Arbejdet m\u00e5tte g\u00f8res, herom ingen diskussion, og arbejdet blev ogs\u00e5 gjort uden diskussion, fordi det var et s\u00e5 vanvittigt vigtigt arbejde, og der var s\u00e5 meget der m\u00e5tte g\u00f8res, og alle til r\u00e5dighed v\u00e6rende kr\u00e6fter m\u00e5tte n\u00f8dvendigvis s\u00e6ttes ind p\u00e5 det, ikke kun dem der var til r\u00e5dighed, der m\u00e5tte ogs\u00e5 skaffes endnu mere arbejdskraft, for det var slet ikke muligt at lade arbejdet ligge ugjort, lad os sige det var ikke en option, og arbejdet blev ogs\u00e5 gjort, og der blev ogs\u00e5 sat alle disponible kr\u00e6fter ind p\u00e5 det, og tilvejebragt supplerende arbejdsstyrker, fordi det foruden at v\u00e6re s\u00e5 vanvittigt vigtigt at f\u00e5 arbejdet gjort og at det derfor var et s\u00e5 vanvittigt n\u00f8dvendigt arbejde, at det af samme grund ogs\u00e5 var s\u00e5 vanvittigt sp\u00e6ndende at v\u00e6re med til det, se p\u00e5 det og planl\u00e6gge det og tilrettel\u00e6gge det, og selvf\u00f8lgelig s\u00e5 vanvittigt interessant at udf\u00f8re det, slet og ret at arbejde.<\/p>\n\n\n\n
Men aller vigtigst skulle arbejdet g\u00f8res, fordi det i sig selv var s\u00e5 vanvittigt vigtigt at arbejde, hvilket ogs\u00e5 i sig selv var selve grunden til arbejdet, og til at f\u00e5 alle med, hverken mere eller mindre, resten var bare afledte resultater muligvis med tilsigtede og derfor p\u00e5sk\u00f8nnelsesv\u00e6rdige resultater og desuden i ukendt omfang en del muligt utilsigtede bivirkninger, som selvf\u00f8lgelig m\u00e5tte indg\u00e5 i risikovurderingerne. N\u00e5r alt arbejdet af de indiskutabelt indlysende grunde og trods andre tungtvejende grunde faktisk blev gjort, n\u00e5r der blev lagt s\u00e5 mange vanvittige kr\u00e6fter ind p\u00e5 det, undskyld s\u00e5 vanvittigt mange kr\u00e6fter, var det n\u00e6rliggende at t\u00e6nke at det m\u00e5ske ogs\u00e5 med en vis men ret lille sandsynlighed kunne g\u00e5 vanvittigt galt, trods alle risikovurderinger, udf\u00f8rt om ikke i bedste vidende s\u00e5 dog i bedste mening, m\u00e5tte man h\u00e5be. Hvordan skulle arbejdet egentlig sikres mod at g\u00e5 galt, n\u00e5r s\u00e5 vanvittigt mange kr\u00e6fter i sig selv var s\u00e5 vanvittige, hvilket som bekendt ikke kunne give den bedst mulige sikkerhed mod fejltagelser. <\/p>\n\n\n\n
Fejltagelser giver l\u00e6ring som bekendt, og arbejdet fortsatte uanf\u00e6gtet, med fejltagelser der ikke blev talt s\u00e5 meget om sammenlignet med de forventede resultater, der var store, epokeg\u00f8rende, uangribelige, definerende for nye paradigmer for arbejdet, indeholdende nye m\u00e5ls\u00e6tninger, standarder og pejlem\u00e6rker, samt nye definitioner af hvad der skulle forst\u00e5s ved vellykket arbejde, og hvad dertil m\u00e5tte h\u00f8re af fantastiske resultater med forskellige former for direkte og indirekte afkast, hvoraf m\u00e5ske ikke alt var s\u00e5 vanvittigt endda, i hvert fald mindre vanvittigt end vanvittig vigtigt, herunder m\u00e5ske ogs\u00e5 alle fejltagelserne, hvis de da ikke allerede var fejet ind under alle gulvt\u00e6pperne, det vil sige afrapporteret, arkiveret og glemt.<\/p>\n\n\n\n
P\u00e5 et tidspunkt, hvor arbejdet var skredet s\u00e5 forbilledligt frem, s\u00e5 ustoppeligt havde lagt nye resorter under sig og erobret ufattelige omr\u00e5der af viden og summer af erfaring til brug for videreudvikling, meldte to sp\u00f8rgsm\u00e5l sig, et st\u00f8rre og et mindre.<\/p>\n\n\n\n
Det st\u00f8rre var sp\u00f8rgsm\u00e5let om arbejdets form\u00e5l. Der havde vist sig s\u00e5 mange former for inerti i arbejdets tilrettel\u00e6ggelse, styring og udvikling, at arbejdets egen fornemmelse for sit egentlige form\u00e5l var forsvundet, i hvert fald forstummet, s\u00e5ledes at arbejdet i sig selv p\u00e5 en epokeg\u00f8rende m\u00e5de havde erobret definitionsretten, og dermed var blevet definerende for sit eget form\u00e5l. Der var i slipvinden fundet utrolig mange sideform\u00e5l og en underskov af delm\u00e5l, som skulle opfyldes for at g\u00f8re arbejdet effektivt, vellykket og muligt at udf\u00f8re, det var ikke noget problem, men selve arbejdets hovedform\u00e5l var det endnu ikke lykkedes for nogen at g\u00f8re tilfredsstillende rede for.<\/p>\n\n\n\n
Det mindre, knap s\u00e5 afg\u00f8rende af de to sp\u00f8rgsm\u00e5l, var opst\u00e5et i erkendelsen af at det faktisk var af en vis betydning ikke alene at arbejdet skulle g\u00f8res, men ogs\u00e5 at der som logisk f\u00f8lge heraf og som n\u00f8dvendig foruds\u00e6tning herfor, m\u00e5tte v\u00e6re nogen til at udf\u00f8re det. Dette sp\u00f8rgsm\u00e5l havde fortonet sig en smule, ikke meget men dog s\u00e5 meget at det i hvert fald var forsvundet ud af syne for de arbejdende, i gamle dage kaldt arbejdstagerne, formentlig ogs\u00e5 for arbejdets rekvirenter, i gamle dage kaldt arbejdsgiverne, datidens gener\u00f8se givere af arbejde, som samtidig ganske uegennyttigt sk\u00e6nkede arbejdstagerne l\u00f8n for det udf\u00f8rte arbejde mod at tr\u00e6de ind som aftagere af arbejdets produkt og indehavere af eneretten til det. S\u00e5 mange sp\u00f8rgsm\u00e5l var der blevet stillet som endnu ikke kunne besvares og derfor ikke l\u00e6ngere m\u00e5tte stilles, i hvert fald ikke offentligt i alles p\u00e5h\u00f8r. M\u00e5ske \u00e6ndrede skiltene, mindesm\u00e6rkerne og erindringstrof\u00e6erne ikke noget, m\u00e5ske var problemet ikke s\u00e5 fatalt s\u00e5 det gjorde noget, m\u00e5ske kunne man gennem en koncentreret indsats igen finde frem til arbejdets form\u00e5l, m\u00e5lrettet og m\u00e5ls\u00f8gende skulle det v\u00e6re, s\u00e5 arbejdets form\u00e5l kunne genetableres, rekonstrueres, eller i yderste fald nyt\u00e6nkes, hvis arbejdets form\u00e5l absolut skulle v\u00e6re n\u00f8dvendigt for at sikre dets fortsatte, n\u00f8dvendige status, respekt og rehabilitering.<\/p>\n\n\n\n
Arbejdets oprindelse var et emne af stigende interesse, studeret i historiske kilder, og endda ogs\u00e5 med stigende opm\u00e6rksomhed og deraf f\u00f8lgende stigende betydning. Hvad var der f\u00f8r arbejdet, og hvad ville der v\u00e6re efter arbejdet. Tiden, dette f\u00e6nomen, en s\u00e5 afg\u00f8rende foruds\u00e6tning for alt arbejde, at ingen l\u00e6ngere stillede sp\u00f8rgsm\u00e5let om hvad der kom f\u00f8rst, tiden eller arbejdet – tiden, med hvilken b\u00e5de arbejdsindsatsen og arbejdsresultatet kunne m\u00e5les, sammen med dets ressourceforbrug og afkast selvf\u00f8lgelig, gevinst og belastning, akkumulation af viden og l\u00e6ring med afsmittende virkning p\u00e5 indhold og kvalitet – form\u00e5let ufortalt. Forskerne der arbejdede i feltet for dette studium i arbejde og tid, foreslog dog at udelade ordet selvf\u00f8lgelig fra samtlige forudg\u00e5ende linjer, det ville fremst\u00e5 uvidenskabeligt at fremf\u00f8re betragtninger om noget som helt selvf\u00f8lgeligt skulle kunne f\u00f8lge af sig selv.<\/p>\n\n\n\n
Men alts\u00e5, til dette arbejdets og tidens iboende problem, dette at der af n\u00e6vnte, p\u00e5viselige grunde, m\u00e5tte v\u00e6re nogen til stede for at g\u00f8re det, for at p\u00e5begynde, udf\u00f8re og gennemf\u00f8re det, og bruge tiden til det. Et problem der i sig selv var arbejdskr\u00e6vende, for s\u00e5vidt angik de beskrivende og dokumenterende aktiviteter, ja endda arbejdsskabende, for at n\u00e6vne de mere positive sider, set fra de arbejdsinteresseredes side.<\/p>\n\n\n\n
Og s\u00e5 opstod det, ingen vidste hvorfra, det kom s\u00e5 hurtigt at ingen n\u00e5ede at tage patent p\u00e5 det, men at alle straks s\u00e5 den geniale tanke bag, at kombinere arbejde og tid i \u00e9t begreb – arbejdstid. Hvor smukt.<\/p>\n\n\n\n
Som det ser ud for n\u00e6rv\u00e6rende er der to muligheder, med hver sine fordele. Den ene at anvende menneskelig arbejdskraft, traditionelt, med de velkendte styrker og svagheder. Til fordelene h\u00f8rer kort forberedelses og etableringstid, til ulemperne den iboende ustabilitet, kendetegnet for biologiske organismer, som mennesker jo er, desuden en stor tr\u00e6ghed i opl\u00e6ring, omstilling og opgradering. Den anden mulighed er AI-baserede l\u00f8sninger. Tilbyder stor stabilitet og enkel omstilling til \u00e6ndrede procesforl\u00f8b. Kr\u00e6ver langt mere planl\u00e6gning og forberedelse ved opstart, hvilket dog ogs\u00e5 kan l\u00f8ses i AI-regi efter de seneste udviklinger indenfor selvreplicerende styringssystemer.<\/p>\n\n\n\n
Og s\u00e5dan blev det klart, at ikke alt om arbejdet kunne forklares. Jo, hvad det var, hvordan, hvor langt, hvor meget, hvor sv\u00e6rt, hvor hurtigt, hvor skadeligt, hvor usundt, hvor sundt, hvem og hvorn\u00e5r, det kunne forklares. Men det sidste sp\u00f8rgsm\u00e5l m\u00e5tte st\u00e5 ubesvaret. Som med alle sp\u00f8rgsm\u00e5l om f.eks. livet og alt det udenom, m\u00e5ske til og med om selve universet. Det lod sig i mods\u00e6tning til alle de andre sp\u00f8rgsm\u00e5l ikke forklare uden en gud. Sp\u00f8rgsm\u00e5let hvorfor.<\/p>\n\n\n\n
For nok havde man for l\u00e6nge siden erkendt at der kunne v\u00e6re fordele ved s\u00e5dan noget som spil, sport og religion, men nu har man opdaget at samme fordele kan opn\u00e5s ved noget s\u00e5 simpelt som arbejde, nemlig at holde folk besk\u00e6ftiget! Lad dem foretage sig noget de er optaget af! Her kommer konkurrence ind i billedet, andet kan den m\u00e5ske ikke bruges til, men s\u00e6tte rekorder, det er godt! Personlige rekorder kan man altid s\u00e6tte, hvor l\u00e6nge kan man opholde sig i en sauna, i iskoldt vand, i en \u00f8rken, i en elevator med elevatorstop og propfyldt med parfumerede fruer, for kamp og kappestrid foruds\u00e6tter at man er flere, hvem vinder over hinanden i udholdenhed, ubehagelighed, ulidelighed, t\u00e5belighed, hvem kan grine h\u00f8jst, hurtigst, l\u00e6ngst, hvor glade skal vi v\u00e6re, hvor bekymrede skal vi v\u00e6re, hvem er vi, hvor danske skal danskerne v\u00e6re p\u00e5 en skala fra et til ti, hvor danske skal vi selv v\u00e6re, n\u00e5r vi tr\u00e6kker dem fra der ikke undlader at kalde sig selv danskerne, hvor meget vr\u00f8vl kan man stampe frem p\u00e5 ti linjer i avisen eller et minut i et tv-program, beh\u00f8ver det v\u00e6re godt, skidt med det bare der er seere nok, det store flertal g\u00e5r jo ikke efter hvad der er godt men hvor der er mange, er det derfor det er s\u00e5 vigtigt at gen\u00e5bne alle festivaler og sportsarenaer hvor man m\u00e6rker suset af m\u00e6ngden, er det derfor man elsker den magt m\u00e6ngden udtrykker, og som g\u00f8r indtrykket af protester og demonstrationer afh\u00e6ngige af hvor mange der deltager, for det meste skygger forsamlingens st\u00f8rrelse for forsamlingens budskab, det kan jo godt v\u00e6re at demonstrationens budskab er k\u00e6rlighed og fred, men dens udtryk er kampens og konfrontationens, for fredelige k\u00e6rlighedsbudskaber tr\u00e6nger ikke igennem til deltagerne s\u00e5 st\u00e6rkt som de voldelige, er det ikke lidt af et paradoks, er det ikke den gr\u00f8ft venligt mente offentlige forsamlinger ofte falder i, n\u00e5r de infiltreres med elementer der hellere vil v\u00e6kke opsigt og derfor griber til voldsomhed, som er godt for at f\u00e5 opm\u00e6rksomhed hver gang, men fuldst\u00e6ndigt \u00f8del\u00e6gger de demonstrerendes budskab.<\/p>\n\n\n\n