Netop hjemvendt ser jeg i havegangen et skilt, bemalet med en barnetegning og med en p\u00e5skrift, henvendt til bes\u00f8gende. Inden jeg n\u00e5r at studere meddelelsen h\u00f8rer jeg hendes stemme. “Jeg hedder Margaret, jeg er hjemme i dag fordi jeg er syg. Jeg kan smitte dig, s\u00e5 du skal ikke komme n\u00e6rmere end to meter. Men du m\u00e5 gerne tage chokoladekiks med, og blommer og \u00e6bler.”<\/p>\n\n\n\n
– N\u00e5, r\u00e5ber jeg glad, for jeg har set hende. – Er det Margaret der siger s\u00e5dan?<\/p>\n\n\n\n
– Det er skiltet, kan du ikke se det? Pr\u00f8v at g\u00e5 forbi igen, ude fra havel\u00e5gen!<\/p>\n\n\n\n
Det g\u00f8r jeg gerne, denne gang langsommere. Kort inden jeg n\u00e5r skiltet h\u00f8rer jeg igen fra en h\u00f8jttaler: “Jeg hedder Margaret, jeg er hjemme i dag fordi jeg er syg. Jeg kan smitte dig, s\u00e5 du skal ikke komme n\u00e6rmere end to meter. Men du m\u00e5 gerne tage chokoladekiks med, og blommer og \u00e6bler.”<\/p>\n\n\n\n
Min kone griner fra liggestolen i solskinnet p\u00e5 terrassen.<\/p>\n\n\n\n
– Vi m\u00e5tte lige rette beskeden lidt, siger hun med latter i stemmen. – Blommer og \u00e6bler i stedet for kager og slik!<\/p>\n\n\n\n
I respekt for meddelelsens budskab behersker jeg min trang til at give Margaret et k\u00e6rligt knus som jeg plejer, og studerer stregtegningen med teksten, som i sin selvsikre ubehj\u00e6lpsomhed skal l\u00e6ses koncentreret for at forst\u00e5s rigtigt. Jeg ser rettelsen, med de tilf\u00f8jede frugter.<\/p>\n\n\n\n
Kan man godt \u00e6ndre sin adresse til Charing Cross? Vi kan. Kan man godt v\u00e6re dybt forelsket i en seks\u00e5rig n\u00e5r man selv er halvtreds \u00e5r \u00e6ldre? Jeg kan. Og hun ved det, b\u00f8rn ved den slags. Om fjorten \u00e5r n\u00e5r hun er tyve, ved hun det stadig, og som halvfjerds\u00e5rig vil jeg stadig v\u00e6re fortabt. Til den tid vil andre beundrere have fortr\u00e6ngt mig fra min privilegerede position, s\u00e5dan skal det v\u00e6re, s\u00e5dan vil det v\u00e6re, det er livets gang. S\u00e5 det er nu, jeg skal tage oplevelsen til mig, gemme den i min erindring, og som ved studiet af subnukleare partikler passe p\u00e5 at objektet ikke lader sig p\u00e5virke af unders\u00f8gelsen.<\/p>\n\n\n\n
Da hun var to \u00e5r blev hun p\u00e5 gaden spurgt om hvor hun boede. “Charing Cross” var svaret. Med en umiskendelig Glasgow-dialekt, hvilket ikke undrede personalet hos de sociale myndigheder hvor hun blev bragt ind. Men den stedbetegnelse var kun en del af et brugbart svar, s\u00e5 det havde nok taget nogen tid at finde noget mere pr\u00e6cist at g\u00e5 efter. Charing Cross var jo ikke en entydig adresse, var det kvarteret, stationen, det store gadegennembrud der spaltede byen i to, var det navnet p\u00e5 en forretning, et boligkompleks eller en fodboldklub. Men det var svaret p\u00e5 hvor hun boede, n\u00e5r hun blev spurgt.<\/p>\n\n\n\n
Det lykkedes ikke for myndighederne at finde p\u00e5r\u00f8rende til barnet, som fik midlertidigt ophold p\u00e5 en institution. Man fors\u00f8gte s\u00e5 at matche en dna-test med registre over f\u00f8dselsdata fra perioden hvor barnet blev sk\u00f8nnet at v\u00e6re f\u00f8dt. Og da det ikke hjalp, mor og barn m\u00e5tte v\u00e6re tilflyttere, ledte man videre i data fra socialv\u00e6senet og sundhedsv\u00e6senet. S\u00f8gningen ledte til vores datter, som havde v\u00e6ret bloddonor i en periode i sin studietid. Men hun selv var forsvundet. Lejligheden fandt man forladt, men med rigelige tegn p\u00e5 at v\u00e6re bolig for Margaret og hendes mor. Vi blev hurtigt kontaktet som led i efterforskningen, blev naturligvis dybt oprevet, og tilb\u00f8d straks at varetage omsorgen for barnet, indtil vores datter blev fundet.<\/p>\n\n\n\n
Margaret var umiddelbart anbragt p\u00e5 en i \u00f8vrigt god og hjertevarm institution. Det blev ikke vanskeligt at forklare myndighederne at vi naturligvis stod til r\u00e5dighed som barnets n\u00e6rmeste p\u00e5r\u00f8rende, da hendes mor aldrig havde afsl\u00f8ret hvem faren var. Men alle administrative niveauer skal g\u00f8res glade og alle formalia overholdes, s\u00e5 der gik ulideligt lang tid med at f\u00e5 godkendt f\u00f8rst en opholdstilladelse og senere en plejetilladelse hen over landegr\u00e6nserne.<\/p>\n\n\n\n
Barnets mor blev aldrig fundet. Kidnappet af kriminelle, myrdet og gravet ned i en skov, det var en af flere skr\u00e6kindjagende muligheder. Flygtet ind i sekteriske milj\u00f8er af religi\u00f8se eller politiske grunde, fanget som offer for for samvittighedsl\u00f8s narkokriminalitet, ut\u00e6nkeligt, afvist som helt usandsynligt.<\/p>\n\n\n\n
Men Margaret ville hjem. Hjem til Charing Cross, havde hun hele tiden forlangt. Bestemt, myndigt, som en to\u00e5rig kan sige det, med et karakterfast barns st\u00e6dighed. Det \u00f8nske kunne vi opfylde. En ganske lille, men meget symbolsk im\u00f8dekommelse, at omd\u00f8be et hjem. Men det hjalp hende i de f\u00f8rste \u00e5r til at acceptere det brutale skift der havde hugget hendes korte liv over. P\u00e5 samme m\u00e5de som et brutalt gadegennembrud kan hugge en by over. P\u00e5 samme m\u00e5de hjalp det vist ogs\u00e5 at vi begge, helt fra begyndelsen, som for\u00e6ldre til hendes mor havde st\u00e5et den lille familie n\u00e6r, s\u00e5 der i forvejen var opbygget et ubrydeligt forhold mellem os. Ligesom Margaret ogs\u00e5 hjalp os gennem chokket, den m\u00e6rkelige uvished, og sorgen, som kan forstene, hvad hun forhindrede. Ved at v\u00e6re til, kr\u00e6ve hele vores n\u00e6rv\u00e6r og ansvar, modtage al vores omsorg, hengivenhed og k\u00e6rlighed.<\/p>\n\n\n\n
Det er nu blevet hendes verden, hendes Charing Cross, som hun forresten synes er et underligt navn. Hun ved at der foruden os to som hun kalder mor og far, m\u00e5ske ogs\u00e5 findes en anden mor. Som hun en gang imellem dr\u00f8mmer om, ligesom Bambi, Pippi Langstr\u00f8mpe og Julemanden.<\/p>\n\n\n\n
S\u00e5dan kom vi alle tre gennem et pludseligt og helt forkert generationsskifte, i den helt forkerte generation. S\u00e5 heldige er vi trods alt. Margaret, hendes mormor, og jeg selv. I morgen kan Margaret raskmeldes, s\u00e5 demonterer hun sit advarselsskilt med alarm, og gl\u00e6der sig til at hun skal begynde i skole efter sommerferien, allerede om f\u00e5 uger.<\/p>\n\n\n\n