S\u00e5dan sagde hun.<\/p>\n\n\n\n
Det var da vi havde m\u00f8dt hinanden, hvad jeg ikke var forberedt p\u00e5. Ved et bryllup. En af min kones mange veninder holdt en stor bryllupsfest med en uoverskuelig m\u00e6ngde g\u00e6ster, s\u00e5dan gjorde man i de kredse. Min egen kones bryllup havde v\u00e6ret lige s\u00e5 stort, og der kan v\u00e6re en tendens til at m\u00e6nd, selv brudgomme, bliver ligesom lidt usynlige bag de festende kvinder, som man fornemmer kunne have noget sammen som vi ikke er en del af. I gamle dage, ved jeg fra d\u00e5rlig litteratur og fra d\u00e5rlige film, var fester noget man brugte til at f\u00f8re sig frem, pr\u00e6sentere sig p\u00e5 det mest pr\u00e6sentable, meget ofte med en smule overbud, alts\u00e5 p\u00e5 en m\u00e5de der ikke helt var d\u00e6kning for. D\u00e5rlig reklame, som man sagde. Men hvad, alle vidste jo at det kun var facaden det kom an p\u00e5, ikke indholdet. At det stadig forholder sig s\u00e5dan, m\u00e5tte jeg l\u00e6re da jeg blev introduceret i min kones omgangskreds, der hvor jeg kom fra var det hverken velset eller almindeligt at give sig ud for mere end man var. N\u00e5, men det var vilk\u00e5rene i mit nye liv. Jeg l\u00e6rte det kun overfladisk, mere forventedes heller ikke, det blev ikke en del af min selvforst\u00e5else, kun en rolle at spille hver gang man var flere samlet. Arbejdsm\u00e6ssigt, selskabeligt, ingen forskel, overalt ulasteligt kl\u00e6dt, i up\u00e5klagelig sindsstemning, i behersket men selvsikker fremtoning, og velplejet, overfladebehandlet hum\u00f8r, som ikke m\u00e5tte vise spr\u00e6kker og slet ikke afsl\u00f8re eventuelle underliggende svingninger og sp\u00e6ndinger.<\/p>\n\n\n\n
Alts\u00e5 velkontrolleret anakronistisk h\u00f8flig omgangsform men ikke unuanceret, rig p\u00e5 signaleret lagdeling, et mylder af manerer til demonstration af relative statusforskelle deltagerne imellem. M\u00e5ske \u00f8konomisk, m\u00e5ske efter rang og stand, slet ikke efter akademisk grad eller fagligt renomm\u00e9 p\u00e5 anden m\u00e5de, absolut ikke efter den betydning man som person kunne have for andre i de omgivelser og f\u00e6llesskaber man f\u00e6rdedes i udenfor det herv\u00e6rende. M\u00e5ske er min iagttagelse af dette forhold unormal blandt de fremm\u00f8dte, kendetegnende for en fremmed, afsl\u00f8rende pr\u00e6get af min rolle som opkomling i dette milj\u00f8, helt og holdent min kones produkt. For at v\u00e6re \u00e6rlig, min svigerfars.<\/p>\n\n\n\n
Ved den behersket b\u00f8lgende bryllupsfest stoppet med sylespidse statusmarkeringer og arrogant nedladenhed som ubekvem polstring under betr\u00e6kket, fik jeg \u00f8je p\u00e5 hende. I gruppen af brudens ungdomsveninder, den kreds der for et par dage siden kunne have trukket festlighedernes hovedperson gennem alle en polterabends ritualer, hvis den slags ogs\u00e5 bruges i disse kredse. Gruppen let kendelig som betydeligt mere livlig, frigjort og pjanket end resten af selskabet. Her s\u00e5 jeg hende, f\u00f8rst i et hastigt glimt, og i et perlende hum\u00f8r, som jeg bedst husker hende. Et hum\u00f8r, som forsvandt fra hendes ansigt i samme sekund vores blikke m\u00f8dtes. Hvorefter hun ogs\u00e5 selv forsvandt fra kredsen, i hvert fald ud af mit synsfelt.<\/p>\n\n\n\n
Min puls steg fra tres til hundrede, f\u00f8lte jeg. Og mit beredskab fra agtp\u00e5givende til alarmtilstand. Skulle jeg simulere ildebefindende, forlade festen, snige mig udenfor med rygepause som p\u00e5skud, utrov\u00e6rdigt som ikkeryger, skulle jeg indlede samtale med en tilf\u00e6ldig, utrov\u00e6rdigt som perifert p\u00e5r\u00f8rende til en bryllupsg\u00e6st, skulle jeg stille mig i k\u00f8en ved toiletterne, ved baren, hvor samtaleemner afg\u00f8res af to forskellige typer tilf\u00e6ldigheder, skulle jeg lade som ingenting. Disse alternative tilstande af tvivl k\u00e6mpede om overtaget i et kvart sekund, for at slippe for det ut\u00e6nkelige men m\u00e5ske uundg\u00e5elige – at kontakte hende.<\/p>\n\n\n\n
De n\u00e6ste br\u00f8kdele af sekunder blev til hele sekunder og derefter til minutter. Jeg pr\u00f8vede at vinde tid og lod som ingenting, blev fanget i en str\u00f8m af g\u00e6ster, som af en slags f\u00e6lles vilje blev drevet udenfor, f\u00f8rst gennem foyeren og derefter helt ud i det fri, hvor formerne blev l\u00f8snet en smule i takt med cigaretter trukket frem og r\u00f8g suget ind. Her fik de kunstigt afslappede ansigtsudtryk lov til at falde et \u00f8jeblik til hvile i segmentets normdannende ansp\u00e6ndthed. Det hele foregik, som almindeligvis for den slags arrangementer, i et af byens forlystelseskvarterer, hvor restauranter og nattelivets etablissementer l\u00e5 t\u00e6t, de mond\u00e6ne og de simple side om side, kvarteret ikke helt frit for et berygtet omd\u00f8mme. Hvis man s\u00e5 godt efter, kunne man l\u00e6ngere henne ad gaden se eksempler p\u00e5 gadens speciale indenfor det st\u00e6rkt varierede selvst\u00e6ndige n\u00e6rings- og natteliv, i de brancher som omr\u00e5det var kendt for.<\/p>\n\n\n\n
Men jeg var til fest, en af de fester i min kones omgangskreds som jeg f\u00f8lte mig tvangsanbragt i, hvorefter alle tidligere bekendtskaber som konsekvens m\u00e5tte udelukkes. Jeg havde nok fortr\u00e6ngt at der kunne eksistere en overlappende f\u00e6llesm\u00e6ngde af best\u00e5ende af begge parters tidligere og nye omgangskredse, i hvert fald var jeg ikke forberedt p\u00e5 s\u00e5dan noget, men s\u00e5 var hun der. Den pige, som jeg var kommet s\u00e5 t\u00e6t p\u00e5 som ingen anden, i de lykkelige \u00e5r der blev til det. S\u00e5 godt som jeg ikke har kendt nogen anden, s\u00e5 godt som ingen anden har kendt mig. I vores gladeste stunder, hvor meget kunne vi da ikke sammen, hvor meget kunne vi ikke lege sammen, hvor godt kendte vi ikke hinandens inderste hemmeligheder, s\u00e5 vi kunne skiftes til at lede hinanden rundt gennem f\u00f8lelsernes krinkelkroge og sensitivitetens muligheder, til den h\u00f8jeste fryd der er forundt to mennesker. Overstadigt morsomt, inderligt og \u00f8mt, sprede vingerne ud og sv\u00e6ve uden faldsk\u00e6rm, b\u00e5ret p\u00e5 en tryghed og en tillid, som aldrig kunne svigtes. Og hvorfor det holdt op, det som aldrig skulle holde op, det som den gang var det eneste jeg kunne dr\u00f8mme om, og det bedste jeg kunne forestille mig af en tilv\u00e6relse og en fremtid.<\/p>\n\n\n\n
Jeg var hentet til udlandet, til hovedkvarteret for den multinationale virksomhed hvor jeg arbejdede. Headhuntet, til et virkeligt karrierespring. Den slags kan g\u00f8re blind. Koncernchefen var b\u00e5de indehaver og gammeldags, han stillede som betingelse for en plads i direktionen, at jeg kom ind i familien. Jeg var ulykkelig, skrev hjem til min elskede at jeg savnede hende og ikke kunne leve uden, men hun gennemskuede mig, og provokerede mig ved at komme sammen med en anden. Og med andre. Jeg var stadig ulykkelig, troede at jeg ved at arbejde intenst med min nye forlovede kunne opbygge et forhold med en n\u00e6rhed, en tillid, og en frigjorthed ligesom med min eneste ene, men det lod sig ikke g\u00f8re. Dertil var hun alt for formelt og konventionelt indstillet, ikke til at inspirere, ikke til at puste nyt liv i, alt blev det samme og det samme, liv og lyst erstattet af rutine og n\u00f8dt\u00f8rft. S\u00e5 l\u00e6nge det varede. Jeg opgav alt. Erkendte for mig selv at jeg allerede havde f\u00e5et min kvote af lykke. Ikke alle kan fange lykken og s\u00e6tte den p\u00e5 n\u00e5le som sommerfugle i en samling, jeg m\u00e5tte leve med at den fandtes, men udenfor mig. Alt andet var kompensation. Alligevel blev vi gift. Tilfredsstillende arbejde med et glimrende afkast hvoraf en lille del endda ramte mig selv. Fagligt set omgivet af respekt, men socialt og selskabeligt fejlplaceret i omgivelser pr\u00e6get af overfladiskhed og substitutter for alt af v\u00e6rdi. Som nu dette bryllup. Som nu her ude i kulden, i m\u00f8rket, mellem de rygende, hvor luften bestemt ikke var frisk men tung af r\u00e6dsom os fra elendige efter sigende vanedannende cigaretter, blandet med ubestemmelige lugte fra al byens forfald, sminket af lige s\u00e5 ubestemmelige kunstigt p\u00e5f\u00f8rte dufte.<\/p>\n\n\n\n
S\u00e5 kom hun igen. Str\u00f8g sig t\u00e6t forbi mig, s\u00e5 jeg ikke undgik at bem\u00e6rke hendes \u00e6ndrede fremtoning. Kjolen trukket op som et temmelig kort minisk\u00f8rt, s\u00e5 man direkte kunne nyde synet af hendes vidunderligt velformede ben, som jeg kendte s\u00e5 godt. Midt i det berygtede kvarter f\u00f8rte hun sit uimodst\u00e5elige legeme p\u00e5 en lokkende, men selvsikker og m\u00e5lbevidst m\u00e5de hen ad gaden, s\u00e5dan at mindst halvdelen af de mandlige festdeltagere fulgte synet med \u00f8jnene, indtil det sammen med hende forsvandt om et hj\u00f8rne. Der gik flere minutter. Den rygende gruppe var blevet p\u00e5faldende tavs da man kunne iagttage andre grupper to hundrede meter l\u00e6ngere fremme i helt andre \u00e6rinder, drypvis forsvinde om samme hj\u00f8rne. Der gik endnu en tid, ingen havde bekvemmet sig til at g\u00e5 indenfor igen, og s\u00e5 kom hun tilbage, fulgt af alles blikke. L\u00f8snede undervejs igen kjolen, som foldede sig ud og faldt ned i sin fulde l\u00e6ngde. P\u00e5 tilbageturen i sin tr\u00e6ngen gennem m\u00e6ngden strejfede hun mig igen. Noterede sig at blive set af de n\u00e6rmeste, og stoppede et bundt pengesedler i min brystlomme.<\/p>\n\n\n\n
– Jeg kan ogs\u00e5!<\/p>\n\n\n\n
var ordene, diskret hvisket i mit ene \u00f8re.<\/p>\n\n\n\n