– Vi m\u00e5 hellere indf\u00f8re en lille pause mellem – hvad var det nu vi var i f\u00e6rd med? – n\u00e5 ja, lede i bunkerne af papirer efter afd\u00f8de, h\u00e5be at finde noget eller ikke at finde noget, eventuelt samle stof for at skrive en tale til en bis\u00e6ttelse. Vi er jo samlet for at mindes vores k\u00e6re onkel, som gik bort, pludseligt, ubelejligt, uden at f\u00e5 gjort sit testamente, uden at f\u00e5 noget regnskab gjort op. Og det var dog det vigtigste. Savn skriver vi om i mindeord og p\u00e5 gravstene, i taler til bis\u00e6ttelser, ikke i vores erindringer, hvis vi skal v\u00e6re \u00e6rlige. Men han efterlod vistnok en slags formue, og hvordan placere den nu, hvor ingen kender hans vilje. Hans sidste vilje alts\u00e5, hans vilje i levende live kendte alle jo til, mere eller mindre.<\/p>\n\n\n\n
Vi m\u00e5 falde tilbage p\u00e5 arveloven, hvis vi ikke finder noget sp\u00e6ndende i en fart. Og nu den lille pause i m\u00f8det til deling af et for de fleste ukendt rov, ukendt i art og omfang, men omg\u00e6rdet af forventninger om en sum af en vis st\u00f8rrelse, og et anseligt udbytte for arvingerne, fordelt efter arvelovens bestemmelser, efter placering i arvef\u00f8lgen, eller efter hvad han m\u00e5tte have fastsat i et brev, notat eller andet, til sine efterladte. Skal vi \u00f8nske at s\u00e5dan et notat dukker op, eller skal vi \u00f8nske at der ikke dukker noget op? Der er stille nu. Det er betroede sl\u00e6gtninge der st\u00e5r for efterforskningen, og jeg er ikke betroet. Den lille pause kunne jo bruges til at berette om det bedemandsarbejde som jeg var udvalgt til at udf\u00f8re, da der ingen bedem\u00e6nd var at opdrive, som f\u00f8lge af tingenes tilstand, kendt af de fleste.<\/p>\n\n\n\n
Jeg havde s\u00e5ledes fremskaffet en d\u00f8dsattest, underskrevet af en l\u00e6ge p\u00e5 den afdeling der havde ekspederet liget til kapellet, f\u00e5et fat i en kiste p\u00e5 tr\u00e6lageret, det vil sige delene til en kiste, havde selv sat den sammen, monteret b\u00e6regreb og ornamenterede beslag, malet den forskriftsm\u00e6ssigt efter reglerne om godkendte materialer til brug for kremering, og foret den med br\u00e6ndbart fyldmateriale og metervare p\u00e5 tilbud. Alle udgifter noteret, s\u00e5 de kunne indg\u00e5 i den samlede opg\u00f8relse. Kisten havde jeg sat p\u00e5 traileren, k\u00f8rt den til kapellet, og med hj\u00e6lp fra personale med tilladelse til at betjene en slags kran f\u00e5et den monteret med det indhold som var dens bestemmelse, min onkel. Mere eksakt, hans lig. Liget af vores allesammens k\u00e6re onkel, som jeg mod forevisning og afstemning af de n\u00f8dvendige papirer fik udleveret, og derefter p\u00e5 samme trailer k\u00f8rt til krematoriet. Her var der opst\u00e5et k\u00f8, fik jeg at vide, det ville nok vare et par dage inden min onkel kunne f\u00e5 plads. Igen som f\u00f8lge af tingenes alt for velkendte tilstand.<\/p>\n\n\n\n
– Har du allerede kistelagt ham? spurgte et par af hans j\u00e6vnaldrende, endnu ikke afd\u00f8de sl\u00e6gtninge. Kvindelige.<\/p>\n\n\n\n
– Vi vil se ham!<\/p>\n\n\n\n
Jeg selv havde jo set ham, og kunne sige at jeg ved ligsynet tidligere p\u00e5 ugen p\u00e5 anmodning havde bekr\u00e6ftet hans identitet, men m\u00e5tte ogs\u00e5 fort\u00e6lle at han slet ikke var klargjort til lit de parade, hvilket jeg syntes de ville v\u00e6re bedst tjent med at blive sk\u00e5net for.<\/p>\n\n\n\n
– Har du snydt for bedemandsarbejdet? Har du ikke pudret hans n\u00e6se, hans kinder og pande –<\/p>\n\n\n\n
– Ja, og pillet hans n\u00e6se og b\u00f8rstet hans t\u00e6nder? Du er nok slet ikke klar over hvordan han s\u00e5 ud? Heldigvis d\u00e6kker det store sk\u00e6g det meste, skulle det ogs\u00e5 v\u00e6re friseret? Skal jeg vise dig hans portr\u00e6t som afd\u00f8d, jeg har det her p\u00e5 min mobiltelefon!<\/p>\n\n\n\n
– Han skal da have sit bedste t\u00f8j p\u00e5! Slipset med logens logo, hans udm\u00e6rkelser, h\u00e6derstegn, og hans skr\u00e5b\u00e5nd, hans hvide handsker og hans sabel!<\/p>\n\n\n\n
– Hvad s\u00e5 med hans pistol og hans riffel? Ammunition m\u00e5 man alligevel ikke have med p\u00e5 krematoriet, og hans sabel! Ved du ikke, at den er et kvalitetsv\u00e5ben af ypperste h\u00e5ndv\u00e6rk, dens klinge er g\u00e5et gennem langvarige processer af udgl\u00f8dning, smedning og h\u00e6rdning, en tur i krematorieovnen ville g\u00f8re den til v\u00e6rdil\u00f8st skrot! Brug den hellere til at sable halsen p\u00e5 hans champagneflasker, det er den meget bedre til!<\/p>\n\n\n\n
– Ja, indsk\u00f8d en af arvingerne, en f\u00e6tter der aldrig havde gjort sig bem\u00e6rket ved andet end praleri over sin ekstravagante livsform. – Der er flasker nok til at f\u00e5 den rette \u00f8velse. Flasken skal st\u00e5 p\u00e5 hovedet i en isspand. Sablen skal f\u00f8res i et roligt tr\u00e6k langs halsens form til den m\u00f8der kraven, som springer af med prop og det hele, og de rester af g\u00e6r der m\u00e5tte have samlet sig p\u00e5 proppen, det er derfor den lagres med bunden i vejret. Det skal lige l\u00e6res, s\u00e5 k\u00f8rer det!<\/p>\n\n\n\n
– Forresten, hans sabel, den der h\u00f8rte til hans officersuniform, den var jo netop en champagnesabel! Han var vist bedre til fester end til krig!<\/p>\n\n\n\n
Almindelig latter. Meget bedre passende til situationen end gr\u00e5d og jammer.<\/p>\n\n\n\n
– Jeg m\u00e5 lige h\u00f8re, sp\u00f8rger jeg, – Insisterer I p\u00e5 at jeg \u00e5bner kisten, ikl\u00e6der liget kjole og hvidt, beh\u00e6nger det med distinktioner og giver ansigtet en sk\u00f8nhedskur? Eller i hans uniform, dog uden sabel, som efter reglerne ikke m\u00e5 komme med ind til den evige ild! Er I parat til at yde et passende honorar?<\/p>\n\n\n\n
– S\u00e5dan skal det v\u00e6re, messer de gamle n\u00e6sten i kor, i hans fineste t\u00f8j, uniformen er da s\u00e5 grim. – Honoraret tager du bare fra arven. En professionel bedemand har vi jo ikke r\u00e5d til.<\/p>\n\n\n\n
– Hvad f\u00e5r dig til at tro at jeg skulle v\u00e6re biligere?<\/p>\n\n\n\n
Kisten st\u00e5r stadig p\u00e5 traileren, der er booket plads i krematoriet til fredag, og nu er det tirsdag. Jeg f\u00e5r fremskaffet hans kjoles\u00e6t og det meste af pynten, men n\u00e6gter at l\u00f8fte liget ud af kisten, klipper derfor ryggen af skjorten og \u00e6rmerne, s\u00e5 jeg kan d\u00e6kke n\u00f8dt\u00f8rftigt af med resten, det samme g\u00f8r jeg med kjolejakke og kjolebukser. T\u00f8rrede nelliker kan skjule eventuelle mangler. Den hvide sl\u00f8jfe er i forvejen af den praktiske slags, f\u00e6rdigbundet og med elastik, den kan l\u00e6gges l\u00f8st p\u00e5 f\u00e6stnet med knappen\u00e5le, liget m\u00e6rker jo ikke noget. G\u00e5r det med knappen\u00e5le i ovnen? Jeg afd\u00e6kker bekl\u00e6dningsgenstandene omhyggeligt og fors\u00f8ger med et lag pudder p\u00e5 n\u00e6se og pande. Det fungerer ikke rigtig, s\u00e5 jeg finder nogle d\u00e5ser spraymaling frem, de st\u00e5r i k\u00e6lderen sammen med andre malingrester. I n\u00e6rheden kassen med julepynt, skulle man falde for fristelsen og l\u00e6gge nogle nisser eller engle ved? Jeg behersker mig, og n\u00f8jes med at give en gang let teatersminke, en kombination med en let spray bilmaling i cyanotisk metalglans, med en god association til statuen fra Don Giovanni. Endelig bliver de hvide st\u00e6nk i sk\u00e6gget opfrisket med et par drys julesne, og illusionen er perfekt. I halvm\u00f8rke.<\/p>\n\n\n\n
Jeg giver besked rundt om at man kan tage den sidste afsked med afd\u00f8de, vel vidende at form\u00e5let for de fleste er ved selvsyn at sikre sig at han nu ogs\u00e5 er rigtig d\u00f8d. Jeg foresl\u00e5r at det bliver gennemf\u00f8rt p\u00e5 stedet, i indk\u00f8rslen. Stadig p\u00e5 traileren, hvilket vil forhindre de nysgerrige i at komme alt for t\u00e6t p\u00e5, hvilket jeg begrunder med stanken, der vil g\u00f8re en indend\u00f8rs forevisning uegnet.<\/p>\n\n\n\n
– Nej! Det skal v\u00e6re traditionelt!<\/p>\n\n\n\n
Som jeg havde frygtet, den h\u00e5rde kerne af s\u00f8rgende efterladte forlanger ceremonien udf\u00f8rt i et sakralt, kapellignende rum med blomsterbuketter, krucifikser og kirkevinduer. Det skal de f\u00e5, t\u00e6nker jeg, og med forventet adgang til kompensation for udgifterne lejer jeg mig ind i teatersalen i det lokale forsamlingshus, hvor jeg kan finde kulisser til illusion om et kirkerum. Stadig med traileren i centrum, som til alt held kan trilles gennem den dobbelte fl\u00f8jd\u00f8r og d\u00e6kkes med dybr\u00f8de draperier, s\u00e5 den kan komme til at se ud lidt ligesom en katafalk. Der er i forvejen bestilt b\u00e5rebuketter, dem f\u00e5r jeg nogle fra den yngre generation til at pynte op med, og seks kandelabre fra kulissedepotet forsynes med store kerter af den brandsikre slags, som ved tryk p\u00e5 en knap illuderer levende lys. De skal v\u00e6re eneste belysning, og i det dunkle halvm\u00f8rke med den overvejende r\u00f8dlige farveholdning minder det kunstigt blafrende kandelabre mere om helvedes flammer end om lysets engel der g\u00e5r med glans gennem himmelporte.<\/p>\n\n\n\n
Det fungerer. Rigtige bedem\u00e6nd r\u00e5der utvivlsomt over luftrensende kemikalier og passende parfumer, det n\u00e5r jeg ikke at anskaffe. Jeg har jo advaret, og bes\u00f8get i salen bliver kort, for en del af de bes\u00f8gende ledsaget af opkast p\u00e5 vej mod udgangen, for de heldigste dog helt udenfor i det fri.<\/p>\n\n\n\n
– S\u00e5 gjorde du det alligevel! fremstammer den af de \u00e6ldre, som mest ih\u00e6rdigt havde forlangt ritualerne forskriftsm\u00e6ssigt efterlevet. Jeg forst\u00e5r ikke om det er ment som en anerkendelse af traditionens efterlevelse, eller som en reprimande over den praktiske udf\u00f8relse.<\/p>\n\n\n\n
– Fik du det hele med? snerrer en af de andre, – han havde et par guldfyldninger, fik du dem?<\/p>\n\n\n\n
– Du er velkommen til at g\u00e5 hen og rage dem ud! Du vil dynge liget til med medaljer, distinktioner og andet skrammel, men hans guldt\u00e6nder, dem vil du have fat i?<\/p>\n\n\n\n
– Han har jo ikke brug for dem l\u00e6ngere!<\/p>\n\n\n\n
– Og \u00e6resbevisningerne, dem har du ikke brug for, er det s\u00e5dan du t\u00e6nker?<\/p>\n\n\n\n
– Det er traditionen! Vi reddede altid guldt\u00e6nderne, de var en del af opsparingen!<\/p>\n\n\n\n
– Du skal se, de l\u00e6gger sig fint nederst i askeskuffen. Det er ikke altid kremeringen n\u00e5r guldets smeltepunkt, men uanset fast eller flydende form vil det l\u00e6gge sig i bunden, n\u00e5r skuffen rystes. S\u00e5 kan du selv lege guldgraver!<\/p>\n\n\n\n
– S\u00e5 makaber du er!<\/p>\n\n\n\n
– Det er jeg i s\u00e5 fald ikke ene om.<\/p>\n\n\n\n
– Vedkendte de sig arv og g\u00e6ld? sp\u00f8rger min onkel, da han dukker op tre uger efter sin bis\u00e6ttelse.<\/p>\n\n\n\n
– Det gjorde de. Godtroende. De h\u00e6ldte asken ud i bunden af et badekar og legede guldgravere i et flodleje, som de havde set det p\u00e5 film. Jeg tror ikke de fandt noget.<\/p>\n\n\n\n
– Nej, men det kunne ellers have v\u00e6ret sp\u00e6ndende. Jeg tror heller ikke at min tandl\u00f8se ven fra v\u00e6rtshuset havde noget guld i mund. Han lignede mig, og da jeg inviterede ham hjem og viste ham min samling af \u00e6dle flasker, ville han ikke g\u00e5 igen. Jeg standsede ham ikke, og da jeg s\u00e5 at hans helbred trods mange \u00e5rs h\u00e6rdning ikke i l\u00e6ngden kunne holde til den h\u00f8jeste lykke, fik jeg id\u00e9en. Den var han med p\u00e5, han havde l\u00e6nge \u00f8nsket at v\u00e6re til gavn og foretage sig noget nyttigt, men aldrig f\u00e5et lov til det, sagde han. Det tog ikke engang en m\u00e5ned. Planen med flaskerne var oprindeligt at s\u00e6tte dem p\u00e5 auktion, de kunne have indbragt en p\u00e6n sjat, men slet ikke nok til at g\u00f8re noget s\u00e6rligt ved min g\u00e6ld. Mine arvinger skal nu ikke bekymre sig. Jeg tror ikke skifteretten kommer og opkr\u00e6ver noget hos dem. Muligheden for at overf\u00f8re g\u00e6ld ligesom med arv, er vist for\u00e6ldet og afskaffet.<\/p>\n\n\n\n
– I \u00f8vrigt, fint arbejde du udf\u00f8rte. Af en amat\u00f8r. Ja, du ved nok ikke at jeg selv gjorde forarbejdet. Hvordan jeg fik hans genetiske identitet ombyttet med min egen? Det forbliver en forretningshemmelighed. Men du havde forst\u00e5et det vigtigste, scenografien. Og s\u00e5 skal man v\u00e6re en god illusionist. Jeg er selv bedemand. Og nu rejser jeg. Det bliver nok Mexico. Mellemamerika er godt, m\u00e5ske Caribien. Arbejde er der allevegne, og betalingsst\u00e6rke kunder. I min situation anbefales det at s\u00f8ge steder med kaotiske tilstande, hvor myndighederne ikke g\u00e5r for meget op i hvem der er hvem. Sig det ikke til familien.<\/p>\n\n\n\n