Pludselig har jeg f\u00e5et bes\u00f8g af en fjern sl\u00e6gtning. Kusine m\u00e5ske, eller kusines kusine, det er en forgrenet sl\u00e6gt. Det er ikke lykkedes for min kone at aflede hende, f\u00f8r hun tr\u00e6nger ind i mit arbejdsv\u00e6relse og st\u00e5r der for mig, uden at se noget p\u00e5faldende i det. Arbejdsv\u00e6relset er et tomt loftsrum, stort og spartansk indrettet, med det indvendige af taget som loft, yderst sparsomt m\u00f8bleret, kun med et arbejdsbord i midten, ved det sidder jeg p\u00e5 en kontorstol og skriver med tastatur og sk\u00e6rm foran mig. I mit arbejdsrum skal jeg kunne koncentrere mig, der m\u00e5 ikke v\u00e6re noget der kan distrahere. Bag mig st\u00e5r en sofa op mod v\u00e6ggen, den kan jeg bruge hvis jeg f\u00e5r behov for hvile uden at forlade arbejdet. Min fjerne kvindelige sl\u00e6gtning har taget manden med, ham havde jeg ikke set med det samme, men nu h\u00f8rer jeg hans stemme, fra denne sofa. Det er nu ikke den mand jeg husker, det er deres s\u00f8n, som ikke ligner sin far p\u00e5 andet end stemmen. Bortset fra den er der ikke nogen lighed, han er lavere end sin far, m\u00e5ske med nogenlunde samme farver, men selvf\u00f8lgelig noget yngre, og lettere kvabset. Ellers kunne han godt give indtryk af at v\u00e6re et kompetent yngre menneske, og han er da ogs\u00e5 for nylig blevet indvalgt til kommunalbestyrelsen i sin hjemby, det fremg\u00e5r ikke for hvilket parti.
– Tillykke med valget! siger jeg. – Er det ikke dejligt, s\u00e5dan at have et helt embedsapparat til at r\u00e5dgive sig, s\u00e5 man ikke g\u00f8r nogen fejl som folkevalgt?
– Jeg skal ikke have nogen r\u00e5dgivning fra noget embedsapparat, siger han. – Men det skal forsyne mig med de n\u00f8dvendige oplysninger, s\u00e5 jeg har det bedste grundlag at tr\u00e6ffe afg\u00f8relser p\u00e5.<\/p>\n\n\n\n
– Det er jo det jeg mener, siger jeg. – Man ser jo alt for tit politikere tage beslutninger direkte imod de oplysninger de har til r\u00e5dighed.<\/p>\n\n\n\n
– Det er nu noget andet vi kommer for, afbryder hans mor, – som er grunden til at jeg har taget Erling med og ikke hans far. Carl er jo ikke andet end netop far til Erling, han er kun en indgiftet, h\u00f8rer arvem\u00e6ssigt set ikke til sl\u00e6gten, men det g\u00f8r Erling.<\/p>\n\n\n\n
– N\u00e5, siger jeg, – det er alts\u00e5 et sl\u00e6gtsanliggende? S\u00e5 m\u00e5 jeg beklage at jeg sikkert ikke kan v\u00e6re s\u00e6rlig behj\u00e6lpelig, jeg har hverken forstand p\u00e5 sl\u00e6gtsforskning eller arveregler, kender personligt kun de n\u00e6rmest besl\u00e6gtede, og interesserer mig forresten ikke meget for sl\u00e6gten, eller for sl\u00e6gter i det hele taget.<\/p>\n\n\n\n
– Nej, det ser man! siger hun. – Du interesserer dig heller ikke for arvestykkerne? Ved den seneste bodeling, det var efter onkel Theodor som d\u00f8de ugift og barnl\u00f8s, blev hans ejendele tildelt hans for\u00e6ldre, og da han var enebarn til hans bedstefor\u00e6ldre, og da der ikke var nogen overlevende i de generationer, nedad igen indtil man fandt nogen nulevende.<\/p>\n\n\n\n
– Ja det husker jeg, s\u00e5dan blev hans samlinger spredt for alle vinde. Bortset fra alt det v\u00e6rdil\u00f8se, som bagefter r\u00f8g p\u00e5 auktion for m\u00e5ske at d\u00e6kke lidt af hans g\u00e6ld. Jeg tegnede mig for nogle af hans b\u00f8ger, et par reoler til at have b\u00f8gerne i, det udm\u00e6rkede arbejdsbord I ser her, og en del malerier. Altsammen opgjort efter vurdering, s\u00e5 ingen kunne f\u00f8le sig snydt.<\/p>\n\n\n\n
– Det er jo derfor vi er kommet! Onkel Theodor var en samler, du er en spreder! Du har solgt nogle af hans m\u00f8jsommeligt indsamlede sj\u00e6ldenheder!<\/p>\n\n\n\n
– Nu var der allerede sket en spredning, arvegodset fra den gamle tosse kunne n\u00e6sten ikke spredes mere! Jeg fors\u00f8gte at r\u00e5de lidt bod p\u00e5 det, jeg har fors\u00f8gt at f\u00e5 nogle af tingene samlet igen og anbragt hvor de kan v\u00e6re til gl\u00e6de for mange. At gavne og forn\u00f8je, som man siger. Det kunne v\u00e6re g\u00e5et helt galt! Det var allerede g\u00e5et galt, som det s\u00e5 tit g\u00f8r n\u00e5r ting g\u00e5r i arv. Hver gang der er flere end \u00e9n der skal arve, bliver ting spredt som skulle v\u00e6re samlet. Det bedste man kan g\u00f8re er at lade det hele g\u00e5 til kunstmuseerne, til de historiske museer, til alle de offentligt tilg\u00e6ngelige samlinger. Hvis det har nogen v\u00e6rdi for samlingerne, alts\u00e5, ellers kan det v\u00e6re ligegyldigt. Malerierne, det var de vigtigste, dem sk\u00e6nkede jeg til tre kunstmuseer, til dem der i forvejen havde relevante samlinger for de kunstnere det drejede sig om. Hans m\u00f8jsommeligt indsamlede sj\u00e6ldenheder som du siger, det var tyvegods. Gravr\u00f8verier fra ark\u00e6ologiske udgravninger i midten af attenhundredetallet. Han havde k\u00f8bt ind og handlet hos arvingerne fra udgraverne selv, det var nok til at han kunne pryde sit hjem s\u00e5 det lignede et palads fra Tusind og en nat, krydset med et \u00e6gyptisk gravkammer. Museerne havde nok af gravr\u00f8verier og var ikke interesseret i mere h\u00e6leri. Der var krig i de lande fundene stammede fra, og de var selv i fuld gang med at smadre det umistelige de havde, p\u00e5 grund af uvidenhed og had til andre traditioner end deres egen. Der var heller ingen autoriteter tilbage p\u00e5 museumsomr\u00e5det. Hvad andet var der at g\u00f8re, sagde man, hvordan kunne man sikre artefakterne bedre end ved at overlade dem til de virkelig interesserede. Selvom historikken gik tabt. Det skete s\u00e5 ved auktioner, hvor budsummerne desv\u00e6rre var en h\u00e5n.<\/p>\n\n\n\n
– Det bortforklarer ikke at det som f\u00f8r var samlet p\u00e5 sl\u00e6gtens h\u00e6nder, det har du nu spredt!<\/p>\n\n\n\n
– Det som f\u00f8r var spredt p\u00e5 sl\u00e6gtens h\u00e6nder! Nu har jeg s\u00f8rget for at f\u00e5 samlet lidt af det igen! P\u00e5 museerne. Det du kalder sl\u00e6gten er irrelevant i den forbindelse.<\/p>\n\n\n\n
Jeg t\u00e6nker at de fremm\u00f8dte sl\u00e6gtsinteresserede skal have en chance for at overveje det synspunkt jeg netop gav udtryk for, og foresl\u00e5r en kop kaffe.<\/p>\n\n\n\n
– Det kan man ikke f\u00e5 her oppe, siger jeg, – og nedenunder kan I samtidig se hvad jeg fik med fra hans bogsamling. Her oppe under taget har vi kun skr\u00e5v\u00e6gge, de egner sig ikke til malerier og reoler.<\/p>\n\n\n\n
Vi s\u00e6tter os nede i opholdsrummene hvor mine g\u00e6ster l\u00e6gger m\u00e6rke til malerier og reoler. Jeg g\u00f8r dem opm\u00e6rksom p\u00e5 at det kun er b\u00f8ger og reoler der stammer fra onkel Theodor.<\/p>\n\n\n\n
– Nu kender I nok Matth\u00e6usevangeliet kapitel 25 vers 14-30.<\/p>\n\n\n\n
– Det er den med de betroede talenter! siger min fjerne kvindelige sl\u00e6gtning.
– Ja, tilf\u00f8jer s\u00f8nnen, Erling, – men den handler jo om det stik modsatte, at samle sin kapital og f\u00e5 den til at vokse!<\/p>\n\n\n\n
– Efter alt at d\u00f8mme, siger jeg, – var der noget helt galt fat med den evangelist. Han kunne kun g\u00f8re sig forst\u00e5elig ved at appellere til sine tilh\u00f8reres laveste instinkter. Egoismen og ejendomsretten. Det rummer hans evangelium masser af eksempler p\u00e5. S\u00e6demanden. Ving\u00e5rdsb\u00f8nderne. Brudepigerne. Han kom fra en agerbrugstradition, hvor man v\u00e6rdsatte ejendom h\u00f8jere end n\u00e6sten alt andet, ogs\u00e5 jord kunne man eje, og n\u00e5r man har jord kan man h\u00f8ste det sted hvor man har s\u00e5et. Og det man ejer kan man s\u00e6tte hegn om, derfor var agerbrugerne altid i strid med j\u00e6gerne, samlerne og nomaderne, for de syntes at hegnene stod i vejen, dem kunne de ikke bruge til noget. Fiskerne kunne de forlige sig med, agerbrugerne, for de sloges ikke om jord. Men Matt\u00e6us g\u00e5r videre! Hans kapitalist h\u00f8ster hvor han ikke s\u00e5r og samler hvor han ikke spreder! Den v\u00e6rste form for spekulation i kurser, aktier og fast ejendom! Arbejdsfri indkomster! Og han tvang endda sine betroede tjenere til at spekulere p\u00e5 hans vegne! Rent slaveri, for hvis de var frie folk, ville de selvf\u00f8lgelig lave forretninger for sig selv og ikke for herremanden!<\/p>\n\n\n\n
B\u00e5de min fjerne kvindelige sl\u00e6gtning og hendes folkevalgte s\u00f8n Erling ryster p\u00e5 hovedet.<\/p>\n\n\n\n
– S\u00e5dan er det jo! siger han.<\/p>\n\n\n\n
– Men det betyder vel ikke at det skal v\u00e6re s\u00e5dan! Dengang l\u00e5 alle de sk\u00f8nne v\u00e6rdier spredt ud over det hele, forrige tiders kunstv\u00e6rker godt spredt ud, fordelt mellem alt for mange samlere, spredt som det m\u00e5tte blive n\u00e5r der var tale om bestillingsv\u00e6rker, og n\u00e5r de blev solgt til kunstelskere og investorer, endnu mere spredt n\u00e5r de skulle fordeles mellem alt for mange arvinger, og n\u00e5r de blev stj\u00e5let. Hver gang en nation erobrer en andens omr\u00e5de, plyndrer de med milit\u00e6rets hj\u00e6lp alt hvad de kan rage til sig, de erobrer tingene og anbringer dem i sikrede bokse, s\u00e5 kun ejerne det vil sige erobrerne f\u00e5r dem at se, og dem de vil imponere med deres erobringer, naturligvis. Er det ikke forbrydelser p\u00e5 linje med at destruere tingene? Som det ogs\u00e5 var s\u00e6dvane blandt de mere primitive magter, jo mere primitive, jo mere ville de slette de besejredes fortid! Ved at g\u00f8re tingene utilg\u00e6ngelige for videnskaben, forskningen og offentligheden. Kvindeerobreren g\u00f8r hvad han kan for at slette sin elskedes fortid. Landeerobrerne g\u00f8r hvad de kan for at smadre de erobredes historie. Jeg g\u00f8r det modsatte! Det der er splittet og delt s\u00e6tter jeg sammen igen, de ark\u00e6ologiske og kulturelle artefakter g\u00f8r jeg tilg\u00e6ngelige for forskningen og videnskaben, og for offentligheden. S\u00e5dan kan man samle og ikke sprede. Ved at sk\u00e6nke dem til museerne. Ved at stifte nye samlinger, museer og forskningsinstitutioner. Theodor samlede p\u00e5 genstande og kunstv\u00e6rker, men lod ikke andre se dem. Det var hans fejl, men en endnu mere ulykkeligt at se dem spredt for alle vinde ved en \u00f8del\u00e6ggende bodeling. Det var lykkeligt at kunne bringe en lille del af dem sammen igen s\u00e5 de kan give mening, stille dem til r\u00e5dighed for alle som har lyst til at opleve dem hvor de h\u00f8rer hjemme. Der er de nu.<\/p>\n\n\n\n