– For de sprog som har et skriftsprog tilknyttet, kan man dele deres skriftsprog op i de fonetiske skriftsprog som beskriver lydene, og de grafiske tegnsprog, som fremstiller betydningen. For tegnsprogenes vedkommende er der ingen kobling mellem tale- og skriftsproget, s\u00e5 flere talesprog kan v\u00e6re f\u00e6lles om samme skriftsprog, som f. eks. i kinesisk.<\/p>\n\n\n\n
I Sprog med tegn for lyde i stedet for betydning k\u00e6mper man for at f\u00e5 skriftsproget til at f\u00f8lge med talesproget i dets udvikling. En m\u00e5de at hj\u00e6lpe tilpasningen videre p\u00e5 er at bruge hj\u00e6lpetegn. I form af accenter, apostroffer, skilletegn og andre symboler, hvoraf nogle angiver lyde og andre betydning. Kolon og udr\u00e5bstegn for eksempel. Den fonetiske tegns\u00e6tning i talesproget blev indf\u00f8rt af Victor Borge, med h\u00f8rbare lyde for alle de typografiske symboler, de grammatiske hj\u00e6lpetegn og dem der bare g\u00f8r det udtryksl\u00f8se skriftsprog mere udtryksfuldt. Nu har vores mundtlige formidlere af alt skriftligt videref\u00f8rt princippet, lige fra reklamer over fiktion til nyhedsstof, og lige s\u00e5 konsekvent, men uden at lave mundtegn for hvert komma, punktum, semikolon osv. Man n\u00e6vner bare skriftens typografiske tegn direkte! Med stor komisk virkning, ofte utilsigtet. At s\u00e6tte noget i “g\u00e5se\u00f8jne”, i citationstegn, ofte ledsaget af illustrerende bev\u00e6gelser med to pegefingre, et primitivt tegnsprog, enklere end piktogrammer, emojies og rappernes talende h\u00e5ndtegn.<\/p>\n\n\n\n
Ja, jeg m\u00e5 indr\u00f8mme, nu har jeg igen sat mig til at h\u00f8re p\u00e5 et foredrag af en eller anden halvstuderet r\u00f8ver, der skal pr\u00f8ve at kloge sig p\u00e5 vores m\u00e5de at tale p\u00e5. N\u00e5, er det bare en der \u00f8ver sig p\u00e5 et opl\u00e6g til en studieopgave. Det m\u00e5 v\u00e6re utilfredsstillende at g\u00f8re sig til specialist p\u00e5 et omr\u00e5de som alle ved lige meget om. Sproget bruger vi jo alle, sproget former vi alle, sproget forandrer vi alle hver eneste dag.<\/p>\n\n\n\n
Jeg kender godt de meget gestikulerende mennesker. De savner tilsyneladende et tegnsprog som de d\u00f8ves, til daglig har de kun to brugbare tegn til r\u00e5dighed, fingertegnet til g\u00e5se\u00f8jnene og h\u00e5ndtegnet for telefon, hvor man stritter med tommel- og lillefinger for at illudere telefonr\u00f8r. Det bliver nok snart afl\u00f8st af et nyt tegn der mere ligner en mobiltelefon, m\u00e5ske falder det helt v\u00e6k, nutildags har de fleste en mobil i h\u00e5nden, i lommen eller i \u00f8ret.<\/p>\n\n\n\n
Citationstegnet h\u00f8rte m\u00e5ske til den f\u00f8rste b\u00f8lge af “tegn” p\u00e5 typografiens indtog i talesproget. Sammen med at s\u00e6tte punktum, at understrege, s\u00e6tte i parentes, tale med store bogstaver. Nyere er vistnok et till\u00f8b til punktopstilling hvor man siger “Et” efterfulgt af en kort pause, men kun sj\u00e6ldent n\u00e5r til “To”. Den for tiden mest brugte typografiske afsmitning i talesproget er sp\u00f8rgsm\u00e5lstegnet. Hvorfor er netop sp\u00f8rgsm\u00e5lstegnet blevet s\u00e5 popul\u00e6rt, det kan m\u00e5ske h\u00e6nge sammen med en almindelig tendens til at v\u00e6lge l\u00e6ngere ord frem for kortere, og ordet sp\u00f8rgsm\u00e5lstegn er jo l\u00e6ngere end sp\u00f8rgsm\u00e5l. Meget talende mennesker, is\u00e6r hurtigtalende, ynder som bekendt at v\u00e6lge de l\u00e6ngste ord blandt flere mulige, sammen med de mange hurtigt anbragte indskudte s\u00e6tninger, s\u00e5 man bedre kan skjule sig bag talestr\u00f8mmen og sp\u00e6rre af for samtalepartnerens mulighed for at komme ind. Men det kan ogs\u00e5 v\u00e6re for at pr\u00e6sentere et flot ordforr\u00e5d og en rap replik.<\/p>\n\n\n\n
Men sp\u00f8rgsm\u00e5lstegnet, for nu at komme tilbage til det, s\u00e5 kr\u00e6ver det ogs\u00e5 en mindre grammatisk ombygning af s\u00e6tningen. Man siger at stille sp\u00f8rgsm\u00e5l, men nu vi er i typografiens verden, m\u00e5 man s\u00e6tte sp\u00f8rgsm\u00e5lstegn, ikke stille det. Det kunne v\u00e6lte, man ser for sig hr. Sk\u00e6g bakse med k\u00e6mpestore v\u00e6ltende sp\u00f8rgsm\u00e5lstegn, i typografiens verden havde vi jo ogs\u00e5, dengang de fandtes, mere med s\u00e6ttere at g\u00f8re end med stillere. S\u00e5 man siger s\u00e6tte sp\u00f8rgsm\u00e5lstegn ved, ikke stille sp\u00f8rgsm\u00e5l til, eller sp\u00f8rge om. Vi kan tale om en hel rehabilitering for det typografiske fag, der skrumpede s\u00e5 grusomt med teknologiens indtog og is\u00e6r IT-teknologiens fremmarch i 1960-erne og frem, men som nu genopst\u00e5r i en slangpr\u00e6get talesprogsvariant. Ikke alene bliver der stillet sp\u00f8rgsm\u00e5l, der bliver alts\u00e5 ogs\u00e5 sat sp\u00f8rgsm\u00e5lstegn, som ikke er til at komme udenom. Sp\u00f8rgsm\u00e5lstegn i tekst, i skilte, b\u00f8jet i neon som man sagde dengang man havde neonreklamer, i pap, plastic og ekspanderet polystyren, og til udend\u00f8rs brug st\u00f8bt i bronze, svejset i st\u00e5lplader skulpturelt og monumentalt som p\u00e5 Dan Turells Plads i Vangede. Og indend\u00f8rs i bekvem st\u00f8rrelse t\u00e6nkt som erindringsprydelse til skriveborde og hylder for sejrstrof\u00e6er. For ikke at tale om passende anvendelsesmuligheder som smykker i form af \u00f8reh\u00e6ngere og slipsen\u00e5le.<\/p>\n\n\n\n
I mellemtiden havde sp\u00f8rgsm\u00e5lstegnene vist sig som st\u00e6rke spillere i arsenalet af selvreplicerende stilelementer, i bet\u00e6nkelig grad mist\u00e6nkt for ogs\u00e5 at v\u00e6re en slags organismer, invasive arter, under alle omst\u00e6ndigheder replikatorer af en slags, en afart af memer, kunne man sige. De fyldte op p\u00e5 gader og veje, i folks skuffer og k\u00e6lderrum, i genbrugscentre og affaldsdeponier. Foretagsomme pensionister og derefter initiativrige lokalpolitikere fremkom med forslag til l\u00f8sning af sp\u00f8rgsm\u00e5lstegnsproblemet, af de kritiske selvf\u00f8lgelig straks \u00e6ndret til sp\u00f8rgsm\u00e5lstegnsudfordringerne, men det var ogs\u00e5 mens der ikke var n\u00e6rtagende sprogrevsere til stede.<\/p>\n\n\n\n
Citationstegnene og parenteserne havde l\u00e6nge v\u00e6ret dominerende, som fl\u00f8jtegn for at markere det der var knap s\u00e5 pr\u00e6cist som alt det andet, som kunne g\u00f8re kendsgerninger uskarpe og bl\u00f8de, tage lidt alvor ud af udsagnene. Angsten for at udtrykke sig pr\u00e6cist. P\u00e5 en vis m\u00e5de og til en vis grad var de med til at afl\u00f8se de udtv\u00e6rende og udviskende udtryk som ‘lisom’, sammen med et andet sprogligt bl\u00f8dg\u00f8ringsmiddel ‘hvad hedder det’ som viste sig uudryddeligt, m\u00e5ske begrundet i behov for at vise at man er ligeglad med hvad ord betyder og ting hedder. Det bruges gerne om noget man ikke synes er vigtigt, eller for at demonstrere uvidenhed.<\/p>\n\n\n\n
Sportsmetaforerne var helt uundv\u00e6rlige, man kunne g\u00e5 efter manden i stedet for bolden, spille p\u00e5 egen eller p\u00e5 modstanderens banehalvdel, f\u00e5 det gule kort, komme i f\u00f8rertr\u00f8jen, med den store klinge, her falder k\u00e6den af, blive sendt til hj\u00f8rne, sendt til t\u00e6lling, overv\u00e6re anden halvleg i retssager og operaer. Hvordan skulle man uden sportsmetaforerne kunne meddele sig i konkurrerende virksomheders bestyrelser og direktioner, hvortil kom vendinger fra garderobeskabet som at tr\u00e6kke i arbejdst\u00f8jet, sn\u00f8re st\u00f8vlerne og komme frem i skoene eller fra m\u00f8blementet, fra tilbagel\u00e6net til helt frem p\u00e5 stolen.<\/p>\n\n\n\n
Fra geografien har vi de varmere himmelstr\u00f8g og fra meteorologien de milde vinde og at komme ud i stormvejr. Hver floskel har sin oprindelse, der er kendte eksempler fra litteraturen, men for de fleste fortaber baggrunden sig i det uvisse.<\/p>\n\n\n\n
Vi siger h\u00e6ldt ned ad br\u00e6ttet, vi siger smidt under bussen, for det er nu det er smart, om lidt er det for sent. Og vi bruger anglicismer som bliver n\u00e6sten-oversat, dele viden i stedet for at sprede den, spejle i stedet for gentage, i stedet for at se frem til siger man kigge ind i, i stedet for det lykkedes for ham siger man han lykkedes med, i stedet for at noget skete for \u00f8jnene af ham skete det bare foran ham. Og s\u00e5 adressere. Et herligt ubestemt ord, der kan betyde alt fra at s\u00e6tte den rigtige adresse p\u00e5 et brev og henvende sig til nogen, til at rette opm\u00e6rksomhed mod et bestemt objekt, forhold eller synspunkt, eller l\u00e6gge v\u00e6gt p\u00e5, bringe p\u00e5 bane og bringe i spil (igen noget med spil og sport), ikke at forveksle med at s\u00e6tte p\u00e5 spil. Det er jo s\u00e5 frisk at bruge de nye, dejligt uklare og meget mere rummelige udtryk, som ved frav\u00e6r af pr\u00e6cision kan tilf\u00f8re de fremsatte bem\u00e6rkninger mere smidighed, en m\u00e5de at sikre sig mod at blive taget bogstaveligt, s\u00e5 man bedre kan tage sine ord i sig igen.<\/p>\n\n\n\n
Man kan tage slang i brug for at stille skarpt p\u00e5 m\u00e5den det siges p\u00e5 i stedet for hvad der siges. Og for at vise at man er helt med p\u00e5 det nye, og siger tre gange i streg i stedet for i tr\u00e6k. Og man kan ty til kroppens udsondringer og sige klar i spyttet, og samtidig k\u00f8re med klatten, v\u00e6ldig bekvemt n\u00e5r der ikke er nogen der kender ordets etymologiske baggrund. Det kan jo v\u00e6re at man ved hvad det betyder i en afgr\u00e6nset gruppe, som s\u00e5 kan gl\u00e6de sig over at have noget som kun den gruppe forst\u00e5r.<\/p>\n\n\n\n
Men nu kom de typografiske hj\u00e6lpemidler til unds\u00e6tning. Det kunne ikke nok understreges, siges med store bogstaver, parentetisk sagt, s\u00e6ttes i gestikulerede g\u00e5se\u00f8jne, s\u00e6ttes punktum for. Med en ikke helt Victor Borge’sk fonetisk tegns\u00e6tning, det blev kun til tell, not show. Sp\u00f8rgsm\u00e5lene m\u00e5tte kapitulere over for deres egne typografiske afbildninger, sp\u00f8rgsm\u00e5lstegnene. Det diffuse var gjort konkret, til at tage at f\u00f8le p\u00e5, i den fysiske fremtoning. En dejlig form forresten, afrundet og slyngende, p\u00e5 spansk endda suppleret med en hovedkuls genpart ved sp\u00f8rgsm\u00e5lets afslutning, en anerkendelse vistnok intet andet tegn havde opn\u00e5et, undtagen p\u00e5 russisk og kyrillisk, og i b\u00f8rns f\u00f8rste fors\u00f8g p\u00e5 at l\u00e6re at skrive, hvor det ikke betyder s\u00e5 meget hvordan tegnet vender. Og s\u00e5dan gik det, at de typografiske citationstegn og understregninger fik endnu en styrende makker i talesproget, i skikkelse af det fremstormende sp\u00f8rgsm\u00e5lstegn.<\/p>\n\n\n\n
N\u00e5 ja, ogs\u00e5 p\u00e5 Storm P’s tid, og p\u00e5 Holbergs, morede man sig over sprogets blomster og vildskud, som kun fik kort levetid.<\/p>\n\n\n\n