B\u00f8rnene ude fra skovene, strandene og de \u00e5bne landskaber kom engang p\u00e5 en udflugt, de havde h\u00f8rt s\u00e5 meget om byen, og s\u00e5 rejste de der hen, der ud, der ind efter hvordan deres l\u00e6rere l\u00e6rere havde forklaret turen, og steg p\u00e5 bussen. Der m\u00f8dte de andre b\u00f8rn. Nogle havde siddet der i forvejen, for de kom l\u00e6ngere udefra, andre steg p\u00e5 undervejs, for de havde ikke s\u00e5 langt at k\u00f8re. Alle b\u00f8rnene kom fra forskellige skove, strande og \u00e5bne landskaber, og alle skulle sammen ind til byen. Enkelte havde v\u00e6ret der f\u00f8r, det havde flere af l\u00e6rerne ogs\u00e5.<\/p>\n\n\n\n
Busturen var lang, den standsede op endnu flere steder s\u00e5 der kunne komme endnu flere b\u00f8rn med p\u00e5 turen, flere af dem havde ogs\u00e5 taget deres l\u00e6rere med, og alle b\u00f8rnene var meget sp\u00e6ndte p\u00e5 at m\u00f8de hinanden, nogle af dem var ogs\u00e5 sp\u00e6ndte p\u00e5 alt det de skulle se og pr\u00f8ve inde i byen. Da der til sidst ikke kom flere b\u00f8rn ind i bussen begyndte mange af dem at snakke med de andre b\u00f8rn de ikke kendte i forvejen, og t\u00e6nkte at der m\u00e5tte findes en m\u00e6ngde b\u00f8rn rundt om i verden, for man kunne altid finde nye venner, bare ved at snakke med dem man m\u00f8dte og h\u00f8re hvad de havde at sige.<\/p>\n\n\n\n
Endelig kom de ind til byen. Deres l\u00e6rere var ogs\u00e5 begyndt at snakke med hinanden, og sagde til b\u00f8rnene at de hellere m\u00e5tte holde meget godt sammen, for i s\u00e5dan en stor by kunne man nemt blive v\u00e6k, det ville sige at hvis ikke var vant til at f\u00e6rdes i byen kunne man blive distraheret af alt det uvante som der var s\u00e5 meget af. Og det v\u00e6rste, det var nok at blive v\u00e6k fra hinanden, for hvis man blev v\u00e6k kunne det blive meget sv\u00e6rt at finde tilbage til bussen, n\u00e5r de skulle k\u00f8re hjem igen.<\/p>\n\n\n\n
Derfor tog de hinanden i h\u00e5nden, de havde ogs\u00e5 et langt tov som de kunne holde fast i og huske hvor de skulle holde og huske hvor de andre skulle holde, i hvert fald dem lige foran og dem lige bagved. P\u00e5 den m\u00e5de kunne de undg\u00e5 at blive v\u00e6k og passe p\u00e5 at de andre heller ikke ikke blev v\u00e6k. Det var lettere, for s\u00e5 beh\u00f8vede man ikke hele tiden t\u00e6lle hinanden og kigge efter hinanden, for man kunne m\u00e6rke hvor man h\u00f8rte til p\u00e5 tovet, blandt sine venner og sine l\u00e6rere, og p\u00e5 den m\u00e5de kunne man meget bedre bruge sine \u00f8jne til at kigge i alle mulige andre retninger uden at blive v\u00e6k. Og det var vist meget godt, for der var virkelig s\u00e5 mange mennesker der gik s\u00e5 t\u00e6t, s\u00e5 man ikke kunne overskue noget som helst, n\u00e5r man var meget mindre end de voksne som sp\u00e6rrede for udsigten, s\u00e5 man kun kunne orientere sig f\u00e5 meter frem, tilbage og til siderne. <\/p>\n\n\n\n
Alle b\u00f8rnene lagde ogs\u00e5 m\u00e6rke til at ikke kun de voksne gik s\u00e5 t\u00e6t mellem hinanden, ogs\u00e5 bilerne p\u00e5 gaderne, somme tider var der knap nok nogen afstand mellem dem, og selv husene, de stod s\u00e5 t\u00e6t p\u00e5 gaderne og bilerne, at det var sv\u00e6rt at klemme sig mellem huse og biler. I virkeligheden var der slet ikke nogen steder hvor man bare kunne st\u00e5 stille, s\u00e6tte sig ned og hvile sig. B\u00f8rnene syntes at det hele s\u00e5dan set var ret sp\u00e6ndende, der var s\u00e5 meget at se p\u00e5, selvom det meste af det bare lignede sig selv og sig selv, der var kun mere og mere af samme slags. <\/p>\n\n\n\n
Og s\u00e5 spurgte de om hvorfor man havde stablet s\u00e5 mange h\u00f8je huse sammen ved siden af hinanden og oven p\u00e5 hinanden, og de voksne svarede at det var for at spare p\u00e5 pladsen, for der var alt for lidt plads udenom. Da de spurgte om hvad alle husene skulle bruges til, svarede de voksne at nogle af husene var til butikker, nogle til arbejdspladser, nogle til skoler og sygehuse og politistationer, og nogle til at bo i. Nogle af b\u00f8rnene syntes at det var meget m\u00e6rkeligt, for det kunne da ikke v\u00e6re rart at arbejde og bo i s\u00e5dan nogen huse, der var jo n\u00e6sten ikke plads til at r\u00f8re sig, til at l\u00f8be og lege, der var heller ikke nogen rare steder at v\u00e6re og bygge huler for eksempel. S\u00e5 pr\u00f8vede de voksne at forklare at s\u00e5dan kunne man ikke se p\u00e5 det, for de mennesker der boede her, de elskede byen, de var alle sammen st\u00e6rkt optaget af at bo s\u00e5 t\u00e6t som muligt p\u00e5 alle andre. Det var s\u00e5dan de levede bedst, syntes de, is\u00e6r fordi de ogs\u00e5 havde brug for alle de andre til at tjene penge p\u00e5, den eneste grund til at man kunne tjene penge var at der var s\u00e5 mange andre at tjene penge p\u00e5.<\/p>\n\n\n\n
– Lever de voksne s\u00e5 af at f\u00e5 penge fra alle de andre? blev der spurgt.<\/p>\n\n\n\n
– Det kan man vist roligt sige, sagde deres l\u00e6rere. – Nu er ikke alle i s\u00e5dan en by fris\u00f8rer, men alle lever af at klippe hinanden, som man siger.<\/p>\n\n\n\n
Det var ikke meningen at b\u00f8rnene skulle forst\u00e5 meningen med det svar, for b\u00f8rn, autister og andre der ikke til daglig taler i billedsprog med overf\u00f8rt betydning, forst\u00e5r bedst n\u00e5r man bruger ord om det som det konkret handler om og ikke om noget andet. B\u00f8rnenes l\u00e6rere var n\u00f8dt til at forklare princippet om igen uden omskrivning, s\u00e5 de fleste af b\u00f8rnene fik den mening ud af det, at n\u00e5r der er nogen mennesker der bor, arbejder, spiser, sover og bev\u00e6ger sig rundt mellem hinanden, s\u00e5 er der andre der kan leve af dem der bor, arbejder, spiser, sover og bev\u00e6ger sig rundt mellem hinanden, for s\u00e5 k\u00f8ber alle menneskerne ting af hinanden, for eksempel m\u00e6lk, br\u00f8d og agurker, og t\u00f8j og sko og biler og cykler, og n\u00e5r der er rigtig mange af de andre mennesker, s\u00e5 kan de andre leve rigtig godt af at der er s\u00e5 mange, man kan n\u00e6sten sige det p\u00e5 den m\u00e5de at mennesker m\u00f8des og penge opst\u00e5r, og s\u00e5dan er det, og s\u00e5 kan alle leve rigtig godt af at der er s\u00e5 mange andre man kan leve af, og n\u00e5r de nu bruger penge til alting, s\u00e5 vil det sige at alle kan tjene rigtig godt med penge p\u00e5 alle de andre, for de skal altid bruge noget til at bo i, arbejde med, til at spise og sove og bev\u00e6ge sig rundt. Det er det man kalder at klippe hinanden, og det er ikke kun fris\u00f8rer der g\u00f8r det, i overf\u00f8rt betydning ogs\u00e5 advokater, revisorer, konkursryttere og kuratorer, ogs\u00e5 banker, alle de handlende og n\u00e6ringsdrivende, selv i h\u00e6derlige erhverv endda, s\u00e5dan da, s\u00e5dan at ingen rigtig kan sige sig fri for at tjene penge p\u00e5 andre, ingen kan rigtig undskylde sig for at klippe hinanden. I overf\u00f8rt betydning alts\u00e5. Og s\u00e5 havde b\u00f8rnene ogs\u00e5 l\u00e6rt det udtryk, s\u00e5 de kunne g\u00e5 hjem til deres familier og sige at nu er jeg rigtig tr\u00e6t, i overf\u00f8rt betydning alts\u00e5.<\/p>\n\n\n\n
Noget af det s\u00e6rlig vidunderlige ved byen, sagde l\u00e6rerne, er det st\u00e6rke lys d\u00f8gnet rundt. Om aftenen og om natten bliver gadelyset t\u00e6ndt, og det nyder is\u00e6r dyrelivet stor fordel af, visse arter har helt afskaffet d\u00f8gnrytmen og enkelte \u00e5rsrytmen med. Det sparer dem for de unyttige s\u00f8vnperioder, de kan v\u00e6re i aktivitet konstant, og afvikle deres livscyklus p\u00e5 meget kortere tid end ude i naturen, s\u00e5 de heller ikke beh\u00f8ver leve s\u00e5 l\u00e6nge f\u00f8r de har f\u00e5et unger som igen har f\u00e5et unger, og s\u00e5ledes har gjort deres pligt for artens videref\u00f8relse og overdraget stafetten til n\u00e6ste generation. I overf\u00f8rt betydning. V\u00e6sentligt hurtigere generationsskifte og kortere livsl\u00e6ngde, en absolut konkurrencefordel i forhold til samme arter ude p\u00e5 strandene, i skovene og de \u00e5bne landskaber, hvor de ikke har udviklet samme effektive adf\u00e6rdsm\u00f8nster. Det vides ikke om det var disse evigt v\u00e5gne og evigt aktive insekter og sm\u00e5gnavere der inspirerede dele af den menneskelige population til at overtage den samme livsform, men der foreligger allerede erfaringer med populationer i bestemte milj\u00f8er af samfundsborgere, der har eksperimenteret med id\u00e9en og opn\u00e5et overbevisende resultater af en ikke tidligere set pr\u00e6steret effektivitet, det kan v\u00e6re indenfor forretningslivet, i jagt p\u00e5 konkurrence efter rekorder, og det kan v\u00e6re i selskabslivet, med hensyn til at underholde eller irritere alle tilstedev\u00e6rende, indtage stimulanser, og erobre hinandens k\u00e6rester. Og som forventet, ogs\u00e5 med en resulterende effekt i form af st\u00e6rkt nedsat livsl\u00e6ngde med deraf f\u00f8lgende store besparelser p\u00e5 energi, ressourcer, forbrug, transport, uddannelse, kulturliv og sport. At der er s\u00e5 mange mennesker, skaber s\u00e5ledes i sig selv mulighederne for store besparelser, st\u00f8rre v\u00e6kst og endnu flere af samme slags.<\/p>\n\n\n\n
Men da l\u00e6rerne havde fors\u00f8gt at forklare alt det, og selvom de sagde det var i overf\u00f8rt betydning, var der ikke nogen af b\u00f8rnene der ikke \u00f8nskede at komme hjem igen. Og de kom alle hjem igen, og de var glade for at komme hjem igen, og det var ikke i overf\u00f8rt betydning.<\/p>\n\n\n\n