Min mor griner fordi jeg ved hvem der scorede hvor mange m\u00e5l siden 1949 men ikke kan sn\u00f8re mine sko. De to ting har da ikke noget med hinanden at g\u00f8re, det ene stod i klubbens jubil\u00e6umsbog, det andet er sv\u00e6rt. Jeg kan jo heller ikke strikke. Skolen er kedelig, i timerne skal man vente p\u00e5 de andre, i frikvarteret m\u00e5 man passe sig selv n\u00e5r man bliver fravalgt til fodbold. Jeg har ingen venner, skal man have det? Drengene larmer og pigerne er sure. Kun \u00e9n er til at holde ud, Tina. Hun siger aldrig noget. Man kan sidde ved siden af Tina uden at blive forstyrret. Jeg ville nok kalde hende s\u00f8d, men m\u00e5ske er hun bare ked af det. Jeg kunne jo l\u00e6se da jeg var fire \u00e5r, m\u00e5ske f\u00f8r. Klubbens jubil\u00e6umsbog l\u00e5 der bare, ude p\u00e5 toilettet, og s\u00e5 l\u00e6ste jeg den. Der er ogs\u00e5 en anden bog hvor der st\u00e5r om l\u00f8ver der gr\u00e6sser side om side med lam. Den m\u00e5 jeg ikke l\u00e6se for mor. Det lyder ellers hyggeligt, men l\u00f8ver spiser ikke gr\u00e6s. Det kan man sl\u00e5 op, hvis man ikke sl\u00e5r noget op f\u00e5r man heller ikke noget at vide, man kan sl\u00e5 op p\u00e5 nettet eller i leksikonet, men der st\u00e5r i hvert fald ikke noget om gr\u00e6ssende l\u00f8ver i leksikonet, som er s\u00e5 irriterende fordi de enkelte numre er s\u00e5 store og tunge, og de skal behandles p\u00e6nt, siger mor, det skal se ud som om der aldrig er nogen der l\u00e6ser i dem. Jeg er ogs\u00e5 kun n\u00e5et til F, men slog alligevel op p\u00e5 l\u00f8ver. Lige s\u00e5 l\u00e6nge jeg har l\u00e6st b\u00f8ger har jeg ogs\u00e5 l\u00e6st noder, de er ret sv\u00e6re for fingrene, men s\u00e5 h\u00f8rer man dem bare inde i hovedet. Klaver er ikke helt s\u00e5 sv\u00e6rt som sn\u00f8reb\u00e5nd, men ret sv\u00e6rt. Det virker som om min mor er lidt bekymret for mig, det er der ingen grund til. Det er lettere med min far, han ser ikke noget problem, bortset fra, selvf\u00f8lgelig, at han er tr\u00e6t af jeg ikke spiller fodbold og kun kender klubben fra jubil\u00e6umsbogen. B\u00f8rnene p\u00e5 vejen er der ikke noget ved. N\u00e5r jeg kommer ud sp\u00f8rger de: hvorfor vil du ud og lege, n\u00e5r du ikke engang kan komme op i klatrestativet? Og s\u00e5 l\u00f8ber de efter hinanden og skal aflevere slik n\u00e5r de bliver fanget, s\u00e5 jeg f\u00e5r aldrig slik, heller ikke n\u00e5r jeg har noget med.<\/p>\n\n\n\n
Faktisk er det irriterende at der er to b\u00f8ger hvor der st\u00e5r det modsatte. S\u00e5 kunne det v\u00e6re rart at glemme det halve af det, det som ikke passer. For jeg ved jo godt at ikke alt man h\u00f8rer er sandt, og ikke alt man l\u00e6ser er sandt. Men det kan man ikke, man kan ikke bare glemme hvad man vil. En anden af b\u00f8rnene, m\u00e5ske en fra klassen m\u00e5ske en fra vejen, siger at han kun l\u00e6ser i \u00e9n bog, og alt der st\u00e5r i den er sandt. Han vil ikke sige om det er biblen eller koranen, men jeg kan heller ikke huske hvad han hedder. Jeg ved kun hvad de forreste hedder, dem jeg kan se fra min plads. Ikke dem der sidder bagved og larmer, heller ikke dem der l\u00f8ber frem og tilbage og ud og ind og kravler under bordene og ind i skabene. L\u00e6reren synes vistnok det er synd for Tina og mig, jeg t\u00e6nker at det nok er mest synd for l\u00e6reren. Og for de andre l\u00e6rere selvf\u00f8lgelig, og for de larmende b\u00f8rn der aldrig l\u00e6rer noget. Men Tina som er s\u00f8d eller bare ked af det kunne jeg godt t\u00e6nke mig at g\u00e5 en tur sammen med, p\u00e5 biblioteket. Der slipper man ogs\u00e5 for at tale sammen, for der skal v\u00e6re stille. I hvert fald p\u00e5 l\u00e6sesalen, s\u00e5 vi kan s\u00e6tte os der ind og l\u00e6se i hver sin bog, og bagefter kan jeg foresl\u00e5 hende at l\u00e6se den ogs\u00e5. Hvis den er god. Den skal alts\u00e5 v\u00e6re mere sp\u00e6ndende end klubbens jubil\u00e6umsbog og den med l\u00f8ver der gr\u00e6sser, men der l\u00e5 jo kun dem, nu h\u00e5ber jeg bare at jeg kan glemme dem en dag. Man skal nok v\u00e6nne sig til at ikke alt der st\u00e5r i b\u00f8gerne passer. Og s\u00e5 kan jeg se lidt n\u00e6rmere p\u00e5 Tina og pr\u00f8ve om jeg kan sige noget der g\u00f8r hende glad, s\u00e5 hun kan v\u00e6re s\u00f8d uden at v\u00e6re ked af det. Men det er nok bare en dr\u00f8m. Til geng\u00e6ld en jeg gerne vil huske.<\/p>\n\n\n\n