Jeg kom kun hjem fordi jeg havde arvet. Hvorfor skulle jeg ellers. Nysgerrig? Muligvis. Hvad er arvegods. Advokaten havde i sit brev forklaret, at det var betydeligt. Ville ikke ud med detaljer, men mente at det var afg\u00f8rende at jeg kom til stede og blev konfronteret med denne arv, dens art og omfang. Jeg skrev tilbage og spurgte om der var g\u00e6ld der skulle overtages, i s\u00e5 fald var jeg ikke interesseret.<\/p>\n\n\n\n
S\u00e5 ringede advokaten. Midt om natten. Det skulle vel v\u00e6re i hans kontortid.<\/p>\n\n\n\n
Jeg kunne h\u00f8re ham dukke nakken i telefonen og blive fortrolig. Der var ikke egentlig g\u00e6ld, men der var fordringer i nogle v\u00e6rdier. Dem kunne boet ikke uden videre indfri ved at realisere v\u00e6rdierne uden om de arveberettigede, i henhold til g\u00e6ldende fundatser for ejendommene.<\/p>\n\n\n\n
Jeg spurgte om han kunne st\u00e5 inde for, at der ville v\u00e6re d\u00e6kning for mine rejseomkostninger og indtjeningstab, hvis jeg skulle rejse helt hjem for at tage boets aktiver i n\u00e6rmere \u00f8jesyn.<\/p>\n\n\n\n
Her var han ikke i tvivl.<\/p>\n\n\n\n
– Jeg kender ganske vist ikke noget til Deres indt\u00e6gts- og formueforhold, sagde han, – men blandt mine nuv\u00e6rende, s\u00e5vel som tidligere klienter, er der ingen, der ikke ville st\u00e5 sig ved at ofre en uge eller to p\u00e5 en s\u00e5dan sag. Med rejseomkostninger, hoteludgifter, alt det l\u00f8se inklusive. Og her taler jeg ikke just om de ringest bemidlede klienter der findes.<\/p>\n\n\n\n
Jeg lagde r\u00f8ret, trak skuffen ud i kasseapparatet, kastede f\u00f8rst et blik p\u00e5 dens bund, som p\u00e5 ingen m\u00e5de var skjult af kontanter, s\u00e5 p\u00e5 skrivebordet med bunken af ubetalte regninger, og spekulerede p\u00e5 hvordan jeg skulle betale en returbillet til den anden side af jorden, bare for at kigge p\u00e5 en p\u00e5st\u00e5et arv. Ganske vist har jeg et prominent efternavn, der associerer til adel, fyrstestatus og rigdomme, men jeg kender ingen der ville l\u00e5ne mig til en lokal busbillet, og mit forhold til banken er forholdsvis anstrengt. Jeg har drevet denne tankstation med burgerbar i sytten \u00e5r, men den har ikke helt levet op til sit oprindelige form\u00e5l: at g\u00f8re mig g\u00e6ldfri. Det er sikkert grunden til at det f\u00f8rste jeg t\u00e6nker p\u00e5 er at sikre sig mod ny g\u00e6ld. Det forekommer mig helt urealistisk at vedg\u00e5 arv og g\u00e6ld, det f\u00f8rste har jeg aldrig oplevet, det andet har v\u00e6ret hverdag siden jeg kom i kl\u00f8erne p\u00e5 dette r\u00f8verfirma, der ville gennemf\u00f8re en p\u00e5st\u00e5et venlig sammenl\u00e6gning ved at opk\u00f8be min gamle importforretning.<\/p>\n\n\n\n
T\u00e6nk hvis alt dette kunne blive fortid.<\/p>\n\n\n\n
Advokaten. Jeg ringede ham op p\u00e5 den anden side af jorden. I hans kontortid. Og spurgte om boet kunne stille midler til r\u00e5dighed for rejsen. Som et udl\u00e6g, naturligvis. Der opstod en l\u00e6ngere t\u00e6nkepause hvori advokaten udstedte ordrer over skulderen og kommenterede vejret udenfor. M\u00e5ske skulle der ventes p\u00e5 forbindelse og konfereres med den anden telefon.<\/p>\n\n\n\n
– Boets status, sagde han lidt efter, – og skifteloven, giver ikke mulighed for det De foresl\u00e5r. Men mit firma har oprettet en klientkonto p\u00e5 sagen. Ja, det er netop sket i dette \u00f8jeblik. Fra den konto kan der g\u00f8res et udl\u00e6g, ja. Det vil foreg\u00e5 ligesom en ganske normal oprettelse af l\u00e5n i et pengeinstitut. Jeg sender papirerne. Hvor stort bel\u00f8b skal vi oprette udl\u00e6gget p\u00e5? Er fyrre tusinde nok, eller skal vi sige tres?<\/p>\n\n\n\n
Jeg spurgte om hvilken valuta. Jeg var ikke helt forberedt p\u00e5 at tage stilling til st\u00f8rrelsen af l\u00e5neprovenu nu.<\/p>\n\n\n\n
– Vi arbejder i US dollars, n\u00e5r det er internationalt. Det er det nemmeste.<\/p>\n\n\n\n
– Vi siger tres, sagde jeg, og fantaserede mig frem til at rydde op i regningsbunken, s\u00e6tte barlokalet i stand og ny rude i indgangsd\u00f8ren, hvor der havde siddet en krydsfinerplade siden seneste indbrud. Og m\u00e5ske kunne der blive r\u00e5d til en returbillet til hjemlandet. Europa. Hvor l\u00e6nge siden var det mon jeg havde set det. Kunne der ogs\u00e5 blive r\u00e5d til en smuttur til andre hovedst\u00e6der? Jeg er ikke vant til at bruge tres tusinde dollars p\u00e5 en uge eller to.<\/p>\n\n\n\n
Jeg kom over Singapore og Dubai. N\u00e5r man flyver med solen slipper man for jetlag. Alle d\u00f8gn bliver bare l\u00e6ngere, og det er som det skal v\u00e6re. Som det altid burde v\u00e6re. L\u00e6ngere dag, l\u00e6ngere nat, det er ligemeget, bare der er l\u00e6ngere til n\u00e6ste dag.<\/p>\n\n\n\n
Hjem, kaldte jeg en gang dette sted. Ankommet her ved jeg hvor mit hjem er. Hjemme er der nat nu, her er klokken fire om eftermiddagen. Her er man bagud med alting. Helt synligt. Som at komme tres \u00e5r tilbage for tres tusinde dollars.<\/p>\n\n\n\n
Jeg indlogerede mig p\u00e5 hotellet og ringede til advokaten, for han sagde at jeg bare skulle henvende mig, aftale ikke n\u00f8dvendig. I telefonen h\u00f8rte jeg ham omdirigere andre aftaler. Ti minutter senere kom advokaten mig i m\u00f8de i foyeren p\u00e5 mit hotel, hvor han fik receptionisten til at udpege mig. Denne var rutineret og kunne godt kende nye g\u00e6ster selvom de ikke var celebre. Advokaten var ikke alene men havde medbragt to yngre medarbejdere. L\u00e6rlinge i faget, sekret\u00e6rer, bodyguards, ikke til at sige.<\/p>\n\n\n\n
– P\u00e5 eksekutorernes vegne skal jeg byde velkommen hertil, sagde advokaten mens han trykkede min h\u00e5nd. Han pr\u00e6senterede ikke de to andre.<\/p>\n\n\n\n
– Hvem er disse? spurgte jeg. – Hvem betaler deres l\u00f8n?<\/p>\n\n\n\n
– De er ansatte i advokatfirmaet. De har ikke en egentlig l\u00f8n men en beskeden provisionsordning, der betales over klientkontoen. Resten betaler de selv, s\u00e5 l\u00e6nge de er under uddannelse. Det skal forst\u00e5s som en opsparing. Hvis de bliver til nytte for firmaet, begynder vi at udbetale l\u00f8n.<\/p>\n\n\n\n
– Jeg betaler alts\u00e5 en del af deres l\u00f8n. Fyr dem!<\/p>\n\n\n\n
– Det ville v\u00e6re en rigtig d\u00e5rlig ide. Denne er den eneste, der kender din sag i detaljer. Den anden er den der bedst forst\u00e5r sig p\u00e5 ombygning og renovering.<\/p>\n\n\n\n
– Har du gjort som jeg sagde, har du fyret dem?<\/p>\n\n\n\n
– Ikke endnu…<\/p>\n\n\n\n
– S\u00e5 se at f\u00e5 fart p\u00e5. Fyr dem omg\u00e5ende!<\/p>\n\n\n\n
– I er fyret!<\/p>\n\n\n\n
– Godt. Nu er I fritstillet. Jeg ans\u00e6tter jer p\u00e5 de samme betingelser I havde eller bedre. Accepteret?<\/p>\n\n\n\n
– Naturligvis…<\/p>\n\n\n\n
– Og du, advokat, du er vist ikke til nogen nytte l\u00e6ngere. G\u00e5 bare. Du er fyret!<\/p>\n\n\n\n
Advokaten gjorde indvendinger og sagde, at s\u00e5dan kunne man ikke bare tilsides\u00e6tte hans velerhvervede interesser i boet. Jeg sagde, at s\u00e5danne interesser kendte jeg ikke noget til. Hvis han dokumenterede dem, kunne vi vende tilbage. Assistenten, som jeg netop havde antaget, prikkede mig p\u00e5 skulderen og erindrede mig om dokumenterne. Jeg forstod ikke straks.<\/p>\n\n\n\n
– Papirerne, hviskede han. – D\u00f8dsattesten, testamenterne.<\/p>\n\n\n\n
– Ja, hvad med dem?<\/p>\n\n\n\n
– Dem har han! Det er vigtigt, at du f\u00e5r dem udleveret.<\/p>\n\n\n\n
– Kan du ikke finde ud af det. Det bliver din f\u00f8rste opgave.<\/p>\n\n\n\n
– Der er bare lige det, sagde han fortroligt, – at der ogs\u00e5 b\u00f8r laves en kontrakt i forbindelse med min tiltr\u00e6den. Du sagde tilsvarende eller bedre betingelser. Det m\u00e5 vi f\u00f8rst have nedf\u00e6ldet og signeret. For mit vedkommende, alts\u00e5. Jeg ved jo ikke, om du ogs\u00e5 er interesseret i denne person.<\/p>\n\n\n\n
Han gjorde en bev\u00e6gelse mod den anden assistent som om det var en flue der skulle viftes v\u00e6k.<\/p>\n\n\n\n
– Lav et udkast, s\u00e5 f\u00e5r vi se. Og s\u00f8rg straks for at f\u00e5 mine dokumenter vristet fra den gamle.<\/p>\n\n\n\n
– Der er vistnok yderligere et problem, sagde assistenten. Det forekommer mig – det vil sige, det er ikke noget jeg har set p\u00e5 tryk, men det h\u00e6nger muligvis s\u00e5dan sammen, at den gamle har stillet et forskud til r\u00e5dighed for dig? Hvis det er tilf\u00e6ldet, m\u00e5 du snarest s\u00f8rge for at bringe det ud af verden.<\/p>\n\n\n\n
– Det kan jeg godt se. Det m\u00e5 ogs\u00e5 v\u00e6re en opgave for dig: Hvordan f\u00e5r jeg udleveret mine dokumenter s\u00e5 jeg kan f\u00e5 effektueret den arv, der vil g\u00f8re det muligt at indfri min forpligtelse overfor den advokat der har mine dokumenter i h\u00e6nde. Kan du l\u00f8se det? Der vil blive givet en passende bonus.<\/p>\n\n\n\n
– I forhold til arvesummen?<\/p>\n\n\n\n
– I forhold til forskuddet.<\/p>\n\n\n\n
– P\u00e5 treogtredive procent?<\/p>\n\n\n\n
– P\u00e5 ti procent.<\/p>\n\n\n\n
– Femogtyve procent?<\/p>\n\n\n\n
– Tyve procent, ok.<\/p>\n\n\n\n
– Jeg kommer p\u00e5 hotellet i aften, sagde assistenten og forsvandt.<\/p>\n\n\n\n
Den anden n\u00e6rmede sig.<\/p>\n\n\n\n
– Jeg har n\u00f8glen! Jeg ved ikke om du vil kigge med det samme?<\/p>\n\n\n\n
– Hvilken n\u00f8gle?<\/p>\n\n\n\n
– Til basilikaen.<\/p>\n\n\n\n
– Det m\u00e5 du fort\u00e6lle mig noget mere om. Sagde du med det samme?<\/p>\n\n\n\n
– Ja. Hvis du har tid, kunne vi kigge derhen. Hvis vi k\u00f8rer nu, kan vi v\u00e6re tilbage inden han kommer med papirerne.<\/p>\n\n\n\n
Jeg indvilgede. Det kunne ikke v\u00e6re nogen skade til at v\u00e6re lidt bedre forberedt, hvis der skulle skrives papirer.<\/p>\n\n\n\n
– Fort\u00e6l om denne basilika, sagde jeg, da vi havde sat os ind p\u00e5 bags\u00e6det i en taxi. Det var i \u00f8vrigt yderst begr\u00e6nset hvad jeg kendte til denne by. Der var blevet n\u00e6vnt nogle gadenavne og adresser, ikke noget af det sagde mig det mindste.<\/p>\n\n\n\n
– Basilikaen er en del af din arv. S\u00e5 vidt jeg ved er der ogs\u00e5 nogle ejendomme p\u00e5 landet. Men sl\u00e6gten efterlod basilikaen som det markante og storsl\u00e5ede anl\u00e6g det er, uden at pege p\u00e5 en fremtidig bestemmelse for det. Der var p\u00e5begyndt forhandlinger med bystyret, staten og en r\u00e6kke fonde, museer og erhvervsvirksomheder om en overdragelse, men ejeren d\u00f8de midt under forhandlingerne inden der forel\u00e5 nogen aftaler, og s\u00e5 var der ikke andet at g\u00f8re end at lade den g\u00e5 alle d\u00f8dsboers gang, over skifteretten. Man fandt dig som den eneste arveberettigede. For n\u00e6sen af stat, bystyre og egnens fremtr\u00e6dende folk dukkede du op som enearving! Det har \u00e6rgret nogle og lettet andre, mon ikke du snart skulle f\u00e5 en r\u00e6kke henvendelser fra de mange der har interesser? Som du selv bem\u00e6rkede, advokaten er en af dem. Han sidder i f\u00f8rste parket. Det var klogt at fyre ham med det samme, men derfor skal du ikke v\u00e6re sikker p\u00e5 at slippe for besv\u00e6r fra hans side.<\/p>\n\n\n\n
Da vi havde k\u00f8rt en halv times tid gennem trafikpropperne var vi kommet ind i det der m\u00e5tte betegnes som byens gamle velhaverkvarter. Grundene enorme, villaerne tilsvarende store, udformet i svundne tiders byggestil som barokanl\u00e6g, i neoklassicisme, neogotik, nationalromantik og funkis. P\u00e5 intet punkt havde den byn\u00e6re beliggenhed dog fristet til overbebyggelse. N\u00e5r man s\u00e5 bort fra en stor gr\u00e5 kolos, der sk\u00f8d sig ind imellem de pyntelige patricierhuse i deres parklignende haver. Denne kolos s\u00e5 man allerede p\u00e5 nogen afstand, som den l\u00e5 usk\u00f8nt dominerende i det ellers \u00e5bent og lavt bebyggede terr\u00e6n. T\u00e6t p\u00e5 opdagede man, at den ikke blot fyldte i h\u00f8jden, men ogs\u00e5 i l\u00e6ngde og bredde. Den sp\u00e6ndte godt ud p\u00e5 sit grundstykke, der svarede til fem-seks af de andre storparceller. Det smalle stykke jord der blev til overs mellem kolossen og naboskellet, var overgroet af et ufremkommeligt vildnis som ikke havde v\u00e6ret passet i tyve \u00e5r eller mere. Nu k\u00f8rte vi ind ad indk\u00f8rslen, hvorfra man s\u00e5 at forhaven var fyldt op af en byggeplads med materialeoplag og skurby. Skurenes skilte repr\u00e6senterede ti-tolv forskellige firmaer indenfor bygningsh\u00e5ndv\u00e6rk og leverand\u00f8rer til byggeindustrien.<\/p>\n\n\n\n
– Er der en indgang? spurgte jeg.<\/p>\n\n\n\n
Der var ikke nogen synlig adgangsvej til at f\u00e5 \u00f8je p\u00e5. Kun nogle lave og smalle k\u00e6lderhalse som til fangehuller i en eventyrborg.<\/p>\n\n\n\n
– Ja, sagde manden. – Der skulle v\u00e6re en k\u00f8readgang et eller andet sted. Man burde kunne se hjulspor, for det har regnet. M\u00e5ske er de fejet over.<\/p>\n\n\n\n
Han gik hen mod facaden. Eller rettere gavlen. Selvom det var basilikaens korte side, var den imponerende. Den strakte sig tv\u00e6rs over grunden og ragede op s\u00e5 skurbyen lignede mider der var drysset af en ost. Der var egentlig ogs\u00e5 noget osteagtigt over bygningens form, som den lukkede sig tungt af bredere forneden end foroven, og kun havde \u00e5bninger i form af huller og spr\u00e6kker hist og her. Bortset fra farven. Selv med hang til meget gammel ost ville man ikke finde denne lerede overflade appetittelig med dens ubestemmelige farve. Jeg har s\u00e5 tit rejst i gamle storbyer og blandt antikke monumenter. Selv smuldrende ruiner – eller m\u00e5ske is\u00e6r dem – har denne gl\u00f8d i aftensolen, denne materialem\u00e6ssige m\u00e6ttethed der g\u00f8r dem smukke, selvom de engang tjente form\u00e5l der bestemt ikke var smukke. Herred\u00f8mme og undertrykkelse. Forfald formilder, som rynkerne p\u00e5 gamle h\u00e6rgede ansigter. Denne bygnings ydre havde ingen formildende omst\u00e6ndigheder. Selv vejret havde det imod sig. Der stod en klam vind ind over omr\u00e5det, vinden tog en piskende sm\u00e5regn med sig, den afsatte ukl\u00e6delige skjolder p\u00e5 bygningen som bidrog til uspiseligheden. Jeg ledte efter de formildende tegn p\u00e5 forfald. En afskalning. En ruststribe. Jo, der l\u00f8b ruststriber som t\u00e5rer fra de allerh\u00f8jst placerede \u00e5bninger. Det eneste man kunne tr\u00f8ste sig med.<\/p>\n\n\n\n
Manden var forsvundet i sin s\u00f8gen efter indgangen. Han kom tilbage, fortalte at han vistnok havde fundet den, men at de n\u00e6rmeste skure stod skubbet helt t\u00e6t op mod den, s\u00e5 det var umuligt at mase sig ind.<\/p>\n\n\n\n
– Det m\u00e5 v\u00e6re ment som tyverisikring, sagde han.<\/p>\n\n\n\n
– Pr\u00f8v lige at komme derhen. Der er god plads neden under skurvognen.<\/p>\n\n\n\n
Han tog sig sammen et \u00f8jeblik, men kravlede s\u00e5 ned og forsvandt ind under skurvognen.<\/p>\n\n\n\n
– Det nytter ikke, sagde han pustende da han var kommet ud igen. – Porten \u00e5bner udad. Der kan kun blive en spr\u00e6kke p\u00e5 ti centimeter. Jeg har pr\u00f8vet.<\/p>\n\n\n\n
– Hvad skal det s\u00e5 hj\u00e6lpe med din n\u00f8gle? spurgte jeg.<\/p>\n\n\n\n
– Ikke meget. Medmindre den ogs\u00e5 passer til sided\u00f8rene.<\/p>\n\n\n\n
Han forsvandt ned i en k\u00e6lderhals og pr\u00f8vede n\u00f8glen.<\/p>\n\n\n\n
– Der sidder en h\u00e6ngel\u00e5s. Det er i hvert fald ikke her, n\u00f8glen passer.<\/p>\n\n\n\n
I det samme s\u00e5 jeg en mand i arbejdst\u00f8j og hjelm komme op fra en anden k\u00e6lderhals. Han blev fulgt af en hel r\u00e6kke andre. De gjorde klar til at l\u00e5se af efter sig. Jeg anr\u00e5bte dem.<\/p>\n\n\n\n
– Hej! Sig mig, hvordan kommer man ind her?<\/p>\n\n\n\n
– Her er ikke adgang. Det er byggeplads! Vi har lige sat alarmen til.<\/p>\n\n\n\n
– Vent lige! sagde jeg og halede assistenten op fra hans h\u00e6ngel\u00e5s. – Det er en besigtigelse. Desv\u00e6rre har min medarbejder her glemt den rigtige n\u00f8gle. Hvis vi kunne f\u00e5 lov?<\/p>\n\n\n\n
Og jeg skubbede assistenten foran mig hen mod de hjelmbekl\u00e6dte bygningsh\u00e5ndv\u00e6rkere.<\/p>\n\n\n\n
– \u00c5h, arkitekten! sagde de, med en anelse \u00e6refrygt i stemmen. Det kunne nu ogs\u00e5 v\u00e6re indest\u00e6ngt morskab.<\/p>\n\n\n\n
– Ja, sagde assistenten, som var arkitekt. Han rettede slipset og b\u00f8rstede st\u00f8v og jord af frakke\u00e6rmet, man kunne godt se at han havde v\u00e6ret under skurvognen.<\/p>\n\n\n\n
– Ja, hvis vi lige kunne komme ind. Kunne du sl\u00e5 alarmen fra igen?<\/p>\n\n\n\n
– Det er i orden. Hvis du selv sl\u00e5r den til n\u00e5r du g\u00e5r, sagde holdets leder, mens han gjorde tegn til en af de \u00f8vrige som forsvandt ind et \u00f8jeblik.<\/p>\n\n\n\n
Han tog fat i tr\u00e6kstangen til skurvognen med \u00e9n h\u00e5nd og rullede den som ingenting v\u00e6k fra porten.<\/p>\n\n\n\n
– Og hvis du lige stiller denne her p\u00e5 plads igen. Det er en aftale vi har, s\u00e5 de andre firmaer kan se, at der ikke er nogen p\u00e5 pladsen. Og husk at g\u00e5 ud den vej! Det er der man stiller alarmen.<\/p>\n\n\n\n
Han pegede p\u00e5 k\u00e6lderhalsen.<\/p>\n\n\n\n
De gik. Jeg spurgte arkitekten hvem de var.<\/p>\n\n\n\n
– Ja, lad os nu se, sagde han mens de fandt frem til deres skurvogn. – De kommer fra stenhuggerfirmaet. De m\u00e5 v\u00e6re ved at montere skulpturer. Eller flytte dem.<\/p>\n\n\n\n
N\u00f8glen passede i portens l\u00e5s, og porten gled op.<\/p>\n\n\n\n
– Hvor skal vi begynde, sagde arkitekten til sig selv. – Jo, jeg tror vi g\u00e5r denne vej.<\/p>\n\n\n\n
Porten gav adgang til en hal med ramper beregnet til afl\u00e6sning. Vi skulle klatre op p\u00e5 en af l\u00e6sseramperne for at komme videre. Herfra l\u00e5ste han os ind gennem en st\u00e5ld\u00f8r til en lang korridor, hvor vi m\u00e5tte t\u00e6nde lys for at orientere os. Der hang r\u00f8r og kanaler under loftet, og en gang imellem m\u00e5tte man dukke sig for at komme under. Endelig viste der sig en \u00e5bning i den anden ende. Vi tr\u00e5dte ad en slags k\u00e6ldertrappe op p\u00e5 gulvet i et k\u00e6mpem\u00e6ssigt rum, udstyret med terrasseformede b\u00e6nkerader, placeret i rundkreds om dette gulv. Det var kolossalt stort. Kolossalt. Colosseum.<\/p>\n\n\n\n
– Vi st\u00e5r nu midt i et romersk cirkus! Det er fragtet hertil sten for sten. Det har taget femogfyrre \u00e5r at s\u00e6tte det op her. Alt er originalt. Der var ekspeditionsledere og museumsinspekt\u00f8rer i sl\u00e6gten. De stod inde for at British Museum, Louvre, Museumsinsel, ikke havde noget tilsvarende.<\/p>\n\n\n\n
– Hvor kommer det fra? spurgte jeg.<\/p>\n\n\n\n
– Jeg tror ikke man tog det s\u00e5 n\u00f8je hvor det kom fra. M\u00e5ske – ja, sandsynligvis – kom det fra en m\u00e6ngde forskellige steder.<\/p>\n\n\n\n
Jeg gik hen for at tage marmoren i n\u00e6rmere \u00f8jesyn. Jeg var tilb\u00f8jelig til at give ham ret. Der var forskellige sten fra mange forskellige brud. De var hugget ud i flere stilperioder. Et sammenbragt monster af fragmenter fra mange lande og mange tider. Der var ikke nogen moderne efterligninger. Ingen sandstensstykker, der kunne stamme fra senklassicistiske byhuse, ingen afst\u00f8bninger i beton. Alt \u00e6gte, men blandet mellem hinanden, s\u00e5 det kunne illudere helhed p\u00e5 afstand. Ind imellem kunne man finde de rene perler. Jeg ved lidt om det, for antikkens kultur har v\u00e6ret min store lidenskab fra ungdomstiden. En slags b\u00e5nd til min barndom i Europa.<\/p>\n\n\n\n
– Det er flot, sagde arkitekten, – og det virker p\u00e5 afstand. Egentlig kunne det v\u00e6re sjovt at opf\u00f8re rigtige antikke skuespil her. De moderne med, for den sags skyld, for her kan vi jo placere publikum hele vejen rundt. Alle b\u00e6nkerader er perfekte ellipser. De nederste med st\u00f8rst excentricitet, s\u00e5 der fremkommer en langagtig arena.<\/p>\n\n\n\n
– G\u00f8r man da ikke det?<\/p>\n\n\n\n
– Det kan desv\u00e6rre ikke lade sig g\u00f8re. Du s\u00e5 selv hvor besv\u00e6rlige adgangsforholdene er. N\u00e5r dertil kommer, at der ikke er ordentlige trapper og gange. Man kan jo ikke have al publikum til at ankomme hen over scenen. Hvad hvis nogen skal p\u00e5 toilettet under forestillingen. Skal de s\u00e5 kravle ned over b\u00e6nkeraderne og g\u00e5 tv\u00e6rs over scenen, og vende tilbage samme vej? Den slags er jo meget forstyrrende.<\/p>\n\n\n\n
– Jamen du er arkitekten. Kunne du ikke have s\u00f8rget for det?<\/p>\n\n\n\n
– Det ville v\u00e6re meget mod den gamle herres vilje. Og det er for sent nu. Men jeg synes vi skal bev\u00e6ge os videre.<\/p>\n\n\n\n
Vi gik tilbage i korridoren og m\u00e5tte igen dukke os for tv\u00e6rg\u00e5ende r\u00f8rgennemf\u00f8ringer, ventilationskanaler eller hvad det kunne v\u00e6re. Arkitekten fandt vej gennem et hul til en elevatorskakt, hvor der hang kabler ned, som man skulle tage sig i agt for ikke at falde i. Han fandt en stige og satte den op til et andet hul, hvorigennem vi kunne komme ud til et nyt korridorsystem. Her var der ikke noget lys, men arkitekten havde en stavlygte, s\u00e5 vi undgik at v\u00e6lte de mange spande og g\u00e5 ind i de mange stakke med mursten, fliser, r\u00f8r og kabler. Endelig, omkring nogle hj\u00f8rner og efter nogle tv\u00e6rg\u00e5ende korridorer, fandt han igen vej ud i et stort rum. Lyset udenfor var blevet svagere, det var sidst p\u00e5 dagen, og der slap kun sparsomt lys ind h\u00f8jt oppe, gennem andre rum der m\u00e5ske havde vinduer til det fri. Da han slukkede stavlygten skulle \u00f8jnene v\u00e6nne sig til m\u00f8rket.<\/p>\n\n\n\n
Dette rum var st\u00f8rre end det romerske cirkus. Betydeligt st\u00f8rre, tre eller fire gange s\u00e5 stort. Samme bredde, men meget l\u00e6ngere. Og hvad foregik her. Trapper over det hele. Overd\u00e5dige to- og trefl\u00f8jede trappeanl\u00e6g over to, tre, fire etager. De var anbragt over for hinanden. En trefl\u00f8jet baroktrappe med svungne l\u00f8b i to etager overfor en antik, tofl\u00f8jet og ligel\u00f8bet trappe i hvid marmor. En rokoko pal\u00e6trappe for fuld udbl\u00e6sning overfor en tilsvarende i bastant ren\u00e6ssance. En stentrappe fra et middelalderligt borganl\u00e6g fra riddertiden over for et bredt, lavt trappeanl\u00e6g i byzantinsk eller maurisk stil. Omkring det hele l\u00f8b gallerier i fire etager afbrudt af massive firkantede trappet\u00e5rne. Her var tilsyneladende trapper nok. Midt p\u00e5 gulvet, langs dets midtlinje i l\u00e6ngdeaksen, var der anlagt en bred promenade, en Via Dolorosa som i domkirken mellem stoleraderne. Men i enderne hverken alter eller orgel. Der var andre trappeanl\u00e6g, velnok de mest overdrevne og um\u00e5deholdne af dem alle. De k\u00e6mpem\u00e6ssige pragttrapper i hver ende af hallen stod og hilste p\u00e5 hinanden i en uafsluttet forhandling om hvilken af dem der var den mest magtfulde.<\/p>\n\n\n\n
– Hvad er dog dette? spurgte jeg and\u00e6gtigt.<\/p>\n\n\n\n
– Det er basilikaen. Vi st\u00e5r i basilikaen. De effekter, vi ser omkring os, er den gamle herres trof\u00e6er fra de godser han opk\u00f8bte. Ligesom j\u00e6gere der samler p\u00e5 opsatser. I mange \u00e5r drev han handel med de st\u00f8rste landejendomme p\u00e5 kontinentet. Han lod straks hovedbygningernes trappeanl\u00e6g nedrive og flyttede dem hertil. S\u00e5 kunne han st\u00e5 p\u00e5 enhver slotstrappe og byde de andre slotsejere velkommen. Det var ikke s\u00e5 indviklet, for de andre slotsejere var ogs\u00e5 ham selv. I de sidste \u00e5r s\u00e5 vi ham hver formiddag g\u00e5 op og ned ad disse trapper og tage imod sig selv. Han vidste godt – eller det ved jeg nu ikke helt sikkert – men han havde formentlig en fornemmelse af at hans \u00e5ndsevner var p\u00e5 retur. Han kunne godt selv grine ad sine egne manerer p\u00e5 trapperne. Bagefter. S\u00e5 sagde han, at det gav s\u00e5 god motion. Med et glimt i \u00f8jet. N\u00e6ste morgen var han p\u00e5 trapperne igen, og s\u00e5 var det ikke med et glimt men med et lyn i \u00f8jet. Han lod sig ikke genere af h\u00e5ndv\u00e6rkerne. Tv\u00e6rt imod var han meget tilfreds med at stenhuggerne flyttede rundt med skulpturerne. Det tog lang tid at f\u00e5 skulpturerne p\u00e5 plads. N\u00e6ste dag var hver skulptur g\u00e5et et trin op ad trappen. Til sidst stod de p\u00e5 deres pladser, p\u00e5 pillerne og i nicherne. Det var en stiltiende overenskomst stenhuggerne havde fundet ud af med den gamle, s\u00e5 skulpturerne kunne illudere folket der hyldede ham.<\/p>\n\n\n\n
I m\u00f8rket kunne man skimte legemsstore skulpturer alle vegne. De stod p\u00e5 deres piedestaler, p\u00e5 terasseforkanterne, som balustre i r\u00e6kv\u00e6rkerne, som s\u00f8jler i arkaderne, i nicher i bagv\u00e6ggene. Og en hel del af dem p\u00e5 trappernes trin p\u00e5 vej til deres endelige placering.<\/p>\n\n\n\n
– Hvad er der deroppe? spurgte jeg. Der var om hele rummet s\u00f8jlegange i fire etager, med brede omgange. Hele min tankstation med bar og vaskehal kunne ligge p\u00e5 s\u00e5dan en hylde.<\/p>\n\n\n\n
– Det er gallerierne. Det er ret besv\u00e6rligt at komme der op.<\/p>\n\n\n\n
– Jamen hele huset er fyldt med trapper. Og der er ogs\u00e5 elevator, har jeg set.<\/p>\n\n\n\n
– Det kan v\u00e6re meget rigtigt. Men som jeg var inde p\u00e5, er det ikke trappernes form\u00e5l at f\u00f8re noget sted hen. De har alle tidligere haft hver deres form\u00e5l som adgangsveje, men det er nu taget fra dem. Det var den gamle herres overbevisning, at f\u00f8rst n\u00e5r man helt fjernede det praktiske form\u00e5l, kunne det egentlige komme helt til sin ret. Og det egentlige form\u00e5l var at fungere som pragtsymbol. Det var hvad han brugte dem til. Han lod sig gerne b\u00e5de fotografere og male i denne sal. Men nej, trapperne f\u00f8rer ikke op til etagerne. Ude i de seks t\u00e5rne er der skakte men ingen elevatorer. Der er ogs\u00e5 fuldt af trappel\u00f8b, men de fleste ender blindt. Man g\u00e5r op ad en trappe og ender bare med at sl\u00e5 hovedet mod loftet, for der er ingen \u00e5bning. Man g\u00e5r ned ad en trappe men m\u00e5 g\u00e5 op igen, fordi trappen f\u00f8rer direkte ind i en v\u00e6g. Kun nogle f\u00e5 trappel\u00f8b forbinder en etage med en anden, og s\u00e5 skal man rundt og finde et andet trappet\u00e5rn, og her skal man finde trappen til den n\u00e6ste etage og s\u00e5 videre. Det er en stor labyrint. Jeg har aldrig fundet ud af det, og h\u00e5ndv\u00e6rkerne har helt opgivet. De bruger kraner og lifte, n\u00e5r de skal lave noget oppe i bygningen. Jeg har h\u00f8rt, at der skulle v\u00e6re tre kilometer at g\u00e5, hvis man bruger trapperne for at komme den rigtige vej op p\u00e5 den \u00f8verste etage. Det har vi jo normalt ikke tid til.<\/p>\n\n\n\n
Basilikaen mindede om et slot der aldrig var bygget f\u00e6rdigt. Den l\u00e5 der med sine centralhaller, gallerier og korridorer, hvor man skulle g\u00e5 mange omgange rundt, og op og ned ad symmetriske trapper s\u00e5 man aldrig vidste hvilken, en symmetri og en orden der gjorde orientering umulig. Rundgange og sakristier, t\u00e5rnv\u00e6relser, utallige r\u00e5 rum bag gallerierne, det hele under ombygning eller aldrig f\u00e6rdiggjort. Vi gik rundt med lygten i stueetagens sidegemakker. Der var oplagret bygningsfragmenter i tusindvis. S\u00f8jler og kapit\u00e6ler, tilhuggede sten i alle former. Og dele af statuer. F\u00e6rdigrestaurerede statuer opstillet i lange r\u00e6kker i v\u00e6rkstederne, i procession, s\u00e5 de skridt for skridt kunne g\u00e5 ind og indtage deres pladser i trappesalen.<\/p>\n\n\n\n
Det var blevet m\u00f8rkt og man kunne ikke orientere sig uden stavlygten. Ved hj\u00e6lp af den fandt vi samme vej ud. Jeg m\u00e5tte prisgive mig arkitekten og hans ikke s\u00e6rlig overbevisende stedkendskab.<\/p>\n\n\n\n
– Er der mere i bygningen? spurgte jeg.<\/p>\n\n\n\n
– Ja. Der er en afdeling endnu.<\/p>\n\n\n\n
– Den n\u00e5r vi vel ikke i aften. Der har for s\u00e5 vidt ogs\u00e5 v\u00e6ret rigeligt. Men jeg vil gerne se det hele igen ved dagslys. S\u00e5 kan vi m\u00e5ske tage tredje afdeling med?<\/p>\n\n\n\n
– Ja. Det kunne vi m\u00e5ske. Problemet er, at jeg ikke ved hvordan man kommer derind.<\/p>\n\n\n\n
– Du er arkitekt p\u00e5 byggeriet, og du ved ikke hvordan man kommer ind i en tredjedel af bygningen?<\/p>\n\n\n\n
– Arkitekt er nu s\u00e5 meget sagt. Der var virkelig ikke meget r\u00e5derum under den gamle herre. Og en tredjedel, det er heller ikke helt rigtigt. Vi mangler nok overblik over de to tredjedele. Der er vist magasiner i seks etager plus de underjordiske. Og hvordan man kommer ind? Det skyldes, at det aldrig blev mig betroet. De tilladelser fik jeg aldrig. Jeg tvivler faktisk p\u00e5 om nogen i advokatfirmaet havde adgang. Men det sidste, dette med at se bygningen i dagslys, det kan jeg godt sige ja til.<\/p>\n\n\n\n
Vi tog tilbage til hotellet. Den anden assistent var ankommet og ventede i lobbyen. Jeg ville gerne have noget at spise og spurgte om han kunne vente lidt. Han indvilgede. Jeg satte mig i hotellets restaurant og bestilte en burger. Tjeneren beklagede at det ikke fandtes p\u00e5 spisekortet.<\/p>\n\n\n\n
– N\u00e5, sagde jeg. – Hvor jeg kommer fra, har vi kun burgere.<\/p>\n\n\n\n
– Desv\u00e6rre. Men over gaden og halvtreds meter til venstre, kan De sikkert f\u00e5 hvad De s\u00f8ger.<\/p>\n\n\n\n
– Skidt med det, sagde jeg. S\u00e5 giv mig hvad der er.<\/p>\n\n\n\n
– Vi kan anbefale en velh\u00e6ngt tournedos bearnaise med sauterede gr\u00f8nsager og en ovnbagt kartoffel med hvidl\u00f8gssm\u00f8r.<\/p>\n\n\n\n
– Siger mig intet. Det pr\u00f8ver vi. Jeg er ikke vant til egnens skikke.<\/p>\n\n\n\n
– Det er ellers en enkel, og yderst international ret, sagde tjeneren med et smil.<\/p>\n\n\n\n
– Okay. Jeg er ikke s\u00e5 kr\u00e6sen.<\/p>\n\n\n\n
– Og hvad kunne De t\u00e6nke Dem at drikke til? Vi kan anbefale en veltempereret bourgogne, chambertin 88, eller en dejlig kraftig chateauneuf 91. Begge dele lever fuldt op til tournedos’en i karakter og fylde.<\/p>\n\n\n\n
Jeg tog mig i ikke at forlange en halv liter cola og bad om chateauneuf’en. Jeg fik \u00f8je p\u00e5 manden i lobbyen og vinkede ham n\u00e6rmere. Han kom t\u00f8vende og jeg b\u00f8d ham tage plads.<\/p>\n\n\n\n
– Skal du have noget at spise? spurgte jeg.<\/p>\n\n\n\n
– Jamen det er alt for meget. jeg…<\/p>\n\n\n\n
– Skidt med det. Advokaten gi’r! sagde jeg.<\/p>\n\n\n\n
Tjeneren var netop kommet med min chateauneuf og sk\u00e6nkede et par dr\u00e5ber op. Jeg lod som om jeg kendte den g\u00e6ldende etikette, smagte p\u00e5 dr\u00e5berne og godkendte dem. Det samme havde tjeneren allerede gjort ved at snuse til proppen.<\/p>\n\n\n\n
Jeg bad tjeneren komme med endnu et glas og endnu en tournedos.<\/p>\n\n\n\n
– Javel, sagde tjeneren.<\/p>\n\n\n\n
Glasset var der hurtigt. Vi fik et par glas mens vi ventede p\u00e5 tournedosen.<\/p>\n\n\n\n
– Gik det godt hos advokaten? spurgte jeg.<\/p>\n\n\n\n
– Helt som forventet, sagde min assistent. – Jeg fik b\u00e5de testamentet, sk\u00f8der, attester – og her er et kontraktudkast vedr\u00f8rende min tiltr\u00e6delse. Det bliver forandret til en g\u00e6ldende kontrakt i samme \u00f8jeblik du skriver under.<\/p>\n\n\n\n
– Jamen det g\u00f8r jeg s\u00e5. En pen?<\/p>\n\n\n\n
Han rakte mig en pen og jeg satte min signatur.<\/p>\n\n\n\n
– S\u00e5 er der vel ikke noget i vejen for at vi kan g\u00e5 videre, sagde jeg.<\/p>\n\n\n\n
– Nej, det er der ikke. Men vi m\u00e5 se i \u00f8jnene at vi nok ikke kan komme ret langt uden advokaten alligevel.<\/p>\n\n\n\n
– Det kunne du godt have sagt inden jeg skrev under!<\/p>\n\n\n\n
Han trak skyndsomst kontrakten til sig og stoppede den i sin mappe.<\/p>\n\n\n\n
– Lad mig h\u00f8re, sagde jeg, – hvilke forhindringer vi har nu?<\/p>\n\n\n\n
– Det drejer sig om n\u00f8glen. Den har advokaten.<\/p>\n\n\n\n
– Det lille problem har vi l\u00f8st, sagde jeg og pegede ud mod arkitekten, der gik rundt om sig selv ude i lobbyen.<\/p>\n\n\n\n
– Den idiot har da ikke n\u00f8glen, sagde assistenten. – Du har vel ikke lovet ham noget?<\/p>\n\n\n\n
– Han har lovet mig, at vi kan se bygningen igen ved dagslys.<\/p>\n\n\n\n
– Det kan du ikke bruge til noget. Han har kun adgang til forgemakkerne. Det siger jo ikke noget om de hemmelige skatte.<\/p>\n\n\n\n
– Fort\u00e6l mig lige, hvad det er med basilikaen. Og arven i det hele taget. Advokaten sagde, at du kendte det i detaljer.<\/p>\n\n\n\n
Jeg satte mig bedre til rette. Assistenten smagte p\u00e5 vinen igen.<\/p>\n\n\n\n
– Den er god, sagde han, om vinen. – Ja, s\u00e5 meget det nu er muligt at kende til, n\u00e5r man ikke kender det inderste. Det drejer sig om den seneste indehaver af huset. Den sidste fyrste, som de kalder den gamle. Det m\u00e5 du om nogen kende til, du b\u00e6rer sl\u00e6gtens navn, er universalarving.<\/p>\n\n\n\n
Jeg ben\u00e6gtede at vide noget om det. Havde forkastet familien, sagde jeg, var selv blevet forkastet, siden emigreret.<\/p>\n\n\n\n
– Javel. Men der var udstrakte besiddelser, enorme landomr\u00e5der med pr\u00e6gtige hoveds\u00e6der. Meget havde sl\u00e6gten myrdet og plyndret sig til, andet havde den tilk\u00e6mpet sig i regul\u00e6r krig, og endnu noget havde den tilgiftet sig fra andre fyrstehuse. Metoderne \u00e6ndredes op gennem tiden, og den sidste fyrste var b\u00e5de forretningsmand og politiker. Koncernchefer er jo vor tids fyrster.<\/p>\n\n\n\n
Men der var tilbagegang for ejendommene, d\u00e5rlig \u00f8konomi, og i takt med den \u00f8gede indsats p\u00e5 den finansielle front afviklede han de store ejendomsbesiddelser. Det drejer sig om v\u00e6ldige land- og skovdistrikter i flere lande. Der var jo benyttet alle former for fusioner f\u00f8r i tiden. Men nu solgte han fra. Han skulle bruge kapital til alle sine virksomhedsovertagelser. Og s\u00e5 ribbede han i \u00f8vrigt de pr\u00e6gtige herres\u00e6der for alt af v\u00e6rdi. Kunstv\u00e6rker, m\u00f8bler, alle former for l\u00f8s\u00f8re, ja selv bygningsdele, s\u00e5 de en gang s\u00e5 stolte bygninger l\u00e5 tilbage, ikke bare t\u00f8mt for alt indbo, men fl\u00e5et for al pryd, som pelsede kadavere. Jeg tror ikke vi har set et mere hensynsl\u00f8st plyndringstogt i vores del af verden. Bortset fra korstogene og den reformatoriske billedstorm p\u00e5 kirker og klostre, selvf\u00f8lgelig. Alle rigdommene flyttede han til basilikaen, dette monstrum som du lige har bes\u00f8gt. De v\u00e6rdifulde ting befinder sig i magasiner, hvor det var tanken at de skulle overleve krige og katastrofer og s\u00e6ttes p\u00e5 markedet n\u00e5r de var blevet sj\u00e6ldne nok. Der findes if\u00f8lge optegnelserne malerier af de st\u00f8rste kunstnere der har levet. Og skulpturer. Uerstattelige bogv\u00e6rker. Originalmanuskripter. Litteratur og partiturer af forfattere og komponister, som senere er blevet ber\u00f8mte. Men disse v\u00e6rker blev aldrig udgivet. Han holdt dem tilbage s\u00e5 l\u00e6nge ophavsrettighederne stod i vejen for hans udbytte. Der var videnskabelige samlinger af alle slags. Ark\u00e6ologiske og etnografiske. Hans kriterium var, at det skulle v\u00e6re bedre end det, de havde p\u00e5 museerne.<\/p>\n\n\n\n
Og s\u00e5 d\u00f8de han inden han fik ordnet overdragelsesforretningerne. Han var netop begyndt at indse, at han ikke selv kunne n\u00e5 at f\u00e5 gl\u00e6de af alle de v\u00e6rdier han havde skrabet sammen.<\/p>\n\n\n\n
Tournedosen var ankommet under hans fremstilling. Jeg m\u00e5tte medgive, at den var velsmagende. Der var frisk br\u00f8ndkarse og kuvertbr\u00f8d. Vi bestilte en flaske mere.<\/p>\n\n\n\n
– Vi kommer til at fremskaffe denne n\u00f8gle, sagde jeg. – Er du sikker p\u00e5, at advokaten har den?<\/p>\n\n\n\n
– Det g\u00e5r jeg da st\u00e6rkt ud fra. Nu hvor jeg har f\u00e5et papirerne er den vel hans eneste aktiv.<\/p>\n\n\n\n
– Du m\u00e5 hellere bede ham komme over med den nu. Nej forresten. Lad os vente til i morgen, s\u00e5 kan vi f\u00e5 ham til at f\u00f8lge os p\u00e5 vej. Fik du forresten ordnet den lille sag med udl\u00e6gget?<\/p>\n\n\n\n
– Ja, det gjorde jeg. Det var bare en formalitet. Det er nu overf\u00f8rt til min klientkonto. Det har du netop bekr\u00e6ftet ved din underskrift.<\/p>\n\n\n\n
– Pokkers, man skal da ogs\u00e5 altid unders\u00f8ge alting inden man skriver under!<\/p>\n\n\n\n
– Men der er vist ingen tvivl om at advokaten vil v\u00e6re interesseret. Jeg kan godt aftale et m\u00f8de med ham i morgen formiddag. Skal vi sige klokken ti?<\/p>\n\n\n\n
Jeg indvilgede.<\/p>\n\n\n\n
– Husk nu, sagde assistenten idet han rejste sig, – at f\u00e5 kvitteringer for s\u00e5danne sm\u00e5udgifter. Han hentydede til det overst\u00e5ede m\u00e5ltid. – Det vil min revisor s\u00e6tte pris p\u00e5, s\u00e5 l\u00e6nge det drejer sig om tr\u00e6k p\u00e5 min klientkonto.<\/p>\n\n\n\n
Ud p\u00e5 natten blev jeg v\u00e6kket. Der sad en person p\u00e5 min sengekant og talte til mig. Jeg for op. Det var advokaten. Han var m\u00f8rkere kl\u00e6dt end ellers, havde sorte handsker og en sort kappe p\u00e5. Han bad mig f\u00f8lge med. Chancen var der nu, sagde han, uden de irriterende assistenter. Jeg kl\u00e6dte mig p\u00e5 og fulgte med ned p\u00e5 gaden, hvor han havde en taxi ventende. Vi k\u00f8rte ud til basilikaen, han tog en lygte frem der var dobbelt s\u00e5 stor som arkitektens.<\/p>\n\n\n\n
– Den kan ogs\u00e5 bruges i n\u00f8dv\u00e6rge! forklarede han og viste hvordan man kunne tage ladegreb p\u00e5 den. Han l\u00e5ste os ind og viste sig bedre stedkendt end arkitekten. Vi skulle kun skifte kanaler og skakte f\u00e5 gange, og skulle kun klemme os forbi en dynge murbrokker en enkelt gang. S\u00e5 stod vi der, i trappehallen. Vi gik op ad den allerst\u00f8rste trappe ved endev\u00e6ggen, dens l\u00f8b svingede sig snart ind, s\u00e5 man forsvandt i dybe tunneler, snart ud, s\u00e5 man s\u00e5 sig frit h\u00e6ngende p\u00e5 en afsats over en afgrund. Endelig, helt oppe, p\u00e5 det sted hvor det evige lys falder ind gennem stjernevinduet hvis det havde v\u00e6ret en domkirke, var der en lem med en kombinationsl\u00e5s.<\/p>\n\n\n\n
Advokaten famlede med n\u00f8gler og koder, og snart gik lemmen op. Den var adgang til endnu en m\u00f8rk gang, som gik lige frem. Vi skulle bukke os for at komme gennem lemmen, og i gangens modsatte ende s\u00e5 vi en d\u00f8r.<\/p>\n\n\n\n
Nu ville advokaten have mig til at tage en beslutning.<\/p>\n\n\n\n
– Hvad tror du gemmer sig bag den d\u00f8r? spurgte han.<\/p>\n\n\n\n
Jeg havde ingen anelse. Men assistenten havde luftet nogle antydninger.<\/p>\n\n\n\n
– Som du ved, har jeg nogle velerhvervede interesser i boet. Vi burde kunne g\u00f8re en handel. S\u00e5 vi er kvit fremover, og ikke skal genere hinanden med t\u00e5belige fordringer. Jeg foresl\u00e5r, at vi deler. Det der er bag denne d\u00f8r, og det der er foran. Hvad siger du?<\/p>\n\n\n\n
Advokaten havde leget med lygten, t\u00e6ndt og slukket den, mens han skiftevis pegede p\u00e5 den lukkede d\u00f8r og mit ansigt. Hver gang han slukkede den, s\u00e5 jeg en spr\u00e6kke lys ved siden af d\u00f8ren, som om karmen ikke var st\u00f8bt ordentligt i. Dagslys. Jeg forstod ikke meningen, men tog det som en advarsel.<\/p>\n\n\n\n
– Har du et forslag?<\/p>\n\n\n\n
– Jeg foresl\u00e5r dig at v\u00e6lge. Det du har set og det du ikke har set.<\/p>\n\n\n\n
– Jeg v\u00e6lger det jeg har set, sagde jeg.<\/p>\n\n\n\n
Jeg kunne lige s\u00e5 godt have valgt det, jeg ikke havde set, men lysspr\u00e6kken gjorde mig usikker. Navnlig i betragtning af at det var nat.<\/p>\n\n\n\n
– Godt! sagde advokaten. Han gik hen mod den lukkede d\u00f8r, rodede i n\u00f8glebundtet og pr\u00f8vede sig frem indtil han fandt en der passede. Han l\u00e5ste d\u00f8ren op og \u00e5bnede den.<\/p>\n\n\n\n
Bag d\u00f8ren var der fuldt dagslys. Vi blev begge bl\u00e6ndet af det uvante lys, og det varede et stykke tid f\u00f8r vi fandt ud af, at vi kiggede ud i en m\u00e6gtig, \u00e5ben g\u00e5rd midt inde i bygningskomplekset. Murene, der omgav denne g\u00e5rd, kunne minde om f\u00e6ngselsmure i deres lukkethed og tr\u00f8stesl\u00f8shed, men var tre gange s\u00e5 h\u00f8je. I bunden s\u00e5 man krogede misv\u00e6kster af planter, der havde fors\u00f8gt at sl\u00e5 rod her. I de delvis udg\u00e5ede tr\u00e6er holdt flokke af krager til. Jeg spekulerede p\u00e5, hvorfor man dog ikke havde lagt m\u00e6rke til at bygningen var udhulet, i det mindste n\u00e5r man fl\u00f8j hen over den. Jeg kastede et blik p\u00e5 advokaten, der var i f\u00e6rd med at tage sin part i \u00f8jesyn. Hans ansigt havde forandret sig. Han var blevet stengr\u00e5 som murene, \u00f8jnene stirrede stift frem fra deres huler. Han sagde ikke noget, da han sprang i dybet og med sin kappe lignede en stor sort fugl, der baskede men ikke kunne lette. Der h\u00f8rtes et klask nedefra og ikke mere.<\/p>\n\n\n\n
I det samme v\u00e5gnede jeg i min hotelseng med et spj\u00e6t, og m\u00e5tte vende b\u00e5de dyne og hovedpude, som var blevet dyngv\u00e5de.<\/p>\n\n\n\n
N\u00e6ste formiddag m\u00f8dtes vi ved basilikaen. Advokaten var ankommet i sit normale t\u00f8j og b\u00f8d velkommen, som om der ikke var sket noget. Han viste vej til en indgang, vi ikke havde set f\u00f8r. Hans n\u00f8gle passede. Denne indgang var heller ikke prangende, men dog mere bekvem end den ad rampen og gennem skakte og kanaler. En trappe f\u00f8rte op til en etage, hvor man kunne g\u00e5 ad lange gange forbi en m\u00e6ngde rum med udstillinger og samlinger som p\u00e5 et museum, mens man til den anden side s\u00e5 gennem glugger ud over det romerske amfiteater. L\u00e6ngere fremme gentog det sig, til den ene side lokaler med biblioteker og samlinger, til den anden side den store hal med trappeanl\u00e6ggene. Undervejs underholdt advokaten med historier om den sidste fyrste.<\/p>\n\n\n\n
– Der har v\u00e6ret tale om mellem tredive og fyrre store jordbesiddelser med lige s\u00e5 mange hoveds\u00e6der. Vistnok seksogtredive. Slottene blev ryddet, og de krigsf\u00f8rende magter fik skylden. Men skattene blev samlet her. Derefter solgte han fra, for jord gav ikke forrentning nok, efter hans mening. I dag kan vi se at det havde v\u00e6ret bedre at v\u00e6bne sig med t\u00e5lmodighed, men det stod ikke til herrens temperament. Faktisk n\u00e5ede han lige at s\u00e6lge de to sidste landbesiddelser, de l\u00e5 ikke s\u00e5 langt v\u00e6k, det ene femogfyrre og det andet godt hundrede kilometer herfra, inden han d\u00f8de. Det viste sig ogs\u00e5, at der var brug for det. Salgssummen gik ind og d\u00e6kkede n\u00e6sten hullet efter hans sidste finanskrak. Mere end fem milliarder var g\u00e5et op i r\u00f8g. US dollars. Salget af slottene d\u00e6kkede det meste men ikke det hele, derfor er der stadig fordringer i boet. Forskellige fonde og frivillige donorer vil st\u00f8tte bystyret i at overtage samlingerne og denne bygning, og s\u00e5 skulle resten v\u00e6re d\u00e6kket. Men hvad ingen ved besked om, er de indre arkiver. De er ikke v\u00e6rdisat, og ingen udenfor advokatfirmaet kender deres eksistens. Det er ikke sundt at fordele en s\u00e5dan viden p\u00e5 flere firmaer.<\/p>\n\n\n\n
Advokaten s\u00e5 misbilligende p\u00e5 de frafaldne assistenter.<\/p>\n\n\n\n
– Jeg kan vise vej dertil, og jeg har en n\u00f8gle og koden til en kombinationsl\u00e5s.<\/p>\n\n\n\n
Der skulle l\u00e5ses d\u00f8re op, og der skulle afstilles alarmanl\u00e6g, og igen tilsluttes alarmanl\u00e6g i de afsnit vi var g\u00e5et igennem. Til sidst stod vi ved det allerhelligste. En st\u00e5ld\u00f8r p\u00e5 tunge h\u00e6ngsler og med to kraftige greb.<\/p>\n\n\n\n
En elektronisk sikringsanordning med stemmegenkendelse forhindrede det f\u00f8rste fors\u00f8g. Men advokaten var i besiddelse af den sidste fyrstes personlige legitimationskort, som kunne sidestilles med hans stemme. Det blev placeret i kortl\u00e6seren, og der var adgang til kodel\u00e5sen. Advokaten studerede en notits i sin lommebog og indtastede et langt nummer, p\u00e5 mindst femten cifre. Trykkede p\u00e5 ok-tasten, og d\u00f8ren gik op af sig selv. Vi gik alle n\u00e6rmere. Gangene i dette afsnit mindede ikke om de \u00f8vrige. Her var t\u00e6pper p\u00e5 alle gulve, kontorer med det nyeste udstyr, og l\u00e6ngere fremme et \u00e5bent areal med opholdsgrupper og spisepladser som i en kantine. Et helt lille hotelafsnit var indrettet her.<\/p>\n\n\n\n
I et af kontorerne sad to m\u00e6nd ved deres sk\u00e6rme og kontrollerede lister af.<\/p>\n\n\n\n
Advokaten pr\u00e6senterede sig, og m\u00e6ndene s\u00e5 forskr\u00e6kket op p\u00e5 de tre fremm\u00f8dte.<\/p>\n\n\n\n
– Hvad skyldes \u00e6ren? spurgte den ene, mens den anden bev\u00e6gede sig sidel\u00e6ns hen i et hj\u00f8rne. Jeg gik med ham og n\u00e5ede at afsk\u00e6re ham vejen, s\u00e5 han ikke kunne udl\u00f8se n\u00f8dalarmen ved at trykke p\u00e5 en knap bag d\u00f8ren.<\/p>\n\n\n\n
– Jeg kommer fra advokatfirmaet, sagde advokaten. Jeg skal pr\u00e6sentere jer for boets universalarving.<\/p>\n\n\n\n
Han slog armen ud mod mig.<\/p>\n\n\n\n
– Vi andre er eksekutorerne.<\/p>\n\n\n\n
– Boet? Arving? jamen… jeg er ikke med?<\/p>\n\n\n\n
– Boet efter den sidste fyrste, ja, og det er hans universalarving, I ser her. Vi kommer for at besigtige boets effekter.<\/p>\n\n\n\n
– Vil det sige, sagde manden mens han t\u00f8rrede panden med et lommet\u00f8rkl\u00e6de, – at den sidste fyrste er d\u00f8d? Hvorn\u00e5r er det sket?<\/p>\n\n\n\n
– Det er vel sket for en lille m\u00e5ned siden. Ja, jeg har datoen her, sagde advokaten og begyndte at lede i sine papirer.<\/p>\n\n\n\n
– Og det har ingen fortalt os? spurgte han den anden. – Men det betyder m\u00e5ske ogs\u00e5 mindre, bare samlingerne bevares? Der skal vel stadig registreres?<\/p>\n\n\n\n
– Det regner vi bestemt med. Hvad foretager De dem i \u00f8vrigt, rent konkret?<\/p>\n\n\n\n
– Vi er da i gang med den store registrant af samlingerne! Vi sidder her p\u00e5 ottende \u00e5r, og vi er ved at f\u00e5 en smule overblik over hvad der er tilbage. Vi sk\u00f8nner, at der er tre \u00e5rs arbejde endnu.<\/p>\n\n\n\n
Advokaten s\u00e5 p\u00e5 mig.<\/p>\n\n\n\n
– Vi m\u00e5 g\u00e5 ud fra, at arkivarernes ans\u00e6ttelse forl\u00e6nges under den nye ejer, indtil opgaven er l\u00f8st?<\/p>\n\n\n\n
Jeg nikkede bekr\u00e6ftende.<\/p>\n\n\n\n
– \u00c5h, tusind tak! sagde arkivaren lettet. – Det ville ikke v\u00e6re til at b\u00e6re, at skulle slippe det mens det g\u00e5r bedst.<\/p>\n\n\n\n
– Javel, det er en aftale. S\u00f8rg for at de n\u00f8dvendige papirer bliver ordnet. Han kommanderede med assistenterne.<\/p>\n\n\n\n
– Der er lige det problem, hviskede den ene assistent til ham, – at vi ikke l\u00e6ngere er ansat hos Dem. Vi er ansat direkte under arvingen.<\/p>\n\n\n\n
– \u00c5h ja, det er rigtigt, pokkers ogs\u00e5. Det m\u00e5 vi lave om p\u00e5.<\/p>\n\n\n\n
– Jamen vi vil hellere v\u00e6re ansat under arvingen!<\/p>\n\n\n\n
– N\u00e5. Javel. Men derfor kan vi vel blive n\u00f8dt til at arbejde sammen alligevel.<\/p>\n\n\n\n
– Det var netop det, jeg ville frem til. Vi arbejder sammen, ikke for hinanden. Den eneste jeg arbejder for, er den der udbetaler min l\u00f8n. Og det har du jo aldrig gjort!<\/p>\n\n\n\n
– \u00c5h, sagde advokaten til mig, – er det i orden, at vi forl\u00e6nger ans\u00e6ttelsesforholdet for de to arkivarer?<\/p>\n\n\n\n
Jeg indvilgede.<\/p>\n\n\n\n
– Skal jeg ikke s\u00f8rge for de n\u00f8dvendige papirer? spurgte assistenten hurtigt.<\/p>\n\n\n\n
Jeg indvilgede.<\/p>\n\n\n\n
– Nu vil jeg gerne h\u00f8re lidt om samlingerne, sagde jeg. Kunne I ikke fort\u00e6lle om dem et \u00f8jeblik?<\/p>\n\n\n\n
Den ene arkivar kiggede op p\u00e5 hylderne med ringbind og sukkede.<\/p>\n\n\n\n
– Det ville tage nogle dage at give et hurtigt overblik.<\/p>\n\n\n\n
– Jamen s\u00e5 et ultrahurtigt overblik. Hvor stammer arkivalierne fra?<\/p>\n\n\n\n
– Det er krigsbytte. Det \u00e6ldste stammer fra de gr\u00e6sk-romerske krige. S\u00e5 kommer korstogene med deres udbytte af arabisk og byzantinsk kunst, og vi har en overd\u00e5dig samling fra billedstormen under reformationen. Meget kommer fra almindelige plyndringer og r\u00f8verier i ly af krigene. Tredive\u00e5rskrigen, napoleonskrigene. Den franske revolution. Den fransk-italienske krig. Du kan blive ved. F\u00f8rste verdenskrig. Anden verdenskrig. Det vi har her i samlingen er noget, man andre steder i verden regner for at v\u00e6re g\u00e5et tabt. Den sidste fyrste og hans sl\u00e6gt f\u00f8r ham har reddet det. De var brutale, javel, de br\u00e6ndte slotte og byer for at man skulle tro at alt var tabt, men inden forstod de sandelig at tage det med der havde v\u00e6rdi og som kunne flyttes.<\/p>\n\n\n\n
Resten af dagen gik vi rundt i samlingerne. Vi kom ikke dybt ind i krogene, og vi fik kun en antydning af overblik, men var alligevel b\u00e5de and\u00e6gtige og lamsl\u00e5ede da vi m\u00e5tte opgive at rumme mere.<\/p>\n\n\n\n
– Det b\u00f8r \u00f8jeblikkelig stilles til r\u00e5dighed for forskerne, sagde jeg. – Universiteterne. Museerne. Der er jo uanede guldgruber.<\/p>\n\n\n\n
– Er du vanvittig! sagde advokaten og assistenterne p\u00e5 \u00e9n gang. De stillede sig i kreds om mig.<\/p>\n\n\n\n
– Det her skal vi nok klare! fortsatte advokaten. – Arkivarerne bor her p\u00e5 stedet, de skal have mulighed for at g\u00f8re deres arbejde f\u00e6rdigt. Vi m\u00e5 s\u00f8rge for at de ikke kommer ud, vi m\u00e5 supplere deres forsyninger s\u00e5 de har til et par \u00e5r endnu. N\u00e5r de er f\u00e6rdige med at registrere, kan de v\u00e6re til nytte stadigv\u00e6k, s\u00e5 l\u00e6nge de ikke r\u00f8ber noget!<\/p>\n\n\n\n
Hans ansigtsudtryk var uudgrundeligt.<\/p>\n\n\n\n
– Og s\u00e5 skal det sandelig overvejes meget grundigt, hvem disse v\u00e6rdier skal tilbydes. Det er slet ikke givet, at museerne er de h\u00f8jestbydende. Den sidste fyrste og hans sl\u00e6gt var samlere par excellence. Dem findes der flere af. Men der findes ogs\u00e5 spredere. Markedet kan slet ikke t\u00e5le et for stort udbud, s\u00e5 rasler priserne bare ned. Lad du bare os om at forsyne markedet i den rigtige takt.<\/p>\n\n\n\n
– Og s\u00e5 var der forresten det med dit navn! fortsatte han.<\/p>\n\n\n\n
Alle tre kom n\u00e6rmere og stillede sig t\u00e6ttere om mig.<\/p>\n\n\n\n
– Hvad er der i vejen med mit navn? spurgte jeg.<\/p>\n\n\n\n
– Hvor l\u00e6nge har du haft det?<\/p>\n\n\n\n
– N\u00e5, det har I m\u00e5ske fundet ud af. Navnet tog jeg kort f\u00f8r jeg skulle oprette min virksomhed. Import, reservedele. Jeg syntes det l\u00f8d godt.<\/p>\n\n\n\n
– Det gjorde vi ogs\u00e5! Men nu fatter du m\u00e5ske, hvad det var vi skulle bruge dig til? Vi skal nok klare det her, og du er ikke n\u00f8dvendig l\u00e6ngere. Rejs du hellere hjem til din tankstation og bliv ved med det du har forstand p\u00e5! S\u00e5 l\u00e6nge vi kan bruge dig, dit navn og din underskrift, skal vi nok sende en klat til dig hvert \u00e5r.<\/p>\n\n\n\n
– Hvad med hver m\u00e5ned?<\/p>\n\n\n\n
– Det kan vi godt sige. Fyrre tusinde.<\/p>\n\n\n\n
– US dollars?<\/p>\n\n\n\n
– Det plejer vi jo.<\/p>\n\n\n\n
– Vi siger tres. Og tre m\u00e5neder forud.<\/p>\n\n\n\n
– Lad g\u00e5. Skriv under her.<\/p>\n\n\n\n
– Hvor l\u00e6nge kan I bruge mig og mit navn?<\/p>\n\n\n\n
– S\u00e5 l\u00e6nge du ikke r\u00f8ber noget, din tosk. S\u00e5 l\u00e6nge du i \u00f8vrigt er i live. Hold dig i live, f\u00e5 nogle b\u00f8rn for en sikkerheds skyld. Ellers g\u00e5r det hele til statskassen!<\/p>\n\n\n\n
N\u00e5r man flyver den forkerte vej forkortes d\u00f8gnet. Det koster et par ekstra d\u00f8gn at komme ind i rytmen igen. Jeg har f\u00e5et d\u00f8ren repareret, baren ogs\u00e5. Der er kommet lidt flere varer p\u00e5 hylderne. Tredive-fyrre kunder om dagen imod f\u00f8r atten-tyve. Og kontoen vokser p\u00e6nt. Regningerne er betalt. Jeg skulle m\u00e5ske en dag f\u00e5 en anden til at passe biksen s\u00e5 jeg kan invitere Susie ud. Til Bali, Athen, Monte Carlo, Paris, Florida, Las Vegas, Tokyo? det m\u00e5 hun bestemme. Det skal bare v\u00e6re den rigtige vej rundt.<\/p>\n\n\n\n