Sagen<\/p>\n\n\n\n
Min chefredakt\u00f8r kom med et notat og spurgte om jeg ville f\u00f8lge en gammel historie op. Han var ved at rydde op i sine arkiver, og havde fundet et fragment der skildrede en sag, der ber\u00f8rte ham en del. Han virkede t\u00e6nksom, og en smule vemodig, da han forklarede at sagen havde kostet en gammel ven og kollega livet.<\/p>\n\n\n\n
– Det skal du naturligvis selv afg\u00f8re. Men pr\u00f8v nu at se i notatet. Det mangler desv\u00e6rre forsiden.<\/p>\n\n\n\n
Jeg l\u00e6ste det af notatet der var tilbage. Og m\u00e5tte finde mig i en lidt hovedkulds m\u00e5de at komme ind i beskrivelsen p\u00e5:<\/p>\n\n\n\n
“… der foreligger et b\u00e5nd fra en diktafon, som belyser omst\u00e6ndighederne ved det tragiske d\u00f8dsfald. Sj\u00e6ldent er der redegjort s\u00e5 grundigt for de sidste minutter inden et drab, der m\u00e5 siges at v\u00e6re b\u00e5de uheldigt og beklageligt. Efter politiets grundige tekniske unders\u00f8gelser blev b\u00e5ndet forelagt anklagemyndigheden som bevismateriale. Det kom dog kun forsvaret til nytte.<\/p>\n\n\n\n
B\u00e5ndet var anvendt som st\u00f8tte for et interview, der blev afholdt i sigtedes celle, hvor han sad varet\u00e6gtsf\u00e6ngslet mist\u00e6nkt for delagtighed i to kaotiske skudepisoder, hvor han i begge tilf\u00e6lde selv var eneste overlevende.<\/p>\n\n\n\n
Optagelsens ordlyd er f\u00f8lgende, idet den f\u00f8rste stemme tilh\u00f8rer intervieweren:<\/p>\n\n\n\n
” – Blandt os g\u00e5r en person rundt, som vistnok m\u00e5 siges at have pr\u00f8vet lidt af hvert. Ogs\u00e5 d\u00f8den har han udfordret i den grad. Han m\u00e5 kunne komme i betragtning ved Guinness’ Rekordbogs udn\u00e6vnelse af de mest sejlivede. Et utal af gange har han mirakul\u00f8st overlevet flystyrt, skibsforlis, trafikulykker, jordsk\u00e6lv, ja, krigssituationer, herunder tr\u00e6fninger ved fronten som led i opgaver for de fremskudte styrker, selv hemmelige missioner i spionage\u00f8jemed. Jeg sidder her sammen med den tooghalvtreds\u00e5rige H.S., som har lovet mig en serie eksklusive interviews, og jeg ser med forventning frem til de fire eftermiddage, vi forel\u00f8big har aftalt.<\/p>\n\n\n\n
Allerf\u00f8rst, k\u00e6re H.S., hvad laver du egentlig for tiden?<\/p>\n\n\n\n
– Jeg laver faktisk ikke ret meget for tiden. Jeg t\u00e6nker over tiden der er g\u00e5et, og jeg g\u00f8r mig rede til at d\u00f8. Ja, jeg fors\u00f8ger faktisk ind imellem at d\u00f8.<\/p>\n\n\n\n
– Ikke med stort held, kan jeg forst\u00e5?<\/p>\n\n\n\n
– Det, du siger, kan v\u00e6re meget rigtigt. Det er tilsyneladende ikke lykkedes endnu. I modsat fald har de i hvert fald snydt mig groft i deres beskrivelser af, hvad d\u00f8den er.<\/p>\n\n\n\n
– Det forst\u00e5r jeg til geng\u00e6ld ikke?<\/p>\n\n\n\n
– Nej, du har ret. Det forst\u00e5r du ikke. Hvem kan fort\u00e6nke dig i det, n\u00e5r ikke engang jeg selv er helt sikker. Hvem kan egentlig garantere at man ikke er d\u00f8d? Ja, jeg kan se at du ikke forst\u00e5r, du er heller ikke d\u00f8d, og du kan formentlig se at jeg ikke er d\u00f8d. Men hvordan kan man vide med sikkerhed, at man ikke selv er d\u00f8d? Kan man vide det med sig selv uden at sp\u00f8rge andre? Det sp\u00f8rgsm\u00e5l ville jeg gerne have opklaret. Faktisk foreligger den mulighed at man kan v\u00e6re d\u00f8d uden at vide det. D\u00f8den er jo bare en tilstand, hvor man ikke l\u00e6ngere meddeler sig til andre. Derfor f\u00e5r de levende ikke at vide hvordan det er at v\u00e6re d\u00f8d, f\u00f8r de selv oplever det. Og s\u00e5 er det for sent. Hvert d\u00f8dsfald leverer to muligheder. Enten opdager du det, eller ogs\u00e5 g\u00f8r du ikke. Hvis du opdager det, vil du indse tabet af din mulighed for at kontakte de endnu levende. Hvis du ikke opdager det, vil du stadig pr\u00f8ve at kontakte dem. Det giver igen to muligheder. Enten mislykkes kontakten eller ogs\u00e5 lykkes den. Hvis den mislykkes, vil du opleve en isolation og acceptere, at s\u00e5dan er d\u00f8den. Hvis den lykkes, er der to muligheder. Enten bliver den afvist eller ogs\u00e5 bliver den modtaget. Hvis den bliver afvist, sker der ikke mere. Hvis den bliver modtaget, er der to muligheder. Enten bliver den ubesvaret eller ogs\u00e5 bliver den besvaret. Hvis den bliver ubesvaret, sker der ikke mere. Hvis den bliver besvaret, er der to muligheder. Enten forst\u00e5r du det ikke eller ogs\u00e5 forst\u00e5r du det. Hvis du ikke forst\u00e5r det sker der ikke mere. Hvis du forst\u00e5r det, er der to muligheder. Enten er du slet ikke d\u00f8d, eller ogs\u00e5 er d\u00f8den til forveksling ligesom livet. Som du ser, i \u00e9n divideret med to i sjette tilf\u00e6lde, alts\u00e5 med en logisk mulighed p\u00e5 en fireogtredsendedel eller omkring halvanden procent, eller m\u00e5ske er det to i ottende tilf\u00e6lde, alts\u00e5 med en logisk mulighed p\u00e5 en tohundredesekstendedel eller en tredjedel procent, hvor man kan v\u00e6re d\u00f8d uden at vide det. Der er faktisk en reel mulighed. Men jeg er nysgerrig. Jeg vil have afklaret, hvad man kan og hvad man ikke kan som d\u00f8d. Og jeg synes det skal v\u00e6re nu.”<\/p>\n\n\n\n
Herefter f\u00f8lger p\u00e5 optagelsen lyden af et skud og af noget ubestemmeligt, som noget der falder sammen, og en antydning af et stolebens skraben mod gulvet. Af optagelsen fremg\u00e5r endvidere, at der blev udl\u00f8st en alarm, der h\u00f8res l\u00f8beskridt, n\u00f8gleraslen og h\u00f8jtr\u00e5bende tumult, der er blevet udlagt som f\u00e6ngselspersonalets overmanding og afv\u00e6bning af den sigtede. Ordvalget ikke egnet til gengivelse her.<\/p>\n\n\n\n
If\u00f8lge politirapporten blev et skud affyret af den interviewede, angiveligt med det fors\u00e6t at projektilet skulle g\u00e5 gennem hans eget kranium gennem h\u00f8jre tinding og s\u00e5ledes for\u00e5rsage d\u00f8den ved egen h\u00e5nd. Imidlertid mislykkedes dette forehavende som f\u00f8lge af svage h\u00e6nder eller svag vilje, begge dele i strid med den viden der forel\u00e5 om sigtedes fysiske og mentale status. Projektilet strejfede kun issen let med en overfladisk l\u00e6sion til f\u00f8lge, rikochetterede fra betonloftet og ramte interviewerens h\u00f8jre tinding pr\u00e6cis som det var tilt\u00e6nkt den sigtedes egen. Intervieweren var dr\u00e6bt p\u00e5 stedet. Efterforskningen viste overensstemmelse mellem m\u00e6rker i loftet og p\u00e5 projektilet, og sigtelsen p\u00e5 overlagt drab blev \u00e6ndret til uagtsomt manddrab, men heller ikke denne sigtelse kunne opretholdes, det kunne kun en sigtelse om ulovlig v\u00e5benbesiddelse og uagtsom omgang med skydev\u00e5ben.<\/p>\n\n\n\n
Sp\u00f8rgsm\u00e5let om hvordan sigtede kunne have et skydev\u00e5ben p\u00e5 sig under en varet\u00e6gtsf\u00e6ngsling kunne ikke besvares af f\u00e6ngselsledelsen, men gav anledning til en ransagning der bragte yderligere tre h\u00e5ndv\u00e5ben til veje, samt til et par personalesager resulterende i forflyttelser blandt f\u00e6ngselsfunktion\u00e6rerne.<\/p>\n\n\n\n
Intervieweren havde sikret sin familie og efterlod hustru og to voksne b\u00f8rn med en forsikringssum, stor nok til i sig selv at udg\u00f8re en alvorlig sikkerhedsrisiko. Men intet pegede p\u00e5 at de efterladte havde noget som helst med h\u00e6ndelsen at g\u00f8re, bortset fra et godt motiv.”<\/p>\n\n\n\n
A.M., redaktionssekret\u00e6r.<\/p>\n\n\n\n
Ja, der manglede \u00e5rstal og andre tidsangivelser. Men min chefredakt\u00f8r havde v\u00e6ret redaktionssekret\u00e6r den gang. S\u00e5 det var l\u00e6nge siden.<\/p>\n\n\n\n
Jeg spurgte om man vidste hvordan det var g\u00e5et denne H.S.<\/p>\n\n\n\n
– Det er netop det, der er opgaven! Jeg har ingen anelse om det er sv\u00e6rt eller let at finde ud af. Du m\u00e5 bruge den viden du har om at efterspore forsvundne. Manden m\u00e5 v\u00e6re i halvfjerdserne, hvis han eksisterer endnu.<\/p>\n\n\n\n
Efters\u00f8gningen<\/p>\n\n\n\n
Jeg havde ikke meget at g\u00e5 efter. Men jeg kunne da tage tr\u00e5den op efter den type katastrofer hvor H.S. plejede at v\u00e6re i centrum.<\/p>\n\n\n\n
M\u00e5ske havde han henlagt sine selvmordsfors\u00f8g til steder hvor der ikke var andre mennesker i n\u00e6rheden. Det kunne have f\u00f8rt ham langt omkring. I hvert fald oph\u00f8rte de voldsomme begivenheder straks efter varet\u00e6gtsf\u00e6ngslingen og interviewet. Enten var hans forehavende endelig lykkedes, eller ogs\u00e5 holdt han sig godt skjult.<\/p>\n\n\n\n
Faktisk kunne han kun holde sig skjult s\u00e5 l\u00e6nge han var helt alene. Hvad er det for noget vr\u00f8vl, selvf\u00f8lgelig er man alene n\u00e5r man er skjult. Eller er det ogs\u00e5 noget vr\u00f8vl?<\/p>\n\n\n\n
Noget kunne tyde p\u00e5, at han havde opgivet sit skjul efter fire \u00e5r. I hvert fald fandt jeg igen et m\u00f8nster, efterh\u00e5nden som jeg gik frem i arkiverne. Et m\u00f8nster der m\u00e5tte kunne kortl\u00e6gges som hans rute. Jeg satte n\u00e5le med datoer p\u00e5 landkort, og ved at tr\u00e6kke snore mellem n\u00e5lene i dator\u00e6kkef\u00f8lge, opstod en rute der lignede en jordomrejse. Makabre fodaftryk p\u00e5 en turisttur til alverdens hovedst\u00e6der.<\/p>\n\n\n\n
Noget kunne ogs\u00e5 tyde p\u00e5, at han var begyndt at benytte sine evner konstruktivt og m\u00e5lrettet, f.eks. ved at holde sig i n\u00e6rheden af diktatorer og internationale storforbrydere. N\u00e5lene med attentater p\u00e5 s\u00e5danne personer trak et stadig tydeligere spor tv\u00e6rs over alle kontinenter. Jeg fandt frem til sagerne over de enkelte begivenheder. Der var ingen f\u00e6llestr\u00e6k, intet sl\u00e6gtskab i metode, der var intet navnesammenfald, og kun meget d\u00e5rlig billedd\u00e6kning. Et enkelt fotografi var interessant, for det viste mellem en gruppe arresterede en \u00e6ldre mand, der p\u00e5 ansigtstr\u00e6kkene godt kunne ligne H.S. Men navnet var et helt andet. Heller ikke usandsynligt, han kunne have skiftet navn flere gange. Hvis man antager at det var den samme person i ny identitet, der stod bag alle disse systematiske attentater med rytmiske tidsintervaller, havde de kostet ham et par f\u00e6ngselsophold, men ikke langvarige p\u00e5 grund af pludselige og mystiske d\u00f8dsfald omkring ham blandt offentlige anklagere og f\u00e6ngselsdirekt\u00f8rer.<\/p>\n\n\n\n
Ikke alene viste mine knappen\u00e5le med snore imellem en stram orden og konsekvens. De gjorde det ogs\u00e5 muligt at forudsige n\u00e6ste tr\u00e6k. P\u00e5 sted og n\u00e6sten ogs\u00e5 p\u00e5 dato.<\/p>\n\n\n\n
Derfor bev\u00e6gede jeg mig til en afrikansk stat og en landsby, i hvis n\u00e6rhed der l\u00e5 en tr\u00e6ningslejr for en lokal militsfyrste.<\/p>\n\n\n\n
Interviewet<\/p>\n\n\n\n
Jeg ventede p\u00e5 ham. Han kom som forudset, og jeg fik mit interview. Jeg havde fundet en lille restaurant med en fredelig terrasse, og spurgte om han havde en halv time. Det havde han ikke nogen problemer med. Vi begyndte med tiden der var g\u00e5et.<\/p>\n\n\n\n
– Jeg ville bare lave et antal attentater. Hvis jeg kunne regne med at bare halvdelen af dem forblev uopklarede. Det skulle man nok kunne forvente. S\u00e5 m\u00e5tte jeg finde mig i at resten blev opklaret. Jeg kunne risikere at blive sl\u00e6bt for retten og fundet skyldig. Men der var m\u00e6rkelige d\u00f8dsfald mellem anklagere, dommere og n\u00e6vninge, de lod sig ikke opklare. Lige inden voteringen blev anklageren ramt af et slagtilf\u00e6lde. Blandt n\u00e6vningene faldt et par stykker fra, lige tilpas til at fjerne flertallet for domf\u00e6ldelse. Sagen gik om med nye n\u00e6vninge, men s\u00e5 blev dommeren hasteindlagt. P\u00e5 vej til sikringsanstalten fik chauff\u00f8ren et ildebefindende og retsbetjenten et hjerteanfald. F\u00e6ngselsinspekt\u00f8ren d\u00f8de pludselig netop som han skulle modtage mig, og blandt fangevogterne udbr\u00f8d epidemi. Jeg var fri. Jeg tilegnede mig undervejs hvad jeg kunne f\u00e5 fat i af effekter fra de afd\u00f8de. Kontanter, legitimationspapirer, pas. Jeg rejste til lande hvor der ikke var personregistre. Der har jeg altid godt kunnet li at v\u00e6re.<\/p>\n\n\n\n
Men s\u00e5 fik jeg ideen om at v\u00e6re til nytte for Verden. Herregud, det kostede jo ikke noget, og jeg var vant til at leve farligt. Det blev en bes\u00e6ttelse for mig at udnytte mine evner, til gavn for Menneskeheden og fremtiden. Hvis det ikke var mig der skulle g\u00f8re det, hvem skulle s\u00e5. Jeg beh\u00f8vede bare g\u00e5 ind imellem en diktator og hans livvagt, s\u00e5 sk\u00f8d livvagten straks efter mig men ramte diktatoren. En anden livvagt likviderede den uheldige og hele korpset sigtede efter mig men ramte f\u00f8rst diktatoren en gang til og derefter hinanden. Jeg l\u00e6rte mig metoder til renere tr\u00e6fning for at undg\u00e5 disse blodbade der ikke tjente noget form\u00e5l. Nu er turen kommet til skurken derinde. Jeg tror du skal holde dig p\u00e5 afstand i morgen.<\/p>\n\n\n\n
Mit interview blev langt og v\u00e6ldig sp\u00e6ndende, det kom til at beskrive en munter og dybsindig samtale med en karismatisk \u00e6ldre person, der havde trukket sig tilbage, m\u00e6t efter en eksotisk og oplevelsesrig tilv\u00e6relse. Med fokus p\u00e5 en m\u00e6ngde sp\u00e6ndende anekdoter, den spektakul\u00e6re udsigt over savannen, og aftensolens spil i vinglasset. Hans sm\u00e5 projekter og planer omtalte jeg ikke. Dem ville jeg gerne give ham arbejdsro til.<\/p>\n\n\n\n