\u00e6ret hans egentlige styrke? Mon ikke den alene er
forklaringen p\u00e5 alt det han har opn\u00e5et?
Jeg har skaffet afskrifter af nogle af hans breve, som han p\u00e5 ingen m\u00e5de holder hemmelige. Og s\u00e5
ser jeg at vi tit kommer til samme resultat, han spontant, jeg beregnende.
Jeg tror vi m\u00e5 pr\u00f8ve at sammenligne skrifter. S\u00e5 kan det godt v\u00e6re at han med det samme ser
forskellene, nemlig mine kalkulerede manipulationer mod hans egen blottede \u00e5benhjertighed.
Men det kan ogs\u00e5 v\u00e6re at den samme \u00e5benhed beskytter ham mod s\u00e5dan en mistanke, s\u00e5 han straks
tager ordlyden som g\u00e6ldende for indholdet, og s\u00e5 har vi et godt udgangspunkt.
M\u00e5ske er han mere beregnende end jeg er klar over.
Nu vi er ved naiviteten, s\u00e5 er der sket noget med vores kejser i mellemtiden. Vores nye kejser. Han
m\u00e5 have mig undskyldt at blive n\u00e6vnt i en bis\u00e6tning, og kun p\u00e5 grund af en egenskab han har
f\u00e6lles med Paulus. Uden den ville der overhovedet ikke v\u00e6re nogen grund til at n\u00e6vne ham.
Der er en forandring undervejs. Det er kejseren der er forandret, men ikke i en god retning. Da han
slap fri af sin mor, var der ingen til at holde ham fast i den vejledning fra mig, som han s\u00e5
indlysende havde brug for, nu gennem de sidste VIII til X \u00e5r.
Det forekommer mig, at da den moderlige dominans fra Agrippina forsvandt, slap hans egentlige
jeg ud. Som en \u00e5nd der slipper ud af flasken, n\u00e5r proppen l\u00f8snes.
Intet kan stoppe ham nu. Og det sl\u00e5r mig, at n\u00e5r sm\u00e5 mennesker kommer til rigdom og magt, vil de
vise sig frem.
De vil g\u00f8re sig popul\u00e6re, de p\u00e5kalder sig folkets yndest og hyldest, og nu denne kejser, vores nye
kejser Nero, vil gerne v\u00e6re popul\u00e6r, derfor synger og spiller han for dem, derfor vil han v\u00e6re den
bedste i alle sportsgrene, derfor er han glad for fart og tempo, og stiller op til konkurrence p\u00e5
v\u00e6ddel\u00f8bsbanen i sin stridsvogn, hvor konkurrenterne ved at det kan v\u00e6re usundt for dem at vinde
over ham.
Han viser sig alts\u00e5 ikke som det man forst\u00e5r ved et stort menneske. Imponerende ser det ud, ja, men
skuespil.
Augustus ville ikke g\u00f8re sig popul\u00e6r, han solede sig ikke i folkets blikke, han styrede bare imperiet
s\u00e5 godt det lod sig g\u00f8re, og ingen gjorde det bedre end ham.
Vi var igen p\u00e5 vej til gyldne tider, Nero og jeg. Og s\u00e5 viste det sig at han ikke var spor bedre end
sine forg\u00e6ngere, r\u00e6kken af Augustus\u2019 skr\u00e6kkelige efterf\u00f8lgere.
Enten blev de despoter og tyranner, eller ogs\u00e5 var de bare d\u00e5rlige kejsere.
At v\u00e6re kejser er jo at bestride et embede, givet i arv eller sk\u00e6nket af gud, hvem den gud s\u00e5 er.
Men et embede som ogs\u00e5 giver sin indehaver en ubegr\u00e6nset magt, som uv\u00e6gerligt afsl\u00f8rer sm\u00e5
personer ved deres misbrug, som \u00f8del\u00e6gger det de har f\u00e5et magt over.
Siden Augustus har imperiet ikke haft nogen ordentlig kejser. Vi satte, med et vist forbehold, vores
lid til Nero. Det h\u00e5b er vi p\u00e5 vej til at miste igen. Jeg gjorde hvad jeg kunne, men hvad stiller man
op mod en dominerende og magtsyg mor, som kun har \u00f8je for sig selv. Tidligt omsorgssvigt.
Senvirkninger som narcissisme, forf\u00e6ngelighed og manglende empati. Velbeskrevet i litteraturen,
hvor jeg i al beskedenhed har bidraget en smule.
I. akt, III. scene, diskussionerne
Hvor v\u00e6rten og g\u00e6sten pr\u00f8ver hinanden i hensigter, motiver, viden og vilje
\u2013 Spiser I aldrig her?
Paulus bliver mindet om et n\u00e6rliggende, m\u00e5ske dagligt behov.
M\u00e5ske strejfes hans lugtesans igen af nogle signaler udsendt
fra et k\u00f8kken i n\u00e6rheden.
\u2013 Sig mig, siger Seneca, \u2013 er vi sammen for at snakke eller for
at \u00e6de? Det er snart spisetid! Skal du ha\u2019 noget med? Det
plejer at v\u00e6re godt. Vi f\u00e5r det arrangeret for dig ved udgangen,
porten ved k\u00f8kkenfl\u00f8jen. Sp\u00f8rg efter k\u00f8kkenaffaldet! Og s\u00e5
dit f\u00f8lge, hvad skal vi kalde dine private sikkerhedsstyrker?
Og jeres heste.
\u2013 \u00c6sler, ikke heste.
\u2013 N\u00e5, \u00e6sler, og det klarer I selv, kan jeg forst\u00e5, din styrke p\u00e5
tre mand og dig selv, hos jeres br\u00f8dre i menigheden. Ogs\u00e5
bedst p\u00e5 den m\u00e5de, vi skal ikke provokere ordensmagten, vi
skal ikke servere for bev\u00e6bnede kristne. Jeg regner dig ikke
for totalt uform\u00e5ende, det kan jo ikke lade sig g\u00f8re som
ubemidlet person at rejse rundt i hele vores imperium med
flok og f\u00f8lge, i hele vores kendte verden, uden st\u00e6rke st\u00f8tter,
rige venner og gavmilde sponsorer.
\u2013 Det er vores menigheder. De skraber midler sammen, flittigt
og opofrende, for at udbrede budskabet s\u00e5 hurtigt og s\u00e5 langt
som muligt! Ja, de st\u00f8tter mine rejser. Og de er mange,
menighederne, de er fattige, men lidt midler kan de da afse.
\u2013 Det kan du godt bilde mig ind. Men sig mig, du kan vel ikke
v\u00e6re alene om det, den eneste rejsende i religion?
\u2013 Der er masser af charlataner. De rejser bare rundt og
pr\u00e6diker, skriver ikke noget ned. Du ved jo godt, jeg har mit
f\u00f8lge med. Dem har du selv ladet indkvartere. Eller skal vi
sige arrestere. Sammen med vores heste, telte og oppakning.
\u00c6sler, alts\u00e5. S\u00e5 vidt jeg ved er jeg, med mit f\u00f8lge, den eneste,
for tiden, i hvert fald den eneste der betyder noget. Den eneste
der skriver om det, i det mindste den eneste hvis breve bliver
bevaret og ikke smides v\u00e6k med det samme. Ikke dem alle.
\u2013 Sig mig, forresten. Er det ikke s\u00e5dan, hvis man kan sige det p\u00e5 den m\u00e5de, med hensyn til dig og
dit f\u00f8lge, kan man sige at det nok er digder er den klogeste blandt jer?
\u2013 Det kan der m\u00e5ske v\u00e6re noget om.
\u2013 Ja, den slags breve du spreder omkring dig kan sikkert gemmes og bruges som m\u00e5l for valfarter til
kirker over hele jeres udbredelsesomr\u00e5de, muret inde i altre og anbragt i
hemmelige relikviegemmer udhulet i krucifikser og altertavler. Hvor mange
kopier af dine breve tror du ikke der allerede findes rundt omkring?
I stedet for at kastes tilbage til fangevogterne bliver Paulus tilbudt et noget
mere komfortabelt logi, mens Seneca efter eget udsagn m\u00e5 tilbage til nogle
uops\u00e6ttelige \u00e6rinder. Der g\u00e5r nogle dage, hvor Paulus endda f\u00e5r materialer
og skriveredskaber til r\u00e5dighed. I Senecas \u00f8jne er Paulus noget naiv, m\u00e5ske
udspekuleret, men med fremdrift og et stort potentiale. Der er en vis
drivkraft i at skabe en samfundsomv\u00e6ltning som den han skitserer. Universalismen, et projekt man
kun kan sympatisere med, og hvis samfundsstrukturelle muligheder b\u00f8r unders\u00f8ges n\u00e6rmere. I hans
\u00f8jne er jeg en hedning. Som en nylig omvendt der endda har modtaget en \u00e5benbaring, er han v\u00e6ldig
optaget af at udbrede den, ut\u00e5lmodigt og intolerant. Her i Rom dyrker man flerguderi, regner kejsere
for guder, hvilket for Paulus er afskyeligt, men han vil gerne h\u00f8ste af mine legendariske holdninger
til moral og humanitet, og h\u00e5ber til geng\u00e6ld at kunne sprede lyset, oplysningen om opstandelsen,
her oppe fra samfundets \u00f8vre etager, hvor han tidligere var vant til at n\u00e6rme sig fra bunden, gennem
de nedre lag og derfra h\u00e5befuldt, op ad bakke.
\u2013 Her m\u00f8des vi igen, h\u00f8rer Seneca ham sige, \u2013 du som v\u00e6rt og jeg som g\u00e6st.
Beklager den p\u00e5tr\u00e6ngende p\u00e5tvungne selskabelighed. Hvorfor ikke benytte
lejligheden? Pr\u00f8ve at s\u00e6tte nogle af vores tekster op imod hinanden og
sammenligne? Hvad med at finde et muligt f\u00e6lles grundlag at samarbejde
p\u00e5?
\u2013 Du er hurtig, siger Seneca, \u2013 nok lige vel hurtig. Og som du ved, du kan
citeres for hvad som helst. Du bliver spurgt om hvad som helst og bliver
citeret for hvad som helst. Af dine f\u00f8lgere. Hvis du nu bringer orden i dine papirer, dine mange
forskellige papyrusruller, alle dine breve til dine uvorne menigheder, hvis du samler en bunke med
det som kan bruges, og l\u00e6gger resten hen i bunken med apokryfe skrifter. S\u00e5 g\u00f8r jeg det samme. Jeg
tr\u00e6kker et uddrag af det mest relevante materiale, der ligger fra min h\u00e5nd. Det bedste fra dine og
mine skrifter skal v\u00e6re vores kernestof. Bagefter supplerer vi med vigtige elementer fra det vi
begge kender som vores n\u00f8dvendige baggrundsstof, fra Parmenides, Thales, og s\u00e5 videre frem til
vores egne t\u00e6nkere som Cato og Cicero. Vi m\u00e5 h\u00f8ste hvor vi kan. Som du kan forst\u00e5, din tanke er
mig ikke helt fremmed.
Alligevel \u2013 vi m\u00e5 pr\u00f8ve at undg\u00e5 forveksling. Mellem os to,
alts\u00e5. Det mindste vi kan g\u00f8re er at fastholde hver vores stil,
som hj\u00e6lp for andre til at skelne mellem os. Vi m\u00e5 undg\u00e5
ligheder, der kan f\u00e5 l\u00e6serne til at tro at vi har skrevet
sammen, eller skrevet af efter hinanden.
\u2013 Mit budskab om Kristi Opstandelse kan ikke p\u00e5 nogen
m\u00e5de forveksles med det du skriver!
\u2013 Du skriver ogs\u00e5 om s\u00e5 meget andet, noget der mere jordn\u00e6rt omhandler
den menneskelige tilv\u00e6relse og levem\u00e5de. Det er her, lighederne kan
optr\u00e6de.
\u2013 Sandt nok. Hvis nu vi bliver spurgt om noget som \u201chvem skriver af efter
hvem?\u201d eller \u201cHvem finder p\u00e5 det, og hvem bliver kopieret?\u201d
\u2013 S\u00e5 mist\u00e6nksom skal man heller ikke v\u00e6re. M\u00e5ske har vi bare f\u00e5et det
samme indfald fordi det var indlysende. Tanker kan v\u00e6re s\u00e5 indlysende at
man ikke kan have dem for sig selv. Kan den samme tanke ikke opst\u00e5 to
steder, hos to forskellige mennesker som ikke kender hinanden?
\u2013 Selvf\u00f8lgelig kan den det, is\u00e6r hvis det er en banalitet. T\u00e6nk hvis der var et lager med tanker, kun
\u00e9n af hver, og hvis en person s\u00e5 tager en af tankerne, s\u00e5 er der ikke flere af den slags til de andre.
S\u00e5dan fungerer det heldigvis ikke. Hvis der findes s\u00e5dan et lager, er alle tanker til fri afbenyttelse
for alle og enhver. Ingen regning, ingen ophavsret. Hvis nogen p\u00e5st\u00e5r at have eneret til en bestemt
tanke, skal det begrundes, og det skal ogs\u00e5 begrundes hvorfor der skulle v\u00e6re en eneret til den
tanke. I de fleste tilf\u00e6lde m\u00e5 s\u00e5dan et \u00f8nske kunne tilbagevises som infantilt, rethaverisk og t\u00e5beligt.
Hvis tanken skal holdes hemmelig for at beskytte dens udvikling, m\u00e5 det kunne forklares hvorfor
s\u00e5dan en udvikling sker bedre mellem f\u00e5 end mellem mange.
\u2013 Nogle former for viden bliver da bevaret med meget stor
hemmelighedsfuldhed.
\u2013 Rigets sikkerhed?
\u2013 Ja, n\u00e5r der er riger.
\u2013 Konkurrenceklausuler?
\u2013 Ja, n\u00e5r der er konkurrence. Hemmelige opskrifter p\u00e5 l\u00e6skedrikke og
m\u00e5ls\u00f8gende missiler.
\u2013 Nydelsesmidler og milit\u00e6rt isenkram!
\u2013 Det er det samme. At holde p\u00e5 hemmeligheder, der ikke m\u00e5 komme i h\u00e6nderne p\u00e5 de andre.
\u2013 S\u00e5 er vi to d\u00e5rlige til at holde p\u00e5 hemmeligheder!
\u2013 Det skal vi to heller ikke! Vi skal udbrede tanker, ikke sp\u00e6rre dem inde!
\u2013 Der findes alts\u00e5 to slags viden. Den der skal ud, og den der ikke m\u00e5 komme ud. Hvilken slags
foretr\u00e6kker du?
\u2013 Det siger sig selv. Al god viden skal ud, al d\u00e5rlig viden m\u00e5 gerne graves
ned og gemmes helt v\u00e6k.
\u2013 Hvordan ser du forskel?
\u2013 Den gode viden har ingen bagtanker.
\u2013 Hvordan ser man om en viden har bagtanker?
\u2013 Hvis den har et sideform\u00e5l, som ikke afsl\u00f8res. Som for eksempel at opn\u00e5
personlige fordele, tjene penge eller andet. Du stiller opf\u00f8lgende sp\u00f8rgsm\u00e5l,
udm\u00e6rket, bliv ved med det. Lyder helt sokratisk. Bare du ikke stiller modsp\u00f8rgsm\u00e5l.
\u2013 Hvad er modsp\u00f8rgsm\u00e5l?
\u2013 Igen sokratisk. Det er at fordreje sp\u00f8rgsm\u00e5let eller bruge stumper af det som ammunition til at
skyde tilbage med. Samtalen bliver en strid om ord i stedet for en udveksling af tanker. Som at
drage en helt forkerte konsekvenser af sp\u00f8rgsm\u00e5let i stedet for at besvare det. Retorisk fejlslutning,
non sequitur.
\u2013 Mon ikke vi skulle indf\u00f8re en regel mere. Vi bruger navne, men taler ikke om personer.
\u2013 Det lyder b\u00e5de fornuftigt og rimeligt. Personhistorier er fulde af faldgruber.
Man lader sig distrahere af personer og deres individualitet. Lad os endelig
holde os til id\u00e9en, til tanken og dens klarhed! Vi taler ikke l\u00e6ngere om personer,
men om deres tanker!
\u2013 Vi bruger personnavne javel, som Anaximander, Anaximenes, som
Parmenides, Pythagoras, Heraklit og Xenofanes! De navne bruger vi som
overskrift p\u00e5 tanker og id\u00e9er som var st\u00e6rke nok til at f\u00e5 et navn, s\u00e5 det bruger
vi navne til, om id\u00e9er, ikke om enkeltpersoner, hvor historiske
eller fiktive de end kan v\u00e6re!
\u2013 Er vi politikere? Jeg er ikke politiker. Hvis jeg var politiker kunne jeg ikke sige
hvad jeg mener, kun hvad mine v\u00e6lgere vil ha\u2019 mig til at mene. Det vi samler p\u00e5 her
er meninger og tanker, ikke t\u00e6nkere. T\u00e6nkere bruger vi kun til at finde ud af
hvordan tankerne opst\u00e5r, udvikler sig, smitter og p\u00e5virker hinanden.
\u2013 Netop! Personer er ligegyldige! Lad ikke tankerne besmittes af tilf\u00e6ldige
personer! Lad os skille tanker og personer ad, tanker for sig og personer for sig!
Beskyt tankerne mod personer trods navnelighed og navnesammenfald! Personer kan have
belastende sider, personer kan v\u00e6re ubehagelige, frast\u00f8dende, g\u00f8re farlige ting, t\u00e5belige ting, opf\u00f8re
sig uacceptabelt, s\u00e5 vi m\u00e5 tage den st\u00f8rste afstand, men det m\u00e5 ikke smitte af p\u00e5 tanker med samme
navn!
\u2013 Bliver de Pythagor\u00e6iske l\u00e6res\u00e6tninger forkerte af at han er besat af sk\u00f8re id\u00e9er og
teorier om spirituelle verdener? Hans geometriske regler kan kontrolleres, det kan
hans vanvittige metafysik ikke! Bliver Thales\u2019 evne til at forudsige solform\u00f8rkelser
ringere af at demonstrere forudsigelse i praksis? Han spekulerer selvisk, opk\u00f8ber alle
ledige olivenpresser under rigelighed, s\u00e6lger igen under knaphed, praktisk
k\u00f8bmandskab er vel noget enhver kan forst\u00e5?
\u2013 Og s\u00e5 m\u00e5 vi huske p\u00e5 at selv skurke og svindlere kan t\u00e6nke langt og l\u00e6nge over
tingene, p\u00e5 verden og p\u00e5 altet, deres tanker beh\u00f8ver ikke have noget med deres adf\u00e6rd at g\u00f8re.
\u2013 Vi m\u00e5 hellere sl\u00e5 f\u00f8lgende fast, min ven Paulus, f\u00f8rst som sidst. Vi kan ikke vide alt om de
personer hvis navne vi kender. Jeg siger bare, det beh\u00f8ver vi heller ikke. Vi ved jo ikke engang
hvem Homer var, var han en eller flere personer, en snakkeklub, det var jo f\u00f8r nogen kunne skrive
og l\u00e6se, var Homer simpelthen en bev\u00e6gelse, en tradition? Er der nogen der interesserer sig for os,
for dig Paulus, for mig Lucius, kan der t\u00e6nkes en eller anden personfikseret personalhistoriker der
vil vide noget om din person og min person, om vi foretr\u00e6kker syret eller usyret br\u00f8d, \u00e6der vi h\u00f8ns,
geder, fr\u00f8er eller slanger, g\u00e5r vi barfodet, i sandaler eller st\u00f8vler, hvordan kl\u00e6der vi os og pynter os?
Lad den historiker om det, lad dem alle, om de s\u00e5 optr\u00e6der i m\u00e6ngder! Nej, det er vores tanker og
kun vores tanker, det drejer sig om! Kan vi love hinanden det?
\u2013 Som vi dog kan blive enige, min ven Lucius. Ja undskyld jeg kalder dig
ved fornavn, er det for famili\u00e6rt, kr\u00e6nker det dig?
\u2013 Ja, vist er det kr\u00e6nkende. Men jeg har selv inviteret dig ind, jeg var klar
over at du kunne finde p\u00e5 at tage dig visse friheder, den risiko tager jeg p\u00e5
mig. Til geng\u00e6ld forventer jeg at det samlede udkomme vil g\u00f8re det
berettiget.
I. akt, IV. scene, t\u00e6nkningens strategi
(Her indskyder Seneca en redaktionel bem\u00e6rkning til dem der engang skal fort\u00e6lle og lytte til hans
oplevelser med sin g\u00e6st, den selvudn\u00e6vnte apostel Paulus. Vi kan ikke vide hvilket sprog de taler
sammen p\u00e5, m\u00e5 formode at Paulus til daglig taler aram\u00e6isk, gr\u00e6sk, og m\u00e5ske latin, mens Seneca
selv m\u00e5 v\u00e6lge et sprog som hans sikkerhedsvagter hverken genkender eller forst\u00e5r. Hvilket i sig
selv kan v\u00e6kke mistanke og dermed uds\u00e6tte ham for fare, for sikkerhedsvagterne skal ikke alene
beskytte deres foresatte, herunder mod indtr\u00e6ngende personer, de skal ogs\u00e5 beskytte deres
Imperator, den ungdommelige og til tider lettere uligev\u00e6gtige Kejser Nero, mod denne betroede
embedsmand.
Vagterne har til opgave at observere al mist\u00e6nkelig adf\u00e6rd fra Senecas side, i
hvilken form den end kommer frem, i skrift og tanker, gennem hans kontakter,
korrespondance, bes\u00f8gende af enhver art og is\u00e6r fremmede, netop s\u00e5dan nogen som
Paulus. Mist\u00e6nksomheden er h\u00f8j, alt er strengt bevogtet. Ja, det er bare en
undskyldning for at gengive beretningen i et sprog ogs\u00e5 vi kender, i stedet for i et
sprog vi ikke kender).
\u2013 J\u00f8derne har deres love og deres pagt, siger Seneca, \u2013 og de sm\u00e5 latterlige tegn p\u00e5 krampagtig
samh\u00f8righed, det eneste der kendetegner dem, det eneste der betyder noget for dem. Gr\u00e6kerne har
deres viden og deres filosoferen, deres gudeverden bruger de kun som figurer og kulisser, staffage
til eposser, skuespil og digte. De kristne har deres tro!
Som gammel rabbiner m\u00e5 du vide det. Er det rigtigt at det de skriver i j\u00f8dernes tekster, vistnok i
Makkab\u00e6ernes bog, er det den rigtige beskrivelse af j\u00f8dernes historie? Den er da b\u00e5de grusom og
brutal. Men der er jo det med historieskrivere, de elsker at lave om p\u00e5 virkeligheden, hvis den ikke
er sp\u00e6ndende nok! Som vi kender det fra Herodot, og vores egne sensationsjournalister, Tacitus og
Suetonius.
(Seneca i f\u00e6rd med at forklare Paulus i enkle vendinger, hvordan han ser p\u00e5 religi\u00f8s tro, de
almindelige trosretninger og deres kendetegn.)
\u2013 Den nye tro, din tro, den kristne tro. Den tro er rummelig, siger du selv, man skal bare se den
indlysende sandhed i Kristi d\u00f8d og opstandelse, og det evige liv. Kan man i denne fantastiske tro
skjule andre fantastiske historier, og bruge dem til svindel med bedrageriske l\u00f8gne om den enkelte
troendes eget efterliv, som dette liv kun er en optagelsespr\u00f8ve til? Mennesket udvikler sig, det
samme g\u00f8r samfundene. I den usikre start skal b\u00e5de mennesker og samfund have noget at st\u00f8tte sig
til, f\u00f8r de kan st\u00e5 selv. Det kan en religi\u00f8s tro bruges til, siger du. Det har du, vi, menneskeheden og
samfundet, f\u00e5et troen til! Er vi enige?
\u2013 Jeg er ikke vant til at diskutere troens samfundsnytte med menighedernes medlemmer. Vi
betragter den individuelt og i menighedens f\u00e6llesskab, men ikke l\u00e6ngere ud end det.
\u2013 Alts\u00e5 ikke missionsk?
\u2013 Det har vi mission\u00e6rerne til. Og apostlene, som mig selv.
\u2013 Godt. S\u00e5 har vi indkredset det sandsynlige stade i den nye religi\u00f8se udvikling. Tilgiv mig min
tvivl. Men der er ogs\u00e5 en sekul\u00e6r verden. Lad os se p\u00e5 udviklingen her. Vi kender den st\u00e6rke
statsmagt, et godt eksempel har vi her i det romerske imperium. Vi ser m\u00e6ngder af despotiske
tyrannier, vi ser krigsherrer underl\u00e6gge sig befolkninger til egen fri afbenyttelse, vi ser bystater
skiftevis bek\u00e6mpe og handle med hinanden, lidt af det samme, og vi ser fors\u00f8g p\u00e5 at lade
befolkningen selv bestemme, dog som en undtagelse kun i en enkelt af disse bystater, og kun i kort
tid. Hvor ser vi fremtidens muligheder? Hvilke styreformer har de bedste chancer?
\u2013 Er det ikke lidt til grin? Den slags kan vi ikke komme med bud p\u00e5. Det er ogs\u00e5 ret ligegyldigt.
\u2013 Det skal du ikke sige. Vi kommer med bud p\u00e5 hvad der vil ske i den spirituelle verden, skal vi sige
den \u00e5ndelige, hvis det passer dig bedre. Det er dit speciale, du ved hvad der r\u00f8r p\u00e5 sig i dit
himmerige! Jeg ved kun hvad der r\u00f8r p\u00e5 sig blandt menneskene. Du skal se, det er ikke n\u00e6r s\u00e5 sv\u00e6rt
at give bud p\u00e5. Det kan se kaotisk ud, men i det store perspektiv er der kun et endeligt antal
muligheder, ikke et uendeligt som i dine himmelske sf\u00e6rer. T\u00e6l selv prognoserne, og du vil
forbavses!
\u2013 Jeg giver mig kun af med \u00e9n mulighed! Det er den jeg er sat i verden for at forkynde!
\u2013 S\u00e5 overbevist du er. St\u00e6dig og kompromisl\u00f8s.
\u2013 Sig mig, er du ateist?
\u2013 Og jeg kender salgstaler fra mange brancher. Vi var tidligere inde p\u00e5 det.
Beskyt din trov\u00e6rdighed, du kan risikere at tabe det hele p\u00e5 gulvet.
\u2013 Styreformer og andre ligegyldigheder. Gud elsker alle, bare de hengiver
sig i troen p\u00e5 den opstandne frelser.
\u2013 Er ogs\u00e5 de himmelske n\u00e5degaver belagt med korruption? Al den
k\u00e6rlighed er m\u00e5ske grunden til at han har s\u00e5 sv\u00e6rt ved at holde
befolkningstallet nede! Han elsker alle, har sv\u00e6rt ved at sl\u00e5 de elskede
ihjel, det m\u00e5 menneskene selv finde ud af!
\u2013 Du er st\u00e6dig! siger Seneca. \u2013 St\u00e6dighed bel\u00f8nnes, som man siger, men jeg ved nu ikke rigtig.
Egentlig burde jeg sparke dig ud, hurtigt og nemt, alarmere vagterne, f\u00e5 dig smidt i fangehullet! Vi
kan ikke have s\u00e5dan en som dig til at fistre rundt her. Som allerede sagt. Du m\u00e5 forst\u00e5, jeg, med den
respekt jeg nyder, med min position, min reputation og mit omd\u00f8mme, det kan jeg slet ikke tillade.
For ikke at tale om mit ansvar for statens sikkerhed, den kan jeg heller ikke s\u00e6tte p\u00e5 spil. Skulle jeg
risikere min stilling? Skulle jeg tillade en ringere person at komme til p\u00e5 den post, som retf\u00e6rdigvis
er tildelt mig? Det g\u00e5r jo ikke. Vi m\u00e5 iagttage diskretion. Af hensyn til Romerrigets sikkerhed. Det
kan ikke g\u00e5 at denne vores mist\u00e6nkelige aktivitet kommer til vores forf\u00f8lgeres kendskab. I det
mindste for mit renomm\u00e9 vil det v\u00e6re skadeligt, vil jeg bede dig bet\u00e6nke, hvis det st\u00e5r anderledes
til med dit.
\u2013 Du m\u00e5 meget undskylde! Jeg vil bestemt ikke ligge dig til last, jeg var ikke klar over at det var s\u00e5
f\u00f8lsomt?
\u2013 Faren er langtfra drevet over. Din retr\u00e6te kan blive lige s\u00e5 katastrofal som din indtr\u00e6ngen. Jeg m\u00e5
k\u00f8be mine betroede folk til tavshed! Mere betroede end at de kan k\u00f8bes, kan de alligevel ikke
skaffes her i byen. Min position giver mig paradoksalt nok midler til at k\u00f8be diskretion. Det er jo en
m\u00e6gtig by, den her! Ikke et provinshul som du kommer fra, hvor folk er naive og uvidende, men
trofaste. Her kan alt k\u00f8bes. N\u00e5, det vender vi tilbage til, overlad det til mig. Dine folk, er der taget
vare p\u00e5 dem, og jeres heste? Er de i sikkerhed hos din menighed, er din menighed et sikkert sted?
Hvis ikke, m\u00e5 vi selv tage os af dem, p\u00e5 romersk maner. Hvis det g\u00e5r dig godt, og du kan forklare
dig tilfredsstillende, kan de senere l\u00f8slades. Ellers m\u00e5 det g\u00e5 jer som alle de andre kristne.
Paulus pr\u00f8ver at overh\u00f8re advarslen ved at snakke udenom.
\u2013 For \u00f8vrigt har vi \u00e6sler, ikke heste. Med hensyn til Caligula, det dummeste I kunne g\u00f8re, det var da
at g\u00f8re ham til gud! Det fratog b\u00e5de ham og det guddommelige princip enhver respekt.
\u2013 Du skal ikke komme her med din majest\u00e6tsforn\u00e6rmelse! I \u00f8vrigt gjorde vi ham ikke til gud. Han
fors\u00f8gte selv, men det blev forhindret.
\u2013 Cato k\u00e6mpede en h\u00e5bl\u00f8s kamp for at vriste magten fra de magtbeg\u00e6rlige, og give den til folket
selv?
\u2013 Netop. Hans erfaringer kan vi bruge, sammen med de andres, som l\u00f8b panden mod den samme
mur.
Markedsf\u00f8ring
\u2013 Man bliver lovet et evigt liv, siger Paulus, \u2013 hvem kunne ikke t\u00e6nke sig det?
\u2013 Det lyder besn\u00e6rende, siger Seneca, \u2013 men utrov\u00e6rdigt. Med din tale lyder du som en snu s\u00e6lger.
Hvem tror p\u00e5 en snu s\u00e6lger, alle kunder tror sig snydt. Selv hvis du med din stemme og hele
fremtoning virker som en \u00e6rlig mand. Hvem tror p\u00e5 en \u00e6rlig mand? Alle kunder kalder ham naiv, i
kundens \u00f8jne er naiv det samme som dum!
Som sagt, jeg anser jeres forretningsmodel for at have et ganske stort potentiale. Den kan blive
verdensomsp\u00e6ndende, men den er ikke uden problemer. Den p\u00e5st\u00e5r at v\u00e6re barmhjertig, men kan
blive s\u00e6rdeles ubarmhjertig i sine missioner og i sin bek\u00e6mpelse af andre kulturer og andre
religioner.
Rigtig godt t\u00e6nkt, jeg vurderer den som en temmelig sk\u00f8r men fantastisk salgbar vare: I stedet for
bortgang i glemsel og ubem\u00e6rkethed lover I bel\u00f8nning i form af et evigt liv, endda med
valgmuligheder, tilvalg og fravalg, som motivationsfaktor.<\/p>\n\n\n\n\n\n
I. akt, i RomI. akt, I. scene, AnkomstenI. akt, II. scene, Hos SenecaI. akt, III. scene, DiskussionerneI. akt, IV. scene, […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":2171,"menu_order":1,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"inline_featured_image":false,"site-sidebar-layout":"default","site-content-layout":"","ast-site-content-layout":"default","site-content-style":"default","site-sidebar-style":"default","ast-global-header-display":"","ast-banner-title-visibility":"","ast-main-header-display":"","ast-hfb-above-header-display":"","ast-hfb-below-header-display":"","ast-hfb-mobile-header-display":"","site-post-title":"","ast-breadcrumbs-content":"","ast-featured-img":"","footer-sml-layout":"","ast-disable-related-posts":"","theme-transparent-header-meta":"","adv-header-id-meta":"","stick-header-meta":"","header-above-stick-meta":"","header-main-stick-meta":"","header-below-stick-meta":"","astra-migrate-meta-layouts":"default","ast-page-background-enabled":"default","ast-page-background-meta":{"desktop":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"tablet":{"background-color":"","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"mobile":{"background-color":"","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""}},"ast-content-background-meta":{"desktop":{"background-color":"var(--ast-global-color-4)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"tablet":{"background-color":"var(--ast-global-color-4)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"mobile":{"background-color":"var(--ast-global-color-4)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""}},"footnotes":""},"class_list":["post-2181","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/mytekataloget.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2181","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/mytekataloget.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/mytekataloget.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/mytekataloget.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/mytekataloget.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=2181"}],"version-history":[{"count":5,"href":"https:\/\/mytekataloget.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2181\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2211,"href":"https:\/\/mytekataloget.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2181\/revisions\/2211"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/mytekataloget.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2171"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/mytekataloget.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=2181"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}