Vi m\u00f8dtes som vi havde gjort det s\u00e5 mange gange, vi kendte hinanden fra fortiden, fra skolen, fra ungdomstiden, gennem f\u00e6lles venner og bekendte, f\u00e6lles k\u00e6rester og f\u00e6lles oplevelser gennem mange \u00e5r. For det meste var vi enige om det meste, hvilket nok havde at g\u00f8re med vores i store tr\u00e6k f\u00e6lles baggrund og deraf f\u00f8lgende f\u00e6lles opfattelse af omgivelserne, virkeligheden som vi kaldte den, og en gang imellem af verdenssituationen. Ingenting kunne skille os for alvor, men s\u00e5 kom denne situation ind i billedet, som vi ikke havde forberedt os p\u00e5. Pandemien. Hvordan den truede os, hvordan den greb ind i vores forholdsvis regelm\u00e6ssige, trygge og ugenerte hverdag, hvordan den forandrede en hel del ting omkring os og kaldte p\u00e5 stillingtagen til alverdens sm\u00e5ting som tidligere ikke p\u00e5 nogen m\u00e5de havde besk\u00e6ftiget os i det daglige. Alt det selvf\u00f8lgelige, som ikke var s\u00e5 selvf\u00f8lgeligt l\u00e6ngere. Pludselig skulle man tage forholdsregler, holde afstand, vaske h\u00e6nder, bruge h\u00e5ndsprit og beskyttelsesmaske, kaldet mundbind fordi ordet ansigtsmaske var belastet, der var nemlig for nylig vedtaget en lov om forbud mod maskering i det offentlige rum, skjule sit ansigt under hvilken form det kunne v\u00e6re. Formelt og officielt for at muligg\u00f8re ansigtsgenkendelse ved hj\u00e6lp af de mange overv\u00e5gningskameraer, reelt men uofficielt for at forf\u00f8lge og kriminalisere landets tre-fire burkakl\u00e6dte kvinder. Vi vil ikke have burkaer her i landet, sagde de fremmedangste, heller ikke niqab’er og hijab’er, men der var sv\u00e6rt at lovgive mod uden at diskriminere.<\/p>\n\n\n\n
Det sk\u00e6nkede vi ikke en tanke, da vi if\u00f8rte os ansigtsmasker ved navn mundbind, forestillede os mundbind som n\u00e6rmere besl\u00e6gtet med det i forvejen kendte hygiejnebind, og omd\u00f8bte s\u00e5 vores mundbind til mundble, s\u00e5 vi kunne udbrede den til hele befolkningen og ikke kun den halve, og ind imellem t\u00e6nke over om vi havde lavet sm\u00e5t eller stort i den, alt efter samtaleemne og sprogbrug.<\/p>\n\n\n\n
Hvordan kunne den s\u00e5 skille os, pandemien, hvordan kunne den f\u00e5 mods\u00e6tningerne frem, i os der hidtil havde v\u00e6ret enige om det meste? Det var om beskyttelsesforanstaltningerne, om form\u00e5let med dem, om hvem og hvad de var til for, og om indgrebet i vores hverdag. Jeg regnede mig for ansvarsbevidst, som en medansvarlig del af samfundsorganismen, som en der kunne se en opgave i og en pligt til at forhindre smittens udbredelse, som fuldst\u00e6ndig parat til at vise samfundshensyn. Det var han fuldst\u00e6ndig ligeglad med. Han var kun ude p\u00e5 at beskytte sig selv, han tog imod foranstaltningerne men s\u00e5 dem som et v\u00e6rn for sig selv mod omgivelserne, og var straks og vedvarende yderst omhyggelig med at lukke alle spr\u00e6kker i dette v\u00e6rn.<\/p>\n\n\n\n
Det var mig der fik sygdommen. Jeg var optaget af at sk\u00e5ne andre men glemte at sk\u00e5ne mig selv. Han var optaget af at sk\u00e5ne sig selv, og sk\u00e5nede s\u00e5ledes indirekte alle andre mere end sig selv. S\u00e5dan gik det til, at den der tog mest hensyn til sig selv, og var mest interesseret i at beskytte sig selv, var den bedste til at holde afstand, holde h\u00e6nderne vasket og sprittet, og bruge visir og mundbind. Og som dermed ogs\u00e5 var den bedste til at holde smitten nede, beskytte alle andre, befolkningen, sundhedssektoren og hele samfundet mod pandemien, selvom det slet ikke var hensigten.<\/p>\n\n\n\n
Og s\u00e5dan gik det til, at den altruistiske, som glemte sig selv for at tage mere hensyn til de andre, blev en st\u00f8rre smittefaktor end den egoistiske, som gjorde hvad han kunne for at beskytte sig selv.<\/p>\n\n\n\n
Den erfaring siger selvf\u00f8lgelig noget om mennesker, og om de forskellige m\u00e5der den enkelte l\u00f8ser sit samfundsansvar p\u00e5. Men den siger ogs\u00e5 noget om pandemier. At epidemier opst\u00e5r af n\u00e6rhed mellem individer, og her skelner vi ikke mellem mennesker og dyr, og at pandemier, i konsekvens heraf, n\u00e6res af udveksling og transport af disse individer. Dyrekolonier med millioner i flokke er milj\u00f8er hvor smitten skabes. De milj\u00f8er efterlignes i den industrielle animalske f\u00f8devareproduktion. N\u00e5r smitten overf\u00f8res til mennesker, sker det samme. T\u00e6thed og n\u00e6rhed mellem mennesker i stort antal danner de bedste betingelser for spredning. Mange mennesker samlet i l\u00e6ngere tidsrum giver superspredningsbegivenheder. St\u00e6vner, folkem\u00f8der, markedspladser, krydstogtsskibe, gudstjenester, koncerter og sportskampe i overd\u00e6kkede haller og \u00e5bne arenaer, alle vegne hvor folk stimler sammen, og is\u00e6r hvor de udfolder sig med sang, r\u00e5b og gestikulationer. Det er steder hvor smitte spredes og sygdomme trives.<\/p>\n\n\n\n
En vigtig l\u00e6ring for den enkelte og for alle fra de milj\u00f8er hvor det f\u00f8rhen var almindeligt at give h\u00e5nd, kysse og kramme, alle de smittebefordrende vaner der nu er afskaffet.<\/p>\n\n\n\n
En vigtig l\u00e6ring ogs\u00e5 for et overbefolket samfund at tilrettel\u00e6gge sin indretning og sin fremtid p\u00e5. Et overbefolket verdenssamfund, alts\u00e5.<\/p>\n\n\n\n