Sammen fulgtes PA og Nalle ad rundt i gaderne, med PA som fremmedf\u00f8rer selvom Nalle nok kendte byen lige s\u00e5 godt. P\u00e5 et torv s\u00e5 de en mand i f\u00e6rd med at pakke sin bod sammen, med varer, plakater, baldakin og telt og l\u00e6gge det hele p\u00e5 en tr\u00e6kvogn. De kunne se p\u00e5 hans skilte at det drejede sig om en behandler, der tilb\u00f8d legemlig helbredelse og \u00e5ndelig lindring, eller var det nu omsorg, m\u00e5ske frelse, ikke til at se, da skiltene allerede var pakket ned. Alts\u00e5 en pr\u00e6dikant og kvaksalver, efter PA’s mening, en der efter opvisning p\u00e5 torvet f\u00e5r travlt med at komme videre til andre s\u00f8gende og eller forvildede sj\u00e6le.<\/p>\n\n\n\n
– En af den slags, sagde PA, – der p\u00e5 ingen tid g\u00f8r tilf\u00e6ldige tilh\u00f8rere til kunder, og bagefter f\u00e5r kunderne til at betale for sine medikamenter kombineret med en h\u00e5ndfuld frelsende \u00e5benbaringer. Eller to.<\/p>\n\n\n\n
PA s\u00e5 helt opl\u00f8ftet ud ved tanken om mulighederne. Behandleren fik straks \u00f8je p\u00e5 Nalles og PA’s skrammer, og mente at de to kunne v\u00e6re perfekte emner at demonstrere sine vidundermidler p\u00e5. Han tilb\u00f8d dem gratis behandling, det skulle ske efter hans egen metode som var forbudt men som virkede, sagde han, blot de ville f\u00f8lge med ham til den n\u00e6ste by, hvor publikum endnu ikke havde haft gl\u00e6de af hans behandlinger. Hvis bare Nalle og PA ville rejse med, p\u00e5 hans regning, ville han behandle deres s\u00e5r og skrammer gratis, og samtidig vise sine resultater for et stort publikum. Det fandt han var en god m\u00e5de at udbrede sin epokeg\u00f8rende behandling p\u00e5, og skaffe sig flere kunder andre steder.<\/p>\n\n\n\n
De fulgte opfordringen, og med tr\u00e6kvognen efter sig gik de gennem gaderne til et forladt industriomr\u00e5de, hvor behandleren havde parkeret en stor kassevogn. Han smed tr\u00e6kvognen og dens last ind bagi og b\u00f8d dem tage plads foran, hvorefter de k\u00f8rte hurtigt ud af byen. Det hastv\u00e6rk gav selv Nalle en fornemmelse af det som PA havde set straks, at det rigtigt nok drejede sig om at komme v\u00e6k fra de gamle kunder i en fart.<\/p>\n\n\n\n
I den n\u00e6ste by, som de n\u00e5ede efter behandlerens lidt stramme tidsplan, hjalp de ham med at opstille telt, baldakin og bod, og da der havde samlet sig nysgerrige nok til et passende publikum, foldede han en sammenklappelig briks ud p\u00e5 torvet, her behandlede han f\u00f8rst PA og derefter Nalle, anbragt p\u00e5 briksen og gnedet ind i de forbudte salver og cremer, s\u00e5dan at tilskuerne med deres egne \u00f8jne kunne se de slemme s\u00e5r blive mindre og derefter forsvinde, de bl\u00e5 og gule m\u00e6rker fortone sig, de store buler j\u00e6vnes og og de skr\u00e6kkelige hudafskrabninger d\u00e6kkes af ny hud, mens behandleren mumlede mystiske besv\u00e6rgelser, som for at nedkalde h\u00f8jere magter eller imponere publikum. Efter PA’s og Nalles tur blev der tid til tilh\u00f8rerne, eller rettere til de patienter, som tilh\u00f8rerne i en fart havde skaffet frem fra alle hj\u00f8rner og kroge, og som bestemt s\u00e5 ud til at tr\u00e6nge til kyndig behandling.<\/p>\n\n\n\n
Hele seancen tog et par timer, og udstyret blev igen pakket og gjort klar til afrejse. PA og Nalle fulgte med, lokket af den gratis forplejning, nu ogs\u00e5 af det vellykkede behandlingsresultat. Under k\u00f8returen m\u00e6rkede de deres s\u00e5r springe op igen, s\u00e5 deres hudafskrabninger og bl\u00e5 m\u00e6rker tr\u00e6de frem og bulerne rejse sig igen fuldst\u00e6ndig som f\u00f8r.<\/p>\n\n\n\n
– Ja, sagde behandleren, – med hensyn til pr\u00e6paraternes langtidsvirkning er der nok plads til forbedring, jeg kalder det et udviklingspotentiale. Til geng\u00e6ld kan behandlingen gentages lige s\u00e5 mange gange det skal v\u00e6re. Sensationslystne tilskuere findes overalt, og n\u00e5r de har set hvordan mine midler virker, bliver de straks k\u00f8bedygtige!<\/p>\n\n\n\n
Det sidste mente Nalle at man passende kunne kontrollere, for eksempel ved at blive lidt l\u00e6ngere i hver by, s\u00e5 man bedre kunne unders\u00f8ge virkningerne, og sp\u00f8rge kunderne om deres oplevelse.<\/p>\n\n\n\n
– Der er vist meget du ikke forst\u00e5r, sagde PA, som ud over udviklingspotentialet ogs\u00e5 havde set et vist indtjeningspotentiale. – Det skal v\u00e6re nye kunder hver gang!<\/p>\n\n\n\n
S\u00e5dan rejste behandleren og hans hj\u00e6lpsomme fors\u00f8gskaniner et par m\u00e5neder rundt i det meste af kontinentet. PA sagde at han f\u00f8lte sig som lirekassemandens abe, s\u00e5 m\u00e5tte Nalle v\u00e6re hans dansebj\u00f8rn.<\/p>\n\n\n\n
– Han er jo b\u00f8sse! sagde PA. – Har du ikke lagt m\u00e6rke til hvordan han ser p\u00e5 dig? Mig er han ikke interesseret i.<\/p>\n\n\n\n
– Tror du det? spurgte Nalle. – Det har jeg ikke t\u00e6nkt p\u00e5.<\/p>\n\n\n\n
– S\u00e5dan er det med b\u00f8sser! De har altid skjulte hensigter, og de hensigter er b\u00e5de ul\u00e6kre, vamle og kriminelle!<\/p>\n\n\n\n
– Det passer ikke. Man kan ikke m\u00e6rke noget p\u00e5 ham af den slags. Han er bare venlig.<\/p>\n\n\n\n
– Der kan du se! Sagde jeg ikke skjulte hensigter? De er s\u00e5 skjulte, at du ikke l\u00e6gger m\u00e6rke til noget! Du er s\u00e5 pisse naiv, og han er udspekuleret nok til at snyde dig – det skal der ellers ikke s\u00e5 meget til, dum som du er! En dum og en kynisk kriminel, der udnytter den dumme p\u00e5 det mest ul\u00e6kre, og den dumme opdager ikke en skid, for den dumme er b\u00e5de blind, d\u00f8v og naiv, og den kriminelle er b\u00e5de kynisk og udspekuleret, desuden vammel og ul\u00e6kker, og den dumme er dig, og den kriminelle er ham!<\/p>\n\n\n\n
– Det er ikke rigtigt. Jeg synes ikke du skal tale s\u00e5dan om ham, du kender ham jo slet ikke. Det er heller ikke rimeligt at tale s\u00e5dan om mig, for den sags skyld.<\/p>\n\n\n\n
– Synes du jeg skal give ham en undskyldning? Ha! Og dig? Skulle jeg give ham og dig en undskyldning? Ha ha! Det er en kr\u00e6nkelse! Det er jer, der kr\u00e6nker min ytringsfrihed! Vil I forhindre mig i at sige n\u00f8jagtig hvad jeg vil? Det er jer, der skal give mig en undskyldning! I \u00f8vrigt vil jeg ikke f\u00f8lges med jer l\u00e6ngere. Det er for ul\u00e6kkert at v\u00e6re vidne til med alle de sygdomme, og han betaler for d\u00e5rligt!<\/p>\n\n\n\n
Her havde PA forregnet sig, han vidste ikke hvor han var og hvordan man kunne komme videre, nu havde han ikke anden mulighed end at f\u00f8lge behandleren. N\u00e6ste dag gik de tre derfor rundt i en ny by for at rekognoscere, finde sig til rette, og finde et velegnet sted til at sl\u00e5 deres stade op. Det skulle v\u00e6re et synligt sted, og det skulle v\u00e6re et sted man let og hurtigt kunne slippe v\u00e6k fra, som behandleren sagde. S\u00e5dan var markedspladser s\u00e6dvanligvis indrettet, og s\u00e5dan var ogs\u00e5 den markedsplads de fandt efter nogen s\u00f8gning. Netop drejet fra en sm\u00f8ge ud mod pladsen st\u00f8dte de p\u00e5 en livlig og meget h\u00f8rbar forsamling. Nalle troede et \u00f8jeblik at det var et gadecirkus eller lignende, men i forsamlingens midte s\u00e5 man ikke andet end en enlig klovn, meget talende og med megafon. En mindre h\u00e6r af beskyttere holdt hans publikum p\u00e5 afstand, for det bestod af en flok vrede og ophidsede mennesker. Uroen viste sig at komme af aggressive protester og voldsomme trusler fra den ophidsede hob mod den talende klovn, men han blev st\u00e5ende, talte uafbrudt og udslyngede beskyldninger og forn\u00e6rmelser mod hoben. Hans beskyttere lignede de formelle ordensh\u00e5ndh\u00e6vere, som var han under beskyttelse af ordensmagten. Efter at have lyttet nogle minutter og f\u00e5et det hj\u00e6lpel\u00f8st oversat af en vred tilh\u00f8rer, forstod Nalle hvordan talerens h\u00f8jtr\u00e5bende beskydninger mod publikum provokerede dem voldsomt, og hvordan de beskyttende styrker ophidsede dem endnu mere. De ophidsede mennesker opfordrede beskytterne til at g\u00e5 hjem, s\u00e5 de kunne smadre idioten i fred. En talsmand for beskytterne pr\u00f8vede at forklare, at det drejede sig om en anmeldt demonstration, og at der var talefrihed for alle overalt i det offentlige rum, og at det var en rettighed som blev indf\u00f8rt dengang dette samfund h\u00f8rte til blandt de mere oplyste. Man havde haft nogle forf\u00e6rdelige oplevelser med visse andre samfund som \u00e5benbart h\u00f8rte til de mindre oplyste, i de samfund havde man blandt andet forhindret folk i at tale frit, hvilket havde f\u00f8rt til r\u00e6dselsregimer, og nu hvor dette samfund igen var i f\u00e6rd med at forandre sig i retning mod de mindre oplyste, m\u00e5tte man afst\u00e5 fra at bruge de mindre oplyste samfunds metoder, hvilket netop var hvad den talende klovn s\u00f8gte at tilskynde til, og det kunne man kun undg\u00e5 ved at fastholde de mere oplyste samfunds metoder, som indebar forsamlings- og ytringsfrihed, selvom talerens budskaber var de diametralt modsatte.<\/p>\n\n\n\n
Som han sagde, talsmanden Det var vel nogenlunde til at forst\u00e5.<\/p>\n\n\n\n
Nalle var alligevel ikke helt sikker p\u00e5 at have forst\u00e5et det rigtigt, og forh\u00f8rte sig hos en \u00e6ldre mand som stod i n\u00e6rheden og noterede noget p\u00e5 en lap papir, mens han lod til at interessere sig for det der foregik. Nalle, som havde pr\u00f8vet at h\u00f8re efter b\u00e5de taleren og den vrede persons udl\u00e6gning, ville gerne vide om han havde misforst\u00e5et noget eller forst\u00e5et det helt.<\/p>\n\n\n\n
– Nu skal man ikke altid g\u00e5 s\u00e5 meget op i hvad folk siger. For eksempel de unge derhenne, de g\u00e5r i flok, og de r\u00e5ber i flok. De mener ikke noget, de er bare angrebet af en lidelse, der kaldes at v\u00e6re unge sammen. s\u00e5 skal man jo udst\u00f8de den slags lyde, der bekr\u00e6fter at man er unge sammen. Det m\u00e5 du kunne huske fra da du selv var ung?<\/p>\n\n\n\n
– Jamen nu taleren, er det lige meget hvad han siger? spurgte Nalle, – siger han ikke netop det som gjorde verden usikker dengang?<\/p>\n\n\n\n
– Det kan man m\u00e5ske godt sige.<\/p>\n\n\n\n
– Er det ligesom med b\u00f8rn? N\u00e5r b\u00f8rn bliver ved med at skrige og sparke, indtil de f\u00e5r deres vilje?<\/p>\n\n\n\n
– Det kan man m\u00e5ske godt sige.<\/p>\n\n\n\n
– Ham der i midten, taleren, hvis han har lov til at svine alle andre til p\u00e5 den m\u00e5de, har jeg s\u00e5 ogs\u00e5?<\/p>\n\n\n\n
– Ja, det har du. Alle der st\u00e5r i kredsen og sk\u00e6lder ud nu, de har lov til at sk\u00e6lde idioten ud – og alle mulige andre selvf\u00f8lgelig – for hvad de vil, for talefriheden g\u00e6lder for alle. Hvis du vil missionere for det ene eller g\u00f8re vr\u00f8vl over noget andet, kan du ogs\u00e5 det. Du skal bare huske at anmelde arrangementet i forvejen, dets tid og sted og form\u00e5l, s\u00e5 kan du f\u00e5 tilladelse, hvis dets form\u00e5l ikke strider mod forfatningen eller de lokale love. M\u00e5ske kan du oven i k\u00f8bet f\u00e5 beskyttelse. Det skulle jo n\u00f8dig se ud som om ordensmagten ikke kan opretholde lov og orden.<\/p>\n\n\n\n
– Hvorfor egentlig? Det m\u00e5 da koste b\u00e5de tid og kr\u00e6fter, ikke mindst for ordensmagten selv?<\/p>\n\n\n\n
– Vores talerettighed er en af de fundamentale frihedsrettigheder i vores samfund.<\/p>\n\n\n\n
– Og for den frihedsrettighed skal ordensmagten tvinges til at g\u00e5 ud og beskytte idioterne?<\/p>\n\n\n\n
– Ja, det skal den, n\u00e5r nu vi har de love. Jo mere idiotisk, des mere beskyttelse. Ellers f\u00e5r landet et omd\u00f8mme som et der har vold i gaderne, og det ved han godt, idioten, og regeringen ved, at al den vold der skader landets omd\u00f8mme ogs\u00e5 vil skade betalingsbalancen.<\/p>\n\n\n\n
– Men hvad kan han f\u00e5 ud af at provokere folk s\u00e5dan?<\/p>\n\n\n\n
– Han f\u00e5r omtale. Og hvis folk siger at han provokerer, s\u00e5 svarer han at det er dem, der provokerer, at de kr\u00e6nker hans ytringsfrihed, og at han vil anl\u00e6gge sag mod dem.<\/p>\n\n\n\n
– \u00c5h ja, det kender jeg godt! En af mine bekendte, ja det er ikke s\u00e5dan at jeg kan kalde ham en ven, han har det p\u00e5 samme m\u00e5de! Man kan ikke antyde det mindste, s\u00e5 p\u00e5st\u00e5r han at det er mig der kr\u00e6nker ham!<\/p>\n\n\n\n
Det var jo PA, Nalle t\u00e6nkte p\u00e5 med den sidste bem\u00e6rkning. Han pr\u00f8vede at komme p\u00e5 hvad den \u00e6ldre mand havde sagt, \u00e6rgerligt at han ikke fik sat lydoptageren til. Det var muligvis fornuftige bem\u00e6rkninger, men han havde ogs\u00e5 sagt noget om unges adf\u00e6rd i flok, som Nalle nok genkendte fra sine j\u00e6vnaldrende da han selv var ung, men de bem\u00e6rkninger lagde sig hen over de mere fornuftige som han hellere ville huske, og forhindrede ham i det. Nalle mente heller ikke at huske ret meget om sig selv sammen med kammerater og den slags. Han f\u00f8lte sig i \u00f8vrigt tilstr\u00e6kkelig ung endnu, s\u00e5 der var m\u00e5ske stadig h\u00e5b om det med at g\u00e5 i flok med andre unge og r\u00e5be dumme ting.<\/p>\n\n\n\n
PA og Nalle fulgte med behandleren p\u00e5 en l\u00e6ngere forretningsrejse, hvor b\u00e5de oms\u00e6tningen og det forretningsm\u00e6ssige gik bedre og bedre, s\u00e5 behandleren m\u00e5tte v\u00e6re ret tilfreds med med sin indtjening. Men Nalle kunne stadig ikke glemme, at han engang havde set, h\u00f8rt og overfladisk f\u00f8lt p\u00e5 den sk\u00f8nne miss Peggy. Og det skete, ikke hver aften men nogle, at han ved sengetid faldt hen i fryd over hvor dejligt det kunne v\u00e6re, og derefter i mismod over at det ikke lige lod sig g\u00f8re. S\u00e5 tog han sig i at slumre blidt ind i en dr\u00f8m om at det alligevel kunne, og det var i de stunder han helst ikke skulle forstyrres, for hvis man lod ham v\u00e6re, ville han med stor sandsynlighed v\u00e5gne op igen, frisk, udhvilet og i efter omst\u00e6ndighederne forholdsvis godt hum\u00f8r.<\/p>\n\n\n\n
De kom rigtig langt rundt p\u00e5 deres forretningsrejse, undervejs s\u00e5 de rigeligt med opt\u00f8jer, demonstrationer brutalt sl\u00e5et ned af milit\u00e6r og ordensmagter, v\u00e6bnede opt\u00f8jer hvorunder militsledere, statschefer og diktatorer blev dr\u00e6bt. Det gav behandleren og hans assistenter nok at bestille, og PA og Nalle blev et utal af gange helbredt for gamle og nye s\u00e5r og skrammer, samt andre lidelser passende til omst\u00e6ndighederne. Hvis de forskellige skader ikke br\u00f8d ud igen hurtigt nok efter behandlingerne, p\u00e5drog de sig bare nogle nye, det var alligevel ikke til at undg\u00e5 med de oplevelser de udsatte sig for, og om n\u00f8dvendigt ikke sv\u00e6rt at arrangere. P\u00e5 deres rejser gennem snart flere kontinenter havde de ved et utroligt held undg\u00e5et mindst to bombardementer, tre terrorangreb, en stormagtsinvasion og fire-fem v\u00e6bnede statskup, derefter heldigt sluppet forbi en uoverskueligt stor flygtningelejr sikret med elektriske hegn og med daglige massakrer p\u00e5 uskyldige, kort inden den blev ramt af epidemisk udbrud af en voldsomt smitsom men uhelbredelig lidelse. Som af de stedlige magthavere blev taget for bevis p\u00e5 velvillig intervention fra forsynets side, mens andre mist\u00e6nkte det forsyn for at v\u00e6re lidt for p\u00e5virkeligt af stedlige magthavere til at v\u00e6re et egentligt forsyn, i traditionel forstand.<\/p>\n\n\n\n
Omsider ankom de tre omrejsende til et efter behandlerens mening mere fredeligt sted, hvor han vurderede lavere aktivitet, men bedre betalingsevne hos kunderne og dermed acceptabelt udbytte. Nalle, der endnu ikke helt havde gennemskuet velsignelserne ved penge der yngler bedst i borgernes lommer, lagde igen og igen m\u00e6rke til hvordan PA hele tiden pr\u00f8vede at agere lommebevidst borger og aflure den i hans \u00f8jne vamle behandlers elegante forretningsmetoder, og hvordan samme behandler hver gang betragtede PA’s fors\u00f8g med sk\u00e6ve men overb\u00e6rende smil.<\/p>\n\n\n\n
– Hvorfor taler du s\u00e5dan til ham? spurgte Nalle.<\/p>\n\n\n\n
– Ikke forst\u00e5et. Om igen.<\/p>\n\n\n\n
– M\u00e5den alts\u00e5, som om du har hemmeligheder.<\/p>\n\n\n\n
– Det skal v\u00e6re snedigt! sagde PA.<\/p>\n\n\n\n
– Hvorfor skal det v\u00e6re snedigt?<\/p>\n\n\n\n
– Ellers finder han ud af det, dit fjols.<\/p>\n\n\n\n
– Men du egner dig jo ikke til at v\u00e6re snedig.<\/p>\n\n\n\n
– Hvad er det for noget vr\u00f8vl!<\/p>\n\n\n\n
– Enhver kan se p\u00e5 dig n\u00e5r du pr\u00f8ver at v\u00e6re snedig. Det er som n\u00e5r et trafiksignal skifter fra gr\u00f8nt til r\u00f8dt.<\/p>\n\n\n\n
– Hvad mener du?<\/p>\n\n\n\n
– N\u00e5r ryggen bliver krum, din ryg alts\u00e5. N\u00e5r hovedet glider nedad og \u00f8jnene skuler. Og man kan h\u00f8re det. N\u00e5r din stemme hvisker. N\u00e5r du begynder at l\u00e6spe, n\u00e5r du sn\u00f8vler! Det kan man b\u00e5de se og h\u00f8re!<\/p>\n\n\n\n
– Det kan jeg overhovedet ikke genkende.<\/p>\n\n\n\n
– N\u00e5r du taler gennem munden og ligesom holder for n\u00e6sen, er det s\u00e5 fordi noget skal skjules?<\/p>\n\n\n\n
– Jeg siger ting som ikke n\u00f8dvendigvis skal forst\u00e5s. Det som absolut ikke skal forst\u00e5s, siger jeg ikke. Man skal ikke finde ud af alt. Det har ikke noget at g\u00f8re med ryg, nakke, skuldre og de andre ting du siger.<\/p>\n\n\n\n
– Jamen vi taler jo for at de andre skal forst\u00e5 hvad vi mener. Hvis de ikke forst\u00e5r det, m\u00e5 vi vel fort\u00e6lle dem det?<\/p>\n\n\n\n
– S\u00e5dan f\u00e5r du ikke selv noget ud af det!<\/p>\n\n\n\n
– Det er da ikke mig der skal ha noget ud af det, det er de andre, patienterne for eksempel, kunderne!<\/p>\n\n\n\n
– Hvor naivt! Har du ikke l\u00e6rt nogen ting?<\/p>\n\n\n\n
Lige med \u00e9t, midt under behandlerens rutinem\u00e6ssige demonstration af vidundermidler, til PA’s og Nalles sm\u00e5sk\u00e6nderier, h\u00f8rte de r\u00e5b og skrig fra gaderne der omgav markedspladsen de stod p\u00e5. PA og Nalle var ikke rigtig klar over hvor i verden de egentlig befandt sig, det havde de opgivet at f\u00f8lge med i. Det var i n\u00e6rheden af et hav, kunne de forst\u00e5, og dette hav kom pludselig buldrende gennem de n\u00e6rliggende gader og sm\u00f8ger og rev alt med sig, boder, telte, salgbare varer og us\u00e6lgelige varer, folk, \u00e6sler, b\u00f8rn og gamle, biler og hunde, og da dette hav igen trak sig tilbage skete det ikke mindre voldsomt, da det nu var blandet op med alt tidligere levende der nu var halvd\u00f8dt, alle tidligere salgbare varer der nu var us\u00e6lgelige, desuden enhver form for affald, bilvrag, k\u00f8leskabe og knuste m\u00f8bler, sten og mudder, og naturligvis alt stort og sm\u00e5t som vandet havde skyllet op og taget med fra kloakker og lossepladser. Da der var blevet mere roligt, og solen begyndte at udt\u00f8rre alt hvad den kunne af alt der var gennembl\u00f8dt, dukkede f\u00f8rst f\u00e5 og efterh\u00e5nden flere overlevende frem af huse og ruiner og fra andre bydele, for at se hvad de kunne redde og rage til sig af v\u00e6rdier, og Nalle huskede at det var s\u00e5dan PA altid havde fortalt at man skulle b\u00e6re sig ad. Vandet havde nemlig b\u00e5ret Nalle rundt, sk\u00e5nsomt nok til ikke at give ham s\u00e6rlig mange nye skrammer, og p\u00e5 tilbagevejen afleveret ham mellem grenene i et tr\u00e6, som kastede sin skygge p\u00e5 netop det sted hvor behandleren f\u00e5 timer forinden havde sl\u00e5et sit stade op. Hverken stade, varer eller behandler var der dog hverken skygge af eller spor efter, og havde noget af det stadig v\u00e6ret i n\u00e6rheden, ville det fra Nalles udkigspost ikke v\u00e6re til at skelne fra alt andet ubestemmeligt der l\u00e5 spredt p\u00e5 pladsen, i alle mulige former og st\u00f8rrelser men i samme farve, da alt p\u00e5 pladsen ligesom den selv var blevet d\u00e6kket af en substans, der b\u00e5de lugtede og s\u00e5 ud som en blanding af mudder, slam og kloak.<\/p>\n\n\n\n
Nalle f\u00f8lte efter p\u00e5 sig selv og is\u00e6r p\u00e5 sine lemmer om de var i stand til at bringe ham ned fra tr\u00e6et, det var de knap nok, men i det mindste var han ikke blevet d\u00e6kket af slam og mudder som de andre p\u00e5 torvet, og f\u00f8lte det som tegn p\u00e5 en slags status h\u00e6vet over alt og alle. Ingen havde besindelse til at vise denne status respekt, heller ikke til at give ham den mindste h\u00e5ndsr\u00e6kning, og da han endelig besluttede at lade sig sig falde, var han allerede blevet t\u00f8r. Hvilket ikke holdt l\u00e6ngere end til hans landing i mudderet, der straks fik ham til at se ud og lugte som alle andre.<\/p>\n\n\n\n
Han kunne nemt huske vekselerernes stader og hvor de havde st\u00e5et, for den sags skyld ogs\u00e5 behandlerens, men det var ikke til nogen nytte for ham, for alt var rodet rundt mellem hinanden, s\u00e5 hvordan skulle han kunne finde opbl\u00f8dte pengesedler i mudderet og skelne dem fra andet affald. Nu m\u00e5tte han pr\u00f8ve at finde PA, for med ham havde han i det mindste et f\u00e6lles sprog. Hvis PA alts\u00e5 var i live og i n\u00e6rheden. Han t\u00e6nkte over hvordan PA mest sandsynligt ville b\u00e6re sig ad i denne situation, og fandt at det m\u00e5tte v\u00e6re noget med at realisere sine muligheder p\u00e5 den af PA foretrukne m\u00e5de, alts\u00e5 tage for sig. Problemet var bare, at PA p\u00e5 dette sted ikke var alene om den tankegang. Alle halvt opretst\u00e5ende og delvist selvhjulpne personer p\u00e5 pladsen var tilsyneladende optaget af selvberigende aktiviteter, kamufleret i samme mudderfarve og ikke lette at skelne fra hinanden. Ogs\u00e5 lugten var de f\u00e6lles om, og under de forhold ville det blive sv\u00e6rt at udpege selv en person som PA. Men det var Nalles eneste mulighed, f\u00f8lte han, behandleren var v\u00e6k, og PA den eneste af de to der beherskede en smule fremmede sprog. Mod forventning fandt han ret hurtigt PA, trods indfarvningen alligevel genkendelig p\u00e5 lang afstand, i f\u00e6rd med at s\u00e6lge forskellige fund fra mudderet. Som om han allerede havde fundet sig til rette under de nye forhold, p\u00e5 en m\u00e5de som aldrig havde fungeret med Nalle i rollen. Det passede ikke PA at se Nalle her, ved tanken om igen at f\u00e5 ham med p\u00e5 sl\u00e6b.<\/p>\n\n\n\n
– Find noget der kan s\u00e6lges! r\u00e5bte han. – Avancen er ikke stor, vi m\u00e5 satse p\u00e5 volumen!<\/p>\n\n\n\n
P\u00e5 den m\u00e5de var Nalle igen sat i arbejde, som dengang i filmselskabet og senere hos gadebanderne og i herberget for hjeml\u00f8se, til ringe eller ingen l\u00f8n. Ved at huske tilbage p\u00e5 dette ikke s\u00e6rlig omfattende curriulum vitae ville han trods t\u00e6sk og ydmygelse nok have fortrukket sin gamle plads mellem kulisser, lamper og kabler, ikke n\u00e6r s\u00e5 anstrengende og \u00e6stetisk frast\u00f8dende som dette her, hvor chancerne for at m\u00f8de indtagende og tiltr\u00e6kkende skabninger som den sk\u00f8nne miss Peggy endda s\u00e5 forsvindende sm\u00e5 ud.<\/p>\n\n\n\n
Mens han efter bedste evne fors\u00f8gte at skaffe PA det forn\u00f8dne, faldt han over nogle tilskadekomne der ikke var helt d\u00f8de endnu. Nogle af dem \u00e5ndede, andre anr\u00e5bte ham endda og bad om hj\u00e6lp. F\u00f8rst lod han som om han ikke h\u00f8rte noget, men s\u00e5 blev han holdt fast af et kraftigt greb om sin ankel, det var en h\u00e5nd der ikke ville slippe ham igen, s\u00e5 han faldt om, uden at vide det oven i en bunke halvt d\u00f8de og halvt levende. Flere af dem hviskede b\u00f8nner skiftevis til deres frelsere og profeter og til Nalle, og han kom i tanker om behandlerens varelager i kassevognen, hvis han ellers kunne finde den. Han gav de mudrede ofre tegn til at vente, bad dem vaske sig lidt, dog uden at blive forst\u00e5et, og begav sig ud i de gader hvor han sidst havde set bilen. Da han kom frem kunne han let komme ind, for bagsm\u00e6kken stod \u00e5ben, der havde allerede v\u00e6re indbrud, men han vidste bedre end de ubudne g\u00e6ster hvor i vognen han skulle lede.<\/p>\n\n\n\n
Nalle kom tilbage til dyngerne med overlevende og halvd\u00f8de, uddelte salver, helbredte mange, mildnede lidelserne hos flere, for der blev ved med at dukke nye op med synlige behov. En lille gruppe der var kommet sig lidt efter skaderne arrangerede hurtigt en bod med et br\u00e6t for de s\u00e5rede at ligge p\u00e5, en slags ventev\u00e6relse mellem nogle sk\u00e6rme og plader de fandt, og en stol hvor der kunne sidde en for at holde styr p\u00e5 k\u00f8en og r\u00e6kkef\u00f8lgen, og mens PA havde travlt med sin form for virksomhed, havde Nalles initiativ f\u00f8rt til en hel lille klinik med akuthj\u00e6lp for n\u00f8dlidende patienter der hurtigt blev glade igen, is\u00e6r da Nalle forklarede at de bare kunne komme tilbage igen efter behov, hvorefter han blev arresteret.<\/p>\n\n\n\n
Af en eller anden grund var der pludselig udbrudt krig, uden varsel, uden tid til at v\u00e6lge side. Nalle og PA havde h\u00f8rt om gamle krige der var blevet f\u00f8rt helt andre steder, men ikke noget om nogen krig her og nu. Det havde andre omkring dem heller ikke, ingen vidste noget om \u00e5rsagen, heller ikke om grunden til at de blev arresteret, men de havde sikkert sammen med en m\u00e6ngde andre i n\u00e6rheden st\u00e5et p\u00e5 den forkerte side af en nyoprettet gr\u00e6nse p\u00e5 et uheldigt tidspunkt.<\/p>\n\n\n\n
De blev underkastet lynforh\u00f8r af en gruppe lynhurtigt fremskaffede bev\u00e6bnede og officersuniformerede personer, som p\u00e5 ingen tid var dukket op fra kroge og spr\u00e6kker eller ankommet p\u00e5 anden uforklarlig vis. Sammen med en flok andre personer der ogs\u00e5 havde v\u00e6ret p\u00e5 et forkert sted p\u00e5 et uheldigt tidspunkt, blev Nalle og PA trukket frem som stikkere, for som stikker skulle man efter traditionerne henrettes offentligt. Hvis domstolen ville det s\u00e5dan, der var jo flere m\u00e5der at praktisere retssamfund p\u00e5, og som f\u00f8lge af den p\u00e5 stedet g\u00e6ldende retspraksis blev alle de mist\u00e6nkte stuvet sammen i en m\u00f8rk k\u00e6lder for at st\u00e5 til r\u00e5dighed for en st\u00f8rre offentlig retshandling.<\/p>\n\n\n\n
I arresten m\u00f8dte de en tredje person, som var arresteret for at udbrede propaganda.<\/p>\n\n\n\n
– Jeg forklarede bare det n\u00f8dvendige! sagde han. – Nogen skal jo.<\/p>\n\n\n\n
– S\u00e5 er vi i samme situation! Sagde Nalle. – Du blev arresteret for at forklare det n\u00f8dvendige, han der for at udnytte en pludselig chance, jeg blev arresteret for at hj\u00e6lpe nogen mennesker under katastrofen. Min dom var m\u00e5ske retf\u00e6rdig, for de sagde at det var de forkerte jeg havde hjulpet. S\u00e5dan t\u00e6nker de jo, det er s\u00e5dan myndigheder normalt t\u00e6nker, sikkert ogs\u00e5 de unormale og de urutinerede, som ikke rigtig ved hvem der er de forkerte, for myndighederne her m\u00e5 jo v\u00e6re helt nye! Hvad forkert var der ved det n\u00f8dvendige du pr\u00f8vede at forklare?<\/p>\n\n\n\n
– Det var bestemt ikke forkert, det var n\u00f8dvendigt, siger jeg jo! Jeg forklarede hvad menneskene skal g\u00f8re og navnlig hvad de ikke skal g\u00f8re, s\u00e5 vi kan undg\u00e5 flere katastrofer i fremtiden! Det var ikke popul\u00e6rt, for s\u00e5 skulle de \u00e6ndre p\u00e5 det ene, og give afkald p\u00e5 det andet, det er besv\u00e6rligt og ubekvemt, for s\u00e5 skal de til at t\u00e6nke, s\u00e5 skal de til at t\u00e6nke p\u00e5 andet end sig selv, og det er uvant, for s\u00e5 kan de ikke tjene lige s\u00e5 mange penge p\u00e5 alt det de skal afst\u00e5 fra og give afkald p\u00e5, siger de, og s\u00e5 bliver de sure over tanken om at tjene f\u00e6rre penge, og det er deres tradition jeg piller ved, siger de, deres tradition jeg kr\u00e6nker og deres levem\u00e5de jeg kritiserer, og s\u00e5 opst\u00e5r der uroligheder fordi jeg kr\u00e6nker deres tradition og kritiserer deres levem\u00e5de p\u00e5 \u00e9n gang, og s\u00e5dan nogen uroligheder m\u00e5 ikke opst\u00e5, og det er mig der har sat dem i gang siger de! Andre demonstrerer for at smide de fremmede ud og br\u00e6nder de fremmedes hellige b\u00f8ger af, de m\u00f8der ogs\u00e5 uroligheder, og deres modstandere bliver arresteret, det er der ikke noget at sige til. Jeg blev m\u00f8dt af uroligheder, og s\u00e5 blev jeg arresteret selvom jeg ikke var modstander af noget, men mine modstandere, som ogs\u00e5 var modstandere af alt muligt andet, de gik fri! Er det retf\u00e6rdigt? N\u00e5r jeg t\u00e6nker p\u00e5 den stakkels filosof jeg m\u00f8dte, n\u00e5r jeg t\u00e6nker p\u00e5 hvad han altid sagde, ja det er l\u00e6nge siden, s\u00e5 sagde han at det er helt i sin orden at det foreg\u00e5r p\u00e5 den m\u00e5de, for det hele afh\u00e6nger alt sammen af hvem der beg\u00e5r urolighederne. Hvis nogen provokerer og andre lader sig provokere, m\u00e5 man finde ud af hvilken af parterne der g\u00f8r hvad. Hvis det er flertallet der beg\u00e5r urolighederne, alts\u00e5 dem der har den politiske magt bag sig, s\u00e5 m\u00e5 ordensmagten st\u00f8tte dem og finde ud af hvem der har provokeret flertallet til at anstifte uroligheder, for det er jo det politiske flertal der afg\u00f8r hvad ordensmagten skal g\u00f8re. Hvis det er flertallet der provokerer andre til at anstifte uroligheder, kan ordensmagten uden problemer sl\u00e5 ned p\u00e5 dem der lader sig provokere, det er meget lettere, s\u00e5dan g\u00f8r man altid med mindretal. H\u00f8rte du den anden taler, ham der stod i den anden ende af pladsen, ham der r\u00e5bte imod de forfulgte mindretal? Han og jeg har modsatte budskaber, men han har meget lettere ved at finde tilh\u00e6ngere, for det er mere popul\u00e6rt at give nogen andre skylden end at g\u00f8re det rigtige selv!<\/p>\n\n\n\n
– N\u00e5r det nu er s\u00e5 sv\u00e6rt at finde ud af hvad det rigtige er! Sagde Nalle. – Find dem der anstifter uroligheder, som du siger, det vil sige det mindretal der demonstrerer og derved provokerer flertallet til at beg\u00e5 uroligheder. Men hvis nu flertallet demonstrerer og mindretallet beg\u00e5r uroligheder, s\u00e5 er det ordensmagtens opgave at kontrollere dem der beg\u00e5r urolighederne, som du siger, for hvis de der provokerer mindretallet h\u00f8rer til flertallet, kan man ikke arrestere dem. Er det rigtigt forst\u00e5et? I dit tilf\u00e6lde har du vist sagt noget som flertallet ikke bryder sig om at h\u00f8re, i mit tilf\u00e6lde hjalp jeg nogen som flertallet ikke syntes skulle hj\u00e6lpes. Hvis vi ikke vil rette ind efter hvad flertallet mener, m\u00e5 vores straf accepteres som fuldt retf\u00e6rdig. Det m\u00e5 vi nok hellere tage ved l\u00e6re af.<\/p>\n\n\n\n
Den indsatte som var arresteret for at udbrede propaganda og forklare det n\u00f8dvendige, opgav b\u00e5de at forklare mere til Nalle og at lytte mere p\u00e5 ham. I stedet satte han sig p\u00e5 gulvet med ryggen mod v\u00e6ggen, uden at lede efter et t\u00f8rt sted, og rokkede med hovedet fra side til side.<\/p>\n\n\n\n