P\u00e5 turen forbi den nye kirke, den skal indvies som koncertsal p\u00e5 tirsdag, h\u00f8res klaverspil gennem porten, der hastigt blev \u00e5bnet og lukket igen. Det lyder overbevisende, vi pr\u00f8ver porten som kan \u00e5bnes, g\u00e5r efter lyden, s\u00e6tter os stille ind p\u00e5 sidste r\u00e6kke i en n\u00e6sten tom sal og lytter, der er pr\u00f8ve, forst\u00e5r vi. Pianist p\u00e5 koncertturne, har f\u00e5et koncertsalen stillet til r\u00e5dighed for at \u00f8ve p\u00e5 koncertflyglet, led i pr\u00f8verne forud for hans debutkoncert. Forpr\u00f8ve for hans rigtige debutkoncert, som er planlagt i n\u00e6ste m\u00e5ned, med et program der kr\u00e6ver orkesterledsagelse. I denne kirke et mindre soloprogram. Fantastisk oplevelse. Det lyder som om han \u00f8ver stumper af repertoiret for begge koncerter, noget velkendt men indimellem ogs\u00e5 ukendte toner, for os i det mindste. Jeg sidder stille og and\u00e6gtigt for at suge alt ind, kan godt fornemme n\u00e6rv\u00e6ret af et us\u00e6dvanligt menneske med noget vigtigt p\u00e5 sinde. Suver\u00e6nt, noget der skal tages dybt alvorligt. Min ledsager bev\u00e6ger sig frem til pianisten, i en pause begynder han at tale til ham.<\/p>\n\n\n\n
– Hvem er du, har du en aftale? sp\u00f8rger pianisten.<\/p>\n\n\n\n
– Nej, siger min ledsager, – kom bare forbi.<\/p>\n\n\n\n
– Underligt, siger pianisten, – her er alt bevogtet, I g\u00e5r bare ind. Er det et talent I har?<\/p>\n\n\n\n
– Undskyld, siger ledsageren. – Beklager. Vidste ikke hvem der spillede, vidste ikke om det kunne v\u00e6re en der h\u00f8rer til, sidder her hver dag, eller en der kommer langt v\u00e6k fra, og i morgen er langt v\u00e6k igen. Gribende at h\u00f8re, fristende at s\u00e6tte sig til at lytte. Bare et sp\u00f8rgsm\u00e5l.<\/p>\n\n\n\n
Pianisten virker afslappet. Uden de forbehold man normalt anl\u00e6gger over for journalister og interviewere, sidder stadig ved klaviaturet og lader h\u00e6nderne l\u00f8be over klange og modulationer.<\/p>\n\n\n\n
– Hvad vil du vide? sp\u00f8rger han.<\/p>\n\n\n\n
– Noget kunne man h\u00f8re som klassiske v\u00e6rker, andet var nyere og mere ukendt, i hvert fald som umiddelbart h\u00f8rt herfra. Er det kun fremf\u00f8relse af f\u00e6rdige kompositioner, eller forekommer der ogs\u00e5 improvisationer?<\/p>\n\n\n\n
– Jeg improviserer ogs\u00e5. S\u00e5 lyder det s\u00e5dan her.<\/p>\n\n\n\n
Hans l\u00f8b, klange og modulationer forts\u00e6tter, f\u00f8lsomt og stille, mens han taler.<\/p>\n\n\n\n
– N\u00e5r jeg spiller for andre, er det kun gennemkomponerede ting. Komponerer selv, men spiller helst velafpr\u00f8vede ting, som tillader at man kan udleve sig selv helt. S\u00e5 m\u00e5 man ty til de rigtige komponister.<\/p>\n\n\n\n
– Kan man ikke spille sig selv helt ud med noget man selv har skrevet?<\/p>\n\n\n\n
– Hvis det er godt nok. Det der er fanget i nuet kan v\u00e6re gyldigt i nuet, og det kan v\u00e6re gyldigt for en selv. Det er ikke v\u00e6rd at spille for andre, og det er ikke v\u00e6rd at spille en gang til. Hvis det skulle ske at der dumper noget fantastisk ned midt i en improvisation, er det med at holde fast i det, inden det forsvinder. S\u00e5 m\u00e5 man notere det, s\u00e5 man kan arbejde videre med det, og m\u00e5ske s\u00e6tte det ind i en struktur man arbejder med i forvejen. Der m\u00e5 v\u00e6re struktur. Ellers bliver musik bare lyde der falder sammen med baggrunden, ligesom med malerier der falder i et med tapetet. Er der noget ved det? Form og fremdrift, det er afg\u00f8rende, og det finder man i de store v\u00e6rker, som har vist slidstyrke. Nogle ting kan man arbejde videre med i det uendelige, de slides ikke op, de \u00e5bner stadig nye muligheder. Andre ting bliver man hurtigt f\u00e6rdig med, dem kan man roligt lade ligge. Det er kriteriet. At arbejde med uopslidelige v\u00e6rker, for de giver s\u00e5 meget. Man kan ogs\u00e5 arbejde med nyere og mindre livskraftige ting, for s\u00e5 kan man m\u00e5ske vise de nye komponister nogle muligheder de kan arbejde videre med.<\/p>\n\n\n\n
– Laver du s\u00e5 om p\u00e5 deres kompositioner?<\/p>\n\n\n\n
– Under ingen omst\u00e6ndigheder. Men du ved, man kan styre sin opm\u00e6rksomhed, man kan henlede andres opm\u00e6rksomhed, man kan give nogle passager st\u00f8rre opm\u00e6rksomhed og g\u00e5 lettere hen over andre. S\u00e5 ved komponisten hvad man mener.<\/p>\n\n\n\n
– Og improvisation?<\/p>\n\n\n\n
– Det er for n\u00f8jsomt.<\/p>\n\n\n\n
Den unge pianist skulle holde debutkoncert, som han havde valgt at opf\u00f8re i den nyopf\u00f8rte kirke, s\u00e5 det samtidig kan blive kirkens indvielse som koncertsal. Vi var alle m\u00f8dt op, herunder ikke mindst pianistens seneste klaverl\u00e6rer, som jeg kendte i anden forbindelse, og havde f\u00e5et nogle forh\u00e5ndsoplysninger fra. Den f\u00f8rste del af koncerten skulle indeholde et v\u00e6rk af pianisten selv, og l\u00e6reren fortalte at den rummede satser i stramt gennemkomponeret format, vekslende med andre, frit improviserede passager. Lidt drillende opfordrede han mig til at lytte efter, og pr\u00f8ve om jeg kunne skelne det ene fra det andet. Der var m\u00f8dt en m\u00e6ngde tilh\u00f8rere op, flere af dem utvivlsomt mere for at tage den nye kirke i \u00f8jesyn, end for at lytte til den unge pianists debutkoncert. Jeg var mindst lige s\u00e5 sp\u00e6ndt p\u00e5 at h\u00f8re musikken som at opleve kirken med rummet, arkitekturen og akustikken, og holdt mig det meste af tiden i n\u00e6rheden af l\u00e6reren.<\/p>\n\n\n\n
Under koncerten var det ikke sv\u00e6rt for mig at adskille to udtryksformer i musikstykket. To former for udtryk i to meget forskellige m\u00e5der at spille p\u00e5, den ene med tilbageholdte, spredt anbragte motiver adskilt af sm\u00e5 pauser, skiftende tempi, sammensatte klange og akkorder i afvekslende rytmisk udf\u00f8relse. Den anden med sammenh\u00e6ngende l\u00f8b og virtuose udfoldelser af stor dynamisk sp\u00e6ndvidde. Men hvilke dele der var stramt komponeret og hvilke der var frit improviseret, det var ikke muligt for mig at afg\u00f8re. To m\u00e5der at fort\u00e6lle to forskellige historier p\u00e5, det kontrolleret t\u00e6nksomme og det fritl\u00f8bende fabulerende. Det t\u00e6nksomme kunne v\u00e6re komplekst nok til at v\u00e6re n\u00f8je planlagt, men det kunne lige s\u00e5 godt v\u00e6re tanker der bliver til i \u00f8jeblikket, n\u00e5r den ud\u00f8vende hele tiden leder efter udveje for at komme videre p\u00e5 en meningsfuld m\u00e5de. I improvisation kan man somme tider h\u00f8re det s\u00f8gende, afpr\u00f8vningen af sm\u00e5 eksperimenter afbrudt af befriende landing p\u00e5 alle fire, tilbagevenden til det sikre. Den gennemkomponerede musik har sine fordele, den har v\u00e6ret gennem kontrol, afpr\u00f8vning og kvalitetssikring for at opn\u00e5 det bedst mulige resultat. Improvisation som genre og udtryksform dyrker individet mere end musikken, selv n\u00e5r den udf\u00f8res s\u00e5 originalt og overbevisende som muligt. Musikstykkets mere l\u00f8sslupne og fabulerende passager kunne godt v\u00e6re det mekanisk kr\u00e6vende men intellektuelt mindre udfordrende, med kaskader af udtryksformer hentet fra kendte genrer til og med citater fra kendte og ukendte v\u00e6rker, stof som den rutinerede improvisator til enhver sid kan hente ud af sit indre lager. Men det kunne lige s\u00e5 godt v\u00e6re n\u00f8je tilrettelagt, afpr\u00f8vet, komponeret og indstuderet p\u00e5 forh\u00e5nd. Skulle man vurdere indsatsen efter den unge debutants pianistiske eller kompositoriske pr\u00e6station, ville jeg nok satse p\u00e5 den pianistiske.<\/p>\n\n\n\n
I pausen dr\u00f8ftede jeg kort disse ting med l\u00e6reren, men s\u00e5 gjorde han mig opm\u00e6rksom p\u00e5, at koncertens anden del ville pr\u00e6sentere endnu en side af den unge mands kvalifikationer. P\u00e5 t\u00e5rnets \u00f8verste afsats var der til lejligheden opstillet et spillebord med manualer og pedal, hvorfra man kunne betjene kirkens orgel og klokkespil. Det var ikke vanskeligt med de tekniske muligheder til r\u00e5dighed, kablet eller tr\u00e5dl\u00f8st. Men pianisten ville indtage sin plads ved dette spillebord ved at klatre op udvendigt p\u00e5 t\u00e5rnet! Bjergklatring var nemlig hans anden passion, og han havde udm\u00e6rket sig ved flere internationale st\u00e6vner og opvisninger, som ikke sj\u00e6ldent medf\u00f8rte tab af deltagere ved fald fra store h\u00f8jder. I mods\u00e6tning til bjergbestigning bruger man ved bjergklatring ikke noget sikkerhedsudstyr, man har kun sine arme og ben, h\u00e6nder og f\u00f8dder. Fra mit synspunkt noget af et paradoks at skulle bruge sine fingre b\u00e5de til at spille klaver med og til at hage sig fast i sm\u00e5 fremspring h\u00f8jt over afgrunde, men l\u00e6reren forklarede at det ogs\u00e5 var en glimrende styrketr\u00e6ning, som man ikke kunne opn\u00e5 ved kun at spille klaver.<\/p>\n\n\n\n
Alle tilh\u00f8rerne forsamledes derfor udenfor kirken og dannede opl\u00f8b sammen med tililende fra n\u00e6r og fjern, for at se det vovelige eksperiment. Kirkens t\u00e5rn var ualmindelig slankt og spidst, som en skulptur mere inspireret af spir fra gotiske katedraler end af tidens mere n\u00f8gterne byggestil. Uden tvivl tillokkende for en passioneret bjergklatrer. Vi s\u00e5 da ogs\u00e5 pianisten stille sine sko fra sig, og p\u00e5begynde klatreturen med bare f\u00f8dder. Smidigt og glidende gik det opad, set fra terr\u00e6nplan umuligt at forst\u00e5 hvor det var muligt at finde st\u00f8tte og holde fast i de glatte former med de griberedskaber, kroppen var udstyret med fra naturens h\u00e5nd. Men i en eneste, uafbrudt bev\u00e6gelse, fuldendte han opstigningen og forsvandt ind ad en luge, hvorefter man h\u00f8rte et orgelbr\u00f8l fra kirkens indre. Det der her blev fremf\u00f8rt, var m\u00e5ske mere overskueligt og forudsigeligt end koncertens f\u00f8rste det, med v\u00e6gten lagt an p\u00e5 kompleksitet i klang og polyfoni. Her blandede klokkespillet sig med korte replikker, s\u00e5 det blev til en dialog mellem kirkens indre og dens ydre. Egentlig imponerende, som sportspr\u00e6station betragtet, ogs\u00e5 i betragtning af bjergklatringen. Og da opf\u00f8relsen var n\u00e5et til den patetiske afslutning og lyden d\u00f8et hen, dukkede debutanten igen ud af lugen \u00f8verst oppe og gennemf\u00f8rte en nedstigning lige s\u00e5 up\u00e5klagelig som opstigningen. Han b\u00f8rstede lidt st\u00f8v af sig, tog sine sko p\u00e5 og modtog publikums applaus udend\u00f8rs, for p\u00e5 den m\u00e5de at undg\u00e5 at kr\u00e6nke et kirkerum, der i andre situationer skulle danne ramme om and\u00e6gtig indadvendthed.<\/p>\n\n\n\n
Uden undren kunne man n\u00e6ste dag l\u00e6se anmeldelser med rosende omtale af bestigelse af et praktisk talt uindtageligt kirket\u00e5rn, og besejring af et fra begyndelsen skeptisk men senere fuldt hengivent publikum i en omvendelse, der var den sande tro v\u00e6rdig, med den unge debutant som hjertebetvingende bjergpr\u00e6dikant.<\/p>\n\n\n\n