Da rejste en integrationsordf\u00f8rer sig og ville s\u00e6tte integrationsministeren p\u00e5 pr\u00f8ve og spurgte ham: “Minister, ved hvilke kvalifikationer kan man g\u00f8re sig fortjent til at f\u00e5 tilladelse til at s\u00f8ge adgang for indgivelse af en ans\u00f8gning om asylsagsbehandling med mulighed for midlertidig opholdstilladelse?” Integrationsministeren sagde til ham: “Hvad siger de g\u00e6ldende regler? Hvad l\u00e6ser du d\u00e9r?” Integrationsordf\u00f8reren svarede: “Du skal elske vort land, Danmark, dit m\u00e5ske nye land, af hele dit hjerte og af hele din sj\u00e6l og af hele din styrke og af hele dit sind, og din danske nabo som dig selv!” Integrationsministeren sagde: “Der har du svaret rigtigt. G\u00f8r du det, s\u00e5 kan du f\u00e5 tilladelse til at anmode om at f\u00e5 tilsendt en blanket, der i udfyldt tilstand kan give adgang til en formular for ans\u00f8gning om midlertidig opholdstilladelse. Som ekspederes efter retningslinjer fastsat if\u00f8lge seneste forlig p\u00e5 omr\u00e5det, med udl\u00f8bsdato senest fem \u00e5r efter indg\u00e5elsen, p\u00e5 hvilken dato en n\u00e6rmere forhandlet procentdel af ans\u00f8gningerne foruds\u00e6ttes f\u00e6rdigbehandlet i henhold til den p\u00e5 p\u00e5g\u00e6ldende tidspunkt forefundne kapacitet p\u00e5 sagsbehandlingsomr\u00e5det”. Men da integrationsordf\u00f8reren ville v\u00e6re p\u00e5 den sikre side, og tidligere havde erfaret at dj\u00e6velen kunne ligge i detaljen, spurgte han integrationsministeren: “Ja ja, det er jo ganske kart. Men hvem er da min danske nabo?” <\/p>\n\n\n\n
Integrationsministeren svarede og sagde: “En mand var p\u00e5 vej fra Ydre N\u00f8rrebro ned mod Christianshavn, eller var det nu Christiania eller Christiansborg, stedet underordnet, han faldt undervejs i h\u00e6nderne p\u00e5 banderelaterede. De tog hans telefon og penge, trak t\u00f8jet af ham og slog ham, s\u00e5 gik de og lod ham ligge hj\u00e6lpel\u00f8s, kv\u00e6stet og muligvis halvd\u00f8d. I det samme kom en fortravlet forretningsmand fra \u00d8sterbro den samme vej; han s\u00e5 de flygtende banderelaterede, han s\u00e5 manden, derefter p\u00e5 sit ur, mente ikke at have tid og skyndte sig videre. Det samme gjorde en endnu mere fortravlet folketingspolitiker fra et vestligt udkantsomr\u00e5de som kom til stedet, ogs\u00e5 han s\u00e5 ham og gik forbi ham i h\u00e5bet om at ingen havde set noget. Men en asylans\u00f8ger, som var p\u00e5 vej til sit asylcenter, kom hen til ham, og han fik medynk med ham, da han s\u00e5 ham. Han gik hen og gav ham f\u00f8rstehj\u00e6lp, ringede 112 for at f\u00e5 ham bragt med ambulance til skadestuen hvor de kunne s\u00f8rge lidt bedre for ham, og for samtidig at stille sig til r\u00e5dighed som vidne ved en eventuel retssag om et overfald han muligvis havde v\u00e6ret t\u00e6t nok p\u00e5 til at l\u00e6gge m\u00e6rke til. Vagthavende, som noterede anmelderens navn, stilling og \u00f8vrige relevante oplysninger f\u00f8r han kunne modtage nogen anmeldelse, lagde megen v\u00e6gt p\u00e5 om anmelderen kunne give et signalement, og om de banderelaterede mest lignede hooligans eller loyale til familier. Hvortil asylans\u00f8geren svarede, at han kun havde set dem p\u00e5 lang afstand og desuden d\u00e5rligt kendte til forskelle mellem loyale til hooligans og loyale til familier, men at han var blevet hos ofret indtil ambulancen n\u00e5ede frem.<\/p>\n\n\n\n
“Hvem af disse tre synes du var en god dansk nabo for ham, der faldt i de banderelateredes h\u00e6nder?” spurgte integrationsministeren. Integrationsordf\u00f8reren svarede: “Han, som viste ham barmhjertighed.” Og integrationsministeren sagde: “Her har vi b\u00e5de uintegrerede, utestede, uvaccinerede og uomsk\u00e5rne, men jeg spurgte om hvem der kunne v\u00e6re en god dansk nabo, og ham du n\u00e6vner, han var jo slet ikke dansk, det kunne han jo ikke v\u00e6re n\u00e5r han var asylans\u00f8ger!” Men integrationsordf\u00f8reren spurgte: “Kan man kun vise barmhjertighed hvis man er dansk?” Hvortil integrationsministeren f\u00f8rst bem\u00e6rkede at her skulle man ikke stille retoriske sp\u00f8rgsm\u00e5l, og derfor svarede med et modsp\u00f8rgsm\u00e5l: “Mener du ikke det er vigtigt for regeringen, med vores urokkelige men retf\u00e6rdige integrationspolitik at fastholde et komfortabelt v\u00e6lgerflertal?” Hvortil integrationsordf\u00f8reren dristede sig til at foresl\u00e5, at regeringen med en lidt mere im\u00f8dekommende attitude over for folk med bredere holdning til de g\u00e6ldende betingelser for hvilke grupper man m\u00e5tte vise sin loyalitet, med fordel kunne kompensere for et vist v\u00e6lgerfrafald ved at satse p\u00e5 et andet komfortabelt v\u00e6lgerflertal, karakteriseret ved bedre informerede, mere stabile og dermed mere p\u00e5lidelige befolkningssegmenter. Helt uden at sp\u00f8rge om de grundholdninger partiet oprindelig var grundlagt p\u00e5, alt afh\u00e6ngigt af, naturligvis, disse hypotetiske grundholdningers overensstemmelse med det vigtigste af alt, nemlig de aktuelle str\u00f8mninger i v\u00e6lgerhavet, som n\u00f8dvendigvis m\u00e5tte definere den politik, de initiativer og de beslutninger, der m\u00e5tte se dagens lys fremover. Hvorved det naturligvis m\u00e5tte sk\u00f8nnes, at samtalens to parter, integrationsordf\u00f8reren og integrationsministeren, nok ikke var af helt den samme observans. S\u00e5ledes rustet p\u00e5 den rette forst\u00e5else af visse centrale n\u00f8gleord kunne man s\u00e5 g\u00e5 videre fra de hypotetiske til det eneste relevante sp\u00f8rgsm\u00e5l, v\u00e6lgerflertallet, hvor det viste sig at integrationsordf\u00f8reren og integrationsministeren var meget bedre til at forst\u00e5 hinanden.<\/p>\n\n\n\n