Det var sv\u00e6rt at f\u00e5 adgang, indrejsetilladelsen blev kun givet efter et ganske grundigt sikkerhedstjek, og jeg var underlagt opsyn under hele opholdet. En overfrakke som det i gamle dage blev kaldt andre steder jeg havde bes\u00f8gt, her i form af en slags elektronisk fodl\u00e6nke der ville afsl\u00f8re ethvert skridt. Suppleret med en escortpige, der fik mig til at ligne en sugardaddy, men som ikke viste tegn p\u00e5 at benytte sig af muligheden.<\/p>\n\n\n\n
Mit f\u00f8rste indtryk af stedet beroligede mig en del. Jeg havde h\u00f8rt beretninger og \u00f8jenvidneskildringer, men den slags kan v\u00e6re overdrevet og forvansket. Alle jeg m\u00f8dte modtog mig venligt, i spektret fra skeptisk til forbeholdent, men kortfattet og afm\u00e5lt. Jeg h\u00f8rte dem snakke uforstyrret bag mig, man lod sig ikke genere ved mit n\u00e6rv\u00e6r, undlod heller ikke at komme med bem\u00e6rkninger, flere negative end rosende. Det var lidt generende, syntes jeg, som at v\u00e6re sat til salg og der skulle tinges om en pris. Det virkede mest som i en dr\u00f8m, en af dem der ved opv\u00e5gning ikke giver nogen afklaring men m\u00e5 afvises som absurd. Nu var det ikke nogen dr\u00f8m selvom det kunne virke s\u00e5dan, og jeg var jo b\u00e5de blevet informeret og advaret. Jeg m\u00e5tte hellere g\u00e5 forsigtigt frem, f\u00f8lte jeg, og imens lede efter tegn p\u00e5 om det jeg skulle til at opleve, ville stemme overens med rygter jeg havde h\u00f8rt og advarsler jeg havde modtaget.<\/p>\n\n\n\n
Jeg s\u00e5 kun kvinder. Alle der f\u00e6rdedes i gaderne og andre steder i det \u00e5bne rum, alle der henvendte sig til min escortpige men ikke til mig, var kvinder. Og selvom jeg burde kende svaret, noget af svaret i det mindste, spurgte jeg hende hvor m\u00e6ndene kunne v\u00e6re.<\/p>\n\n\n\n
– De bliver snart lukket ud, sagde hun. – Hver aften, p\u00e5 forskellige tidspunkter af praktiske grunde, bliver arbejdspladserne lukket af for natten, m\u00e6ndene kommer ud og bev\u00e6ger sig mod deres hjem, herberg eller natkvarter.<\/p>\n\n\n\n
Svaret var kort og blev hurtigt snuppet af, jeg f\u00f8lte at det var noget man ikke talte om. Hun var ogs\u00e5 hurtig til at finde p\u00e5 andre emner, og selvom jeg afstod fra yderligere sp\u00f8rgsm\u00e5l for ikke at udfordre hende eller andre, og ikke tr\u00e6de mere rundt i det, fornemmede jeg en tabulignende tavshed. Jeg var turist, if\u00f8lge mine indrejsepapirer, og skulle v\u00e6re h\u00f8flig. Som journalist ville jeg ikke have f\u00e5et adgang.<\/p>\n\n\n\n
Bortset fra det med de frav\u00e6rende m\u00e6nd, og det med de k\u00f8ligt vurderende blikke p\u00e5 mig, virkede alting umiddelbart naturligt og frigjort, med et \u00e5bent offentligt gadeliv, hvor man kunne s\u00e6tte sig i skyggen under et halvtag og nyde en servering fra en af de sm\u00e5 boder, der ogs\u00e5 kunne virke som restaurant og udsk\u00e6nkningssted. Jeg opn\u00e5ede at komme i kontakt og i samtale med et par af de herboende kvinder, assisteret af escortpigen, og fik straks indtryk af at de m\u00e5tte v\u00e6re instrueret, s\u00e5danne kontakter arrangerede, intet virkede tilf\u00e6ldigt. Jeg m\u00e5 vel ogs\u00e5 have lov til at prale lidt af min situationsfornemmelse og evne til at gennemskue s\u00e5dan et tilrettelagt skuespil. Men overfladisk gemytligt virkede det, velkontrolleret og iscenesat. Jeg var god til at holde gode miner, og fik en god snak med grundig information om dette samfund, de sider af det som man herfra uden problemer ville vedkende sig over for den omgivende verden.<\/p>\n\n\n\n
Midt under den anden samtale, med en meget livlig og meget myndig kvinde, som f\u00f8rst havde vist mig rundt i omr\u00e5det, ikke mindst i kontorerne for de offentlige funktioner og de besluttende forsamlinger som jeg havde f\u00e5et en kort beskrivelse af, blev stemningen en anelse mere ansp\u00e6ndt, og jeg m\u00e5tte belave mig p\u00e5 at finde retningen til mit hotelv\u00e6relse. Ikke noget problem, escortpigen viste vej. M\u00f8rket var ogs\u00e5 ved at falde p\u00e5. Undervejs fik jeg \u00f8je p\u00e5 skikkelser, enkeltvis, parvis og i grupper, tild\u00e6kket af m\u00f8rke kl\u00e6der og med tasker og poser i h\u00e6nderne og i remme over skuldrene. G\u00e5ende fra samme udgangspunkt og i nogenlunde samme retning, indtil de spredtes og fordelte sig ad andre gader, og forsvandt gennem sm\u00f8ger, ad trapper, gennem porte og d\u00f8re, til det indre af forskellige huse. Det foregik p\u00e5faldende lydl\u00f8st. Tidligere p\u00e5 dagen, i fuldt sollys, genl\u00f8d gader og pladser af h\u00f8jr\u00f8stede kvindestemmer, forn\u00f8jede, skrigende, rasende og jamrende, nu var alt stille. Escortpigen br\u00f8d sig ikke om at se mig g\u00e5 lidt langsomt for at f\u00f8lge med i optrinnet, og pr\u00f8vede blidt at skynde p\u00e5 mig for at f\u00e5 mig videre. Det var m\u00e6ndene jeg havde set, forklarede hun, da vi var kommet til mit hotelv\u00e6relse. De var nu g\u00e5et hjem, hvis de havde et hjem. De andre gik til forskellige herberger, hvor de skulle blive for natten. Jeg ville gerne vide noget om den forskel der var p\u00e5 kvindernes og m\u00e6ndenes stilling i samfundet, hvordan det kunne v\u00e6re at der udefra set lod til at v\u00e6re en ret stor forskel.<\/p>\n\n\n\n
– Jamen de er jo ikke til ret meget, m\u00e6ndene, ikke til noget nyttigt i hvert fald. Jo, de arbejder i fabrikkerne og v\u00e6rkstederne, noget kan de da finde ud af. Men altid med kvindelige ledere. Vi har ogs\u00e5 t\u00e6nkt lidt p\u00e5 at uddanne nogle af dem, for det er jo spild af ressourcer at vi kun udnytter halvdelen af befolkningens muligheder. Men ikke for meget med uddannelse, det er alle enige om. Historien viser os at de ikke m\u00e5 f\u00e5 for meget magt, for s\u00e5 bliver de ikke til at styre. De f\u00e5r lov til at bruge arme og ben, h\u00e6nder og f\u00f8dder, s\u00e5 de kan drive maskinerne med deres tr\u00e6dem\u00f8ller, og m\u00e5ske betjene nogle af de enkleste. Har du lagt m\u00e6rke til at vi ikke bruger tr\u00e6kdyr? Dyr holder vi for at f\u00e5 m\u00e6lk, uld, skind og ben, foruden k\u00f8d naturligvis. Dyrenes muskelkraft bruger vi ikke, vi har jo m\u00e6ndene! Og m\u00e6ndene, de er kun glade for at bruge deres muskler. Dem g\u00e5r de meget op i, tr\u00e6ning kalder de det, og de sm\u00e5 drenge, de ser op til m\u00e6ndene og h\u00e5ber at blive lige s\u00e5 st\u00e6rke som dem, n\u00e5r de engang bliver voksne. Kan du se det? S\u00e5 primitive er m\u00e6nd. N\u00e5 nej, du er jo en mand! Det glemte jeg n\u00e6sten. Men du er vist ogs\u00e5 uddannet, i et eller andet? S\u00e5 kan du jo ligefrem snakke med. Hvorfor siger du ikke noget?<\/p>\n\n\n\n
Jeg kunne ikke svare p\u00e5 hvorfor jeg ikke sagde noget, og var ved at f\u00f8le mig ret dum. Men det kunne v\u00e6re i solidaritet med de undertrykte m\u00e6nd, der opf\u00f8rte sig lige s\u00e5 underkuet som andre tr\u00e6kdyr, og som de andre dyr hvis kroppe menneskene, i dette tilf\u00e6lde kvinderne, gjorde brug af forskellige dele fra. S\u00e5 kom jeg i tanker om b\u00f8rnene. Hun havde selv n\u00e6vnt drengene, s\u00e5 jeg spurgte om deres drenge, hvor de var henne, for ude p\u00e5 pladserne og i gaderne mellem husene havde jeg kun set piger, masser af piger i alle aldre, f\u00e6rdes frit omkring alle steder, alene og i flokke, legende og syngende i godt hum\u00f8r. Men ingen drenge.<\/p>\n\n\n\n
– Vi m\u00e5 holde drengene adskilt, sagde hun. Vi kan ikke holde dem hjemme hos deres m\u00f8dre, som kan komme til at tage sig for meget af dem. Drengene skal hjemmefra, komme ud og tjene, g\u00f8re deres arbejdskraft nyttig, der er jo s\u00e5 meget arbejde der skal g\u00f8res. De sm\u00e5 kommer i b\u00f8rnehuse ved plejecentrene, den sammenl\u00e6gning ligger der stordriftsfordele i. N\u00e5r de bliver store nok kommer de ud og arbejde i minerne, industrien og i landbruget. F\u00f8r i tiden blev de aggressive af drengene kastreret, et led i avlsprogrammet, s\u00e5 vi ikke videref\u00f8rte anl\u00e6g for aggressivitet. Det er l\u00e6nge siden, jeg tror kun de aller\u00e6ldste kan huske det, men det hjalp. Nu ikke n\u00e6r s\u00e5 mange, bortset de voksne kriminelle selvf\u00f8lgelig, der kan blive det ved dom. Men der er altid brug for eunukker til arbejde der kr\u00e6ver pr\u00e6cision og t\u00e5lmodighed. Desuden skal de der passer de sm\u00e5 drenge altid v\u00e6re eunukker. Nu l\u00f8ser vi resten med streng opdragelse. Og selvf\u00f8lgelig strengt forsamlingsforbud, for m\u00e6nd. Det virkede, avlsprogrammet, som du nok kunne se p\u00e5 vores piger, og p\u00e5 kvinderne selvf\u00f8lgelig. Jeg selv er jo ogs\u00e5 ganske rolig og behersket, hvis jeg selv skal sige det.<\/p>\n\n\n\n
– Du siger ved dom, hvem sidder i den domstol, er det kun kvinder?<\/p>\n\n\n\n
– Man kan da ikke forestille sig m\u00e6nd som dommere.<\/p>\n\n\n\n
Jeg m\u00e5tte indr\u00f8mme at det hele virkede v\u00e6ldig stramt og velorganiseret, s\u00e5 jeg m\u00e5tte hellere h\u00f8re om der skulle v\u00e6re en eller anden magt, en ideologi eller en religion for eksempel, der kunne g\u00f8re dette arrangement muligt, denne accept af samfundsforholdene som de var, og den besynderlige arbejdsdeling mellem kvinder og m\u00e6nd. Jeg var ikke kommet ret langt i mit sp\u00f8rgsm\u00e5l, f\u00f8r hun afbr\u00f8d.<\/p>\n\n\n\n
– Det er vores kultur. Og vores regeringer, som har gjort en ganske vellykket samfundsform mulig. Og vores bedehuse, hvor vi samles ved h\u00f8jtiderne for at prise vores Gudmoder, og hvor der er \u00e5bent d\u00f8gnet rundt for enhver der vil m\u00f8de hende i andagt. Kvinder alts\u00e5. Det med k\u00f8nnene, som du m\u00e5ske undrer dig over, er i \u00f8vrigt ikke meget anderledes end den m\u00e5de I selv lever p\u00e5 i jeres eget land. I har m\u00e5ske ikke opdaget det, men jeg ved da godt at I m\u00e6nd heller ikke har noget s\u00e6rligt at sige i jeres samfund. Er det ikke rigtigt at m\u00e6ndene hos jer ogs\u00e5 kun ser p\u00e5 fodbold, pornofilm og mobiltelefoner, s\u00e5 kvinderne m\u00e5 tage sig af alt det n\u00f8dvendige? Hos jer g\u00e5r m\u00e6ndene til prostituerede, hos os g\u00e5r vi piger til herbergerne, hvis vi ikke selv har anskaffet en mand eller to. Det er normalt at have nogle m\u00e6nd at skifte mellem, jeg har ikke nogen endnu, n\u00f8jes forel\u00f8big med et par stykker p\u00e5 det herberg jeg synes bedst om. Forresten! Vi skal lige n\u00e5 et knald inden jeg g\u00e5r fra dig. M\u00e6ndene her er ret – kedelige! Hvis du forst\u00e5r. De kender kun \u00e9n m\u00e5de, de har jo heller ikke l\u00e6rt nogen ting. Jeg h\u00e5ber du er mere sp\u00e6ndende.<\/p>\n\n\n\n
Det blev s\u00e5 hendes underholdning for den aften. Jeg h\u00e5ber hun var tilfreds, det blev i hvert fald sent inden hun gik fra mig og l\u00e5ste min d\u00f8r for natten. Udefra.<\/p>\n\n\n\n