Den lille stamme holdt til i lavlandet, hvor vandene skilte. Og hvor vandene alligevel samlede, dengang det var lettere at sejle gennem str\u00e6derne og fra kyst til kyst end at tr\u00e6nge gennem de t\u00e6tte og farlige skove. Den lille stammes lavland var fra tidernes morgen blevet krydset til lands og til vands af alle mulige andre stammer p\u00e5 vej fra det ene til det andet. Som en r\u00e6kke tr\u00e6desten i et vandl\u00f8b l\u00e5 det og forbandt bred med bred og hav med hav, ikke helt land og ikke helt hav, uden helt at forbinde, uden helt at adskille. En rigtig korsvej var det, og den lille stamme havde aldrig haft sit territorium helt for sig selv. S\u00e5dan et ville ogs\u00e5 v\u00e6re umuligt at forsvare, og de omgivende stammer havde gennem tiden hugget en bid snart her, snart der. S\u00e5 lod de resten ligge, da de ikke regnede med at f\u00e5 mere vr\u00f8vl med den lille stamme. Det havde den lille stamme v\u00e6nnet sig til, den levede p\u00e5 omgivelsernes betingelser og var god til at f\u00e5 det bedste ud af alle situationer. Bagefter kunne den omskrive selv de st\u00f8rste ydmygelser som om de var godt for noget, hvad det end kunne v\u00e6re.<\/p>\n\n\n\n
– De har heller aldrig v\u00e6ret ligesom os! sagde den lille stamme, n\u00e5r de fremmede havde hugget et stykke land ude i kanten, hvor de s\u00e6re personer boede. – Godt de forsvandt!<\/p>\n\n\n\n
Det var straks v\u00e6rre, hvis de fik et stykke land lagt til. De havde nu ikke erobret noget selv, s\u00e5 l\u00e6nge nogen kunne huske, men det kunne ske at et par af de store stammer straffede en tredje, der havde v\u00e6ret lidt for besv\u00e6rlig. S\u00e5 fravristede de den noget land, som blev fordelt til de omliggende, og noget af det kunne ske at tilfalde den lille stamme. P\u00e5 s\u00e5dan en stribe land kunne det ikke undg\u00e5s at der fulgte folk med, som ikke rigtig passede ind. Som m\u00e5ske f\u00f8lte sig mere knyttet til stammen bag den gamle gr\u00e6nse, men nu var kommet indenfor den nye gr\u00e6nse, og straks havde man problemet.<\/p>\n\n\n\n
Gennem tiden var der blevet sk\u00e5ret meget fra, kun sj\u00e6ldent lagt en lille smule til. Begge dele s\u00e5 l\u00e6nge siden at tiden l\u00e6ger s\u00e5r, s\u00e5 den lille stamme havde s\u00e5 at sige ikke noget problem l\u00e6ngere. Problemet, det var jo de anderledes.<\/p>\n\n\n\n
Og nu havde den lille stamme fundet p\u00e5, at den ville v\u00e6re reservat. En hel lille stamme, udn\u00e6vnt som reservat. Med b\u00f8rn, kvinder, m\u00e6nd, g\u00e6s, geder, kv\u00e6g, jord, territorium og alting. Det var i og for sig ikke us\u00e6dvanligt. Mange territorier med stammer og det hele var blevet gjort til reservater fra tid til anden. Det havde de ikke altid v\u00e6ret glade for, det var for det meste nogle andre stammer der havde fundet p\u00e5 det, n\u00e6rmest deres m\u00e5de at holde en bestemt stamme udenfor p\u00e5, en slags udelukkelse fra indflydelse, uden direkte at udrydde den.<\/p>\n\n\n\n
Denne gang var det bare den lille stamme selv der \u00f8nskede det, der blev endda rejst krav om det fra et flertal af stammens \u00e6ldste.<\/p>\n\n\n\n
Hvad kunne grunden mon v\u00e6re til at stammen \u00f8nskede at v\u00e6re reservat?<\/p>\n\n\n\n
Jo, sagde den, den ville gerne beskytte sig mod omgivelserne.<\/p>\n\n\n\n
Intet i dens tidligere adf\u00e6rd syntes at tyde p\u00e5 den slags \u00f8nsker. Den drev jo livlig handel og samkvem med alle de omgivende stammer. Selv dens egne virksomheder og forskelligt sm\u00e5erhverv holdt sig heller ikke for gode til at handle med nabostammerne. Lige s\u00e5 snart nogle sm\u00e5b\u00f8nder eller h\u00e5ndv\u00e6rkere gik sammen om st\u00f8rre opgaver for bedre at kunne l\u00f8se dem, blev s\u00e5dan en gruppe straks k\u00f8bt op af endnu st\u00f8rre enheder, til og med fra andre stammer, for de var bedre til at tjene penge, og det indr\u00f8mmede man og fandt sig i.<\/p>\n\n\n\n
Is\u00e6r n\u00e5r det drejede sig om svindel og bedrag i den store skala, og s\u00e5dan noget som at unddrage f\u00e6llesskabet dets berettigede andel af de frembragte v\u00e6rdier, s\u00e5 skulle det helst ske s\u00e5 langt v\u00e6k som muligt, for at holde det skjult for de forurettedes blikke. Alligevel var det en anerkendt praksis, mellem fortrolige, dem der skrabede sammen til sig selv. Ogs\u00e5 blandt de forurettede, dem der blev skrabet sammen fra, var det accepteret, i dr\u00f8mmen om en dag at blive dem der kunne skrabe sammen til sig selv.<\/p>\n\n\n\n
I det hele taget skulle man synes at den lille stamme var ganske velfungerende og godt tilpasset i en fredelig jungle, hvor alle stammer var vant til at leve sammen, snyde og bedrage hinanden, og nyde al den fordel man kunne have af hinandens g\u00e6stfrihed og naivitet. Og den lille stamme kunne finde sig i meget, som tab af stolthed, anseelse og selvrespekt, bare det gav en god handel her og nu. Der fandtes et ord for det, men det brugte man kun i obsk\u00f8n sammenh\u00e6ng.<\/p>\n\n\n\n
Hvad kunne grunden s\u00e5 v\u00e6re til at stammen alligevel \u00f8nskede at beskytte sig s\u00e5 meget at den ville v\u00e6re reservat?<\/p>\n\n\n\n
Jo, den lille stamme var begyndt at blive rigtig bange for de andre stammer. Ikke for deres arbejde, deres produkter og deres penge, det siger sig selv. Men for de andre stammers s\u00e6rlige kendetegn. Derfor m\u00e5tte den finde ud af at beskytte sig mod den fri bev\u00e6gelighed over gr\u00e6nserne. Ikke sin egen bev\u00e6gelighed, som den havde v\u00e6ret s\u00e5 glad for, men de andres.<\/p>\n\n\n\n
Den omtalte sig selv som en helt specielt bevaringsv\u00e6rdig stamme, der fuldt berettiget m\u00e5tte p\u00e5kaldte sig beskyttelse, for ellers ville selve stammen med tiden blive fusioneret med eller endnu v\u00e6rre opslugt af visse andre stammer, med hud og h\u00e5r, mus og mand, pr\u00e6st og degn, s\u00e5 ingen ville kunne huske at den nogensinde havde v\u00e6ret der, den lille stamme, pr\u00e6cis som det var g\u00e5et med de sm\u00e5 virksomheder.<\/p>\n\n\n\n
Den var nerv\u00f8s for at dens s\u00e6rlige kendetegn var s\u00e5 sarte at de ville blegne, vige, m\u00e5ske helt forsvinde, ved den blotte ber\u00f8ring af stammer med st\u00e6rkere kendetegn.<\/p>\n\n\n\n
Denne nerv\u00f8sitet m\u00f8dte kun hovedrysten fra nabostammerne. N\u00e5r stammens kendetegn var s\u00e5 svage, sagde de, og dens s\u00e6rpr\u00e6g s\u00e5 vanskelige at f\u00e5 \u00f8je p\u00e5, skyldtes det vel kun, at stammen selv var resultatet af den totale selskabelige bev\u00e6gelighed og arvem\u00e6ssige udveksling med alle naboer og g\u00e6ster ved dens korsvej, alle mulige rejsende, der med eller uden grund var kommet forbi gennem tiden. De obsk\u00f8ne udtryk l\u00e5 lige p\u00e5 l\u00e6ben, men de h\u00f8flige nabostammer var v\u00e6ldig gode til at undg\u00e5 fortalelser. Derfor sagde de bag smilet:<\/p>\n\n\n\n
– Jeres arvemasses genetiske bredde beh\u00f8ver I ikke v\u00e6re bekymret for!<\/p>\n\n\n\n
Hvis de havde v\u00e6ret endnu mere h\u00f8flige, kunne de have sagt det samme om stammens kulturelle sp\u00e6ndvidde.<\/p>\n\n\n\n
Denne og anden bedrevidende snak ville den lille stamme absolut ikke h\u00f8re tale om.<\/p>\n\n\n\n
– Det er fuldst\u00e6ndig ligegyldigt hvad andre mener! sagde den.<\/p>\n\n\n\n
– Bring hellere jeres h\u00f8je stammemoral p\u00e5 niveau med al jeres anden moral, foreslog nabostammerne, stadig med glimt i \u00f8jet. – Og det er nedad!<\/p>\n\n\n\n
– Jamen det er ikke s\u00e5 meget jer, vi vil holde ude! Det er kun folk fra visse andre stammer endnu l\u00e6ngere v\u00e6k. Som er endnu mere forskellige. Og det er slet ikke deres varer, vi har noget imod, kun dem selv! Vi vil da gerne leve op til handelens fri bev\u00e6gelighed, s\u00e5 vi kan tjene vores penge. Den fri handel er jo vores tro, og indenfor dens rammer har vi trosfrihed, og det er vi stolte af! Men fremmede stammer, dem vil vi helst slippe for at lukke ind her, for de har en helt anden tro og helt andre manerer, og de ser helt anderledes ud end os!<\/p>\n\n\n\n
Den lille stamme fik sin vilje. Den satte hegn op og lagde forskellige andre forhindringer ud, s\u00e5 der ikke l\u00e6ngere kom n\u00e6r s\u00e5 mange ind af dem der var anderledes. Dem der alligevel slap ind, blev der ogs\u00e5 sat hegn om, og de fremmede, eller b\u00f8rn af fremmede, der havde boet hos stammen hele deres liv og f\u00f8lte sig som en del af stammen, dem blev der set sk\u00e6vt til. De s\u00e5 jo stadig anderledes ud.<\/p>\n\n\n\n
Imens udviklede junglen sig uhindret udenfor, p\u00e5 begge sider af lavlandet med den lille stamme. I og for sig gik livet videre som det altid havde gjort, mange kom p\u00e5 bes\u00f8g hos hinanden, for de fleste af stammerne var fra gammel tid vant til at rejse i egne der var fremmede og endda meget fremmede, og de var vant til at have g\u00e6ster langvejs fra. Og alle stammerne i junglen var glade for at have hver sit kendetegn, for s\u00e5 havde de da noget som alle kunne more sig over n\u00e5r man holdt st\u00e6vner og m\u00f8dtes privat, og alle stammerne var taknemmelige over at f\u00e5 s\u00e5 mange g\u00e6ster fra n\u00e6r og fjern, for det gjorde deres hverdag mere sp\u00e6ndende og satte liv i kludene ved festerne, og mange af g\u00e6sterne var helt vilde med at give en h\u00e5nd med. Og til at k\u00f8be og handle samtidig og alt muligt.<\/p>\n\n\n\n
Midt i det hele sad den lille stamme og surmulede, fordi alt det sp\u00e6ndende gik den forbi, og fordi den s\u00e5 l\u00e6nge havde ledt efter sit eget s\u00e6rlige kendetegn uden at finde det.<\/p>\n\n\n\n
Nogle kvikke hoveder, for de fandtes ogs\u00e5, syntes at nu skulle der s\u00e6ttes fart p\u00e5 for at finde de s\u00e6rlige kendetegn, der adskilte netop denne lille stamme fra alle mulige andre stammer. Nedlagte ekspertr\u00e5d blev genoprettet i en fart, og et af dem fremkom med et forsigtigt bud p\u00e5, hvad det kunne v\u00e6re, der gjorde denne stamme helt speciel.<\/p>\n\n\n\n
– Den lille stamme, sagde r\u00e5det, – har det s\u00e6rlige kendetegn, at den er den mest almindelige af alle stammer. Hvis de andre stammer en gang skulle finde p\u00e5 at klone sig i massevis ud fra samme stamcelle, ja s\u00e5 beh\u00f8ver den lille stamme ikke g\u00f8re det, for den er helt gennemsnitlig i forvejen! Det er den lille stammes s\u00e6rlige kendetegn. Bortset fra det har den ikke nogen.<\/p>\n\n\n\n
Den lille stamme gik glad ud og fortalte om det i hele junglen og spurgte om den s\u00e5 ikke gerne m\u00e5tte v\u00e6re med til det sjove.<\/p>\n\n\n\n
– Vi er den mest gennemsnitlige stamme der findes! sagde den stolt.<\/p>\n\n\n\n
Og den fortalte, at som den mest gennemsnitlige kunne den bruges som referencestamme i enhver sammenh\u00e6ng.<\/p>\n\n\n\n
– Hvor uinteressant! sagde de mest bramfri af de andre stammer.<\/p>\n\n\n\n
– Vi er sandelig ikke uinteressante! sagde den lille stamme, og den rejste ud i grupper, langt ind i fremmede stammers territorier, og der holdt den fest med sig selv og drak sig beruset, s\u00e5 de andre stammer tydeligt kunne se, at den lille stamme kunne v\u00e6re meget festlig.<\/p>\n\n\n\n
– Se hvor morsomt, som I dog ligner hinanden! blev stammens medlemmer drillet med. – Lige almindelige og lige berusede! Om lidt er I helt ens.<\/p>\n\n\n\n
Hjemme i den lille stamme var der nogen, der ikke syntes det var s\u00e6rlig sjovt bare at blive sammenlignet med hinanden som kloner. De mente bestemt ikke, at det at v\u00e6re almindelige og helt ens og den slags var noget s\u00e6rligt at g\u00e5 efter. De fleste pr\u00f8vede som de bedst kunne, bare at v\u00e6re en lille smule specielle, s\u00e5 de i det mindste kunne se forskel p\u00e5 sig selv og de andre i gaden, i byen og p\u00e5 egnen. Da der var mange der pr\u00f8vede det p\u00e5 samme tid, blev de lidt senere igen umulige at skelne fra hinanden. De sled med at finde deres eget jeg og deres personlige identitet, som de ikke n\u00f8dvendigvis beh\u00f8vede hente i stammens r\u00f8dder. Men da alle greb det an det p\u00e5 samme m\u00e5de, kom de til samme resultat, og s\u00e5 var man lige vidt. Almindeligheden kl\u00e6bede ved dem, uanset hvor meget de pr\u00f8vede at ryste den af. Og de der havde pr\u00f8vet mange gange, resignerede og fandt sig i deres sk\u00e6bne.<\/p>\n\n\n\n
– Det er ikke os, der er for ens! sagde de i individualistisk selvbekr\u00e6ftelse, – det er de anderledes der er for forskellige! Se dog p\u00e5 dem, de anderledes, de er jo s\u00e5 forskellige, at det ikke er til at sige, hvem af dem der er mest anderledes! N\u00e5r man har set \u00e9n anderledes, har man set dem alle! For os er de andre bare alt for anderledes!<\/p>\n\n\n\n
Men de fremmede, der af og til kom for at bes\u00f8ge den lille stamme, fik hurtigt travlt med at komme videre. De f\u00e5 der slog sig ned, var dem der pr\u00f8vede at rette sig ind efter den lille stammes mangel p\u00e5 s\u00e6rlige kendetegn. Endelig havde den lille stamme f\u00e5et virkeliggjort sin dr\u00f8m om at blive reservat. Den s\u00e6rlige beskyttelse mod fremmed indblanding fik den helt af sig selv, uden nogensinde mere at skulle bede om den. Og den lille beskyttede stamme l\u00e5 der midt i krydsfeltet, som den havde gjort i l\u00e6ngere tid end nogen kvindes eller mands minde, under den s\u00e6rlige beskyttelse det giver, at de betydende magter foretr\u00e6kker en ubetydelig stamme uden s\u00e6rlige kendetegn til at bevogte et krydsfelt, de n\u00f8dig ser overtaget af deres respektive modpoler.<\/p>\n\n\n\n
Og s\u00e5 opdagede den lille stamme, at den slet ikke var alene om at reservere sig i eget reservat. Ogs\u00e5 andre havde t\u00e6nkt tanken, i endnu l\u00e6ngere tid endda, og i omr\u00e5der der var meget bedre egnet til at hegne sig ind. Det var blevet en hel mani, og der blev rejst mure og bygget hegn allevegne. Men hvor skulle de mure og hegn rejses? Mellem stammer, mellem sprog, kulturer, folkeslag, eller hvad? Det kunne jo ikke lade sig g\u00f8re. L\u00f8sningen blev at lade sig n\u00f8je med statsgr\u00e6nserne. Dem kunne man altid bruge, s\u00e5 kunne man lettere forklare hvem der var os og dem, og lettere afg\u00f8re hvem der skulle betale for alle murene og hegnene.<\/p>\n\n\n\n
I mellemtiden havde de alligevel l\u00e6rt noget, stammefolkene. Nogle af dem. Folk er virkelige, havde de l\u00e6rt. Befolkninger, samfund, kulturer, stammer er virkelige. By og land, hvor der bor mennesker, er virkelige. Folk som har oplevet og overlevet overmagt og overgreb som var virkelige, er virkelige.<\/p>\n\n\n\n
Og s\u00e5 l\u00e6rte de, ved at se p\u00e5 virkeligheden, at imperier forg\u00e5r, men folkene best\u00e5r. Hvad enten de er nomader eller fastboende, best\u00e5r folkene. Hvad enten de bliver hvor de er, eller rejser omkring, i flugt fra desperate regimer i d\u00f8dskamp. Ogs\u00e5 folkenes landomr\u00e5der og byer best\u00e5r. Selvom de med mellemrum smadres af desperate regimer i d\u00f8dskamp.<\/p>\n\n\n\n
Hvad der derimod ikke best\u00e5r, det er de kunstige statsdannelser og skillelinjer. Gr\u00e6nserne, som de tegner p\u00e5 landkortene, og som er uvirkelige. Staterne og statsmagterne, som forg\u00e5r, mens folkene best\u00e5r. Nationalstaterne, som i trods rejser monumenter over sig selv og bygger mure om sig selv, begge dele lige uvirkelige, lige overfl\u00f8dige og lige skadelige.<\/p>\n\n\n\n
Alt det l\u00e6rte de. Ogs\u00e5 den lille stamme l\u00e6rte, at det bedste den kunne g\u00f8re var, som den altid havde gjort, at blande sig flittigt med alle mulige andre stammer der kom forbi. S\u00e5dan at det ville blive meningsl\u00f8st at bygge mure mellem dem. Det l\u00e6rte den. Men den var ikke altid s\u00e5 god til at h\u00f8re efter.<\/p>\n\n\n\n