En gang i februar gjorde jeg en erfaring, der skulle f\u00e5 en vis betydning. Nogen tid efter – i maj eller juni – gik det op for mig, at jeg var udstyret med en evne – andre ville m\u00e5ske sige en mangel p\u00e5 evne – sammenlignet med andre mennesker. Allerede samme \u00e5r, omend n\u00e6r dets afslutning, besluttede jeg at udforske de muligheder jeg havde opdaget, og nu, flere \u00e5r efter, befinder jeg mig p\u00e5 toppen af den perfektion, der ville v\u00e6re ber\u00f8mmet og beundret i vide kredse, hvis blot arten af den disciplin, jeg behersker, gjorde det muligt. Men det g\u00f8r den ikke.<\/p>\n\n\n\n
Det begyndte som s\u00e5dan noget ofte g\u00f8r med tilf\u00e6ldigheder, man normalt ikke ville till\u00e6gge nogen betydning. Jeg havde netop stiftet bekendtskab med en m\u00e6ngde forskellige metoder til personlighedsgranskning gennem lige s\u00e5 mange forskellige selvrealiseringskurser, og s\u00e5 spurgte jeg mig selv, om der skulle v\u00e6re et system i iagttagelserne. F\u00f8r i tiden s\u00e5 jeg tit de sm\u00e5 tegn uden at till\u00e6gge dem betydning, men nu havde jeg gennem kurserne f\u00e5et en slags – skal vi sige inspiration – til at besk\u00e6ftige mig med mine egne underligheder. Og jeg legede med den tanke, at det ikke var tilf\u00e6ldigt, at der m\u00e5ske kunne ligge en f\u00e6llesn\u00e6vner bag de sm\u00e5 oplevelser med de mange sammenfald. Det ville jeg unders\u00f8ge.<\/p>\n\n\n\n
Jeg opdagede, at jeg kunne g\u00f8re mig anonym. Egentlig var det ikke sv\u00e6rt i det offentlige rum hvor jeg ofte f\u00e6rdedes, det var let nok at blive overset p\u00e5 gaden, at skulle vige udenom andre g\u00e5ende der havde overset mig, at skulle bremse op for nogen der pludselig stod i vejen, at skulle flytte sig for en flok, der netop havde udset min gangretning til at blive krydset af deres.<\/p>\n\n\n\n
Det var ogs\u00e5 let nok at blive overhalet i k\u00f8erne i butikker og banker, og at blive overset af ekspedienter og bankpersonale. Faktisk var det her, jeg begyndte at eksperimentere med min erfaring og dens p\u00e5lidelighed. Da jeg passerede gennem supermarkedets kasselinje, og kassedamen som s\u00e6dvanlig ikke havde lagt m\u00e6rke til mig, undlod jeg en dag at r\u00f8mme mig eller p\u00e5kalde mig opm\u00e6rksomheden p\u00e5 anden m\u00e5de, og transportb\u00e5ndet k\u00f8rte blot videre til n\u00e6ste kunde, som heller ikke havde lagt m\u00e6rke til noget. Jeg gav mig god til at samle mine ting sammen fra ekspeditionsb\u00e5ndet og blev overhalet af fire kunder, mens jeg langsomt lagde varerne i indk\u00f8bsvognen. Jeg fyldte mine b\u00e6reposer og gik et par gange frem og tilbage lige foran n\u00e6sen p\u00e5 butiksdetektiven, som ogs\u00e5 pr\u00f8vede at se anonym ud, og som jeg derfor f\u00f8lte et indforst\u00e5et f\u00e6llesskab med. Butiksdetektiven s\u00e5 heller ikke noget, han spejdede forbi mig og endda lige gennem mig, hver gang jeg passerede ind foran hans r\u00f8ntgenblik. Jeg udviklede mig p\u00e5 f\u00e5 m\u00e5neder til en ganske habil butikstyv, og jeg havde altid b\u00e5de kreditkort og rede m\u00f8nt parat, i tilf\u00e6lde af at nogen skulle f\u00e5 \u00f8je p\u00e5 mig under en kasseekspedition. Det skete kun to gange. Den ene gang fordi kassedamen m\u00e5tte afbryde ekspeditionen et \u00f8jeblik og kalde p\u00e5 sin inspekt\u00f8r, fordi hun ikke havde flere byttepenge. Det skete netop mens jeg stod ud for hende, og mine varer l\u00e5 p\u00e5 b\u00e5ndet mellem os. Under disse omst\u00e6ndigheder valgte jeg at lede kontanter frem, fandt nok til at kunne betale med lige penge, hvilket kassedamen opdagede og udtrykte sin tilfredshed med. Anden gang jeg blev set under en ekspedition var en dag, hvor en meget omfangsrig kunde havde kilet sig fast i den smalle passage mellem kasseapparaterne, og jeg m\u00e5tte komme til unds\u00e6tning med nogle \u00e5ndedr\u00e6ts\u00f8velser for at hun ikke skulle besvime, hvilket havde kompliceret situationen yderligere. Kunden fik \u00f8je p\u00e5 mig, takkede og beklagede meget, og jeg benyttede lejligheden til at l\u00e6gge pengene for mit indk\u00f8b over til kassedamen, der s\u00e5 ud til at v\u00e6re v\u00e5gnet efter et \u00f8jebliks forvirring. Sandsynligvis p\u00e5 grund af episoden med den sv\u00e6re kunde. Der kom personale til fra alle kanter, med forenede kr\u00e6fter fik de kunden bugseret tilbage hvor hun var kommet fra, hvorefter de foreslog hende en anden udgang. P\u00e5 tidspunktet for de to sm\u00e5 begivenheder havde jeg endnu ikke udviklet koldblodighed nok til bare at g\u00e5 uden at betale trods forstyrrelserne. Den tillagde jeg mig dog senere.<\/p>\n\n\n\n
Jeg pr\u00f8vede mine evner af n\u00e5r jeg kunne komme til det. I firmaet gik jeg en dag i kantinen og satte mig ved et bord, hvor jeg ikke plejede at sidde.<\/p>\n\n\n\n
– Er den plads optaget?<\/p>\n\n\n\n
– Nej, v\u00e6rsgo.<\/p>\n\n\n\n
Jeg pr\u00f8vede ikke at v\u00e6re specielt anonym, jeg bad om saltet, og kom med ligegyldige bem\u00e6rkninger, som man nu kan finde p\u00e5 for at indlede en overfladisk kontakt. Jeg gik ind i rollen som hvemsomhelst. De andre ved bordet kendte jeg kun af udseende. Jeg m\u00e5tte finde p\u00e5 et mere velegnet emne.<\/p>\n\n\n\n
– Sig mig, spurgte jeg, – hvor er det jeg har set dig? Hvilken afdeling arbejder du i?<\/p>\n\n\n\n
– Eksport og spedition.<\/p>\n\n\n\n
– \u00c5h, ja. Det er sandt. Og du?<\/p>\n\n\n\n
– Pakkeri.<\/p>\n\n\n\n
– Javel. Javel. Er I s\u00e5 klar over, hvad jeg laver?<\/p>\n\n\n\n
– Jo – det er vist dig, der sidder i l\u00f8nbogholderiet.<\/p>\n\n\n\n
– Det er korrekt. Det er mig der anviser jeres l\u00f8n. Ofte kender jeg kun navnene, men ved ikke hvilke ansigter de tilh\u00f8rer.<\/p>\n\n\n\n
I det samme pr\u00f8vede jeg at g\u00f8re mig fuldst\u00e6ndig anonym.<\/p>\n\n\n\n
Personen der sad overfor og s\u00e5 mig ind i ansigtet blev pludselig flakkende i blikket og fik sv\u00e6rt ved at fokusere.<\/p>\n\n\n\n
– Sig mig, spurgte han utydeligt, – siden hvorn\u00e5r er du holdt op med at eksistere?<\/p>\n\n\n\n
Han var tilsyneladende ikke l\u00e6ngere klar over hvem jeg var. Eller hvor jeg var, for han s\u00e5 b\u00e5de over, forbi og gennem mig. I det samme kiggede den anden p\u00e5 uret, de ryddede af og gik tilbage til deres arbejdspladser.<\/p>\n\n\n\n
Jeg var tilfreds med eksperimentet. Den slags sm\u00e5 man\u00f8vrer skulle l\u00e6re mig pr\u00e6cision og give mig bedre kontrol.<\/p>\n\n\n\n
P\u00e5 vej tilbage til l\u00f8nbogholderiet foregav jeg distraktion og gik ind p\u00e5 dametoilettet for at vaske h\u00e6nder. Samtidig gjorde jeg mig anonym. Som jeg stod der ved h\u00e5ndvasken kunne jeg selv se i spejlet, at jeg var fuldt til stede. Der var bare ingen der lagde m\u00e6rke til mig. Man gik h\u00f8fligt udenom, og p\u00e5 et tidspunkt var jeg flankeret af to unge damer der stod og justerede makeup med \u00f8jenskygge og lip-liner.<\/p>\n\n\n\n
– Undskyld, sagde jeg og trak mig langsomt bagl\u00e6ns. Pigerne rykkede bare lidt t\u00e6ttere sammen da der blev plads, og fortsatte deres snak. Jeg kom ubem\u00e6rket ud mens jeg t\u00e6nkte over mulighederne. En anonymitet som min, medf\u00f8dt eller erhvervet, ville v\u00e6re et fund for enhver voyeurist. Den ville til geng\u00e6ld v\u00e6re en katastrofe for exhibitionister. Den m\u00e5tte alligevel kunne bruges til noget i Landsforeningen af Lurere og Blottere. For ikke at tale om sm\u00e5kriminalitet. Butikstyverierne lykkedes jo s\u00e5 overbevisende. Det skal nu ikke forst\u00e5s s\u00e5dan at jeg ikke henregner butikstyveri til sm\u00e5kriminalitet. Det g\u00f8r jeg for s\u00e5 vidt, men de varer jeg fik med ud uden kvittering, fordelte jeg straks mellem de hjeml\u00f8se og tiggerne, der var forsamlet udenfor. De vidste ikke, at de p\u00e5 den m\u00e5de blev gjort til h\u00e6lere, for det er ganske almindeligt, at man afleverer noget til dem, det man har k\u00f8bt for meget. Og det er samtidig velset. Det er p\u00e5 den m\u00e5de de fleste skiller sig af med deres overflod. Samtidig med at man ogs\u00e5 aflastes en smule for sin tyngende sociale samvittighed. Tilmed \u00f8ger metoden oms\u00e6tningen i detailbranchen, hvilket skaber arbejdspladser til de ansatte, privatformuer til indehaverne og \u00f8get beskatningsgrundlag til det offentlige, s\u00e5 alle er glade. P\u00e5 parkeringspladserne udenfor butikscentrene ser man hver dag dette hyggelige klunseri, hvor forbrugerne, der er blevet jaget gennem indk\u00f8bsjunglen og har fork\u00f8bt sig p\u00e5 tilbud og impulsk\u00f8b, kan komme af med alt det overfl\u00f8dige de alligevel ikke t\u00f8r komme hjem med og vise til \u00e6gtef\u00e6llen. Der er spiselige ting imellem, vel nok ikke det allermest l\u00f8dige, for det er normalt ikke de mest bevidste blandt forbrugerne, der k\u00f8ber hvad de ikke har brug for. Jeg vil skynde mig at sige, jeg har intet at g\u00f8re med disse impuls- og fortrydelsesk\u00f8b. De skyldes andre anonyme, der ser det som deres opgave at vride penge fra sm\u00e5forbrugere. En kriminalitet st\u00f8rre end min. Men tiggerne er n\u00f8jsomme, og man ser dem gumle p\u00f8lser, roulade og chips. Der falder ogs\u00e5 s\u00e5kaldte varige forbrugsgoder af, som lamper, br\u00f8dristere, vaser og bordsk\u00e5nere. Dem har de boligl\u00f8se ikke umiddelbar gl\u00e6de af, men de kan oms\u00e6ttes til forbipasserende for en tiendedel af det de er k\u00f8bt for.<\/p>\n\n\n\n
Vi kom fra sm\u00e5kriminalitet. Men nej – det er der ikke meget format over. Til mine evner passer kun virkelig storkriminalitet.<\/p>\n\n\n\n
Kriminalitet. Hvorfor egentlig? Den er helt un\u00f8dvendig. St\u00f8rre end at bryde loven er dog at bruge den. Jeg s\u00f8ger m\u00e5lrettet hen imod de felter, hvor min kunnen kan v\u00e6re mig til st\u00f8rst nytte og forn\u00f8jelse. Selvom jeg kunne g\u00e5 up\u00e5agtet ud af et hvilketsomhelst f\u00e6ngsel, beh\u00f8ver jeg aldrig g\u00e5 ind i et, for jeg bliver aldrig d\u00f8mt n\u00e5r jeg ikke engang kan p\u00e5gribes. Heller ikke for sportens skyld interesserer tanken mig, der er ingen sport hvor der ikke er udfordring. Derfor er kriminalitet kedelig. I stedet trives jeg fortrinligt her i kulissen af de store begivenheder, i skyggen af de store finansielle beslutninger. Ingen ved, at jeg st\u00e5r i centrum af dem og har betydelig indflydelse p\u00e5 dem, s\u00e5vel som p\u00e5 min personlige indtjening og sociale status, naturligvis.<\/p>\n\n\n\n
Jeg benytter daglig min usethed til at snige sig ind p\u00e5 kvindelige sk\u00f8nheder. Ja, undskyld, nu dukker voyeuristen i mig m\u00e5ske en smule op igen, er den upassende? den passer nu s\u00e5 godt til mine evner. Jeg har vidunderlige oplevelser med kvinder, og nogle af dem forelsker jeg mig i. Jeg slipper altid fra dem uset, og de v\u00e5gner gerne op og betror deres fortrolige noget om en dejlig dr\u00f8m, som de alligevel ikke \u00f8nsker at uddybe i detaljer.<\/p>\n\n\n\n
Hvad er nu dette med blot at bruge loven. Det bliver ogs\u00e5 kedeligt. Hvorfor ikke hellere forme den i stedet for – ja, skabe den. Mine evner skal udnyttes i en st\u00f8rre sags tjeneste.<\/p>\n\n\n\n
Jeg er med ved de st\u00f8rste politiske begivenheder. Historiske. Hvis man ser n\u00f8je efter p\u00e5 billeder fra fredsslutninger, traktaters og ratifikationers indg\u00e5else, viser det sig tit, at jeg har v\u00e6ret til stede. Som sekret\u00e6r, som journalist, fotograf, eller pas nu p\u00e5: som sikkerhedsvagt. Andre gange blandt tilh\u00f8rerne. Statslederne ved ofte ikke hvad de har v\u00e6ret med til at aftale og hvad de har skrevet under p\u00e5, f\u00f8r l\u00e6nge efter at det er for sent.<\/p>\n\n\n\n
G\u00e5r det ogs\u00e5 hen og bliver kedeligt? Jeg skal passe p\u00e5 ikke at blive blasert, men har p\u00e5 den anden side taget mine forholdsregler. N\u00e6ste projekt bliver at g\u00e5 ind i laboratorierne og lege lidt med livets grundforuds\u00e6tninger. Det bliver sjovt. Jeg har ikke t\u00e6nkt mig at rode med det hele, bare mennesket til at begynde med, som en \u00f8velse. RNA og retrovirus er sp\u00e6ndende. DNA og genmodificering, hvorfor ikke, n\u00e5r jeg nu kan lege troldmandens l\u00e6rling uden at blive opdaget.<\/p>\n\n\n\n
Jeg mener i det hele taget, at det er underholdende og udbytterigt at vove sig ud i disse eventyr. Som at v\u00e6re til stede og ikke til stede p\u00e5 en gang. Til stede for mig selv, men ikke for andre. Der skal v\u00e6re passende ting p\u00e5 spil. Store indsatser. M\u00e5ske er jeg lidt af en gamblernatur?<\/p>\n\n\n\n
Men nu er han kommet, denne person, som alt preller af p\u00e5. St\u00e6rkt irriterende.<\/p>\n\n\n\n
– Hvad s\u00e5 med min pant? siger han.<\/p>\n\n\n\n
– Hvadfornoget, hvem er du, og hvad har jeg sat i pant til dig?<\/p>\n\n\n\n
Jeg pr\u00f8ver at g\u00f8re mig s\u00e5 usynlig som jeg bedst kan.<\/p>\n\n\n\n
– Glem det der! N\u00e5, du er m\u00e5ske ikke klar over det? Det er i \u00f8vrigt ligegyldigt, hvad du er klar over og hvad du ikke er klar over. Men det er mig der har sat dig i stand til at – om jeg s\u00e5 m\u00e5 sige – forsvinde ud af folks opm\u00e6rksomhed i belejlige \u00f8jeblikke. Har du haft det sjovt? Det t\u00e6nkte jeg nok. Hvor sjovt? Jaja lad g\u00e5, ikke s\u00e5 tosset. Andre har haft endnu mere ud af det. Det kommer helt an p\u00e5 talentet, du ved, Matth. 25, 14-30, hvis du forst\u00e5r hvad jeg mener. Men jeg er s\u00e5m\u00e6nd ikke vred. Du har gjort et nogenlunde udbytte, du har haft det nogenlunde sjovt. Og du kender prisen.<\/p>\n\n\n\n
– Jeg kender ikke til nogen pris! Jeg t\u00e6nkte da ikke over om der stod nogen bag! Hvordan skulle jeg dog kunne se det?<\/p>\n\n\n\n
– Vr\u00f8vl! Vi kan aldrig v\u00e6re uvidende om der er kr\u00e6fter bag. N\u00e5r vi pludselig kan noget nyt, n\u00e5r vi bliver herre over det ene eller det andet. Er du ikke klar over hvor mange kunstnere, musikere, politikere og magthavere der h\u00f8rer til hos mig? For ikke at tale om alverdens forretningsfolk. Du kan godt regne med, at jo bedre det g\u00e5r en eller anden skurk, des h\u00f8jere st\u00e5r han i g\u00e6ld til mig. Jaja, de fleste n\u00e5r kun at kvaje sig, de l\u00e6rer ikke helt s\u00e5 hurtigt og helt s\u00e5 elegant som dig. Nedture, krak, offentlige skandaler og den slags. Domf\u00e6ldelse og straf for de klodsede. Men rigtig mange gennemgik hele programmet, gjorde glorv\u00e6rdig karriere, samlede formidable formuer, uden at nogen opdagede det. Den eneste der ved noget om spillet, det er faktisk mig. Jeg h\u00e5ber deltagerne syntes at turen var prisen v\u00e6rd.<\/p>\n\n\n\n
A propos prisen. Vi skal til afregningen. Mine hj\u00e6lpere har f\u00f8rt dit bogholderi. Klag, hvis der er noget at klage over. Det hj\u00e6lper ikke noget, men muligheden skal v\u00e6re der.<\/p>\n\n\n\n
– Jeg kunne godt t\u00e6nke mig at vide, hvordan det samlede regnskab st\u00e5r p\u00e5 slutkolonnen i totalbogholderiet. Balancen?<\/p>\n\n\n\n
– Rolig, siger han. – Du holder p\u00e5 den rigtige hest. Et godt stykke over til min side. Vi har sat en de facto standard her i Helvede, i praksis er vi t\u00e6t p\u00e5 totalt monopol. Ikke gode tider for konkurrenterne, dem i Himmerige. Tiden m\u00e5 snart v\u00e6re moden til fusion. Vi venter lidt endnu, til prisen passer, Haha! Du har haft kriminel omgang med k\u00e6rlighed, finans og politik. Det er i orden, det er vores afdeling. Men du skal ikke begynde at lege skaber og pille ved livets byggesten. De henh\u00f8rer under de h\u00f8jere magter. Endnu.<\/p>\n\n\n\n
Og s\u00e5 var der lige prisen, som du siger. Det bliver lige – det g\u00e5r lige op! Ikke noget med irriterende byttepenge. Du er min, rub og stub.<\/p>\n\n\n\n
Og Dj\u00e6velen tr\u00e6kker af med mig. Jeg n\u00e5r lige at t\u00e6nke, at der nok ikke bliver noget s\u00e6rligt savn efter en anonym person som mig.<\/p>\n\n\n\n