I bogen “Det selviske gen” af evolutionsbiologen Richard Dawkins introducerer han begrebet memes, a meme, p\u00e5 dansk memer, et mem. Denne bog, fra 1969, besk\u00e6ftiger sig med gener og genteknologi, p\u00e5 det stadium man var n\u00e5et til dengang. Den handler om principper for biologisk udvikling, og han forsvarer i bogen det synspunkt, at mekanismen bag arternes udvikling skal gent\u00e6nkes. Traditionelt har man t\u00e6nkt at arterne tilpasser sig n\u00e5r det er hensigtsm\u00e6ssigt for den enkelte art, gavnligt for dens udbredelse og succes blandt andre arter. N\u00e5r forholdene \u00e6ndrer sig, klimaet, havstr\u00f8mmene, ern\u00e6ringstilstandene, trykket fra de andre arter, vil en given art indrette sig og \u00e6ndre sig, s\u00e5dan at kun de bedst egnede individer overlever, deres arveegenskaber vil dominere, s\u00e5 arten som helhed tilpasser sig for at klare sig bedst muligt under de nye forhold.<\/p>\n\n\n\n
Det er et tankegang der l\u00e6ner sig lidt for meget op ad intelligent design og kreationisme, og s\u00e5dan foreg\u00e5r det ikke, siger Dawkins. S\u00e5dan kan arter ikke t\u00e6nke. En art har ikke nogen overordnet styring, der str\u00e6ber efter at sikre sin udbredelse som art, sin fremgang eller udvikling p\u00e5 anden m\u00e5de. Det ligger heller ikke hos individet. Individet har ingen metoder til at lave sig om, \u00e6ndre p\u00e5 sit afkom eller p\u00e5 sine arveegenskaber, for at individet selv eller dets efterkommere skal st\u00e5 st\u00e6rkere i tilv\u00e6relsen eller i fremtiden.<\/p>\n\n\n\n
De muligheder har genet. Gener er de levende organismers elementarpartikler, stumper af cellekernernes kromosomer, strenge af DNA molekyler, med kodet information om alt af betydning for organismen. De kan tages ud og f\u00f8jes til, klippes og splejses, flyttes, g\u00e5 i kombination med andre gener, naturligt og kunstigt, og alt det \u00e6ndrer p\u00e5 kromosomet. Og gener kan danne kopier af sig selv. Netop det sidste er afg\u00f8rende, for s\u00e5 kan de fungere som replikatorer. De formerer sig og danner kopier af sig selv i lange baner. Somme tider g\u00e5r det galt, n\u00e5r de giver sig til at vokse uh\u00e6mmet som kr\u00e6ftceller, for s\u00e5 d\u00f8r deres v\u00e6rtsorganisme, og alts\u00e5 genet med. Det er bedre for genet at sk\u00e5ne sin v\u00e6rt, hvad enten den er en bakterie, svamp, en orkide, en myg eller en elefant. S\u00e5 kan det blive til noget med genet og dets udbredelse. Deraf bogens titel The selfish gene, det selviske gen.<\/p>\n\n\n\n
Dette er for s\u00e5 vidt almindelig anerkendt, og var det ogs\u00e5 da Dawkins’ bog udkom. Det nye var, at han h\u00e6gtede et kapitel p\u00e5, for at unders\u00f8ge om dette princip med replikation kunne g\u00e6lde andre steder end i den biologiske udvikling. Hvor der findes replikatorer, alt der kan gendanne sig og skabe kopier af sig selv selvom det ikke er biologi, men f.eks. kemi, som i krystallisering. Sp\u00f8rgsm\u00e5let var allerede dengang fremme, om det ogs\u00e5 kunne finde sted i elektroniske kredsl\u00f8b, alts\u00e5 i datamaskiner. Eftertiden har vist at det udm\u00e6rket kan lade sig g\u00f8re, at programmer inden for f.eks. AI, kunstig intelligens, kan l\u00e6re af fors\u00f8g og fejltagelser, ligesom primitive biologiske organismer. Og at den slags kan s\u00e6tte gang i spekulationer over en mulig robotstyret verden baseret p\u00e5 kunstig intelligens. En slags viden, hukommelse, evne, og m\u00e5ske vilje, som kan udvikle sig selv, l\u00e6re og g\u00f8re egne erfaringer, men som kan dr\u00e6bes ved at slukke for str\u00f8mmen.<\/p>\n\n\n\n
Det helt sp\u00e6ndende, det der fik st\u00f8rst betydning, som dannede en helt ny t\u00e6nkem\u00e5de og blev indf\u00f8rt som et helt nyt begreb, var memet. “Vi har ordet a gene, sagde Dawkins (p\u00e5 engelsk, ordet gene, p\u00e5 dansk gen, blev i \u00f8vrigt indf\u00f8rt i 1909 af den danske biolog Wilhelm Johannsen, iflg. Wikipedia). Vores nye ord skal v\u00e6re i samme familie, skal helst rime lidt p\u00e5 gene, lad os kalde det meme.” Det kunne minde lidt om memory, om mnemoteknik, det kunne have antikke aner i etymologisk forstand, mnemosyne, det ville v\u00e6re et godt ord. Og s\u00e5dan blev det. P\u00e5 dansk et mem, memet, i flertal memer.<\/p>\n\n\n\n
Hvad er s\u00e5 et mem? Jo, det er noget ikke-fysisk, som kan gemmes, overf\u00f8res, spredes. En tanke, et ord, en s\u00e6tning, en id\u00e9, en opskrift, en hemmelig kode, et patent, et digt, en symfoni, en roman, en religion, en d\u00e5rlig vittighed. Religioner er nogle meget sammensatte og meget sejlivede memer som forandres over generationer, et godt eksempel. D\u00e5rlige vittigheder er et andet godt eksempel, for ligesom gener kan de kopieres, sendes ud i verden i et utal af kopier, en lille smule \u00e6ndret ved hver overf\u00f8rsel, men med bevaret pointe. Ligesom med genet ved man kun hvor den sidste kopi kom fra, hvem der fortalte den d\u00e5rlige vittighed, men hvor den havde sit udspring, det ved man ikke, det fortaber sig i det ukendte. Grunden i \u00f8vrigt til at man aldrig skal genfort\u00e6lle en d\u00e5rlig vittighed. Ingen ved hvor den stammer fra, men alle husker hvem der fortalte den videre.<\/p>\n\n\n\n
Memer er alts\u00e5 noget der kan brede sig i en befolkning, som kan smitte epidemisk og pandemisk, som kan d\u00f8 hurtigt eller vise sig livskraftigt. Vaner, traditioner, moder og manerer er memer. Talem\u00e5der, som blev brugt for tyve \u00e5r siden, halvtreds eller hundrede, og som i dag virker h\u00e5bl\u00f8st for\u00e6ldede. Patenter, bageopskrifter, rettigheder, film, musiknumre og underholdningsformater som man kan tjene penge p\u00e5. Hemmeligheder man ikke fort\u00e6ller fordi de kun er noget v\u00e6rd s\u00e5 l\u00e6nge de ikke afsl\u00f8res. Id\u00e9er og tanker som man pr\u00f8ver at udbrede fordi de kan v\u00e6re gavnlige for mennesker, for grupper, for samfundet eller for civilisationens overlevelse. Andre id\u00e9er og tanker, som man pr\u00f8ver at bek\u00e6mpe, fordi de er skadelige for en eller flere af de samme kategorier. Alt, der breder sig i populationer, i milj\u00f8er, i lukkede eller \u00e5bne netv\u00e6rker, p\u00e5 nettet, og som f\u00f8rer sit eget liv p\u00e5 sine egne betingelser for v\u00e6kst, med sine egne metoder til at formere sig, blomstre op og klaske sammen med et brag, som en punkteret badebold eller en bristet boble. Reklamer, som de bevidstl\u00f8se forbrugermasser naturstridigt eller m\u00e5ske netop naturbestemt retter sig efter, aktiekurser og valuta, tillid til markedet og troen p\u00e5 andre akt\u00f8rers intentioner og handlinger, gambling, satsning og spekulationer p\u00e5 b\u00f8rsen, p\u00e5 spil og p\u00e5 massernes f\u00f8lelsesstr\u00f8mninger, i demokratier selvf\u00f8lgelig baseret p\u00e5 forudberegnet v\u00e6lgeradf\u00e6rd, et speciale for meningsdannere med de ikke altid smukkeste hensigter.<\/p>\n\n\n\n
S\u00e5dan og meget mere af samme slags er memerne, samfundenes og civilisationernes samlede sum af infektioner og bet\u00e6ndelsestilstande med fake news og alternative facts, blandet op og rodet sammen med de mest velkonsoliderede kendsgerninger. Hos urbefolkningerne havde man myterne, overtroen og overleverede erfaringer fra krige og jagtmarker. Hos os stiger kaos eksponentielt, og det er ikke blevet mere overskueligt. Folks egne selvskabte virkeligheder, tilbedelse af diktatorer og st\u00e6rke m\u00e6nd, familier og klaner, tribalisme, nationalisme og fremmedangst, videnskabsn\u00e6gtelse, vaccinen\u00e6gtelse, kalifat, boko haram og amerikansk evangelisk kristendom, naturfolks forfaderkult, h\u00e5b om fremskridt og teknologi som klodens redning fra menneskets selvskabte katastrofer, s\u00e5 det ikke beh\u00f8ver \u00e6ndre sin adf\u00e6rd. Alle de indbildninger er memer.<\/p>\n\n\n\n
Opf\u00f8rer memer sig som gener, med samme anl\u00e6g for epidemisk og pandemisk v\u00e6kst? Er der en parallel mellem gener og memer, s\u00e5dan at n\u00e5r generne styrer alt af betydning for deres biologiske v\u00e6rtsorganisme, individet de bor i, styrer memerne s\u00e5 p\u00e5 samme m\u00e5de alt af betydning for deres sociale og kulturelle samfundsorganisme, civilisationen de bor i? Er det tilf\u00e6ldet, kan det ikke undre hvis alt er kaos og styring umulig. Memet burde i s\u00e5 fald kunne beherske sig og ikke som kr\u00e6ftceller \u00e6de uh\u00e6mmet af sin v\u00e6rtsorganisme, hvad den kan d\u00f8 af og memet med, men om memet har taget genets selviskhed til sig i tilstr\u00e6kkelig grad, er vist stadig uafklaret.<\/p>\n\n\n\n
Saml al tilg\u00e6ngelig viden om memet, find lovm\u00e6ssighederne for memet, for dets tilblivelse, udbredelse, udvikling og opblomstring, afmatning, nedvisning og forsvinden. Beskriv memets metoder til at beherske samfundene, og vores muligheder for at beherske det. Skriv en serie afhandlinger om emnet og send en stak artikler til alverdens videnskabelige tidsskrifter, der venter en nobelpris.<\/p>\n\n\n\n