Den \u00f8verste del af byen er faktisk et plateau for sig selv. Den st\u00e5r i forbindelse med den nederste del via et m\u00e6gtigt trappesystem. Her udspiller sig hver morgen et festligt sceneri, med arbejdere p\u00e5 vej til arbejde, handlende p\u00e5 vej til deres butikker, og b\u00f8rn p\u00e5 vej til skole. B\u00f8rnene leger, r\u00e5ber og spiller bold mens de klatrer, og om eftermiddagen kaster de modelfly og papirflyvere ud over afgrunden, i h\u00e5b om at finde dem senere. Eller m\u00e5ske i h\u00e5b om at sende meddelelser til de indsatte i f\u00e6ngslet nedenfor. N\u00e6sten alle i byen kender nogen i f\u00e6ngslet.<\/p>\n\n\n\n
En eftermiddag l\u00e5 der en stor vandpyt p\u00e5 en afsats, for det havde regnet. Jeg var p\u00e5 vej ned. Jeg tog et stykke klar plasticslange, jeg havde i tasken. Ved at fylde slangen med vand dannede jeg en h\u00e6vert, som kunne t\u00f8mme vandpytten til skr\u00e5ningen nedenfor. Alle b\u00f8rnene stimlede sammen. Vandet l\u00f8b op over brystv\u00e6rnet, og ned igen til slangens udmunding l\u00e6ngere nede, hvor det plaskede ud p\u00e5 skr\u00e5ningen. B\u00f8rnene kiggede forundret p\u00e5 vandet der l\u00f8b opad inden i slangen.<\/p>\n\n\n\n
Jeg er l\u00e6rervikar p\u00e5 en skole, der ligger oppe p\u00e5 bjerget. De fleste af eleverne kommer oppefra, fra de beskedne boligkvarterer. Andre kommer fra endnu mere beskedne kvarterer og skal ligesom jeg forcere de mange trapper.<\/p>\n\n\n\n
En morgen er der stor forvirring da jeg ankommer til skolen. En tilsynsdelegation fra den offentlige skoleforvaltning har meldt sin ankomst med ti minutters varsel, de vil ved selvsyn unders\u00f8ge undervisningens kvalitet p\u00e5 baggrund af nogle indberetninger. Den meget store delegationen har delt sig i et antal grupper, som vil g\u00e5 ind og overv\u00e6re undervisningen i den f\u00f8rste time i s\u00e5 mange klasser som muligt samtidig.<\/p>\n\n\n\n
Skoleinspekt\u00f8ren er ved at m\u00f8nstre sine tropper. Han har allerede truffet aftaler med en h\u00e5ndfuld l\u00e6rere, der hver skal modtage en s\u00e5dan gruppe. Han ryster p\u00e5 hovedet over det t\u00e5belige i foretagendet, men er ikke nerv\u00f8s p\u00e5 vegne af sine l\u00e6reres undervisning.<\/p>\n\n\n\n
– Jeg er stolt af mine l\u00e6rere! De har et h\u00e5rdt, n\u00f8dvendigt men lavt v\u00e6rdsat arbejde.<\/p>\n\n\n\n
De delegerede stiller sig myndigt tilknappet an. F\u00e5m\u00e6lte, med stive, kolde, skeptiske blikke.<\/p>\n\n\n\n
– H\u00f8r Simon! siger han til mig, da jeg kommer ind p\u00e5 hans kontor for at h\u00f8re, hvad jeg skal lave i dag. – Kan du ikke tage en af disse grupper med til timen. F\u00f8rste C har ingen l\u00e6rer, frk. Ferguson har meldt sig syg.<\/p>\n\n\n\n
Jeg sp\u00f8rger hvad jeg skal lave med dem.<\/p>\n\n\n\n
– De skal egentlig have en matematiktime. Problemet er, at du samtidig skal underholde dine g\u00e6ster og v\u00e6re fuldt opm\u00e6rksom p\u00e5 de sp\u00f8rgsm\u00e5l de stiller. M\u00e5ske kan du finde p\u00e5 noget andet?<\/p>\n\n\n\n
Jeg foresl\u00e5r en fysiktime. Der kan man s\u00e6tte eleverne i gang med eksperimenter, s\u00e5 kan jeg bedre frig\u00f8re mig.<\/p>\n\n\n\n
– Glimrende. Det er vigtigt at g\u00f8re et godt indtryk. Flere af de delegerede er overordentlig indflydelsesrige, de har ofte det afg\u00f8rende ord ved fastans\u00e6ttelser. Husk det!<\/p>\n\n\n\n
Jeg begav mig ud i et voveligt eksperiment, kunne jeg se. Skulle improvisere undervisning i en klasse, jeg ikke kendte ret godt, i et fag jeg ikke var fortrolig med. Skulle finde p\u00e5 noget der kunne fange b\u00f8rnene s\u00e5 timen kom til at forl\u00f8be overbevisende. Jeg l\u00f8b hurtigt hen til klassen for at komme g\u00e6sterne i fork\u00f8bet.<\/p>\n\n\n\n
Jeg fortalte b\u00f8rnene, at vi skulle i fysiklokalet, og at vi skulle skynde os der over, fordi vi fik g\u00e6ster, der skulle l\u00e6re, hvordan man laver fysik i F\u00f8rste C. Undervejs fortalte jeg dem, at i denne her time hed jeg slet ikke Simon, jeg hed Sonny. Det var b\u00f8rnene helt med p\u00e5.<\/p>\n\n\n\n
– Vi skal have Sonny! r\u00e5bte de.<\/p>\n\n\n\n
Da vi kom til fysiklokalet, havde de delegerede allerede sat sig tilbage i lokalet. Alle b\u00f8rnene myldrede ind. Jeg ville pr\u00e6sentere g\u00e6sterne for b\u00f8rnene. Det afslog g\u00e6sterne med m\u00f8rkt blik, jeg m\u00e5tte endelig ikke henlede b\u00f8rnenes opm\u00e6rksomhed p\u00e5 dem. Men der kom til at mangle tre stole, som de havde taget fra eleverne. Jeg sendte tre elever tilbage for at hente flere stole i den tomme klasse.<\/p>\n\n\n\n
Jeg sagde til eleverne, at denne time, som egentlig var deres matematiktime, nu var lavet om til en fysiktime, fordi deres l\u00e6rer var blevet syg, og det var ogs\u00e5 grunden til at de skulle have mig i stedet for. De tre kom tilbage med stolene og satte sig helt foran.<\/p>\n\n\n\n
Jeg benyttede mig af lejligheden til at repetere navnene, jeg kunne de allerfleste, og spurgte s\u00e5 hvad hedder jeg?<\/p>\n\n\n\n
– Sonny! r\u00e5bte de henrykt i kor, og g\u00e6sterne gjorde notater.<\/p>\n\n\n\n
Jeg fortalte b\u00f8rnene, at vi skulle lave nogle fysik\u00f8velser, som de selv kunne arbejde lidt med, og at jeg havde en masse forskellige ideer, men om de ikke ogs\u00e5 selv havde nogle forslag?<\/p>\n\n\n\n
– Jo, vi skal lave en r\u00f8gbombe!<\/p>\n\n\n\n
Det mente jeg nu ikke at vi skulle. Det var naturligvis fristende at l\u00e6gge r\u00f8gsl\u00f8r ud. Jeg forklarede, at r\u00f8gbomber h\u00f8rte til i kemi, som de f\u00f8rst skulle l\u00e6re noget af om nogle \u00e5r.<\/p>\n\n\n\n
– \u00d8v!<\/p>\n\n\n\n
– Men hvad s\u00e5 med at f\u00e5 vandet til at l\u00f8be opad? Det kan du jo!<\/p>\n\n\n\n
En sp\u00e6ndt forventning lyste ud af det lille ansigt. Jeg havde brug for en forklaring.<\/p>\n\n\n\n
– Jo, kan du ikke huske den dag efter skole, hvor vi var p\u00e5 vej ned ad trappen, og det havde regnet, og s\u00e5 kunne du f\u00e5 vandet til at l\u00f8be opad! Kan du ikke vise hvordan man g\u00f8r det?<\/p>\n\n\n\n
Det ville jeg gerne indvilge i. Jeg ledte i alle skabene, fandt to glaskar frem og et stykke klar slange, h\u00e6ldte vand i det ene kar og stillede det lidt h\u00f8jere end det andet p\u00e5 et par klodser. S\u00e5 viste jeg hvordan man kunne fylde slangen med vand fra hanen, holde enderne lukket og stikke den ene ned under vandoverfladen inden man slap for den anden ende der var f\u00f8rt ned i det lavere kar.<\/p>\n\n\n\n
Jeg fik b\u00f8rnene t\u00e6t sammen, s\u00e5 de allesammen kunne se. Nu s\u00e5 de m\u00e5bende p\u00e5, at vandet l\u00f8b opad. N\u00e5r man l\u00f8ftede slangen, rev det endda et par luftbobler med, f\u00f8r de tog turen ned igen i det andet kar.<\/p>\n\n\n\n
Jeg delte eleverne op i grupper p\u00e5 tre, og instruerede dem om at den ene kunne styre det ene kar, den anden det andet kar og den tredje skulle s\u00e5 styre slangen.<\/p>\n\n\n\n
Rekvisitterne slap hurtigt op. Der var ikke mange kar, og alle mulige beholdere m\u00e5tte benyttes. Gulvspande blev hentet fra reng\u00f8ringsrummet. En af drengene havde i sin taske to \u00f8lflasker han havde fundet, og som han skulle have pant for p\u00e5 vejen hjem, de blev ogs\u00e5 brugt. Slangen slap op, og et par stykker blev sendt over til pedellen for at sp\u00f8rge efter nogle stumper haveslange. De kom tilbage med rigeligt, som kunne sk\u00e6res op i passende l\u00e6ngder, uden om en hel del huller, m\u00e5tte jeg p\u00e5se, for slangen var kasseret. G\u00e6sterne gjorde notater.<\/p>\n\n\n\n
Nu var der etableret ni – ti opstillinger. Alle b\u00f8rnene kunne ved selvsyn se vand l\u00f8be opad, og jeg foreslog dem at lave fors\u00f8get mindst tre gange, s\u00e5 hver enkelt kunne pr\u00f8ve at st\u00e5 for hver opgave i det mindste \u00e9n gang. Alle b\u00f8rn var fuldt besk\u00e6ftiget en rum tid, den tid kunne jeg bruge til at formilde stemningen hos g\u00e6sterne.<\/p>\n\n\n\n
G\u00e6sterne s\u00e5 ud til at f\u00f8le sig utilpasse over at jeg havde forfordelt dem s\u00e5 groft med opm\u00e6rksomhed i konkurrence med b\u00f8rnene, de var modvillige og langsomme at t\u00f8 op. Kun enkelte gange skulle jeg komme b\u00f8rnene til unds\u00e6tning. Det var n\u00e5r de ikke kunne holde vand i slangen, fordi de ikke lukkede t\u00e6t nok for den.<\/p>\n\n\n\n
Jeg snakkede til de delegerede om hvad der faldt mig ind. Det gik bedre, da jeg holdt op med at kommentere klassen og skolen, og begyndte at sp\u00f8rge til deres arbejde, kolleger og omgangskreds, for at finde ud af om vi havde f\u00e6lles bekendte. En enkelt kvitterede behersket oplivet med at fort\u00e6lle sin sygehistorie, dog uden at afsl\u00f8re for meget privatliv og navne p\u00e5 p\u00e5r\u00f8rende. Til sidst gik samtalen velsmurt og livligt, om sportsresultater og TV-v\u00e6rter, og der opstod hen imod timens slutning en helt venskabelig stemning, hvorunder jeg fik navne p\u00e5 flere personer i forvaltningen, som det ville v\u00e6re fornuftigt at st\u00e5 sig godt med. I baggrunden l\u00f8d en konstant summen af b\u00f8rnenes iver og optagethed.<\/p>\n\n\n\n
B\u00f8rnene havde hele tiden indforst\u00e5et brugt navnet Sonny til mig, flere gange med generte smil. Men nu sagde Christian:<\/p>\n\n\n\n
– Det var sjovt, det vi l\u00e6rte med at f\u00e5 vand til at l\u00f8be opad, men hvordan kan det v\u00e6re, kan du ikke forklare hvordan?<\/p>\n\n\n\n
Jeg svarede ham, at det blev der ikke tid til i dag, for der var kun tre minutter tilbage af timen, men en anden dag, hvis vi skulle ses igen i en anden time, s\u00e5 ville jeg gerne forklare de fysiske kr\u00e6fter og \u00e5rsager bag eksperimentet. B\u00f8rnene jublede.<\/p>\n\n\n\n
– Skal vi s\u00e5 have dig igen, Simon?<\/p>\n\n\n\n
Og de klappede i h\u00e6nderne.<\/p>\n\n\n\n
Netop i dette \u00f8jeblik kom delegationens leder ind, og spurgte sin gruppe om forl\u00f8bet. Gruppens sekret\u00e6r havde gjort notater p\u00e5 egen h\u00e5nd men n\u00e5ede ikke at konferere med nogen. Han tog ordet.<\/p>\n\n\n\n
– Han jager med os fra det ene lokale til det andet og laver billige tricks, som han kalder eksperimenter, og som f\u00e5r gulvet til at sejle med vand. Men det v\u00e6rste er, at hans elever up\u00e5talt bringer \u00f8l med ind p\u00e5 skolen, at han f\u00e5r b\u00f8rnene til at stj\u00e6le haveredskaber fra pedellen, og at han skjuler sin identitet under falsk navn. Vi m\u00e5 indstille til \u00f8jeblikkelig afskedigelse!<\/p>\n\n\n\n
Sekret\u00e6rens selvbestaltede indstilling splittede gruppen. Der var spredt tilslutning, men tilsyneladende ogs\u00e5 tendenser til oppositionelle synspunkter. Damen med sygehistorien tog til genm\u00e6le.<\/p>\n\n\n\n
– Det er ikke rigtigt! Vi er blevet s\u00e6rdeles vel modtaget og har v\u00e6ret i behageligt selskab. Og b\u00f8rnene var ikke til besv\u00e6r og generede ikke vores m\u00f8de s\u00e6rlig meget. Jeg har i sinde at anbefale l\u00e6reren til en karriere i forvaltningen, og har allerede taget initiativ til kontakter p\u00e5 politisk niveau.<\/p>\n\n\n\n
Sekret\u00e6ren bukkede hovedet, og hans fl\u00f8j tav.<\/p>\n\n\n\n
– Javel, sagde delegationslederen, mens klokken ringede og alle b\u00f8rnene som raketter fl\u00f8j ud ad d\u00f8ren. Fire-fem stykker tog dog mellemlanding p\u00e5 mit sk\u00f8d, to slyngede armene om halsen p\u00e5 mig, mange r\u00e5bte: – Vi skal have Simon igen! og en spurgte: – Hedder du s\u00e5 ikke Sonny mere?<\/p>\n\n\n\n
Jeg rystede beklagende p\u00e5 hovedet.<\/p>\n\n\n\n
Delegationen tog afsked og bev\u00e6gede sig ud mod de ventende limousiner. Delegationslederen lyk\u00f8nskede mig.<\/p>\n\n\n\n
– Det lader til, at du har overbevist den rette. Hun er gift med borgmesteren. Med hende p\u00e5 sin side kan det ikke g\u00e5 helt galt.<\/p>\n\n\n\n
Vi gik hjem fra skole, og p\u00e5 vej ned ad trappen s\u00e5 jeg nogle af b\u00f8rnene pjaske i en pyt vand. Det havde ikke regnet, s\u00e5 de havde \u00e5bnet en vandhane i stedet for. De bad mig pr\u00f8ve eksperimentet igen, men jeg havde ingen slange. En kone sk\u00e6ldte ud fra et n\u00e6rliggende hus. B\u00f8rnene l\u00f8b videre, og ved foden af trappen m\u00f8dte de en flok j\u00e6vnaldrende, de kendte. De fortalte ivrigt om vandet der kunne l\u00f8be opad, og en dreng fandt p\u00e5 at man godt kunne demonstrere det alligevel, for der l\u00e5 en stor grusbunke, som de plejede at klatre i.<\/p>\n\n\n\n
– Hold fast i mig! sagde han. – Og dan k\u00e6de!<\/p>\n\n\n\n
S\u00e5 kravlede han op p\u00e5 grusbunken med k\u00e6den efter sig, den ene efter den anden.<\/p>\n\n\n\n
– Det skal v\u00e6re en lang k\u00e6de, kommanderede han, – der skal flere bagi!<\/p>\n\n\n\n
Han stod p\u00e5 toppen af grusbunken. P\u00e5 den anden side af grusbunken var der gravet en gr\u00f8ft.<\/p>\n\n\n\n
– Hold nu godt fast! r\u00e5bte han, – Nu l\u00f8ber vandet opad. I er vandet!<\/p>\n\n\n\n
Og s\u00e5 kastede han sig ned ad den anden side af grusbunken og trak de n\u00e6ste efter sig. Helt ned i gr\u00f8ften, hvor han gav slip og sprang op.<\/p>\n\n\n\n
De n\u00e6ste trak andre efter sig, som igen trak andre, det gik hurtigere og hurtigere under h\u00f8je hvin, og i l\u00f8bet af et \u00f8jeblik var hele k\u00e6den trukket med over, s\u00e5 alle drengene l\u00e5 i en bunke nede i gr\u00f8ften. Alle holdt fast og den sidste blev slynget h\u00f8jt op i luften som snerten af en pisk, inden han landede oven i bunken. De f\u00e5, der havde n\u00e5et at springe op igen, stod og slog sig p\u00e5 l\u00e5rene af grin.<\/p>\n\n\n\n
Mange havde sl\u00e5et sig, kun f\u00e5 ville v\u00e6re ved det, dog var der to der \u00f8mmede sig, fordi de var kommet til at ligge nederst.<\/p>\n\n\n\n
En af drengene fik pludselig et alvorligt og spekulativt udtryk i ansigtet. Han sad for sig selv og spekulerede. S\u00e5 gik han hen til to af de andre og kaldte dem til side. Han forklarede og gestikulerede. Pludselig jublede de to andre, men han tyssede p\u00e5 dem, og s\u00e5 sp\u00e6nede de afsted alle tre.<\/p>\n\n\n\n
– Se, nu render f\u00e6ngselsrotterne!<\/p>\n\n\n\n
Alle vidste, at de tre drenges f\u00e6dre sad i f\u00e6ngsel. Og at f\u00e6ngslet var fyldt med politiske fanger. Folk, der havde gjort sig skyldige i at arbejde mod det siddende bystyre.<\/p>\n\n\n\n
N\u00e6ste morgen var jeg igen p\u00e5 vej op ad trappen og blev som s\u00e6dvanlig overhalet af mine sm\u00e5 venner. Ogs\u00e5 de tre med f\u00e6dre i f\u00e6ngsel var der. De s\u00e5 indforst\u00e5et smilende p\u00e5 mig som om vi havde en hemmelighed, men de sagde ikke noget. Halvvejs oppe ad trappen var der en afsats, hvorfra man havde god udsigt over f\u00e6ngslet. Man kunne ikke se ind i f\u00e6ngslet, og der var normalt ikke noget at se omkring det. De tre drenge plejede at se den anden vej og snakke om noget andet. I dag stillede de sig op p\u00e5 brystv\u00e6rnet og kiggede ud over byen, op mod morgensolen og ned mod de dystre f\u00e6ngselsmure i modlyset. De vinkede med oprakte arme, tavse. Det var ikke til at se om deres hilsen blev besvaret.<\/p>\n\n\n\n
Den eftermiddag var byen ikke sig selv. Straks efter jeg kom fra skolen ud p\u00e5 gaden, m\u00f8dte jeg aviss\u00e6lgerne med de sidste nyheder. Byens f\u00e6ngsel var t\u00f8mt. Alle fanger var undveget under g\u00e5rdturen. Det var et stort mysterium, hvordan det havde ladet sig g\u00f8re at passere f\u00e6ngselsmuren. To \u00e6druelige f\u00e6ngselsfunktion\u00e6rer p\u00e5stod, at de havde observeret de indsatte spadsere i \u00e9n lang r\u00e6kke og med hinanden i h\u00e5nden, lodret op ad f\u00e6ngselsmuren, hvorefter de forsvandt i det fri. Sporl\u00f8st.<\/p>\n\n\n\n
De tre drenge havde travlt med at komme hjem. De n\u00e5ede lige at vende sig om.<\/p>\n\n\n\n
– Tak for en god ide!<\/p>\n\n\n\n
Ja. N\u00e5r det er et mirakel at se vand l\u00f8be opad, skal der ikke s\u00e5 meget til at lave mirakler.<\/p>\n\n\n\n
Borgmesterfruen havde ogs\u00e5 set mit h\u00e6verteksperiment. Det var sket p\u00e5 et tidspunkt, hvor hendes mand havde n\u00e5et sin karrieres absolutte h\u00f8jdepunkt. Hun havde et godt og grundigt greb i sin mand. Derfor havde han ogs\u00e5 trukket hende med til tops.<\/p>\n\n\n\n
Den dag de oppositionelle kr\u00e6fter slap ud af f\u00e6ngslet, begyndte borgmesterens magtbase at vakle, og han p\u00e5begyndte den nedtur, der var beregnet til at tr\u00e6kke de n\u00e6ste opad. Som vand i en slange f\u00f8lger ogs\u00e5 politiske karrierer element\u00e6re love.<\/p>\n\n\n\n
Borgmesterfruen havde som antydet sin egen personlige sygehistorie, som indeholdt rigeligt med tarmluft. Tilmed havde hun for nylig set demonstreret i skolen, hvordan det g\u00e5r n\u00e5r man bruger en punkteret slange som h\u00e6vert. Alts\u00e5 prikkede hun et n\u00e6sten usynligt hul, ikke i sin tarm men i sin mands karriere, som alligevel slap en luftbl\u00e6re ind der var stor nok til at borgmesteren kunne styrte i dybet uden n\u00f8dvendigvis at tr\u00e6kke hende med. Det kr\u00e6ver god balance at holde sig p\u00e5 toppen, man skal have anl\u00e6g for det og v\u00e6re fri for h\u00f8jdeskr\u00e6k. Disse egenskaber forenede hun til fuldkommenhed i en anselig \u00e5rr\u00e6kke, besk\u00e6ftiget som en linedanser med at balancere yderfl\u00f8je af mod hinanden. Jeg s\u00e5 det jo selv, for hun havde givet mig en tjans i bystyret, og jeg holdt mig til, det skal siges, det gjorde jeg mig ikke for god til. Jeg var s\u00e5 t\u00e6t p\u00e5 som man kan komme. Men det blev ikke min tur efter hende, s\u00e5 snedig var jeg ikke. Da hun styrtede, trak hun mig med sammen med sit \u00f8vrige haleh\u00e6ng, de tidligere f\u00e6ngslede. Der var ikke noget at g\u00f8re, n\u00e5r rutsjebanen g\u00e5r i gang er det en hel tur eller ingen, og vi blev alle forbig\u00e5et, en hel generation sprunget over. Men alle holdt fast i hinanden, det holdt ved hele r\u00e6kken ned, og \u00e9n gang snert altid snert, han der som dreng havde pr\u00f8vet luftturen som k\u00e6dens sidste led, anbragte sig strategisk og blev nu slynget s\u00e5 h\u00f8jt op at han blev uopn\u00e5elig. Der blev talt om at han havde mistet jordforbindelsen, at tyngdekraften havde mistet sit tag i ham, at han var g\u00e5et i evigt kredsl\u00f8b og befandt sig i v\u00e6gtl\u00f8s tilstand. Mange var glade, for nu var der endelig kommet en st\u00e6rk mand, som de sagde, det havde de ventet p\u00e5 lige s\u00e5 l\u00e6nge demokratiet havde h\u00e6rget byen med alt dets snak og evindelige vr\u00f8vl.<\/p>\n\n\n\n
Jeg s\u00e5 bare en psykopat. Muligheden for st\u00e6rkmandsv\u00e6lde ligger latent mange steder, den skal bare rendyrkes. S\u00e5 skal der ogs\u00e5 bruges en psykopat hver gang, men de er lette at f\u00e5 fat p\u00e5. Senere, da de f\u00f8rste tegn viste sig p\u00e5 hans kommende, uundg\u00e5elige og bratte fald, var han selv den eneste der ikke opdagede det.<\/p>\n\n\n\n