Morgen, september. Kurs nord\u00f8stover fra Gren\u00e5. Nyt grej, der skal afpr\u00f8ves, nyt satellitnavigeringsudstyr, der skal kalibreres. Forventet sejltid 9 timer til bankerne.<\/p>\n\n\n\n
Jeg elsker disse morgener p\u00e5 \u00e5bent vand. En kurs, en fart, dem kan ingen \u00e6ndre.<\/p>\n\n\n\n
For \u00e5r tilbage var det endnu bedre. Det var dengang vi ikke havde satellitter. Kortb\u00f8lge ved man hvad er.<\/p>\n\n\n\n
Der har v\u00e6ret forholdsvis god fangst i de seneste \u00e5r. Der er tilbagegang i Nordatlanten og p\u00e5 Gr\u00f8nland. Det er der ikke her i Baltikum. Gode fangster af konsumfisk, navnlig torsk men ogs\u00e5 kuller, laks, r\u00f8dsp\u00e6tter, skrubber, pighvar, ja alt hvad du kan n\u00e6vne. De findes p\u00e5 de ydedygtige banker, i de centrale og nordlige dele af dette pr\u00e6gtige indhav. Sydeuropa har sit Middelhav, vi har vores Baltikum, som vi ogs\u00e5 kalder \u00d8sters\u00f8en, vi der kommer vestfra. Den er vores handelsvej op gennem historien, den er vores n\u00e6ringsvej, den er vores identitet og sj\u00e6l. Fra gammel tid har der v\u00e6ret et grundl\u00e6ggende f\u00e6llesskab blandt alle nationerne omkring dette hav. Trods opsplitninger i stormagters blokpolitik, for opsplitninger er altid forbig\u00e5ende. Som det senest s\u00e5s ved murens fald, Warszawapagtens opl\u00f8sning og \u00f8stlandenes \u00e5bning mod vest. Gamle venskaber, der genoptages. En pause p\u00e5 80-90 \u00e5r, herregud, kun et sp\u00f8rgsm\u00e5l om f\u00e5 generationer, det hul kan nemt lappes. Nu venter vi p\u00e5 virkningen af de store milj\u00f8forbedringer i den tidligere \u00f8stblok, dem vil vores f\u00e6lles indhav utvivlsomt nyde godt af. Der m\u00e5 ikke l\u00e6ngere v\u00e6re mistanke om tungmetaller i vores marine f\u00f8devareprodukter, de skal fremst\u00e5 som krystalrene alternativer til landbrugets k\u00f8dproduktion. Den er baseret p\u00e5 landpattedyr, intensiv drift, indavl, genmanipulation og medicinrester. Vores er natur. Landbruget led alvorlige nederlag med kogalskab, svinepest, aujeszky og salmonella. Mund- og klovsyge. Hvad bliver det n\u00e6ste. Deres problemer lader til at v\u00e6re uden ende, vores er forh\u00e5bentlig forbig\u00e5ende. Alle lande omkring Baltikum er enige om at bevare dette skatkammer. Det skal v\u00e6re s\u00e5 frit for milj\u00f8belastning som overhovedet muligt. Industriens, landbrugets og bysamfundenes affald. Og minedriftens. De m\u00e5 selv rense det, inden de leder vandet i floden og ud i vores pr\u00e6gtige indhav.<\/p>\n\n\n\n
Hvis vi tager dem med uret: Finland, Rusland, Estland, Letland, Litauen, det tidligere \u00d8stpreussen omkring Kaliningrad, som kaldes en stump Rusland selvom det ikke er, Polen, Tyskland, Danmark og Norge. Finland og Norge med de l\u00e6ngste kyststr\u00e6kninger. Polen og Tyskland med de st\u00f8rste udledninger.<\/p>\n\n\n\n
Geologisk er Baltikum et produkt af de gentagne overisninger, og den eneste grund til at det rummer \u00e5bent vand er, at vi lever i den sidste del af en mellemistid. Vi kan forvente, at der igen en gang vil indfinde sig en overisning, s\u00e5 omr\u00e5det kommer til at ligne Antarktis, \u00e9n sammenh\u00e6ngende iskalot, der d\u00e6kker Baltikum og hele Skandinavien, Nordsibirien og det nordlige Canada til og med Hudsonbugten, og naturligvis ogs\u00e5 hele det Nordlige Ishav, Gr\u00f8nland, Island og en stor del af Nordatlanten. Og det vil allerede begynde om nogle f\u00e5 tusinde \u00e5r – eller m\u00e5ske blot f\u00e5 hundrede – hvem ved.<\/p>\n\n\n\n
Baltikum minder lidt om Hudson Bay, begge steder skabte isens kolossale v\u00e6gt en lavning i jordskorpen. Den tilbageholdt enorme ismasser langt hen i afsmeltningsforl\u00f8bet under mellemistidens klimaforandring. Isens vandring og den gradvise afsmeltning dannede de bund- og randmor\u00e6ner, der her i Europa senere fik navne og blev kaldt Danmark og Nordtyskland. Ja, vi kan tage Polen og Holland med. Dele af Rusland og England for en fuldst\u00e6ndigheds skyld.<\/p>\n\n\n\n
Vi s\u00e6tter nu kursen mod nogle af de rige banker i centrum af vores indhav. Vores position er 59\u00b0 nord og 13\u00b0 30′ \u00f8st. Mod syd\u00f8st ligger de rigtig gode G\u00f6tabanker og mod nord\u00f8st de lige s\u00e5 gode Sveabanker. Hvis jeg f\u00e5r god fangst, kan jeg lande den i Halden i Norge, eller Fredrikstad, og s\u00e5 pr\u00f8ve igen. M\u00e6rkelige navne, f. eks. G\u00f6ta Banke og Svea Banke, det er ikke til at vide hvor s\u00e5danne navne kommer fra, de refererer ikke til nogle kendte lokaliteter i land.<\/p>\n\n\n\n
Heldigvis har de internationale konventioner om skibsruter fastsat, at ruterne skal l\u00e6gges et godt stykke fra de v\u00e6rdifulde fiskepladser. et fint tr\u00e6k og et godt eksempel p\u00e5 den gode samarbejdstradition mellem landene. Det betyder en lille forl\u00e6ngelse af ruterne mellem Norgeskysten og landene \u00f8stp\u00e5, f. eks. Oslo-Helsinki.<\/p>\n\n\n\n
Den \u00e5rlige rytme bestemmes af forekomsterne. Og vinterisen. Den l\u00e6gger sig hvert \u00e5r i December-Januar. Fra Bottenbugten omkring Karesuando i Nord, s\u00e5 vandet fryser til langs b\u00e5de Norgeskysten og Finlandskysten til en linje cirka fra Kongsvinger i vest til Turku i \u00f8st, som isen n\u00e5r i l\u00f8bet af marts. P\u00e5 kolde vintre g\u00e5r den endda noget sydligere. Isen afbryder al skibstrafik langs Norges \u00f8stkyst. I vinterperioden har de kun Hurtigruten langs vestkysten til at betjene \u00f8riget fra Tr\u00f8ndelag og nordp\u00e5, Nordland, Troms og Finmarks Fylke. Det sidste er landfast med Finland og lukker af ud mod Ishavet.<\/p>\n\n\n\n
Jeg fik en p\u00e6n fangst p\u00e5 bankerne og landede den i Halden, nu er jeg her igen. Herman ved roret, jeg g\u00e5r ud p\u00e5 ford\u00e6kket og tjekker grejet. Vi f\u00f8lger stimerne p\u00e5 ekkoloddet og l\u00e6gger trawlet ud. Faktisk ikke s\u00e5 tosset.<\/p>\n\n\n\n
Igen en god fangst. Lastrummene fyldt. Jeg ringer til opk\u00f8bere og auktionshuse. Men jeg gider ikke tage til Hirtshals selvom jeg kunne tjene mere der. Jeg pr\u00f8ver Gdansk eller Klaipeda. Det bliver Gdansk. Jeg snakker med Herman om returlast. Han er med p\u00e5 hvad som helst men vil ikke vide noget. I Kaliningrad f\u00e5r vi cigaretterne leveret dobbelt emballeret s\u00e5 de ligner kartofler og ikke tager lugt af fisk. Herman vil gerne med til Klaipeda. Jeg siger til ham, at her m\u00e5 vi skiftes til at g\u00e5 i land, for nu har vi last ombord. Jeg skaffer vodka, det kommer i original emballage men skal ogs\u00e5 pakkes en ekstra gang af hensyn til lugt og udseende.<\/p>\n\n\n\n
S\u00e5 ringer jeg til Tatjana. Faktisk har jeg i forvejen en aftale med hende, det er den jeg nu vil bekr\u00e6fte. Tatjana er faktisk den med den gladeste r\u00f8v jeg kender. Egentlig ved jeg ikke om hun hedder Tatjana i virkeligheden eller om det er hendes kunstnernavn. En gang ringede jeg til hende, og hun var forhindret, men s\u00e5 gav hun mig bare telefonnummeret til Ilena i stedet for. Hun var ogs\u00e5 dejlig. M\u00e5ske et samarbejde de har, ligesom tandl\u00e6ger. Henvise til hinanden ved travlhed og ferie.<\/p>\n\n\n\n
Tatjana er hjemme og vil gerne se mig. Jeg har ure med til hende, smykker og m\u00e6rkevaret\u00f8j som jeg har f\u00e5et billigt. Hun jubler over det hele som om det er hede k\u00e6rlighedsgaver, og vi elsker l\u00e6nge og kraftigt. S\u00e5 sp\u00f8rger hun mig om jeg vil have vodka. Jeg siger at jeg har noget allerede, men det viser sig at hendes er bedre og billigere. S\u00e5 m\u00e5 jeg have nogle af cigaretterne ud af lasten og op p\u00e5 d\u00e6kket. Det g\u00e5r nok, de vejer jo ingenting. Bedre at stuve vodkaen lavt.<\/p>\n\n\n\n
Tatjana har en s\u00e6rlig gave til mig. En erindringsgave, en k\u00e6rlighedsgave, siger hun. Det er en bog. Tatjana ved, at jeg holder meget af sagn og myter. Tidligere, da vi var unge, og al tiden ikke skulle g\u00e5 med forretninger, snakkede vi sommetider l\u00e6nge om vores hjemlandes sagn og fort\u00e6llinger. Hun er ikke dum, Tatjana. Bogen, Tatjana giver mig, hedder “Erindringen om Svea-rige”. Den ser sp\u00e6ndende ud. Jeg siger tusind tak og for\u00e6rer Tatjana en dyr parfume, jeg ikke kender navnet p\u00e5. Hun sp\u00f8rger med et smil om jeg ikke synes hun lugter godt nok, men kysser mig alligevel til afsked.<\/p>\n\n\n\n
Jeg tager ud til b\u00e5den og afl\u00f8ser Herman. F\u00f8rst giver jeg ham Ilenas telefonnummer og en anden parfume, han kan bruge som gave. Resten m\u00e5 han selv finde p\u00e5, og jeg har betalt ham for hyren. Han lover, at han nok skal v\u00e6re her i morgen.<\/p>\n\n\n\n
S\u00e5 l\u00e6gger jeg mig ind med en flaske vodka og en bog.<\/p>\n\n\n\n
Landet med fangster i Halden og Gdansk, gjort handeler i Kaliningrad og Klaipeda. Haft m\u00f8de med elskerinden. F\u00e5et for\u00e6ret en ny bog om min store interesse. “Erindringen om Svea-rige”. Der er billeder i. Den handler om ufoer, rumskibe, rumv\u00e6sener og genkomst af tidligere jordboere. Den passer lige til tilbageturen. Lad os nu se om Herman vil p\u00e5m\u00f8nstre hjemad. Det vil han ikke. Han vil f\u00f8rst dyrke Ilena lidt mere. Han finder nok en anden hyre hjem, eller ogs\u00e5 bliver han her et stykke tid. Det g\u00f8r han nu nok ikke, her er ikke meget at lave for s\u00e5dan en som ham, der ikke kan sproget og ikke kan f\u00e5 opholds- og arbejdstilladelse. Man kan kun f\u00e5 opholdstilladelse hvis man har arbejde, men man kan kun f\u00e5 arbejdstilladelse hvis man har en adresse. Derfor er man n\u00f8dt til at begynde med illegalt arbejde og illegalt ophold, s\u00e5 kan man se om det illegale ophold kan g\u00f8re ens arbejde legalt og omvendt, og n\u00e5r man s\u00e5 har legalt arbejde kan man f\u00e5 en opholdstilladelse, s\u00e5 man kan f\u00e5 legaliseret sit ophold og dermed f\u00e5 arbejdstilladelse. S\u00e5dan skal det g\u00f8res i tre trin, enkelt nok. Eller omvendt. Men det ved Herman vist ikke noget om. Piger som Ilena og Tatjana kan forklare ham det, hvis de synes han skal blive. S\u00e5 han m\u00e5 nok finde en anden hyre hjem. N\u00e5r han ikke har r\u00e5d til mere vodka.<\/p>\n\n\n\n
Jeg l\u00e6ser bogen og bliver fuldst\u00e6ndig opslugt. S\u00e6tter trawlet ud p\u00e5 hjemvejen. Jeg kan godt s\u00e6tte trawl ud og tage det ind igen uden Herman, jeg har jo det hydrauliske spil. Jeg m\u00e5 tr\u00e6kke det ind igen, der er ikke plads til fangst i lastrummet. Det havde jeg glemt, s\u00e5 sp\u00e6ndende var bogen. Satellitterne har nok fotograferet mig med trawl ude, det kan bruges som alibi.<\/p>\n\n\n\n
Jeg vender hjem til Gren\u00e5 med automatpilot p\u00e5, s\u00e5 jeg kan l\u00e6se resten af bogen. Hvilken fantasi. Nok kul\u00f8rt litteratur af v\u00e6rste slags, men sp\u00e6ndende. Den handler om myterne og legenderne. Og om den sproglige afsmitning. Der er en del af det vestlige Finland, hvor man taler et eget, skandinavisk sprog. Fra de egne udgik i gamle dage store h\u00e6re, der h\u00e6rgede i Norge, Danmark, Tyskland, Polen og Rusland. Meget brutale og hensynsl\u00f8se skal de have v\u00e6ret, som alle h\u00e6re og alle krigere til enhver tid har v\u00e6ret. Man kan nu ikke se noget af det p\u00e5 de nuv\u00e6rende efterkommere. Turku og Pori er s\u00e5m\u00e6nd lige s\u00e5 fredelige som alle andre byer omkring Baltikum.<\/p>\n\n\n\n
Men s\u00e5 er der sagnene. De stammer fra mundtlige overleveringer, de er yderst livagtige, og har drevet mange hypoteser frem i flere hundrede \u00e5rs romantiske litteratur, s\u00e5 de ogs\u00e5 var p\u00e5 nippet til at komme med i historieskrivningen.<\/p>\n\n\n\n
De gik ud p\u00e5, at der en gang skulle have eksisteret et stort landomr\u00e5de midt i Baltikum. Et stort og langstrakt landomr\u00e5de, som havde udfyldt det n\u00e6sten fra Nord til syd, s\u00e5 der kun var en smal stribe hav tilbage mod \u00f8st. Et landomr\u00e5de lige fra Finmarken helt ned til et sted mellem Sj\u00e6lland og Bornholm. Det lyder helt vanvittigt, og der er heller ingen bel\u00e6g i geologiske fund og hypoteser, for Baltikum menes som bekendt at v\u00e6re dannet under en r\u00e6kke istiders belastning fra det massive isd\u00e6kke, s\u00e5ledes at der i de kortvarige mellemistider l\u00e5 et b\u00e6kken parat til at fyldes med hav. Der sker stadig en landh\u00e6vning, som f\u00f8lge af at jordskorpen stadig pr\u00f8ver at rette sig ud efter den sidste afsmeltning. Derfor synes det videnskabeligt usandsynligt, at det kan have g\u00e5et den anden vej, en lands\u00e6nkning, og at der skulle have v\u00e6ret landomr\u00e5der p\u00e5 de angivne steder i historisk tid. Men derfor er sagnene, myterne og legenderne da ikke mindre sp\u00e6ndende.<\/p>\n\n\n\n
Myter om et sunket rige, ligesom i Atlantis-myten. Myter om forhistoriske civilisationer, og landkort optegnet af ekstraterrestriske v\u00e6sener, et kort der viser et land i Baltikum. M\u00e5ske fotograferet af ekspeditioner fra andre kloder. If\u00f8lge kortet skulle jeg sejle midt p\u00e5 landjorden nu. P\u00e5 vej gennem en skov fra en by til en anden. Nej, ikke landjord, tidligere landjord, selvf\u00f8lgelig. Opsamlede erindringer om glemte navne, glemte byer, landskaber, kulturer, folk. Ikke kun enkeltpersoners skjulte erindringer, hele befolkningers f\u00e6lleserindringer. Og s\u00e5 al den interesse, der vises dette parafysiske f\u00e6nomen. Man bliver totalt forvirret. Konklusionen: Der er s\u00e5 mange sammenfaldende mystiske vidnesbyrd, s\u00e5 mange indicier, men intet afg\u00f8rende bevis. Alle vidnesbyrd og udsagn er bare udvalgt for at st\u00f8tte den samlede p\u00e5stand. Et eventuelt tidligere landomr\u00e5de ben\u00e6vnt Svea-rige og beliggende midt i Baltikum, eventuelt landfast med Norge og\/eller Finland. Det savner ethvert bel\u00e6g og enhver dokumentation ud fra forskning i geologiske, ark\u00e6ologiske, historiske, sproglige eller kulturelle fund. Hypoteserne m\u00e5 nok henregnes til de mere eksotiske, men derfor er de ikke mindre farverige, og der er da ogs\u00e5 gennem tiden opst\u00e5et en hel litteratur om emnet, og myterne har givet stof til utallige v\u00e6rker inden for digtekunst, billedkunst og musik.<\/p>\n\n\n\n
Jeg l\u00e6gger til i fiskerihavnen. Der er en kasse vodka til fiskeriinspektionen. Ogs\u00e5 en til toldv\u00e6senet, men de viser sig ikke i dag. M\u00e5ske fordi de allerede har f\u00e5et en kasse tidligere p\u00e5 dagen, det bad jeg en kollega s\u00f8rge for gennem telefonen. Afs\u00e6tningen af importvarerne til mine kontaktm\u00e6nd g\u00e5r gnidningsl\u00f8st. Det kostede kun en af dem et lag t\u00e6sk, fordi han havde misforst\u00e5et noget med afregningen. S\u00e5 jeg m\u00e5tte hj\u00e6lpe hans hukommelse p\u00e5 plads igen. Jeg beholder selv en kasse vodka og den til toldv\u00e6senet, hvis de skulle komme i tanker om mig. Til min kone har jeg en pels med fra Klaipeda, den bad jeg Tatjana om at skaffe. Hun har forstand p\u00e5 pelsv\u00e6rk, og min kone er rigtig glad for den. Hun f\u00e5r ogs\u00e5 en af de dyre parfumer og n\u00e6sten en halv palle cigaretter, s\u00e5 hun byder mig hjerteligt velkommen og anstrenger sig for at holde mig ud i en hel uge.<\/p>\n\n\n\n
Jeg tager bogen frem igen. Og s\u00e5 dette mystiske kort. Det har nogle stednavne. Og de passer til navnene p\u00e5 nogle af de gode fiskebanker. Og skove. S\u00f8er og elve. Og byer.<\/p>\n\n\n\n
Jeg lukker bogen i og repeterer de vigtigste p\u00e5stande. T\u00e6nk at man kan udgive s\u00e5dan noget sludder. Jeg m\u00e5 hellere ud p\u00e5 det \u00e5bne vand igen. Og se om havet stadig er der.<\/p>\n\n\n\n
Jeg vil se lidt mere om udgiverne og sl\u00e5r op p\u00e5 titelbladet og bag i bogen.<\/p>\n\n\n\n
Min kone blader i avisen og sp\u00f8rger om vi ikke skulle tage p\u00e5 et krydstogt sydp\u00e5 til n\u00e6ste \u00e5r. S\u00e5 kan vi da v\u00e6re sammen og p\u00e5 havet samtidig. I tre uger. Og nu har du jo penge nok. Og hun l\u00e6ser en r\u00e6kke anl\u00f8bssteder op. Southampton, la Coruna, Lissabon, Tanger, Malaga, Tunis, Palermo, Napoli, Genova, og s\u00e5 hjem over Geneve, Basel, Saarbr\u00fccken og Antwerpen. Var det ikke noget?<\/p>\n\n\n\n
Det t\u00e6nker jeg over, mens jeg opvejer fordele med ulemper.<\/p>\n\n\n\n
Jo, siger jeg. Det skulle vist kunne lade sig g\u00f8re.<\/p>\n\n\n\n
Det kunne v\u00e6re rigtig dejligt, siger hun. Ja, siger jeg.<\/p>\n\n\n\n
I det samme ser jeg p\u00e5 bogens sidste side en reklame med anbefaling af forlagets n\u00e6ste udgivelse i samme serie. Den hedder “Myten om Franker-riget”. Den handler om, at der en gang skulle have eksisteret et landomr\u00e5de mellem den Iberiske \u00d8 og det europ\u00e6iske fastland. I myterne, alts\u00e5.<\/p>\n\n\n\n
Kan de da blive ved. Nu er de vist helt ude i tovene. Besynderligt er det, med myter som denne. Tilsyneladende smitter de oven i k\u00f8bet. Der opst\u00e5r m\u00e5ske lokale variationer over sagn om sunkne landomr\u00e5der. F\u00f8rst et land midt i Baltikum, og nu et, der engang skulle have udfyldt det meste af det Galliske Hav, og som efter overleveringen skulle have gjort den Iberiske \u00d8 landfast med Belgiens, Luxembourgs, Tysklands, Schweiz’ og Italiens vestkyster. Det skulle s\u00e5ledes have v\u00e6ret umuligt at besejle Middelhavet gennem det Provencealske Str\u00e6de mellem Italien og Spanien, og Middelhavets eneste forbindelse til Atlanterhavet skulle have v\u00e6ret Gibraltarstr\u00e6det. T\u00e6nk engang. Det hypotetiske landomr\u00e5de i det Galliske Hav var angiveligt p\u00e5 st\u00f8rrelse med det i Baltikum, m\u00e5ske endda lidt st\u00f8rre, men ikke s\u00e5 langstrakt. Ligesom for Svea-riget, findes der heller ikke det mindste trov\u00e6rdige bel\u00e6g for dette landomr\u00e5des eksistens. Det skulle v\u00e6re ben\u00e6vnt Franker-riget. Om det s\u00e5 er geologien, ark\u00e6ologien, den sproglige og kulturelle arv, giver de ikke noget at bygge s\u00e5danne skr\u00f8ner p\u00e5. De sproglige argumenter tager f. eks. udgangspunkt i, at det sprog, der tales i det vestlige Schweiz, i store dele af Nord- og Vestafrika, i det \u00f8stlige Canada, og som kaldes fransk, skulle have haft et f\u00e6lles udgangspunkt i det nu forsvundne landomr\u00e5de. Det er for meget. Man burde d\u00e6mme effektivt op for denne type bizarre eventyr og dagdr\u00f8mme. I visse kredse og i visse perioder kan de g\u00e5 hen og antage kultlignende former. Det stj\u00e6ler tid fra seri\u00f8se menneskers studier af verden, geografien, historien, menneskelivet, kulturen og kunsten, s\u00e5dan som det faktisk forholder sig.<\/p>\n\n\n\n
Der findes endda klubber hvor man diskuterer myterne om de sunkne riger. Deres adresser og websteder st\u00e5r i annoncen.<\/p>\n\n\n\n
Jeg sukker dybt og ryster opgivende p\u00e5 hovedet. I mellemtiden har min kone allerede reserveret to billetter p\u00e5 krydstogtskibet. S\u00e5 m\u00e5 jeg undv\u00e6re Riga og Klaipeda for en tid. Jaja, det er jo til n\u00e6ste \u00e5r.<\/p>\n\n\n\n