1<\/p>\n\n\n\n
Der var s\u00e5 dejligt ude i kompostbunken! Jo, det var der, selvom man ikke altid kunne have den helt for sig selv. \u00d8verst var g\u00e6rdesmutterne, l\u00e6ngere nede musene, helt nede ormene, og ind imellem et mylder af alle slags skabninger. De s\u00e5 alle sammen ud som om de havde fundet deres plads, som om der gjaldt en slags naturens orden.<\/p>\n\n\n\n
Dette var dog kun tilsyneladende, som vi senere skal se.<\/p>\n\n\n\n
Hele sommeren havde det kriblet og krablet med kryb af enhver slags. Mange tror at de bare kan komme og sl\u00e5 sig ned her og bygge rede og yngle og alt muligt og svine verden til med deres afkom. Nu er de fleste heldigvis v\u00e6k, fl\u00f8jet til himmels, forvandlet sig til m\u00e6rkv\u00e6rdige skabninger, blevet til pupper, g\u00e5et i dvale. Eller blevet \u00e6dt. De der kolossale og larmende flyvende f\u00e6stninger, der kalder sig musvitter, drosler, snapper, sp\u00e6tter, mejser og sp\u00e6tmejser, hele sommeren har de hentet alt hvad de kunne skrabe sammen af labre larver, m\u00e6skende maddiker, fede fluer og trinde tusindben.<\/p>\n\n\n\n
Godt man er uspiselig.<\/p>\n\n\n\n
N\u00e5. Nu er der bedre plads. Nu ved man hvem der er fastboende, og hvilke folk man kan regne med. Fri os for de fremmede og turisterne med alle deres gerninger og alt deres v\u00e6sen. De har jo b\u00e5de deres skr\u00e6kkelige udseende imod sig og sl\u00e6ber deres r\u00e6dsomme kultur med sig. Men – turists\u00e6sonen kunne jo ogs\u00e5 blive god n\u00e6ste \u00e5r, det g\u00e6lder bare om at v\u00e6re bedre forberedt.<\/p>\n\n\n\n
Familien var ved at komme p\u00e5 benene – og dem var der en del af – de sm\u00e5 havde f\u00e5et morgenmad og begyndte s\u00e5 sm\u00e5t at blive livlige. Det var fridag, og der var desv\u00e6rre ikke nogen steder at sende dem hen. Mor blev let vrissen over al den livlighed og sagde tit:<\/p>\n\n\n\n
– Hold nu mund og bid blot i jeres b\u00e6nke!<\/p>\n\n\n\n
Inde i bunden af den gode klamme spr\u00e6kke l\u00e5 far stadig og sov – eller pr\u00f8vede p\u00e5 det. Han havde igen v\u00e6ret til et fugtigt tr\u00e6f hos nogle af kollegerne. Nu gl\u00e6dede han sig bare til at blive b\u00e6nkebider igen og blive af med de gevaldige t\u00f8mmer-hanb\u00e6nkebidere, der rumsterede i hovedet p\u00e5 ham. Han vaklede fortumlet ud i spisekrogen og mumlede noget utydeligt. Mor g\u00e6ttede p\u00e5 at han sagde noget i retning af kaffe, det var ret n\u00e6rliggende, da der i alle gange og spr\u00e6kker duftede herligt af kaffe.<\/p>\n\n\n\n
Far sad med sin kaffe og rokkede med hovedet frem og tilbage, mens han pr\u00f8vede at f\u00e5 de to kopper til at blive til en.<\/p>\n\n\n\n
Imens var de sm\u00e5 g\u00e5et i gang med at klippe og klistre noget der kunne blive til alt muligt, men som skulle forestille nogen nisse-hanb\u00e6nkebidere og nogle nisse-hunb\u00e6nkebidere, og som skulle h\u00e6nges op for at pynte til jul.<\/p>\n\n\n\n
De to mindste var ved at bygge en m\u00e6gtig stor en af en halv hyben med en masse torne som ben, og de sagde, at den skulle forestille den store Jule-hanb\u00e6nkebider, ham som kommer med gaver til alle b\u00f8rnene.<\/p>\n\n\n\n
– Tror du ikke osse p\u00e5 Jule-hanb\u00e6nkebideren? spurgte den ene.<\/p>\n\n\n\n
– Jo, selvf\u00f8lgelig, det er ham, der kommer med gaver! Det er ham man skal tro p\u00e5 og ikke den gamle, som Bedstemor har h\u00e6ngende, gennemboret tv\u00e6rs igennem med en knappen\u00e5l og fastnaglet til et tr\u00e6kryds! Ham er der da ingen der tror p\u00e5. Han kommer jo aldrig med en skid!<\/p>\n\n\n\n
Far hostede lidt og fors\u00f8gte at d\u00e6mpe b\u00f8rnene.<\/p>\n\n\n\n
– Lad nu Bedstemor om sin tro!<\/p>\n\n\n\n
– Jeg har da osse spurgt Bedstemor om hun elsker ham den magre b\u00e6nkebider p\u00e5 tr\u00e6krydset, sagde den ene, – for siden bedstefar d\u00f8de har hun jo ikke nogen hanb\u00e6nkebider mere. S\u00e5 sagde hun, at det var heller ikke helt det samme. Men denne her er naglet til sit kryds, s\u00e5 ved hun altid hvor hun har ham! Og s\u00e5 siger Bedstemor forresten, at hun ikke kun tror p\u00e5 ham med krydset, hun tror ogs\u00e5 p\u00e5 reinkarnation! Hun siger, at det er meget mere b\u00e6nkebiderligt end det med krydset.<\/p>\n\n\n\n
– Nu ikke s\u00e5 rapk\u00e6ftede, hvilken ugudelig snak! sagde far og r\u00f8mmede sig mens han pr\u00f8vede at se bister ud. Men han kunne ikke st\u00e5 helt stille. Ungerne fniste lidt og mor sagde:<\/p>\n\n\n\n
– Skulle du ikke se at blive soigneret lidt ude p\u00e5 badev\u00e6relset? du ser da frygtelig ud.<\/p>\n\n\n\n
2<\/p>\n\n\n\n
De sm\u00e5 havde fundet en ny ven. Han br\u00f8d sig ikke om \u00e5rstiden, var forkommen og afkr\u00e6ftet og pr\u00f8vede at skjule sig i en spr\u00e6kke. Det lykkedes ikke helt og b\u00f8rnene tog ham hjem. De sm\u00e5 kunne godt v\u00e6re lidt brutale, men stores\u00f8ster sagde, at han var det smukkeste hun havde set, med s\u00e5dan nogen lange, lige ben. Det var ment som en provokation, ikke mindst over for far, som ikke kunne d\u00f8je fremmede. Men for at drille bed de sm\u00e5 i hvert sit ben. De gik af, og stores\u00f8ster sk\u00e6ndte p\u00e5 dem.<\/p>\n\n\n\n
– Pas p\u00e5! han har ikke s\u00e5 mange ben som os!<\/p>\n\n\n\n
Men i mellemtiden var nogle af drengenes venner kommet til, og de kom op at sl\u00e5s om den nye ven. M\u00e6rkeligt nok gik der flere ben af. Da der var g\u00e5et syv ben af, syntes de, at den nye ven s\u00e5 underlig ud, med kun \u00e9t ben, og han bev\u00e6gede sig ogs\u00e5 underligt.<\/p>\n\n\n\n
Han l\u00e5 bare der og rodede rundt. De kommanderede: Rejs dig op! Det hjalp ikke.<\/p>\n\n\n\n
Stores\u00f8ster sk\u00e6ndte p\u00e5 de sm\u00e5 og sagde til den nye ven, at han ikke skulle tage sig af dem. De var altid s\u00e5 slemme til at drille.<\/p>\n\n\n\n
– Men hvad skal vi nu stille op med dig? spurgte hun. Og hun s\u00e5 p\u00e5 ham og p\u00e5 hans ene ben, og sagde h\u00f8fligt, at hun h\u00e5bede de andre ben snart ville vokse ud igen.<\/p>\n\n\n\n
S\u00e5 fik hun en id\u00e9. Hun bed hurtigt det sidste ben af og lagde ham ind i sin seng. S\u00e5 tog hun kyse og forkl\u00e6de p\u00e5 og sagde:<\/p>\n\n\n\n
– Jeg henter lige noget at spise. Og hvis du ellers tr\u00e6nger til noget, skal du bare ringe efter sygeplejersken, det er mig!<\/p>\n\n\n\n
Hun kom straks tilbage med et godt stykke af en m\u00f8r b\u00e6nk, og det lagde hun i sengen til ham ved siden af puden.<\/p>\n\n\n\n
Men han ville ikke tage f\u00f8de til sig. Han s\u00e5 trist ud og tabte i v\u00e6gt. Stores\u00f8ster gik v\u00e6ldigt op i sin sygeplejerolle, jo mere s\u00f8lle han blev, des bedre blev hun til det, og hun f\u00f8lte sig til sidst helt udl\u00e6rt.<\/p>\n\n\n\n
– Nu kan jeg pleje de syge, uden at det g\u00e5r mig p\u00e5 i min fritid! Er det ikke professionelt? Det eneste s\u00e5dan nogen har brug for, det er en til at holde i h\u00e5nden, eller hvis de nu f. eks. ikke har nogen h\u00e5nd, s\u00e5 en til at l\u00e6gge en h\u00e5nd p\u00e5 deres pande, l\u00e6gge det ene \u00f8re til, hvis de vil sige noget, og h\u00e6lde vand ud af det andet.<\/p>\n\n\n\n
Men de sm\u00e5 br\u00f8dre havde lagt m\u00e6rke til, at der var noget helt galt med stores\u00f8sters patient.<\/p>\n\n\n\n
– Luften er g\u00e5et helt ud af ham! sagde de. – Han ligner jo en punkteret bold!<\/p>\n\n\n\n
Det m\u00e5tte stores\u00f8ster efter et n\u00e6rmere eftersyn indr\u00f8mme, m\u00e5ske var hun m\u00e5ske alligevel ikke den perfekte sygeplejerske. Det var lidt pinligt at de sm\u00e5 var bedre til at observere patienten end hun selv.<\/p>\n\n\n\n
– Du er kun optaget af om kysen sidder ordentligt! sagde de.<\/p>\n\n\n\n
Hun tabte lidt interessen for ham. Han l\u00e5 kun helt stille, var ikke spor underholdende og havde slet ikke r\u00f8rt det gode stykke tr\u00f8skede tr\u00e6. Til sidst var han blevet s\u00e5 flad som b\u00f8ffen i en McDonald, og en eftermiddag, hvor drengene havde bes\u00f8g af en flok l\u00f8mler fra kvarteret, havde de \u00e6dt ham.<\/p>\n\n\n\n
– Det kan I overhovedet ikke tillade jer! r\u00e5bte Stores\u00f8ster vredt.<\/p>\n\n\n\n
– Det skal du da bare v\u00e6re glad for! sagde de, – s\u00e5 slipper du jo for at smide ham ud!<\/p>\n\n\n\n
De havde nemlig lagt m\u00e6rke til, at stores\u00f8ster var begyndt at interessere sig for en af de store drenge p\u00e5 den anden side af m\u00f8gbunken, og at hun brugte en del tid p\u00e5 at nette sig og g\u00e5 til st\u00e6vnem\u00f8der.<\/p>\n\n\n\n
– Og desuden, sagde de, – s\u00e5 smagte han overhovedet ikke godt! Det g\u00f8r den slags i \u00f8vrigt aldrig. H\u00e5ber du har bedre smag n\u00e6ste gang!<\/p>\n\n\n\n
De grinede og gav hende et skub i siden, s\u00e5 hun blev mopset og langede ud efter dem uden at ramme.<\/p>\n\n\n\n
– M\u00f8gunger! r\u00e5bte hun og sm\u00e6kkede d\u00f8ren efter sig p\u00e5 vej til et nyt st\u00e6vnem\u00f8de.<\/p>\n\n\n\n
Mor syntes det blev for meget med hendes natteliv.<\/p>\n\n\n\n
– Ser du ikke, sagde hun en morgen, – hvordan hun h\u00e6nger ved morgenbordet? Skal hun v\u00e6re s\u00f8vng\u00e6nger hele formiddagen, hvor hun skulle modtage indl\u00e6ring? M\u00e5ske v\u00e5gner hun f\u00f8rst op i eftermiddag, for at g\u00f8re sig klar til natten!<\/p>\n\n\n\n
– S\u00e5 s\u00e5, sagde Far, – vi var ogs\u00e5 selv unge en gang. Vi var jo liges\u00e5dan.<\/p>\n\n\n\n
– Ja, du var! Og se hvordan det er g\u00e5et med dig selv! Er du nogensinde blevet til noget? Jamen jeg kan aldrig huske om du arbejder med forsikring eller realkredit! N\u00e5 ja, som revisor. Ja der kan du selv se, kedeligt skal det jo v\u00e6re! Og selvom du snorker derovre hele dagen, s\u00e5 g\u00f8r du det gudhj\u00e6lpemig ogs\u00e5 om natten! I din ungdom var du da i det mindste lidt livlig om natten!<\/p>\n\n\n\n
– Jeg sover ikke om dagen. Det g\u00f8r kun klienterne.<\/p>\n\n\n\n
– Den m\u00e5 du l\u00e6ngere ud p\u00e5 fyldet med!<\/p>\n\n\n\n
Det med fyldet var nu bare en talem\u00e5de. Hun havde h\u00f8rt den brugt af de store blanke fluer, de kom langt omkring og de havde \u00e6rinder helt ude ved Sidste Stop, hvor vindene vender og tager eksotiske dufte med. Ren parfume for spyfluer. Og de havde fortalt om de store \u00f8de omr\u00e5der p\u00e5 vejen der ud, hvor der l\u00e5 m\u00e6rkv\u00e6rdige firkantede, hule kompostbunker der ikke indeholdt liv, kun efterligninger af liv, eller var det en slags k\u00e6mpem\u00e6ssige organismer af en ukendt livsform, der bev\u00e6gede sig sovende rundt hele formiddagen ligesom stores\u00f8ster. Stedet blev kaldt N\u00e6stsidste Stop.<\/p>\n\n\n\n
3<\/p>\n\n\n\n
Der var i \u00f8vrigt opst\u00e5et tanker om, hvorvidt der kunne v\u00e6re liv i andre kompostbunker. Faktisk var emnet genstand for forskningen p\u00e5 det nystartede Institut for Sammenlignende Kompostbunkel\u00e6re p\u00e5 Universitetet. De sagde:<\/p>\n\n\n\n
– Nu ved vi efterh\u00e5nden nogenlunde klart, hvad en kompostbunke er sat sammen af, og hvordan den fungerer. Det sidste sp\u00f8rgsm\u00e5l, som nok er lidt for filosofisk, og m\u00e5ske for evigt vil forblive ubesvaret, lyder: Hvorfor?<\/p>\n\n\n\n
Man havde l\u00e6nge vidst at der eksisterede andre kompostbunker, og man spekulerede over om de kunne rumme liv. Et af de steder var N\u00e6stsidste Stop.<\/p>\n\n\n\n
Far var tr\u00e6t af al denne interesse for det der sker i verden omkring os.<\/p>\n\n\n\n
– Lad os t\u00e6nke p\u00e5 det, der st\u00e5r os n\u00e6rmest, nemlig os selv!<\/p>\n\n\n\n
Og han foragtede morbror, fordi morbror var optaget af tanker om eventuelle verdener udenfor.<\/p>\n\n\n\n
Morbror, p\u00e5 den anden side, rystede p\u00e5 hovedet ad far. Han sagde altid:<\/p>\n\n\n\n
– I er ikke til at holde ud med alt jeres b\u00e6nkebideri! T\u00e6nk p\u00e5, at daglig ser vi b\u00e5de tegnene fra de overb\u00e6nkebiderlige magter – i form af f. eks. de flyvende f\u00e6stninger, snapper og svitter og alt det der – og ogs\u00e5 tegn p\u00e5 tilv\u00e6relsens dybeste og underfundigste sammenh\u00e6nge – gennem spindelv\u00e6v, mider, skjoldlus og andre parasitter samt bynke, alternaria, og salmonella DT104. Katastrofer indtr\u00e6ffer p\u00e5 grund af vores dovenskab, og vi ser det ikke, for vi vil ikke se det!<\/p>\n\n\n\n
Far gad ikke blive mindet om det, og han gad ikke h\u00f8re p\u00e5 den k\u00e6tterske snak. Det kunne slet ikke lade sig g\u00f8re at r\u00e5be ham op, for nu havde han fundet nissehuen frem og sat en video p\u00e5, hvor han selv optr\u00e5dte som jule-hanb\u00e6nkebider i firmaet sidste \u00e5r, og han klukkede s\u00e5 maven hoppede. I det samme gik der en rystelse gennem hele kompostbunken, for en skovl havde taget toppen af den fordi nogle roser skulle have vinterd\u00e6kning. Lidt senere blev en ny skovlfuld taget og s\u00e5 igen en, for en r\u00e6kke staudebede skulle forbedres, kompostbunken kom gennem en kv\u00e6rn og blev blandet op i bedene med en fr\u00e6ser. Ved den lejlighed skete der et brud p\u00e5 tilliden til de s\u00e5kaldte “stabile formationer” i kompostbunkens centrale partier.<\/p>\n\n\n\n
Tillid eller ikke tillid. Nu m\u00e5tte far, mor, morbror og alle ungerne samt alle de kendte, vennerne og naboerne, kollegerne i fars firma, pr\u00f8ve at blive accepteret i de forskellige nye samfund de var forflyttet til, hvor de hver is\u00e6r m\u00e5ske ville blive betragtet som minoriteter, ydmyget, kaldt fremmede, og blive behandlet derefter. Den f\u00f8rste tid ville blive en pr\u00f8velse. N\u00e6ste jul m\u00e5tte holdes i de nye omgivelser. Ingenting var som f\u00f8r. De m\u00e5tte se at finde hinanden igen. Og blive nogle flere af deres egen slags, s\u00e5 de ikke skulle v\u00e6re s\u00e5 pokkers alene.<\/p>\n\n\n\n
Instituttet for Sammenlignende Kompostbunkel\u00e6re blev efter omst\u00e6ndighederne videref\u00f8rt i decentral form, og eksisterede faktisk kun i form af websites. Men enkelte optimister fandt, at man nu m\u00e5ske var kommet et lille skridt n\u00e6rmere svaret p\u00e5 det sidste sp\u00f8rgsm\u00e5l, nemlig mysteriet om hvorfor der er kompostbunker.<\/p>\n\n\n\n