Jesus sad p\u00e5 sin m\u00e5tte p\u00e5 Tempelpladsen. Her gav han undervisning til l\u00e6rlinge, disciple, og andre der ville nyde godt af hans kundskaber. S\u00e5dan brugte man Tempelpladsen, foruden til alle de andre ting. Her var suppe, br\u00f8d og vin, her var h\u00f8ns og geder, potter og pander, h\u00f8kere og kr\u00e6mmere, et marked som alle andre steder hvor der kom folk. Jesus havde tidligere pr\u00f8vet at smide handelsfolkene ud, men s\u00e5 snart man vendte ryggen til, var de der igen. De solgte ogs\u00e5 undervisning, de kunne l\u00e6re andre at l\u00e6se og m\u00e5ske skrive, og n\u00e5r der ikke var kunder sad de tilbagel\u00e6net og lignede profeter, for det skaffede kunder. Der sad mange og underviste, de kaldte sig l\u00e6rde og skriftkloge, og nogle af dem havde en hel lille skare omkring sig, som betalte forestillingen. Det s\u00e5 mere h\u00e5bl\u00f8st ud for de lidet agtede profeter, som holdt deres foredrag for tre fire spurve og krager og fremviste deres dokumentation for den tomme luft.<\/p>\n\n\n\n
Jesus var ret popul\u00e6r, og der var en stor forsamling omkring ham. Det irriterede nogle af de skriftkloge og is\u00e6r faris\u00e6erne en del, de forbenede fundamentalister, for han havde tit sagt noget, der uden at v\u00e6re i egentlig strid mod deres l\u00e6re, alligevel kunne s\u00e5 kraftig tvivl om den. Det var ikke kun irriterende, det anf\u00e6gtede simpelthen deres autoritet og magtbase. Derfor benyttede de enhver lejlighed til at udfordre Jesus. Det bedste ville v\u00e6re hvis han kom til at forbryde sig mod Loven, for s\u00e5 kunne de f\u00e5 ham d\u00f8mt. Hvad nu hvis de f.eks. kunne f\u00e5 ham til at afsige en forbudt dom? En dom i strid med Loven. S\u00e5 ville det snart v\u00e6re forbi med ham og hans succes.<\/p>\n\n\n\n
Man havde grebet en kvinde i utroskab. Det blev somme tider straffet med d\u00f8den ved stening, is\u00e6r hvis faris\u00e6erne skulle d\u00f8mme, for det stod i Loven. Hvis de nu kunne f\u00e5 Jesus til at k\u00f8re frem med sit elendige k\u00e6rlighedsbudskab, s\u00e5 man kunne tage ham i at foresl\u00e5 en mildere straf. Allerbedst hvis han slet ikke ville id\u00f8mme nogen straf, det ville v\u00e6re perfekt. S\u00e5 kunne de f\u00e5 sl\u00e6bt ham for en dommer. En rigtig dommer, streng og retf\u00e6rdig og uden n\u00e5de. P\u00e5 fersk gerning. Dommen ville lyde p\u00e5 at l\u00e6re falsk. Det ville v\u00e6re at sidestille med blasfemi, meget v\u00e6rre end f.eks. forr\u00e6deri eller terrorisme, for Loven er den store Lov, Guds Lov, og den st\u00e5r uendelig h\u00f8jt over folkets lov, den lille lov. Og i den store Lov er der ingen paragraffer mod terrorisme, men det er der mod utroskab.<\/p>\n\n\n\n
De kom sl\u00e6bende med kvinden. De smed hende foran Jesus, og r\u00e5bte:<\/p>\n\n\n\n
– Her ser du en m\u00e6r, en hore! Hun blev set ligge sammen med en anden end den hun er gift med! If\u00f8lge Loven skal vi stene den slags kvinder! Hvad siger du?<\/p>\n\n\n\n
Jesus havde ikke megen lyst til at stille sig til dommer over denne overtr\u00e6delse. Hvis han d\u00f8mte efter Loven, ville han handle mod sin l\u00e6re og, nok s\u00e5 vigtigt, imod Faderens vilje. Det vidste han jo meget godt. Hvis han d\u00f8mte efter sin l\u00e6re og efter Faderens vilje, ville han handle mod Loven. Begge dele kunne f\u00e5 fatale f\u00f8lger for ham selv. Kunne Faderen da ikke ogs\u00e5 snart \u00e5benbare en ny Lov. Den nuv\u00e6rende var med tiden blevet lovlig skamredet og lovlig mistolket af alt for mange mennesker, og tr\u00e6ngte til en grundig lovrevision. Der manglede i \u00f8vrigt en tilfredsstillende bevisf\u00f8relse i den konkrete sag.<\/p>\n\n\n\n
Jesus s\u00e5 sig om efter referenten. En af disse evangelister, ingen andre kunne skrive. Johannes. Hvor var han nu blevet af?<\/p>\n\n\n\n
Han manglede evangelisten. Kom med noget, i det mindste en lap papir, en tavle med griffel, et eller andet, for at komme videre.<\/p>\n\n\n\n
Men s\u00e5 var der jo jorden. I st\u00f8vet kunne man g\u00f8re notater.<\/p>\n\n\n\n
Jesus kunne godt skrive. Han skrev i jorden med en pind. N\u00e5r man sidder og underviser under et tr\u00e6, eller i skyggen bag en kaktus, er der ikke s\u00e5 mange steder man kan skrive n\u00e5r man skal undervise og der hverken er papyrus, tavler eller andet i n\u00e6rheden. Hvad er det for noget vr\u00f8vl med papyrus, det er for dyrt. Og tavler, de er b\u00e5de dyre og upraktiske. De ting bruges til f\u00e6rdige tanker, til love og til hellige skrifter. Ikke til undervisning, der kan man bruge jord. Jord har man altid i n\u00e6rheden. Krads overfladen op, riv den og glat den fint, det kr\u00e6ver nogle l\u00e6redrenge, men s\u00e5 kan man skrive. Jesus havde l\u00e6rt at l\u00e6se og skrive, b\u00e5de p\u00e5 aram\u00e6isk og hebraisk, og n\u00e5r man har l\u00e6rt en skrift, har man l\u00e6rt dem alle. P\u00e5 gr\u00e6sk var tegnene bare en smule anderledes og blev skrevet den forkerte vej, altsammen detaljer. Allerede da Jesus var tolv \u00e5r gammel begyndte han at l\u00e6re fra sig til andre. Lysten var stor, og behovet var stort, for der var stadig kun ganske f\u00e5 der kunne. N\u00e5r man skulle l\u00e6re nogen at l\u00e6se, s\u00e5 brugte man de hellige skrifter. De var stort set det eneste p\u00e5 skrift der var til at f\u00e5 fat p\u00e5, og de var ogs\u00e5 det bedste undervisningsmateriale man kunne forestille sig, for den eneste grund til at l\u00e6re at l\u00e6se, var jo at l\u00e6re de hellige skrifter at kende, som gav svar p\u00e5 n\u00e6sten alt.<\/p>\n\n\n\n
P\u00e5 den tid var det meget almindeligt at besvare sp\u00f8rgsm\u00e5l med modsp\u00f8rgsm\u00e5l. Ikke bare en d\u00e5rlig vane Jesus havde tillagt sig, det var faktisk den hotteste m\u00e5de at tale sammen p\u00e5 i de mere oplyste kredse. Det blev ikke brugt s\u00e5 meget blandt j\u00e6vne folk. De uvidende og de d\u00e5rligt uddannede havde lovene og cirkul\u00e6rerne, som bare skulle efterleves og ikke s\u00e5dan diskuteres. Ikke mindst Loven, den skulle absolut ikke diskuteres, derfor egnede den sig godt til folk der ikke var meget for snak.<\/p>\n\n\n\n
Men blandt de intellektuelle var modsp\u00f8rgsm\u00e5l en udbredt m\u00e5de at n\u00e6rme sig vanskelige sp\u00f8rgsm\u00e5l p\u00e5. Ogs\u00e5 om hvordan Loven skulle forst\u00e5s. Lige siden Sokrates, denne s\u00e6rling der havde g\u00e5et rundt i Athen og l\u00e6rt fra sig uden at besvare et eneste sp\u00f8rgsm\u00e5l, ved at krybe udenom alle deres f\u00e6lder og stille modsp\u00f8rgsm\u00e5l i stedet for. Metoden var rygtedes, den var blevet h\u00f8jeste mode, siden Platon udgav skrifter med noget af det Sokrates havde sagt.<\/p>\n\n\n\n
Jesus brugte ogs\u00e5 modsp\u00f8rgsm\u00e5l. Nu var modsp\u00f8rgsm\u00e5l ikke uden videre sokratiske, det vidste Jesus godt, men han brugte dem gerne s\u00e5 elegant at de skriftkloge b\u00e5de tabte tr\u00e5den, n\u00e6se og mund. Ind imellem brugte han dem s\u00e5 p\u00e6dagogisk udspekuleret at helt almindelige mennesker begyndte at g\u00f8re sig tanker af en slags som ellers ikke var dem forundt. Det sidste havde han stort held med, for hans disciple h\u00f8rte ikke just til de mest skarpsindige, og med det i baghovedet inds\u00e5 han, at han lige s\u00e5 godt kunne satse p\u00e5 at f\u00e5 selv de mest enfoldige med i fremtidens menigheder. P\u00e5 grund af dem fandt han ud af princippet om de to niveauer: Alt det dagligdags skulle v\u00e6re lige til at forst\u00e5, men det guddommelige – det skulle ikke v\u00e6re til at forst\u00e5. Hvad ville der ellers blive af forskellen p\u00e5 Gud og mennesker? Der skulle v\u00e6re noget komplet ubegribeligt i religionen, noget som man var n\u00f8dt til at henregne under begrebet tro.<\/p>\n\n\n\n
Metoden fungerede, og den blev da ogs\u00e5 opskriften for alle religionsstiftere lige siden. Nu skal man ikke tro, at Jesus stampede det hele frem af jorden bare s\u00e5dan. Han havde jo de gamle religioner at kigge p\u00e5, ikke mindst sit eget folks gamle monoteistiske religion, som israelitterne n\u00e6sten troede de havde monopol p\u00e5, omgivet som de var af folk med flerguderi og andet hedenskab. Men Jesus f\u00f8lte sig nok berettiget, eller n\u00e6rmest forpligtet, til at give den en ordentlig omgang produktudvikling, s\u00e5 den kunne eksporteres og blive til gavn for alle folk i alle lande, i stedet for bare at lade de frelste sygne hen i selvtilstr\u00e6kkelighed og indavl. T\u00e6nk stort, sagde han til sig selv.<\/p>\n\n\n\n
Jesus havde f\u00e5et stillet sp\u00f8rgsm\u00e5let “If\u00f8lge Loven skal vi stene den slags kvinder. Hvad siger du?”<\/p>\n\n\n\n
Han skrev med pinden i jorden og spekulerede p\u00e5 svaret. Han kunne have svaret med et modsp\u00f8rgsm\u00e5l, men s\u00e5 ville det ikke v\u00e6re nogen dom, og de ville have en dom. Han kunne ogs\u00e5 lade v\u00e6re med at give dem et svar, men s\u00e5 ville de kunne anklage ham for at han ikke kendte Loven eller n\u00e6gtede at f\u00f8lge den. Der var n\u00e6sten ikke andet at g\u00f8re end at f\u00e6lde en dom. Jesus var godt klar over, at det enkleste ville v\u00e6re at bekr\u00e6fte deres forlangende og udstede d\u00f8dsdommen. Men det ville jo ikke h\u00e6ve ham en h\u00e5rsbredde over sp\u00f8rgerne. Hans respekt ville lide et grundst\u00f8d, og de ville g\u00e5 af med sejren. Det kunne han ikke risikere her, slet ikke lige for \u00f8jnene af disciplene.<\/p>\n\n\n\n
At f\u00e6lde en dom, og samtidig aflevere et modsp\u00f8rgsm\u00e5l der kunne f\u00e5 dem til at trimle om som kegler i et br\u00e6tspil. Det ville v\u00e6re en l\u00f8sning ud af kniben. Et modsp\u00f8rgsm\u00e5l kl\u00e6dt ud som svar. At kaste afg\u00f8relsen tilbage i deres sk\u00f8d. Og ansvaret. Hvad var mon deres svage punkt? Han s\u00e5 ikke op p\u00e5 dem, men skrev stadig med pinden i jorden. Hvad med at pr\u00f8ve den gamle logik i, at den der stiller sig til dommer for en synd han ogs\u00e5 selv har beg\u00e5et, rammer sig selv med sin dom.<\/p>\n\n\n\n
Ja, den er god til egoister, is\u00e6r til fundamentalistiske egoister.<\/p>\n\n\n\n
Han beh\u00f8vede ikke engang se efter hvem de var. Selv ved at pr\u00f8ve ih\u00e6rdigt kunne han ikke komme i tanker om nogen han kendte, som ikke havde haft noget udenom en gang imellem.<\/p>\n\n\n\n
Og s\u00e5 var der det med den manglende bevisf\u00f8relse. Her stod han i overh\u00e6ngende risiko for at beg\u00e5 justitsmord. Men der var ikke tid til vidneindkaldelser, afh\u00f8ringer og den slags. Han m\u00e5tte vove det. Alt andet var kapitulation. Det var noget af en satsning. Han satsede p\u00e5 sit kendskab til den menneskelige natur. Og Faderen var som s\u00e6dvanlig ikke til at kontakte efter flere forg\u00e6ves opkald. N\u00e5, man m\u00e5tte vel efterh\u00e5nden l\u00e6re at st\u00e5 p\u00e5 egne ben.<\/p>\n\n\n\n
– N\u00e5r man lyncher, sagde han, – er der en der skal begynde. Uanset hvordan man ellers b\u00e6rer sig ad. Alle skal se hvem det er der g\u00e5r foran. Den der g\u00e5r i spidsen skal kunne st\u00e5 inde for Loven. Hvordan er det s\u00e5 med de andre? Kan de ikke bare sige at de lod sig rive med, det giver m\u00e5ske en smule strafneds\u00e6ttelse? Men den der begynder skal v\u00e6re sikker i sin sag. Han skal i det mindste v\u00e6re sikker p\u00e5 at Loven ikke kan vendes mod ham selv, han skal kunne erkl\u00e6re sig fuldst\u00e6ndig uskyldig i den synd han eksekverer straffen for. Ellers vil der v\u00e6re en eller anden, p\u00e5 et eller andet tidspunkt, der benytter lejligheden og angiver ham. S\u00e5dan vil det forts\u00e6tte, indtil alle syndere en dag er blevet stenet og der ikke er flere tilbage. Det g\u00f8r m\u00e5ske ikke s\u00e5 meget? Det er op til jer hvis I har lyst til det. G\u00e5 bare i gang, men husk: Den f\u00f8rste skal v\u00e6re uskyldig! Ellers g\u00e5r det galt.<\/p>\n\n\n\n
Evangelisten var forpustet dukket op midt under Jesus’ svar. Der var sket en misforst\u00e5else under vagtafl\u00f8sningen. Evangelisterne gik i fireskiftet vagt for at give fuld d\u00f8gnd\u00e6kning. Han havde en tavle, halede den kort\u00e5ndet frem sammen med en griffel, og tog referat. “Lad den der er ren kaste den f\u00f8rste sten.”<\/p>\n\n\n\n
Folkene i kredsen kiggede rundt p\u00e5 hinanden. De s\u00e5 ud til at have sv\u00e6rt ved at komme i gang, eller bare at udpege en til at begynde festen. For det meste overlod man alle beslutninger og alt ansvar til de \u00e6ldste. Det var gammel skik for dog at vise dem en smule respekt, s\u00e5 kunne man bagefter se om man ville adlyde dem. Men her lod det sig ikke g\u00f8re, det med beslutninger og ansvar. Slet ikke i betragtning af de historier og pralerier, de gamle havde underholdt alle og enhver med gennem \u00e5rene, ved fyraften over et krus vin. Alle havde noget p\u00e5 alle. Og det var ikke sm\u00e5ting.<\/p>\n\n\n\n
S\u00e5 begyndte de at g\u00e5, de \u00e6ldste. M\u00e5ske var de kommet i tanker om et krus vin. Det blev umuligt at finde nogen til at tage ansvar. Der var en enkelt, som de andre ofte havde moret sig over fordi han var lidt langsom i det og meget godtroende. Han f\u00f8lte sig fuldt i stand til at d\u00f8mme uden at dommen kunne ramme ham selv. Han var allerede p\u00e5 vej, men tog sig straks i det, for ogs\u00e5 han havde pralet ved mange selskabelige sammenkomster. Hvis han afsl\u00f8rede sit praleri som det skinbarlige opspind eller rent ud sagt l\u00f8gn, s\u00e5 ville han aldrig blive taget alvorligt mere. Han gik sammen med de sidste og var den eneste der s\u00e5 sig tilbage over skulderen, \u00e6rgerlig over at m\u00e5tte lade en oplagt chance ligge.<\/p>\n\n\n\n
Da de sidste var forsvundet s\u00e5 Jesus op. Han og disciplene var alene tilbage med kvinden. Hun rystede stadig med ansigtet gemt i h\u00e6nderne.<\/p>\n\n\n\n
Hendes rysten blev til en stille hulken. Jesus lagde en h\u00e5nd p\u00e5 hendes l\u00e5r, da han sad p\u00e5 jorden og ikke kunne n\u00e5 hendes skulder. Det var ikke en kr\u00e6nkende h\u00e5nd men en velsignende, mente han da.<\/p>\n\n\n\n
– Jamen hovsa! sagde han, – hvor blev de af?<\/p>\n\n\n\n
– De opgav at d\u00f8mme mig! hulkede hun. – Det m\u00e5 v\u00e6re p\u00e5 grund af dig. Takket v\u00e6re dig. Tak og lov! Du har overnaturlige evner!<\/p>\n\n\n\n
– Ja ja, Gud er stor. Pyha, det var ellers t\u00e6t p\u00e5. Ved du hvem de var?<\/p>\n\n\n\n
– Det g\u00f8r jeg da! Det g\u00f8r du da ogs\u00e5. S\u00e5 du dem ikke?<\/p>\n\n\n\n
– Jeg havde travlt med at tage notater, sagde Jesus og sk\u00e6vede med rynkede bryn efter evangelisten, der var kommet for sent.<\/p>\n\n\n\n
– Pas hellere p\u00e5! sagde han til kvinden, – at du ikke tr\u00e6der i min protokol. Du kan nok forst\u00e5 at her kan du ikke blive. De kommer efter dig igen f\u00f8r eller siden. Se at f\u00e5 et nyt pas, lav om i dit cpr-nummer. Jeg kender en der lever af at give folk en ny start, og han er ret god til det. Koster ikke ret meget. Sl\u00e5 dig ned et andet sted. Langt v\u00e6k. Og find dig s\u00e5 for pokker et eller andet arbejde. Uds\u00e6t dig ikke for det her igen. Det ender jo galt. Er der ellers noget, jeg kan g\u00f8re for dig?<\/p>\n\n\n\n
– Dengang du lige havde givet retsbel\u00e6ring og sagt hvad man skal leve op til, kunne jeg godt forst\u00e5 at de ikke kunne d\u00f8mme mig. Det kender jeg dem alt for godt til. Men du, ville du kunne d\u00f8mme mig?<\/p>\n\n\n\n
– Nu er vi vist p\u00e5 kollisionskurs med privatlivets fred! Men jeg d\u00f8mmer dig ikke, for jeg skal ikke v\u00e6re dommer. Jeg ford\u00f8mmer dig heller ikke, for jeg har ingen fordomme. Det er forresten en lille specialitet jeg har. Det g\u00f8r en forskel p\u00e5 mig og de andre. Vogt dig for efterligninger, og for de falske profeter. Kend dem p\u00e5 fordommene!<\/p>\n\n\n\n
– Tusind tak for at du reddede mit liv! Det vil jeg aldrig glemme dig for.<\/p>\n\n\n\n
– \u00c5h, det var s\u00e5 lidt.<\/p>\n\n\n\n
Hun s\u00e5 skuffet ud over at han syntes hendes liv var s\u00e5 lidt.<\/p>\n\n\n\n
– Skal jeg skaffe en krisepsykolog?<\/p>\n\n\n\n
Han kiggede p\u00e5 disciplene uden umiddelbart at f\u00e5 \u00f8je p\u00e5 nogen.<\/p>\n\n\n\n
– Tak, jeg tror jeg klarer mig, sagde kvinden, – du var da ellers meget god.<\/p>\n\n\n\n
– Eller en forfriskning?<\/p>\n\n\n\n
To af disciplene var allerede i fuld gang med krukker og l\u00e6ders\u00e6kke.<\/p>\n\n\n\n
– Nej, ellers tak. Hej!<\/p>\n\n\n\n
– N\u00e5. Men s\u00e5 g\u00e5 i fred. Hej hej.<\/p>\n\n\n\n
Hun smilede s\u00f8dt med b\u00e5de ansigtet og bagdelen da hun gik fra dem. Han vidste ikke om det var specielt til ham.<\/p>\n\n\n\n
Jesus kastede et blik p\u00e5 sine disciple. Blandt dem der h\u00f8rte efter m\u00e5tte der da i det mindste v\u00e6re et par stykker der havde fattet hvad der foregik. Og han s\u00e5 efter vagthavende evangelist.<\/p>\n\n\n\n
– Fik du det? r\u00e5bte han over skulderen.<\/p>\n\n\n\n
Evangelisten nikkede og noterede. “Og til kvinden sagde han: G\u00e5 bort og synd ikke mere.”<\/p>\n\n\n\n