– Hvordan ligger det nu med politikernes bev\u00e6gelsesfrihed?<\/p>\n\n\n\n
S\u00e5dan spurgte nogle af de unge, der overvejede om de skulle stille op ved valgene til de politiske forsamlinger.<\/p>\n\n\n\n
– Hvad er folketingets handlemuligheder, og byr\u00e5denes, hvilke redskaber har de til r\u00e5dighed, hvad er de forpligtet til og hvad er de bundet af?<\/p>\n\n\n\n
– I landspolitikken har man nationen, blev der svaret, – det handler om hvad en nation skal kunne, indad for landets indbyggere, udad i forholdet til andre lande. I lokalpolitikken lidt af det samme, bortset fra det med udad. Det f\u00e6lles for lands- og lokalpolitik er at se p\u00e5 opgaver, p\u00e5 \u00f8nsker og p\u00e5 muligheder. Opgaverne og \u00f8nskerne har i princippet ikke andre begr\u00e6nsninger end dem som afstikkes af mulighederne, og mulighederne afstikkes af lovgivningen og \u00f8konomien. For kommunerne f.eks. af budgetterne. De fleste af politikerne, de passive og tilbageholdende, ser deres opgave i at prioritere mellem de givne opgaver inden for den givne \u00f8konomiske ramme, som de siger. S\u00e5 m\u00e5 de besk\u00e6re initiativerne, is\u00e6r de omkostningstunge, s\u00e5 budgettet kan holde. De mere id\u00e9rige og vision\u00e6re af politikerne ser b\u00e5de p\u00e5 opgaverne og rammerne, vil gerne flytte p\u00e5 dem, skubbe rundt mellem \u00f8nskerne, sortere dem efter kvalitet og nyttevirkning for samfundet, og tilpasse de \u00f8konomiske rammer. Det kan se lidt hj\u00e6lpel\u00f8st ud, n\u00e5r de i virkeligheden kun har de ganske f\u00e5 knapper at skrue p\u00e5, lovene og pengene, i kommunerne kun pengene. Og de politiske forlig som andre har indg\u00e5et f\u00f8r dem selv. <\/p>\n\n\n\n
Men s\u00e5 m\u00e5 man jo se p\u00e5 hvad det er de vil udrette med de love og med de penge og budgetter de har at g\u00f8re med. Det kan v\u00e6re de vil forbedre nogle servicefunktioner, skabe en velfungerende \u00e6ldresektor, sundhedssektor eller folkeskole. Hvis man vil det m\u00e5 man ogs\u00e5 tage h\u00f8jde for dem der er ligeglade med funktioner og sektorer og bare vil g\u00f8re noget for de \u00e6ldre, de syge og b\u00f8rnene, som de mener ikke beh\u00f8ver koste noget, for pengene ligger nu bedst i borgernes lommer, som de siger, og der ligger de s\u00e5 godt at det kan v\u00e6re sv\u00e6rt at f\u00e5 dem op igen. Alle er enige om at der m\u00e5 g\u00f8res noget for retssikkerheden, for de handicappede, for de hjeml\u00f8se og for de v\u00e6rdigt tr\u00e6ngende, som det hed dengang man ogs\u00e5 havde uv\u00e6rdigt tr\u00e6ngende. Ja, dobbeltmoralen har altid haft gode tider, i dag er det vist de fremmede, flygtningene og asylans\u00f8gerne der anses som uv\u00e6rdige, tr\u00e6ngende eller ej. S\u00e5 m\u00e5 de stakkels politikere, med kun ganske f\u00e5 knapper at skrue p\u00e5, se hvad man kan g\u00f8re ved det, og finde ud af hvad man kan g\u00f8re ud fra mulighederne, uden absolut at \u00f8del\u00e6gge det man gerne ville forbedre. En ting man i hvert fald ikke kan komme udenom, er at afstemme ressourcerne efter behovet, det vil meget ofte sige at opjustere personalenormeringer og stimulere rekrutteringen til de hensygnende fagomr\u00e5der efter nogle bestemte principper. Man kan m\u00e5ske bremse denne hensygnen af et eller flere fagomr\u00e5der ved at g\u00f8re dem mere attraktive, styrke deres renomm\u00e9 og respekt i befolkningen, give dem mere prestige, det vil altsammen \u00f8ge tilstr\u00f8mningen til fagomr\u00e5det, men det kan ikke g\u00f8res med l\u00f8se hensigtserkl\u00e6ringer alene, med annoncer, hvervekampagner og respektfuld omtale, man skal ogs\u00e5 yde en bedre honorering p\u00e5 omr\u00e5det, stille l\u00f8nforholdene i realistisk forhold til den n\u00f8dvendige l\u00f8sning af de samfundskritiske opgaver, som skal l\u00f8ses indenfor de p\u00e5g\u00e6ldende fagomr\u00e5der.<\/p>\n\n\n\n
Der findes andre fagomr\u00e5der og hele brancher, som ikke har andet form\u00e5l end at berige deres ud\u00f8vere. Det st\u00e5r enhver frit for at ern\u00e6re sig gennem selvst\u00e6ndig virksomhed i brancher, som kan fungere i et frit marked. Men hvis en aktivitet ikke g\u00f8r anden nytte end at tilvejebringe et beskatningsgrundlag, kan den uden problemer erstattes af en anden. Helt anderledes med de samfundskritiske funktioner, indenfor bl.a. sundhed, uddannelse, sikkerhed og socialsektorerne, her kan hele fagomr\u00e5der ikke bare nedl\u00e6gges uden problemer. Nogle politikere tror de kan g\u00f8re hvad de vil med disse omr\u00e5der, og de fleste af omr\u00e5derne har da ogs\u00e5 gennem tiden v\u00e6ret h\u00e6rget af s\u00e5kaldte reformer, uden faglige begrundelser men med masser af politiske. Det er jo det eneste de kan, som det bliver sagt, til st\u00f8tte for de handlingslammede politikere. De er n\u00f8dt til kun at klemme og presse p\u00e5 det offentlige, for den private sektor t\u00f8r de ikke pille ved, uanset hvor mange unyttige ting den spilder sin egen og alle andres tid med. Og s\u00e5 m\u00e5 vi jo nok erkende, at der findes politikere med netop det synspunkt, at det offentlige skal begr\u00e6nses og det private styrkes, for der er ikke noget der ikke kan l\u00f8ses endnu bedre i privat regi, som de siger, og s\u00e5 kan det endda give penge i stedet for udgifter. Det drejer sig vistnok om politikere der ikke oplever samfundet som en organisme, men som en ophobning af individer, hverken mere eller mindre. Et synspunkt der visse steder stadig var gangbart engang i \u00e6ldre stenalder.<\/p>\n\n\n\n