– Vi ved det jo godt. Vi h\u00f8rer efter hvad beslutningstagerne udtaler sig om, hvad de v\u00e6lger at tage sig af, hvad de begrunder deres holdninger med. T\u00e6nk p\u00e5 deres begr\u00e6nsninger, og p\u00e5 deres begr\u00e6nsede muligheder. Deres styringsredskaber er jo begr\u00e6nset til budgetter, regnskaber, konti, penge. Hvis man t\u00e6nker i penge, hvad det koster, hvad der s\u00e6ttes af p\u00e5 budgettet, m\u00e5 man v\u00e6re politiker. Hvis man kun eller n\u00e6sten kun taler om penge, og ikke om ret meget andet, m\u00e5 man v\u00e6re borgerlig. H\u00f8jreorienteret borgerlig, som kan veksle alle fordele og ulemper til penge.<\/p>\n\n\n\n
– Nu kan jeg ikke h\u00f8re om det du siger skal v\u00e6re en kritik af politikerne eller et forsvar for dem.<\/p>\n\n\n\n
– Det er vel bare en konstatering. Vi skal ikke kritisere eller forsvare, kun pr\u00f8ve at finde ud af hvordan de t\u00e6nker.<\/p>\n\n\n\n
– Tror du man begynder at t\u00e6nke anderledes bare fordi man bliver politiker?<\/p>\n\n\n\n
– Noget kunne tyde p\u00e5 det. S\u00e5dan noget som at indg\u00e5 fler\u00e5rige forlig, det kr\u00e6ver en s\u00e6rlig tankegang. For s\u00e5 kan man pludselig blive n\u00f8dt til forsvare det man f\u00f8r har bek\u00e6mpet.<\/p>\n\n\n\n
– Skulle vi s\u00e5 ikke pr\u00f8ve at fort\u00e6lle hvad det er vi vil pr\u00f8ve at finde ud af, og m\u00e5ske stille nogle sp\u00f8rgsm\u00e5l, som godt kan v\u00e6re gode selvom de ikke kan besvares? Vi ved det godt, siger du?<\/p>\n\n\n\n
– Vi kunne da pr\u00f8ve. Hvis vi nu begynder med det store udland, som man kan have mange meninger om uden at genere nogen. Det kunne vel lyde s\u00e5dan:<\/p>\n\n\n\n
– K\u00e6re politikere, vi ved det godt. I har jo ikke bedre replikker end dem der bliver gennemskuet med det samme. Vi kan godt se forskel p\u00e5 \u00e6rlige og engagerede mennesker der siger hvad de mener, og folkevalgte der pr\u00f8ver at fremf\u00f8re till\u00e6rte replikker, mere hult end trov\u00e6rdigt. Reagan, var han ikke en forholdsvis gennemsnitlig filmskuespiller ud fra en halvd\u00e5rlig amerikansk standard? Sagde han ikke det som andre havde instrueret ham i? Ville han m\u00e5ske ikke allerhelst spille de store helteroller, s\u00e5 han ikke pr\u00e6sidentskabet som sin chance for at spille sit livs helterolle? Men du siger at hans manuskriptforfattere og instrukt\u00f8rer var bedre til at hj\u00e6lpe sig selv og den \u00f8konomiske elite, end til at hj\u00e6lpe samfundet. Kunne v\u00e6lgerne ikke gennemskue det? Jo, siger du, men ikke nok? Ikke gennemskuet nok eller ikke v\u00e6lgere nok? Og s\u00e5 denne Trump, havde han ikke l\u00e6rt af alle Reagans replikker, og af sin succes som v\u00e6rt for sit eget realityshow? Hvor stor forskel er der p\u00e5 at styre et TV-show, styre en valgkampagne, og lede et land? Hvor lidt skal der til for at forf\u00f8re den halve verden? Var det et godt eller et d\u00e5rligt sp\u00f8rgsm\u00e5l?<\/p>\n\n\n\n
– Det var ikke et s\u00e6rlig godt sp\u00f8rgsm\u00e5l, det handlede kun om at lede et show eller et land. Det vigtige, det er jo hvad man bruger magten til, og hvordan. Hvor meget, hvordan, og hvorfor man hele tiden g\u00e5r udenom at l\u00f8se de store problemer, fattigdommen i verden, uligheden, klimakrisen, diversitetskrisen, alle de problemer som er alle kriges og konflikters moder. Alle de problemer hvis l\u00f8sning kr\u00e6ver stor beslutsomhed, og hvis l\u00f8sning er den eneste undskyldning for at ud\u00f8ve magt. <\/p>\n\n\n\n
– Vi m\u00e5 hellere g\u00e5 lidt ned i skala. Der findes jo lokalpolitik. P\u00e5 omr\u00e5der alle har en mening om. Det kan godt v\u00e6re at de ikke mener noget om stormagtskonflikter, men de mener noget om hvor tit skraldespanden skal t\u00f8mmes, hvor mange flygtninge der skal v\u00e6re i n\u00e6rheden, og hvor meget skatten skal stige.<\/p>\n\n\n\n
– S\u00e5 kunne vi vel begynde p\u00e5 et mellemtrin. Landspolitikken. Vi kan pr\u00f8ve at stille nogle generelle sp\u00f8rgsm\u00e5l, som kan besvares men kun hvis de vil, politikerne. Hvilket synspunkt ser I det fra, det I har f\u00e5et ansvaret for? fra landets, fra folkets, fra en del af folkets, fra borgernes? fra leverand\u00f8rernes eller fra brugernes, udelukkende fra brugernes? fra v\u00e6lgernes? fra chancerne for genvalg?<\/p>\n\n\n\n
– Nu m\u00e5 du t\u00e6nke p\u00e5 hvor sv\u00e6rt det kan v\u00e6re at v\u00e6re politiker. De skal regne ud hvordan man f\u00e5r indflydelse, for uden indflydelse kan man ikke agere p\u00e5 det man er valgt til. Og indflydelsen kommer af v\u00e6lgertilslutningen. Opbakningen beh\u00f8ver ikke v\u00e6re seri\u00f8s, bare den er stor.<\/p>\n\n\n\n
– Det er jo sp\u00f8rgsm\u00e5let om hvordan man leder samfundet – her skulle man tro at der var fundet den bedste l\u00f8sning til det, men alle modeller var pr\u00f8vet, og ingen havde best\u00e5et en kvalitetskontrol. Skr\u00e6kkelige samfundsformer, tyrannier, magtsyge diktatorer, noget s\u00e5 sindssygt som magtpositioner der g\u00e5r i arv. Og s\u00e5 havde man introduceret folkestyret, en styreform hvor alle kunne komme til magten, bare de var valgt til det. Af v\u00e6lgerne, det vil sige af befolkningen, eller af dens repr\u00e6sentanter. Demokrati, blev det kaldt. Det blev ogs\u00e5 kaldt den bedste styreform, eller den mindst ringe. Det siger sig selv at det ikke kunne passe. For her fik man sl\u00e6bt selve folkets dumhed med ind i de styrende organer. Det fungerede heller aldrig s\u00e6rlig godt. Det eneste positive der er at sige om demokratiet, er at det nok er den styreform der giver mindst ballade.<\/p>\n\n\n\n
– S\u00e5 I ikke hvor galt det gik med inklusionen i folkeskolen? H\u00e6nger det fast i et politisk forlig? Hvad med de strejkende sygeplejersker, er I sikker p\u00e5 at I forstod deres budskab? Er regeringen kun ude p\u00e5 at tilfredsstille brugernes krav til service, ser I helt bort fra hvad der skal til for at opn\u00e5 en den service, velfungerende institutioner og velfungerende forskningsmilj\u00f8er, i en befolkning med en vis koncentration af virksomheder, institutioner og uddannelser, hvortil h\u00f8rer fastboende uddannede kolleger? er det kun et sp\u00f8rgsm\u00e5l om at g\u00f8re uddannelse og sundhed tilg\u00e6ngelig for brugerne? hvad med dem der skaber det, dem der leverer uddannelse og sundhed? er der ikke ogs\u00e5 et hensyn at tage til en velfungerende funktion, hvad med rekrutteringen til de samfundskritiske funktioner, er det ligegyldigt hvor man placerer dem, er det s\u00e5 let at f\u00e5 det bedst kvalificerede personale med ud til alle de styrelser og institutioner I har lagt ud hvor ingen bor? Ville Silicon Valley fungere hvis det var spredt ud mellem en masse stater, kender I grillkul-effekten? enhver med havegrill ved at n\u00e5r man samler kullene br\u00e6nder de st\u00e6rkere, n\u00e5r man spreder dem, k\u00f8les de af, den samme effekt man bruger til at styre k\u00e6dereaktionen i kernekraftv\u00e6rker, den g\u00e6lder selvf\u00f8lgelig ogs\u00e5 for arbejdsmilj\u00f8er hvor viden er afg\u00f8rende. N\u00e6rhed betyder noget, og i t\u00e6tbefolkede omr\u00e5der har man tv\u00e6rsektorielle rekrutteringsmuligheder som ikke findes i de tyndtbefolkede. Det m\u00e5 man benytte sig af hvis man \u00f8nsker velfungerende samfund. N\u00e5r I spredte styrelser og institutioner ud over hele landkortet, var det s\u00e5 for at sv\u00e6kke dem, som n\u00e5r man spreder grillkul? var det kun som det siges, fordi det var det eneste i kunne, udflytte offentlige arbejdspladser fordi I ikke havde magt over de private? De private fremstillingsvirksomheder for eksempel, som med fordel kunne placeres langt fra de store befolkningskoncentrationer. Amat\u00f8rpolitikere for helvede! Det m\u00e5 siges at v\u00e6re en s\u00f8lle samfundst\u00e6nkning.<\/p>\n\n\n\n
Det store parti havde mistet sin kraft. Tidligere havde det haft b\u00e5de mening og betydning. Det mente noget, fordi det repr\u00e6senterede nogle synspunkter, og det bet\u00f8d noget, fordi rigtig mange kunne tilslutte sig dets synspunkter og programmer. Og det var lidt vigtigt, for alle beslutninger, selv de vigtige beslutninger om hvordan samfundet skulle indrettes, blev taget ved valghandlinger, hvor alle valgberettigede kunne deltage. Det kaldtes demokrati.<\/p>\n\n\n\n
Dengang der stadig var stor tilslutning til partiets synspunkter gik det godt, partiet repr\u00e6senterede p\u00e5 tilfredsstillende vis sin repr\u00e6sentative del af v\u00e6lgerne og var dermed repr\u00e6sentativt for sit v\u00e6lgerbagland. Men s\u00e5dan blev det ikke ved med at g\u00e5. V\u00e6lgerne fik nye interesser, partiet mistede repr\u00e6sentativitet, og dermed v\u00e6lgere. Hvad g\u00f8r et stort parti s\u00e5, et parti der flere gange har haft regeringsmagten, alene eller i selskab med andre partier. Det sidste kunne man godt, alts\u00e5 danne en flerpartiregering, i henhold til g\u00e6ldende bestemmelser, i mods\u00e6tning til hvad man kunne i visse andre lande med antikverede valgsystemer. Men v\u00e6re alene om den ud\u00f8vende magt, det var nu alligevel at foretr\u00e6kke.<\/p>\n\n\n\n
Kunne man stadig overbevise v\u00e6lgerne om det fortr\u00e6ffelige i partiets synspunkter? Det viste sig nogenlunde ufremkommeligt, for v\u00e6lgere har deres fordomme og fastl\u00e5ste holdninger, de lader sig ikke flytte af argumenter, men af str\u00f8mninger intet politisk parti kan styre.<\/p>\n\n\n\n
Kunne man s\u00e5 pr\u00f8ve at finde ud af i hvilken retning v\u00e6lgerhavet var i f\u00e6rd med at skvulpe, og indrette sine valgkampagner efter det? Ikke uden et lydh\u00f8rt ministerkollegium, og en lydh\u00f8r folketingsgruppe. Og her kom sp\u00f8rgsm\u00e5let om etpartiregering eller flerpartiregering ind igen, for ministre og ordf\u00f8rere fra ens eget parti er nu lettere end de andres at have med at g\u00f8re, n\u00e5r nogen skal bankes p\u00e5 plads.<\/p>\n\n\n\n
Man kunne berettiget sp\u00f8rge hvad i det hele taget meningen med et parti kunne v\u00e6re. Grundloven og valglovene foreskrev ikke s\u00e5dan noget som partidannelser.<\/p>\n\n\n\n
Men nu blev skvulpene og r\u00f8relserne i v\u00e6lgerhavet til de str\u00f8mninger, som store og magthungrende partier m\u00e5tte tage bestik efter. Selvom det skulle g\u00e5 lidt sk\u00e6vt eller helt p\u00e5 tv\u00e6rs af partiets oprindelige synspunkter, deres grundsynspunkter. Man kunne selvf\u00f8lgelig fortolke dem p\u00e5 en lidt ny m\u00e5de, skrive b\u00f8ger, holde foredrag og giver interviews, for at vise hvor stor overensstemmelse der i virkeligheden var mellem de oprindelige og de nye holdninger. Det m\u00e5tte selvf\u00f8lgelig tilpasses og justeres ind efter hvert nyt skvulp. For ministre og ordf\u00f8rere var det besv\u00e6rligt at f\u00f8lge med, man kunne tydeligt se deres anstrengte fors\u00f8g p\u00e5 at se normale ud, n\u00e5r de pludselig alle som en gentog partitoppens nye paroler. Og det var hverken godt for trov\u00e6rdigheden eller betryggende for v\u00e6lgerne, som nemt kunne gennemskue udsagn og budskaber uden d\u00e6kning i den talendes blik og kropssprog.<\/p>\n\n\n\n
En gang imellem gik det dog over al forventning. Det var n\u00e5r der blev skredet ind, hurtigt og resolut, over en epidemi der havde udviklet sig pandemisk og truede med at dr\u00e6be mennesker, overbelaste sundhedsv\u00e6senet og lukke samfundet ned. Foranstaltninger som forekom brutale, herunder afvikling af et helt erhverv der besk\u00e6ftigede sig med produktion og eksport af luksusvarer fra bestande af s\u00e6rligt smittebefordrende produktionsdyr. Indgreb, som enhver regering n\u00f8dvendigvis m\u00e5tte foretage uden t\u00f8ven. Enhver ansvarlig regering.<\/p>\n\n\n\n
Men nu partiets tilpasningsvenlige lydh\u00f8rhed over for v\u00e6lgerhavets skvulp og r\u00f8relser, der var jo fortilf\u00e6lde. De begyndende tegn ser man p\u00e5 en stigende afsn\u00f8ring af partiets ledelse fra resten, fra medlemmerne, de delegerede, de lokale partiforeninger, fra byr\u00e5dsmedlemmer og regionsr\u00e5dsmedlemmer. Det er ikke nyt, det sker for ethvert magtstyret parti. N\u00e5r partiet afsk\u00e6rer medlemsdebatten. N\u00e5r partiets organer, kommunikationskanaler og hjemmeside bliver topstyret, ligesom dets pressetjeneste. S\u00e5 er den ved at v\u00e6re gal. S\u00e5 har partitoppen forladt sit bagland, som en ballon med kappede fort\u00f8jninger, og ingen ved hvor den lander. Et voveligt eksperiment, skulle man synes. Her oppe i den politiske stratosf\u00e6res turbulenser tager patitoppen pejling fra vinde som slet ikke n\u00e5r ned i v\u00e6lgerhavet. S\u00e5 er det, at den politiske ledelse kan f\u00f8le sig fri. Helt fri for andres indflydelse, helt fri for ansvar for de f\u00f8rhen s\u00e5 trofaste v\u00e6lgere. Kun ledsaget af sine nye r\u00e5dgivere med kompetencer inden for markedsanalyse, markedsf\u00f8ring, manipulation af forbrugerstr\u00f8mme og ikke mindst v\u00e6lgerstr\u00f8mme, med deres fokusgrupper og taleskrivere, eksperter i v\u00e6lgeroptimering og kendskab til loven om administrationens v\u00e6kst. Undskyld partiets.<\/p>\n\n\n\n
Egentlig var det ganske banalt, egentlig vidste alle hvad der foregik, men det sagde man jo ikke h\u00f8jt, for det var et ford\u00e6kt spil, og det skulle v\u00e6re et ford\u00e6kt spil, det m\u00e5tte selv oppositionen indrette sig efter, for en dag kunne de jo selv risikere at komme i regering, en dag var det m\u00e5ske dem selv der skulle sidde i et samr\u00e5d og besvare ubehagelige sp\u00f8rgsm\u00e5l som alle kender svarene p\u00e5, men ingen afsl\u00f8rer direkte, og den mulighed ville ingen politiker, tidligere, nuv\u00e6rende, kommende, give afkald p\u00e5.<\/p>\n\n\n\n
Alts\u00e5 sad ministeren og kogte i sin koldsved, spiddet p\u00e5 krogen, eller p\u00e5 krogene, hvor alle, regeringen med statsministeren i spidsen og hele dennes f\u00f8lge af m\u00f8rkelagte r\u00e5dgivere og specialister i folkeforf\u00f8relse, med folketingsmedlemmer, regeringsmedlemmer og ministre som instrument, ligesom alle andre i folketinget, medlemmer af oppositionspartierne, medlemmer af st\u00f8ttepartierne, medlemmer af partier der hverken st\u00f8ttede regeringen eller dens modstandere, men stillede sig an som om de indtog en neutral position, samt tidligere medlemmer af partier som de havde forladt i vrede eller som var blevet opl\u00f8st og splittet for alle politiske vinde – og nu har vi snart ventet l\u00e6nge nok p\u00e5 et punktum – her hvor alle disse mennesker sad og ventede p\u00e5 den mindste rysten og det mindste fejltrin, der om ikke andet kunne l\u00e6gge ved til det b\u00e5l der ved ikke den f\u00f8rste men ved den bedste lejlighed skulle ant\u00e6ndes under netop denne minister, med samt vedkommendes position, renomm\u00e9 og hele politiske indflydelse. Lidt ligesom ved gladiatorkampene i det antikke Rom, hvor sm\u00e5 fejltrin og svigt i evne til iagttagelse, analyse og beslutning, og ikke mindst sm\u00e5 svigt i den p\u00e5g\u00e6ldendes koncentration om disse forhold, kunne f\u00e5 sk\u00e6bnesvangre konsekvenser.<\/p>\n\n\n\n
Denne politiker, som alts\u00e5 var minister, en betingelse for at blive indkaldt til et samr\u00e5d, skulle her gennem en slags ild- og vandpr\u00f8ve, for nu at tale i klich\u00e9er, for at vise om han selv og is\u00e6r hans standpunkt kunne vise sig ild- og vandfast, hug- og stikfast, riv- og bidfast, tr\u00e6k- og slipfast og hvilke kriterier der ellers blev lagt for at kunne best\u00e5 s\u00e5dan en pr\u00f8ve. Som antydet med al den respekt og sk\u00e5nsomhed der m\u00e5tte udvises for en person i et embede, der en sk\u00f8nne dag kunne blive ens eget.<\/p>\n\n\n\n
Hvori bestod denne klemme, denne umulige situation som den stakkes minister befandt sig i? Var det virkelig s\u00e5dan et s\u00e5kaldt catch twenty two, et virkeligt dilemma som var ul\u00f8seligt fordi begge l\u00f8sninger af to mulige ville v\u00e6re lige katastrofale, fordi alle l\u00f8sningsforslag mellem mange mulige ville v\u00e6re endnu v\u00e6rre? Det kunne t\u00e6nkes. Det kunne ikke udelukkes. Lad os se p\u00e5 mulighederne.<\/p>\n\n\n\n
I toppen af regeringen sad denne statsminister, omgivet af sine topministre, der som statsministeren selv var opstillet og valgt ind ved seneste parlamentsvalg. Desuden omgivet af sine udvalgte topr\u00e5dgivere, som var p\u00e5 l\u00f8nningslisten og alts\u00e5 udpeget af statsministeren selv, eventuelt tillige af kredsen af topministre. Et arrangement der allerede havde h\u00f8stet masser af kritik som m\u00f8rkelagt, uigennemskueligt og udemokratisk. Men denne kreds af toppolitikere og topr\u00e5dgivere havde fastlagt en linje, som skulle angive regeringens kurs, s\u00e5 l\u00e6nge regeringen var sat sammen af politikere fra dette parti. I en etpartiregering var det let nok, s\u00e5 kunne topstyringen ske uh\u00e6mmet, i en flerpartiregering ville det v\u00e6re langt mere omst\u00e6ndeligt, erfaringsm\u00e6ssigt, for s\u00e5 skulle mange flere parter h\u00f8res, og s\u00e5 kunne man ikke drive det hemmelighedsfulde og m\u00f8rklagte spil i den indelukkede partitop.<\/p>\n\n\n\n
Alts\u00e5, den ene k\u00e6be i knibtangen, partitoppen. At den kunne have sine grunde, det var klart og indlysende for enhver, og de grunde handlede om at udspille de andre partier, dem der stod p\u00e5 spring for at erobre regeringsmagten ved f\u00f8rst givne lejlighed, og erobre deres v\u00e6lgere ved simpelthen at overtage deres politik. S\u00e5dan var det med oppositionens indflydelse: den fik plantet sin politik i regeringen, s\u00e5 beh\u00f8vede den ikke selv g\u00f8re arbejdet. Men s\u00e5dan stod det ikke n\u00f8dvendigvis til hos regeringspartiets egne medlemmer, knibtangens anden k\u00e6be. Fra gammel tid, dengang politikere blev valgt efter den politik de stod for, var der stadig et antal partimedlemmer tilbage, som ikke troede s\u00e5 meget p\u00e5 fidusen i at holde p\u00e5 magten ved at overtage andre partiers politik. Den klemme sad ministeren i, p\u00e5 den ene side den f\u00f8lgagtige regering med oppositionens politik, p\u00e5 den anden side medlemsflertallet, af b\u00e5de de indvalgte og de menige, med den politik de s\u00e5 som partiets eksistensberettigelse.<\/p>\n\n\n\n
Der var flere h\u00e5rde kendsgerninger som ministeren m\u00e5tte forholde sig til, en af dem var lovgivningen. Den kunne man lave om, blev der sagt. Og cirkul\u00e6rer og instrukser, alt det der skulle til for at realisere hensigten i lovene, og som kunne v\u00e6re med til at virkeligg\u00f8re dele af regeringens politik, uanset om den var til l\u00e5ns fra oppositionen eller om den var en del af partiets grund til at v\u00e6re til, nogle kaldte det partiets sj\u00e6l. Det var partitoppen med sine lukkede r\u00e5dgivere kold over for, de pr\u00f8vede at betvivle baglandets evne til at f\u00f8lge helt med, og orientere sig nok om udviklingen.<\/p>\n\n\n\n
Der var selvf\u00f8lgelig endnu nogle besv\u00e6rligheder, en af dem var forfatningen. Men her havde selveste Kissinger over there for sagt l\u00e6nge siden, at bryde lovene, det ordner vi med det samme, forfatningen tager lidt l\u00e6ngere tid. Og det synspunkt syntes at have vist sig attraktivt for regeringsledere over hele verden. En anden besv\u00e6rlighed var konventionerne, dem man havde tiltr\u00e5dt i en begejstringens rus, dengang den sidste af de globale krige var afsluttet, og som man ikke \u00f8nskede set gentaget. Menneskerettighedskonventionerne, for eksempel. I samme forbindelse kunne man n\u00e6vne de overnationale f\u00e6llesskaber. Det var da ogs\u00e5 irriterende, at man under p\u00e5virkning af den samme begejstring havde indf\u00f8rt s\u00e5dan noget, i h\u00e5bet om at styrke et overnationalt f\u00e6llesskab, men som samtidig lagde nogle alvorlige begr\u00e6nsninger p\u00e5 medlemsstaternes individuelle, spontane udfoldelser. Det var i det hele taget som om nationalstaterne oplevede en ren\u00e6ssance efter at have v\u00e6ret nedvurderet i lang tid, nationalismen voksede frem flere steder, det samme gjorde forskellige former for separatistbev\u00e6gelser, hvor det handlede om at genoplive og rehabilitere folkestammer, som lagde ih\u00e6rdige kr\u00e6fter i at splitte det der f\u00f8r var samlet, somme tider voldeligt.<\/p>\n\n\n\n
Ja, mange dilemmaer k\u00e6mpede om pladsen bag ministerens rynkede pande og flakkende blik. M\u00e5ske s\u00e5 man ogs\u00e5 tegn p\u00e5 en alvorligt beklemt almenmenneskelig samvittighed, det var ikke til at se, men den kunne jo have udl\u00f8st de tics i ansigtet, der blev stadig hyppigere, s\u00e5 man m\u00e5tte frygte at de var kommet for at blive. Det var jo ogs\u00e5 en stor og kompliceret sag det hele drejede sig om. Man skulle forklare hvorfor man ikke bare kunne hjemtage nogle af vores lands egne statsborgere, der sad fast i en mellem\u00f8stlig flygtningelejr. Det drejer sig om et par h\u00e5ndfulde b\u00f8rn og mindre end en h\u00e5ndfuld af deres m\u00f8dre. En uoverstigelig opgave. Alts\u00e5 at forklare hvorfor det ikke kunne lade sig g\u00f8re.<\/p>\n\n\n\n