– Nu skal du se, sagde han og stoppede mig ned i karret, holdt mig fast i mindst et kvarter s\u00e5 jeg pustede da jeg slap fra ham og kom op igen. Ved egen hj\u00e6lp, tror jeg.<\/p>\n\n\n\n
– Heller ikke det dur du til! Vi har ellers givet dig mange chancer.<\/p>\n\n\n\n
– Jeg har jo ikke g\u00e6ller, protesterede jeg, – mine lunger skal have luft for at \u00e5nde.<\/p>\n\n\n\n
Inden jeg var t\u00f8r trak han mig ud, kastede mig flere gange med st\u00e6rke bev\u00e6gelser op i luften, for at se om jeg kunne flyve.<\/p>\n\n\n\n
– Det kan du da nok regne ud, sagde jeg, forsl\u00e5et efter flere ublide landinger. – Jeg har jo ikke vinger!<\/p>\n\n\n\n
Han s\u00e5 ud som om han ville stille mig p\u00e5 flere pr\u00f8ver, s\u00e5 sig omkring efter klippeblokke jeg skulle l\u00f8fte, metertykke tr\u00e6stammer jeg skulle kn\u00e6kke over, hundredeliters baljer med vand jeg skulle t\u00f8mme i \u00e9n slurk.<\/p>\n\n\n\n
– Det er vist ikke p\u00e5 de omr\u00e5der, dine evner g\u00f8r sig mest bem\u00e6rket, sagde han. – Det ville ellers give dig mange beundrere, hvis du kunne noget af det. Er du meget rig?<\/p>\n\n\n\n
Det mente jeg ikke var tilf\u00e6ldet. Kunne endda bevise det, hvis han ellers ville anerkende beviserne.<\/p>\n\n\n\n
– S\u00e5 har du heller ikke mange venner. En tosse som dig skal v\u00e6re meget rig for at f\u00e5 venner. Er du god til at knalde med pigerne?<\/p>\n\n\n\n
– Har aldrig f\u00e5et klager…<\/p>\n\n\n\n
– Ikke godt nok. Dobbeltben\u00e6gtelse er ikke en bekr\u00e6ftelse. Ucharmerende fyre som dig skal v\u00e6re gode til at knalde, hvis de skal have nogen chance hos pigerne. Du skal ikke tro at jeg vil kontrollere det, som at se om du kunne flyve eller dykke, om du var st\u00e6rk eller havde position og formue. Du m\u00e5 forst\u00e5, form\u00e5let er at evaluere dig, om du er et nogenlunde vellykket eksemplar af en art, der som helhed ikke er s\u00e6rlig vellykket, men alligevel har opn\u00e5et altdominerende udbredelse, uforst\u00e5eligt nok. P\u00e5 bekostning af alle andre arter, p\u00e5 bekostning af sit eget eksistensgrundlag, paradoksalt nok. Men ikke us\u00e6dvanligt, l\u00e6g m\u00e6rke til dobbeltben\u00e6gtelsen, masser af arter har gennem udviklingshistorien \u00f8delagt det for sig selv, p\u00e5 samme m\u00e5de, p\u00e5 lignende m\u00e5der, ved at blive for udbredt. Din art skulle gerne adskille sig fra m\u00f8nsteret, den har jo fuldt kendskab til processerne, I ved jo hvad der kan ske, hvad der skal ske, hvad der vil ske, den indtil videre eneste art der kan forudse konsekvenserne af sine handlinger. Tror du det hj\u00e6lper? Tror du, at alle I sn\u00e6versynede, egoistiske og hjernepustede mennesker kan \u00e6ndre jeres adf\u00e6rd? Selv ikke den seneste pandemi viste tegn p\u00e5 at I kunne styre noget af det mest n\u00f8dvendige, beherske jeres lyster og holde jer fra fristelserne, selvom I var udm\u00e6rket klar over at det altid ender med at g\u00e5 ud over jer selv. Det I kunne finde ud af, det var at sk\u00e6lde ud p\u00e5 alle andre end jer selv, de politikere I selv havde valgt, hvis de var s\u00e5 fr\u00e6kke at p\u00e5tage sig det ansvar I selv havde ladet ligge. N\u00e5, lad os h\u00e5be at en rigtig stor pandemi en dag kan fritage jer fra det ansvar, I har jo hverken haft modet eller lysten til at tage det selv.<\/p>\n\n\n\n
Hvorefter han gik hen til en afsats, hvorfra man kunne se landskabet med floder og skove nedenunder, og smed mig ud. Han havde ikke engang spurgt om de af mine kvalifikationer, som jeg selv satte mest pris p\u00e5. At jeg havde interesseret mig s\u00e5 meget for laverest\u00e5ende organismer som alger, laver, og mosser, at det havde f\u00f8rt mig den lige vej gennem uddannelse og karriere, fordi der ikke var andre til det, at jeg havde fundet en ledig niche omhandlende specifikke studier af fossile encellede organismer i symbiose med andre, som gjorde at jeg h\u00e6vet over enhver konkurrence havde arbejdet mig op til en status som forholdsvis uomg\u00e6ngelig kapacitet i min generation p\u00e5 feltet. Og at jeg var fuldt optaget af at levere afhandlinger og artikler om hvordan man med held kunne parallellisere menneskehedens adf\u00e6rd i sin helhed med disse primitive urformer for levende, samfundsdannende organismer.<\/p>\n\n\n\n
Og s\u00e5 havde han ikke fortalt om andre for hvem han tidligere havde pr\u00e6senteret landskaber set fra h\u00f8je udsigtspunkter, om jeg skulle v\u00e6re Abraham under forevisning af det forj\u00e6ttede land, kun for at opdage at det i sandhed var forj\u00e6ttet, overbefolket med j\u00e6tter som det var. Kunne jeg m\u00e5ske v\u00e6re den Jesus, som den onde uden held ville friste med alle verdens kongeriger og herligheder, som Jesus til forskel fra alle kendte verdensherskere, autokrater og diktatorer f\u00f8rst betvivlede, unders\u00f8gte og derefter afviste? Nok en bedre karakteristik af Jesus end af mig.<\/p>\n\n\n\n
Det var hvad jeg t\u00e6nkte p\u00e5 mens jeg hvirvlede gennem luften, dern\u00e6st tumlede ned langs bjergsiden, blev bremset i farten af de lave v\u00e6kster over tr\u00e6gr\u00e6nsen, pisket af grene og kviste i tr\u00e6toppene, og endelig opfanget af kraftigere v\u00e6kster og ubestemmelige substanser i et efter alt at d\u00f8mme alt for byn\u00e6rt n\u00e6romr\u00e5de, hvor jeg kunne underkaste mine kv\u00e6stelser et flygtigt eftersyn, mens jeg fortsatte mine overvejelser over hvilke af mine fortrin der ellers blev forbig\u00e5et i den efter mit sk\u00f8n overfladiske evaluering.<\/p>\n\n\n\n
Inden jeg i disse overvejelser var kommet til sp\u00f8rgsm\u00e5let om hvad eller hvem det egentlig var der udsatte mig for den ubehagelige f\u00f8lelse af uretf\u00e6rdighed, som en s\u00e6rdeles overfladisk evaluering og fuldst\u00e6ndig uberettiget afstraffelse kunne aff\u00f8de.<\/p>\n\n\n\n
Det viste sig, da jeg s\u00e5 mig omkring, at jeg faktisk netop var ankommet til et typisk tilf\u00e6lde af det man i afstandtagende foragt ynder at kalde et n\u00e6romr\u00e5de, fyldt med folk i alle aldre, af alle afstamninger, med alle sprog, bortset fra det som blandt andre uomg\u00e6ngelige krav kunne give dem adgang til samfundet udenfor. Desuden med alle kendte sygdomme, fysiske og psykiske, m\u00e5ske lige bortset fra diagnoser der kunne g\u00f8re dem berettigede til humanit\u00e6rt ophold. Alts\u00e5 en flygtningelejr. Min tur ned ad bjergsiden, gennem skiftende vegetationer og uofficielle affaldsdeponier, havde givet mig et udseende og en fremtoning i temmelig god overensstemmelse med flertallet af lejrens beboere, og jeg spekulerede om jeg stadig havde en slags legitimation p\u00e5 mig, der kunne st\u00f8tte mig, hvis jeg s\u00f8gte om tilladelse til at f\u00e5 adgang til at indgive en ans\u00f8gning om asyl.<\/p>\n\n\n\n