Det er fordi du kommer g\u00e5ende der at jeg elsker dig. Som om det var den selvf\u00f8lgeligste ting, kommer du bare der og modsvarer mine hedeste dr\u00f8mme.<\/p>\n\n\n\n
Fordi du kender hullet i min dr\u00f8m, fordi du passer ind i det.<\/p>\n\n\n\n
Fordi du kender din bestemmelse i dette \u00f8jeblik overfor mig, tager du uigenkaldeligt bestemmelsen over os begge.<\/p>\n\n\n\n
Du opst\u00e5r ud af ingenting, og pludselig er du til stede s\u00e5 der ikke mere rigtig er andet til stede end dig. Eller ogs\u00e5 toner du ganske gradvis frem og bliver mere og mere tydelig, indtil intet andet end dig kan ses rigtig klart.<\/p>\n\n\n\n
T\u00e6nk at du bare s\u00e5dan indfinder dig. Kommer her og lever og \u00e5nder og tr\u00e6kker vejret selv i min n\u00e6rhed som om jeg hverken lugter eller er frast\u00f8dende.<\/p>\n\n\n\n
Du er vidunderlig. Der har ikke eksisteret nogen mere vidunderlig end dig. S\u00e5 sk\u00f8n, s\u00e5 perfekt i balance med den mest fuldendte krop, det dejligste blik, det s\u00f8deste smil – og at du s\u00e5 bare er til. Det havde i virkeligheden v\u00e6ret nok. Det er sk\u00f8nt bare at vide, at du er til. Og at have m\u00f8dt dig en enkelt gang. Men at du s\u00e5 holder til her, hos mig, det er overv\u00e6ldende. Verden g\u00f8r krav p\u00e5 din vidunderlighed. Det er et under, at du kun var bestemt for mig, og det er med \u00e6rb\u00f8dighed, jeg nu vil v\u00e6rne dig mod den verden, som du altid har v\u00e6ret alt for god til.<\/p>\n\n\n\n
S\u00e5 lidt du kr\u00e6ver af dine omgivelser, af den verden, som du er for god til. Bare et sted at v\u00e6re, mit ydmyge v\u00e6relse med balkon, som du forsk\u00f8nner hele kvarteret fra hver morgen med dit legeme i sollyset, bare et sted at spise, mit simple k\u00f8kken med udsigt over byens tage og bagg\u00e5rde, bare en at dele med – mad, vin, seng og tandb\u00f8rste – og at den du deler det med er mig. Mig den lykkelige. Intet medbragt kl\u00e6deskab, ikke noget familiealbum, ingen samling af madopskrifter, smykkeskrin, lagener eller spisestel til tolv personer. Det er jo ogs\u00e5 ligemeget, det er jo kun dig der er vidunderlig, det er ikke din hjemegn, din familie, din uddannelse eller dine jobplaner, skidt med dem, de dukker nok op alligevel med en vis v\u00e6gt og p\u00e5 et vist tidspunkt, men lige nu uds\u00e6tter vi dem lidt. Som vi ogs\u00e5 undertrykker min baggrund, holder den tilbage, hvad skal vi dog med den? Det eneste interessante ved mig er, at jeg netop havde et hul i min dr\u00f8m, og at du lige kunne smutte ind og udfylde det perfekt.<\/p>\n\n\n\n
Hvordan opst\u00e5r s\u00e5dan et hul?<\/p>\n\n\n\n
F\u00e5r man s\u00e5dan et hul med fra f\u00f8dslen, er det der bare og har det altid v\u00e6ret der, kun beregnet til dig? Ligger det og gemmer sig som en mulighed, aldrig tidligere p\u00e5agtet, et immanent latent hul, der bare venter p\u00e5 dig? Og jeg som aldrig tidligere havde vidst, at du var til? Har min eksistens i det hele taget haft andet form\u00e5l end at vente p\u00e5 dig?<\/p>\n\n\n\n
Da jeg opdagede dig, opdagede jeg i samme \u00f8jeblik savnet efter dig. Aldrig tidligere erkendt var det et savn jeg altid havde n\u00e6ret, og det var bundl\u00f8st dybt, og kunne aldrig udfyldes af nogen anden end netop dig. Jeg blev chokeret over hvor smerteligt det var, savnet. Og jeg blev lamsl\u00e5et over at du kunne g\u00f8re det mod mig, holde dig v\u00e6k, holde mig hen – nu kan jeg ikke f\u00e5 nok af dig, du var v\u00e6k alt for l\u00e6nge, og efterlod mig med et bundl\u00f8st savn selvom jeg ikke vidste det. Hvor kunne du? Som straf m\u00e5 du nu t\u00e5le, at jeg slukker min glubende t\u00f8rst i dig, indtager dig i store slurke, fremkalder bekr\u00e6ftelser p\u00e5 at jeg aldrig nogen sinde har kunnet undv\u00e6re dig, igen og igen, kald det kaskader af udl\u00f8sninger, kald det bjergtagelse, kald det forelskelse, kald det kompensation for det umenneskelige savn, vi har s\u00e5 meget vi skal indhente. For alle de \u00e5r vi ikke elskede hinanden, m\u00e5 vi nu elske hinanden ti gange s\u00e5 st\u00e6rkt for at indhente det fors\u00f8mte inden vi d\u00f8r.<\/p>\n\n\n\n
Var der en erindring om en anden, der havde efterladt dette hul? Eller var det ikke netop dig, jeg erindrede mig, du, som er den eneste der nogensinde ville kunne udfylde mit savn og g\u00f8re mig komplet, du, som havde indsneget dig og s\u00e5et en spire i min erindrende bevidsthed allerede for frygtelig lang tid siden og derfor nu st\u00e5r frem som et bl\u00e6ndende dejavu. Det er helt nyt, men jeg har kendt dig altid! Kunne du se, at der var en plads beregnet til dig inden i mig? Et hul, en hule, som i sin negative hulhed netop modsvarer dig med al din positive vidunderlighed? Hvordan kan det v\u00e6re at du lige netop kunne fylde det ud som en sko man v\u00e6lger rigtigt f\u00f8rste gang? Er jeg som en sko for dig?<\/p>\n\n\n\n
Er det dig selv der pr\u00e6ger min hukommelse, former hullet til dig i den, fuldendt tilpasset din egen person, s\u00e5 du kan smutte ind i den og skubbe dig behageligt tilrette som en fugl i sin rede?<\/p>\n\n\n\n
Du kommer, finder din bestemmelse, tager bestemmelsen over os begge s\u00e5 det f\u00f8les som det eneste rigtige i verden, og s\u00e5dan at jeg for f\u00f8rste gang kan m\u00e6rke det sviende indre hul jeg led af inden du kom, og som jeg den gang ikke vidste noget om, men som uden tvivl var savnet efter dig.<\/p>\n\n\n\n
Her kommer du og sl\u00e5r dig ned, putter dig en hule i mit indre, hvor du kan skubbe dig til rette, smile til mig og falde trygt i s\u00f8vn.<\/p>\n\n\n\n
Og elske med mig og give mig din k\u00e6rlighed, for det har altid v\u00e6ret din bestemmelse, at jeg skulle disponere over dig og du over mig, at vi skulle udveksle vores k\u00e6rlighed og dele den og lade den blomstre som det sker n\u00e5r vi over\u00f8ser hinanden med k\u00e6rlighed. Som den selvf\u00f8lgeligste ting skulle jeg eje dig og du mig, og jeg skulle bruge din evne til at elske og du min, og om noget misbrug bliver der ikke tale, selvom brugen er um\u00e5deholden, kraftig og vedvarende.<\/p>\n\n\n\n
Nu har du indfundet dig, formet hullet i min dr\u00f8m efter dig selv, formet mine drifter og mine tanker efter dig selv, og sp\u00f8rgsm\u00e5let er ikke om der er noget tilbage inde i mit indre bortset fra dig, for det er der ikke, men sp\u00f8rgsm\u00e5let er, om dette var min bestemmelse.<\/p>\n\n\n\n
Man kan godt sige at du udhuler mig, at du op\u00e6der mine indre dele som en parasit, men det var jo min bestemmelse, og det der er sket er ikke andet end en fuldendt opblanding, s\u00e5 der ud af lige dele dig og mig er opst\u00e5et et vi. Nu er vi uadskillelige! Og hvis det for ikke s\u00e5 l\u00e6nge siden havde v\u00e6ret det mest ulykkelige der kunne ske, at du forlod mig, vil det nu simpelthen sl\u00e5 mig ihjel. Du kan aflive mig ved at g\u00e5 fra mig. Men det g\u00f8r ikke s\u00e5 meget, hvis det er din bestemmelse, s\u00e5 m\u00e5 du f\u00f8lge den. Det er kun hypotetisk, jeg beh\u00f8ver ikke frygte mit liv, jeg beh\u00f8ver ikke frygte at du g\u00e5r fra mig, for som jeg lever af dig lever du ogs\u00e5 af mig, s\u00e5 l\u00e6nge der er noget tilbage at leve af. Hvis du alligevel skulle g\u00e5 fra mig, eller blive syg og d\u00f8, guderne forbyde det, eller blive sl\u00e5et ihjel eller myrdet, eller blive k\u00f8rt over, styrte ned med en flyvemaskine eller drukne ved en skibskatastrofe, guderne forbyde det, eller blive etnisk udrenset i en krig eller blive offer for voldelige sammenst\u00f8d p\u00e5 gaden, eller hvad man kan forestille sig selvom guderne forbyde det, og hvis jeg mod forventning ikke skulle d\u00f8 af det sammen med dig, eller hvis du bare skulle forlade mig af alle mulige andre grunde end at d\u00f8, s\u00e5 ville s\u00e5ret efter dig blive til et ar, en indkapslet og forskanset hulning, som jeg m\u00e5tte l\u00e6re at leve med, et usselt og fattigt liv fordi du havde taget alt det v\u00e6rdifulde med dig, og s\u00e5dan ville jeg g\u00e5 omkring som en v\u00e6rdil\u00f8s tom skal, der havde mistet sit form\u00e5l. S\u00e5dan ville jeg g\u00e5 rundt lige indtil der kom en g\u00e5ende bare s\u00e5dan og indrettede mig som en ny bolig til sig selv. Efterh\u00e5nden er jeg blevet ret god til det. En slags flex-bolig med faciliteter til hundrede m\u00e5der at indrette sig p\u00e5. Og jeg bliver bedre og bedre.<\/p>\n\n\n\n