Hertha og Clara boede ikke sammen, de var velanbragt i hver sin bolig, i hvert sit arbejde og i hver sin familie. Hverken privat eller arbejdsm\u00e6ssigt havde de nogen kontakt med hinanden. I deres forskellige brancher, fag, stillinger og faglige og sociale netv\u00e6rker var der ingen ber\u00f8ringsflader, ingen f\u00e6lles interesser, ingen smutveje eller ormehuller som man sagde, mellem den enes og den andens univers. Men de levede dog p\u00e5 samme tid, i nogen grad med f\u00e6lles omgivelser, m\u00e5tte referere til samme lovgivning, kulturelle normer, politiske vilk\u00e5r og daglige nyhedsstr\u00f8mme. Havde det nu v\u00e6ret et samfund med en anden slags traditioner, hvor indbyrdes afh\u00e6ngigheder mellem samtidige mere var reglen end undtagelsen, hvor alting n\u00e6rmest var smeltet sammen og al forskel p\u00e5 arbejdsliv og privatliv udvisket, havde det nok v\u00e6ret en anden sag. Men her, i feltet mellem Herthas og Claras private og professionelle omgivelser, fandtes hverken nepotisme, korruption eller afh\u00e6ngigheder af anden slags, bortset fra det der havde sin rod i Linkedin og Facebook, Twitter og Instagram, med divergerende og alligevel ensartede bud p\u00e5 time management og tilsvarende evangelier om optimering og effektivisering af selv de mest n\u00f8jsomme foranstaltninger til at f\u00e5 tingene til at h\u00e6nge bedre sammen og give mening til den enkelte, uanset p\u00e5g\u00e6ldendes placering i faglige, sociale og selskabelige hierarkier. Det m\u00e5tte de n\u00f8jes med inden for hver af deres adskilte sektorer.<\/p>\n\n\n\n
Familiem\u00e6ssigt havde de fra barndomstiden v\u00e6ret naturligt, nogen ville mene st\u00e6rkt, knyttet til hinanden, ved en tilv\u00e6nnet omgangsform, med den \u00e6ldre Hertha som den dominerende og den yngre Clara som den f\u00f8jelige. Det var ikke helt ligesom hos Gustav Wied.<\/p>\n\n\n\n
Som alle i deres omgangskreds havde forudset, videref\u00f8rte de begge rollerne fra barndomslivet ind i voksenlivet og i hver deres \u00e6gteskaber, hvor Hertha havde fundet en velfungerende, dominerende og udadvendt type, som hun havde stor forn\u00f8jelse af at irritere, undertrykke og ydmyge i det daglige, n\u00e5r han kom hjem fra arbejdslivets sm\u00e5 hverdagssejre, som hun elskede at j\u00e6vne med jorden. Hun selv var blevet uddannet som sygeplejerske, hvor hun havde op\u00f8vet en stor og respekteret kunnen indenfor professionel omsorg, og den \u00f8ste hun som oversygeplejerske p\u00e5 en stor klinisk afdeling hjerteligt og rundh\u00e5ndet ud over sine patienter og medarbejdere, s\u00e5dan at hendes bekendte og \u00f8vrige p\u00e5r\u00f8rende med stor undren kunne h\u00f8re om hendes forbilledlige renomm\u00e9 som fagperson, mens de samtidig s\u00e5 hvordan den ber\u00f8mmede omsorg tilsyneladende var opbrugt hver aften, kort f\u00f8r hun kom hjem og terroriserede sin familie. Gennem \u00e5rene var det velfungerende og udadvendte hos hendes stakkels mand nemlig slebet helt af, han dr\u00f8mte ikke l\u00e6ngere om karriere, hans eneste forn\u00f8jelse var at se turneringer og fodboldkampe i fjernsynet med junkfood og fad\u00f8l inden for r\u00e6kkevidde, og om sommeren sidde d\u00f8sende hensl\u00e6ngt i en liggestol med en robotpl\u00e6neklipper som eneste selskab. Deres to d\u00f8tre, som havde et godt og n\u00e6rt forhold til hinanden, mere symmetrisk end hos deres mor og moster, iagttog med bekymring den udvikling som havde overg\u00e5et deres for\u00e6ldre, omgangsformen og tonen i hjemmet. De talte tit sammen og havde stor lyst til at komme deres stakkels far til unds\u00e6tning, men turde ikke. Dertil var atmosf\u00e6ren for spr\u00e6ngfarlig, og de n\u00e6rmede sig kun barndomshjemmet n\u00e5r stemningen var sikret p\u00e5 anden m\u00e5de, som ved st\u00f8rre sammenkomster hvor reglerne for selskabelighed og god tone kunne forhindre enhver lunte i at blive ant\u00e6ndt.<\/p>\n\n\n\n
Claras l\u00f8bebane havde formet sig anderledes. Hendes uddannelsesforl\u00f8b havde v\u00e6ret flakkende, sammenstykket af flere halvvejs gennemf\u00f8rte forl\u00f8b og endt et sted hun umuligt kunne have forudset fra starten. Da hun s\u00e5 skulle afpr\u00f8ve sine kompetencer i arbejdssammenh\u00e6ng, ankom hun med et CV der viste en buket af s\u00e5 sammenbragte elementer, at virksomhedernes HR-afdelinger fandt hende enten i overskud af kompetencer eller i underskud af erhvervserfaring. Du er overkvalificeret til stillingen, sagde de, n\u00e5r de ikke kunne overse konsekvenserne af i det hele taget at f\u00e5 virksomheden tilf\u00f8rt kvalifikationer. Da hun s\u00e5ledes gennem l\u00e6ngere tid havde haft en r\u00e6kke ans\u00e6ttelsesudvalg til afpr\u00f8vning, fandt hun et, der turde binde an med en bred tv\u00e6rfaglighed kombineret med kreativ nysgerrighed. P\u00e5 kort tid havde hun etableret sig i en virksomhed, der som hun selv sp\u00e6ndte over flere forskellige specialer, og gav hende lov til at udvide repertoiret, og hvor hun p\u00e5 kort tid s\u00e5 sig selv i en indflydelsesrig position, med ansvar for alt fra processtyring inden for bygge og anl\u00e6g til kompetenceudvikling af konsulenttjenester i milj\u00f8- og klimasektoren. Arbejdet gav hende ber\u00f8ringsflader med politikere, embedsm\u00e6nd, forretningsfolk, entrepren\u00f8rer og milj\u00f8aktivister, og uden at det egentlig var med hendes gode vilje, ogs\u00e5 med mulige kandidater til fremtidige parforhold. Frigjort fra Herthas overmagt fulgte hun sine egne indskydelser, fandt ikke nogen overfladisk set velfungerende sejrherre, men en stilf\u00e6rdig og sympatisk person, hvis viden om og holdninger til forhold st\u00f8rre end sit fagomr\u00e5de havde interesseret, tiltalt og imponeret hende. Alle der kendte dem, talte om den harmoni der herskede i deres hjem, forskellig fra det de fleste havde at sammenligne med. De havde ogs\u00e5 f\u00e5et to d\u00f8tre som var gode venner indbyrdes, ligesom de ogs\u00e5 var med deres kusiner, Herthas d\u00f8tre. Da disse fire piger mange \u00e5r senere, nu yngre kvinder med egne b\u00f8rn, i samtalen kom ind p\u00e5 den markante forskel p\u00e5 stemningen i de to hjem, spurgte de sig selv og hinanden om hvad grunden kunne v\u00e6re. Og s\u00e5 s\u00f8gte de uformelt oplysninger p\u00e5 de to arbejdspladser. P\u00e5 Herthas afdeling, hvor hun igen var steget i graderne, fik de en varm fort\u00e6lling med uforbeholden ros. Man var helt uforst\u00e5ende over beretninger om at hun skulle v\u00e6re mindre flink hjemme end p\u00e5 arbejde, n\u00e6gtede ligefrem at h\u00f8re p\u00e5 d\u00f8trene, antydede at d\u00f8trene m\u00e5tte have et problem, men et der ikke kunne l\u00f8ses p\u00e5 p\u00e5g\u00e6ldende afdeling. I Claras firma fik de listet frem fra den eneste der turde udtale sig, anonymt, at han engang i forskr\u00e6kkelse havde spurgt hende om hvorfor hun altid var s\u00e5 skrap, og hvorfor hun altid sk\u00e6ldte s\u00e5 h\u00e5rdt ud, is\u00e6r i telefonen. Hvortil Clara havde svaret at al den vrede, den var b\u00e5de gavnlig og n\u00f8dvendig i hendes arbejde, den havde hun brug for over for alle fra leverand\u00f8rer til borgmestre der enten ikke levede op til deres ansvar eller l\u00f8b fra deres aftaler. Efter en dag hvor hun havde afleveret den altid nyttige vrede til alle dem der havde svigtet, kunne hun tage den af som en arbejdsdragt, h\u00e6nge den p\u00e5 en knage i garderoben, f\u00f8le sig renset, tage roligt hjem, ankomme glad og venlig, tage sig af sin familie og sine private venner, dem derhjemme som hun holdt s\u00e5 meget af, og som kun fortjente de bedste sider af hende selv, som hun sagde.<\/p>\n\n\n\n