{"id":569,"date":"2025-02-06T20:03:02","date_gmt":"2025-02-06T20:03:02","guid":{"rendered":"https:\/\/mytekataloget.dk\/?page_id=569"},"modified":"2025-05-20T13:27:38","modified_gmt":"2025-05-20T13:27:38","slug":"ursula","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/mytekataloget.dk\/?page_id=569","title":{"rendered":"Ursula"},"content":{"rendered":"\n<h2 class=\"wp-block-heading\"><\/h2>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Den lille by havde et enest\u00e5ende parkomr\u00e5de, med dejlige pl\u00e6ner, fyldige og duftende buskadser, bede med prydblomster, en hel lille blomstereng og tr\u00e6bevoksede skr\u00e5ninger. Gennem det hele snoede sig et netv\u00e6rk af stier, der nu og da \u00e5bnede sig til pladser, hist og her udstyret med legeredskaber beh\u00f8rigt omkranset af b\u00e6nke til de snakkesalige for\u00e6ldre og barnepiger, og et enkelt sted ogs\u00e5 med en lille tribune beregnet til forestillinger om sommeren. Her kom nogle gange omrejsende dansetrupper forbi og gav opvisning, andre gange et hornorkester fra en naboby, og h\u00f8jdepunktet var det \u00e5rlige sommerfestspil, hvor gode folk fra n\u00e6r og fjern samledes for at opf\u00f8re en operette eller en musical fjorten dage i tr\u00e6k i turists\u00e6sonen.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Og s\u00e5 havde parken ikke at forglemme alt sit dejlige vand. Hvor man end f\u00e6rdedes, kunne man se en s\u00f8, en kanal, et lille rislende vandfald eller en pr\u00e6gtig font\u00e6ne, der tilmed blev belyst af flerfarvede projekt\u00f8rer hen under skumringstid, hvor de mere romantisk indstillede netop foretrak parkens skiftende belysninger og stemninger. I en af s\u00f8erne var der etableret en lille b\u00e5dudlejning, i en anden holdt byens forening for friluftsbadning til og havde s\u00f8rget for en hel lille sandstrand, og ved bredden af en tredje l\u00e5 et lille trakt\u00f8rsted s\u00e5 t\u00e6t p\u00e5 vandet, at man ved r\u00e6kv\u00e6rket f\u00f8lte sig som ved r\u00e6lingen p\u00e5 et skib. Men alt i s\u00e5 beskedne dimensioner, at man p\u00e5 vej ud af parken syntes at tr\u00e6de ind i en storby, sk\u00f8nt byen i sig selv ogs\u00e5 var ret lille.<\/p>\n\n\n\n<h2 class=\"wp-block-heading\"><\/h2>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Egentlig var parken en del af de bevarede spor efter et m\u00e6gtigt f\u00e6stningsanl\u00e6g. En gang i fortiden havde stedet haft s\u00e5 stor strategisk betydning, at kongemagten havde fundet det gavnligt at opf\u00f8re en bef\u00e6stet garnisonsby netop her i sammenl\u00f8bet mellem to flodarme, hvor man kunne anl\u00e6gge borgvolde og vandfyldte grave, og et system af kanaler s\u00e5 trafikken p\u00e5 floderne kunne afsp\u00e6rres og kontrolleres. Herfra beherskede denne kongemagt store landomr\u00e5der og gjorde dem uindtagelige for andre h\u00e6rf\u00f8rende magter gennem flere \u00e5rhundreder. Men tiden l\u00f8b fra b\u00e5de teknologien og samfundsstrukturen, der skete sammenl\u00e6gninger og fjendtlige overtagelser, de sm\u00e5 konged\u00f8mmers tid var for evigt forbi, og voldanl\u00e6ggene gik deres uundg\u00e5elige men forsk\u00f8nnende forfald i m\u00f8de.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Heller intet ved parkens g\u00e6ster afsl\u00f8rede, at deres forf\u00e6dre enten havde l\u00f8bet hidsigt storm p\u00e5 denne bastion, eller heltemodigt forsvaret den, med heftige tab p\u00e5 begge sider. De eneste mindelser om den voldsomme fortid var en kobberplade og et prospekt over f\u00e6stningen i dens velmagtsdage, som var sat op ved indgangen. Alt, b\u00e5de kanaler, voldgrave, skr\u00e5ninger og stier, ja selv byens indbyggere der defilerede gennem anl\u00e6gget, var blevet blidere, bl\u00f8dere, j\u00e6vnt afrundede med overvejende konvekse former. En gennemf\u00f8rt oml\u00e6gning fra blodt\u00f8rstig strid til kagespisende idyl.<\/p>\n\n\n\n<h2 class=\"wp-block-heading\"><\/h2>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Uden for parken, nogle hundrede meter til venstre for indgangen, midt p\u00e5 gr\u00f8nningen mellem hegnet og omfartsvejen, l\u00e5 en lille pavillon, som bystyret havde en smule problemer med. Det var oprindeligt en vagtstue, hvorfra der skulle holdes vagt ved den udvendige side af den oprindelige port, og hvor der f\u00f8r i tiden havde fundet et utal af vagtafl\u00f8sninger sted under stram honn\u00f8r. Der havde v\u00e6ret kiosk og ishus, men pavillonen l\u00e5 forkert i forhold til publikumsstr\u00f8mmen, og ingen handlende \u00f8nskede at drive forretning derfra. Den var velsagtens ogs\u00e5 for lille til bolig, ingen \u00f8nskede at bo et sted folk kunne g\u00e5 hele vejen rundt om og kigge ind gennem de lave ruder. Bystyret havde udskrevet en konkurrence om anvendelsen, men ikke realiseret nogen af forslagene, selvom der var kommet mange og de var vidt forskellige. Derfor havde pavillonen st\u00e5et ubenyttet og tom i \u00e5revis, og flere generationer af opvoksende ungdom havde leget ved at l\u00f8be rundt og rundt mens de fulgte hinanden med \u00f8jnene tv\u00e6rs gennem stuerne med de lave vinduer.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Bet\u00e6nkelighederne generede ikke Ursula. Hun fik en aftale med bystyret, betalte et depositum og tre m\u00e5neders beskeden leje forud, og indrettede huset med udstilling og salg af h\u00e5ndarbejde, tekstiler, smykker, keramik og kunstgenstande. Fra en kreds af lokale kunstnere, sagde hun.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Nu kunne man ikke l\u00e6ngere se tv\u00e6rs gennem stuerne, p\u00e5 grund af alt det nips og smykker der l\u00e5 p\u00e5 hylder i alle vinduerne, og p\u00e5 grund af de oph\u00e6ngte sjaler, hatte, bluser og kapper bag dem. Men der var en lampe i det ene vindue, den var nogle gange t\u00e6ndt og andre gange slukket, og d\u00f8ren kun \u00e5ben n\u00e5r lampen var t\u00e6ndt.<\/p>\n\n\n\n<h2 class=\"wp-block-heading\"><\/h2>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Efter nogen tid fik Ursula en aftale med bystyret om at der kunne ops\u00e6ttes et hegn ved huset. Ikke omkring det, men fra huset ind mod parken. S\u00e5 var det slut med at l\u00f8be rundt og rundt, og det var egentlig et betydeligt indgreb i de forhold, alle var vant til og ingen kunne huske anderledes. Men flere i byr\u00e5det havde fundet det hensigtsm\u00e6ssigt, at der p\u00e5 den m\u00e5de blev skabt en mere naturlig sammenh\u00e6ng mellem hus og parkomr\u00e5de, som det blev udtrykt. En enkelt betonede navnlig den bedre fordeling af parkfrontens lys- og skyggepartier, som kunne opn\u00e5s, og det var et ordvalg han netop havde l\u00e5nt fra Ursula selv ved en lejlighed, hvor hun beskrev egenskaberne ved et skulpturelt stykke keramik, som det p\u00e5g\u00e6ldende bystyremedlem havde hjembragt efter et hyggeligt bes\u00f8g med rigelig tid til overvejelse og beslutning. Noget kunne tyde p\u00e5, at han ved den forsinkede afsked havde savnet lidt skygge at f\u00e6rdes i for ikke at blive genkendt, men hans snarr\u00e5dighed og vagtsomme udkig forhindrede at noget gik galt.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Her kunne det v\u00e6re p\u00e5 sin plads at indskyde et par bem\u00e6rkninger om byens, og ikke kun parkens, geografi og rumlige udformning.<\/p>\n\n\n\n<h2 class=\"wp-block-heading\"><\/h2>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Da byen fortsatte sin v\u00e6kst selv efter f\u00e6stningens tab af betydning, m\u00e5tte denne v\u00e6kst i alt v\u00e6sentligt foreg\u00e5 uden for den gamle garnisonsby, som allerede var fuldt udbygget. Foran den store port, som dog senere blev revet ned s\u00e5 pavillonen kom til at ligge der helt alene og lidt umotiveret, blev der anlagt et stort symmetrisk ovalt pladsanl\u00e6g med de mest prominente residenser og institutioner i front mod den gamle f\u00e6stning, og nu alts\u00e5 med Ursulas pavillon som det diminutive men indiskutable centrum, dog trukket h\u00f8fligt en anelse til side for aksen, for ligesom ikke at ligge i vejen.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Lige midtfor l\u00e5 r\u00e5dhuset, flankeret af to gader der f\u00f8rte mod de fjernere bydele. P\u00e5 hver side af dette centralanl\u00e6g kom den krumme front af patricierejendomme, hvor der l\u00e5 advokatkontorer afvekslende med dyre lejligheder, hvoraf enkelte blev beboet af bystyremedlemmer. Et indflydelsesrigt magtens hulspejl, og i ellipsens ene br\u00e6ndpunkt Ursula.<\/p>\n\n\n\n<h2 class=\"wp-block-heading\"><\/h2>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Som tiden gik blev Ursula meget vidende om, hvad der blev t\u00e6nkt og gjort i mange indflydelsesrige kredse, og hun begyndte selv at stille forslag og frems\u00e6tte initiativer. Det gjorde hun navnlig over for de indflydelsesrige personers baglande, og baglandene blev begejstret for ideerne, langt mere end de indflydelsesrige personer selv, som ikke opdagede ret meget p\u00e5 grund af for megen indflydelse. Hun blev overordentlig popul\u00e6r, og en delegation af fruer til bystyremedlemmer indfandt sig i hendes beskedne forretning og fandt med besv\u00e6r sammen i den centralt placerede sofa med omgivende m\u00f8bler, hvor de opfordrede hende til at g\u00e5 ind i bystyrets arbejde. De ville personligt skaffe stillere og de n\u00f8dvendige underskrifter.<\/p>\n\n\n\n<h2 class=\"wp-block-heading\"><\/h2>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Allerede om efter\u00e5ret opstillede Ursula til bystyrevalget med et nystiftet parti. Der var ikke \u00e9n af hendes politiske konkurrenter der ikke havde betalt rundh\u00e5ndet til hendes valgkampagne uden at vide det. Og straks efter valget benyttede hun den lokalpolitiske platform til at arbejde sig ind i centralregeringen, hvor hun ogs\u00e5 omg\u00e5ende blev den mest vidende, og hvor det var politisk selvmord at antyde noget som helst om hvordan hendes karriere var begyndt.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Ursula bor stadig i den lille pavillon mellem byfronten og parken.<\/p>\n\n\n\n<h2 class=\"wp-block-heading\"><\/h2>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Lidt derfra st\u00e5r sejrsst\u00f8tten, og en morgen v\u00e5gner jeg op p\u00e5 toppen af den. Jeg m\u00e5 v\u00e6re klatret op om natten, da der var m\u00f8rkt og jeg hverken kunne se op eller ned, s\u00e5 jeg ikke anede hvor langt der var hverken til jorden eller til toppen. Jeg var m\u00e5ske blevet tr\u00e6t, og for at finde hvile m\u00e5tte jeg klatre helt op, for der var ingen afsats undervejs. Og der var heldigvis ikke nogen gesims, jeg skulle klatre ud over. S\u00e5 det gik. Nu er jeg lige v\u00e5gnet. Det er n\u00f8dvendigt at ligge stille. Plateauet jeg ligger p\u00e5 er s\u00e5 smalt, at jeg falder ned, hvis jeg vender mig. T\u00e6nk hvis jeg havde gjort det i s\u00f8vne. Lige under mig ser jeg lige ned i et urv\u00e6rk. Det er et besynderligt urv\u00e6rk, for i stedet for klokker er der orgelpiber. Jeg kan forresten godt huske urets hylende og pibende timeslag fra dengang det virkede for mange \u00e5r siden. Man kan vel ogs\u00e5 forestille sig, at klokker giver alt for store vibrationer til den spinkle st\u00f8tte, som n\u00e6rmest bare er en s\u00f8jle. Bygget af firkantede tilhugne sten, med fuger imellem der lige netop er gode nok til at jeg kunne bestige den. Hvorfor gjorde jeg nu det. Vanvittigt overmod efter nyligt gennemf\u00f8rt bjergklatringskursus. Hvordan komme ned? Det er sikkert betydelig vanskeligere, for \u00f8jnene sidder jo ikke ved f\u00f8dderne. Vr\u00f8vl, jeg klatrede jo ogs\u00e5 op i m\u00f8rke uden at kunne se noget, s\u00e5 det g\u00e5r nok ogs\u00e5 at komme ned. Det er noget med at f\u00f8le sig frem. Ved siden af mig og over mig rager nogle store vinger op. De h\u00f8rer til skulpturen, det er et stort ur med vinger p\u00e5. Jeg kan godt huske hvordan det ser ud nedefra, det drejer sig egentlig om en temmelig h\u00f8j s\u00f8jle. Den st\u00e5r midt p\u00e5 promenaden, hvor der altid er mange mennesker om dagen. I ellipsens ene br\u00e6ndpunkt Ursula, i det andet st\u00f8tten. Den er vistnok et sejrsmonument, jeg ved ikke for hvilken sejr, jeg er ikke god til historie. Busserne s\u00e6tter engangsturister af her, det er dem hvis hjemtur man ikke beh\u00f8ver bekymre sig om, de finder forh\u00e5bentlig et asylcenter. Jeg kigger ned. Der g\u00e5r enkelte mennesker rundt ved s\u00f8jlens fod. Ingen lader til at have bem\u00e6rket mig. N\u00e5, jeg m\u00e5 p\u00e5begynde nedstigningen. Havde jeg dog bare haft s\u00e5dan en rem, de canadiske skovhuggere bruger n\u00e5r de kravler op og ned ad stammerne. Og kroge p\u00e5 skoene. Selvom det m\u00e5ske ville ridse s\u00f8jlen en smule. Det har jeg ikke, jeg m\u00e5 klare mig uden. Denne opgave er betydelig vanskeligere end afgangspr\u00f8ven p\u00e5 bjergklatringskurset. Men jeg er jo kommet op. Pokkers, jeg skulle aldrig have gjort det. Havde jeg drukket? N\u00e6. Nu husker jeg. Hun havde sl\u00e5et op. Hvem kan helt st\u00e5 inde for hvad man g\u00f8r i fortvivlelse efter en oph\u00e6vet forlovelse. Is\u00e6r n\u00e5r det er hende, og ikke \u00e9n selv, der har sl\u00e5et op. <\/p>\n\n\n\n<h2 class=\"wp-block-heading\"><\/h2>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Jo, nu husker jeg det. Ved foden af st\u00f8tten kan man i stille vejr h\u00f8re alt hvad der bliver sagt inde hos Ursula, fordi husenes facader reflekterer al lyden som et stort hulspejl. Jeg kunne h\u00f8re p\u00e5 stemmerne hvem hun havde bes\u00f8g af og hvad de talte om. Det ligger ellers ikke til mig at v\u00e6re jaloux, s\u00e5 jeg havde nok drukket alligevel. Jeg ville spille melodramatisk selvmordskandidat, siddende p\u00e5 toppen af s\u00f8jlen, s\u00e5 kunne hun st\u00e5 hulkende dernede og fortryde at hun havde sl\u00e5et op, s\u00e5 kunne hun rekvirere brandv\u00e6sen og derefter helikopter, for ingen stiger er lange nok, s\u00e5 kunne hun f\u00e5 mig ned igen, og smile til mig gennem t\u00e5rer og vi kunne forenes og leve lykkeligt til og med vore dages ende. Men hun s\u00e5 slet ikke hvor jeg var g\u00e5et hen. Hun kiggede b\u00e5de til den ene og den anden side men ikke opad, og det ville heller ikke have nyttet noget i det m\u00f8rke. Sandsynligvis havde hun bare stampet i jorden og sagt til sig selv, at s\u00e5 kunne det ogs\u00e5 v\u00e6re ligemeget, og var g\u00e5et sur hjem. At jeg dog kunne glemme alt det. Under alle omst\u00e6ndigheder m\u00e5 jeg se at komme ned. Lidt nede er der en smal kant, som jeg kan st\u00e5 p\u00e5. Det er den egentlige top af st\u00f8tten, som urskulpturen er anbragt p\u00e5. Han har egentlig v\u00e6ret ret god til det, ham som er klatret her op med uret p\u00e5 ryggen og har skruet det fast. N\u00e5r han kunne, kan jeg vel ogs\u00e5. Jeg kan lige n\u00e5 ned p\u00e5 kanten med den ene fod idet jeg lader mig glide hen over urets runding bagp\u00e5. Hvad er det? Jeg kan m\u00e6rke en rystelse. Uret st\u00e5r l\u00f8st. Havde han slet ikke f\u00e5et det skruet ordentlig fast, urmageren? Vingerne st\u00e5r ogs\u00e5 l\u00f8st. De h\u00e6lder lidt, jeg m\u00e5 v\u00e6re kommet til at skubbe til dem. Jeg pr\u00f8ver at f\u00e5 dem p\u00e5 ret k\u00f8l igen. Satans. Jeg kan ikke holde dem og m\u00e5 slippe. Jeg ser efter dernede. Der st\u00e5r to personer og l\u00e6ner sig op ad st\u00f8tten. Vingerne styrter ned og bliver mindre og mindre i dybet. De har kurs mod de to personer. De lander lige ved siden af den ene og knuses. Jeg kan ikke se hvad der er sket med personerne, men den anden l\u00f8ber v\u00e6k og ser op. Nu kan jeg heller ikke holde selve uret. Det rokker sig, det river sig l\u00f8s selvom jeg holder krampagtigt igen, og idet jeg slipper det, m\u00e5 jeg genvinde balancen for ikke at styrte med. Uret lander p\u00e5 den anden side og rammer ikke nogen. Men dets afs\u00e6t fra toppen har f\u00e5et hele s\u00f8jlen til at slingre, jeg oplever det ekstremt ubehageligt, da det fjerner illusionen om at st\u00e5 p\u00e5 et sikkert fundament. Jeg har travlt med at genvinde min egen og s\u00f8jlens balance. <\/p>\n\n\n\n<h2 class=\"wp-block-heading\"><\/h2>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Lidt senere h\u00f8res sirener og der ses r\u00f8de og bl\u00e5 blink. Redningsfolk henter den kv\u00e6stede ved st\u00f8ttens fod og k\u00f8rer derfra uden udrykning. Igen bl\u00e5 blink, nu kommer en v\u00e6ldig stigevogn og tager opstilling, n\u00e6, det er en teleskoplift, snart er en mandskabsplatform p\u00e5 vej op. Jeg spekulerer p\u00e5 om den mon er lang nok. Men de ved vel hvad de g\u00f8r. L\u00e6ngden ser ud til at passe, og Manden der st\u00e5r p\u00e5 toppen af liften og dirigerer den, kommer n\u00e6rmere og bliver st\u00f8rre. Han kommer helt hen. Han har sikkerhedshjelm p\u00e5, har rande unde \u00f8jnene og er ubarberet. M\u00e5ske var hans vagt n\u00e6sten forbi s\u00e5 han var t\u00e6t p\u00e5 at blive afl\u00f8st. Han er stor. Med den ene arm tager han mig med et fast greb, jeg h\u00e6nger der under hans arm som en bylt. Han f\u00e5r mig lempet ind over platformens r\u00e6kv\u00e6rk. P\u00e5 betjeningspanelet sidder et gult skilt med &#8220;max. 400 kg eller 3 personer&#8221;. Manden g\u00f8r det ud for to af de tre. Han stiller mig fra sig, men jeg falder sammen p\u00e5 platformen. Jeg kan hverken g\u00e5 eller st\u00e5, for der er hverken muskler eller nerver i benene. Heldigt nok at jeg ikke skal kravle ned i den tilstand. Det havde jeg helt overset, man skal helst kunne regne med sine muskler og sine nerver n\u00e5r man skal klatre.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Mens teleskopliften bliver kortere og kortere ser jeg skr\u00e5t fra siden, at st\u00f8tten ikke har genvundet sin balance siden skulpturens styrt. Den slingrer stadig, det er endda som om udsvingene er blevet st\u00f8rre. Da vi er kommet ned i dens halve h\u00f8jde, ser jeg st\u00f8tten g\u00e5 i kn\u00e6 og l\u00e6gge sig skr\u00e5t ud til siden. Ligesom en fabriksskorsten der har f\u00e5et en ladning dynamit, l\u00e6gger st\u00f8tten de nederste sten p\u00e6nt fra sig i en r\u00e6kke, mens den \u00f8verste del i rank stilling forts\u00e6tter sit fald udefter, indtil hele st\u00f8tten ligger strakt ud p\u00e5 jorden, de \u00f8verste blokke afleveret med en v\u00e6ldig fart, der f\u00e5r dem til at buldre videre, s\u00e5 den liggende st\u00f8ttes l\u00e6ngde bliver den dobbelte af den st\u00e5endes. St\u00f8ttens fald har kurs direkte mod Ursula. Den \u00f8verste blok rammer hendes d\u00f8r med en afm\u00e5lt kraft, lige netop stor nok til at trykke den ind og selv blive liggende p\u00e5 d\u00f8rstenen.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">N\u00e5, s\u00e5dan, t\u00e6nkte jeg. S\u00e5dan havde st\u00f8tten t\u00e6nkt sig at smide mig ind igen. Aflevere mig lige s\u00e5 p\u00e6nt p\u00e5 m\u00e5tten, som om det hele kunne g\u00f8res godt igen. Men hun kan tro nej. S\u00e5dan ydmyger man ikke mig. Hun har sagt op, det er ikke mig men hende der skal komme krybende. Det var det min position p\u00e5 st\u00f8ttens top var beregnet til. Til alt held sad jeg ikke der oppe mens den v\u00e6ltede, men p\u00e5 teleskopliftens mandskabsplatform, som netop nu f\u00e5r kontakt med jorden.<\/p>\n\n\n\n<h2 class=\"wp-block-heading\"><\/h2>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Ursula kommer ud fordi st\u00f8tten bankede p\u00e5 hendes d\u00f8r. Hun ser mig st\u00e5 ud af liften, og vi er i \u00f8jenh\u00f8jde. Hun kommer n\u00e6rmere, er fuld af omsorg og fortrydelse. Ingen tvivl om at hun vil tage mig til n\u00e5de igen. Men jeg afviser hende.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">&#8211; Jeg gider ikke mere.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">&#8211; Hvad gider du ikke mere?<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">&#8211; Alt det r\u00e6s. Kvinder. Jo, jeg gider godt elske. Men ikke alt det andet. Ikke det der h\u00f8rer til. Til helvede med det der g\u00e5r forud og f\u00f8lger efter. Snak. Kurtisere. Spille op. Make up. L\u00e6gge an p\u00e5. Dramaer og jalousi. Aftaler, ud at spise, i biografen, og s\u00e5 m\u00e5ske, m\u00e5ske&#8230; Alt det r\u00e6s som er s\u00e5 allerhelvedes overfl\u00f8digt. Jeg kan sagtens snakke med piger. Til hovedet af dem. Men det beh\u00f8ver ikke v\u00e6re de samme. Nogen til at snakke med, nogen til at elske med. Bare de holder k\u00e6ft imens. Jeg har heller ikke nogen pr\u00e6stationstrang mere, og det er ikke l\u00e6ngere s\u00e5dan at alle t\u00e6nder p\u00e5 mig som for tyve \u00e5r siden. Herregud, jeg har haft min tid, andre m\u00e5 tage over. Et knald morgen og aften, s\u00e5 m\u00e5 de for min skyld rende sig selv resten af tiden.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">&#8211; Er det s\u00e5 ikke lidt inkonsekvent at bestige s\u00f8jler?<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">&#8211; Alting skal ikke v\u00e6re s\u00e5 konsekvent.<\/p>\n\n\n\n<h2 class=\"wp-block-heading\"><\/h2>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Hun tager mig med indenfor. Det er vistnok grunden til at jeg ikke bliver anholdt. Og hun f\u00e5r mig overbevist om, at hun lige s\u00e5 godt kan blive ved med at tale med andre m\u00e6nd. N\u00e5r de nu har s\u00e5dan et stort behov for den slags, et behov som jeg ikke kender.<\/p>\n\n\n\n<h2 class=\"wp-block-heading\"><\/h2>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><a href=\"https:\/\/mytekataloget.dk\/?page_id=571.html\">N\u00e6ste side<\/a><\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><a href=\"https:\/\/mytekataloget.dk\/?page_id=553.html\">Tilbage<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Den lille by havde et enest\u00e5ende parkomr\u00e5de, med dejlige pl\u00e6ner, fyldige og duftende buskadser, bede med prydblomster, en hel lille [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":553,"menu_order":8,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"inline_featured_image":false,"site-sidebar-layout":"default","site-content-layout":"","ast-site-content-layout":"default","site-content-style":"default","site-sidebar-style":"default","ast-global-header-display":"","ast-banner-title-visibility":"","ast-main-header-display":"","ast-hfb-above-header-display":"","ast-hfb-below-header-display":"","ast-hfb-mobile-header-display":"","site-post-title":"","ast-breadcrumbs-content":"","ast-featured-img":"","footer-sml-layout":"","ast-disable-related-posts":"","theme-transparent-header-meta":"","adv-header-id-meta":"","stick-header-meta":"","header-above-stick-meta":"","header-main-stick-meta":"","header-below-stick-meta":"","astra-migrate-meta-layouts":"default","ast-page-background-enabled":"default","ast-page-background-meta":{"desktop":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"tablet":{"background-color":"","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"mobile":{"background-color":"","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""}},"ast-content-background-meta":{"desktop":{"background-color":"var(--ast-global-color-4)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"tablet":{"background-color":"var(--ast-global-color-4)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"mobile":{"background-color":"var(--ast-global-color-4)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""}},"footnotes":""},"class_list":["post-569","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/mytekataloget.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/569","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/mytekataloget.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/mytekataloget.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/mytekataloget.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/mytekataloget.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=569"}],"version-history":[{"count":7,"href":"https:\/\/mytekataloget.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/569\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1909,"href":"https:\/\/mytekataloget.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/569\/revisions\/1909"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/mytekataloget.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/553"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/mytekataloget.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=569"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}