Nalle beh\u00f8vede ikke l\u00e6ngere v\u00e6re bange for banden. Ikke for den samme bande, for da han igen blev passet op af de tidligere hj\u00e6lpere som havde fors\u00f8gt at f\u00f8re ham ind p\u00e5 den lukrative bane, gav de ham kun et lag t\u00e6sk ekstra for at lade ham forst\u00e5, at de ikke kunne bruge ham til noget. Men der var bander nok, s\u00e5 det gik alligevel, og han havnede uden egen skyld i et krydsfelt mellem flere konkurrerende bander, blev t\u00e6vet, stukket i og skudt p\u00e5, derp\u00e5 fundet af nogle hjeml\u00f8se og behandlet af frivillige sociale gadearbejdere med tavshedspligt.<\/p>\n\n\n\n
En af dem s\u00f8rgede for at bringe ham i sikkerhed, det var i et herberg for hjeml\u00f8se.<\/p>\n\n\n\n
– Hvis du alligevel g\u00e5r rundt og spilder tiden til ingen nytte, sagde hun, – kan du lige s\u00e5 godt spilde tiden her i vores afdeling. Her kan du tage imod klienterne, vaske dem hvis de er snavsede, smide dem p\u00e5 en madras hvis de er fulde, v\u00e6kke dem om morgenen, muge ud under dem, give dem en kop kaffe og sp\u00f8rge hvad de ellers kunne t\u00e6nke sig. Og s\u00e5 kan du smide dem ud, rydde op, vaske gulv, lufte ud, l\u00e6gge de h\u00e5ndkl\u00e6der frem der kan bruges igen og de andre til vask, s\u00f8rge for at sko og st\u00f8vler st\u00e5r p\u00e5 r\u00e6kke, og h\u00e6nge frakker, poser og s\u00e6kke op i p\u00e6n orden. Nogle af g\u00e6sterne kan v\u00e6re nerv\u00f8se, de er d\u00e5rlige til at holde orden p\u00e5 sagerne. De roder rundt med madrasser og sengelinned i sovesalene, de har ikke styr p\u00e5 selv de enkleste ting, deres egne sager har de i hvert fald ikke styr p\u00e5, selvom de fleste kun har ganske lidt de kan kalde deres, og det er ikke det eneste de ikke har styr p\u00e5, det er selvf\u00f8lgelig v\u00e6rst for dem selv men alligevel en fordel for os, for ellers ville de ikke komme her og bede os om at holde styr p\u00e5 dem, og betale os godt for det, kan du nok se. Det vil sige f\u00e5 andre til at betale os godt for det. Det vil sige at f\u00e5 andre til ikke at betale os noget for det. Det vil sige ikke at f\u00e5 nogen til ikke at betale noget som helst! Eller omvendt, faktorernes orden er ligegyldig, og ingen \u00f8nsker hverken jer eller os noget godt!<\/p>\n\n\n\n
– Det kunne jeg rigtig godt t\u00e6nke mig! sagde Nalle. – Alts\u00e5 s\u00e6tte kaffe frem og rydde op. Min mor l\u00e6rte mig det aldrig, jeg fik heller aldrig noget for det, men jeg har set nogen g\u00f8re det i filmstudiet, helt af sig selv, de var v\u00e6ldig s\u00f8de at se p\u00e5, aldrig har jeg set nogen s\u00f8dere til at rydde op. Egentlig ville jeg allerhest se den dejlige miss Peggy igen, selvom jeg aldrig s\u00e5 hende rydde op, men hun forsvandt! Og jeg ved ikke hvor jeg skal lede.<\/p>\n\n\n\n
– Ja, det ville v\u00e6re m\u00e6rkeligt hvis hendes slags viser sig her, men intet kan udelukkes.<\/p>\n\n\n\n
Ganske f\u00e5 dage efter opdagede Nalle, at der ikke kom nogen kvinder i herberget, at den frivillige sociale gademedarbejder der ikke br\u00f8d sin tavshedspligt heller ikke uopfordret fortalte ham grunden, men adspurgt kunne oplyse, at der fandtes et lignende opholdssted kun for kvinder, og at beboerne p\u00e5 begge herberger var beskyttet af gensidigt bes\u00f8gsforbud. Hvis han ville bes\u00f8ge et sted for kvinder uden forbud, skulle han lede l\u00e6ngere nede ad gaden, g\u00e5 efter en port med neonskilte og blinkende lygter udenfor, der ville sandsynligheden for at m\u00f8de piger som miss Peggy nok v\u00e6re st\u00f8rre, men der var kun adgang mod betaling.<\/p>\n\n\n\n
Da Nalle efter endnu et par dage tog mod til sig og vovede sig ned til den blinkende port, kom han ikke gennem den men blev standset af et par h\u00f8je og brede d\u00f8rvogtere. De havde efter hans udseende, p\u00e5kl\u00e6dning og adf\u00e6rd vurderet, at han umuligt kunne pr\u00e6stere den kr\u00e6vede betaling, ligesom hans n\u00e6rv\u00e6r kunne v\u00e6re skadeligt for stedets renomm\u00e9. Da han s\u00e5 deres k\u00e6ber, nakkemuskler og overarme, t\u00e6nkte han at de p\u00e5 bedste vis kunne udfylde hans plads i herberget med g\u00e6stemodtagelse, kaffeservering, oprydning og udsmidning, og at han i stedet kunne bytte sig til deres bestilling som vogter af kvinder med betalingsadgang. Den slags dr\u00f8mme var ogs\u00e5 tidligere opst\u00e5et hos ham, som s\u00e6bebobler fascinerende, farvestr\u00e5lende, inspirerende. Men lige s\u00e5 skr\u00f8beligt kortvarig blev denne dr\u00f8m, da de professionelle udsmidere besvarede hans forslag med s\u00e5 velplacerede slag, at vagthavende p\u00e5 hans herberg anviste ham en madras og et par opvredne klude, i stedet for stolen ved indgangen.<\/p>\n\n\n\n