– Jeg g\u00e5r ud fra at I kan komme til vores sammenkomst, fredag den trettende i n\u00e6ste m\u00e5ned? S\u00e5dan var beskeden. Jeg m\u00e5tte ringe op for at svare.<\/p>\n\n\n\n
– Det m\u00e5 nok kunne arrangeres. Hvad samles vi om?<\/p>\n\n\n\n
– Det er den dag Felicia skal d\u00f8.<\/p>\n\n\n\n
– N\u00e5, hvorfor nu det. Vi bliver da ogs\u00e5 f\u00e6rre og f\u00e6rre. Det m\u00e5tte jo komme, i betragtning af s\u00e5dan som hun t\u00e6nker. Det er vist ikke f\u00f8rste gang. Hvordan skal det ske?<\/p>\n\n\n\n
– Hun vil have sine venner omkring sig. I er ogs\u00e5 spurgt!<\/p>\n\n\n\n
– N\u00e5, s\u00e5 vi h\u00f8rer til vennerne?<\/p>\n\n\n\n
– Mange andre ikke, ved jeg. S\u00e5 en form for inderkreds m\u00e5 vi da h\u00f8re til.<\/p>\n\n\n\n
– Der er jo heller ikke mange tilbage.<\/p>\n\n\n\n
– Og det er ikke alle der vil have vennerne med.<\/p>\n\n\n\n
– Klart, inviter dine fjender med, s\u00e5 bliver det festligere, s\u00e5 kan du g\u00f8re alle glade!<\/p>\n\n\n\n
– Det under hun dem jo ikke.<\/p>\n\n\n\n
– N\u00e5, men det var s\u00e5 dig der fik invitationen. G\u00e6lder den for os begge, eller skal jeg vente og se om der ogs\u00e5 kommer en til mig?<\/p>\n\n\n\n
– Alts\u00e5, den g\u00e6lder for os begge!<\/p>\n\n\n\n
– Jaja, det er jo dig hun st\u00e5r n\u00e6rmest. Er der et program for begivenhederne, festlighederne, hvis man kan sige det p\u00e5 den m\u00e5de?<\/p>\n\n\n\n
– Kun i grove tr\u00e6k. Det skal v\u00e6re det smukkeste sted, i det sk\u00f8nneste vejr, der bliver stillet de bedste l\u00e6kkerier frem, og de bedste drikkevarer, hun har lagt en liste ved. Buffet. Ingen kan klage over forplejningen. Der bliver l\u00e6ste digte op, hun skriver ikke hvilke, men nogle af dem kan man vel g\u00e6tte sig til. En lille gruppe musikere kommer og spiller efter et program, hun skriver ikke hvilket. Men som jeg kender hende, bliver det den smukkeste kammermusik, med de bedste musikere hun kender.<\/p>\n\n\n\n
– Ikke et \u00f8je t\u00f8rt. Hele tiden det bedste og det smukkeste hun kender, g\u00e6lder det ogs\u00e5 g\u00e6sterne? Man f\u00f8ler sig helt be\u00e6ret. Du siger det sk\u00f8nneste vejr, skal det v\u00e6re udend\u00f8rs?<\/p>\n\n\n\n
– Det afg\u00f8r vejret. Der er ogs\u00e5 en sommerpavillon, hvis det bliver n\u00f8dvendigt at g\u00e5 i t\u00f8rvejr. Ikke fordi det er sommer, det kan man vist ikke sige. Men stadig sk\u00f8nt, du kender nok stedet n\u00e5r du ser det.<\/p>\n\n\n\n
– Siger programmet noget om forl\u00f8bet, p\u00e5 hvilket tidspunkt kommer klimaks, hvis hendes bortgang skal v\u00e6re klimakset, hvilken metode v\u00e6lger hun?<\/p>\n\n\n\n
– Det ved vi ikke noget om, jeg tror det skal ske henimod afslutningen. Og med en lille variation af ceremonien, hvis det bliver indend\u00f8rs.<\/p>\n\n\n\n
N\u00e5r Felicia inviterer er det altid veltilrettelagt, alt planlagt i detaljen, selv de morsomheder der bliver fyret af. Hun har sans for at s\u00e6tte g\u00e6ster sammen s\u00e5dan at der kan opst\u00e5 barokke situationer, hun har bedt nogle af dem levere festlige indslag, s\u00e5 det har aldrig har v\u00e6ret n\u00f8dvendigt at bestille komikere og tryllekunstnere. Men ikke taler, ikke festsange. Hun er glad for b\u00f8rn, og god til at g\u00f8re dem glade. Mon der ogs\u00e5 kommer b\u00f8rn med denne gang? Det ville ikke ligne hende helt. Men hver gang har man kunnet slappe af ved hendes fester, tryg ved at hun kunne magte opgaven, hun elsker at st\u00e5 for s\u00e5dan noget. S\u00e5 det forventer vi ogs\u00e5 denne gang.<\/p>\n\n\n\n
Vi har ikke f\u00e5et besked om p\u00e5kl\u00e6dningskodeks. Skal vi m\u00f8de i begravelsest\u00f8j eller i festt\u00f8j. Skifte fra sorg til fest n\u00e5r flaget hejses p\u00e5 hel, skifte fra s\u00f8rgemarch til dansemusik som for hundrede \u00e5r siden i New Orleans. Hvad t\u00e6nker Felicia? Erfaringsm\u00e6ssigt er hun absolut mest p\u00e5 det festlige hold, s\u00e5 mon ikke hun har t\u00e6nkt det hele som en festlig begivenhed. Hvis vi skal sammenfatte vores minder om hende i et enkelt udtryk, s\u00e5 bliver det ogs\u00e5 noget med fest. Med Felicia er det ikke til at vide om der ligger en smule dybde inde bag, i s\u00e5 fald er den aldrig blevet m\u00e6rkbar. Hos alle andre i omgangskredsen kan man tydeligt m\u00e6rke n\u00e5r overfladen krakelerer, n\u00e5r der stikker en flig ud af noget trist som straks bliver d\u00e6kket til, somme tider i fortvivlet afmagt, men s\u00e5 er der lige s\u00e5 hurtigt en flok velmenende veninder til at tr\u00e6de til og hj\u00e6lpe med at udbedre uheldet og lukke blottelsen, for den er jo f\u00e6lles. I kredse hvor man dyrker facaden mere end indholdet m\u00e5 man beskytte den solidarisk.<\/p>\n\n\n\n
Men ikke hos Felicia. Her har man aldrig set en skramme, p\u00e5 hende preller alting af, hun har altid en replik der ikke er skarp, men som man alligevel tager til sig og lever videre med. Hun er forgudet i sin omgangskreds og m\u00e5 v\u00e6re mere robust end nogen anden jeg kender, men hendes inderste tanker lukker hun vist ingen ind i.<\/p>\n\n\n\n
Vi har valgt et antr\u00e6k der er p\u00e6nt uden at v\u00e6re p\u00e5faldende. Ved ankomsten bliver vi sl\u00e5et af stemningen, som hverken er trist eller festlig, men h\u00f8jtidelig. Selvom der er servering og udsk\u00e6nkning, af de bedst kvalitetsprodukter, er der ingen h\u00f8jr\u00f8stet tale, ingen jubelhilsner og ingen gr\u00e5dkvalte omfavnelser. Er det and\u00e6gtigt, virker det sakralt? Det er ikke til at sige, men alle lader til at v\u00e6re opfyldt af respekt for noget uventet, noget de ikke har oplevet f\u00f8r. Felicia vimser rundt som hun altid g\u00f8r, som det indiskutable midtpunkt, men anderledes end p\u00e5 hendes s\u00e6dvanlige m\u00e5de, s\u00e6dvanligt er det dog at hun som s\u00e6dvanlig er den eneste blandt de tilstedev\u00e6rende med fuld selvkontrol og situationskontrol.<\/p>\n\n\n\n
Selvf\u00f8lgelig taler man ikke om alt muligt ved en begivenhed som denne. I sin seneste bog udkommet for to m\u00e5neder siden redegjorde hun detaljeret for sine grunde med uigendrivelige argumenter, s\u00e5 enhver indvending ville v\u00e6re upassende og derfor ut\u00e6nkelig.<\/p>\n\n\n\n
Programmet gennemf\u00f8res som planlagt, en skuespiller opl\u00e6ser digte af hendes yndlingsdigtere og et enkelt af hende selv, der bliver spillet smuk kammermusik af en strygekvintet, alle medvirkende h\u00f8rer til hendes bekendtskabskreds, det samme g\u00f8r et lille kor som fremf\u00f8rer et arrangement af Schuberts An die Musik. Ikke mere, ikke noget kirkeligt, alle ved at Felicia er erkl\u00e6ret ateist, og at ingen har haft held med at forsvare noget andet synspunkt over for hende.<\/p>\n\n\n\n
Og s\u00e5 er der jo talerne. Som ved de fleste ceremonier af samme slags if\u00f8lge de fleste traditioner bliver holdt efter d\u00f8den, her inden den indtr\u00e6der, men efter det oplyste ganske t\u00e6t inden. Her har flere af talerne besv\u00e6r med at fremf\u00f8re dem uden at vise sig f\u00f8lelsesm\u00e6ssigt ber\u00f8rt, og Felicia er den der kommer dem til unds\u00e6tning med knus, omfavnelser og lommet\u00f8rkl\u00e6der.<\/p>\n\n\n\n
Programmet er ved at n\u00e6rme sig sin afslutning, musikerne pakker deres instrumenter, g\u00e6sterne virker tr\u00e6tte og en afventende stilhed l\u00e6gger sig. Felicia stadig lige forn\u00f8jet. Hun har v\u00e6ret rundt hos samtlige, givet og f\u00e5et kys og kram, og intet i hendes stemning varsler det form\u00e5l vi er tr\u00e5dt sammen for. Det kan skyldes den variation i ceremonien, n\u00e6vnt i indkaldelsen, som skal indtr\u00e6de hvis det hele m\u00e5 flyttes indend\u00f8rs.<\/p>\n\n\n\n
Vi har v\u00e6ret inde hele tiden, p\u00e5 grund af vejret. Udenfor er regnen m\u00e5ske ved at lette, og jeg ser en lastvogn med affaldscontainer og grab holde i indk\u00f8rslen. I de dybe l\u00e6nestole er nogle af g\u00e6sterne faldet i s\u00f8vn. Jeg selv m\u00e6rker ogs\u00e5 en pludselig mathed. Er dette Felicias afslutningsvariation, er det carbonmonooxid, er det oxygenfri nitrogen, er det sarin? Hvordan f\u00e5r Felicia fat p\u00e5 det? Felicias k\u00e6rlige hilsen til os alle. Vi f\u00f8lger Felicia, g\u00e5r alle med hende, sammen med hende.<\/p>\n\n\n\n
—-<\/p>\n\n\n\n
Det var min fantasi der l\u00f8b af med mig. Affaldscontaineren var ude i andet \u00e6rinde, tilf\u00e6ldigt kommet forbi, havde ikke noget med arrangementet at g\u00f8re. Felicia lagde sig til rette i en sarkofag med glasl\u00e5g, lukkede den indefra og \u00e5bnede en hane p\u00e5 en trykflaske. Hvorefter hun blev rullet ind i en almindelig rustvogn og k\u00f8rt bort.<\/p>\n\n\n\n
To uger senere fik jeg en hilsen fra hende.<\/p>\n\n\n\n
– Var det ikke en vidunderlig fest? Lige hvad jeg havde dr\u00f8mt om! S\u00e5dan noget kunne jeg godt t\u00e6nke mig at pr\u00f8ve igen!<\/p>\n\n\n\n